Dokumentets metadata

Dokumentets dato:20-06-2023
Offentliggjort:06-07-2023
SKM-nr:SKM2023.318.SR
Journalnr.:23-0036131
Referencer.:Selskabsskatteloven
Ejendomsværdiskatteloven
Statsskatteloven
Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Forening - udenlandsk fritidsbolig - familie

Spørger er medlem af en forening. Foreningens medlemskreds består af en række familiemedlemmer, der sammen har erhvervet et sommerhus i X-land. Spørger ønskede svar på, om han er personlig medejer af sommerhuset og i så fald, hvad det betyder i forhold til ejendomsværdiskat og fradrag for renteudgifter.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger er personlig medejer af det x-landske sommerhus. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at han skal betale ejendomsværdiskat efter sin ejerandel og at han kan fratrække en procentvis andel af renteudgifter til et x-landsk realkreditlån. Skatterådet afviste dog at svare på, hvordan spørger skal afgive oplysningerne om samejet om ejendommen, idet der alene kan gives bindende svar på spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at jeg er personligt medejer af den udenlandske ejendom og ejendommen ikke ejes af Foreningen?
  2. Hvis der svares ja til spørgsmål 1, kan det så bekræftes at jeg skal betale dansk ejendomsværdiskat af ejendommen?
  3. Hvis der svares ja til spørgsmål 1 og 2, kan det så bekræftes, at jeg skal indberette på samme vis i årsopgørelsen, som jeg gør som medejer af et dansk boligfællesskab/boligkollektiv med sameje, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, hvor jeg angiver den procentdel som jeg ejer og dermed betaler min andel af ejendomsværdiskatten?
  4. Hvis der svares ja til spørgsmål 1, kan det så bekræftes, at jeg kan fratrække min procentvise andel af renteudgifterne til det udenlandske realkreditlån?

Svar

  1. Ja
  2. Ja
  3. Afvises
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Jeg er medlem/andelshaver af en frivillig forening (Foreningen), som er en forening bestående af en række familiemedlemmer, som sammen har erhvervet et sommerhus i X-land.

Foreningens formål er, som det fremgår af de til anmodningen vedlagte vedtægter, at eje og administrere ejendommen som et sameje. Vi udlejer ikke og huset anvendes kun som sommerhus af foreningens medlemmer.

Af Foreningens vedtægter fremgår det bl.a.:

En advokat har tidligere orienteret os om, at foreninger, der ejer sommerhuse i udlandet ikke skal betale dansk ejendomsværdiskat. Men efter at have læst vejledningen på Skats hjemmeside om ejendomsværdiskat af udenlandsk ejendom mener jeg, at han må tage fejl.

Det bemærkes, at i X-land er Foreningen registreret som ejer af ejendommen. Der er ikke foretaget fradrag for renteudgifter i X-land vedrørende ejendommen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Jeg forventer, at mine spørgsmål besvares med et ja.

Jeg vurderer, at det må være samme regler som gælder boligkollektiver/boligfællesskaber, der sammen via en forening ejer ejendom til beboelse for foreningens medlemmer i Danmark, hvor ejerne skattemæssigt anses for at eje ejendommen i sameje.

Dog er jeg blevet gjort opmærksom på byrettens dom i SKM2019.384.BR. I dommen blev en andelsboligforening ikke karakteriseret som et boligkollektiv (sameje), men som et selvstændigt skattesubjekt.

Skattestyrelsens og Vurderingsstyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger er personligt medejer af den udenlandske ejendom og ejendommen ikke ejes af Foreningen.

Begrundelse

Det er oplyst, at spørger er medlem af Foreningen.

Spørger oplyser, at Foreningens medlemmer består af en række familiemedlemmer, som sammen har erhvervet et sommerhus i X-land.

De vedlagte vedtægter er ikke dateret, men ifølge Erhvervsstyrelsens registrering er Foreningens startdato den x. xxxx 202x. Foreningen er registreret som en frivillig forening.

Skattestyrelsen bemærker, at en forening kan være et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Sådanne foreninger skal afgrænses over for sammenslutninger uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier, samejeoverenskomster m.v.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager/medlem.

Vurderingen heraf må afgøres på baggrund af sammenslutningens/foreningens vedtægter i overensstemmelse med de retningslinjer, som Skatteministeriet i TfS 1984, 434 DEP har opstillet som karakteristiske for selvstændigt skattepligtige foreninger.

