Dokumentets metadata

Opgørelse af beskatningsgrundlag for fri bil - bevisspørgsmål om tidspunkt for ejendomsrettens overgang - lighedsgrundsætningen

Sagen angik, om en bil, der blev stillet til sagsøgerens private rådighed af dennes arbejdsgiver, var blevet anskaffet af arbejdsgiveren før eller efter tre år efter den første indregistrering, idet dette havde betydning for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for fri bil. Samme dag som bilens første indregistrering havde arbejdsgiveren indgået en aftale om leasing af bilen, som løb i en periode på 36 måneder. Arbejdsgiveren og leasingselskabet indgik samtidig en aftale om en såkaldt tilbagekøbsgaranti, hvor det fremgik, at ejendomsrettens til bilen overgik, når købesummen var fuldt ud betalt. Arbejdsgiveren betalte købesummen til leasingselskabet 14 dage inden leasingaftalens udløb. Retten fandt, at bilen var anskaffet af arbejdsgiveren på tidspunktet for betalingen af købesummen, og at bilen derfor blev overdraget mindre end 3 år efter den første indregistrering. At der var betalt leasingafgift for en periode, der lå efter købesummens betaling, fandtes ikke at udgøre bevis for, at ejendomsretten til bilen først overgik efter udløbet af leasingperioden. Det forhold, at et andet skatteankenævn vedrørende skatteyderens kollega havde lagt til grund, at der først skete et reelt ejerskifte af bilen ved leasingaftalens ophør, kunne ikke føre til et andet resultat.

Parter

A

(v/ advokat Jesper Altamirano)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Anne Bräuner Vestergren)

Denne afgørelse er truffet af

Dommer Anette Burkø.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 13. september 2021.

Sagen drejer sig om prøvelse af Skatteankenævn Y2-by og Y3-områdes afgørelse af 14. juni 2021 om den skattemæssig værdiansættelse af fri bil i perioden fra december 2016 til og med juni 2017.

A har nedlagt følgende påstand:

Principalt: Skatteministeriet tilpligtes at nedsætte As skattepligtige indkomst med DKK 20.561,84 for 2016 og med DKK 123.370 for 2017.

Subsidiært: Skatteministeriet tilpligtes at hjemvise As skattepligtige indkomst for 2016 og 2017 til fornyet behandling.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagen drejer sig om beskatning af fri bil. Den pågældende bil blev leaset af G1-virksomhed og G2-virksomhed hos G3-virksomhed. I hele leasingperioden blev bilen videreleaset af G1-virksomhed til henholdsvis G2-virksomhed og A, der var ansat som administrerende direktør i G2-virksomhed I forbindelse med leasingperiodens udløb blev bilen erhvervet af arbejdsgiveren. Den værdi af bilen, der skal lægges til grund ved beskatningen, afhænger af, om bilen blev overdraget før eller efter 3 årsdagen for bilens første registrering.

Den pågældende bil, en fabriksny [red. bilmærke fjernet], blev af G3-virksomhed ved aftale af 22. november 2013 Leaset til G1-virksomhed og G2-virksomhed Af leasingaftalen fremgår blandt andet følgende:

"…

Leasingperioden løber fra den 1. i måneden efter bilens levering og 36 måneder frem. Såfremt bilen leveres den 1. i en måned, løber leasingperioden dog allerede fra denne dag.

…"

I tilknytning til leasingaftalen indgik G3-virksomhed og G1-virksomhed og

G2-virksomhed under henvisning til Leasingaftalen den 22. november 2013 en aftale om "tilbagekøbsgaranti", der indeholdt følgende bestemmelse:

"…

I anledning heraf forpligter undertegnede

G2-virksomhed

(CVR-nr. ...11)

Y1-adresse

Y1-postnr. Y1-by

(hereafter betegnet garantistiller)

sig herved uigenkaldeligt til at tilbagekøbe udstyret fra G3-virksomhed efter modtagelse af G3-virksomheds skriftlige påkrav ved leasingaftalens udløb. For tilbagekøbsgarantien gælder i øvrigt følgende:

1.

Tilbagekøbsgarantien gælder fra det tidspunkt, hvor garantistiller underskriver nærværende tilbagekøbsgaranti. Det er dog en forudsætning, at leverandøren efterfølgende modtager endelig ordre fra G3-virksomhed.

