Dokumentets metadata

Indbetalinger fra medlemmer af en ejerforening til A anset for vederlag for leverede momspligtige ydelser

Sagen angik, om en ejerforening, der drev et feriecenter med udlejning af ferielejligheder og hoteldrift for sine medlemmer, der var ejere af feriehusene og en restaurant i centeret, havde krav på tilbagebetaling af en betalt moms af indbetalinger fra medlemmerne foretaget i 2011 og 2012.

Retten lagde efter As administrators forklaring til grund, at ejerne ikke var involverede i driften, men at A stod for driften, herunder markedsføring, udlejning, vedligeholdelse og administration. A havde personale ansat til den praktiske drift. A havde været momsregistreret siden 2004 og havde fået fradrag for momsen af sine udgifter. Retten lagde derfor til grund, at A drev økonomisk virksomhed, jf. momslovens 3, stk. 1.

A havde betalt moms af indbetalingerne fra As medlemmer. Retten fandt det ikke ved administratorens og As revisors forklaringer godtgjort, at indbetalingerne fra As medlemmer skete til dækning af underskud. På denne baggrund lagde retten til grund, at indbetalingerne var vederlag for momspligtige ydelser til medlemmerne, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Sag BS-33963/2021-KBH

A

(advokat Jeppe Holt)

mod

Skatteministeriet

(advokat David Auken)

Denne afgørelse er truffet af dommer Kirsten Schmidt.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 9. september 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A har krav på tilbagebetaling af indbetalt moms med henholdsvis 186.000 kr. for 2011 og 174.000 kr. for 2012. Beløbene udgør moms af As medlemmers indbetalinger til foreningen. Sagens hovedspørgsmål er, om A drev økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

A har nedlagt følgende endelige påstande:

1. Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A ikke skal svare moms af sine medlemmers indbetalinger, og at momsangivelse for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012 således er korrekt.

2. Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at tilbagebetale 360.000 kr. til A med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 2. marts 2014, til betaling sker.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 10. juni 2021 fremgår:

"…

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet foreningens anmodning om tilbagebetaling af i alt 360.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012, idet SKAT har anset indbetalingerne til foreningen fra medlemmerne for at være vederlag for momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem foreningens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig overfor Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

A (herefter foreningen) er en ejerforening, der består af samtlige ejere af ejerlejligheder i ejendommen — feriecentret [red. fjernet]. Foreningen er momsregistreret. Foreningen har til formål at forestå drift og vedligeholdelse af fællesbygninger og fællesarealer på vegne af medlemmerne.

Foreningen driver også et feriecenter, hvor der foretages udlejning af ejerkredsens lejligheden.

Følgende fremgår af foreningens vedtægter §§ 2 og 7:

"Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles anliggender, herunder at varetage de anliggender, der er knyttet til at være ejer af en lejlighed med andel i fællesarealer og fælles indretninger og administrere, ren- og vedligeholde alle fællesindretninger, -rum, og —arealer samt vedligeholde bygningerne udvendigt.

Foreningen skal, bortset fra en rimelig driftskapital, ikke oparbejde nogen formue, men i økonomisk henseende alene hos medlemmerne opkræve de fornødne bidrag, der kræves til at bestride ejendommens fællesudgifter."

Ifølge vedtægternes § 5 fordeles udgifterne på medlemmerne i forhold til fordelingstal, og "Ethvert medlem indbetaler de på den årlige generalforsamling fastsatte a/conto beløb, som betales kvartalsvis forud.

(...)

Alle forhold, der vedrører den fælles ejendom eller den enkelte ejerlejligheds udvendige ren- og vedligeholdelse, er fælles anliggende, hvor den enkelte ejerlejlighedsejers interesser varetages af A, og hvortil der betales bidrag efter fordelingstal. Det fremhæves således, at vedligeholdelse og fornyelse af den enkelte ejerlejligheds indre og indvendige bestanddele, herunder installationer og inventar, påhviler ejerlejlighedsejeren alene, der stedse skal sikre, at ejerlejligheden fremtræder i velholdt og brugbar stand. Enhver ændring eller fornyelse skal aftales med og følge den standard, der er fastlagt af A og driftsselskabet A eller dennes successor."

Repræsentanten har oplyst, at foreningen er ansvarlig for fordeling af el, gas, vand og renovation samt køb og vedligeholdelse af inventar. Herudover opkræver foreningen dets medlemmer for udgifter til revision, bogføring, markedsføring, hjemmeside, advokatydelser og andre omkostninger.

Det er videre oplyst, at driftsselskabet A, som forestod hoteldriften, blev opløst ved konkurs den 24. september 2010, hvorefter foreningen overtog driften af feriecentret. Driften af A og driften af feriecentret er for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012 samlet i foreningens regnskab.

Der er fremlagt årsrapport for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012, hvoraf det fremgår, at driften af A og driften af feriecentret opgøres særskilt.

SKAT foretog en udbetalingskontrol i marts 2012 af en negativ momsangivelse for perioden fra den 1. juli 2011 til den 31. december 2011, hvor foreningen ønskede 152.879 kr. udbetalt.

Foreningens repræsentant oplyste over for SKAT, ved brev af 31. januar 2014, at der ved en fejl er blevet opkrævet og angivet moms af indbetalingerne fra medlemmerne. Repræsentanten modregnede derfor denne moms i beregningen af foreningens samlede salgsmoms.

Følgende fremgik af foreningens hjemmeside i 2012:

"Vedligeholdelse af ejendommen og de daglige pligter varetages af A, og som ejer af et feriehus i [red. fjernet], slipper | således for alle de pligter der normalt er i kølvandet på det at eje en feriebolig, og I kan nyde ferier og weekends i fred og ro."

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet foreningens anmodning om tilbagebetaling af 360.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012, idet indbetalingerne til foreningen fra medlemmerne udgør levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

SKAT har til støtte herfor blandt andet anført følgende:

"(...)

Ad 1 Foreningen skal betale moms af indbetalingerne til A fra medlemmerne, da der er tale om levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Det er konstateret, at foreningen også løbende i de to år har angivet salgsmoms af ejernes indbetalinger til foreningen. Revisor har i sit brev af 31. januar 2014 skrevet, at der ikke burde være betalt moms af ejernes indbetalinger, og han modregner derfor disse i sine beregninger af foreningens samlede salgsmoms. Han begrunder denne modregning med, at indbetalingerne ikke dækker en modydelse, men svarer til et tilskud fra ejerne, således at A kan have en fornuftig likviditet.

Det er konstateret, at revisor på foreningens vegne samtidig i sin opgørelse over momsen (Bilag 1), som han indsendte ved brev af 27. marts 2013, fortsat ønsker fradragsret for moms af udgifterne, der er forbundet med driften af feriecentret, herunder moms af administration, revisor, el, udvendig renovering af fælleshus mv., vedligeholdelse af svømmehal mv. Disse udgifter fremgår af "Ejerforening"s-delen, og her modsvares udgifterne netop af indbetalingerne fra de 62 andele.

Det fremgår af ovennævnte vedtægter, at foreningen "ikke oparbejder nogen formue, men i økonomisk henseende alene hos medlemmerne opkræver de fornødne bidrag, der kræves til at bestride ejendommens fællesudgifter. " På foreningens hjemmeside fremgår følgende tekst, som også var der i 2012:

"Vedligeholdelse af ejendommen og de daglige pligter varetages af A, og som ejer af et feriehus i [red. fjernet], slipper I således for alle de pligter der normalt er i kølvandet på det at eje en feriebolig, og I kan nyde ferier og weekends i fred og ro."

(...)

Ad. Punkt 1

Som grundlag er vi ikke enige i, at sagen kan sammenlignes med forholdene i afgørelsen, der er henvist til i TfS 1997, 548TSS. Afgørelsen siger, at en ejerforening, kan anses for at drive økonomisk virksomhed og dermed være registreringspligtig, hvis det er nødvendigt for i administrationen af momsloven, at sikre momsens neutralitet. I forhold til, at et medlem, der er momsregistreret, skal have mulighed for at fratrække momsen, der er indeholdt i leveringer til virksomheden.

I afgørelsen skriver man, at dette ikke ændrer på en tidligere afgørelse: TfS 1996, 128 hvor en forening leverede antenneydelser til foreningens medlemmer. Foreningen skulle ikke momsregistreres for disse ydelser, idet man ikke anså leveringerne for afgiftspligtige. Man fandt, at der var tale om at foreningens funktion alene bestod i at afholde og fordele de faktiske afholdte udgifter.