Ifølge Skattedepartementets udtalelse vil disse foreninger typisk være karakteriseret ved at en deltager kun hæfter med sit indskud, at der er en flerhed af deltagere, ved en skiftende deltagerkreds, at optagelsen af nye deltagere sker efter objektive kriterier eller eventuelt er helt fri. En deltagers udtræden er endvidere uden retslig betydning for sammenslutningen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue. En forening er således også karakteriseret ved, at sammenslutningen består i uændret form på trods af at deltagerkredsen kan udskiftes løbende.

I Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.D.1.1.12 er der opstillet følgende kriterier der indikerer, at der er tale om en forening, som er et selvstændigt skattesubjekt:

Og kriterier der indikerer, at der er tale om et interessentskab m.v., der ikke er et selvstændigt skattesubjekt:

Fra praksis kan bl.a. nævnes TfS 1990,30 LR, hvor Ligningsrådet svarede, at en "andelsboligforening" vedrørende et enfamilieshus skulle beskattes efter reglerne om ejendomme ejet i sameje og ikke som et selvstændigt skattesubjekt.

Ligningsrådet lagde bl.a. vægt på, at der til alle væsentlige beslutninger, herunder optagelse af nye medlemmer og eksklusion, krævedes enighed, at foreningen maksimalt kunne have 15 medlemmer, at foreningens formål vedrørte et enfamilieshus, at medlemmerne havde andel i foreningens formue i forhold til deres indskud, og at hvert medlem havde krav på en andel af foreningens formue - inkl. eventuelle værdistigninger på foreningens ejendom - ved udtræden af foreningen.

På denne baggrund anser Skattestyrelsen ikke, at Foreningen er et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, men at der derimod er tale om et sameje af sommerhuset, hvor skattepligten påhviler det enkelte medlem.

Der lægges vægt på, at Foreningens overordnede formål ikke er af ideel karakter, men derimod består af familiemedlemmer, der sammen har erhvervet sommerhuset der kan fungere som fritidsbolig for fortrinsvis foreningens medlemmer. Endvidere kan der som medlemmer af Foreningen kun optages personer, som Foreningens medlemmer finder egnede efter enstemmig vedtagelse på generalforsamling.

Der lægges endvidere vægt på, at medlemmer, ved udtræden, har krav på eventuelt indbetalt indskud og dermed krav på en andel af Foreningens formue.

Spørger har nævnt byretsdommen i SKM2019.384.BR, hvor en andelsboligforening efter en samlet konkret vurdering ikke kunne karakteriseres som et boligkollektiv (sameje), men at der var tale om et selvstændigt skattesubjekt.

Skattestyrelsen bemærker, at denne dom ikke ændrer på ovenstående vurdering. Dommen vedrører en andelsboligforening med en ejendom, der var opdelt i tre beboelseslejligheder. I nærværende sag er der tale om et sommerhus for familiemedlemmer. I dommen lagde retten navnlig vægt på, at aktuelle andelshavere, efter vedtægterne, ikke ville få del i et eventuelt overskud ved salg af ejendommen i henhold til deres andel, men at overskuddet skal deles mellem både aktuelle og tidligere medlemmer af foreningen. Tilsvarende fremgår ikke af nærværende vedtægter for Foreningen.

Som nævnt ovenfor lægges der her bl.a. vægt på, at Foreningens overordnede formål ikke er af ideel karakter og at medlemmer, ved udtræden, har krav på eventuelt indbetalt indskud og dermed krav på en andel af Foreningens formue, jf. den nævnte praksis i TfS 1990,30 LR og de retningslinjer, som Skatteministeriet i TfS 1984, 434 DEP har opstillet.

Det kan dermed bekræftes, at spørger, i skattemæssig henseende, er medejer af den udenlandske ejendom og at ejendommen ikke ejes af Foreningen.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at spørger skal betale dansk ejendomsværdiskat af ejendommen.

Begrundelse

Skattestyrelsen har i spørgsmål 1 bekræftet, at spørger i skattemæssig henseende er medejer af den udenlandske ejendom og at ejendommen ikke ejes af foreningen.

Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 2 påhviler ejendomsværdiskatten personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4, beliggende i Danmark. For fuldt skattepligtige personer omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 13 betales der ejendomsværdiskat af den andel af ejendommen som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen, når denne ejes i sameje med andre.