Den maksimale tilbagekøbssum ekskl. Renter, der kan komme til udbetaling under tilbagekøbsgarantien, andrager DKK 1.000.000 inkl. moms.

…

3.

Tilbagekøbssummen forfalder til kontant betaling på det tidspunkt, hvor G3-virksomhed gør det muligt for garantistiller at sætte sig i besiddelse af, demontere og bortfjerne udstyret.

…

4.

Ejendomsretten til udstyret overgår til garantistiller, når tilbagekøbssummen med tillæg af renter er betalt fuldt ud.

…"

Det fremgår af Motorregisterets køretøjshistorik, at den pågældende bil blev indregistreret første gang den 22. november 2013.

Leasingydelserne for november 2016 blev faktureret og efter det oplyste betalt.

Den 16. november 2016 udstedte G3-virksomhed Finans en faktura til G2-virksomhed på salg af den pågældende bil for en pris på 1.000.000 kr. På fakturaen er anført, at "køretøjet skal omregistreres omgående".

Der foreligger ikke oplysninger om ændringer af registrering af bilen i motorregisteret i forbindelse med overdragelsen af ejendomsrettens af bilen i henhold til faktura af 16. november 2016.

Skatteankenævn Y2-by og Y3-område traf den 14. juni 2021 afgørelse i As sag. For så vidt angår det spørgsmål, der er indbragt for retten, fremgår følgende af Skatteankenævn Y2-by og Y3-områdes afgørelse:

"…

Det følger af tilbagekøbsgarantiens pkt. 4, at ejendomsretten til bilen overgik til selskabet, når tilbagekøbssummen med tillæg af renter var betalt fuldt ud. Faktureringstidspunktet var den 16. november 2016. Ejendomsretten til køretøjet må herefter anses at være overgået på faktureringstidspunktet, hvor købesummen blev erlagt. Det forhold, at selskabet har forudbetalt bilen, før udløbet af 36 måneder, kan i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, ikke tillægges en anden betydning.

Nævnet lægger herefter til grund, at G2-virksomhed købte bilen den 16. november 2016 og stillede den til rådighed for klagerens private benyttelse fra den 22. november 2013 til den 30. juni 2017. Bilen er således under 36 måneder på overdragelsestidspunktet mellem G3-virksomhed og selskabet.

Der er herefter ikke grundlag for at fravige reglen om, at værdi af fri bil skal fastsættes til 75 % af bilens nyvognspris. Nævnet finder herefter, at den oprindelige nyvognspris skal anvendes ved fastsættelse af bilens skattepligtige værdi. Beskatningsgrundlaget nedsættes til 75 % af bilens nyvognspris efter 36 måneder.

Skatteankenævn Y2-by og Y3-område stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.

…"

A fratrådte i 2017 som direktør for G2-virksomhed og blev afløst af MH, der fik stillet samme bil til sin rådighed. Skatteankenævn Y4-område traf den 18. juni 2021 afgørelse i en sag vedrørende MH, der på samme grundlag havde klaget over en ændret skatteansættelse vedrørende beskatning af fri bil. Skatteankenævn Y4-område fandt, at bilen var erhvervet mere end 36 måneder efter første registrering. Af begrundelsen for afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

"…

Det fremgår af leasingaftalen, som blev underskrevet den 22. november 2013, at denne løb i 36 måneder og det fremgår af tilbagekøbsgarantien, at denne kunne effektueres ved leasingaftalens udløb. Det fremgår endvidere af fakturaen for den sidste leasingydelse, sendt fra G3-virksomhed til G1-virksomhed, at der betales for perioden fra den 1. november 2016 til den 30. november 2016.

Nævnet finder efter en samlet konkret vurdering, at der først sker et reelt ejerskifte ved leasingaftalens ophør. Den i sagen omhandlede bil er således erhvervet mere end 36 måneder efter første registrering og bilens værdi skal således opgøres til købsprisen inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

…"

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

3 ANBRINGENDER

3.1 Erhvervelsestidspunktet

Det er en grundlæggende præmis i tilbagekøbsgarantiens indledning, at G2-virksomhed først skulle overtage bilen "ved leasingaftalens udløb", jf. bilag 2, side 1.