Det er således SKATs opfattelse, at levering af antenneydelser almindeligvis skal anses som levering af afgiftspligtige ydelser.

Repræsentanten skriver, at: "Heraf følger, at en ejerforening som hovedregel ikke driver økonomisk virksomhed, og derfor ikke skal opkræve moms af ejernes bidrag. Dette forudsætter, at foreningen blot afholder og fordeler omkostninger på vegne af ejerne."

I nærværende sag afholder og fordeler foreningen ikke blot omkostninger på vegne af ejerne.

A driver økonomisk virksomhed og er momsregistreret.

Den leverer flere ydelser til ejerne og til tredjemand i forbindelse med hotelvirksomheden, jf. ovennævnte beskrivelse.

Foreningen er således en afgiftspligtig person — i modsætning til traditionelle antenne- og ejerforeninger som i repræsentantens eksempel

Foreningen har forskellige momspligtige indtægter i forbindelse med hotelvirksomheden, herunder: salg af el, salg af kioskvarer, udlejning af linned og salg af rengøring mv.

Foreningen opkræver ejerne for mange ydelser, som foreningen leverer til og for ejerne i forbindelse med foreningens levering af hotelydelser, herunder vedligeholdelse, køb og vedligeholdelse af inventar, vedligeholdelse af svømmehal, udvendig renovering af fælleshuse mv., revisorhonorar, administration, bogføring, annoncering, markedsføring, hjemmeside, advokatydelser mv.

Det er SKATs opfattelse, at foreningen opkræver disse indbetalinger, som betaling for leveringer til den enkelte ejer, således, at den enkelte ejer ikke selv skal stå for administrationen og driften, men kan "nyde ferier og weekends i fred og ro.", som det er anført på foreningens hjemmeside.

Disse indbetalinger skal efter SKATs opfattelse pålægges moms, da der er tale om levering mod vederlag.

Det forhold, at disse varer og ydelser leveres af en virksomhed, der har organiseret sig som en forening, indebærer ikke, at leverancerne kan anses som ikke-økonomisk virksomhed.

SKAT fastholder derfor, at foreningen skal betale den opkrævede og angivne moms af disse indbetalinger. Hhv. 25 % moms af 696.000 kr. =

186.000 kr. i 2011 og 25 % moms af 744.000 kr. = 174.000 kr. i 2012. (…)."

Foreningens opfattelse

Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at indbetalingerne fra medlemmerne ikke skal pålægges moms, idet foreningen ikke udøver økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Repræsentanten har til støtte herfor blandt andet anført følgende:

"(...)

Vores opfattelse

Ejerforeninger, hvis funktion består i, at afholde og fordele omkostninger på vegne af medlemskredsen, uden at der tilsigtes en økonomisk gevinst i forbindelse hermed, driver som udgangspunkt ikke Økonomisk virksomhed.

Således fremgår det af Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.3.1.4.4:

Ejerforeninger, hvis opgave er at afholde og fordele udgifter til medlemmerne af A, kan under visse omstændigheder anses for at drive økonomisk virksomhed. Se TfSl997, 548TSS.

Afgørelsen ændrer ikke ved Told— og Skattestyrelsens afgørelse i Tf51996, 128TSS, hvorefter andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger ikke skal registreres og opkræve moms ved levering af antenneydelser.

Det bemærkes, at afgørelsen i Tf51997, 548TSS tager udgangspunkt i, at ejerforeninger ikke driver økonomisk virksomhed. Blot giver man en mulighed for, at der på trods heraf kan ske momsregistrering med henblik på at sikre momsmæssig neutralitet i forhold til ejere/medlemmer, som driver momspligtig virksomhed. Det betyder, at en ejerforening kan vælge at lade sig momsregistrere og fakturere momspligtige ejere med tillæg af moms, mens de private eller ikke momsregistrerede ejere fortsat opkræves medlemsbidrag uden moms.

Det er vores opfattelse, at A i overensstemmelse med denne praksis ikke er omfattet af momspligtig for så vidt angår de bidrag, som betales af ejerne/medlemmerne.

Vi lægger vægt på, at det ikke kan tillægges betydning, hvorvidt der er tale om få eller en flerhed af ydelser, så længe disse ydelser er naturlige for en ejerforening. Dette er efter vores tilfældet i nærværende sag, hvor de leverede ydelser vedrører den fælles ejendom, fælles arealer mv., og hvor omkostningerne alene afholdes med henblik på at blive fordelt på ejerkredsen.

Vi lægger samtidig vægt på, at der ikke er noget til hinder for, at en ejerforening, som ikke driver økonomisk virksomhed i forhold til medlemskredsen, i andre sammenhænge kan anses for at drive økonomisk virksomhed vedrørende hoteldrift eller andre aktiviteter, som er funktionen som ejerforening uvedkommende, og når der ikke sker nogen form for sammenblanding af aktiviteterne.

Dette følger ligeledes af afgørelsen i TfS1997, 548TSS, hvorefter en ejerforening kan opdeles i en del, der driver økonomisk virksomhed (momspligtige ejere), og en del, der ikke driver økonomisk virksomhed (private og ikke momsregistrerede ejere).

Afrunding

Vi finder ikke, at der i nærværende sag er forhold, som taler for at A driver økonomisk virksomhed i forbindelse med afholdelse og fordeling af omkostningerne på ejerkredsen/medlemskredsen.

(...)."

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling Skattestyrelsen har den 1. september 2020 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 14. august 2020 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

"(...)

Allerede fordi klager driver feriecenter på hotellignende vilkår, er klager en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Viderefordeling af udgifter anses efter praksis også for levering mod vederlag og dermed momspligtigt.

Da klager driver selvstændig økonomisk virksomhed, er klager allerede af den årsag omfattet af momspligten.

Vi henviser også til Landsskatterettens egne praksis. Se fx SKM2019.173.LSR

Efter Skattestyrelsens opfattelse fordeler klager ikke alene medlemmernes omkostninger i lighed med visse ejer- og grundejerforening. Vi henviser til klagers egne vedtægter, hvor det fremgår at leverer en samlet serviceydelse vedrørende administration og drift forbundet med at eje og udleje en feriebolig i feriecentret herunder opkrævning af vederlag ved udlejning, drift af fællesarealer, vedligeholdelse mv.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager ikke har ret til tilbagebetaling af moms af medlemmernes betalinger.

Afslutningsvis henviser vi til at klager har fratrukket momsen af udgifterne forbundet med "viderefordelingen" og dermed allerede af den årsag synes at finde at dette er sket som led i momspligtig virksomhed, jf.

§ 37, stk. 1.

(...)."

Foreningens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling Foreningens repræsentant har den 2. oktober 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"(...)

Vi er ikke enige i det fremsendte forslag, hvor A anses for at være en fuldt momspligtig virksomhed, som leverer administration og services til medlemskredsen. Vi fastholder at A alene varetager opgaver, der består i at afholde og fordele omkostninger på vegne af medlemskredsen. Der henvises i det hele til den fremsendte klage for så vidt angår dette punkt.

Hvis det fastholdes, at A leverer services til medlemskredsen, bør en eventuel momspligt begrænses til disse services. Den del af kontingentet, som er relateret til aktiviteter, der er typiske for en ejerforening, og som består i at A afholder og fordeler omkostninger på vegne af ejerne, vil ikke være udtryk for økonomisk virksomhed, og vil dermed ikke udløse momspligt.

Der er intet til hinder for, at en ejerforening er undtaget fra momspligt for en del af sine aktiviteter, men omfattet af moms for andre aktiviteter. Dette vil blot indebære, at der skal ske en opdeling af kontingentet i et ejerbidrag og en momspligtig betaling for services.

En delvis momspligt for A bør føre til, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på en korrekt opgørelse skyldig moms baseret på en fordeling af kontingentindtægter og afholdte omkostninger.

(...)."

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet foreningens anmodning om tilbagebetaling af samlet 360.000 kr. for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012, idet SKAT har anset indbetalingerne til foreningen fra medlemmerne for at være vederlag for momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af bemærkningerne (FT 1993-94, tillæg A, sp. 4381) til momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende (uddrag):

"(...)

Økonomisk virksomhed omfatter enhver form for sådan virksomhed uanset formålet med eller resultatet af virksomheden.

Det bemærkes, at økonomisk virksomhed også omfatter andelsforeningers og andre foreningers virksomhed, selv om foreningen kun afsætter til medlemmer eller kun afsætter medlemmernes varer og ydelser.

