Dokumentets metadata

Periodisering af indtægter og fradrag for driftsomkostninger

Sagen angik, om indtægter fra to fakturaer skulle periodiseres i indkomståret 2009 eller indkomståret 2010. Sagen angik endvidere, om sagsøgeren var berettiget til fradrag for en række forskellige udgifter. Derudover angik sagen en række formelle spørgsmål, herunder bl.a. om et spørgsmål om sagsøgerens momsansættelse kunne prøves og inddrages i sagen, jf. den dagældende skatteforvaltningslovs § 48, stk. 1. Retten lagde til grund, at de omtvistede fakturaer var udstedt den 19. december 2009 og den 29. december 2009, hvor honorarkravene var afregningsmodne. Det forhold, at sagsøgeren havde en forventning om, at der ville blive rejst en indsigelse overfor kravene, kunne ikke medføre en udskydelse af beskatningstidspunktet. Retten fandt derfor, at honorarkravene skulle indtægtsføres i indkomståret 2009, hvor sagsøgeren havde erhvervet endelig ret til kravene. Med hensyn til spørgsmålet om fradrag for driftsomkostninger fandt retten, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at selskabet var berettiget til yderligere fradrag. Retten fandt desuden, at der ikke forelå forhold, som undtagelsesvis kunne medføre, at spørgsmålet om moms kunne inddrages i sagen, jf. den dagældende skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt. Retten tog på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand vedrørende indkomstskat samt Skatteministeriet afvisningspåstand vedrørende moms til følge.

Sag BS-24550/2020-KOL

H1

Cvr. ...11 (tidligere H1)

(v/ advokat Karsten Thomas Henriksen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Denne afgørelse er truffet af retsassessor Laila Skov Kunst.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 13. november 2019.

Sagen drejer sig om sagsøgers forhøjelse af skattepligtige indkomst for 2009 og skattefradrag for 2009.

Parterne fremsatte følgende endelige påstande

Sagsøger, H1, har under denne sag den 12. december 2022 nedlagt følgende påstand:

Påstande vedrørende indkomstskat:

Der nedlægges principalt påstand om at H1' skattepligtige indkomst for 2009 nedsættes til -12.812 kr.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at H1 skattepligtige indkomst for 2009 nedsættes til et beløb højere end -12.812 kr., efter rettens nærmere skøn.

Der nedlægges mere subsidiært påstand om, at sagen, for så vidt angår indkomstskat, hjemvises til Skattestyrelsen, alternativt til Skatteankestyrelsen eller alternativt til Landsskatteretten, til ny behandling.

Påstande vedrørende moms:

Der nedlægges principalt påstand om, at H1' købsmoms for 2009 forhøjes med 44.000 kr. - og derudover skal salgsmomsen/købsmomsen konsekvensreguleres som følge af reguleringen af omsætningen og udgifterne

Der nedlægges subsidiært påstand om, at H1 købsmoms og salgsmoms for 2009 fastsættes af retten efter rettens nærmere skøn.

Der nedlægges mere subsidiært påstand om, at sagen, for så vidt angår moms, hjemvises til Skattestyrelsen, alternativt til Skatteankestyrelsen eller alternativt til Landsskatteretten, til ny behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har under denne sag den 24. november 2022 nedlagt følgende påstand:

Indkomstskat:

Frifindelse, dog således at Skatteministeriet anerkender, dels at H1 kan undlade at indtægtsføre 41.717,34 kr. i indkomståret 2009, dels at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 927,75 kr.

Moms:

Principalt: Afvisning.

Subsidiært: Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger H1, selvangav for indkomståret 2009 sin skattepligtige indkomst med 113.476 kr.

Den 28. maj 2013 forhøjede SKAT virksomhedens skattepligtige indkomst med 403.695 kr. til 517.171 kr.

Den 8. oktober 2019 traf Landsskatteretten afgørelse i klagesagen over SKATS afgørelsen af 28. maj 2013 for sagsøgers indkomstår 2009.

Sagsøgers skattepligtige indkomst blev af Landsskatteretten nedsat med 201.527 kr. til en skattepligtig indkomst på 315.914,00 kr.

Sagsøger påstår sin skattepligtige indkomst nedsat yderligere til minus 12.812,00 kr., da sagsøger gør gældende, at virksomheden har fradragsret for udgifter på henholdsvis 34.424 kr. og 37.151 kr. som driftsomkostninger der skal fradrages i indkomståret 2009.

