Dokumentets metadata

Dokumentets dato:	23-02-2023
Offentliggjort:	07-07-2023
SKM-nr:	SKM2023.325.BR
Journalnr.:	BS-12745/2019-VIB, Sag BS-12748/2019-VIB og Sag BS-12750/2019-VIB
Referencer.:	Statsskatteloven
Dokumenttype:	Dom

Rette indkomstmodtager - maskeret udbytte

Et dansk selskab var rette indkomstmodtager af indtægter, der var indtægtsført i et interesseforbundet selskab i Y1-land. Det danske selskabs to hovedaktionærer skulle som en følge heraf beskattes af indtægterne som maskeret udbytte. Skatteministeriet fik derfor medhold i de nedlagte påstande.

Sag BS-12745/2019-VIB

(v/ advokat Bent Ramskov Laursen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(Kammeradvokaten v/ advokat Malthe Gade Jeppesen) og

Sag BS-12748/2019-VIB

A (v/ advokat Bent Ramskov Laursen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(Kammeradvokaten v/ advokat Malthe Gade Jeppesen) og

Sag BS-12750/2019-VIB

(v/ advokat Bent Ramskov Laursen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(Kammeradvokaten v/ advokat Malthe Gade Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Henrik Præstgaard.

Sagernes baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagerne den 21. marts 2019.

Retten har den 23. oktober 2019 bestemt, at sagerne skal behandles sammen, jf. retsplejelovens § 254.

Sagerne drejer sig om, hvorvidt H1 (herefter H1) er rette indkomstmodtager af indkomsten fra det Y1-landske selskab G1 (herefter G1) i indkomstårene 2006 til 2012.

Der er enighed mellem parterne om, at hvis retten når frem til, at H1 er rette indkomstmodtager af indkomsten i G1, så skal A (herefter A) og B (herefter B) hver beskattes med halvdelen af indkomsten i G1 efter reglerne om maskeret udbytte i perioden. Der er mellem parterne enighed om beregningen for indkomstårene 2006 til 2010 og 2012, og der skal derfor alene tages stilling til størrelsen af overskuddet for indkomståret 2011.

H1 har i BS-12745/2019VIB nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1' indkomst skal nedsættes med 884.493 kr. i indkomståret 2006, 3.004.311 kr. i indkomståret 2007, 2.316.205 kr. i indkomståret 2008, 1.121.540 kr. i indkomståret 2010 og 78.713 kr. i indkomståret 2012, mens indkomsten skal forhøjes med 208.281 kr. i indkomståret 2009 og 163.162 kr. i indkomståret 2011.

Skatteministeriet har i BS-12745/2019-VIB nedlagt påstand om frifindelse.

A har i BS-12748/2019-VIB nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As aktieindkomst skal nedsættes med 442.246 kr. i indkomståret 2006, 1.502.155 kr. i indkomståret 2007, 1.158.103 kr. i indkomståret 2008, 1.023.861 kr. i indkomståret 2010, 403.694 kr. i indkomståret 2011 og 47.099 kr. i indkomståret 2012.

Subsidiær har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at As aktieindkomst skal nedsættes med 463.091 kr. i indkomståret 2010, 403.694 kr. i indkomståret 2011 og 7.742,50 kr. i indkomståret 2012.

Skatteministeriet har i BS-12748/2019-VIB nedlagt påstand om frifindelse, idet

As aktieindkomst nedsættes med 463.091 kr. for indkomståret 2010, med 141.644,50 kr. for indkomståret 2011 og med 7.742,50 kr. for indkomståret 2012.

B har i BS-12750/2019-VIB nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Bs aktieindkomst skal nedsættes med 442.246 kr. i indkomståret 2006, 1.502.155 kr. i indkomståret 2007, 1.158.103 kr. i indkomståret 2008, 1.023.861 kr. i indkomståret 2010, 403.694 kr. i indkomståret 2011 og 47.099 kr. i indkomståret 2012.

Subsidiær har B nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Bs aktieindkomst skal nedsættes med 463.091 kr. i indkomståret 2010, 403.694 kr. i indkomståret 2011 og 7.742,50 kr. i indkomståret 2012.

Skatteministeriet har i BS-12750/2019-VIB nedlagt påstand om frifindelse, idet Bs aktieindkomst nedsættes med 463.091 kr. for indkomståret 2010, med 141.644,50 kr. for indkomståret 2011 og med 7.742,50 kr. for indkomståret 2012.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

H1 blev stiftet i 1975 af blandt andet A, og i 1991 blev B medejer af H1. B og A har i de år, som skattesagen omhandler, hver ejet halvdelen af aktierne i H1. H1 ejer desuden 2/3 af selskabet G1.

H1 driver international agenturvirksomhed indenfor formidling af orkestre og musikere, og i de seneste år særligt med henblik på formidling af musikere mv. til rederier.

Det fremgår af årsrapporterne for H1, at der i alle årene har været udført revision, og at der i alle årene er afgivet "blanke" revionspåtegninger på årsrapporterne.

G1 blev stiftet af A i 1982 og var fra begyndelsen hjemmehørende i Y1-land. G1s ledelse bestod af JA, IA og G2. Af erklæring fra den 19. oktober 2001 har A overfor de Y1-landske myndigheder erklæret, at han er den ultimative ejer af G1.

Af G1s vedtægter fremgår blandt andet [dansk oversættelse fremgår af Landsskatterettens afgørelser fra 21. december 2018 vedrørende H1]:

Modtagere

Provenu sammen med eventuelt likvidationsprovenu fra fonden tilkommer modtagere, som der henvises til af stifteren eller stifterens efterfølger. Har stifteren eller stifterens efterfølger, uanset årsag ikke mulighed for at udpege sådanne modtagere, overføres udpegningsretten til fondens bestyrelse. Betegnelsen for både de oprindelige modtagere og deres efterfølgere kan være genkaldelig eller uigenkaldelig. Det er stifteren eller stifterens efterfølger der bestemmer i hvilken form og måde, hvorpå han overbringer modtagere.

Det fremgår videre af vedtægterne under formål [dansk oversættelse fremgår af Landsskatterettens afgørelser fra 21. december 2018 vedrørende H1]:

"Fondens formål er at formidle orkestre og kunstnere i udlandet. Kommercielle-, økonomiske og juridiske transaktioner af enhver art, formueforvaltning, deltagelse i andre selskaber, erhvervelse og repræsentation, kb, salg, forvaltning og udnyttelse af fast ejendom, patenter, licenser og andre immaterielle rettigheder, samt alle transaktioner i forbindelse hermed."

Af G1s regnskaber fremgår for alle årene blandt andet, at der er anlægsaktiver for 0,13 euro, der består af møbler. Omsætningsaktiverne består af flere debitorer og indestående på en række konti i forskellige valutaer. Af resultatopgørelserne fremgår blandt andet udgifter til administration og honorarer.

Der er fremlagt eksempler på rammeaftaler mellem G1 og G1s kunder. Af en rammeaftale mellem G1 og G3 fremgår, at H1 er konsulent på rammeaftalen. Det fremgår videre blandt andet [dansk oversættelse fremgår af Landsskatterettens afgørelser fra 21. december 2018 vedrørende H1]:

... Rammeaftalen indgås med H1 Y2-by, på sælgerens vegne, således at både sælgeren og/eller H1 hæfter for kontraktens opfyldelse. Såfremt B afhænder hans anparter helt i H1 eller udtræder af sælgerens og/eller H1 's daglige ledelse og/eller ikke har samme indflydelse på sælgerens og/eller H1 forretningsmæssige dispositioner som ved aftalens indgåelse, er køberen berettiget til at forlange aftalen genforhandlet og, såfremt enighed ikke opnås inden 14 dage, at opsige den, uden at sælgeren kan forlange erstatning af nogen art...

Tilsvarende vilkår findes i en rammeaftale indgået mellem G1 og G4. Som sælger er H1 anført, og B har underskrevet kontrakten.

Rettighederne til G1, der har fondslignende karakter, blev ved udateret erklæring underskrevet af A overdraget til G5. G5 er hjemmehørende på Y3-ø, og fonden blev oprettet efter instruks fra A. Instruksen blev underskrevet i september 2005. Ledelsen i G5 bestod af JA, IA og G6

., og bestyrelsen bestod af JA, IA og G9. Af G5s vedtægter fremgår blandt andet, at den eller de begunstigede er de personer, som fremgår af et tillæg (Bylaws). Af tillæg fremgår, at A er førstebegunstigede, og at han som følge heraf i resten af sit liv har ret til selskabets formue og afkast. B er indsat som næste begunstigede, hvis A er afgået ved døden. A er udpeget som G5s "first protector", mens B er indsat som efterfølger. Det fremgår videre af "Bylaw Protector", at "Protector" har ret til at ændre fondens bestyrelse, godkende og aflyse investeringer og ændre i fondens vedtægter.

G5 har i et brev dateret den 27. oktober 2014 til Finansministeriet på Y3-ø blandt andet oplyst, at der hvert år på G5s vegne er udbetalt et beløb til A. Beløbene, der svarende til udlodningen ifølge G1s regnskaber, udgør følgende:

Date	Amounts (in EUR)
1 January 2005	184.073.75
1 January 2006	186,996.53
1 January 2007	145,983.29
1 January 2008	277,983.74
1 January 2009	236,837.86
1 January 2010	137,539.46
1 January 2011	124,363.80
1 January 2012	108,366.59
1 January 2013	2,076.65

Det fremgår videre:

To date our Board of Foundation Councillors has not come to a final conclusion with the Protector of the Foundation with regard to the treatment of these payments, therefore they cannot be considered as distributions to Mr A but are treated as loans on a provisional basis. The final conclusion has not been found as it has not turned out to be necessary so far.

Endvidere fremgår det af brevet, at G5 aldrig har haft en bankkonto, og aldrig selv har udført nogle betalinger. Brevet er underskrevet af JA.

Af G7s hjemmeside fremgår blandt andet, at der som "group members" findes G6 på Y3-ø. G7 tager sig blandt andet af selskabsservice, investeringsrådgivning, skatteplanlægning og regnskab.

I forbindelse med skattesagen og efter opfordring fra SKAT blev der mellem H1 og G1 den 14. oktober 2011 udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale.

Ved SKATs revisionsbesøg hos H1 i Y2-by den 23. februar 2012 oplyste B ifølge sagsnotat fra SKAT blandt andet:

Alle aftale som H1 indgår er på vegne af G1, som fast samarbejdspartner.

H1 i Y2-by er 100% inde over alle aftaler, mellem parterne og de kontraktansatte. H1 modtager oplysninger fra alle krydstogtsskibene om lønudbetaling, forskud og evt. overtidsbetaling, H1 udfærdiger honorarudbetalingerne, som så udbetales af G1.

H1 fakturer på vegne af G1 til kunderne, som betaler til G1, som herefter betaler kunsterne og H1 i henhold til kontrakterne.

...

Det er ikke OE som fastsætter hvor stor en andel af indtægterne, som skal erlægges som provision til H1, provisionens størrelse fastsættes af H1, når regningen sendes til G1.

SKAT har i sin afgørelse af 27. august 2014 anført blandt andet følgende:

…

H1s arbejdsopgaver

Ved revisionsbesøget den 23. februar 2012 (vedrørende indkomstårene 2006 til 2009) oplyste B, at H1 udførte følgende arbejdsopgaver:

1. At det er H1/ham, der finder de personer, som skal ansættes på krydstogtskibene.

2. At det er H1/ham, som foretager kontrol af kvaliteten på kunstnerne.

3. At det er H1/ham, som løser alle de problemer, som opstår i forbindelse med ansættelsesforholdene. Sender erstatningspersonale ved sygdom eller andet frafald, løser konflikter med personalet o.l.

4. At det er H1/ham, der træner kunstnerne, vælger repertoire, fotografering og præsentation af kunsterne.

5. At det er H1/ham, der følger op på, at de enkelte hele tiden kvalitetsmæssigt lever op til den standard, som H1/han forventer, herunder at personalet også har de sprogmæssige kompetencer som kræves.

6. At han, så vidt det er muligt, besøger alle krydstogtskibe I gang årligt, ellers kommer han efter behov.

7. At hans rejseaktiviteter omhandler forhandling af kontrakter og opsøgende arbejde med at finde kunstnere. Han rejser ca. 80 til 100 dage om året, primært i Europa og USA.

8. At det er H1/ham, som forhandler og udfærdiger alle kontrakterne med alle parterne. (G1 og rederierne samt G1 og musikerne/kunsterne).

9. At det er H1, som modtager oplysninger fra krydstogtsskibene om lønudbetaling, forskud og evt. overtidsbetaling.

10. At H1 er I 00 % inde over alle aftaler mellem parterne.

11. At H1 udfærdiger honorarudbetalingerne til musikerne/kunstnerne og til sig selv, som så udbetales af G1.

12. At H1 fakturerer på vegne af G1 til rederierne/kunderne, som herefter betaler til G1.

13. At alle aftaler som H1/han indgår, er på vegne af G1, som fast samarbejdspartner.

Som det fremgår af ovenstående indgår H1 alle aftaler for G1 og udfører alt arbejde i forbindelse med dette. Det eneste der foregår i Y1-land (G1) er, at betalingen fra rederierne indgår på G1s konto, hvorefter der afregnes til musikerne/kunstnerne og H1, i øvrigt på foranledning af H1s anvisninger.

Dataanalyse og bilag

Ved revisionsbesøget den 23. februar 2012 (vedrørende indkomstårene 2006 til 2009) foretog SKAT dataanalyse af H1s server og Bs PC, samt gennemså en del af selskabets bilag.

SKAT har efterfølgende gennemgået dataene/bilagene og kan konstatere at:

1. Der foreligger ingen breve/mails m.v. fra H1 til G1 eller omvendt.

2. Der foreligger ingen dokumenter/aftaler om fastsættelsen af provisionens størrelse mellem H1 og G1, udover H1s fakturaer til G1.

3. Faktura, breve, kontrakter m.v. for G1 til kunstnerne og rederierne bliver udfærdiget hos H1. Det fremgår dog af nogle af dokumenterne, at de er dateret i Y1-kommune, selvom de er udfærdiget hos H1 i Y2-by. Som eksempel henvises til bilag 3, kontrakten er dateret og underskrevet den 20. december 2006 af G1, på bilaget er der påsat en gul seddel, hvor der står, at det er faxet til G1 den 20. december 2006. Det er originalkontrakten, som SKAT fandt ved den udgående revision (der er tryk mærke efter underskriften) og der er heller ikke et fax spor på kontrakten. Den kan derfor ikke være faxet fra G1 til H1, men må være underskrevet af H1 i Y2-by, med G1s navn og herefter faxet til G1.

Endvidere er der vedlagt kopi af yderligere 4 originalkontrakter (bilag E), hvoraf det fremgår, at kontrakterne er underskrevet med G1s navn samme dag, som H1 har faxet kontrakterne, der er ikke noget fax spor, så kontrakterne kan ikke være faxet fra G1.

4. Betalingsordre til G1s bank i Y1-land samt opgørelse over musikernes betaling er udfærdiget hos H1 i Y2-by (Se eksempel, bilag 4).

5. Rykker for manglende betaling til G1 er udfærdiget af H1 (bilag 5).

6. Der findes skabelon/brevpapir for G1 på H1s server (se eksempel bilag 6.1 og 6.2). Af bilag 6.1, side I fremgår det, at dokumentet hedder "Skabelon faktura". Fakturaen fremgår af bilag 6.1, side 2, hvor G1s logo fremgår, og at fakturaen dateres i Y1-kommune. Fakturaen har nr. 64. Af bilag 6.1, side 3-5 fremgår den faktura (nr. 64), som er udsendt, den er ikke enslydende med "skabelon fakturaen" - der er således tale om at "skabelon faktura" som fremgår af bilag 6.1, side 1 og 2. Af bilag 6.2, side I-2 fremgår det, at H1 har en skabelon vedrørende INVOICE Boogie No. Ifølge skabelonen bliver dokumentet dateret i Y1-kommune og med G1s navn. Der forefindes ligeledes, anmodning om bankoverførelser vedrørende F1-bank og kontrakter/aftaler m.v., hvor det fremgår at der er tale om en skabelon. Dato, navn m.v. skal blot indsattes (er gråt i dokumenter, men ikke når det udskrives). Se eksempler, vedlagt som bilag 4, 10 og 11.

7. Revisor anmoder i mail af 20. april 2010, H1 om, at betale en faktura fra G1 Y1-kommune til debit for G1 (bilag 7).

Af mail en fremgår følgende:

"Hej KA

Hoslagt faktura til G1.

Jeg vil bede dig betale denne fra G1 Y1-kommune til debit for G1"

Redegørelse fra G1

SKAT har (vedrørende indkomstårene 2006 til 2009) modtaget en redegørelse fra G1, dateret den 4. december 2012. Af redegørelsen fremgår følgende:

G1 bekræfter, at de i lang tid har drevet virksomhed med det formål, at beskæftige musikere/kunstnere m.v. hovedsagligt på krydstogtsskibe og færgefart i Europa og til en vis grad i andre dele af verden.

I den forbindelse har de engageret H1 som agent.

Indenfor rammerne af denne erhvervsmæssige aktivitet udfores der følgende arbejdsopgaver i deres kontor i Y1-land:

a) Udførelse af alt kontorarbejde der vedrører aktiviteten, herunder især administrationen af alle bilag/sager der vedrører virksomheden.

b) Administration af korrespondance, såfremt det ikke ifølge aftalenskal udføres af H1.

c) Udarbejdelse af fakturaer til samarbejdspartnere (skibsfartsselska-ber, rederier m.v.).

d) Betaling afregninger.

e) Bogholderi.

f) Arkivering af forretningsbilag.

g) Kontakt og drøftelser med den lovpligtige revisor.

h) Kontakt med de Y1-landske myndigheder.

i) Kontakt med selskabets bankforbindelse.