(...)."

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer 6. momsdirektivs artikel 4, nu momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

"Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

EU-Domstolen har i sag C-408/06 (Götz) udtalt følgende om begrebet økonomisk virksomhed:

"17. Det bemærkes herved, at det følger af fast retspraksis, at begrebet økonomisk virksomhed har en objektiv karakter i den forstand, at virksomheden betragtes i sig selv, uafhængigt af sit formål eller sine resultater (dom af 26/3 1987, sag 235/85, Kommissionen mod Nederlandene, og af 21/2 2006, sag C—223/03, University of Huddersfield, Sml. I, s. 1751, præmis 47)."

Det fremgår af bemærkningerne til momslovens § 3, at bestemmelsens definition af afgiftspligtig person svarer til direktivets. Videre fremgår det, at økonomisk virksomhed omfatter enhver form for sådan virksomhed uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Endvidere fremgår det, at Økonomisk virksomhed også omfatter andelsforeningers og andre foreningers virksomhed, selv om foreningen kun afsætter til medlemmer eller kun afsætter medlemmernes varer og ydelser.

Indledningsvis skal der tages stilling til, om foreningen driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at foreningen ikke driver økonomisk virksomhed, hvorfor indbetalingerne fra medlemmerne vedrørende drift og administration af foreningen ikke skal pålægges moms.

Ifølge det oplyste driver foreningen en ejerforening og et feriecenter på vegne af dets medlemmer.

Foreningen er momsregistreret. I henhold til vedtægterne har foreningen til formål at varetage den udvendige ren- og vedligeholdelse af fællesarealer bestående af blandt andet badeanlæg og fælleshuse. Herudover forestår foreningen køb og vedligeholdelse af nødvendigt inventar. Det er videre oplyst, at foreningen varetager revision, bogføring, markedsføring, hjemmeside, advokatydelser og andre administrative opgaver forbundet med driften af A og feriecentret. Udgifterne hertil fordeles på medlemmerne efter en fordelingsnøgle og opkræves kvartalsvis.

Landsskatteretten finder, at foreningen er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1, idet foreningen driver selvstændig økonomisk virksomhed dels med drift af feriecenter dels med afsætning af diverse serviceydelser til medlemmerne af foreningen.

Der er herved henset til, at foreningen mod betaling fra dets medlemmer varetager al drift og administration forbundet med at eje en feriebolig i feriecentret. Indbetalingerne til foreningen fra medlemmerne udgør således vederlag for diverse ydelser leveret fra foreningen til medlemmerne, jf. momslovens § 4, stk. 1. Det er således med rette, at foreningen har opkrævet moms af indbetalingerne fra medlemmerne.

Det forhold, at foreningen ikke har til formål at opnå overskud, ændrer ikke ved Landsskatterettens opfattelse heraf. Der kan her henvises til SKM2019.173.LSR.

Repræsentanten har henvist til SKATs afgørelse offentliggjort i TfS 1996,128 TSS, hvorefter ejerforeninger og andelsboligforeninger undtagelsesvist ikke skal lade sig momsregistrere for levering af antenneydelser, hvis foreningens funktion alene består i at afholde og fordele udgifter. Det er Landsskatterettens opfattelse, at der i nærværende sag ikke blot er tale om, at foreningen afholder og fordeler omkostningerne på medlemmernes vegne, idet foreningen, jf. ovenfor, leverer en samlet service vedrørende administration og drift forbundet med at eje en feriebolig i feriecentret.

Det findes dermed at være med rette, at SKAT ikke har imødekommet foreningens anmodning om tilbagebetaling af samlet 360.000 kr. for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

…"

Forklaringer

Under hovedforhandlingen har KE og SN afgivet forklaring.

KE har forklaret blandt andet, at han er cand.jur. Han var advokat i mange år og har derefter beskæftiget sig med ejendomsadministration, specielt med ejerforeninger og andelsboligforeninger. Han har hele tiden beskæftiget sig med fast ejendom. G1, der stod som anmelder på vedtægterne for A fra den 29. december 2000, var hans administrationsselskab, ligesom G2 var hans selskab. Han beskæftigede sig allerede dengang med A, som dengang ikke var rigtig i funktion.

As ejendom er opført i 1970-erne i klitterne. PK, som han kendte gennem broderen, JK, købte ejendommen af G3 ved hjælp af A. Ejendommen var fra opførelsen opdelt i ejerlejligheder. PK ville i gang med at sælge lejlighederne. PK mente, at han havde købt det billigt, og at han kunne sælge det dyrt til investorer.

Vist aftalen mellem G5 og G4 har han forklaret, at det førstnævnte selskab var driftsselskabet, mens ejerskabet lå i ejendomsselskabet. PKs plan var, at ejendomsselskabet hurtigt skulle sælge lejlighederne, og at G6 blivende skulle stå for driften. I 2004 var tagene blevet renoveret for 3.750.000 kr. + moms. På det tidspunkt havde PK kun solgt 30 af lejlighederne og skulle derfor bidrage til tagrenoveringen. Det gik dårligt med driften, og PK misligholdt sine forpligtelser. As medlemmer opsagde aftalen med driftsselskabet, der blev tvangsopløst. PK kom ud af det, og fra 2007 stod A selv for driften. Det var meget svingende, hvordan det gik med udlejningen af lejlighederne.

PKs selskab, A, skulle sælge lejligheder fra til investorer. Det skete successivt i 2001, 2002 og 2003. Kun 40 - 50 pct. af lejlighederne blev solgt. Spurgt, hvornår det alene var investorer, der ejede alle lejligheder, og PKs selskab var ude af det, har han forklaret, at det fra 2007, 2008 eller 2009 var en anden personkreds, der stod bag. Nogle investorer ejede f.eks. 5 lejligheder.

Vist Registreringsbevis fra Skattestyrelsen for A har han forklaret, at der i begyndelsen var en diskussion, om der var moms eller ikke moms, uanset om man havde aftalen med driftsselskabet. Den daværende revisor JKs medarbejdere holdt møde med Skat i Y1-by. De kom tilbage og sagde, at der var momsfri udlejning af alle ferieboliger, fordi det var fast ejendom. Der skulle betales moms af fællesudgifter. Der var fradrag for energiafgifter. Der var el-opvarmning i ferieboligerne. Derfor var en stor del af udgifterne el. I fællesbygningen var der opvarmning med olie. Afgiften på olie kunne man ikke få fradrag for. Der var ingen moms på udlejningen. Der var moms på fællesudgifter. Man fik elafgift retur, men ingen refusion af olieafgift.

Sådan kørte man, indtil Skat i 2012 ville have indsigt. Først da A skulle have 250.000 kr. retur i 2012, blev der fra Skats side stillet spørgsmål til det. Skat kom på besøg. Han forsynede Skat med kontospecifikationer. A skrev i regnskabet for 2011, at der var en sag med Skat. Man havde haft en begunstigende forvaltningsakt siden 2000 eller 2001. Ejerne kunne ikke være omfattet af virksomhedsskatteordningen i relation til udlejning af ferieboligerne. Det blev betragtet som sommerhuse omfattet af parcelhusreglen. Ejerne var omfattet af ejendomsværdibeskatningen. Revisor opgjorde hvert år, hvordan ejerne var stillet. Ejerne fik oplysningerne fra revisoren og skulle på det grundlag lave deres egne selvangivelser. Fra 2006 var der ingen moms på udlejningen.

Han udfærdigede As vedtægter, som blev tinglyst i januar 2001, på grundlag af koncepter fra andre ejerforeninger. Vedtægterne havde normale, generelle bestemmelser, dog sådan at § 22 specifikt omhandlede hotellejligheder, hvilket hang sammen med driftsaftalen. Det var nyt land for ham, fordi det var noget andet end beboelsesejendomme i København. Han så på vedtægterne fra andre feriecentre og tog noget derfra. Han talte med nogle administratorer fra de andre feriecentre. De andre kendte intet til, at der skulle være moms på udlejningen. De andre opkrævede og afregnede ikke moms, bortset fra G7 i Y2-by. Konceptet gik ud på, at man fraskrev sig brugsretten til lejligheden og overlod det til et kollektiv. Da A overtog driften, skete det på de samme konditioner.