Ejendommen i nærværende sag ejes i skattemæssig henseende af spørger og familiemedlemmer i sameje. Spørgers del af ejendommen, som efter ejendomsværdiskattelovens § 13 skal beskattes, anses for at være den del, som svarer til hans ejerandel af foreningen/andelsselskabet, jf. SKM2019.198.SR og SKM2007.491.SR.

Da der er tale om et sameje om en fritidsejendom beliggende i X-land og spørger er fuldt skattepligtig i Danmark, vil den ejendom, spørger ejer en del af, være omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1 nr. 11. Spørger skal derfor betale ejendomsværdiskat af ejendommen.

Når ejendommen ejes i sameje, betales ejendomsværdiskatten efter ejerandel, jf. ejendomsværdiskattelovens § 13, samt SKM2019.198.SR og SKM2007.491.SR.

Indstilling

Vurderingsstyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, om spørger skal indberette på samme vis i årsopgørelsen, som spørger er medejer af et dansk boligfællesskab/boligkollektiv med sameje, der ikke er et selvstændigt skattesubjekt, hvor der dermed angives den procentdel som spørger ejer og spørger betaler sin andel af ejendomsværdiskatten.

Begrundelse

Ifølge skatteforvaltningslovens § 21 kan enhver hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet.

Det følger heraf, at det der alene kan gives bindende svar på spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition, Det betyder, at svaret skal have karakter af en forvaltningsafgørelse om en skatteretlig virkning.

Som følge heraf, kan der ikke gives bindende svar om, hvordan spørger skal afgive oplysningerne om samejet om ejendommen således, at der kan betales ejendomsværdiskat af ejerandelen, jf. SKM2019.538.SR og Den juridiske vejledning afsnit A.A.3.2.

Indstilling

Vurderingsstyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 afvises.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at jeg kan fratrække min procentvise andel af renteudgifterne til det udenlandske realkreditlån.

Begrundelse

Det fremgår af Foreningens vedtægter, at der på stiftelsestidspunktet er optaget et bank- og realkreditlån. Skattestyrelsen har ikke modtaget kopi af lånedokumenter eller lignende.

Renteudgifter er fradragsberettigede efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Det følger af bestemmelsen, at rentefradraget tilkommer den, der hæfter for den gæld, som renteudgifterne vedrører.

Ved renteudgifter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Det er en forudsætning for fradrag, at der er tale om reelle renteudgifter, og at der er tale om et retligt forpligtende gældsforhold. Se Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.11.2.1.

Skattestyrelsen lægger til grund, at de omhandlende renteudgifter opfylder betingelserne for fradrag.

Det er en betingelse for fradrag for renteudgifter, at debitor hæfter direkte for gælden overfor kreditor, og at den skattepligtige er juridisk debitor i skyldforholdet.

Der kan f.eks. henvises til SKM2003.351.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en ejerforening ikke kunne anses for en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og et medlem af foreningen derfor, som udgangspunkt, havde fradrag for renteudgifter vedrørende gæld optaget i foreningens navn i henhold til fordelingstal, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Der kan også henvises til SKM2013.900.SR, hvor Skatterådet fandt, at det var medlemmerne af en ejerforening, der var berettiget til at fratrække deres forholdsmæssige andel af renteudgifterne vedrørende byggelån, idet det omhandlede byggelån var optaget af ejerforeningen på medlemmernes vegne, og medlemmerne hæftede personligt og solidarisk for byggelånet.

Som anført ved Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 1 anses Foreningen ikke for et selvstændigt skattesubjekt, men at der derimod er tale om en aftale om sameje mellem medlemmerne/deltagerne. Det er derfor ikke Foreningen der, i skattemæssig henseende, kan anses for debitor i skyldforholdet. Det er derimod, som udgangspunkt, de enkelte medlemmer i Foreningen, der anses for debitorer.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvordan fordelingen af hæftelsen skal være, når flere sammen har lånt penge.

Hvis der hæftes pro rata for et fælles lån, kan hver især foretage fradrag for den del af renteudgifterne, der hæftes for. Hvis man f.eks. hæfter pro rata for halvdelen af lånet, kan man fratrække halvdelen af renteudgifterne.

Er der solidarisk hæftelse, hvilket der ofte er ved belåning af fast ejendom med flere debitorer, er det vanskeligt at afgøre, hvem der skal have fradrag for renteudgifter, da det i praksis er accepteret, at der ved aftale mellem debitorerne kan ske en forskydning af hæftelsen mellem parterne med den konsekvens, at rentefradragsretten forskydes tilsvarende. Forskydningen kan f.eks. indebære, at kun en part har fradrag for renter, selvom flere hæfter overfor kreditor.