Mailkorrespondance mellem H1 og G7/G1

SKAT har den 13. november 2012 modtaget kopi af en række eksempler på mailkorrespondance mellem H1 og G1 i en periode fra 3. januar 2007 til 2. oktober 2009, vedlagt her som bilag G. Ifølge brev af 13. november 2012 fra selskabets advokat fremgår det, at der blot er tale om eksempler, som på ingen måde er udtømmende for den korrespondance, der har været imellem selskaberne.

Af de fremsendte mails fremgår det, at mailkorrespondancen foregår mellem H1 og G7 (og ikke G1).

H1 fremsender anmodninger om bankoverførelser til G7 (vedrørende rederierne og kunsterne m.v.), som herefter anmoder banken over at overfører beløbene. Det fremgår endvidere, at det er H1, som ved hvad [BAN.nr. og beløb er, samt hvem overførelsen skal ske til.

Af mail 8. juni 2007, fra KA (H1) til OE (G7), fremgår det, at H1 vil overveje en anden bankforbindelse og at KA har diskuteret problemet med hr. A og hr. B.

Af mail af 6. februar 2009, fra H1 til OE, anmoder H1 om, at OE videresender ordre til banken.

Af mail den 2. marts 2009, fra OE til H1, spørger OE om hun skal vente med ordren til banken. G4 har betalt, G10 har ikke. Det fremgår af H1s mail af 25. februar 2009, at anmodning skal videresendes så snart G4 og G10 har betal til F1-bank (banken).

…

Landsskatteretten har den 21. december 2018 truffet i alt seks afgørelser i sagerne, da der er truffet en afgørelse hver for H1, A og B for indkomstårene 2006 til 2009, og en afgørelse hver for samme tre parter for indkomstårene 2010 til 2012. Afgørelserne for A og B er i det væsentligste enslydende, og det er alene dele af A afgørelser der er medtaget i sagsfremstillingen vedrørende deres sager.

Da uenigheden mellem parterne er afgrænset til alene at dreje sig om, hvorvidt H1 er rette indkomstmodtager af indkomst optjent i G1 og eventuelt fastsættelse af maskeret udbytte for A og B i indkomståret 2011, er der i dommen alene medtaget dele af Landsskatterettens afgørelser.

I Landsskatterettens afgørelse fra den 21. december 2018 vedrørende H1 for indkomstårene 2006 til 2009 fremgår blandt andet:

Afgørelse fra Landsskatteretten

21 DEC. 2018

Sagsnr. 13-0163143

I afgørelsen har deltaget: Susanne Dahl, Henrik Estrup, Sune Caspersen

og Marianne Madsen

Klager: H1

Klage over: SKATs afgørelse af 4. februar 2013

Cvr-nr.: ...11

Indkomstårene 2006-2009

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for henholdsvis 2006 med 2.559.346 kr., for 2007 med 3.136.726 kr., for 2008 med 2.066.545 kr. og for 2009 med 2.053.461 kr. i form af yderligere overskud.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om rette indkomstmodtager, idet skønsudøvelsen hjemvises til Skattestyrelsen, jf. nedenfor.

…

Beskrivelse af selskabet

H1, herefter kaldet "H1", driver et musikagentur. Selskabet er ejet af B og A, hver med 50 pct. B er selskabets direktør og daglige leder, og fungerer som impresario og bookingagent, mens A ikke deltager i den daglige drift. Selskabet har ansat to kontorassistenter, KA og NH.

…

SKATs afgørelse

SKAT har foretaget følgende ændringer af selskabets skattepligtige indkomst:

Indkomståret 2006
Tidligere ansat skattepligtig indkomst	795.602 kr.
Yderligere overskud	2.559.346 kr.
Ansat skattepligtig indkomst Indkomståret 2007	3.354.948 kr.
Selvangiven skattepligtig indkomst	559.816 kr.
Yderligere overskud	3.136.726 kr.
Ansat skattepligtig Indkomståret 2008	3.696.542 kr.
Selvangiven skattepligtig indkomst	925.299 kr.
Yderligere overskud	2.066.545 kr.
Ansat skattepligtig indkomst Indkomståret 2009	2.991.844 kr.
Selvangiven skattepligtig indkomst	682.249 kr.
Yderligere overskud	2.053.461 kr.

Ansat skattepligtig indkomst 2.735.710 kr.

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens § 4-6, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten. H1 anses for at være rette indkomstmodtager af indtægter oppebåret ved de aftaler som H1 på vegne af G1 har indgået med rederierne og musikerne/kunstnerne m.v.

Ovenstående underbygger, at H1 egenhændigt udfører alt arbejde, der er i forbindelse med de indgående kontrakter med både rederierne og musikerne/kunstnerne. H1 laver kontrakter, aftaler, betalinger i G1s navn og på G1s papir

m.v.

G7/G9 må anses for at være et professionelt administrationskontor. Adressen Y4-adresse udgør G7s kontor, og kan derfor ikke anses for at være en egentlig forretningsadresse for G1.

Det kan således konstateres, at trods Bs benægtelse af kendskab under SKATs revisionsbesøg, er det ifølge oplysninger fra myndighederne i Y1-land A, den anden hovedaktionær i H1, som ejer og leder G1.

At aftalerne er indgået på vegne af G1 tillægges ingen betydning, da det er H1 som har kontakterne og reelt har indgået aftalerne med rederierne og musikerne/kunstnerne m.v. Der er ingen reel forretningsmæssig begrundelse for, at aftalerne indgås på vegne af G1, udover at minimere H1's omsætning og derved deres skat. Det fremgår endvidere også af rammeaftalerne med rederierne, at H1 også hæfter for kontrakternes opfyldelse.

H1 har indgået alle aftaler med rederierne og musikerne/kunstnerne m.v. og udfører alt arbejde i forbindelse mad dette. Det eneste, der foregår i Y1-land (G1) er, at betalingen fra rederierne indgår på G1 konto, hvorefter en del af beløbet bliver overført til musikerne/kunstnerne og H1.

Trods det omfattende arbejde som H1 udfører, foreligger der ingen skriftlig kommunikation med G1, udover den aftale som er indgået efter SKATs henvendelse. Endvidere fremgår det, at H1s provision aftales løbende, der foreligger ikke nogen løbende skriftlig kommunikation om fastsættelse af provisionernes størrelser.

Et eventuelt kontraktforhold i den størrelsesorden mellem 2 uafhængige parter vil under normale omstændigheder havde medført en del skriftlig kommunikation mellem parterne (angående de arbejder der skulle udføres og aflønningen heraf).

Det virker derfor usandsynligt at der er tale om et reelt kontraktforhold, da den eneste skriftlige kommunikation der er fremvist og fundet ved dataanalysen, er den kontrakt, som H1 har udarbejdet, efter SKAT har påbegyndt denne sag. Det virker usandsynligt at al kommunikation er foregået mundtligt, når der henset til det omfattende arbejde (der bliver ca. overført 40 mio. kr. om året til G1s konto i Y1-land).

Endvidere er det fremført, at der er tale om et meget venskabeligt forhold. Dette virker besynderligt, når det er vanskeligt for H1 at redegøre for deres kontaktpersoner og ejerforholdet i G1.

Ved revisionsbesøget oplyste B, at han ikke ved, hvem der er ejer af G1 eller hvem der tegner selskabet i dagligdagen. Det blev nævnt, at OE er deres kontaktperson.

Ifølge den fremlagte aftale mellem H1 og G1

(SKATs bilag 1.1.) har IA underskrevet aftalen. Ifølge G7s hjemmeside er IA koncernchef for G7. Ifølge selskabets brev af 6. marts 2012 er IA direktør for G1. Ifølge G7s hjemmeside er IA formand for G7.

Ud fra G7s hjemmeside stifter og administrerer de aktieselskaber, virksomheder, investeringsselskaber, fonde m.v. i Y1-land.

G7/G9 må anses for at være et professionelt administrationskontor. Adressen Y4-adresse udgør G7s kontor, og kan derfor ikke anses for at være en egentlig forretningsadresse for G1.

I sagen fremkommer der ikke yderligere oplysninger om ansatte i G1, hvilket underbygger, at alt arbejde og beslutninger træffes af H1 i Y2-by. Det er således ikke sandsynligt, at H1 blot er agenter for G1.

G1 benyttes alene som "gennemfaktureringsselskab" med det formål at undgå dansk beskatning af hele nettooverskuddet.

G1s adresse er hos G7. G7s anses for at være selskabets administrator. Udover, at det er H1 der udfører alt arbejde, bekræftes det også af, at H1 hæfter for rammeaftalernes opfyldelse og derved har en økonomisk risiko, endvidere kan de indgåede rammeaftaler forlanges genforhandlet af køber, såfremt B udtræder af G1s daglige ledelse og/eller ikke har den samme indflydelse på G1s forretningsmæssige dispositioner, som ved aftalens indgåelse. Det fremgår også af udgiftsbilagene, at A rejser til Y1-land 1-2 gange om året, trods at han ikke deltager i den daglige drift.

Der forligger i øvrigt ikke nogen reel forretningsmæssig begrundelse for, at H1 kun medregner deres opgjorte provision fra G1, da det er H1 som har alle kontakterne og udfører alt arbejde i forbindelse med kommissionsindtægterne, og dermed går glip af et samlet nettooverskud for indkomstårene 2006-2009 på ca. 11,5 mio. kr. Den medregnede provision udgør ca. 50 % af G1s kommission.

SKAT har ved vurderingen af, at H1 er rette indkomstmodtager bl.a. lagt vægt på følgende:

• G1s indkomst består i kommission fra rederier m.v. samt fra musikerne/kunstnerne. Alt arbejde i forbindelse med den modtagne kommission fra både rederierne og musikerne/kunstnerne udføres af H1.

• Ifølge de indgåede rammeaftaler med bl.a. G4, G11 og G12, hæfter H1 for kontraktens opfyldelse.

• Det er H1 som underskriver aftalerne med rederierne.

• Det er H1 som har alle kontakterne til både rederierne og musikerne/kunstnerne.

• H1 har indgået samtlige kontrakter, aftaler m.v. med samtlige rederier og musikerne/kunstnere.

• Ifølge rammeaftaler med bl.a. G4, G11 og G12 fremgår det, at B har indflydelse på de forretningsmæssige dispositioner i G1 og indgår i den daglige ledelse i G1.

• Der er først efter denne sags opstart udfærdiget en aftale mellem H1 og G1. Aftalen er ikke specifik og H1s honorar fremgår ikke.

• En gennemgang af data udtaget ved den foretagne dataanalyse viser, at der ingen skriftlig kommunikation er mellem H1 og G1.

• En gennemgang af data udtaget ved den foretagne dataanalyse viser, at H1 har udfærdiget betalingsordre til G1s bank i Y1-land.

• En gennemgang af data udtaget ved den foretagne dataanalyse viser, at der findes skabelon/brevpapir for G1 på H1s server.

• Det fremgår af SKATs bilag 1.3., at aftalen er underskrevet hos H1, med G1s stempel og underskrift og efterfølgende faxet til G1, ifølge gul lap påsat aftalen.

• Endvidere fremgår det af dataene, at revisor i mail af 20. april 2010 har anmodet H1 om at betale en faktura fra G1 Y1-kommune til debit for G1.

• G1 har ingen hjemmeside. På H1s hjemmeside fremstår H1 som det selskab hvormed aftalerne indgås.

• H1 har haft vanskeligt ved at redegøre for deres kontaktpersoner og ejerforholdet i G1.

• G1s adresse er sammenfaldende med G9/G7, som er et selskab, der ifølge deres hjemmeside kan stifte og administrer aktieselskaber, virksomheder, investeringsselskaber, fonde m.v. i Y1-land.

• G1 har domicil i Y1-land, som er et skattelyland.

Det er under sagen for SKAT fra selskabets side gjort gældende, at selskabet i hele perioden, der er til behandling, har arbejdet som agent for G1.

Selskabets repræsentant har under sagen ved SKAT indsendt redegørelse fra G1 af 4. december 2012, hvoraf der fremgår følgende:

G1 bekræfter, at de i lang tid har drevet virksomhed med det formål at beskæftige musikere/kunstnere m.v. hovedsageligt på krydstogtskibe og færgefart i Europa og til en vis grad i andre dele af verden.

I den forbindelse har de engageret H1 som agent.

Indenfor rammerne af denne erhvervsmæssige aktivitet udføres det følgende arbejdsopgaver i deres kontor i Y1-land:

• Udførelse af alt kontorarbejde, der vedrører aktiviteten, herunder især administrationen af alle bilag/sager der vedrører virksomheden.

• Administration af korrespondance, såfremt det ikke ifølge aftalen skal udføres af H1.

• Udarbejdelse af fakturaer til samarbejdspartnere (skibsfartsselskaber, rederier m.v.).

• Betaling af regninger.

• Bogholderi.

• Arkivering af forretningsbilag.

• Kontakt og drøftelser med den lovpligtige revisor.

• Kontakt med de Y1-landske myndigheder.

• Kontakt med selskabets bankforbindelse.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en agentrelation.

SKAT har blandt andet lagt vægt på, at H1 hæfter for kontrakternes opfyldelse, jf. rammeaftalerne med bl.a. G4, G11 og G12 (se SKATs bilag 1.10).

Agenter hæfter ikke for indgåede aftaler, jf. handelsagentlovens § 2.

Endvidere er der ingen reel forretningsmæssig begrundelse for, at aftalerne indgås på vegne af G1, udover at minimere H1s omsætning og derved deres skat.

Det fremgår af de fremsendte mails, at G7 (og ikke G1) foretager betalinger på H1s anmodning.

Det er H1 som fremsender anmodninger om bankoverførsler til rederierne og kunstnerne m.v. til G7, som herefter anmoder banken om at overføre beløbet. Det fremgår endvidere, at det er H1, som ved hvad IBAN.nr. og beløb er, samt hvem overførslen skal ske til.

Af mail af 8. juni 2007 fra KA (H1) til OE (G7), fremgår det, at H1 vil overveje en anden bankforbindelse og at KA har diskuteret problemet med hr. A og hr. B.

Af mail af 6. februar 2009 fra H1 til OE, anmoder H1 om, at OE videresender ordre til banken.

Af mail af 2. marts 2009 fra OE til H1, spørger OE, om hun skal vente med ordren til banken. G4 har betalt, G10 har ikke. Det fremgår af H1s mail af 25. februar 2009, at anmodning skal videresendes, så snart G4 og G10 har betalt til F1-bank (banken).

Der foreligger således ikke dokumentation for behandling i Y1-land udover videresendelse af H1s anmodning til banken og en eventuel kontakt til banken, hvis der er fejl og lignende med anmodning (f.eks. forkert IBAN.nr.). Hvis det er tilfældet kontakter G7 H1 for at få de korrekte oplysninger, som G7 så videregiver til banken.

Der er således tale om, at G7 udfører nogle administrative opgaver (videresendelse af bankanmodninger m.v.) for H1.

På baggrund af sagens foreliggende oplysninger anser SKAT de opgaver, der udføres i Y1-land for at være begrænsede og uden indflydelse (gennemfaktureringsselskab).

Endvidere skal erklæringen fra G1 sammenholdes med det faktum, at den ene hovedaktionær (A) er ejer af G1.

SKAT anser fortsat H1 for rette indkomstmodtager, hvilket også bekræftes af oplysninger modtaget fra Y1-land den 14. december 2012. H1S ene hovedaktionær A er ejer af G1, og har således bestemmende indflydelse i både H1 og G1.

Det fremgår dog, at A ifølge en "gaveerklæring" har givet stifterens rettigheder i G1 til G5, Y3-ø, X. Erklæringen er ikke dateret, det fremgår derfor ikke hvornår overdragelsen har fundet sted.

SKAT har ikke modtaget nogen oplysninger om hvem der ejer G5, men ud fra oplysninger i sagen, må det antages at det er overvejende sandsynligt, at A og/eller B er ejer af G5, da det er deres selskab (H1) som generer overskud/udbytte til G5 via G1.

Ifølge ligningslovens § 2 skal der ved kontrollerede handelsmæssige eller økonomiske transaktioner anvendes priser og vilkår, som er i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet).

Da A er ejer af H1 og G1 skal H1s honorar fastsættes som mellem uafhængige parter. SKAT anser ligeledes den opgjorte meromsætning, jf. punkt 2, for at udgøre prisen mellem 2 uafhængige parter.

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens§ 4-6, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

SKAT fastholder at H1 skal anses for at være rette indkomstmodtager af indtægter oppebåret ved de aftaler som H1, på vegne af G1, har indgået med rederierne og musikerne/kunstnerne

m.v.

G7 anses for at udføre lettere administrativt arbejde i begrænset omfang, så som kontakt til bank, myndigheder m.v.

Dette foregår f.eks. ved, at H1 giver besked til G7 om, at der skal overføres et beløb til en musiker, (det er H1 som har oplysningerne om navn, kontonummer, beløb osv.), G7 kontakter banken og beder dem om at foretage transaktionen, jf. modtaget bilag A fra advokaten.

Det eneste der reelt foregår i Y1-land (G1) er, at betalingen fra rederierne indgår på G1s konto, hvorefter en del af beløbet bliver overført til musikerne/kunstnerne og H1, samt lettere administrativt arbejdet i forbindelse hermed, som udføres af G7.

Endvidere fremgår det af modtagne oplysninger fra myndighederne i Y1-land, at det er hovedaktionæren A, som er ejer af G1.

Der foreligger ingen reel forretningsmæssig begrundelse for at H1 kun medregner deres opgjorte provision fra G1, og dermed går glib af et samlet nettooverskud for indkomstårene 2006-2009 på ca. 10 mio. kr. udover at minimere H1s omsætning og derved deres skat.

