Dokumentets metadata

Skønsmæssig forhøjelse - lavt privatforbrug

Landsretten fandt, at de afgivne forklaringer og erklæringen fra den ene af skatteydernes mor om en pengegave ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger i form af kontoudtog, vekselkvitteringer eller andet, og landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at sønnen i 2012 modtog en pengegave i euro, som løbende blev transporteret til Danmark fra Y1-land. Landsretten tiltrådte herefter, at skatteyderne ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af deres indkomst i indkomstårene 2014-2016 var åbenbart urimelig eller hvilede på et klart forkert grundlag. Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.

Parter

Sag BS-16862/2022-OLR (21. afdeling)

A

(v/ advokat René Bjerre v/ advokat Johan Rathlau Møller i henhold til proceduretilladelse)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Tony Sabbah) og

Sag BS-16866/2022-OLR (21. afdeling)

B

(v/ advokat René Bjerre v/ advokat Johan Rathlau Møller i henhold til proceduretilladelse)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Tony Sabbah)

Københavns Byret har den 19. april 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS37231/2020-KBH og BS-37231/2020-KBH).

Dommen er afsagt af

Landsdommerne Joachim Kromann, Steen Mejer og Louise Pansa Lauemøller (kst.).

Parternes påstande

BS-16862/2022

Appellanten, A, har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2014 skal nedsættes med kr. 175.000, at hans skatteansættelse for indkomståret 2015 skal nedsættes med 200.000 kr., og at hans skatteansættelse for indkomståret 2016 skal nedsættes med 200.000. A har nedlagt subsidiær påstand om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

BS-16866/2022

Appellanten, B, har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2014 skal nedsættes med kr. 175.000, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2015 skal nedsættes med 200.000 kr., og at hendes skatteansættelse for indkomståret 2016 skal nedsættes med 200.000. B har nedlagt subsidiær påstand om, at hendes skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Sagerne BS-16862/2022 og BS-16866/2022 er sambehandlet.

Supplerende sagsfremstilling

Ved købsaftale af 5. marts 2012 solgte LB, som er mor til A, den hende tilhørende ejendom i Y1-by, Y1-land, til BA og BV for 140.000 euro i Y1-landske Y1-valuta. Købesummen skulle betales i to rater.

Af et skema udfyldt af en medarbejder af SKAT, som der mellem parterne er enighed om hidrører fra et kontrolbesøg 2014, fremgår, at B kl. 01.10 blev antruffet på en klub i Y2-adresse. Af interviewdelen fremgår, at B oplyste, at hun arbejdede i klubben som danser 3-4 gange ugentlig ca. 7 timer ad gangen. Hun var begyndt at arbejde i klubben den 2. juli 2014 og havde arbejdet inden for branchen siden januar 2014. Af bemærkningsfeltet fremgår bl.a.:

"Pigen får en kvittering for hver kunde hun giver en dans og så veksler hun den i receptionen efter arbejdsdagen."

Ved en erklæring underskrevet for en notar i Y1-land den 17. maj 2018 har

LB erklæret, at hun har givet et beløb på 140.000 euro til A, der i øjeblikket bor i Danmark, og at pengene stammer fra salg af ovennævnte ejendom i Y1-land.

Forklaringer

A og B har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret blandt andet, at det hus i Y1-land, som hans mor solgte i 2012, var bygget af ham og hans far i 1970'erne. Han var til stede, da købesummen blev betalt. Han tog således med køberen af sommerhuset til Y3-by, hvor køberen hævede penge i banken, hvorefter han fik pengene overrakt i kontanter. Det er i Y1-land helt normalt at købe sommerhuse og biler kontant. De fleste mennesker i Y1-land har deres penge liggende derhjemme i kontanter. Hans mor gav ham pengene, før han flyttede til Danmark. Han satte ikke efterfølgende pengene ind på en bankkonto i Y1-land med henblik på at overføre dem til en bankkonto i Danmark. Årsagen var, at han og B ikke havde en bankkonto og personnumre i Danmark det første år, ligesom de ikke vidste, om de ville blive boende i Danmark.

De personer, som boede hos ham og B i lejligheden på Y4-by, bidrog til betaling af udgifterne. De betalte kontant. De delte ikke udgifterne ligeligt mellem sig. Det afhang af, hvem der havde penge til rådighed. BE hævede penge fra en bankautomat, hvorefter hun gav ham penge. Han og B betalte huslejen kontant på posthuset. Depositum for leje af lejligheden blev betalt med midler fra hans formue, der bestod af gaven fra hans mor på 140.000 euro. I Danmark levede de af denne formue.