(…)

Herudover gør sagsøger gældende, at den skattepligtige indkomst for 2009 skal nedsættes, da faktura XX udstedt den 19. december 2009 til IJ på 121.538,00 kr. ex. moms og faktura XX udstedt den 29. december 2009 til JK på 93.895 kr. ex. moms. og som SKAT har truffet omkostningsafgørelse i skal indtægtsføres i 2010, hvor SKATS rimelighedsvurdering forelå og ikke 2009.

(…)

Sagsøgte har anerkendt, at et beløb på 9.413,60 kr. ekskl. moms for den af SKAT

"bestridte" del af faktura til KL udstedt den 12. juni 2009 til KL og hvor SKAT den 12. august 2009 traf SKAT afgørelse om at nedsætte det godtgørelsesberettigede beløb kan undlades at indtægtsføres i indkomstår 2009.

Sagsøgte har anerkendt, at et beløb på 32.303,74 kr. ekskl. moms for den af SKAT "bestridte" del af fakturaen til LM udstedt den 24. marts 2009 og hvor SKAT den 8. september 2009 traf afgørelse om at nedsætte det godtgørelsesberettigede beløb kan undlades at indtægtsføres for indkomståret 2009.

Det samlede beløb som sagsøgte har anerkendt, at der kan undlades at indtægtsføres, udgør for de to fakturaer samlet 41.717,34 kr. for indkomståret 2009.

Sagsøgte har endvidere anerkendt, at 927,75 kr. som udgør et bankgebyr kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Sagsøgte har ikke anerkendt, at øvrige afviklingsmodne fakturabeløb, der ikke er bestridt af debitor eller kan sidestilles som "bestridt" i indkomståret, kan indtægtsføres i et andet indkomstår med et nedsat beløb ud fra et senere af SKAT fastsat godtgørelsesberettiget beløb, men skal medtages med det fulde beløb i det indkomstår, hvor der er opnået et retskrav og en endelig erhvervelse til beløbet.

Ad moms fradrag for år 2009

Det fremgår af faktura XX af den 1. juli 2009, at sagsøger blev afkrævet betaling for leje af arbejdskraft med et beløb på 176.000 kr. med tillæg af moms på 44.000 kr. i alt 220.000 kr.

(…)

Landsskatteretten traf i sin afgørelse bestemmelse om, at afholdte udgifter til [red. fjernet virksomhedsnavn] kunne godkendes som fradrag for udgifter til fremmed arbejde på 176.000 kr. Landsskatteretten anførte for momsen, at der var ikke grundlag for at godkende momsen fratrukket i skatteregnskabet, selvom selskabet ikke havde fratrukket beløbet i momsregnskabet.

Sagsøger har oplyst, at der er søgt om genoptagelse af momsregnskabet for 2009, men har fået afslag.

Forklaringer

MN har afgivet forklaring.

MN har bl.a. forklaret, at han er ansat som direktør i H1, og selskabet tidligere har heddet H1. Han har været eneanpartshaver, men er det ikke længere.

Til udgiftsposten på de 34.424 kr. forklarede afhørte, at SKAT havde godkendt dette fradrag, men Landsskatteretten havde ikke godkendt det. Landsskatteretten havde bemærket, at fakturaen var udstedt i 2008, og derfor ikke kunne fratrækkes i 2009. Der var imidlertid tvist om betaling af beløbets størrelse, og dette blev først afklaret i 2009. Det, som var tvisten omhandlede, var honorarets størrelse til advokatbistand. Han kan ikke dokumentere tvisten. Der har sikkert været en mailkorrespondance, men han har ikke gemt denne. Der er tale om en driftsudgift.

Ad fremlagt kvittering på 14.000 Y1-landske Y1-valuta forklarede afhørte, at han var både en privat rejse og en forretningsrejse i Y1-land, hvorunder han købte en taske til computeren til forretningsbrug. Kvitteringen af 19. juli 2009 er fra butikken NP, som er en forretning, hvor man kan købe tilbehør bl.a. til telefoner og computere m.v.

Han har også haft en udgift til repræsentation på 206 kr. Han har ikke fremlagt noget bilag på det, men SKAT har haft et bilag i sin besiddelse. Udgiften indgår i den oplyste samlede udgift på 34.424 kr. for indkomstår 2009.