…

Dækningsgraden vedrørende G4 udgør for alle årene 16,07%:

2006: 3.276.553,61 kr. x 100 / 20.387.444,69 = 16,07%

2007: 3.380.179,40 kr. x 100 / 21.032.227,36 = 16,07%

2008: 2.914.768,38 kr. x 100 / 18.136.336,61 = 16,07%

2009: 2.555.253,47 kr. x 100 / 15.899.354,95 = 16,07%

Dækningsgraden vedrørende G4 er lavere end de opgjorte dækningsgrader vedrørende G13 (20%), G12 (19,2%- 25,8%) og G14 (20-ca. 25%). Det er dermed ikke korrekt, at advokaten i brev af 28. november 2012 skriver, at dækningsgraden vedrørende G13, G12 og G14 er mindre end hos G4.

…

Selskabets opfattelse

…

Ved stiftelsen af G1 ejede A H1 (herefter benævnt H1). H1 er et musikagentur.

H1, som på daværende tidspunkt blev ledet af A alene, havde ved stiftelsen af G1 i en årrække beskæftiget sig med formidling af orkestre og andre kunstnere til hoteller, hovedsagelig i Y5-land og de såkaldte X (Y6-land, Y7-land og Y8-land).

Markedet, som H1 hidtil havde opereret på, var vigende, og flere og flere hoteller opgav levende musik.

På dette tidspunkt blev B ansat. B så en idé i at sælge H1s ydelser til rederier, og han initierede kontakten i første omgang til G4. G4 ville gerne købe musik, men ville ikke forestå administrationen af de enkelte orkestre.

Opgaverne blev fastlagt således, at H1 påtog sig i en kontrakt for en periode, f.eks. et år, at levere et antal orkestre til et antal skibe, og der faktureredes i henhold til kontrakten. Tilsvarende hyrede H1 musikere for en bestemt periode til et bestemt skib.

B blev efterfølgende optaget i direktionen af H1, og erhvervede efterfølgende aktier, sådan at ejerforholdet til H1 er 50/50.

Det var B, der foretog den videre udbygning med tilsvarende kontrakter med Y1-talende flodskibsrederier.

I denne forbindelse var det praktisk, blandt andet i relation til arbejdstilladelser, at starte denne virksomhed op i udlandet.

At have et selskab i Y1-land ville passe perfekt på denne type af opgaver, idet det var et internationalt foretagende med rederier, musikere, kunstnere mv. fra hele verden. Det var derfor essentielt at overveje placeringen af et centralt selskab til håndteringen af alle disse aftaleforhold og til imødegåelse af konkurrencemæssige hensyn. Derfor blev G1 i Y1-land anvendt.

Det var således hensynet til at være konkurrencedygtig i forhold til andre udbydere af musikere, kunstnere mv. til krydstogtskibe og færgefart i Europa og på verdensplan, der nødvendiggjorde anvendelsen af et selskab, G1, uden for Danmark. Ved anvendelse af dette selskab kunne man også fra rederiernes side gøre brug af de regler, det pågældende selskab er omfattet af, herunder i relation til arbejdstilladelse mv. Brugen af G1 er derfor et bevidst valg fra starten af.

Baggrunden for anvendelsen af G1 var således et spørgsmål om at have et selskab, der varetog selve virksomhedsdriften, herunder indgåelse af kontrakter og afregningen over for de musikere, kunstnere mv., der var ombord på rederiernes skibe i et land, hvis regler tillod selskabet at være konkurrencedygtig på det internationale marked.

Kun på denne måde kunne ydelserne med levering af orkestre, musikere mv, gøres konkurrencedygtige både i forhold til musikerne og i forhold til rederierne.

Væsentlige konkurrencemæssige hensyn måtte således iagttages ved valget af hvilket land, G1 skulle placeres i.

…

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

…

SKAT har som eksempel, vedlagt yderligere 4 originalkontrakter (bilag E), hvoraf det fremgår, at kontrakterne er underskrevet med G1s navn samme dag, som H1 har faxet kontrakterne, der er ikke noget fax spor, så kontrakten kan ikke være faxet fra G1. Det er originalkontakterne, som er skannet i bilag E.

Vedrørende H1´s hjemmeside, skal SKAT blot bemærke, at H1 fremstår som den virksomhed, der formidler kontrakter og aftaler.

Konkurrencemæssige hensyn

Det fremgår af klagen, at det er hensynet til at være konkurrencedygtig i forhold til andre udbydere af musikere, kunstnere m.v. til krydstogtskibe og færgefart i Europa og på verdensplan, der nødvendiggjorde anvendelsen af selskabet, G1, uden for Danmark. Ved anvendelse af dette selskab kunne man også fra rederiernes side gøre brug af de regler, det pågældende selskab er omfattet af, herunder i relation til arbejdstilladelse m.v. Brugen af G1 var derfor et bevidst valg fra starten af.

Ifølge oplysninger fra Kontakt Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der tidligere behandlede samtlige arbejdstilladelser, er det ved behandling om arbejdstilladelser underordnet om den udenlandske musikers agent er en dansk eller udenlandsk virksomhed. Styrelsen oplyser at:

• Ved behandlingerne om arbejdstilladelser forespørges Musikerforbundet om, der er ledig arbejdskraft i Danmark og om lønnen svarer til den løn danske musiker får.

• Såfremt der ikke er ledig arbejdskraft i Danmark og lønnen svarer til de danske forhold, gives der en arbejdstilladelse.

Det er således uden betydning, om det er et dansk selskab eller et udenlandsk selskab, som anmoder om en arbejdstilladelse i Danmark for deres ansatte.

SKAT finder det heller ikke dokumenteret, at der er nogen konkurrencemæssige hensyn for, at drive virksomheden fra Y1-land, ud fra et driftsøkonomisk synspunkt.

…

Nye oplysninger fra SKAT ved indlæg af 19. november 2014

SKAT har i forbindelse med behandlingen af skatteansættelserne for de efterfølgende indkomstår 2010 til 2012 vedrørende ovenstående, modtaget oplysninger fra myndighederne på Y3-ø vedrørende G5.

Af oplysningerne fremgår det, at G6 er G5s sekretær og optræder som stifter af G5, men det fremgår af "Instructions for the formation of a foundation pursuant to the Y3-ø Foundations ACT 2003", at det er A som er stifter af G5.

A er ligeledes "beneficiary" og "Protector".

Ved As dødsfald bliver B "beneficiary" og ved Bs dødsfald bliver advokat Mr. LP "the Second Beneficiary".

B er ligeledes udpeget som As efterfølger som "Protektor".

Der er på G5s vegne hvert år udbetalt et beløb til A, svarende til udlodningen ifølge G1s regnskaber (se brev af 27. oktober 2014 fra G5). Endvidere fremgår det at G5 aldrig har haft en bankkonto, udbetalingerne må derfor være sket direkte fra G1.

Til dags dato er bestyrelsen af G5 og "Protector" (A) ikke kommet til en endelig konklusion i forbindelse med behandlingen af disse betalinger, da det ikke har vist sig at være nødvendigt hidtil. Beløbene kan ifølge G5 ikke være udlodninger til A, men skal behandles som lån på midlertidig basis. SKAT er ikke enig i dette.

As rettigheder i G1 er overgivet til G5, men da det er A, som er stifter og protektor af G5, har han stadig den bestemmende indflydelse i G1.

H1s ene hovedaktionær, A, har således bestemmende indflydelse i både H1 og G1.

H1s anden hovedaktionær og daglige direktør, B, har ifølge rammeaftalerne med bl.a. G4, G11 og G12 indflydelse på de forretningsmæssige dispositioner i G1 (se kopi af rammeaftale med G4, bilag 10). Endvidere er B udpeget som As efterfølger som protektor og "beneficiary" i G5.

Det modtagne materiale bekræfter SKATs opfattelse af, at H1 er rette indkomstmodtager af indtægter oppebåret ved de aftaler som H1 på vegne af G1, har indgået med rederierne og musikerne/kunstnerne m.v., og at A og B er udbyttemodtagerne heraf i kraft af deres ejerskab af H1.

Repræsentantens indlæg af 19. december 2014

SKAT har fremsendt oplysninger om, at A er stifter af G5, samt at A er "beneficiary" og "protector" i G5. Dette er helt nye oplysninger, hvorfor disse skal kommenteres nedenfor.

…

Oplysninger fra kontormødet den 19. august 2016

Repræsentanten oplyste vedrørende provisionen til H1, at det såvel før som efter den skriftlige aftale fra 2011 var således, at provisionen til H1 udgør 80 % af nettobeløbet, og de resterende 20 % tilfalder G1. Repræsentanten anførte, at de 80 % er selvangivet og beskattet i Danmark.

…

Landsskatterettens afgørelse

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens§ 4-6, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Bevisbyrden for, at der foreligger yderligere indkomst til beskatning hos selskabet, påhviler som udgangspunkt daværende SKAT, nu Skattestyrelsen. På baggrund af sagens oplysninger, herunder ejerforhold, de af SKAT modtagne bankoplysninger om pengeoverførsler fra G1, Y1-land, til det danske selskab, Bs forklaring til SKAT under revisionsbesøget i februar 2012 og det af SKAT ved besøget konstaterede ved dataanalyse, anses bevisbyrden for, at G1 er rette indkomstmodtager, at påhvile selskabet. Der anses endvidere på baggrund af sagens oplysninger at være tale om interesseforbundne parter, hvilket medfører en skærpet bevisbyrde. Landsskatteretten finder ikke at denne bevisbyrde er løftet, og anser H1 for rette indkomstmodtager af indkomst, som er oppebåret af G1 i Y1-land, jf. statsskattelovens §§ 4-6.

Der er herved endvidere lagt vægt på, at oplysningerne i sagen om aktiviteten i G1 viser, at der alene er tale om fakturering og lettere administration omkring betalinger, initieret af H1. At der vedrørende indkomståret 2010 eksempelvis er fremlagt materiale, der viser fondens aktiviteter i relation til en række rederier, findes ikke at kunne medføre et andet resultat.

Det findes ikke ved den fremlagte aftale af 14. oktober 2011 mellem H1 og G1 dokumenteret, at der er tale om, at det danske selskab virker som handelsagent for G1. Aftalen er indgået i 2011 og er indgået mellem interesseforbundne parter, når henses til, at A er stifter af og direktør i G1 og i henhold til vedtægterne for G1, § 6, er øverste organ i selskabet med omfattende beslutningskompetence i forhold til G1.

Det er gjort gældende, at As rettigheder i forhold til G1 er overgivet til G5. Når henses til at det ikke fremgår, hvornår denne overdragelse er sket, og til oplysningerne om, at A har stiftet G5, at han er beneficiary og protector i fonden, og at der faktisk sker udbetalinger fra fonden til A, kan det ikke lægges til grund, at As rettigheder reelt er overgivet. Det er ikke vedrørende udbetalingerne fra G5 dokumenteret, at der skulle være tale om lån.

Da selskabet ikke for så vidt angår den yderligere indkomst har opfyldt selvangivelsespligten, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabets indkomst, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Når henses til, at der under sagen for Landsskatteretten er fremlagt et omfattende regnskabsmateriale, herunder regnskaber for G1 for indkomstårene 2006-2009 og underbilag, som Skattestyrelsen ikke har haft lejlighed til at gennemgå, hjemvises sagen for så vidt angår den skønsmæssige ansættelse af selskabets indkomst til Skattestyrelsen under hensyntagen hertil.

…

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår spørgsmålet om rette indkomstmodtager, idet skønsudøvelsen hjemvises til Skattestyrelsen.

I Landsskatterettens afgørelse fra den 21. december 2018 vedrørende H1 for indkomstårene 2010 til 2012 fremgår blandt andet:

Afgørelse fra Landsskatteretten

21 DEC. 2018

Sagsnr. 14-5111843

I afgørelsen har deltaget: Susanne Dahl, Henrik Estrup, Sune Caspersen og Marianne Madsen

Klager: H1

Klage over: SKATs afgørelse af 26. august 2014 Cvr-nr.: ...11

Indkomstårene 2010-2012

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 2.289.695 kr. for indkomståret 2010, med 1.776.105 kr. for indkomståret 2011 og med 2.107.637 kr. for indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om rette indkomstmodtager, idet skønsudøvelsen hjemvises til Skattestyrelsen, jf. nedenfor.

…

SKATs afgørelse

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens §§ 4-6, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

SKAT har foretaget en vurdering af hvorvidt H1 er rette indkomstmodtager af overskuddet i G1.

Interesseforbundne parter

Af bilag F fremgår det, at G1 blev stiftet den 15. januar 1982. Det fremgår ikke af bilaget, at det var A, der stiftede G1 eller om A har været ejer af G1 fra starten af.

Ifølge de modtagne oplysninger fra myndighederne i Y1-land fremgår det af "[red. fjernet]", bilag 1.16, at A er direktør og ejer af aktierne i G1. Erklæringen er underskrevet af A den 19. oktober 2001.

Af bilag 1.16 "Statuten" (vedtægter) fremgår det endvidere, at vedtægterne først er underskrevet den 22. juli 2002.

Ud fra ovenstående er der således kun dokumentation for, at A har været ejer og direktør af G1 fra den 19. oktober 2001. Vedtægterne er endvidere først underskrevet den 22. juli 2002.

Det fremgår af en "gaveerklæring" (bilag 1.16), at A har afgivet sine rettigheder i G1 til G5, Y3-ø, X.

Det fremgår ikke af "gaveerklæringen" hvornår overdragelsen er sket og "gaveerklæringen" er ikke dateret. Da myndighederne i Y1-land har fremsendt "gaveerklæringen" til SKAT, den 7. december 2012, m overdragelsen være sket før denne dato.

H1s advokat har trods ovenstående i brev af 10. december 2013 oplyst, at A ikke har overdraget sine rettigheder i G1.

Såfremt der er sket en overdragelse, virker det usandsynligt, at A skulle have overdraget sine rettigheder i G1 til en 3. person uden nogen form for vederlag eller rettigheder, og derved bl.a. fraskrive sig adgang til fordelingen af overskuddet og likvidationsprovenuet ved opløsning af G1.

SKAT har ikke modtaget nogen oplysninger om, hvem der har den bestemmende indflydelse i G5, men ud fra oplysninger i sagen, må det antages, at det er overvejende sandsynligt, at A og/eller B er ejer af G5, da det er deres selskab (H1) som genererer overskud/udbytte til G5 via G1.

Endvidere har A heller ikke indgivet en gaveanmeldelse eller selvangivet avance i forbindelse med overdragelsen af G1 til G5.

Det skal også bemærkes, at G5 er oprettet i Y3-ø, X. Den danske stat har ikke indgået aftale med X om udveksling af oplysninger i skattesager. SKAT har derfor ikke mulighed for, via X, at få oplysninger om hvem der er de reelle ejere af G5.

H1s ene hovedaktionær, A, har således bestemmende indflydelse i både H1 og G1.

H1s anden hovedaktionær og daglige direktør, B, har ifølge rammeaftalerne med bl.a. G4, G11 og G12 indflydelse på de forretningsmæssige dispositioner i G1 (se kopi af rammeaftale med G4, bilag 1.10). Det må antages, at det er overvejende sandsynligt, at B også er ejer af G5, da det er selskabet (H1), som generer overskud/udbytte til G5 via G1.

Det fremgår endvidere i klagen (vedrørende 2006 til 2009), at PS (direktør og ejer af 34 % af G1, H1s datterselskab) har indgået en særskilt aftale om at modtage et vederlag på 34 % af det overskud, der etableres i G1 af den omsætning, som han skaffer til G1 igennem G1

G1 er H1s datterselskab (ejer 66 %), den resterende del ejes af PS, som er direktør i G1.

Sådan en aftale ses ikke at være indgået med B og A, det må derfor antages, at det er overvejende sandsynligt, at

B og A får deres andel af overskuddet via G1/G5. Der henvises i øvrigt til vedlagte tegninger over forholdene, bilag B, C og D.

Aftalen mellem H1 og G1

Det fremgår af klagen vedrørende 2006 til 2009, at B var ansat i H1, da han fik ideen til at sælge H1s ydelser til rederier, og at det var ham, som initierede kontakten til G4 og foretog den videre udbygning med tilsvarende kontrakter med Y1-talende flodskibsrederier. Det fremgår, at opgaverne blev fastlagt således, at H1 påtog sig i en kontrakt for en periode, f.eks. et år, at levere et antal orkestre til et antal skibe, og der faktureredes i henhold til kontrakten. Tilsvarende hyrede H1 musikere for en bestemt periode til et bestemt skib. Det vil sige, at G1 ikke blev anvendt fra starten.

Det fremgår af klagen til Landsskatteretten vedrørende 2006 til 2009, at G1 i 1989 ansatte H1 som handelsagent. Der forligger ingen dokumentation for dette.

Der er ikke fremlagt nogen aftale vedrørende H1s overdragelse af ovenstående virksomhedsdel til G1.

Der er først den 14. oktober 2011, efter SKATs opstart af sagen (vedrørende 2006 til 2009) udfærdiget en skriftlig aftale mellem H1 og G1 om, at H1 er handelsagent (vedlagt som bilag 1.1). Aftalen er ikke specifik og H1s honorar fremgår ikke.

Af aftale fremgår det, at G1 og H1 er enige om at formalisere deres mundtlige aftale. Det fremgår ikke, hvornår H1 blev ansat som handelsaget.

Aftalen er meget kort og det fremgår blandt andet, at H1's honorar varierer fra kontrakt til kontrakt, og at honoreringen aftales særskilt. Der foreligger ingen skriftlig kommunikation mellem H1 og G1 om rammerne for udførelsen af arbejdet og honoreringen heraf, udover H1's fakturaer til G1. Det er således ikke dokumenteret, at provisionen fra G1 til H1 fastsættes i dialog med G1.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en agentrelation, da H1 bl.a. hæfter for kontrakternes opfyldelse, jf. rammeaftalerne med bl.a. G4, G11 og G12 (se kopi af rammeaftale med G4, bilag 1.10). Ifølge handelsagentlovens § 2, hæfter en agent ikke for indgåede aftaler. Endvidere foreligger der heller ikke nogen kommunikation om rammerne for udførelsen af arbejdet og honoreringen heraf.