Alle involverede parter var indforstået i denne præmis, hvilket blandt andet understøttes af, at både G1-virksomhed samt G2-virksomhed

. og A betalte deres respektive leasingydelser til og med hele november måned 2016, jf. bilag A, bilag B og bilag C. Det står klart, at hverken G1-virksomhed, G2-virksomhed eller A ville have betalt leasingafgift for hele november 2016, hvis de var af den opfattelse, at ejerskabet til bilen allerede var overgået G2-virksomhed den 16. november 2016.

Under hensyn til det aftalte blev bilen således først erhvervet af G2-virksomhed ved leasingaftalens udløb, dvs. ved udgangen af november 2016. Erhvervelsen skete derfor mere end tre år efter første indregistrering, og sagsøgers beskatningsgrundlag for fri bil skal dermed fastsættes ud fra G2-virksomhed's købspris på DKK 1 mio., jf. den dagældende ligningslov § 16, stk. 4, 6. pkt.

Tilbagekøbsgarantiens § 4 ændrer ikke på ovenstående, idet formålet med denne bestemmelse alene er at sikre G3-virksomheds økonomiske interesser, således at ejendomsretten til bilen under alle omstændigheder ikke kunne overgå til garantistiller (her G2-virksomhed), før den fulde købesum var betalt. Faktisk så understreger tilbagekøbsgarantiens § 4 blot den praktiske nødvendighed af, at G3-virksomheds fakturering samt G2-virksomhed's betaling rent tidsmæssigt måtte ligge forud for leasingaftalens udløb. Var fakturering og betaling ikke sket før leasing-aftalens udløb, ville G2-virksomhed ikke kunne have overtaget bilen straks ved leasingsaftalens udløb, jf. princippet i tilbagekøbsgarantiens § 4. Fakturaen som G3-virksomhed udstedte den 16. november 2016, jf. bilag 3, er således blot udtryk for en helt sædvanlig forudbetaling, som ikke ændrer på parternes udtrykkelige aftale om, at ejendomsrettens overgang først var ved leasingaftalens udløb.

Det manglende skriftlige påkrav fra G3-virksomhed i forbindelse med udnyttelse af tilbagekøbsgarantien har ingen betydning, idet det står parterne frit for i fællesskab at fravige skriftlighedskravet i leasingaftalen. Der gælder i dansk ret ikke noget krav om skriftlighed, og hverken G3-virksomhed eller G2-virksomhed har på noget tidspunkt bestridt, at tilbagekøbsgarantien blev påberåbt.

Den manglende omregistrering i motorregistret har heller ingen betydning, idet der er enighed om, at G2-virksomhed blev ejer af bilen i forbindelse med G3-virksomheds udnyttelse af tilbagekøbsgarantien. Tvisten angår således alene, hvorvidt G2-virksomhed overtog ejerskabet umiddelbart før eller umiddelbart efter den 22. november 2016. Det bemærkes i den forbindelse, at omregistreringen ikke er en gyldighedsbetingelse for ejendomsrettens overgang til køretøjet.

3.2 Lighedsgrundsætningen

Det er et helt grundlæggende forvaltningsretligt princip, at myndighederne er forpligtet til at træffe ens afgørelser i forhold til borgere i samme situation.

I nærværende tilfælde er omstændighederne i sagsøgers og MHs sager identiske, idet tvisten i begge sager er tidspunktet for G2-virksomhed's erhvervelse af bilen med registreringsnummer ...12. På trods af at de faktiske omstændigheder i de to sager er helt ens, beskattes sagsøger på basis af bilens nyvognspris, mens MH i forhold til den helt samme bil beskattes på basis af G2-virksomhed's købspris.

Da der i nærværende sag er tale om en eklatant forskelsbehandling, hvor to skatteydere bliver beskattet vidt forskelligt for det nøjagtig samme forhold, kræves der væsentlige holdepunkter for, at lighedsgrundsætningen kan tilsidesættes. Denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet, idet Skatteministeriet ikke har kunne henvise til nogen offentligt tilkendegiven praksis fra Skatteforvaltningen, som gør at afgørelsen i MHs sag, jf. bilag 16, på nogen måde skulle være forkert.