Da PK opgav i 2007, kan man sige, at driftsaftalen fortsatte med A. Den oprindelige aftale, der var tinglyst i januar 2001, burde have været aflyst. A fik nye vedtægter i 2014, og de kunne først lyses, efter at den oprindelige deklaration var aflyst. Fra 2007 til 2014 blev driftsaftalens bestemmelse om betaling af 23 pct. til hotellet ikke håndhævet, fordi A selv stod for driften. Selv om driftsaftalen var uopsigelig indtil 2020, ophørte den de facto engang i 2007. Derefter lå den der bare. A påtog sig opgaven med udlejningen. Man havde noget, der skulle udlejes, og nogen skulle tage sig af det.

Ejendommen ligger i Y3-by Kommune, der hjalp G8 og myndighederne med at skaffe boliger til flygtninge. Ferielejlighederne stod tomme fra medio oktober til 1. april. Han har aldrig oplevet, at man bookede en lejlighed for én nat. Alt var lukket fra medio oktober til 1. april. Derfor tilbød A kommunen at stille feriecenteret til rådighed, bortset fra swimmingpoolen. Udlejningen til asylcenter krævede efterfølgende istandsættelse. Lejeindtægten var faldende i de år. Det var derfor kærkomment, at asylcenteret kom ind som lejer, og det var en tiltrængt indtægt. Udlejning til asylcenter betød, at lejeindtægten i nogle år var stor. I de år kom 2/3 af lejeindtægten på i alt 3,4 mio. kr. fra asylcenteret. A har også i 2015 - 2016 haft det udlejet til asylcenteret.

Da Skat ved MN og yderligere en medarbejder behandlede sagen vedrørende årene 2011 og 2012, ville MN allernådigst se bort fra årene forud, hvor mønsteret var nogenlunde det samme.

Vist mail af 4. april 2012 fra KM i Skat har han forklaret, at det afgørende også forud for de år, som Skat undersøgte, var, om det var hotellignende vilkår eller sommerhuslignende vilkår. I 2006 var der en sag fra Bornholm, hvor det var mere sommerhuslignende og ikke hotellignende vilkår. Hotellignende vilkår er, hvis man primært lejer for 1 nat. Det har ligget helt uden for hans forestilling, at der skulle være moms på lejen. A har ikke opkrævet moms af lejen hos gæsterne. På fakturaerne til gæsterne var der ingen specifikation af moms. Det blev styret i Y4-område, men han ved, at der aldrig har været moms på lejen. Mailen af 4. april 2012 gik på ejerforeningsniveauet og ikke på de enkelte lejlighedsejere.

Foreholdt at det fremgik af As hjemmeside, at man opkrævede moms af lejen, har han forklaret, at han tror, at der på fakturaen til gæsterne stod, at alt var inkluderet. Der stod intet om moms. Han ved ikke, hvorfor man skrev sådan på hjemmesiden. Sagen kom kun til at handle om 2011 og 2012, selv om man havde gjort det på samme måde i årene forud.

I årene forud opdelte man ligeledes regnskabet i en momspligtig og en momsfri del, sådan som det fremgår for 2011 og 2012. Det var en ordensforskrift. Det stod overskueligt i regnskabet og var en helt sædvanlig måde at lave regnskab på. Fælleshuset udgjorde 12 andele. Derudover var der 50 andele, som var lejlighederne. Lejeindtægten var derfor kun på de 50 andele. Restauranten skulle leve sit eget liv. Der er afregnet moms vedrørende den del af regnskabet, som angår A, og der er ikke afregnet moms vedrørende den del af regnskabet, som angår hoteldriften. I 2011 var driftsoverskuddet på udlejningen stort, fordi man havde udlejet til asylcenteret. Dette var momsfrit, fordi det var udlejning i mere end 5 uger. Han interesserede sig dengang ikke for sondringen mellem kort- og langtidsudlejning, fordi det var momsfri udlejning af fast ejendom. Han fik først fokus på det, da MN begyndte at lave sine udregninger. Så skulle man kun betale moms af korttidsudlejning.

Der var ikke moms på de ansattes løn eller på forsikringer i As resultatopgørelse. A har derfor ikke trukket moms fra på disse poster. As ansatte var en pedel eller vicevært ved navn [red. fjernet navn på vicevært], der sørgede for reparationer, at sende bud efter håndværkere, og for at varmeanlægget fungerede.

Personaleomkostningerne i resultatopgørelsen for 2011 for hoteldriften dækker over en boss, der sørgede for hoteldriften, og i højsæsonen var der rengøringsansatte. Gæsterne var der fra lørdag til lørdag, og det var nødvendigt med meget personale for at få gjort rent, når gæsterne skulle være ude af lejlighederne kl. 11, og de næste kom kl. 14. Ingen af ejerne lavede noget aktivt derovre, heller ikke hvis ejerne selv benyttede lejligheden f.eks. i en weekend.

Han har administreret ejerforeninger, hvor ejerne havde arbejdsdage og deltog i trappevask. De fleste ejerforeninger betalte sig fra det, og foreningen havde derfor en udgift. Almindelige ejerforeninger har også en vicevært ansat, uanset om det er andels- eller ejerforeninger. Det er derfor helt sædvanligt, at man i A har ansat en pedel. Forbrugsposterne er heller ikke usædvanlige for en ejerforening. Der var et nedsivningsanlæg, hvortil man lejede jord momsfrit af Skov- og Naturstyrelsen. Spurt til vedligeholdelsesudgifter, der i 2011 blev fordelt med 29.442 kr. til A og 269.253 kr. til hoteldriften, har han forklaret, at han ikke husker, om udgiften var forårsaget af den hårdhændede drift som følge af udlejningen til asylcenteret. Det er normalt for en ejerforening at have udgifter til vedligeholdelse, og der er intet usædvanligt i de poster.

Udgiften til vedligeholdelse svømmehal drejer sig om en indendørs swimmingpool. Mange ejerforeninger har tilsvarende fælles faciliteter. Ligeledes er det sædvanligt for en ejerforening at have udgifter til udvendig vedligeholdelse. Man har ikke fiflet med vedligeholdelsen. Det havde været morsommere, hvis de 269.253 kr. havde været på den momspligtige del. I resultatopgørelsen er der andre omkostninger, som er fordelt mellem den momspligtige og den momsfrie del. Administrationsomkostninger er således fordelt med 30.000 kr. til A og 37.500 kr. inkl. moms til hoteldriften. Man har forsøgt at fordele korrekt.

Han har fungeret som almindelig administrator, hvor han har opkrævet beløb hos ejerne og betalt dem tilbage, hvis de skulle have det. Fra Y4-område betalte man regninger og sørgede for den daglige drift. Han har ikke selv deltaget i den daglige drift. Generalforsamlings- og bestyrelsesomkostninger er også almindelige udgifter for en ejerforening. Bestyrelsesmedlemmerne fik kørselsgodtgørelse i forbindelse med bestyrelsesmøder. Generalforsamlingsomkostningerne dækker over en beskeden frokost for deltagerne. Sådan gør man normalt i en ejerforening.

Resultatopgørelsen for 2012 for henholdsvis A og hoteldriften har de samme poster, og man fulgte samme fremgangsmåde som i 2011.

Den kollektive udlejning fortsatte. Der var voksende kritik blandt ejerne, fordi udlejningen gav underskud, hvis ikke man havde asylcenteret. Lønudgifterne var lidt over 1 mio. kr., og lejeindtægterne var på 3,4 mio. kr. Nogle ejere ønskede at ophøre med kollektiv udlejning, sådan at hver enkelt ejer selv kunne stå for udlejningen. Derfor fik man nye vedtægter i 2014. Det første år meldte 7 sig ud. Året efter meldte et tilsvarende antal sig ud. Nu er der ikke længere kollektiv udlejning, og højre side i regnskabet, som angik hoteldriften, er helt væk. Nu er det en helt almindelig ejerforening.

Momssagen har kørt siden 2014. Sagen har redet foreningen som en mare i disse mange år. MN endevendte alle beløb, og Skat lavede beregningen i afgørelsen af 29. august 2014, hvor Skat nåede frem til, at A skulle afkræves 394.146 kr. A har betalt beløbet.

Landsskatterettens kendelse af 10. juni 2021 angår alene det forhold, at A gjorde indsigelse og indleverede efterangivelse, hvor A krævede moms tilbage af fællesbidrag for 2011 og 2012, fordi Skat ikke ensidigt kan ændre det, sådan at man skal betale moms af alt. Hvis man havde stillet regnskabet op som én kasse, ville der have været underskud, som ejerne skulle have dækket. Fællesudgifterne er tilskud til at dække dette underskud på den momspligtige udlejningsvirksomhed. A skal ikke betale moms af det underskud, der fremkommer, fordi lejeindtægten ikke dækker udgifterne. Bilagene er opbevaret i 5 år, og derefter er de røget ud. Hvis Skat havde været hurtigere, kunne sagen have været afgjort i 2015.