Det arbejde der udføres

Ved SKATs udgående revision, den 23. februar 2012 (vedrørende 2006 til 2009) blev det konstateret, at H1 udfører følgende arbejdsopgaver:

• Udfører alt arbejde i forbindelse med indgåelse af kontrakter med rederierne og efterfølgende behandling, herunder:

o Modtager oplysninger fra krydstogtsskibene om lønudbeta-ling, forskud og eventuel overtidsbetaling til musikerne/kunsterne.

o Fakturerer på vegne af G1 til rederierne/kunderne. o Foretager forhandlinger med krydstogtskibene.

o Udfærdiger kontrakterne med krydstogtskibene.

o Alt kontorarbejde der vedrører aktiviteten - der ligger skabe-loner, breve m.v. på H1S server.

o Administration af korrespondance - ved den udgående kon-trol blev det konstateret, at H1 var i besiddelse af de originale breve.

• Udfører alt arbejde i forbindelse med indgåelse af kontrakter med musikerne/kunstnerne og det efterfølgende arbejde, herunder: o Finder de personer, som skal ansættes på krydstogtskibene. o Foretager kontrol af kvaliteten på kunstnerne.

o Sender erstatningspersonale ved sygdomme eller andet fra-fald. o Løser konflikter med personalet o.l. o Træner kunstnerne. o Vælger repertoire.

o Står for fotografering og præsentation af musikerne/kunst-nerne.

o Følger op på at de enkelte musikere/kunstnere hele tiden kva-litetsmæssigt lever op til den standard som forventes.

o Sørger for at musikerne/kunstnerne har de sprogmæssige kompetencer som kræves. o B besøger alle krydstogtskibe 1 gang årligt, ellers kommer han efter behov. o Foretager forhandlinger med musikerne/kunstnerne.

o Udfærdiger honorarudbetalingerne til musikerne/kunstner-ne.

o Alt kontorarbejde der vedrører aktiviteten - der ligger skabe-loner, breve m.v. på H1S server. Jf. bilag 1.3, "Commision Agreement", er aftalen underskrevet hos H1 (den 20. december 2006), med G1s stempel og underskrift og efterfølgende faxet til G1 samme dag (den 20. december 2006). For yderligere eksempler henvises der til bilag E.

o Administration af korrespondance - ved den udgående kontrol, blev det konstateret, at H1 var i besiddelse af de originale breve.

• En gennemgang af data udtaget ved den foretagne dataanalyse viser, at H1 har udfærdiget betalingsordre til G1s bank i Y1-land. Betalingsordrer til G1s bank i Y1-land ligger på H1s server. Af mailkorrespondancen mellem H1 og G7 fremgår det, at H1 udarbejder "ordre" som videresendes til G7, som videresender dem til banken, jf. bilag G. Det fremgår endvidere af bilag 1.7, som er en mail fra H1s revisor, at det er H1, som giver ordre til en betaling mellem G1 og G1.

• Udfærdiger fakturaer for deres arbejde til G1. Honoraret størrelse ses ikke at være aftalt med G1.

Ud fra oplysningerne i sagen kan det konstateres, at G1:

• Ingen ansatte har - der er ikke afholdt udgifter til løn i G1 regnskaber, jf. bilag J.

• Der afholdes et mindre beløb til kontor- og administrationsom-kostninger (ca. 50.000 kr.).

• G7 (OE) anses for at udføre lettere administrativt arbejde i begrænset omfang - svarende til de 50.000 kr. om året, for H1/G1.

• At der ifølge G1s regnskaber ingen an-lægsaktiver er (udover møbler som er bogført med kun 0,13 €).

Derudover fremgår det af erklæring fra G1, dateret den 4. december 2012, at G1 blandt andet varetager kontakten med de Y1-landske myndigheder og den lovpligtige revisor. Dette er ikke dokumenteret og understøtter ikke i sig selv, at aktiviteterne i G1 er reelle.

Af erklæringen fremgår ligeledes, at G1 udfører kontorarbejde, administration af korrespondance, udarbejdelse af fakturaer, betalingen af regninger, bogholderi m.v. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor. Endvidere er det konstateret, jf. ovenstående, at H1 udfører disse opgaver.

Erklæringen fra G1 skal endvidere sammenholdes med det faktum, at den ene hovedaktionær (A) er ejer og leder af G1 og at den anden hovedaktionær (B) har indflydelse på de beslutninger som træffes i G1.

De få administrative opgaver der udføres i Y1-land, udføres af G7. G7/G9. må anses for at være et professionelt administrationskontor. Adressen Y4-adresse udgør G7s kontor, og kan derfor ikke anses for at være en egentlig forretningsadresse for G1.

Det er konstateret, at G7 har udført følgende arbejdsopgaver for H1/G1:

• Kontakt med G1s bankforbindelse, efter anmodning fra H1, jf. mails vedlagt som bilag G.

• Underskrevet aftale mellem H1 og G1 af 14. oktober 2011. Aftalen er vedlagt som bilag 1.1 - IA som har underskrevet aftalen, er koncernchef for G7.

Der foreligger således ikke dokumentation for behandling i Y1-land udover videresendelse af H1s anmodning til banken og en eventuelt kontakt til banken, hvis der er fejl o.l. (f.eks. forkert IBAN.nr.). Hvis det er tilfældet kontakter G7 H1 for at få de korrekte oplysninger, som G7 så videregiver til banken.

Der er således tale om, at G7 alene udfører nogle få administrative opgaver (videresendelse af bankanmodninger m.v.) for H1.

Endvidere har G1 ingen hjemmeside. På H1s hjemmeside fremstår H1 som det selskab, hvormed aftalerne indgås.

Som det fremgår af ovenstående indgår H1 alle aftaler for G1 og udfører alt arbejde i forbindelse med dette. Det eneste der foregår i Y1-land (G1) er, at betalingen fra rederierne indgår på G1s konto, hvorefter der afregnes til musikerne/ kunstnerne og H1, i øvrigt på foranledning af H1s anvisninger.

G1 anses derfor ikke for at have en reel forretningsmæssig funktion, der er ingen ansatte, ingen organisation og ingen driftsmidler m.v. G1 anses derfor alene for at være et faktureringsfirma.

Konklusion

H1 og G1 er interesseforbundne parter i kraft af

• at A er ejer af H1 (50%) og G1 (100 %) og

• at B er ejer af H1 (50 %) og har bestemmende ind-flydelse i G1.

Bevisbyrden for, at det er G1, som varetager driften af musikagenturvirksomheden, påhviler derfor H1. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Der foreligger ingen skriftlige aftaler mellem G1 og H1 (udover aftalen af 14. oktober 2013, som er lavet efter SKATs opstart af sagen vedrørende 2005 til 2009).

Der foreligger ingen skriftlig kommunikation om det arbejde H1 skal udføre for G1.

Et eventuelt kontraktforhold i den størrelsesorden (ifølge G1s regnskab er omsætning på ca. 25 mio. om året), vil under normale omstændigheder have medført en del skriftlig kommunikation mellem parterne angående det arbejde, der skulle udføres og aflønningen heraf.

Det fremgik klart på møde den 23. februar 2012 (vedrørende indkomstårene 2006 til 2009), at det er H1, som fastsætter honorarets størrelse. H1s efterfølgende påstand om, at det fastsættes i dialog med G1, virker besynderlig, når der ikke foreligger nogen skriftlig kommunikation herom, sammenholdt med det omfattende arbejde H1 udfører. Endvidere skal der henses til G1s ejerforhold (se bilag C).

Det virker derfor usandsynligt, at der er tale om et reelt kontraktforhold.

Det er H1 i Y2-by der udfører arbejdet vedrørende udarbejdelse af kontrakter med rederierne og musikerne m.v., foretager kontrol af kvaliteten af musikerne, løser alle problemer omkring musikerne og rederierne, vælger repertoire, fotografering, præsentation af kunstnerne, besøger krydstogtskibene, modtager oplysninger om lønudbetalinger fra krydstogtskibene, udfærdiger honorarudbetalingerne til musikerne og fakturaerne til rederierne osv.

Det fremgår bl.a. af bilag 1.3 og E, at H1 underskriver kontrakter i Y2-by med G1s navn.

H1 hæfter ligeledes for rammeaftalernes opfyldelse med bl.a. G4, G11 og G12 (se kopi af rammeaftale med G4, bilag 1.10). H1 har derved en økonomisk risiko. Endvidere kan de indgåede rammeaftaler forlanges genforhandlet af køber, såfremt B udtræder af G1s daglige ledelse og/eller ikke har den samme indflydelse på G1s forretningsmæssige dispositioner, som ved aftalens indgåelse. SKAT anser bestemmelsen for at være indsat med henblik på at sikre B bedst muligt, da kontrakten er afhængig af, at han ikke udtræder af G1 og eller H1s daglige ledelse og/eller ikke har samme indflydelse på G1 og/eller H1s forretningsmæssige dispositioner.

Der træffes ingen ledelsesmæssige beslutninger i G1. Beslutning af ledelsesmæssig karakter træffes af H1. Der foretages kun få administrative opgaver i Y1-land som er nødvendigt for at have et selskab og en konto i Y1-land. Disse opgaver udføres efter anvisning af H1. G1 må derfor anses for at være et gennemfaktureringsselskab.

At aftalerne er indgået på vegne af G1 tillægges derfor ingen betydning, da det er H1, som har truffet alle beslutninger, haft kontakterne og reelt har indgået alle aftalerne med rederierne og musikerne / kunstnerne m.v. og udført alt arbejde i forbindelse med dette.

SKAT mener, at det er H1, som varetager driften af musikagenturvirksomheden, jf. det arbejde som udføres af H1. Der er således ikke sket en reel udskillelse af musikagenturvirksomheden til G1.

Af klagen vedrørende 2006 til 2009 fremgår det, at det ville passe perfekt på denne type af opgaver, at have et selskab i Y1-land, idet det var et internationalt foretagende med rederier, musikere mv. fra hele verden. Der var derfor essentielt at overveje placeringen af et centralt selskab til håndteringen af alle disse aftaleforhold.

SKAT skal dog bemærke, at G1 ikke håndterer aftaleforholdene, men at det er H1/B, som håndterer dem.

Der foreligger i øvrigt ikke nogen reel forretningsmæssig begrundelse for, at H1 kun medregner deres opgjorte provision fra G1, da det er H1 som har alle kontakterne og udfører alt arbejde i forbindelse med kommissionsindtægterne, og dermed går glip af et samlet nettooverskud for indkomstårene 2010 til 2012 på ca. 6 mio. kr.

Den omstændighed, at det er H1 i Y2-by der fastsætter størrelsen af honorarerne, at arbejdet udføres af H1 i Y2-by, og at Y1-land er et højomkostningsområde, sammenholdt med ejerforholdene omkring G1/ G5, understøtter ikke påstanden om konkurrencemæssige hensyn, men blot hvor stor en del af indtjeningen, som ønskes beskattet i Danmark.

SKAT finder det heller ikke dokumenteret, at der er nogen konkurrencemæssige hensyn for at drive virksomheden fra Y1-land, ud fra et driftsøkonomisk synspunkt.

G1 benyttes således alene som "gennemfaktureringsselskab" med det formål, at undgå dansk beskatning af hele nettooverskuddet.

H1 anses derfor ud fra ovenstående for at være rette indkomstmodtager af indtægter oppebåret ved de aftaler som H1 på vegne af G1 har indgået med rederierne og musikerne/kunstnerne m.v. Der henvises i øvrigt til bilag B, C og D vedrørende ejerforhold og pengestrømme.

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens §§ 4-6, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

H1 anses for at være rette indkomstmodtager af indtægter oppebåret ved de aftaler som H1 på vegne af G1 har indgået med rederierne og musikerne/kunstnerne m.v.

…

I Landsskatterettens afgørelse fra den 21. december 2018 vedrørende A for indkomstårene 2006 til 2009 fremgår blandt andet:

Afgørelse fra Landsskatteretten

21 DEC. 2018

Sagsnr. 13-0163180

I afgørelsen har deltaget: Susanne Dahl, Henrik Estrup, Sune Casper-

sen og Marianne Madsen

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 4. februar 2013

Cpr-nr.: 150147-2529 Indkomstår: 2006-2009

Personlig indkomst

Aktieindkomst

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige aktieindkomst for henholdsvis 2006 med 1.279.673 kr., 2007 med 1.568.363 kr., 2008 med 1.033.273 kr. og for 2009 med 1.026.731 kr., der er anset som skattepligtig udlodning fra H1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår udbyttebeskatning, idet den beløbsmæssige ansættelse hjemvises til Skattestyrelsen.

…

SKATs afgørelse

Klageren har som hovedaktionær, med en andel på 50 pct. af kapitalen i selskabet H1, bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner.

Det fremgår ikke hvad det yderligere opgjorte overskud er anvendt til og fremgår ikke af H1s balance.

På grundlag af de foreliggende oplysninger anses 50 pct. af det yderligere opgjorte overskud for skattepligtig udlodning til klageren.

Klagerens skattepligtige aktieindkomst ændres derfor med skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 således:

Indkomståret 2006 (2.559.346 kr. x 50%) 1.279.673 kr.

Indkomståret 2007 (3.136.726 kr. x 50 %) 1.568.363 kr.

Indkomståret 2008 (2.066.545 kr. x 50 %) 1.033.273 kr.

Indkomståret 2009 (2.053.461 kr. x 50 %) 1.026.731 kr.

Udlodningen beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1.

…

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. i sammenholdt sag vedrørende H1 for indkomstårene 2006-2009 fundet, at selskabet er rette indkomstmodtager af indtægter oppebåret ved aftaler som selskabet på vegne G1 har indgået med rederierne og musikerne/kunstnerne. Beløbene anses for udeholdt omsætning i selskabet.

Beløbene fremgår ikke af selskabets balance.

Det påhviler klageren som hovedaktionær at godtgøre, at den udeholdte omsætning i selskabet ikke er tilgået ham. Der kan henvises til Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort i SKM2008.85.H og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.350.ØLR.

Klageren har ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået ham.

For så vidt angår den skønsmæssige ansættelse af størrelsen af den udeholdte omsætning, har Landsskatteretten ved afgørelse af d.d. vedrørende H1 for indkomstårene 2006-2009 hjemvist dette spørgsmål til Skattestyrelsen til fornyet behandling på baggrund af det under sagen for Landsskatteretten fremkomne materiale. Størrelsen af ansættelsesændringen vedrørende klageren i denne sag vil være en direkte følge af det fornyede skøn.

…

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår udbyttebeskatning, idet den beløbsmæssige ansættelse af indkomstforhøjelsen hjemvises til Skattestyrelsen.

I Landsskatterettens afgørelse fra den 21. december 2018 vedrørende A for indkomstårene 2010 til 2012 fremgår blandt andet:

Afgørelse fra Landsskatteretten

21 DEC. 2018

Sagsnr. 14-5111858

I afgørelsen har deltaget: Susanne Dahl, Henrik Estrup, Sune Caspersen og

Marianne Madsen

Klager: A

Klage over: SKATs afgørelse af 26-08-2014 Cpr-nr.: 150147-2529 lndkomstår: 2010, 2011 og 2012

Personlig indkomst

Aktieindkomst

SKAT har ændret klagerens skattepligtige aktieindkomst med udlodninger fra H1 med 883.530 kr. for 2010, 1.274.783 kr. for 2011 og 1.279.512 kr. for 2012, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om udbyttebeskatning, idet den beløbsmæssige ansættelse hjemvises til Skattestyrelsen.

…

SKATS afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 26. august 2014 anset H1 for at være rette indkomstmodtager af indtægter oppebåret ved de aftaler, som H1, på vegne af G1, har indgået med rederierne og musikerne/kunstnerne m.v., jf. statsskattelovens §§ 4-6.

Klageren har som hovedaktionær i selskabet H1 bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner.

Endvidere har klageren ligeledes bestemmende indflydelse på dispositioner i G1 og G5.

Det fremgår ikke hvad det yderligere ansatte overskud i G1 er anvendt til og overskuddet fremgår ikke af H1s balance.

På grundlag af de foreliggende oplysninger anses det yderligere ansatte overskud i G1, og den udlodning, der er foretaget ifølge G1s regnskab, for skattepligtig udlodning til klageren og B, jf. ligningslovens § 16A4, stk. 1.

Klagerens skattepligtige aktieindkomst ændres derfor med skattepligtig udlodning, svarende til 50% af det yderligere ansatte overskud og 50% af den udlodning, som er foretaget ifølge regnskabet.

Den skattepligtige udlodning kan opgøres således:

Indkomståret 2010 ((840.878 kr.+ 926.183 kr.) x 50 %) 883.531 kr. Indkomståret 2011 ((1.742.177 kr. + 807.388 kr.) x 50 %) 1.274.783 kr. Indkomståret 2012 ((2.543.566 kr. + 15.458 kr.) x 50 %) 1.279.512 kr.

Udlodningen beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Sagen er genoptaget i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet det bemærkes, at klagerens advokat den 27. maj 2014 har anmodet om en fristforlængelse til den 16. juni 2014 mod, at SKATs frist for at foretage en ansættelse for indkomståret 2010 forlænges til den 1. september 2014. SKAT har imødekommet anmodningen den 28. maj 2014.

…

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten har ved afgørelse af d.d. i sammenholdt sag vedrørende H1 for indkomstårene 2010-2012 fundet, at selskabet er rette indkomstmodtager af indtægter oppebåret ved aftaler som selskabet på vegne G1 har indgået med rederierne og musikerne/kunstnerne. Beløbene anses for ude holdt omsætning i selskabet.

Det er endvidere dokumenteret af SKAT, at der fra G5 er udbetalt en række beløb til A. Der foreligger ikke dokumentation for, at der skulle være tale om et lån. Det må lægges til grund, at disse beløb stammer fra aktiviteten i G1, hvorfor H1 må anses som rette indkomstmodtager heraf.

Beløbene fremgår ikke af selskabets balance.

Klageren har ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået ham.