Se Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.11.2.2.4.

Som nævnt har Skattestyrelsen ikke modtaget lånedokumenter eller andre aftaler, der kan afklare hæftelsesforholdet. Ud fra de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at det er Foreningen, der formelt fremtræder som eneste debitor i forhold til lånet og at der ikke er aftaler om de enkelte medlemmers hæftelsesforhold udover de modtagne vedtægter.

Det fremgår af vedtægternes § 3, stk. 4, at der påhviler alle medlemmer samme rettigheder og forpligtelser. Det fremgår dog også, at det enkelte medlem hæfter med sit indskud (vedtægternes § 8, stk. 2) og at ved opløsning af Foreningen skal et evt. provenu fordeles blandt medlemmerne i forhold til deres indskud samt at underskud deles ligeligt (vedtægternes § 13, stk. 3).

På dette grundlag anser Skattestyrelsen, at medlemmerne hæfter pro rata for det optagne lån og at udgangspunktet er, at de hver især kan få fradrag for den del af renteudgifterne, de hæfter for.

Det kan dermed bekræftes, at spørger kan fratrække sin procentvise andel af renteudgifterne til lånet, jf. bl.a. SKM2003.351.LSR. Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til størrelsen af den procentvise andel.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja"

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens og Vurderingsstyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven

§ 1, stk. 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Praksis

SKM2019.384.SR

Sagsøgerne var andelshavere i andelsboligforeningen G1 og havde med henvisning til administrativ praksis om boligkollektiver foretaget fradrag for G1's renteudgifter til et realkreditlån.

Andelsboligforeninger er som udgangspunkt selvstændige skattesubjekter. Praksis om boligkollektiver er en undtagelse hertil og indebærer, at en andelsboligforening anses for at være skattemæssigt transparent, hvis andelsboligforeningen efter sin karakter må betragtes som et sameje. I så fald beskattes andelshaverne efter reglerne for ejendomme ejet i sameje.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at G1 ikke kunne karakteriseres som et boligkollektiv (sameje), men at der var tale om et selvstændigt skattesubjekt. Sagsøgerne kunne derfor ikke fradrage foreningens renteudgifter.

Retten lagde vægt på G1's vedtægter, hvoraf det fremgik, at overskud ved et salg af ejendommen ikke blot skulle fordeles mellem de aktuelle andelshavere i forhold til deres andel, men mellem både aktuelle og tidligere medlemmer af foreningen. Retten lagde også vægt på, at andelshaverne ifølge vedtægterne ikke kunne råde som ejere over deres andele ved overdragelse eller belåning, ligesom andelene ikke kunne gøres til genstand for kreditorforfølgning. Derudover havde de aktuelle andelshavere ikke fuld rådighed over foreningen, idet tidligere medlemmer skulle samtykke til visse vedtægtsændringer.

TfS 1990,30 LR

En »andelsboligforening« vedrørende et enfamilieshus, der maksimalt kunne have 15 medlemmer, som skulle hæfte personligt og solidarisk for foreningens gæld, kunne beskattes efter reglerne om ejendomme ejet i sameje.

TfS 1984, 434 DEP

Skattedepartementet har udtalt, at der ikke skattemæssigt er noget til hinder for at gennemføre en beskatning af andelsbrug efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Beskatning efter nævnte bestemmelse forudsætter, at der er tale om en selvstændig skattepligtig forening. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, og der svares skat med 40 pct. Foreningsmedlemmerne beskattes af arbejdsvederlag, som foreningen udbetaler.

Følgende forhold kan fremhæves som karakteristiske for en selvstændig skattepligtig forening. Den enkelte deltager hæfter kun med sit indskud. Der er mange deltagere. Deltagerkredsen kan skifte, således at nogle deltagere afløser andre.

Sammenslutningen styres af foreningsorganer, d.v.s. generalforsamling/repræsentantskab og en valgt bestyrelse.

Optagelse af nye deltagere (medlemmer) sker efter objektive kriterier, eventuelt er medlemsadgangen helt fri.

En deltagers udtræden er uden retslig betydning for sammenslutningens beståen og giver ikke den udtrædende krav på nogen del af dennes formue.