Ad momsen forklarede afhørte, at SKAT i deres afgørelse ikke godkendte fradrag for leje af arbejdskraft, men det gjorde Landsskatteretten. Landsskatteretten godkendte, at han kunne fratrække 176.000 kr. Baggrunden for at han ikke kunne fratrække de resterende 44.000 kr., der udgør momsen, er, at momsen ikke er en udgift. Det var en fejl, at han i sin tid ikke havde taget momsfradraget ud af udgiften. Han var kommet til at fratrække det fulde beløb på 220.000 kr. Han havde over for Skatteankestyrelsen gjort opmærksom på tvisten omkring momsen, men den pågældende medarbejder i Skatteankestyrelsen havde sagt, at hun ikke kunne tage sig af momsen. Dette skulle en anden afdeling. Han fik at vide, at det ikke var hendes opgave. Hans momsregnskab blev forhøjet med 44.000 kr. Han har betragtet det som en svipser fra Landsskatterettens side, at de ikke samtidig med, at de godkendte fradrag for udgift på 176.000 kr., tog sig af momsdelen. Han havde over for Skatteankestyrelsen gjort opmærksom på, at de også skulle rette fejlen for så vidt, angår momsen. Han havde gjort opmærksom på, at SKAT ikke kun kan rette den del af fejlen, der gavner SKAT. Han var fremkommet med sine bemærkninger den 11. juni 2018 med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Han tog ikke fradraget i sin tid som følge af en forglemmelse.

Ad udgiftsposten på 37.151 kr. forklarede afhørte, at både SKAT og Landsskatteretten har betragtet det som maskeret udbytte, men Landsskatteretten har i en afgørelse fra 2016 sagt, at det skulle betragtes som løn. Landsskatterettens kendelse af 2019 overruler afgørelsen fra 2016 og siger, at der er tale om udbytte. Han mener, man skal være konsekvent og betragte udgifterne på de 37.151 kr. som løn og ikke udbytte, og at der er fradragsret for beløbet som en driftsomkostning hos virksomheden.

Til fakturaen fra G4 af 11. december 2008 forklarede afhørte, at der er tale om en driftsudgift for køb af fjernelse af spyware og virus. Han havde over for G4 protesteret over fakturaens størrelse, og der blev sendt en ny faktura i januar 2019. Han fik efterfølgende at vide af G4, at denne ikke kunne ændre datoen på fakturaen.

Baggrunden for at han ikke kan fremlægge yderligere bilag er, at G4 havde hans computer, og derfor blev udgiften betalt af ham privat, men det var på vegne af firmaet. På udgiftsposterne fra post nr. 6 til post nr. 19 har han i selskabets årsrapport for 2009 angivet det samlede beløb på 49.245 kr. som B-honorering. Det er hans opfattelse, at Landsskatteretten i afgørelsen fra 2016 har godkendt dette som løn og fradragsberettiget, men at dette i 2019-afgørelsen ændres til at blive ansat som udbytte.

Ad udgiften på 400 kr. benævnt "gebyr inkasso G1" forklarede afhørte, at selskabet havde fået en stævning fra G1. Han har betragtet udgiften på inkassogebyr 100 kr. udgift til fremmed inkasso 300 kr. og advokatomkostninger på de 300 kr., som han i sin opgørelse har opgjort til 240 kr. under post 26 betragtet dette som driftsudgifter. Udgifter til advokat skal godkendes som driftsudgift.

Ad udgiftsposten på 300 kr. til gebyr til bindende ligningssvar forklarede afhørte, at han havde en klient, som boede i udlandet, og sagsøger havde betalt gebyr for denne. Han har fratrukket det som en driftsomkostning. Han har ikke forsøgt at få det refunderet hos klienten.

Ad post 22, X på beløb 1.988,83, forklarede afhørte, at der er tale om standardkontrakter, der kan downloades. Han har ikke købt 10 licenser, selv om det på bilaget fremgår, at der er betalt for additional 5 users license x 2. Det er kun ham, der har brugt materialet og ikke andre selskaber.

Ad post 23, IT-back-up, kr. 570,05 Der er tale om et it-back up system. Det er en driftsomkostning i selskabet. Brugernavnet "[red. fjernet mailadresse]" bliver kun brugt af sagsøger H1.

Ad post 24, domænenavn kr. 1.038,40 forklarede afhørte, at der er tale om 4 domænenavn X, X1, X2 og X3. Det har kun været sagsøgers domænenavne. Han kan ikke umiddelbart give nogen forklaring på, hvorfor der findes to fakturaer med nr. 147 fra G2. Jf. ekstraktens side 159 og side 161. Han ønsker ikke fradrag to gange. I august 2009 skete overdragelse af domænenavne og viderefakturering til H1. Der er ingen aktivitet i G3. Han har ikke fået fradragsret for 2009.