For så vidt angår den skønsmæssige ansættelse af størrelsen af den udeholdte omsætning, har Landsskatteretten ved afgørelse af d.d. vedrørende H1 for indkomstårene 2010-2012 hjemvist dette spørgsmålet til Skattestyrelsen til fornyet behandling på baggrund af det under sagen for Landsskatteretten fremkomne materiale. Størrelsen af ansættelsesændringen vedrørende klageren i denne sag vil være en direkte følge af det fornyede skøn.

SKATs afgørelse stadfæstes for så vidt angår udbyttebeskatning, idet den beløbsmæssige ansættelse af indkomstforhøjelsen hjemvises til Skattestyrelsen.

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelser vedrørende H1 blev den skønsmæssige ansættelse af selskabets indkomst hjemvist til Skattestyrelsen, og som refleksvirkning blev sagerne vedrørende A og B på tilsvarende måde hjemvist til Skattestyrelsen.

Opgørelsen af As og Bs skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen traf den 11. april 2019 afgørelse vedrørende H1s skattepligtige indkomst for årene 2006 til 2012, og den 4. juni 2019 traf Skattestyrelsen afgørelser ved As og Bs skattepligtige indkomst. Afgørelserne, der beløbsmæssige er ens, blev påklage til Skatteankestyrelsen, men vedrørende begge klagesager blev der anmodet om, at overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, blev anvendt.

Af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende A fremgår blandt andet:

Landsskatteretten den 21. december 2018 truffet afgørelse i sagerne om udlodningsbeskatning fra H1 for indkomstårene 2006-2009 (sagsnr. I30163180) og for indkomstårene 2010-2012 (sagsnr. 14-5111858) og hjemvist den beløbsmæssige opgørelse af udlodningen fra H1.

Resultatet er, at vi ændre din indkomst med -837.427 kr. i 2006, -66.208 kr. i 2007, 124.830 kr. i 2008, -1.026.731 kr. i 2009, 140.331kr. i 2010, 871.089 kr. i 2011, og -1.232.413 kr. i 2012.

Skattestyrelsens ændringer

Indkomståret 2006

Tidligere ansat aktieindkomst 1.279.673 kr.

Din skattepligtige aktieindkomst i henhold til neden-

stående opgjorte skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 -837.427 kr. Aktieindkomst efter regulering 442.246 kr.

Indkomståret 2007

Tidligere ansat aktieindkomst 1.568.363 kr. Din skattepligtige aktieindkomst ændres i henhold til Nedenstående opgjorte skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 -66.208 kr. Aktieindkomst efter regulering 1.502.155 kr.

Indkomståret 2008

Tidligere ansat aktieindkomst 1.033.273 kr. Din skattepligtige aktieindkomst ændres i henhold til nedenstående opgjorte skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 124.830 kr. Aktieindkomst efter regulering 1.158.103 kr.

Indkomståret 2009

Tidligere ansat aktieindkomst 1.026.731 kr.

Din skattepligtige aktieindkomst ændres i henhold til Nedenstående opgjorte skattepligtig udlodning,

jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 -1.026.731 kr.

Aktieindkomst efter regulering 0 kr.

Indkomståret 2010

Tidligere ansat aktieindkomst 883.530 kr. Din skattepligtige aktieindkomst ændres i henhold til nedenstående opgjorte skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § l 6A, stk. 1 140.331 kr. Aktieindkomst efter regulering 1.023.861 kr.

Indkomståret 2011

Tidligere ansat aktieindkomst 1.274.783 kr.

Din skattepligtige aktieindkomst ændres i henhold til nedenstående opgjorte skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 -871.089 kr. Aktieindkomst efter regulering 403.694 kr.

Indkomståret 2012

Tidligere ansat aktieindkomst 1.279.512 kr.

Din skattepligtige aktieindkomst ændres i henhold til nedenstående opgjorte skattepligtige udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 - 1.232,413 kr. Aktieindkomst efter regulering 47.099 kr.

…

Derudover er der ifølge G1s regnskaber udloddet følgende:

• Indkomståret 2010:

Overført overskud 1.017.930 kr. Årets overskud l.125.652 kr.

Overført til næste år -1.217.400 kr.

Udloddet 926.182 kr.

• Indkomståret 2011:

Overført overskud l.217.917 kr.

Årets underskud - 156.496 kr.

Overført til næste år -254.032 kr.

Udloddet 807.388 kr.

• Indkomståret 2012:

Overført overskud 253.801 kr.

Årets overskud 86.034 kr. Overført til næste år 324.377 kr.

Udloddet 15.458 kr.

Den skattepligtige udlodning blev opgjort således:

Indkomståret 2010 (840.878 kr. + 926.183 kr.) x 50 % 883.531 kr.

Indkomståret 2011 (1.742.177 kr. + 807.388 kr.) x 50 % 1.274.783 kr.

Indkomståret 2012 (2.543.566 kr.+ 15.458 kr.) x 50 % 1.279.512 kr.

…

Din skattepligtige aktieindkomst ændres derfor med skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 således:

År	Udloddet jf. G1 regnskab	Yderligere indkomst fra G1 Y1-land (afgørelse af 11. april 2019)	Din andel af udlodning 50 %	Tidligere ansat SKAT	Regulering
2006	0 kr.	884.493 kr.	442.246 kr.	1.279.673 kr.	- 837.427 kr.
2007	0 kr.	3.004.311 kr.	1.502.155 kr.	1.568.363 kr.	-66.208 kr.
2008	0 kr.	2.316.205 kr.	1.158.103 kr.	1.033.273 kr.	124.830 kr.
2009	0 kr.	- 208.281 kr.	0 kr.	1.026.731 kr.	-1.026.731 kr.
2010	926.182 kr.	1.121.540 kr.	1.023.861 kr.	883.530 kr.	140.331 kr.
2011	807.388 kr.	- 163.162 kr.	403.694 kr.	1.274.783 kr.	-871.089 kr.
2012	15.485 kr.	78.713 kr.	47.099 kr.	1.279.512 kr.	-1.232.413 kr.

…

Forklaringer

B, A og LB har afgivet forklaring.

B har forklaret, at han er direktør i H1 og har boet i Danmark siden 1982. Han kom til Danmark som musiker og spillede i orkester i mange år. Han er ikke beslægtet med A, og han mødte A, mens han arbejdede som musiker. Han blev tilbud ansættelse i H1 og begyndte på prøve. Han blev fastansat i H1 den 1. juli 1984. Dengang var A og KT direktører i selskabet. Han skulle finde orkester og servicere dem. Det var mest hoteller de havde som kunder.

I 1988 stoppede KT i firmaet, og han købte 20 % i anparter. Han blev ejer af 50 % af selskabet dengang selskabet skiftede fra ApS til A/S, hvilket vist var omkring den 3. december 2002.

I 1989 fik han idéen til, at firmaet skulle ind på skibsmarkedet. De kunne ikke komme ind på markedet, da de drev virksomhed fra Danmark, og han fik idéen til at bruge G1 til at komme ind på markedet. Han vidste ikke, hvordan samarbejdet med G1 var dengang. F.eks. ville G4 ikke lave en aftale med H1. Det var ikke muligt for et dansk firma, da de ansatte skulle betale skat i Danmark. De kontaktede G1, og G1 var interesseret i et samarbejde. Det ville ikke have været en mulighed uden G1. Han har ikke været inden over oprettelse af G1, men han har været med til at samarbejde med G1.

De fik først kontakt til IA, og de blev enige om, hvordan samarbejdet skulle fungere. De forhandlede aftalen én gang, og den aftale består fortsat. H1 var den praktiske gris der skulle finde kunder og musikere, og H1 skulle vælge, hvilken musiker der var bedst egnet til de enkelte opgaver. Han var en slags direktør, men han opfattede sig aldrig som direktør. Han havde meget lidt med administration at gøre, og han er ikke tal-menneske. Kommunikationen mellem H1 og G1 var der ikke så meget af. De ringede sammen, når der var behov, og han kom indimellem forbi på kontoret i Y1-land, hvor de kunne drøftede de få problemer der var. Det var OE eller en tidligere ansat, som han mødtes med.

Fakturaerne blev i princippet lavet af G1, og de blev lavet både i Y1-land og i H1. Når regningerne kom, blev de sendt til G1. G1 vidste, at de skulle betale regningerne, da de havde kontrakterne liggende. Der var næsten ingen fejl i regningerne, og det kørte derfor uden problemer. Han ved ikke, hvorfor der ikke blev lavet en aftale mellem H1 og G1 før 2011, men det var sikkert fordi, at det ikke var nødvendigt. Fordelingen af overskuddet mellem dem var 80 % til H1 og 20 % til G1. Det var den samme fordelingen igennem hele perioden. H1 sendte regningen til G1 en gang pr. måned, og den regning blev lavet af

KA på vegne af H1. H1 fik en kopi af kontrakterne for at de kunne se, hvad H1 skulle opkræve i provision hos G1.

Hans opgaver bestod i at finde kunsterne og nogle rederier, der skulle købe musikken. De har et net af agenter. Han ved ikke, om G1 havde agenter ved siden af dem. Baggrunden for at hans navn er nævnt i rammeaftalerne med rederierne var, at det er så speciel en branche, og de er vist det eneste selskab i Danmark. G4 ville f.eks. være sikker på, at han var med i aftalen, så han kunne sikre, at det hele gik problemfrit. De har stadig rammeaftaler om, at han skal være i firmaet, og den klausul er i de fleste af deres aftaler.

A laver ingenting i H1. LB er regnskabsmedarbejder sammen med KA. KA er slags kontorassistent, og det var MB og NH også. Til sidst var der tre ansatte kontorassistenter. KA, NH og MB tog sig af mindre problemer som f.eks. at ændre navne på musiker, hvis der kom en anden musiker end den person som står på kontrakten. Der er et større arbejde i forbindelse med, at sikkerheden på skibe er øget.

G5 kender han ikke noget til. Han hørte første gang om G5 i forbindelse med skattesagen, og han har ikke været på Y3-ø. Han ved ikke noget om penge fra fonden til G1.

G1. er et datterselskab til H1. Virksomheden begyndte før murens fald, og dengang var der et statsligt agentur i Y9-land. Da systemskiftet kom, fik de kontakt med en person, som mente at han kunne gøre det samme som det statslige agentur. Personen gjorde det ikke så godt, og de blev derfor enige om, at de selv kunne stifte et agentur.

PS var kapelmester i et af de meste populære orkester, og han kendte forretningen. De spurgte om han ville være med, når han var færdig med at være musiker. Det ville han gerne, og han fik 1/3 af aktierne i G1 PS er talentspejder, og når PS har fundet nogle talenter, holder de audition, og på den baggrund finder de nye musikere. Denne metode har de også anvendt i andre lande uden dog at have et datterselskab, men alene ved at have kontakt med agenter.

Fordelingen mellem H1 og G1 har - så vidt han ved - været uændret 80/20, og tingene udviklede sig tilfredsstillende. De har ikke følt, at det G1 lavede, var mindre end 20 % værd. Han tjente penge nok, og de har derfor ikke tænkt nærmere over fordelingen af overskuddet.

Det er hans underskrift på rammeaftalen mellem G1 og G3, (ekstrakten side 835). Han underskrev på vegne af G1. Udgangspunktet var dog, at G1 underskrev, men han havde prokura til at underskrive. Når kontrakterne skulle indgås, blev de sendt med fax eller post. Kunder vidste, at det var G1, de havde et samarbejde med, og det var derfor der var et "G1" stempel på kontrakten. H1 havde et G1 stempel. NH, der har underskrevet kontrakten på ekstraktens side 853, var en ansat hos H1. Det kan godt være, at stemplet var sat på kontrakten i forvejen, men han ved det ikke. Han ved ikke, hvorfor der på H1s server blev fundet en skabelon til faktura fra G1. Hvis det skulle gå hurtigt, kunne H1 på vegne af G1 lave en faktura. G1 lavede som udgangspunkt deres egne fakturaerne, og han ved ikke, hvorfor der lå en skabelon, men de har måske haft brug for det en gang.

Det var ikke nødvendigt med skriftlige aftaler omkring samarbejdet. Han kan ikke svare på, hvorfor der ikke var dokumenter om aftalen eller fastsættelsen af provisionen. Samarbejdet havde kørt i mange år uden problemer. Der var ikke brug for at sende breve eller mails mellem H1 og G1.

Han har ikke tidligere set mailen af 9. januar 2009 fra OE til KA, og han kan ikke vare på, hvor OEs mailadresse er fra G7. De i mailen omtalte personer - SJ og ST - er henholdsvis musiker og musikerens agent. De tog sig af problemerne, og derfor skrev ST til dem. Dengang var der store problemer med at betale til amerikanske konti, hvilket var baggrunden for henvendelsen. ST skrev til dem, da H1 tog sig af problemerne. Han havde taget sig af SJ, og ST vidste, at de tog sig af eventuelle problemer, også selv om H1 ikke er nævnt i kontrakten der er fremlagt i ekstrakten side 858 ff.

A har forklaret, at han har stiftet H1 og G1. Han trådte langsomt ud af arbejdet op igennem 00'erne. Inden B kom ind i virksomheden, havde han den daglige drift. I dag har han ikke viden om firmaets daglige drift. Virksomheden skiftede fra landbaseret kunder til skibsbaseret kunder. KT havde ansvaret for Skandinavien som mest bestod af højfjeldshoteller i Y5-land, mens han havde resten af Europa. Efter at B kom ind i virksomheden fik de gang i skibene, og først i G4. I 1998 stiftede han et pladeselskab, og han skiftede derefter sit fokus gradvist fra H1 til sit pladeselskab.

Han var inde over G1 fra begyndelse. Idéen tilbage i 1980'erne var at binde orkestrene over længere perioder, så de ikke blev taget af andre agenter. Musikerne blev bundet af G1 på managementkontrakter over længere perioder. Alle kontrakter blev indgået via G1 og ansigtet udadtil, mens H1 var "praktisk gris". I 2006 var det G1 der skrev regninger til rederier og lavede rammeaftalerne. Det var ikke H1, der lavede aftalerne og kontrakterne. Der var en slags kontrakter, der ikke kunne laves fra Danmark. Det skulle gå gennem et firma, hvor skatte blev betalt. Det var i første omgang H1 der ønskede, at det var G1 der havde kontrakterne med rederierne, fordi rederierne efterspurgte det.

Han stiftede G1, og han har nogle rettigheder. Det blev overdraget til [JA/IA], og det blev først ændret, da [JA/IA] foreslog, at der blev lavet et selskab på Y3-ø. Han blev overtalt til ændringen af [JA/IA]. Han havde forinden talt med bestyrelsesformanden, advokat Paul LP, om ændringen, og det blev effektueret i 2005. Det er derfor han lavede instruktionen, men han forstod det egentlig ikke. Han kunne godt forstå, at jo flere selskabet G7 havde, jo flere penge tjente de, men han forstod ikke konstellationen. Han har meget lidt med samarbejdet med G1 at gøre. Når han besøger sin bror i Y10-by, kører han indimellem forbi kontoret i Y1-land, hvor han mødes med [JA/IA] og OEs. Han fulgte de råd der blev givet, særligt når selskabets bestyrelsesformand sagde ja for planen.

Opgavefordelingen mellem H1 og G1 fungerede på den måde, at G1 tog sig af regnskab, lønafregning overfor orkester, kontrakter, administrative opgave, sendte regninger og betalte penge. De år, som sagen vedrørende, har han ikke været inden over driften af H1. Han har ikke været til audition eller været uden på skibene for at se musikerne.

Der blev måske lavet en skriftlig aftale mellem G1 og H1 i begyndelsen, men han ved, ikke om den er forsvundet eller om den aldrig blev lavet. Han husker det ikke. Samarbejdet mellem dem gik glimrende. I begyndelsen var han med til at forhandle nogle kontrakter med rederier, men det er flere år siden. Han kan godt forstå klausulen fra rederierne om, at B skulle være i firmaet, da det var ham der stod for at klare problemerne.

Fordelingen af provision mellem H1 og G1 var 80/20, og det har aldrig været til diskussion. G1 lavede en hel del arbejde, og 80/20 var en god og den rigtige fordeling.

G7 blev involveret i forbindelse med, at han afgav alle rettigheder i G1 til G7, som dengang hed G9. Han overgav alle rettighederne vedrørende G1 til [JA/IA], da det nok var mest enkelt for ham, men han husker det ikke helt. Han fik kontakt til [JA/IA] via en Y1- advokat, og derefter overtog advokat LP kontakten, og LP var med i Y1-land, dengang ham og KT dannede G1 i 1982. De henvendte sig til IA i forbindelse med, at de skulle stifte G1. Han ejede selskabet i begyndelse, men senere overgik ejerskabet af G1 til G9.

Udbetalinger fra G5 er ikke sket til ham. Han har aldrig fået noget fra G5. Han har læst erklæringen fra G5, som er medtaget i ekstrakten side 913, men han har ikke forstået erklæringen. Det er korrekt, at han var udpeget som begunstiget, men han har ikke fået pengene fra G5. Han har ikke fået del i fondens formue.