Drives landbruget i interessentskabsform, beskattes overskuddet hos de enkelte deltagere. En deltagers udtræden betragtes som opløsning af det bestående og stiftelse af nyt interessentskab. Den udtrædende har krav på en ideel anpart af interessentskabets aktiver, således at opløsningen medfører formuerealisation

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.D.1.1.12 Andre foreninger

(…)

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om et selvstændigt skattesubjekt, dvs. en forening mv. efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, lægges der vægt på en række kriterier, herunder hensigten med virksomheden samt indholdet af evt. vedtægter. Disse foreninger mv. er alene skattepligtige af specifikke dele af foreningens indkomst. Skattepligten omfatter således fx erhvervsmæssig indkomst, udlejning af fast ejendom mv., se nedenfor.

Regel

Bestemmelsen i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er en opsamlingsbestemmelse, der omfatter sammenslutninger, der på den ene side er selvstændige skattesubjekter, men på den anden side hverken omfattes af fondsbeskatningsloven, se afsnit C.D.9.1.3.3, bestemmelserne i SEL § 1, stk. 1, nr. 1-5c eller fritaget fra skattepligt i henhold til SEL § 3, stk. 1.

Afgrænsningen af disse selvstændige skattesubjekter over for sammenslutninger uden selvstændig skattesubjektivitet (interessentskaber, kommanditselskaber, partrederier mv.), hvor skattepligten i stedet påhviler den enkelte deltager, kan være vanskelig at foretage, da interessentskaber kan fremtræde med en organisation, der på et eller flere punkter ligner foreningers organisation.

Af væsentlig betydning for den skatteretlige kvalifikation er sammenslutningens vedtægter og hensigten med dens virksomhed under hensyn til dens selvstændighed i forhold til de enkelte deltagere.

Bemærk

Den objektive skattepligt omfatter alene indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Se hjemmel i SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Kriterierne til vurdering af, hvornår der er tale om en forening efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6

Udover de førnævnte kriterier kan nedenstående kriterier være af betydning for kvalifikationen. Det bemærkes, at intet enkelt af disse kriterier kan være ubetinget afgørende. Se desuden Skattedepartementets udtalelse i TfS 1984, 434 DEP, der opregner de for foreninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kendetegnende karakteristika. Det skal desuden understreges, at der er tale om en konkret vurdering af både vedtægter og sammenslutningens konkrete virke.

Kriterier der indikerer, at der er tale om en forening:

Kriterier der indikerer, at der er tale om et interessentskab (dvs. ikke et selvstændigt skattesubjekt):

(…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Ejendomsværdiskattelovens § 2

Ejendomsværdiskatten påhviler personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4, beliggende i Danmark. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Er en sådan person efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal denne dog kun betale ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark. Personer omfattet af kildeskattelovens § 3 er undtaget fra ejendomsværdiskatten.

Ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1

Ejendomsværdiskatten omfatter:

1) Ejendomme, som kun indeholder én selvstændig lejlighed.

(…)

11) Ejendomme af den i nr. 1-5, 9 og 10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland

Ejendomsværdiskattelovens § 13

Ejer den skattepligtige ejendommen i sameje med andre, betales kun ejendomsværdiskat af den del af ejendommen, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen. For ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2, betales dog ejendomsværdiskat af den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Bestemmelserne i §§ 6-10 finder kun anvendelse for ejere, der opfylder betingelserne i disse bestemmelser.

Praksis

SKM2019.198.SR

Skatterådet bekræftede, at den påtænkte P/S-konstruktion kunne anses for skattemæssigt transparent således, at de enkelte P/S-deltagere løbende skulle betale ejendomsværdiskat på baggrund af ejerskabet og benyttelse af de gennem P/S'et ejede ejendomme.

SKM2007.491.SR

Skatterådet bekræftede, at ejerforholdet fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem parterne, vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kan lægges til grund af de danske skattemyndigheder ved beregning af ejendomsværdiskat og indkomstskat i forbindelse med salg af ejendommen. Spørgere ejede en 1/6-del af ejendommen og skulle derfor beskattet af en 1/6-del af ejendomsværdiskatten.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Stk. 2. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.Bindende svar gives ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge en anmodning om et bindende svar for Skatterådet til afgørelse, jf. § 2, stk. 2, hvis

1) svaret vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige,

2) svaret vedrører større økonomiske værdier,

3) svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen,

4) der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig rækkevidde eller

5) sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse

Praksis

SKM2019.538.SR

Skatterådet bekræftede, at en tysk investeringsfond skulle anses for et selvstændigt skattesubjekt efter en dansk skatteretlig vurdering. Det var herefter investeringsfonden og ikke investorerne, der var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af investeringsfondens investeringer i Danmark.