Ad udgiften til køb af skuffeselskab på 2.400 kr. forklarede afhørte, at en af hans kunder skulle bruge et anpartsselskab. Et beløb på 125.000 kr. for anpartsselskabet og 3.000 kr. for advokatudgifter blev betalt af selskabet. Beløbet blev overført til PO. PO er ikke G3. Selv om PO skifter til nyt navn den 1. februar 2008 til G3.

Ad udgiftsposterne 25-28 forklarede afhørte, at der er tale om beskyttelse af computeren. Der er tale om antivirusprogrammer. Der er tale om driftsomkostninger. Til brug i virksomheden havde han en bærbar computer, en computer derhjemme og en computer i virksomheden.

Ad post 29 forklarede afhørte, at udgiften på 223 kr. vedrører VPN løsning, og det var vigtigt, at virksomheden kunne færdes sikkert på nettet. Der er tale om en driftsomkostning.

Ad post 30 forklarede afhørte, at der var tale om en udgift til et nyt CMS-system. Hans steddatter, QS, lavede en konvertering og gennemgang af nyt CMS-system. Han mener, der blev udstedt en check til betaling herfor. Afhørte bekræfter, at hans ekskone hedder SV jf. ekstraktens side 207. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor der på overførsel af 3.500,00 kr. til hans steddatter jf. kontoudtog af 20. august 2009 er anført hans kones navn.

Ad post 32 forklarede afhørte, at udgiften er det samme som udgiften anført under post 30.

Ad post 31, endagsrejse til England, forklarede afhørte, at der var tale om en forretningsrejse, som han foretog sammen med KS. Sagsøger betalte flybilletterne, og KS betalte for hotellet. De skulle mødes med en engelsk sælger, der solgte skuffeselskaber. Den pågældende person, som de skulle mødes med, hed WB. Forretningsrejsen var i selskabets interesse.

Ad post 33, udgifter til Skype 450 kr., forklarede afhørte, at Skype også kunne bruges som telefoni, og der er tale om en driftsomkostning. På Skype har sagsøgeren Skype-navnet [red. fjernet navn].

Ad post 34, udgift klagegebyr Landsskatteretten, forklarede afhørte, at der var tale om udlæg for kunder til klagegebyr. Kunderne er og var sløve med at foretage indbetaling af klagegebyr, og der er en tidsfrist for indbetaling. Han har ikke fået refunderet udlægget.

Ad post 35, gebyr apostille Udenrigsministeriet på 340 kr., forklarede afhørte, at der var tale om, at selskabsdokumenterne skulle bruges i udlandet, og at der skulle en apostille påtegning på. Han har ikke fået udgiften refunderet af kunden. Der er tale om en driftsudgift.

Ad post 36, dokumenter sendt til F1-bank. Sagsøger skulle indlede samarbejde med F1-bank, og der skulle fremsendes nogle dokumenter. Der er tale om en driftsudgift.

Ad post 37 og 38. Der er tale om udgifter til taxakørsel til Skatteankenævnet. Der er tale om driftsomkostninger.

Afhørte forklarede ad indkomsten i virksomheden, at 60% af omsætningen udgør og er omfattet af omkostningsafgørelserne. Han havde en generel konflikt med SKAT i 2008 eller 2007, hvor de ikke ville godkende hans timesatser. De har godkendt alt mellem 500 kr. til 1.800 kr. Han oplyste sine kunder, at han havde en honorarkonflikt med SKAT, og at SKAT nok ikke ville godkende hans fakturabeløb. Han har over for kunderne sagt, at hvis SKAT skulle nedsætte beløbet, ville han give kunderne en kreditnota. Det skete over en bred kam, at han fik sine honorarer nedsat. Vedrørende udstedelsen af fakturaen til IJ dateret 19. december 2009 var han godt klar over, at SKAT ville anfægte hans timesats. Dette samme er tilfældet for JK. Han tror, at han har udstedt kreditnota.

Han har selvangivet fakturaerne til JK og IJ i 2010.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a) er det en betingelse for fradrag, at en udgift kan anses som en driftsomkostning, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Efter skatteforvaltningslovens § 45, stk.1, 1. pkt. kan Landsskatteretten fortage ændringer under en klagesag både til gunst og til ugunst for sagsøger. Prøvelsen for Landsskatteretten har omhandlet fastsættelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for år 2009, hvorfor Landsskatteretten tillige har adgang til at prøve fradrag som er godkendt af SKAT.