LB har forklaret, at han er uddannet cand.merc, og han har haft et samarbejde med H1. I 1997 blev han ansat i en virksomhed, der havde kontorfællesskab med H1. Han blev kontaktet af H1s bestyrelsesformand i 2004 der spurgte, om han ville påtage sig opgaverne med økonomi i H1, hvilket han sagde ja til. Han blev ikke ansat af H1, men har arbejdet som konsulent. Der var en klar aftale om, at han kun skulle arbejde for H1. Han har på intet tidspunkt haft med G1 at gøre. Lønbogholderiet var kun for de ansatte i H1 og ikke musikerne. Der var ikke så mange bilag i virksomheden, så det fyldte ikke så meget. Det foregik hjemme fra hans private bopæl. Der blev udstedt regninger fra H1 til G1, hvilket han selvfølgelig var klar over. Samarbejdet mellem H1 og G1 har han ingen viden om, men han vidste, at H1 var musikagent, og at G1 var selskabets eneste kunde. Han har ikke haft nogen dialog med G1. Hvis han savnede betalinger fra G1, så rettede han henvendelse til KA og så var det hende der havde kontakten med G1. Da han begyndte tilbage i 2004, var MB og KA ansatte, og senere kom NH til. Det er de eneste ansatte der har været i selskabet, mens han har haft med selskabet at gøre. Han havde ikke indsigt i kommunikationen mellem de ansatte i H1 og G1, da han sad hjemme. Han deltog i bestyrelsesmøderne, da det var ham der præsenterede periodeopgørelser for H1. Kundeforholdet mellem G1 og H1 eksisterede allerede, da han kom ind i virksomheden, og det tog han til efterretning. Han havde ikke før til sidst i forløbet haft kendskab til G5, og han har aldrig været inddraget i formålet med det selskab.

Vedrørende mail gengivet i SKATs kontrol afgørelse af 26. august 2014, ekstraktens side 715, forklarede vidnet, at det er en mail, som han sendt. G1 kendte han til, da det er et delvis datterselskab af H1, og mailen vedrørte nogle betalinger som manglede. Han skrev til KA, så hun kunne tage kontakt til G1 i Y1-land om, at de skulle betale regningen. G1 kørte selvstændigt, men han havde viden om hvad der foregik i dette selskab. Der har været selvstændig revision i dette firma.

Han vidste, at der var en fordeling af fortjenesten mellem G1 i Y1-land og H1, og som han husker det, var fordelingen 80/20. Det var KA der stod for faktureringen til G1 i Y1-land. Han ved ikke om der gennem årene var ændringer i fordelingen af fortjenesten. Han fik bare regningerne, som han skulle bogføre.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

…

Indkomst skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, der er rette indkomstmodtager. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på baggrund af de almindelige principper i statsskattelovens §§ 46 og praksis i tilknytning dertil.

Indtægter skal således henføres til det skattesubjekt, der har et retligt krav på indtægten. Tilsvarende skal omkostninger henføres til det skattesubjekt, der har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen. Fordelingen af indkomst sker ved en bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, eksempelvis indgåede aftaler m.v. Af praksis kan udledes, at det ofte beror på en ganske konkret vurdering, hvem der er rette indkomstmodtager.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte H1s indkomstopgørelse, da G1 er rette indkomstmodtager af de indtægter, der oppebæres i G1.

3.1 H1 og G1 er ikke interesseforbundne parter

Ifølge praksis kan det ved vurderingen af rette indkomstmodtager tillægges vægt, om der er tale om interesseforbundne parter, idet skattemæssige hensyn i givet fald kan være bestemmende for fordelingen af indtægter. Det gøres gældende, at H1 og G1 ikke er interesseforbundne, og at de indgåede aftaler m.v. mellem parterne derfor skal tillægges bevismæssig vægt.

H1 er et dansk aktieselskab, som mellem 1991 og 2013 var ejet af A og B med halvdelen hver. Ingen af parterne havde derfor bestemmende indflydelse i selskabet, da de ikke ejede mere end 50 procent af aktiekapitalen eller stemmerne. Siden stiftelsen af selskabet i 1975 har selskabet drevet international impresario- og agenturvirksomhed.

G1 er en selvejende institution med fondslignende karakter, der blev stiftet i 1982. Fonden er en selvstændig juridisk enhed, som ikke har nogen ejer eller traditionelle begunstigede, men dog en selvstændig ledelse i Y1-land, jf. besvarelsen fra myndighederne i Y1-land (bilag 20) og fondens vedtægter (bilag 21).

Alle rettigheder for den selvejende institution tilfalder stifteren, medmindre rettighederne er overdraget. A var stifter af G1, men han overdrog efterfølgende den 10. august 2005 alle rettigheder til G5, der herefter har haft alle rettigheder i G1, jf. den fremlagte "[red. fjernet]" i bilag 23.

G1 er som fond uden indflydelse fra dem, der har etableret den. Ifølge registret har fonden en kapital på 30.000 X-valuta. Fondens vedtægter angiver ikke nogen mulighed for, at stifteren kan få tilbageført formue. Stifteren kan udpege, hvem der modtager provenu samt et eventuelt likvidationsprovenu fra fonden, subsidiært har bestyrelsen denne ret.

Da A den 10. august 2005 overdrog alle rettigheder i G1 til G5, er der i de af sagen omhandlede indkomstår ikke en økonomisk interesseforbindelse mellem H1 og G1. Det gøres derfor gældende, at H1 og G1 ikke er interesseforbundne.

3.2 Samarbejdet mellem H1 og G1

Det gøres gældende, at H1 alene handler som handelsagent, og at

G1 er kontraktpart overfor rederier og kunstnere mv. Derfor er det G1, som har ansvaret for kontrakternes opfyldelse samt bærer risikoen herfor. H1 har intet ansvar overfor hverken rederier eller kunstnerne mv. Det udførte arbejde overfor rederierne har ligeledes intet med H1 at gøre.

H1s virksomhed har siden 1989 primært bestået i at agere som handelsagent for G1. H1s omsætning består af en bruttofortjeneste, som består af provision fra G1. Derudover har H1 indtægter fra kapitalandele i datterselskabet G1 samt i det associerede selskab G1.

Der har været et tæt samarbejde mellem H1 og G1, som ikke har nødvendiggjort nogen skriftlig handelsagentaftale, da samarbejdet har fungeret problemfrit. Den mundtlige handelsagentaftale blev dog skriftlig nedfældet den 14. oktober 2011 for at formalisere samarbejdet, og efter opfordring fra Skattestyrelsen, jf. bilag 32.

H1s opgave består i at skaffe underholdningsaftaler med rederier i og omkring Y1-land, Y6-land mv., samt at indgå aftaler med kunstnere, musikere mv. på vegne af G1. Udover den rene formidling af kontakt mellem rederier og G1 samt kunstnere og G1, varetager H1 undtagelsesvis enkelte administrative opgaver for G1. For disse arbejder kan vederlaget være indeholdt i en aftalt provision eller være aftalt særskilt.

Når kontakten er skabt til rederier og kunstnere mv., overlader H1 kontraktindgåelsen til G1. Kontrakterne indgås derfor mellem G1 og rederierne.

Kontrakterne underskrives sædvanligvis af G1, jf. udvalgt udsnit af aftaler, jf. bilag 33, men i få tilfælde er H1 af praktiske grunde befuldmægtiget til at underskrive for G1, jf. bilag 34.

Det aftalte honorar ifølge kontrakterne betales af rederierne direkte til G1, og H1 har ingen del i denne del af processen.

Da G1 er kontraktpart overfor rederier og kunstnere mv., er det G1 som har ansvaret for kontrakternes opfyldelse samt bærer risikoen herfor. H1 har intet ansvar overfor hverken rederier eller kunstnerne mv. Det udførte arbejde overfor rederierne har ligeledes intet med H1 at gøre.

Det gøres derfor gældende, at H1 alene er en handelsagent, jf. handelslovens § 2, hvilket vil sige, at "den, som for en anden mod vederlag har påtaget sig for dennes regning selvstændigt og vedvarende at virke for salg eller køb af varer ved at indhente tilbud (ordrer) til agenturgiveren eller ved i dennes navn at indgå aftale herom" er en handelsagent.

Formelt og reelt er der derfor tale om et agentforhold mellem H1 og G1.

3.3 Aktiviteten i G1 er både reel og væsentlig

Det gøres endvidere gældende, at der er reel og væsentlig aktivitet i G1, der svarer til omsætningen i fonden.

G1 driver virksomhed med formidling af orkestre, musikere, kunstnere mv. til krydstogtskibe og rederier. Inden for rammerne af virksomhedens erhvervsmæssige aktivitet udføres følgende arbejdsopgaver på fondens kontor i Y1-land:

• Udførelse af alt kontorarbejde og administration, der vedrører aktiviteten

• Administration af korrespondance, hvis det ifølge aftalen ikke skal udføres af H1

• Al afregning over for kontraktsparterne, dvs. overfor musikere, rederier og skibsfartsselskaber, herunder udarbejdelse af fakturaer

• Bogholderi og betaling af fakturaer

• Arkivering af forretningsdokumenter

• Kontakt og drøftelser med den lovpligtige revisor, de Y1-landske myndigheder og banken

Aktiviteterne i G1 håndteres af virksomhedens ansatte personale, direktion og bestyrelse. G1 har ansat OE til at forestå administrative funktioner, eksempelvis bogholderi, kontakten til samarbejdspartnere, kunder m.v. G1s direktør, JA, har på vegne af G1 afgivet en erklæring til H1, hvoraf ovenstående arbejdsopgaver fremgår, jf. bilag 31.

G1 generer en årlig omsætning på mellem 3.033.637,15 euro og 4.808.994,90 euro, jf. bilag 13-19. Skatteministeriet har i svarskriftet side 7 nederst og side 8 øverst problematiseret, hvorvidt fonden vil kunne generere denne omsætning, når udgifterne til kontor og administration ifølge Skatteministeriet er beskedne.

Heroverfor skal det bemærkes, at det af G1s regnskaber fremgår, at G1 generer sin omsætning med væsentlig flere udgifter. For eksempel havde G1 udgifter på 2.424.474,10 euro til kunstnere i 2010.

Det er derfor forkert udelukkende at vurdere fondens aktivitet baseret på udgifter til administration og kontor, når G1 de facto afholder langt flere udgifter.

Til støtte for, at G1 udøver reel aktivitet, skal der også henvises til, at det ikke kun er H1, der fungerer som agent for G1, da også andre agenter faciliterer kunstnere. Disse agenter indgår selvstændige aftaler med G1 herom. Der kan henvises til:

• G1 (Y9-land)

• [red. fjernet 14 agenturnavne]

Det forhold, at G1 samarbejder med mange forskellige agenter, taler med afgørende vægt for, at G1 har reel og væsentlig aktivitet.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at det er dokumenteret,

• at A ikke er ejer af G1 og ingen indflydelse har i G1. Der er derfor ikke et interessefællesskab mellem H1 og G1, udover det kontraktbestemte agentforhold,

• at H1 er agent for G1. H1 handler ikke i eget navn, men i G1s navn. H1 hæfter således ikke for de kontrakter, der indgås på vegne af G1, og

• at G1s virksomhed er reel og væsentlig.

G1 er dermed rette indkomstmodtager, og den indkomst, der er realiseret som nettoindkomst hos G1, skal alene beskattes der. Indkomsten ved H1 skal nedsættes i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument ved sagen mod H1 anført:

…

Det følger af statsskattelovens §§ 4-6 samt af den i tilknytning dertil udviklede retspraksis, at skattemyndighederne kan korrigere vilkårlige indkomstoverførsler mellem interesseforbundne parter, jf. eksempelvis U.2004.2921H og U.2000.393H.

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at H1 og G1 er interesseforbundne, jf. afsnit 3.1 nedenfor, og at H1 er rette indkomstmodtager af indkomsten i G1 i indkomstårene 2006-2012, jf. afsnit 3.2 nedenfor.

3.1 H1 og G1 er interesseforbundne

A stiftede det danske aktieselskab H1 i 1975 sammen med KT, jf. stævningen, side 3. I de omhandlede indkomstår ejede A og B hver halvdelen af aktierne i H1, og de sad begge i både direktionen og i bestyrelsen, jf. stævningen side 3.

A stiftede i 1982 det Y1-landske selskab G1, jf. stævningen, side 5. A har den 19. oktober 2001 erklæret overfor de Y1-landske myndigheder, at han er den ultimative ejer af G1, jf. bilag 22. Dette er gentaget i de Y1-landske myndigheders brev af 7. december 2012 til de danske skattemyndigheder, jf. bilag 20, side 3.

Ifølge G1s vedtægter (bilag 21) er stifteren - eller dennes efterfølger - selskabets øverste organ, jf. § 6, og stifteren har kompetence til bl.a. at udnævne og afsætte bestyrelsen og kontrolorganet, at bestemme tegningsreglerne for bestyrelsen, at vedtage vedtægtsændringer, at fordele indtjeningen samt at opløse selskabet, jf. § 6. Stifteren udøver altså med andre ord en bestemmende indflydelse i selskabet.

De Y1-landske myndigheder har oplyst, at bestyrelsen i G1 består af JA, IA og G9., jf. bilag 20, side 2. H1 har herudover oplyst, at JA ligeledes er direktør i G1, jf. stævningen, side 6.

Stifterrettighederne til G1 blev ifølge H1 overdraget til G5 den 10. august 2005, jf. stævningen, side 5. De Y1-landske myndigheder beskriver det i brev af 7. december 2012 således, at "The founder's rights of G1, X, are hold by G5, Y3-ø, X.", jf. bilag 20, side 3.

G5 blev stiftet den 10. august 2005 af G6, jf. bilag 27, og G6 udnævnte i den forbindelse IA, IA og G6. som bestyrelsesmedlemmer i G5, jf. bilag 26.

Stiftelsen af G5 og udnævnelsen af IA og IA som bestyrelsesmedlemmer i G5 skete efter instruks fra A til G6, jf. bilag 25. At G6 formelt set har stiftet fonden og udnævnt bestyrelsen ændrer ikke på, at beslutningen er truffet af A. Det må som følge af selskabets manglende besvarelse af opfordring (C), jf. svarskriftet, side 3, 3. sidste afsnit, lægges til grund, at stiftelsen af G5, indsættelsen af IA og IA i bestyrelsen samt overdragelsen af stifterrettighederne i G1 til G5 ikke var forretningsmæssigt begrundet.

G6 er et såkaldt "group member" af G7, jf. bilag A, der ledes af IA, jf. bilag B. IA er som nævnt både bestyrelsesmedlem og direktør i G1, ligesom IA - efter instruks fra A - blev indsat som bestyrelsesmedlem i G5. IA er også indsat som bestyrelsesmedlem i både G1 og G5. IA er ifølge G7s hjemmeside afgået ved døden i

2015, jf. bilag B.

Ifølge G7s hjemmeside udbyder G7 en række services, primært knyttet til fondskonstruktioner, herunder bl.a. "Tax Planning", jf. bilag C. G1 er registreret på den samme adresse som G7, jf. stævningen, side 6.

H1 har ikke besvaret opfordring (D), jf. svarskriftet, side 4, 2. afsnit, og det må derfor lægges til grund, at G7 har bistået ved stiftelsen af G5 og overdragelsen af stifterrettighederne i G1.

A er ifølge vedtægterne i G5 indsat som begunstiget ("First Beneficiary"), hvilket bl.a. indebærer, at han er berettiget til fondens formue og indkomst, jf. § 1 i bilag 28. Ifølge vedtægterne indtræder B som begunstiget i tilfælde af As død, jf. § 2 i bilag 28. G1s overskud udloddes til G5, jf. bilag 12, side 2, og såvel A som B har således en direkte økonomisk interesse i G1.

G5 har oplyst, at A har modtaget årlige udbetalinger fra fonden i perioden 2005-2013 på i alt 1.404.221,67 euro, svarende til ca. 10.531.662 kr., jf. bilag 24, side 5. Udbetalingerne er foretaget hvert år den 1. januar.

De årlige udbetalinger er identiske med de udloddede overskud fra

G1 i det forudgående år. Det vil altså sige, at det udloddede overskud ("[red. fjernet]") i 2006 på 145.983,29 euro, jf. bilag 13, side 8 er identisk med udbetalingen fra G5 til A på 145.983,29 euro den 1. januar 2007, jf. bilag 24, side 5.

Sammenhængen kan illustreres på følgende måde:

Regnskabsår	Udloddet fra G1 ("[red. fjernet]")	Dato	Udbetalt fra G5 til A, jf. bilag 24, side 5
2004	regnskab ikke fremlagt	1. januar 2005	184.073,75 euro
2005	regnskab ikke fremlagt	1. januar 2006	186.996,53 euro
2006	145.983,29 euro, jf. bilag 13, side 8	1. januar 2007	145.983,29 euro
2007	277.983,74 euro, jf. bilag 14, side 8	1. januar 2008	277.983,74 euro
2008	236.837,86 euro, jf. bilag 15, side 8	1. januar 2009	236.837,86 euro
2009	137.539,46 euro, jf. bilag 16, side 8	1. januar 2010	137.539,46 euro
2010	124.363,80 euro, jf. bilag 17, side 7	1. januar 2011	124.363,80 euro
2011	108.366,59 euro, jf. bilag 18, side 7	1. januar 2012	108.366,59 euro
2012	2.076,65 euro, jf. bilag 19, side 7	1. januar 2013	2.076,65 euro

Samtlige udloddede midler fra G1 er altså med andre ord - konsekvent - tilgået A.

A har herudover også bestemmende indflydelse i G5. A er således indsat som fondens protektor ("First Procetor"), hvilket indebærer, at han kan udskifte fondens bestyrelse, autorisere fondens investeringer samt ændre fondens vedtægter, jf. bilag 29. Ifølge vedtægterne succederer B i As rolle som protektor, jf. bilag 29.

At stifterrettighederne til G1 blev overdraget til G5 den 10. august 2005 ændrer altså under disse omstændigheder ikke ved, at A (og i anden række B) fortsat har økonomisk interesse og bestemmende indflydelse i G1.

Hertil kommer, at B ifølge en rammeaftale indgået mellem G1 og G4 indgår i den daglige ledelse i G1, og at han har indflydelse på de forretningsmæssige dispositioner, jf. bilag 34, side 2:

"Rammeaftalen indgås med H1, Y2-by, på sælgerens [G1] vegne, således at både sælgeren og/eller H1 hæfter for kontraktens opfyldelse. Såfremt B afhænder hans anparter helt i H1 eller udtræder af sælgerens og/eller H1's daglige ledelse og/eller ikke har samme indflydelse på sælgerens og/eller H1' forretningsmæssige dispositioner som ved aftalens indgåelse, er køberen berettiget til at forlange aftalen genforhandlet, og såfremt enighed ikke opnås inden 14 dage, at opsige den, uden at sælgeren kan forlange erstatning af nogen art." (understreget her)

B underskrev rammeaftalen den 4. august 2010, jf. bilag 34, side 9.