Anmodningen om tilbagebetaling af momsen har haft andre konsekvenser, fordi A nærmest er blevet beskyldt for at have handlet groft uforsvarligt. Revisor indgav fuldkommen åbent de to efterangivelser. Når Skat ændrer principperne, må A forholde sig til, at der faktisk var underskud. Det fik Skat op i det røde felt. Hvis A får medhold i sagen, slipper foreningen for den sag om groft uforsvarligt forhold. Hvis ikke Skat fastholdt, at A har handlet groft uforsvarligt, ville den sag være forældet. A har lagt regnskabet, som A mener er rigtigt, frem, og A har ikke skjult noget som helst.

Han kan ikke svare på, hvorfor A blev momsregistreret pr. 1. juli 2004. Det var revisor, som dengang var R1, der tog initiativ til momsregistreringen. Han er ikke nærmere bekendt med dette. Spurgt, hvad A er momsregistreret for, har han gentaget sin forklaring om mødet med Skat i Y1-by. A lavede det, som en ejerforening sædvanligvis laver med vedligeholdelse osv. Foreholdt, at han har forklaret om mødet, at det fandt sted i 2001 eller 2002, og at A først blev momsregistreret i 2004, har han forklaret, at man i 2002 - 2003 - 2004 skulle lave en renovering til 3,75 mio. kr. Hvis man skulle have momsfradrag for den del, skulle den enkelte ejer være momsregistreret i 2 år, og det blev de enkelte ejere.

Hver ejer betalte 75.000 kr. + moms ind. Lejen pr. enhed var 25.000 kr. inkl. moms. Han lavede opgørelserne i de to år. Den ordning kørte frem til 2004. Derefter kom A ind og blev momsregistreret i 2004. Sådan tror han, at det hænger sammen.

Det er revisor SN, der har indberettet moms for 2011 og 2012. Dette var hans, KEs, kontor ikke inde over. Revisor har lavet årsregnskabet og momsregnskabet. Han kan ikke svare på, hvordan tallene for købs- og salgsmoms, som fremgår af Skats afgørelse af 29. august 2014, og som ifølge afgørelsen er angivet af A, er fremkommet.

SN har blandt andet forklaret, at han har været registreret revisor i 30 år. Han har været revisor for en del ejerforeninger i 10 - 20 år. Han har været revisor for A fra omkring 2007. Han blev spurgt, fordi hans kontor lå i lokalområdet ved [red. fjernet]. Det er muligt, at han overtog opgaven efter revisionsfirmaet R1. Han overtog opgaven som revisor i 2007 i forbindelse med, at den daglige bogholder blev udskiftet med en anden. Det var en selvstændig bogholder, som lavede regnskabet. Der var en daglig leder ude på stedet.

Fra 2007 og frem lavede han resultatopgørelserne med opdelingen mellem A og hoteldriften som sket i 2011 og 2012. Sådan havde den tidligere revisor også opdelt det. A havde en bogholder, som lavede momsangivelserne. Hans, SNs, kontor fungerede som sparringspartner for bogholderen, og hans kontor lavede regnskaberne.

Hvis man sammenholder salgs- og købsmoms, som A ifølge Skats afgørelse af 29. august 2014 har angivet for 2011 og 2012, med resultatopgørelserne for 2011 og 2012, er salgs- og købsmomsen i As del af resultatopgørelsen. For hoteldriften er der ikke beregnet moms. Han overtog et princip fra den tidligere revisor. Man havde tidligere haft dialog med Skat, og man havde aftalt med Skat, at man delte det op i A og hoteldriften.

Vist råbalancen for perioden 1. januar - 31. december 2011 har han forklaret, at hans kontor må have sendt den til Skat, da Skat havde beregnet momsen for 2011. Der er sammenhæng mellem regnskabet og råbalancen for 2011.

Vist mail af 4. april 2012 fra KM fra Skat, hvor han er sat på cc, har han forklaret, at han ikke mener at have talt med KM. Han vil mene, at mailen angår udlejning på ejerforeningsniveau, fordi de enkelte ejere ikke var momsregistrerede.

Det kan godt passe, at han sendte bilaget, der i ekstrakten er benævnt som bilag 1, Revisors opgørelse, A [red. fjernet], cvr.nr. ...11, Resultatopgørelse, [red. fjernet] til Skat den 27. marts 2013, eller et lille år før hans brev af 31. januar 2014 til Skat. Det er således korrekt, når Skat oplyser at have modtaget bilaget i 2013. Skat var enig i, at A skulle afregne moms, også af hoteldriften, og han skulle lave en efterberegning på det grundlag. Dette var baggrunden for bilaget.

Den udgående moms, salgsmomsen på 341.683 kr., var allerede indberettet, som det ses af kontospecifikationerne til kontonumrene 1020 og 1030. Beløbet på 186.000 kr. fremkommer, fordi der blev opkrævet hos ejerne. Det beløb skulle tilbage, fordi Skat sagde, at hele delen fra A skulle momses. Momsen skulle retur, fordi ejerne havde betalt for at dække et underskud. Der var delvis fradrag for hoteldriften, fordi der var langtidsudlejning. For elafgiften gjaldt det samme princip: Hvis den fulde indtægt ikke var momsbelagt, kunne man ikke få den fulde afgift retur. Det samme gjaldt for vandafgift. Han beregnede på den baggrund tilsvaret til - 102.321 kr. Man havde tidligere angivet, at man ville have 217.748 kr. retur, og differencen var derfor 115.427 kr. Omsætningen på 622.773 kr., som ses under hans beregning af momsen, er renset for moms. Beløbet på 1.972.322 kr. er opgjort uden ejerforeningsbidrag. Bortset fra, at Skat i sin afgørelse har beregnet moms med 186.000 kr. af ejernes indbetalinger, var man fra As side enig med Skat vedrørende 2011.

Han lavede en tilsvarende beregning for 2012, hvor tilsvaret blev - 61.398 kr., som man skulle have retur. Man havde tidligere bedt om at få 117.971 kr. retur, og differencen var 56.573 kr. Omsætningen for 2012 har han igen beregnet uden ejerforeningsbidrag. Der var ikke asylcenterudlejning i 2012. Opgørelserne ligger til grund for Skats afgørelse. Han kan ikke 100 procent forklare forskellen mellem sin egen beregning og Skats afgørelse vedrørende omkostningerne i 2012 i forhold til fradrag for asylcenteret. For 2012 har Skat beregnet moms med 174.000 kr. af ejernes indbetalinger, hvilket han ikke har gjort i sin beregning.

A havde angivet købsmoms med 184.931 kr. Der er forskelle i Skats afgørelse i forhold til hans beregning på omkostningerne ved hoteldriften, hvor Skat har anført en momsprocent på 20. I forhold til resultatopgørelsen for hoteldriften for 2012 indrømmede Skat fradrag for en række poster.

As personaleomkostninger, som er anført i resultatopgørelsen for 2012, dækker over en pedel. Det er normalt for en ejerforening at have lønnet personale. Forbrugsafgifter er ikke umiddelbart normalt for ejerforening, fordi det normalt vil være en udgift, der fordeles mellem medlemmerne. Når man har udleje til hoteldrift, skal man sammenholde udgifterne. Med hensyn til udgifter til vedligeholdelse af bygningen, som ejerne ejer, vil man normalt fordele udgifterne mellem ejerne. Udgifter til revisor, bogføring osv. er ikke unormale for en ejerforening, og man fordeler udgifterne mellem ejerne.

Udgiften til bogføring i resultatopgørelsen for A i 2011 angik bogholderen, som havde det løbende bogholderi. Hans kontor blev spurgt, hvis der var tvivl. Der er afregnet moms af ejernes indbetalinger på 744.000 kr., hvilket ses i balancen pr. 31. december 2011, hvor ejerforeningsbidrag er anført med 930.000 kr.

Når indtægter fra salg af el er anført i resultatopgørelsen for A, har man fulgt Skats retningslinjer. A havde udgiften, når der var gæster, og man fordelte udgiften. Man fakturerede over for gæsterne efter forbrug med moms. Indtægten på 622.733 kr. er ekskl. moms.