Der ses i øvrigt at være afgørende forskelle mellem nærværende sag, og de domme som Skatteministeriet har henvist til i svarskriftet. I UfR 1995.735 H kom Højesteret frem til, det ikke indebar et brud på lighedsgrundsætning, at en kommune traf en afgørelse, der stred mod en anden kommunes urigtige afgørelse i en tilsvarende sag. Situationen er dermed ikke sammenlignelig med denne sag, hvor det er samme myndighed, som har truffet begge afgørelser. I UfR 2000.1509 H og UfR 2013.207 H afviste Højesteret, at lighedsgrundsætningen fandt anvendelse, som følge af myndighedernes manglende indgriben i tilsvarende sager. Dommene er altså udtryk for, at der ikke kan støttes ret på myndigheders passivitet/manglende overvågenhed, men i denne sag er det samme myndighed, som aktivt har afsagt to vidt forskellige afgørelser for nøjagtig det samme forhold.

Skatteministeriet har desuden undladt at indbringe MHs sag for domstolene, og i stedet har Skattestyrelsen tilbagejusteret MHs værdi af fri bil til det oprindeligt selvangivne, jf. bilag 17. Skatteministeriet har derfor både accepteret og efterlevet Skatteankenævn Y4-områdes afgørelse.

Som følge af ovenstående er der ingen holdepunkter for at lighedsgrundsætningen skulle fraviges i nærværende sag. Det er åbenbart, at myndighederne ikke blot kan omgå lighedsgrundsætningen ved en generel henvisning til, at den anden afgørelse er "forkert" uden i øvrigt at føre dokumentation herfor eller at agere i overensstemmelse hermed (fx ved at indbringe den "forkerte" afgørelse for domstolene).

Under henvisning til lighedsgrundsætningen skal sagsøger derfor under alle omstændigheder beskattes på samme måde som MH, dvs. at beskatningsgrund-laget skal fastsættes ud fra G2-virksomhed's købspris på DKK 1 mio.

4 OPGØRELSE AF DET PÅSTÅEDE NEDSÆTTELSESBELØB

4.1 Opgørelse for december 2016

Skattestyrelsen har fastsat sagsøgers værdi af fri bil i december 2016 til DKK 39.428,5 på basis af en værdiansættelse af bilen på 75 % af nyvognsprisen, dvs. DKK 2.233.696, jf. bilag 4. Idet den korrekte værdiansættelse af bilen udgør DKK 1 mio. svarende til G2-virksomhed 's købspris, skal sagsøgers skattepligtige indkomst for 2016 reduceres med DKK 20.561,84, jf. nedenfor:

DECEMBER 2016

Værdiansættelse af ...12 DKK 1.000.000

Beskatning på 25 % af de første DKK 300.000 DKK 75.000

Beskatning på 20 % af den resterende værdi DKK 140.000

Beskatningsværdien fordelt på det forholds-

4.2 Opgørelse for januar-juni 2017

Skattestyrelsen har fastsat sagsøgers værdi af fri bil fra januar til og med juni 2017 til DKK 236.570 på basis af en værdiansættelse af bilen på 75 % af nyvognsprisen, dvs. DKK 2.233.696, jf. bilag 4. Idet den korrekte værdiansættelse af bilen udgør DKK 1 mio. svarende til G2-virksomhed 's købspris, skal sagsøgers skattepligtige indkomst for 2017 reduceres med DKK 123.370, jf. nedenfor:

JANUAR-JUNI 2017

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

2. SKATTEMINISTERIETS ARGUMENTATION

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankenævn Y2-by og Y3-områdes afgørelse af 14. juni 2021 (bilag 10), hvorefter beskatningsgrundlaget for As private rådighed over køretøjet, en [red. bilmærke fjernet] med registreringsnummer ...12, i december 2016 og i januar-juni 2017 er fastsat til køretøjets nyvognspris i indtil 36 måneder efter første indregistrering og herefter 75 % af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af rådighed over fri bil, som modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Der er i den foreliggende sag enighed mellem parterne om, at A på denne baggrund er skattepligtig af værdien af sin

private råden over køretøjet, som blev stillet til rådighed for ham af G2-virksomhed (herefter: Selskabet), hvori han var ansat som direktør i den omhandlede periode, som en del af ansættelsesforholdet.

Det omtvistede spørgsmål er derimod, med hvilken værdi rådigheden over køretøjet skal indgå ved opgørelsen af As skattepligtig indkomst. Afgørende for opgørelsen af denne værdi er, hvorvidt arbejdsgiveren erhvervede køretøjet højst tre år efter den første indregistrering, jf. den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4.

Det følger således af den dagældende ligningslovs § 16, stk. 4, at for biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi derimod til arbejdsgiverens købspris.