Fraværet af skriftlige aftaler mellem H1 og G1, jf. nærmere herom nedenfor i afsnit 3.2, understøtter desuden, at selskaberne er interesseforbundne. Det har således formodningen imod sig, at to ikke-interesseforbundne selskaber skulle have indgået i et samarbejde af denne størrelsesorden uden, at der er indgået skriftlige aftaler, der regulerer parternes rettigheder og forpligtelser.

Det bemærkes videre, at konstateringen af et interessefælleskab mellem

H1 og G1 ikke forudsætter, at A ejede mere end 50 pct. af kapitalandelene i H1, således som H1 synes at gøre gældende. I den foreliggende sag er der af de ovennævnte grunde klare objektive holdepunkter for at fastslå, at der bestod et interessefællesskab mellem H1 og G1.

3.2 H1 er rette indkomstmodtager af de indtægtsførte indkomster i G1 i indkomstårene 2006-2012

Sagens faktiske omstændigheder viser, H1 er rette indkomstmodtager af de i G1 indtægtsførte indtægter. Der har således ikke været nogen selvstændig aktivitet i G1, og SKATs undersøgelser viser tværtimod, at arbejdet indtægtsført i G1 er udført af H1.

Ifølge G1s regnskaber for regnskabsårene 2006-2012, har G1 ikke haft udgifter til lønninger, jf. bilag 13-19. Det må allerede derfor lægges til grund, at der ikke kan have været nogen selvstændig aktivitet i G1. I stævningen, side 6, henviser H1 til, at G1 har ansat OE til at udføre G1s administrative funktioner. OE er imidlertid ifølge SKATs oplysninger ansat i G7 og altså ikke i G1, jf. SKATs afgørelse af 26. august 2014 (bilag E, side 25), hvilket i øvrigt understøttes af mailkorrespondance af 22. juli 2009, hvor OE netop anvender en mailadresse tilknyttet G7, selvom hun underskriver sig på vegne af G1, jf. bilag F.

Aflønningen af OE er ifølge H1 omfattet af regnskabsposten "kontor- og administrationsomkostninger", jf. stævningen, side 10, 4. afsnit. I processkrift af 7. januar 2020 har H1 supplerende oplyst, at udgifterne på denne regnskabspost primært udgør betaling til OE, IA og JA for deres arbejde i G1, idet selve aflønningen dog sker via selskabet G8. Dette kan ikke udledes af G1s regnskaber. Selv hvis det er tilfældet, understøtter det forhold, at de nævnte personer har været aflønnet af G8, at de ikke (tillige) har været ansat i G1.

IA har i en erklæring af 4. december 2012 (bilag 31) på vegne af G1 redegjort for arbejdsfordelingen mellem G1 og H1. Erklæringen er imidlertid indhentet til brug for skattesagen, og erklæringen kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning, jf. f.eks. U.2002.1172 H.

Udover at være direktør og bestyrelsesmedlem i G1, jf. stævningen, side 6, 1. afsnit, er IA også direktør i G7, der deler adresse med G1, jf. stævningen, side 6, 2. afsnit. G7 er en Y1-landsk tjenesteydelsesvirksomhed, der bl.a. tilbyder deres kunder "Trustee Services", "Succesion Planing", "Familiy Office", "Corporate Services", "Investment Advisory", "Tax Planning" og "Accounting", jf. bilag C.

Sammenfaldet mellem G7 og G1 viser med al sandsynlighed, at G1 er kunde hos G7, og at G1 gør brug af de udbudte ydelser, der bl.a. omfatter "Trustee Services" og "Tax Planning". Dette understøttes dels af fraværet af lønudgifter i G1, dels af at OEs er ansat i G7, dels af at G1s har årlige udgifter til kontor- og administration ("[red. fjernet]") på mellem 5.705,83 euro (2010) og 10.168,84 euro (2012), jf. bilag 13-19.

Udgifterne til kontor- og administration er af så beskeden størrelse, at aktiviteterne i G1 heller ikke kan være udført af G7. Det er således usandsynligt, at G7 - som et slags administrationsselskab - på vegne af G1 har genereret en årlig omsætning ("[red. fjernet]") på mellem 3.033.637,15 euro (2010) og 4.808.994,90 euro, jf. bilag 13-19, mod et årligt honorar på mellem 5.705,83 euro og 10.168,84 euro, jf. posten "kontor- og administration".

Som redegjort for i afsnit 3.1. ovenfor, instruerede A G6 om at stifte G5 og at indsætte bl.a. IA i bestyrelsen. G6 er et såkaldt "group member" af G7, og det må derfor under de foreliggende omstændigheder lægges til grund, at udgifterne til "kontor- og administration" udgør betaling for bl.a. etableringen af G5 og for indsættelsen af IA i ledelsen i såvel G1 og G5.

Der har således ikke været nogen selvstændig aktivitet i G1, og H1s forhold viser da også, at arbejdet indtægtsført i G1, er udført af H1, og at H1 derfor er rette indkomstmodtager af de indtægtsførte indtægter.

B oplyste således til SKAT under et aftalt revisionsbesøg den 23. februar 2012, jf. bilag D:

- at det er H1, der finder musikerne,

- at det er H1, der foretager kvalitetskontrol af musikerne,

- at det er H1, der løser alle kontraktproblemer,

- at det er H1, der finder erstatningspersonale ved eksempelvis sygdom,

- at det er H1, der forhandler og udfærdiger alle kontrakter,

- at det er H1, der fastsætter størrelsen af den provision, som G1 skal betale til H1,

- at det er H1, der udfærdiger honorarudbetalinger, som udbetales af G1, og

- at det er H1, der udsender fakturaer på vegne af G1 til kunder.

Ved revisionsbesøget fik SKAT adgang til såvel H1s server som Bs computer. SKAT gennemførte en analyse af dataene på serveren og computeren, og dataanalysen viste, jf. bilag 1, side 6:

- at der ikke fandtes korrespondance mellem H1 og G1,

- at der ikke fandtes aftaler om fastsættelsen af H1s provision,

- at fakturaer, breve, kontrakter m.v. i G1s navn i alle tilfælde er udfærdiget af H1,

- at H1 har udfærdiget betalingsordrer til G1s bank (i Y1-land),

- at H1 har rykket for manglende betaling på vegne af G1,

- at G1s skabeloner/brevpapir findes på H1s servere, og

- at H1s revisor i mail af 20. april 2010 anmodede en medarbejder hos H1 om at betale en faktura fra G1 Y1-kommune til debit for G1.

Bs forklaring og dataanalysen af H1s server og Bs computer viser, at det er H1 - og altså hverken G1 eller G7 - der har indgået alle aftaler. Det er også H1, der har udført alt arbejde forbundet med de indgåede kontrakter, og det er derfor H1, der har udført det arbejde, der vilkårligt er blevet indtægtsført i G1.

Det er ubestridt, at H1s bruttofortjeneste udelukkende består af provision fra G1, jf. stævningen, side 7, 1. afsnit. Bruttofortjenesten udgjorde i regnskabsårene 2001/2002 - 2012/2013 mellem kr. 1.928.000 og kr. 2.446.000 årligt, jf. bilag 4-11.

Samarbejdet mellem H1 og G1 baserer sig efter det oplyste alene på en mundtlig aftale indgået i december 1989, jf. stævningen, side 5, hvilket i sig selv er usædvanligt. Fraværet af skriftlige aftaler understøtter netop, at der ikke har været aktiviteter i G1, men at al arbejdet derimod er udført af H1. H1 og G1 indgik den 14. oktober 2011, jf. bilag 32, en skriftlig aftale, men aftalen kan ikke tillægges bevismæssig betydning, da aftalen er indgået efter opfordring fra SKAT i forbindelse med skattesagens opstart, jf. stævningen, side 4.

H1 har i replikken fremlagt en række mails (bilag 47), der angiveligt udgør uddrag af "den store mængde korrespondance, der har været i hele samarbejdsperioden mellem H1 og G1". Hovedparten af de fremlagte mails er instruktioner fra H1 om pengeoverførsler, og den fremlagte korrespondance understøtter således, at det er H1, der har udført alt arbejdet forbundet med de indgåede kontrakter, og at G1 blot har udført ekspeditionsmæssige opgaver. I den forbindelse bemærkes det, at ingen af de fremlagte mails er afsendt fra mailadresser tilknyttet G1, men at hovedparten af de fremlagte mails er afsendt af ansatte hos G7, hvilket selskab intet har med impresariovirksomhed at gøre, jf. udskrift fra G7s hjemmeside (bilag C).

B og A har i det væsentlige enslydende påstandsdokumenter, og retten har alene medtaget Bs påstandsdokument, hvor følgende er gjort gældende:

"…

3.1 Den principale påstand

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at B ikke skal beskattes af maskeret udbytte af indkomst i H1, jf. ligningslovens 16 A, stk. 1 og 2, idet H1 ikke er rette indkomstmodtager af indkomst genereret i G1.

3.1.1 H1 og G1 er ikke interesseforbundne parter

3.1.2 Samarbejdet mellem H1 og G1

Det gøres gældende, at H1 alene handler som handelsagent, og at

Når kontakten er skabt til rederier og kunstnere mv., overlader H1 kontraktindgåelsen til G1. Kontrakterne indgås derfor mellem G1 og rederierne.

Kontrakterne underskrives sædvanligvis af G1, jf. udvalgt udsnit af aftaler, jf. bilag 33, men i få tilfælde er H1 af praktiske grunde befuldmægtiget til at underskrive for G1, jf. bilag 34.

Det aftalte honorar ifølge kontrakterne betales af rederierne direkte til G1, og H1 har ingen del i denne del af processen.

Formelt og reelt er der derfor tale om et agentforhold mellem H1 og G1.

3.1.3 Aktiviteten i G1 er både reel og væsentlig

Det gøres endvidere gældende, at der er reel og væsentlig aktivitet i G1, der svarer til omsætningen i fonden.

• Udførelse af alt kontorarbejde og administration, der vedrører aktiviteten

• Administration af korrespondance, hvis det ifølge aftalen ikke skal udføres af H1

• Al afregning over for kontraktsparterne, dvs. overfor musikere, rederier og skibsfartsselskaber, herunder udarbejdelse af fakturaer

• Bogholderi og betaling af fakturaer

• Arkivering af forretningsdokumenter

• Kontakt og drøftelser med den lovpligtige revisor, de Y1-landske myndigheder og banken

Det er derfor forkert udelukkende at vurdere fondens aktivitet baseret på udgifter til administration og kontor, når G1 de facto afholder langt flere udgifter.

• G1 (Y9-land)

• [red. fjernet 14 agenturnavne]

Det forhold, at G1 samarbejder med mange forskellige agenter, taler med afgørende vægt for, at G1 har reel og væsentlig aktivitet.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at det er dokumenteret,

• at A ikke er ejer af G1 og ingen indflydelse har i G1. Der er derfor ikke et interessefællesskab mellem H1 og G1, udover det kontraktbestemte agentforhold,

• at H1 er agent for G1. H1 handler ikke i eget navn, men i

• G1s navn. H1 hæfter således ikke for de kontrakter, der indgås på vegne af G1, og

• at G1s virksomhed er reel og væsentlig.

G1 er dermed rette indkomstmodtager, og den indkomst, der er realiseret som nettoindkomst hos G1, skal alene beskattes der. Derfor skal B ikke beskattes af maskeret udlodning for så vidt angår indkomst i H1, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

3.2 Den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsen i hjemvisningssagen, jf. bilag 49, foretager en forkert opgørelse af den indkomst, B skal beskattes af, hvis han skal beskattes af maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

Skattestyrelsen har foretaget følgende opgørelse af indkomst:

År		Udloddet jf. G1	Yderligere indkomst fra G1	Bs andel (50 %)	Tidligere ansat af SKTST	Regulering
2006	Kr.	0	884.493	442.246	1.279.673	- 837.427
2007	Kr.	0	3.004.311	1.502.155	1.568.363	-66.208
2008	Kr.	0	2.316.205	1.158.103	1.033.273	124.830
2009	Kr.	0	- 208.281	0	1.026.731	-1.026.731
2010	Kr.	926.182	1.121.540	1.023.861	883.530	140.331
2011	Kr.	807.388	- 163.162	403.694	1.274.783	-871.089
2012	Kr.	15.485	78.713	47.099	1.279.512	-1.232.413

Skattestyrelsen har medtaget en udlodning fra G1 i indkomstforhøjelsen i indkomstårene 2010-2012.

Skattestyrelsens opgørelse i afgørelsen i bilag 49 har medført en forkert meraktieindkomstbeskatning for B med 463.091 kr. i indkomståret 2010 (50 procent af det udloddede beløb på 926.182 kr.), 403.694 kr. i indkomståret 2011 (50 procent af det udloddede beløb på 807.388 kr.) og 7.742,50 kr. i indkomståret 2012 (50 procent af det udloddede beløb på 15.485 kr.), svarende til den nedlagte subsidiære påstand.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at der ikke både kan ske udbyttebeskatning af den samlede udeholdte omsætning i G1 og udbytteudlodninger fra G1, som stammer fra samme aktivitet. I givet fald vil den samme omsætning blive beskattet flere gange.

Skatteministeriets påstandsdokumenter i sagerne mod B og A er i det væsentligste enslydende, og det fremgår af påstandsdokumentet vedrørende B følgende:

…

3.1 H1 og G1 er interesseforbundne

De Y1-landske myndigheder har oplyst, at bestyrelsen i G1 består af JA, IA og G9., jf. bilag 20, side 2. H1 har herudover oplyst, at JA ligeledes er direktør i G1, jf. stævningen, side 6.

G5 blev stiftet den 10. august 2005 af G6, jf. bilag 27, og G6 udnævnte i den forbindelse IA, IA og G6. som bestyrelsesmedlemmer i G5, jf. bilag 26.

Stiftelsen af G5 og udnævnelsen af IA og IA som bestyrel-sesmedlemmer i G5 skete efter instruks fra A til G6, jf. bilag 25. At G6 formelt set har stiftet fonden og udnævnt bestyrelsen ændrer ikke på, at beslutningen er truffet af A.

2015, jf. bilag B.

A er ifølge vedtægterne i G5 indsat som begunstiget ("First Benefici-ary"), hvilket bl.a. indebærer, at han er berettiget til fondens formue og indkomst, jf. § 1 i bilag 28. Ifølge vedtægterne indtræder B som begunstiget i tilfælde af As død, jf. § 2 i bilag 28. G1s overskud udloddes til G5, jf. bilag 12, side 2, og såvel A som B har således en direkte økonomisk interesse i G1.

De årlige udbetalinger er identiske med de udloddede overskud fra

Sammenhængen kan illustreres på følgende måde:

Regnskabsår	Udloddet fra G1 ("[red. fjernet]")	Dato	Udbetalt fra G5 til A, jf. bilag 24, side 5
2004	regnskab ikke fremlagt	1. januar 2005	184.073,75 euro
2005	regnskab ikke fremlagt	1. januar 2006	186.996,53 euro
2006	145.983,29 euro, jf. bilag 13, side 8	1. januar 2007	145.983,29 euro
2007	277.983,74 euro, jf. bilag 14, side 8	1. januar 2008	277.983,74 euro
2008	236.837,86 euro, jf. bilag 15, side 8	1. januar 2009	236.837,86 euro
2009	137.539,46 euro, jf. bilag 16, side 8	1. januar 2010	137.539,46 euro
2010	124.363,80 euro, jf. bilag 17, side 7	1. januar 2011	124.363,80 euro
2011	108.366,59 euro, jf. bilag 18, side 7	1. januar 2012	108.366,59 euro
2012	2.076,65 euro, jf. bilag 19, side 7	1. januar 2013	2.076,65 euro

Samtlige udloddede midler fra G1 er altså med andre ord - konsekvent - tilgået A.

Hertil kommer, at B ifølge en rammeaftale indgået mellem G1 og G4 indgår i den daglige ledelse i G1, og at han har indflydelse på de forretningsmæssige dispositioner, jf. bilag 34, side 2:

B underskrev rammeaftalen den 4. august 2010, jf. bilag 34, side 9.

Det bemærkes videre, at konstateringen af et interessefælleskab mellem

H1 og G1 ikke forudsætter, at A ejede mere end 50 pct. af kapitalandelene i H1, således som B (og H1) synes at gøre gældende. I den foreliggende sag er der af de ovennævnte grunde klare objektive holdepunkter for at fastslå, at der bestod et interessefællesskab mellem H1 og G1.

3.2 H1 er rette indkomstmodtager af de indtægtsførte indkomster i G1 i indkomstårene 2006-2012

Ifølge G1s regnskaber for regnskabsårene 2006-2012, har G1 ikke haft udgifter til lønninger, jf. bilag 13-19. Det må allerede derfor lægges til grund, at der ikke kan have været nogen selvstændig aktivitet i G1. I stævningen, side 6, henviser B til, at G1 har ansat OE til at udføre G1s administrative funktioner. OE er imidlertid ifølge SKATs oplysninger ansat i G7 og altså ikke i G1, jf. SKATs afgørelse af 26. august 2014 (bilag E, side 25), hvilket i øvrigt understøttes af mailkorrespondance af 22. juli 2009, hvor OE netop anvender en mailadresse tilknyttet G7, selvom hun underskriver sig på vegne af G1, jf. bilag F.

Aflønningen af OE er ifølge H1 omfattet af regnskabsposten "kontor- og administrationsomkostninger", jf. stævningen, side 10, 4. afsnit. I processkrift af 7. januar 2020 har B supplerende oplyst, at udgifterne på denne regnskabspost primært udgør betaling til OE, IA og JA for deres arbejde i G1, idet selve aflønningen dog sker via selskabet G8. Dette kan ikke udledes af G1s regnskaber. Selv hvis det er tilfældet, understøtter det forhold, at de nævnte personer har været aflønnet af G8, at de ikke (tillige) har været ansat i G1.