Spurgt til posten Personaleomkostninger med note 1, hvor lønning til vicevært er anført med 266.414 kr., og kontospecifikation, hvor lønninger, [red. fjernet navn på vicevært] er anført med 412.674,75 kr., har han forklaret, at der var en daglig leder ud over [red. fjernet navn på vicevært]. Lønudgifterne var både i A og i hoteldriften, og lønudgiften blev fordelt.

A var pr. 1. juli 2004 momsregistreret i forhold til sit formål. Han har ikke tænkt over, hvad man var momsregistreret for, fordi det var aftalt med Skat.

Udgiften til el på 798.374 kr. i As del af resultatopgørelsen for 2011 er anført uden moms. A trak momsen fra. Det samme gjaldt udgifter til vedligeholdelse af svømmehal, administration, bogføring og revisor. Det skal sidestilles med indtægten, hvor man lagde moms på indtægten ved salg af el. Resultatopgørelsen for 2012 er opgjort på samme måde, sådan at indtægten fra salg af el i As del er momsbelagt, og man har trukket moms af udgifter fra. Hoteldriften var momsfritaget. Han mener ikke, at restauranten med salg af mad og drikke var omfattet af hoteldriften, men at restauranten kørte for sig selv.

Vist opgørelsen over salgs- og købsmoms for 2011 og 2012 i Skats afgørelse af 29. august 2014, som ifølge Skat er de angivne beløb, har han forklaret, at han vil mene, at dette var de oprindelige indberetninger, som blev indleveret til Skat, før han udarbejdede efterreguleringerne.

Den angivne salgsmoms for 2011, som i Skats afgørelse er anført med 343.484 kr., indeholder det samme, som beløbet på 341.683 kr. i hans efterberegning, hvortil skal lægges en indtægt fra solarium.

Den angivne købsmoms for 2011 på 431.440 kr. svarer til summen af beløbene i hans efterberegning på 399.812 kr. og 30.137 kr., hvor fradraget er anført som 100 pct.

Den angivne salgsmoms for 2012, som i Skats afgørelse er anført med 198.784 kr., svarer til beløbet på 197.853 kr. i hans efterberegning. Den angivne købsmoms for 2012 på 184.931 kr. svarer til summen af beløbene på 167.250 kr. og 26.608 kr. i hans efterberegning, og man har angivet det som fradragsberettiget.

Der er ingen principiel forskel på hans efterberegninger for henholdsvis 2011 og 2012. Grunden til, at han ikke havde en kolonne kaldet momsfradrag i efterberegningen for 2012, er, at der ingen langtidsudlejning var i 2012. Derfor havde man ikke brug for kolonnen, hvor man kunne skrive, at fradraget var 100 pct., eller at der var delvis fradrag.

Med hensyn til udgifterne til el i 2011 på 798.374 kr. og i 2012 på 270.772 kr. fik man en del af elafgiften refunderet, hvilket reducerede omkostningen.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

A bestrider i enhver henseende at være pligtig at være momsregistreret henholdsvis at være pligtig at afregne moms.

Det er fast praksis, at ejerforeninger og andelsboligforeninger ikke driver økonomisk virksomhed, da foreningsaktiviteterne ikke tilsigter at oparbejde et overskud. Således omfattes hverken A, andre ejerforeninger eller andelsboligforeninger af momsloven.

Skat formulerer sagens spørgsmål således:

"Spørgsmålet i denne sag er overordnet, om A har godtgjort, at A ikke har leveret momspligtige ydelser til sine medlemmer."

I lyset af, at A netop er en ejerforening, er bevisbyrden omvendt, hvorfor spørgsmålet reelt er, om Skat har godtgjort, at A har leveret momspligtige ydelser.

Skat ses under sagen, og i strid med praksis og almindelig opfattelse i ejer- og andelsboligforeninger at fremhæve et synspunkt om, at sådanne foreninger i langt større omfang end nu skal anses som momspligtige. Skat fremhæver eksempelvis i svarskriftet følgende i Skats begrundelse (ekstraktens side 347):

"Foreningen opkræver ejerne for mange ydelser, som foreningen leverer til og for ejerne i forbindelse med foreningens levering af hotelydelser, herunder vedligeholdelse, køb og vedligeholdelse af inventar, vedligeholdelse af svømmehal, udvendig renovering af fælleshuse mv., revisorhonorar, administration, bogføring, annoncering, markedsføring, hjemmeside, advokatydelser mv. Det er SKATs opfattelse, at foreningen opkræver disse indbetalinger, som betaling for leveringer til den enkelte ejer, således, at den enkelte ejer ikke selv skal stå for administrationen og driften, men kan "nyde ferier og weekends i fred og ro.", som det er anført på foreningens hjemmeside. Disse indbetalinger skal efter SKATs opfattelse pålægges moms, da der er tale om levering mod vederlag. Det forhold, at disse varer og ydelser leveres af en virksomhed, der har organiseret sig som en forening, indebærer ikke, at leverancerne kan anses som ikke økonomisk virksomhed."

Skat ses ikke at moderere det anførte under sagens forberedelse, idet det anførte jo tilsyneladende med samme vægt - eller mangel på samme - kunne begrunde momspligt for en vilkårlig dansk ejerforening eller andelsboligforening. Bestyrelser og administratorer udfører langt det meste af arbejdet i disse foreninger, hvorfor langt de fleste medlemmer nyder servering af ejendommen og dens installationer uden selv at "løfte en finger", hvilket så angiveligt skulle kunne begrunde momspligt.

Skat har ikke givet en egentlig forklaring på, hvorvidt Skat formener, at A adskiller sig fra øvrige danske ejerforeninger henholdsvis andelsboligforeninger.

Skat har ikke opstillet en argumentation for, at A er speciel, men derimod defineret boligforeninger i bred forstand som momspligtige. Skat anfører herunder side 6 i sit svarskrift (ekstraktens side 18):

"Det var Landsskatterettens opfattelse, at der ikke blot var tale om, at foreningen afholdt og fordelte omkostningerne på medlemmernes vegne, idet foreningen leverede en samlet service vedrørende administration og drift forbundet med at eje en feriebolig i feriecentret."

Det forekommer at være helt grundlæggende forkert, hvis en boligforening - som påstået - skulle være momspligtig i forhold til sine medlemmer for at levere service.

Til støtte for As nedlagte påstande gøres det således gældende, at A ikke er omfattet af momsloven,

at A ikke yder "services" for sine medlemmer, der afviger væsentligt endsige afviger fra, hvad alle andre danske ejerforeninger og andelsboligforeninger gør, hvilket også understøttes af, at Skat i et bindende svar af 16. marts 2016 har bekræftet, at dette var tilfældet for en grundforening (materialesamlingens side 73),

at gældende praksis er, at hverken ejerforeninger eller andelsboligforeninger anses som momspligtige, og at dette også er gældende lov i

Y5-land (materialesamlingens side 15),

at bevisbyrden for, at A skulle have leveret momspligtige ydelser, påhviler Skat, og at denne bevisbyrde ikke er løftet endsige sandsynliggjort, hvilket understøttes af Skats materialesamling, idet Skat ikke har kunnet fremdrage hverken lovgivning eller retspraksis, der på nogen som helst måde understøtter Skats i øvrigt generelle synspunkter, der afviger fra samme Skats praksis over for tilsyneladende alle andre ejer- og andelsboligforeninger,

at medlemmernes ekstraordinære indbetaling til A for at dække As driftsmæssige underskud ikke er omfattet af momsloven, jf. momslovens § 1, 1. pkt., og at medlemmernes indbetalinger under alle omstændigheder ikke i det konkrete tilfælde er udtryk for en afgiftspligtig transaktion efter momslovens § 4, stk. 1,

at medlemmernes indbetalinger kan sammenlignes med selskabsretlige principper, hvor en kapitalejers indskud for at dække et kapitalselskabs underskud og sikre, at egenkapitalen er intakt, også er momsfritaget, eftersom der ikke er tale om en momspligtig transaktion,

at As tilbagebetalingskrav skal forrentes fra den 1. februar 2014 til betaling sker, jf. rentelovens § 3, stk. 2.

A bestrider ligeledes den af Skat fremførte argumentation, som er i strid med lang og fast praksis i Danmark om hverken at anse ejerforeninger eller andelsboligforeninger som momspligtige.

Domstolen bør være yderst tilbageholdende med uden praksis fra EUdomstolen og uden præjudiciel forelæggelse herfor at tolke momsloven henholdsvis det underliggende momsdirektiv derhen, at A og dermed også andre ejerforeninger og andelsboligforeninger er momspligtige.