I den foreliggende sag er køretøjet indregistreret første gang den 22. november 2013, og As arbejdsgiver har købt og betalt for køretøjet den 16. november 2016.

Køretøjet blev dermed anskaffet af As arbejdsgiver mindre end tre år efter den første indregistrering, og det er derfor med rette, at skatteankenævnet fastsatte værdien af fri bil til køretøjets nyvognspris i indtil 36 måneder efter den første indregistrering og herefter 75 % af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det støtter ministeriet på følgende:

Den samme dag som køretøjets indregistrering, den 22. november 2013, indgik Selskabet i fællesskab med selskabet G1-virksomhed en aftale om splitleasing af køretøjet med leasingselskabet G3-virksomhed, jf. bilag 1. I forbindelse med indgåelsen af leasingaftalen indgik G3-virksomhed og Selskabet også en aftale om en såkaldt tilbagekøbsgaranti (bilag D).

Af tilbagekøbsgarantiens indledning fremgår, at Selskabet uigenkaldeligt forpligtede sig til at tilbagekøbe køretøjet fra G3-virksomhed "efter modtagelse af G3-virksomheds skriftlige påkrav ved leasingaftalens udløb", jf. bilag D, side 1. A har oplyst, at der - i uoverensstemmelse med tilbagekøbsgarantiens ordlyd - ikke blev udarbejdet et egentligt skriftligt påkrav fra G3-virksomhed forud for udstedelsen af fakturaen, men at det efter udløbet af leasingaftalen "stod klart", at selskabet ville påberåbe sig tilbagekøbsgarantien (stævningen, side 3, 2. afsnit). A har videre oplyst, at påberåbelsen af tilbagekøbsgarantien skete som led i parternes mundtlige dialog (replikken, side 2, pkt. 2.2).

Af garantien fremgår det, at den maksimale tilbagekøbssum ekskl. renter, der kan komme til udbetaling under tilbagekøbsgarantien, andrager 1.000.000 kr., jf. garantiens punkt 2 (bilag D, side 2, øverst) og at "[e]jendomsretten til udstyret overgår til garantistiller, når tilbagekøbssummen med tillæg af renter er betalt fuldt ud", jf. garantiens punkt 4 (bilag D, side 2, nederst).

G3-virksomhed Finans udstedte den 16. november 2016 en faktura (bilag 3) til Selskabet på 1.000.000 kr. for køb af det omhandlede køretøj under henvisning til leasingaftalen. Fakturaen indeholder ikke nogen betalingsdato, men det fremgår, at "Beløbet er modtaget 16.11.2016".

Det fremgår således af fakturaen fra salget af køretøjet (bilag 3), at Selskabet den 16. november 2016 betalte købesummen til G3-virksomhed, og ejendomsretten til køretøjet overgik, ifølge tilbagekøbsgarantiens punkt 4, til Selskabet, når tilbagekøbssummen var betalt fuldt ud (bilag D, side 2, nederst).

A har oplyst, aftalen om overdragelsen af bilen fra G3-virksomhed til Selskabet skete på baggrund af parternes mundtlige dialog, og at prisfastsættelsen for køretøjet egenhændigt blev foretaget af G3-virksomhed (replikken, side 2, afsnit 2.2 og 2.3). Der foreligger altså efter det oplyste ikke en skriftlig aftale mellem Selskabet og G3-virksomhed om overdragelsen køretøjet. At der ikke foreligger en skriftlig overdragelsesaftale, må anses for usædvanligt særligt henset til, at der er tale om et køretøj til en pris på 1 mio. kr. Det må også anses for usædvanligt, at prisfastsættelsen for køretøjet egenhændigt blev foretaget af G3-virksomhed.

Det forhold, at der ikke foreligger en skriftlig aftale, hvoraf det kan udledes, hvornår køretøjet blev overdraget til Selskabet, må under de foreliggende omstændigheder komme A bevismæssigt til skade.

Hertil kommer, at A har undladt at besvare Skatteministeriets opfordring E, hvor ministeriet opfordrede ham til at indhente en skriftlig erklæring fra G3-virksomhed, der bekræfter

det oplyste hændelsesforløb. As manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordring må også komme ham bevismæssigt til skade, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

A gør gældende, at køretøjet først blev overdraget til Selskabet efter den 30. november 2016.