Udover at være direktør og bestyrelsesmedlem i G1, jf. stævningen, side 6, 1. afsnit, er IA også direktør i G7, der deler adresse med G1, jf. stævningen, side 6, 2. afsnit. G7 er en Y1-landsk tjenesteydelsesvirksomhed, der bl.a. tilbyder deres kunder "Trustee Ser-vices", "Succesion Planing", "Familiy Office", "Corporate Services", "Investment Advisory", "Tax Planning" og "Accounting", jf. bilag C.

B oplyste således til SKAT under et aftalt revisionsbesøg den 23. februar 2012, jf. bilag D:

- at det er H1, der finder musikerne,

- at det er H1, der foretager kvalitetskontrol af musikerne,

- at det er H1, der løser alle kontraktproblemer,

- at det er H1, der finder erstatningspersonale ved eksempelvis

- sygdom,

- at det er H1, der forhandler og udfærdiger alle kontrakter,

- at det er H1, der fastsætter størrelsen af den provision, som G1 skal betale til H1,

- at det er H1, der udfærdiger honorarudbetalinger, som udbetales af G1, og

- at det er H1, der udsender fakturaer på vegne af G1 til kunder.

Ved revisionsbesøget fik SKAT adgang til såvel H1s server som Bs computer. SKAT gennemførte en analyse af dataene på serveren og computeren, og dataanalysen viste, jf. bilag 1, side 6:

- at der ikke fandtes korrespondance mellem H1 og G1,

- at der ikke fandtes aftaler om fastsættelsen af H1s provision,

- at fakturaer, breve, kontrakter m.v. i G1s navn i alle tilfælde er

- udfærdiget af H1,

- at H1 har udfærdiget betalingsordrer til G1s bank (i Y1-land),

- at H1 har rykket for manglende betaling på vegne af G1,

- at G1s skabeloner/brevpapir findes på H1s servere, og

- at H1s revisor i mail af 20. april 2010 anmodede en medarbejder hos H1 om at betale en faktura fra G1 Y1-kommune til debit for G1.

B har i replikken fremlagt en række mails (bilag 49), der angiveligt udgør uddrag af "den store mængde korrespondance, der har været i hele samarbejdsperioden mellem H1 og G1". Hovedparten af de fremlagte mails er instruktioner fra H1 om pengeoverførsler, og den fremlagte korrespondance understøtter således, at det er H1, der har udført alt arbejdet forbundet med de indgåede kontrakter, og at G1 blot har udført ekspeditionsmæssige opgaver. I den forbindelse bemærkes det, at ingen af de fremlagte mails er afsendt fra mailadresser tilknyttet G1, men at hovedparten af de fremlagte mails er afsendt af ansatte hos G7, hvilket selskab intet har med impresariovirksomhed at gøre, jf. udskrift fra G7s hjemmeside (bilag C).

3.3 Bs subsidiære påstand

Landsskatteretten hjemviste i de to indbragte afgørelser (bilag 1 og 2) de beløbsmæssige opgørelser til fornyet behandling ved Skattestyrelsen under henvisning til, at der under sagens behandling var fremkommet nyt og omfattende regnskabsmateriale fra G1. Skattestyrelsen har efterfølgende truffet afgørelser i de hjemviste sager. B har (alene) indbragt afgørelsen i den hjemviste sag, for så vidt angår indkomstårene 2010-2012 (bilag 48) for domstolene. Der er således enighed om den beløbsmæssige opgørelse, for så vidt angår indkomstårene 2006-2009.

Skatteministeriets ændrede påstand er udtryk for, at ministeriet tager bekræftende til genmæle over for Bs subsidiære påstand, for så vidt angår indkomstårene 2010 og 2012, og delvist bekræftende til genmæle, for så vidt angår indkomståret 2011. Der består således herefter alene en tvist, om den beløbsmæssige opgørelse for indkomståret 2011.

B blev ved Skattestyrelsens oprindelige afgørelse for indkomstårene 2010-2012 beskattet af dels de deklarerede udbytteudlodninger, dels differencen mellem den skønnede udeholdte indkomst og indkomsten ifølge G1s regnskaber. Skattestyrelsen fandt imidlertid i den hjemviste sag (bilag 48), at G1s regnskaber kunne lægges til grund. Beskatningen af B (og A) blev herefter opgjort til halvdelen af overskuddet ifølge G1s regnskaber samt halvdelen af de deklarerede udlodninger.

B gør gældende, at den ændrede beskatning medfører, at han bliver dobbeltbeskattet af den samme indkomst, fordi han både beskattes af G1s overskud i perioden 2006-2012 og af de deklarerede udbytter i 2010-2012, hvilke ifølge B nødvendigvis må hidrøre fra overskuddet i perioden 2006-2012. B har i processkrift 2, side 2, illustreret sit synspunkt på følgende måde:

Som det fremgår, blev der ifølge skemaet samlet udloddet 357.068 kr. mere i deklareret udbytte end, hvad der i perioden 2006-2011 blev genereret af overskud (7.683.617 kr. i akkumuleret udbytte - 7.326.549 kr. i akkumuleret overskud). B gør imidlertid gældende, at denne difference alligevel ikke kan føre til beskatning, da det deklarerede udbytte i 2011 nødvendigvis må hidrøre fra overskuddene i 2006- 2010, som han allerede bliver beskattet af. Det er således Bs opfattelse, at de fremførte overskud fra 2005 og tidligere (954.624 kr. ifølge 2006regnskabet, jf. bilag 13) er blevet deklareret udloddet i 2006 og 2007 ud fra et "FIFO-princip", og at de deklarerede udbytteudlodninger i de efterfølgende år derfor nødvendigvis må hidrøre fra overskuddene i perioden 2006 og frem, som B og A altså er blevet beskattet af, jf. processkrift 3.

Der er ikke holdepunkter for Bs synspunkt. Der er således ikke holdepunkter for at mene, at det først overførte overskud også nødvendigvis er det overskud, der først udloddes, og der gælder altså ikke et sådant "FIFO-princip", som B gør gældende. Han har da heller kunnet henvise til en retskilde, der viser, at det skulle forholde sig som hævdet. Beskatning af det deklarerede udbytte for 2011 kan således alene føre til dobbeltbeskatning i det omfang, at samlede deklarerede udbytte i perioden 2006-2011 kan rummes i de overskud, selskabet har haft i samme periode. Dette er imidlertid, som B også selv anfører, ikke tilfældet, idet det kan konstateres, at G1 i perioden har deklareret udbytter med mere, end hvad selskabet har haft af overskud.

Det er heller ikke korrekt, når B, som illustreret i skemaet ovenfor, ikke inddrager det forhold, at G1 i 2009 og 2011 havde underskud. Underskuddene må således nødvendigvis medregnes, når det skal opgøres, hvornår de deklarerede udbytte er optjent i selskabet. Når underskuddene for 2009 og 2011 medregnes, betyder det, at der er udloddet 728.510 kr. mere end, hvad selskabet havde af overskud i perioden - og altså ikke alene de 357.068 kr., som B henviser til.

Ifølge G1s regnskab for 2006 (bilag 13) udloddede selskabet 204.411 kr. mere, end hvad selskabet genererede i overskud. Det må derfor lægges til grund, at en del af de udloddede midler hidrører fra overført overskud. Dette bekræftes også af, at selskabet - efter udlodning af det deklarerede udbytte i 2006 - overførte et overskud på 754.403 kr. B er ikke blevet beskattet af G1s overskud i indkomstårene forud for 2006, og han er derfor ikke tidligere blevet beskattet af det overførte overskud på 754.403 kr. Det overførte overskud kan altså derfor beskattes hos B i det omfang, overskuddet er blevet udloddet som deklareret udbytte i de omhandlede indkomstår.

Hvorvidt beskatning af det deklarerede udbytte i 2011 fører til dobbeltbeskatning, afhænger derfor af, om de deklarerede udbytter i perioden 2007-2011 overstiger overskuddene i samme periode. Hvis de deklarerede udbytter overstiger overskuddene i samme periode, må det således lægges til grund, at en del af udbytteudlodningerne hidrører fra overskud, der er optjent i selskabet forud for 2006. Overskud som B altså ikke er blevet beskattet af eller kunne være blevet beskattet af. Som nævnt var der i 2006 et overført overskud på 754.403 kr., og dette beløb udgør altså det maksimale beløb, der vil kunne beskattes i et senere indkomstår som følge af udlodning af udbytte.

Sammenholdelse af overskuddene med de deklarerede udbytter for perioden 2007-2011 kan skematiseres på følgende måde:

År		Overskud for året	Udloddet ud- bytte	Difference mellem overskud og udbytte	Akkumuleret difference
	2007	3.004.311 kr.	2.071.132 kr.	933.179,00 kr.	933.179,00 kr.
	2008	2.316.205 kr.	1.765.857 kr.	550.348,00 kr.	1.483.527,00 kr.
	2009	-208.281 kr.	1.024.153 kr.	-1.232.434,00 kr.	251.093,00 kr.
2010		1.121.540 kr.	926.182 kr.	195.358,00 kr.	446.451,00 kr.
2011		-163.162 kr.	807.388 kr.	-970.550,00 kr.	-524.099,00 kr.

Som det kan udledes af skemaet, genererede G1 i perioden 2007-2011 et samlet overskud (inkl. underskud i 2009 og 2011) på 6.070.613 kr., samtidig med at selskabet i samme periode deklarerede udbytte på i alt 6.594.712 kr. Selskabet deklarerede dermed 524.099 kr. mere i udbytte, end hvad selskabet genererede af overskud i perioden. Det fører derfor til, at 524.099 kr. ud af det deklarerede udbytte på 807.388 kr. i 2011 ikke tidligere er blevet beskattet hos B, og at beskatningen heraf derfor ikke vil være udtryk for dobbeltbeskatning.

Det bemærkes i den forbindelse, at Skatteministeriet med sin ændrede påstand har anerkendt, at Bs aktieindkomst for indkomståret 2011 skal nedsættes med 141.644,50 kr., hvilket svarer til halvdelen af differencen mellem det deklarerede udbytte på 807.388 kr. og ovennævnte 524.099 kr.

Skatteministeriet har på tilsvarende vis ændret sin påstand i As sag.

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagerne.

Rettens begrundelse og resultat

Rette indkomstmodtager

Indkomst, som opgjort efter statsskattelovens §§ 4 til 6, skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

A og B ejede hver halvdelen af H1 i de for sagerne relevante år. Det var A der i 1982 stiftede G1. Stiftelsesrettighederne blev ifølge det oplyste overdraget til G15 i 2005 efter instruks fra A. Af oplysningerne vedrørende G5 fremgår, at A var indsat som begunstiget, hvilket indebar, at han havde ret til fondens formue og afkast. Han var endvidere fondens "Protector", hvilket betød, at han kunne ændre på bestyrelses sammensætning og fondens vedtægter. Det må derfor lægges til grund, at A via sin bestemmende indflydelse i G5 var den reelle ejer af G1. Der er ikke ved overdragelse af stiftelsesrettighederne i G1 til G5 sket en reel ændring i ejerskabet til G1.

B var i G5 indsat som begunstiget efter As død, og han succederede i rollen som "Protector" efter A. Det kan derfor lægges til grund, at ejerne af H1 havde en økonomisk interesse i og en bestemmende indflydelse over G1 i de relevante år. H1 og G1 er derfor interesseforbundne parter.

At der er interessesammenfald mellem H1 og G1 bestyrkes ved, at der indtil oktober 2011 ikke var indgået en skriftlig aftale mellem H1 og G1, og at der først blev lavet en skriftlig aftale efter opfordring fra SKAT. Det forekommer usandsynligt, at to reelt uafhængige virksomheder skulle kunne gennemføre omfattende samhandel uden skriftlige kontrakter. Dertil kommer, at der i forbindelse med SKATs dataanalyse af H1s servere ikke blev fundet breve eller mails mellem H1 og G1, og der blev ikke fundet aftaler om størrelsen af H1s provision. Der blev derimod hos H1 i Y2-by fundet en skabelon på faktura med G1s logo på. Parternes forklaringer om, at H1 var handelsagent for G1, og at det reelt var G1, der var aftalepart i forhold til kunderne, tilsidesætter derfor som utroværdige. På denne baggrund har H1 bevisbyrden for, at H1 ikke var rette indkomstmodtager af indkomsten optjent i G1.

Det fremgår af forklaringen fra B, som han afgav i forbindelse med SKATs revisionsbesøg den 23. februar 2012, at H1 udførte alt arbejdet i forbindelse med indgåelse af kontrakterne med alle parter, og at H1 selv fastsætter den provision, som G1 skulle betale til H1. Af de fremlagte kontrakter med rederierne fremgår, at Bs personlige involvering i H1 var af afgørende betydning for aftalerne. På baggrund af de fremlagte regnskaber fra G1 og Bs forklaring til SKAT må det endvidere lægges til grund, at der i G1 alene blev udført fakturering efter instruks fra H1 og mindre administrative funktioner. Der er ingen dokumentation for ansatte i G1, og der er ifølge regnskaberne ingen anlægsaktiver i G1 bortset fra kontormøbler værdiansat til 0,13 euro. På denne baggrund har H1 ikke løftet bevisbyrden for, at det ikke var H1, der var rette indkomstmodtager, og retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse i sagen vedrørende H1 (BS-12745/2019-VIB) til følge.

Som følge heraf tages As og Bs principale påstande i deres sager (BS-12748/2019-VIB og BS-12750/2019-VIB) ikke til følge.

As og Bs subsidiære påstande

Der er som tidligere anført enighed mellem parterne om, at A og B hver skal beskattes med halvdelen af indkomsten i H1, som svarer til indkomsten i G1 efter reglerne om maskeret udbytte i perioden 2006 til 2012, jf. ligningslovens § 16 a, stk. 1 og 2, og personskattelovens § 4 a, stk. 1.

A og B har ikke indbragt Skattestyrelsens afgørelser i de hjemviste sager for så vidt angår indkomstårene 2006 til 2009, mens Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle, for så vidt angår indkomstårene 2010 og 2012. Der er derfor alene uenighed mellem parterne om den beløbsmæssige opgørelse af indkomståret 2011. Der er enighed om, at G1s regnskaber for perioden kan lægges til grund.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 4. juni 2019, at A og B for 2011 skal aktieindkomstbeskattes med 403.694 kr. Skatteministeriet har påstået indkomsten for 2011 nedsat med 141.644,50 kr. Aktieindkomsten for 2011 skal herefter ifølge Skatteministeriet fastsættes til 262.049,50 kr. for A og 262.049,50 kr. for B.

A og B har påstået aktieindkomsten for 2011 nedsat til 0 kr. og har til støtte herfor anført, at beskatning af udlodning i 2011, hvor G1 havde underskud, vil medføre at samme indkomst bliver beskattet flere gange.

På baggrund af de fremlagte oplysninger i G1s regnskaber om overførte overskud fra perioden forud for 2006 sammenholdt med oplysninger om forholdet mellem overskud og deklarerede udbytter for perioden 2007 til 2011 er der ikke grundlag for at fastslå, at beskatning af udlodning i 2011 på 262.049,50 kr. for A og for B vil medføre en dobbeltbeskatning som påstået af dem. Retten tager på den baggrund Skatteministeriets påstand vedrørende den subsidiære påstand til følge, således at As og Bs aktieindkomst for 2011 nedsættes med 141.644,50 kr.

H1 har tabt sagen, og A og B har i det væsentlige tabt deres sag. H1, A og B skal derfor in solidum betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagernes værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 250.000 kr. Der er også tillagt betydning, at de tre sager har været behandlet sammen.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes i BS-12745/2019-VIB

Skatteministeriet tilpligtes i BS-12748/2019-VIB at anerkende, at As aktieindkomst nedsættes med 463.091 kr. for indkomståret 2010, med 141.644,50 kr. for indkomståret 2011 og med 7.742,50 kr. for indkomståret 2012.

Skatteministeriet tilpligtes i BS-12750/2019-VIB at anerkende at B aktieindkomst nedsættes med 463.091 kr. for indkomståret 2010, med 141.644,50 kr. for indkomståret 2011 og med 7.742,50 kr. for indkomståret 2012.

H1, A og B skal in solidum til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 250.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Skatteforlaget

Dokumentets metadata

Rette indkomstmodtager - maskeret udbytte

Sag BS-12745/2019-VIB

Sag BS-12748/2019-VIB

Sag BS-12750/2019-VIB

Sagernes baggrund og parternes påstande

Oplysningerne i sagen

21 DEC. 2018

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

Nye oplysninger fra SKAT ved indlæg af 19. november 2014

Repræsentantens indlæg af 19. december 2014

Oplysninger fra kontormødet den 19. august 2016

Landsskatterettens afgørelse

21 DEC. 2018

SKATs afgørelse

Afgørelse fra Landsskatteretten

SKATs afgørelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgørelse fra Landsskatteretten

SKATS afgørelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006

Indkomståret 2007

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

Indkomståret 2012

Forklaringer

Parternes synspunkter

3.1 H1 og G1 er ikke interesseforbundne parter

3.2 Samarbejdet mellem H1 og G1

3.3 Aktiviteten i G1 er både reel og væsentlig

3.1 H1 og G1 er interesseforbundne

3.2 H1 er rette indkomstmodtager af de indtægtsførte indkomster i G1 i indkomstårene 2006-2012

3.1 Den principale påstand

3.1.1 H1 og G1 er ikke interesseforbundne parter

3.1.2 Samarbejdet mellem H1 og G1

3.1.3 Aktiviteten i G1 er både reel og væsentlig

3.2 Den subsidiære påstand

3.1 H1 og G1 er interesseforbundne

3.2 H1 er rette indkomstmodtager af de indtægtsførte indkomster i G1 i indkomstårene 2006-2012

3.3 Bs subsidiære påstand

Rettens begrundelse og resultat