Skatterådet afviste derimod spørgsmålet om oplysningspligt, idet spørgsmålet faldt uden for det område, hvorom der kunne gives bindende svar efter skatteforvaltningslovens § 21.

Den juridiske vejledning afsnit A.A.3.2

(…)

Begrænsningen til spørgsmål, der drejer sig om den skattemæssige virkning af en disposition, betyder, at svaret skal have karakter af en forvaltningsafgørelse om en skatteretlig virkning. Som følge heraf kan der ikke gives bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed, gebyrer og forrentning, inddrivelse, straf eller om udøvelse af kontrol. Der kan heller ikke gives bindende svar om indberetningspligt, i og med at der ikke er tale om en skattemæssig virkning af en disposition. Se SKM2012.259.SR og SKM2013.474.SR. Der kan heller ikke gives bindende svar om indeholdelsespligt, se SKM2013.783.SR, der drejede sig om indeholdelsespligt ved arbejdsudleje. Der gives heller ikke bindende svar omkring oplysningspligt. Se SKM2019.538.SR.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Statsskatteloven

§ 6, stk. 1. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage

(…)

e) renter samt hvad der er anvendt til blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst. Derimod kan ikke fradrages, hvad der af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.

Praksis

SKM2003.351.LSR

Et medlem af en ejerlejlighedsforening kunne fradrage sin andel af renteudgifterne vedrørende et realkreditlån, der var optaget af ejerlejlighedsforeningen til finansiering af ejendommen, idet fradragsretten ikke tilkom foreningen, men de enkelte medlemmer af foreningen.

SKM2013.900.SR

Medlemmer af ejerforening blev anset berettiget til at fratrække deres forholdsmæssige andel af renteudgifterne vedrørende byggelån.

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.11.2.1 Hvad er renteudgifter?

(…)

Regel (definition)

Hverken statsskatteloven eller anden skattelovgivning indeholder en definition af, hvad renteudgifter er, men praksis har skabt en almindelig rentedefinition.

Ved renteudgifter forstås et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld for at stille kapital til disposition.

Ved vurderingen af, om renten opfylder rentedefinitionen, lægges der vægt på, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører. Hvis afkastet først fastsættes efter begyndelsen af den periode, den vedrører, er der ikke tale om en renteudgift, men et kurstab.

Bemærk

Det er en forudsætning for at få fradrag for renteudgifter, at der dels er tale om reelle renteudgifter, og at der er tale om et retlig forpligtigende gældsforhold.

(…)

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.A.11.2.2.4 Gælden påhviler den skattepligtige

(…)

Regel

Der foreligger kun et gældsforhold for den debitor, der hæfter direkte for gælden over for kreditor.

Uanset at debitor lægger rentebetalingen over på andre, kan retten til at foretage fradrag for renter ikke overføres. Se fx LSRM 1975.175.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvordan fordelingen af hæftelsen skal være, når flere sammen har lånt penge. Fx fordi de ejer en fast ejendom sammen.

Hvis det kun er den ene, som hæfter for et lån, er det kun denne, der kan få fradrag for renteudgifter, uanset at ejendommen, som lånet er brugt til at købe, og som er stillet til sikkerhed for lånet, ejes af begge.

Hvis de hæfter pro rata for et fælles lån, kan de hver især foretage fradrag for den del af renteudgifterne, de hæfter for. Hvis de fx hæfter pro rata for halvdelen af lånet, kan de hver især fratrække halvdel af renteudgifterne.

Er der solidarisk hæftelse, hvilket der ofte er ved belåning af fast ejendom, er det vanskeligt at afgøre, hvem der skal have fradrag for renteudgifter, da det i praksis er accepteret, at der ved aftale mellem debitorerne kan ske en forskydning af hæftelsen mellem parterne med den konsekvens, at rentefradragsretten forskydes tilsvarende. Forskydningen kan indebære, at kun den ene part har fradrag for renter, selvom begge stadig hæfter overfor kreditor.

Pro rata hæftelse

At hæfte pro rata betyder, at debitor hæfter for et krav, der er begrænset til en bestemt andel af det samlede krav. Hvis fx to debitorer hver hæfter for halvdelen af kravet, kan kreditor kun kræve, at hver debitor betaler sin halvdel af gælden.

Solidarisk hæftelse

Hvis der er solidarisk hæftelse, kan kreditor kræve det fulde beløb betalt af hver enkelt skyldner.

(…)