Trods opfordret hertil er A imidlertid ikke fremkommet med oplysninger om køretøjets registreringsforhold (opfordring C) eller forsikringsforhold (opfordring D), som kan understøtte det af ham anførte om, at køretøjet først blev overdraget til Selskabet efter den 30. november 2016.

A har således ikke redegjort nærmere for, hvorfor G3-virksomhed - og ikke Selskabet - har været registreret som ejer af bilen helt frem til den 16. marts 2019, udover at det skyldes en "ren forglemmelse" (replikken, side 2, pkt. 2.4).

A har heller ikke har oplyst og dokumenteret, hvornår Selskabet blev registreret som ejer af køretøjet hos G4-virksomhed, hvor køretøjet efter det oplyste var forsikret både før og efter ejerskiftet. Tværtimod anfører A i processkrift 1 (side 2, sidste afsnit), at det ikke er muligt at fastlægge præcist hvornår Selskabet blev registreret som ejer af køretøjet hos G4-virksomhed.

Trods opfordret hertil (opfordring F) har A heller ikke fremlagt en skriftlig erklæring fra G4-virksomhed, der bekræfter, at det ikke er muligt at fastlægge præcist, hvornår Selskabet blev registreret som ejer af køretøjet hos G4-virksomhed.

As manglende besvarelse af Skatteministeriets opfordringer må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, og det må dermed lægges til grund, at de registreringsmæssige- og forsikringsmæssige forhold ikke understøtter det hævdede forløb.

For så vidt angår det af A anførte om en lighedsgrundsætning bemærkes det, at det er en betingelse for, at en skatteyder kan støtte ret på en lighedsgrundsætning, at den eller de afgørelser, der henvises til, er i overensstemmelse med Skatteforvaltningens offentligt tilkendegivne praksis.

A har ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger en gældende administrativ praksis med det indhold, han påberåber sig.

En lighedsgrundsætning giver ikke en skatteyder ret til en beskatning, der ikke er korrekt, fordi andre skatteydere i tilsvarende situationer med urette er givet medhold, jf. herved UfR 1995.735 H, UfR 2000.1509 H, UfR 2013.207 H og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.7.1.2. A har således ikke i medfør af en lighedsgrundsætning krav på en retsstilling, der ikke er korrekt.

Det bemærkes herved, at Skatteministeriet ifølge Retssagsvejledningen ikke indbringer administrative afgørelser for domstolene, medmindre de er principielle, jf. SKM2018.517.DEP, afsnit 10.2, jf. afsnit 1.1.

Det faktum, at Skatteankenævn Y4-områdes afgørelse vedrørende As tidligere kollega ikke er indbragt for domstolene, fører derfor ikke til, at den afgørelse må anses for at være korrekt.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ifølge leasingaftalen af 22. november 2013 løb leasingperioden fra den 1. i måneden efter bilens levering og 36 måneder frem.

Det lægges til grund som ubestridt, at bilen blev leveret inden den 1. december 2013, og at leasingperioden udløb ved udgangen af november 2016, samt at der er betalt leasingafgift for november 2016.

Det er i aftalen om tilbagekøbsgaranti bestemt, at ejendomsretten til udstyret overgår til garantistiller, når tilbagekøbssummen med tillæg af renter er betalt fuldt ud.

Af fakturaen fremgår, at tilbagekøbssummen blev betalt den 16. november 2016, og at "køretøjet skal omregistreres omgående".

Det forhold, at der var betalt leasingafgift for hele november 2016, findes ikke at udgøre bevis for, at ejendomsretten til bilen først overgik efter udløbet af sidste leasingperiode.

Der er ikke i øvrigt ført bevis for, at parterne indgik nogen aftale om, at ejendomsretten først blev overdraget på et tidspunkt, der lå efter betalingen af købesummen.

Det lægges derfor til grund, at bilen blev overdraget mindre end 3 år efter første indregistrering. Det følger af Ligningslovens § 16, stk. 4, at når bilen er overdraget mindre end 3 år efter første indregistrering, skal bilens værdi opgøres til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen.

Det forhold, at Skatteankenævn Y4-område ved afgørelse af 18. juni 2021 vedrørende MHs skattesag efter en samlet konkret vurdering lagde til grund, at der først skete et reelt ejerskifte ved leasingaftalens ophør, findes efter det for retten foreliggende grundlag ikke at kunne føre til et andet resultat.

Af de anførte grunde frifindes Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.