Det er Skat, der i et så principielt spørgsmål er nærmest til at have anmodet om præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen, idet Skat tilsyneladende ønsker en nybrud med ikke alene dansk, men EU-praksis i forhold til boligforeningers manglende pligt til at være momsregistrerede. Jeg har ikke lavet en undersøgelse af europæisk praksis, men undersøgt tysk lovgivning og gennemgået EU-domstolenes manglende praksis om emnet.

Skat har heller ikke i materialesamlingen kunnet frembringe andet end

Skats egen interne praksis, der ikke er præjudicerende for noget som helst, og som Københavns Byret heller ikke kan lægge til grund for at komme til et resultat i strid med fast dansk praksis for ejerforeninger og andelsboligforeninger.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Det er med rette, at SKAT gav sagsøgeren afslag på tilbagebetaling af den angivne og afregnede moms på i alt 360.000 kr. for perioden 1. januar 2011 - 31. december 2012, da sagsøgeren de pågældende år udøvede selvstændig økonomisk virksomhed og dermed var en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, og da sagsøgeren ikke har godtgjort, at den angivne moms var opkrævet ved en fejl og ikke vedrørte leverede momspligtige ydelser til sagsøgerens medlemmer, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

3.1 Retsgrundlaget

Det følger af momslovens § 3, stk. 1 (MS 4), at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Af forarbejderne til § 3 (Folketingstidende 1993-94, tillæg A, sp. 4381 - MS8-9) fremgår:

"(...) Økonomisk virksomhed omfatter enhver form for sådan virksomhed uanset formålet med eller resultatet af virksomheden.

Det bemærkes, at økonomisk virksomhed også omfatter andelsforeningers og andre foreningers virksomhed, selv om foreningen kun afsætter til medlemmer eller kun afsætter medlemmernes varer og ydelser."

Momslovens § 3, stk. 1, gennemfører momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 (MS24). Af artikel 9, stk. 1, 1. afsnit (tidligere 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1), fremgår, at ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Af artikel 9, stk. 1, 2. afsnit (tidligere 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 2), fremgår, at ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Der foreligger en fast og omfangsrig praksis fra EU-Domstolen om begreberne "afgiftspligtig person" og "økonomisk virksomhed" i artikel 9, stk. 1. Domstolen har f.eks. i sag C-408/06, Götz, udtalt følgende om begrebet "økonomisk virksomhed" (MS29):

"17. Det bemærkes herved, at det følger af fast retspraksis, at begrebet økonomisk virksomhed har en objektiv karakter i den forstand, at virksomheden betragtes i sig selv, uafhængigt af sit formål eller sine resultater (...)."

18. Økonomisk virksomhed er defineret i sjette direktivs artikel 4, stk. 2, som omfattende alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, bl.a. transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter (...). De sidstnævnte kriterier vedrørende virksomhedens varighed og de indtægter, som opnås i forbindelse hermed, er i retspraksis blevet anset for at gælde ikke blot udnyttelse af et materielt gode, men alle de transaktioner, som er omhandlet i sjette direktivs artikel 4, stk. 2. En virksomhed kvalificeres således generelt som økonomisk, når den har en varig karakter og udføres mod et vederlag, som oppebæres af den, der udøver virksomheden."

I sag C-219/12, Fuchs, udtalte Domstolen (MS37):

"17. Det fremgår af Domstolens faste praksis, at gennemgangen af definitionerne af begreberne afgiftspligtig person og økonomisk virksomhed viser det vide anvendelsesområde, der dækkes af begrebet økonomisk virksomhed, og dette begrebs objektive karakter i den forstand, at virksomheden betragtes i sig selv, uafhængigt af sit formål eller sine resultater (..)."

Det følger således af Domstolens faste praksis, at begrebet "økonomisk virksomhed" har et vidt anvendelsesområde, da det omfatter alle former for virksomhed, der udøves mod vederlag med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Det er uden betydning for, om en given aktivitet anses for "økonomisk virksomhed", om virksomheden drives med henblik på opnåelse af overskud. Domstolens praksis på dette område er afspejlet i dansk retspraksis, jf. U.2016.440 (MS48).

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og c (MS22-23).

Det følger af en fast og omfangsrig praksis fra Domstolen, at i overensstemmelse med momsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra c, som definerer momsens anvendelsesområde, er levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, momspligtige, jf. f.eks. dom i sag C-90/20, Apcoa Parking Danmark, præmis 26 (MS44). Det følger videre af Domstolens faste praksis, jf. samme doms præmis 27, at en levering af ydelser kun foretages "mod vederlag" som omhandlet i denne bestemmelse, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen opkrævede vederlag udgør den faktiske modværdi for den individualiserede ydelse, som leveres til modtageren. Dette er tilfældet, såfremt der består en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og den modtagne modværdi.

Det bemærkes, at administration af fast ejendom var momsfritaget frem til 1. januar 2011, jf. den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. Ved ændringslov nr. 520 af 12. juni 2009 blev momsfritagelsen for administration af fast ejendom ophævet med virkning fra 1. januar 2011.

Det bemærkes videre, at udlejning af fast ejendom er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. (MS 6). Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., og udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, jf. nr. § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt. Udlejning af værelser i hoteller samt øvrige virksomheder, der normalt udlejer værelser i et tidsrum kortere end 1 måned (eksempelvis udlejning af ferielejligheder) er momspligtig uanset den faktiske lejeperiodes varighed.

Af Den juridiske vejledning, 2022-2, afsnit D.A.3.1.4.4 "Foreninger" (MS94), fremgår:

"Foreninger

Foreninger er ligesom andre juridiske eller fysiske personer kun momspligtige, hvis de foretager leveringer af varer eller ydelser mod vederlag, og hvis de i forbindelse med leveringen handler i egenskab af afgiftspligtig person. (...)

Som udgangspunkt er det derfor en konkret vurdering, hvorvidt en forening udøver økonomisk virksomhed og er en afgiftspligtig per-

son. (...)

Økonomisk virksomhed (fællesantenneydelser mv.)

Ejerforeninger, hvis opgave er at afholde og fordele udgifter til medlemmerne af A, kan under visse omstændigheder anses for at drive økonomisk virksomhed. Se TfS 1997, 548TSS. Afgørelsen ændrer ikke ved Told- og Skattestyrelsens afgørelse i TfS 1996, 128TSS, hvorefter andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger ikke skal registreres og opkræve moms ved levering af antenneydelser."

Af den i Den juridiske vejledning omtalte afgørelse offentliggjort som TfS 1996, 128 TSS (Told- og Skattestyrelsens kommentar af 18. januar 1996 - Moms - moms af antenneydelser - MS71) fremgår:

"Skatteministeriet

Told-og Skattestyrelsens kommentarer til afgiftspligten for levering af antenneydelser i antenneforeninger, udlejningsejendom, andelsboligforeninger og ejerlejlighedsforeninger.

Styrelsen har behandlet nogle sager vedrørende moms for levering af antenneydelser i udlejningsejendomme og andelsboligforeninger.

Levering af antenneydelser er momspligtig efter lovens § 4. Momsnævnet har i 1979 (Mn. 622/79) truffet afgørelse om, at en fællesantenneforenings ydelser er omfattet af momspligten.

Indtil 1/7 1994 havde momspligten imidlertid kun teoretisk interesse, idet fællesantenneforeninger kunne undlade at lade sig registrere efter den gamle momslovs § 4, stk. 2.

Da § 4, stk. 2, blev ophævet i forbindelse med den nye momslov, bortfaldt antenneforeningernes mulighed for at undlade at lade sig registrere.

I forbindelse hermed har der været rejst spørgsmål om, hvorvidt antenneanlæg i udlejningsejendomme og andelsboligforeninger skulle registreres og betale moms.

[…]

For så vidt angår andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger, skal disse ikke registreres og betale moms af leveringen af antenneydelser, når foreningens funktion i denne forbindelse alene består i at afholde og fordele de faktiske afholdte udgifter."

Af den ligeledes i Den juridiske vejledning omtalte afgørelse offentliggjort som TfS 1997, 548 TSS (Told og Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 1997 - MS72) fremgår:

"Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at en ejerforening, hvis opgave er at afholde og fordele udgifter til medlemmerne af A, kan anses for at drive økonomisk virksomhed og dermed være registreringspligtig, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 47, stk. 1.