B har forklaret blandt andet, at hun var til stede, da A modtog pengene fra sin mor fra salget af ejendommen i Y1-land, og hun var efterfølgende med til at bringe penge til Danmark lidt ad gangen. De brugte pengene til at betale løbende udgifter. De opbevarede pengene i lejligheden. Pengene blev vekslet i G1. Husleje blev betalt kontant på posthuset. PM og BE boede hos dem i perioden. I 2015 - 2016 havde de ikke flere udgifter end normalt ud over selve huslejestigningen i perioden. Huslejen var deres største udgift.

Foreholdt skemaet udfyldt af en medarbejder SKAT i 2014 i forbindelse med, at hun var blevet antruffet på en klub i Y2-adresse kl. 01.10 om natten, har hun forklaret, at hun aldrig kom i gang med at arbejde som danser i natklubben, da hun savnede sin søn. Hun var ansat på prøve i omkring to til tre uger, og hun var der måske 2-3 gange i alt. Der forelå ingen aftale eller kontrakt. Hun havde ingen lønnede ansættelser i perioden fra 2014 - 2016.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A og B har for landsretten yderligere anført, at

LB ved erklæring af 17. maj 2018, der er afgivet under strafansvar i Y1-land, har erklæret, at hun overdrog provenuet på 140.000 euro fra salget af sit sommerhus i 2012 til A. Erklæringen må sidestilles med en vidneforklaring afgivet under strafansvar i Danmark, og erklæringen understøtter og dokumenterer, at parterne havde en betydelig opsparing til dækning af deres privatforbrug i indkomstårene 2014-2016.

A og B har endvidere anført, at Skatteankenævnets skøn er baseret på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat, idet nævnet ved sit skøn blandt andet har set bort fra A og Bs kontante formue i Y1-land, der understøttes af den i sagen fremlagte købsaftale og erklæring fra LB.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at det fremgår af købsaftalen, at betalingen for ejendommen skete i Y1-landske Y1-valuta. Det fremgår af udskrifter af parternes bankkonti, at parterne på deres konti indsatte beløb i hele danske kroner, f.eks. 500 kr., 1.000 kr. og 2.100 kr., og der må derfor være sket en forudgående veksling af valuta fra Y1-landske Y1-valuta til danske kroner. Der foreligger imidlertid ingen som helst dokumentation for disse pengevekslinger, som ifølge A og Bs forklaringer skete i forskellige G1-afdelinger i Danmark. Der foreligger derfor heller ikke objektive kendsgerninger, som underbygger, at de indsatte beløb hidrører fra den kontante pengegave, som A og B gør gældende, at A modtog fra sin mor.

Skatteministeriet har endvidere anført, at den fremlagte erklæring fra LB desuden ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger. Det følger af retspraksis, at erklæringer og forklaringer fra interesseforbundne parter, der ikke er bestyrket af andre objektive kendsgerninger, ikke kan tillægges vægt ved bevisvurderingen. Den omstændighed, at erklæringen ifølge sin ordlyd er afgivet under strafansvar, ændrer ikke herved. Hertil kommer, at erklæringen er indhentet efter, at SKAT traf afgørelse i sagen den 21. februar 2018, og erklæringer udarbejdet til brug for en skattesag kan alene tillægges begrænset bevismæssig værdi.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er mellem parterne enighed om, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A og Bs indkomst for indkomstårene 2014 - 2016, jf. dagældende skattekontrollovs § 6 B, stk. 1 og 4, og § 5, stk. 3.

Spørgsmålet for landsretten er herefter, om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af parternes skattepligtige indkomst for de omhandlede tre indkomstår.

Af erklæringen fra As mor, LB, der er afgivet efter, at SKAT i februar 2018 havde truffet afgørelse i sagen, fremgår ikke, hvornår hun i givet fald skulle have overdraget det provenu på 140.000 euro, som hun i 2012 opnåede ved salg af en fast ejendom i Y1-land, til A, eller hvordan og i hvilken valuta pengebeløbet blev overdraget til A.

Da de afgivne forklaringer og erklæringen fra As mor om en pengegave ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter, vekselkvitteringer fra G1 eller andet, finder landsretten det ikke godtgjort, at A i 2012 modtog en sådan pengegave, hvorfra kontante midler i euro løbende blev bragt til Danmark i mindre portioner til dækning af parternes private udgifter i perioden 2014 - 2016.

Med disse bemærkninger, og da det, der yderligere er anført for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at A og B ikke har godtgjort, at SKAT's skønsmæssige ansættelse af deres indkomst i indkomstårene 2014 - 2016 er åbenbart urimelig eller hviler på et klart forkert grundlag.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A og B i sagsomkostninger for landsretten hver betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Ved fastsættelsen af omkostningsbeløbet, der omfatter Skatteministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms, har landsretten lagt vægt på sagens karakter og omfang.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

I sagsomkostninger for landsretten skal B inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.