Foreningen bestod af de 2 ejere af et butikscenter, hvoraf den ene var frivillig registreret for udlejning af fast ejendom. Foreningen afholdt momsbelagte udgifter, der var forbundet med driften af centret, og fordelte udgifterne til medlemmerne.

Begrundelsen for styrelsens afgørelse var, at det ved administrationen af momsloven skal sikres, at al økonomisk virksomhed - in casu den ene momspligtige lejlighedsejer - momsmæssigt behandles neutralt, således at momsbelastningen alene påhviler det endelige forbrug.

Lejlighedsejerens mulighed for at fratrække den moms, der hviler på de udgifter, som foreningen afholder og viderefakturerer til lejlighedsejeren, fandt styrelsen bedst kunne tilgodeses ved at lade A momsregistrere.

Ved afgørelsen ændres den hidtidige praksis, der byggede på departementets afgørelse 730, 1980.

Afgørelsen ændrer ikke ved styrelsens afgørelse i TfS 1996, 128, hvorefter andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger ikke skal registreres og opkræve moms ved levering af antenneydelser."

Skatteministeriet, Departementets afgørelse 71-730 (Dept./december 1980) er gengivet således hos Børge Pedersen m.fl., Momsdokumentation '89, 3. årgang (MS 70):

"Ejerlejlighedsforeninger, der udelukkende indkøber varer og ydelser fra selvstændige erhvervsvirksomheder, er ikke omfattet af registreringspligten, idet disse foreningers funktion alene består i at afholde og fordele de pågældende udgifter.

I de tilfælde, hvor sådanne foreninger direkte præsterer afgiftspligtige ydelser for medlemmerne, bl a ved særligt ansat personale til varetagelse af dagligt tilsyn, pasning af varmecentral mv, er foreningen derimod principielt omfattet af afgiftspligten. Der skal således svares afgift af den betaling, som foreningen beregner sig for de præsterede ydelser (egne såvel som eventuelt indkøbte), bortset fra foreningens virksomhed med egentlig ejendomsadministration, der er undtaget fra afgiftspligten.

Ejerforeninger, f eks i beboelsesejendomme, er dog fritaget for registreringspligten, når det ansatte personale alene udfører sådanne opgaver, der normalt varetages af en vicevært.

Ministeriet for skatter og afgifter har tiltrådt, at der gives tilladelse til frivillig registrering af ejerlejlighedsforeninger for den del af foreningernes virksomhed, der ikke er omfattet af registreringspligten. Den frivillige registrering vil alene kunne omfatte den del af foreningens aktiviteter, der udføres eller leveres af selvstændige momsregistrerede virksomheder (og således ikke selve ejendomsadministrationen), og som vedrører de ejerlejligheder, der anvendes til afgiftspligtig virksomhed."

Ejerforeningers registreringspligt efter departementets afgørelse 730, 1980 blev således udvidet ved TfS 1997, 548 TSS. Skatteministeriet fremhæver, at den administrative praksis efter departementets afgørelse 730, 1980 ikke blev ændret sådan, at ejerforeninger, der direkte præsterer afgiftspligtige ydelser for medlemmerne, er undtaget fra afgiftspligten. At dette - fortsat - var retstilstanden, fremgår også af forarbejderne til momsloven fra 1994 refereret ovenfor. Det af sagsøgeren påberåbte bindende svar fra SKAT af 16. marts 2016 (MS73) ændrer ikke på, at det følger af momslovens ordlyd og forarbejder og af praksis som beskrevet i Den juridiske vejledning, at en ejerforening er momspligtig, såfremt den direkte har præsteret afgiftspligtige ydelser til sine medlemmer.

3.2 Sagsøgeren er momspligtig for afgiftspligtige ydelser præsteret direkte til medlemmerne

Foreningen er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 1, da foreningen driver selvstændig økonomisk virksomhed, dels med drift af feriecenter, dels med afsætning af diverse momspligtige ydelser direkte til medlemmerne af foreningen.

Det forhold, at foreningen efter sit vedtægtsbestemte formål ikke har til formål at oparbejde et overskud, er ikke afgørende for den momsretlige vurdering af, hvorvidt foreningen er en afgiftspligtig person.

De omhandlede medlemsindbetalinger til foreningen udgør vederlag for momspligtige ydelser leveret fra foreningen til medlemmerne, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. Foreningen varetager ifølge sine vedtægter og hjemmeside al administration og drift af medlemmernes ferieboliger, så medlemmerne friholdes for de forpligtelser, der følger af at eje en lejlighed i et feriecenter. Foreningen forestår også driften af feriecentret på vegne af medlemmerne, hvilket indbetalingerne også dækker. Der er derfor ikke tale om, at foreningen alene fordeler fællesudgifter til medlemmerne. Det er således med rette, at foreningen har opkrævet og angivet moms af indbetalinger fra medlemmerne som sket.

Sagsøgeren skal godtgøre, at foreningen alene har afholdt og fordelt omkostningerne på medlemmernes vegne, hvis sagsøgeren ikke skal betale moms. Sagsøgeren er momsregistreret og har i årene 2011 og 2012 løbende opkrævet og angivet moms af de omhandlede medlemsindbetalinger, hvorefter sagsøgeren ved brev af 31. januar 2014 - dvs. flere år senere - anmodede om tilbagebetaling af momsen. Der består under disse omstændigheder en formodning for, at medlemmernes indbetalinger udgør vederlag for leverede momspligtige ydelser, og det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at momsen er opkrævet ved en "fejl".

Det bestrides, at bevisbyrden er omvendt, således at Skatteministeriet skal godtgøre, at sagsøgeren har leveret momspligtige ydelser. Skatteministeriet har under alle omstændigheder sandsynliggjort, at sagsøgeren faktisk har leveret afgiftspligtige ydelser til medlemmerne, som indbetalingerne var vederlag for.

Det er derfor heller ikke korrekt og er udokumenteret, når sagsøgeren anfører, at sagsøgerens levering af en lang række ydelser til medlemmerne svarer til "enhver ejer- eller andelsboligforenings levering af ydelser til sine medlemmer", jf. sagsøgerens processkrift 1, s. 2, 2. afsnit. I modsætning til, hvad der er tilfældet i den foreliggende sag, vil det for de fleste ejer- og andelsforeningers vedkommende umiddelbart kunne konstateres, at foreningen alene afholder og fordeler omkostninger på vegne af medlemskredsen.

Sagsøgeren har under forberedelsen vægret sig ved at besvare Skatteministeriets opfordringer A-B, som var fremsat til fuld belysning af sagen af hensyn til den konkrete vurdering af, om sagsøgeren har leveret momspligtige ydelser til medlemmerne, som skal foretages. Det er efter Skatteministeriets opfattelse ikke tilstrækkeligt, når sagsøgeren har besvaret opfordringerne med, at der under hovedforhandlingen vil ske afhøring af sagsøgerens administrator og revisor. Parts- og vidneforklaringer kan således ikke erstatte et objektivt dokumentbevis.

Sagsøgerens manglende opfyldelse af opfordringerne skal tillægges processuel skadevirkning for sagsøgeren ved rettens bevismæssige bedømmelse, jf. retsplejelovens § 344, stk. 3, således at retten lægger til grund, at de omhandlede indbetalinger udgjorde vederlag for leverede momspligtige ydelser fra sagsøgeren til medlemmerne.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A drev feriecenter med udlejning af ferielejligheder og hoteldrift. Efter KEs forklaring lægger retten til grund, at ejerne ikke var involverede i driften, men at A stod for driften, herunder markedsføring, udlejning, vedligeholdelse og administration. A havde personale ansat til den praktiske drift. A har været momsregistreret siden 2004, og A har fået fradrag for moms af sine udgifter.

Retten lægger derfor til grund, at A drev økonomisk virksomhed, jf. momslovens 3, stk. 1.

A har betalt moms af indbetalingerne fra As medlemmer.

Retten finder det ikke ved KE og SNs forklaring godtgjort, at indbetalingerne fra As medlemmer skete til dækning af underskud.

På denne baggrund lægger retten til grund, at indbetalingerne var vederlag for momspligtige ydelser til medlemmerne, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Som følge af det, der er anført, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger til Skatteministeriet, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr. til dækning af advokatudgift. Beløbet er fastsat med udgangspunkt i de vejledende salærtakster for proceduresager i forhold til sagens økonomiske værdi, sagens forløb og hovedforhandlingens varighed af en retsdag. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.