Ad opgørelsen af indkomstskat, fradrag, udgiftsgruppe 34.424 kr.

Ad post nr. 1

Fakturaen fra R1 er udstedt i 2008.

MN har forklaret, at der var tvist om størrelsen af kravet for advokatbistand, der først blev afklaret i 2009 og at han ikke kan dokumentere tvisten. Under hensyntagen til, at fakturaen er udstedt i 2008 og da sagsøger ikke alene ved sin forklaring har godtgjort, at der har foreligget en tvist om størrelsen af kravet, er der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om ikke at godkende fradrag i indkomståret 2009.

Ad post nr. 2

Betaling 14.000 Y1-landske Y1-valuta

MN har forklaret, at der var tale om indkøb af taske til computer foretaget under en rejse til Y1-land, hvor rejsen både var af privat og forretningsmæssig karakter. Under hensyntagen til, at der på købskvitteringen ikke kan aflæses, hvad det er sagsøger har købt og da sagsøger ikke alene ved MNs forklaring har godtgjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, som var nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet, er der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om ikke at godkende fradrag i indkomståret 2009.

Ad post nr. 3

MN har forklaret, at han har haft udleveret bilag til SKAT og ikke længere har bilaget. Det kan ikke alene på baggrund af sagsøgers forklaring lægges til grund, at sagsøger i 2009 har haft en repræsentations udgift på 206 kr. og ej heller om udgiften opfylder betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. ud fra de kvitteringer der i øvrigt er fremlagt under sagen. Sagsøger har derfor ikke godtgjort at have fradragsret for beløbet i indkomståret 2009.

Ad opgørelsen af indkomstskat, fradrag, udgiftsgruppe 37.151 kr.

Ad post nr. 4

Sagsøgte har taget bekræftende til genmæle for beløbet på 927,75 kr., hvorfor sagsøger har fradragsret herfor i indkomståret 2009.

Ad post nr. 5

MN har forklaret, at han fik virus på computeren i december 2008 og fik hjælp til at fjerne dette fra G4. Sagsøger har endvidere forklaret, at han fik virus igen og brugte i stedet firmaet G5 til at hjælpe sig. Sagsøger har endvidere forklaret, at han brokkede sig over regningen fra G4 og derfor fik tilsendt en ny faktura i januar 2019. Retten lægger til grund, at regningen er udstedt i 2008 og ikke 2009. Der er ikke ud over MN forklaring nogen holdepunkter for, at der var tvist om regningens størrelse. Oplysning om at en dato på en fakturapåmindelse ikke passer er ikke et tilstrækkeligt bevis for at et krav er omtvistet. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor beløbet i indkomståret 2009.

Ad post nr. 6 til post nr. 19

Efter MN forklaring lægger retten til grund, at selskabet har afholdt nogen af hans private udgifter.

Da der er tale om private udgifter der ikke har relation til virksomheden, er betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a ikke opfyldt.

MN har forklaret, at han betragter beløbet som udtryk for løn til ham fra virksomheden og derfor skal fradrages i den skattepligtige indkomst.

På baggrund af karakteren af de afholdte udgifter finder retten ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at der er tale om løn for udført arbejde i virksomheden som sagsøgeren har fradragsret for. Beløbet anses som maskeret udlodning uden mulighed for fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Det kan ikke ud fra ordlyden af landsskatterettens afgørelse fra 2016 lægges til grund, at udgifterne er godkendt som fradragsberettiget løn, men alene at klageren allerede er blevet beskattet af 9.538 kr. Der ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om ikke at godkende fradrag i indkomståret 2009.

Ad post nr. 20 og post 26

MN har forklaret, at stævningen mod selskabet skyldtes erhvervsmæssig telefongæld eller forbrug af internet.

Retten finder ikke, at udgifter til betaling af sagsomkostninger og gebyr til dækning af en modparts udgifter og som er pålagt som følge af betalingsmisligholdelse er en sædvanlig og naturlig driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 21

MN har forklaret, at udgiften er afholdt som udlæg for en klient, der boede i udlandet. Retten finder ikke, at manglende inddrivelse af udlæg kan anses som en kunderabat/reklameudgift. Manglende inddrivelse af en virksomheds tilgodehavende kan ikke anses som en sædvanlig driftsomkostning, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 22

MN har forklaret, at udgiften er en driftsomkostning til indkøb af standardkoncepter og at han ikke har indkøbt 10 licenser. På baggrund af oplysningerne om udgiftens art og mængde, der fremgår på den fremlagte kvittering for ordre af ydelserne fra [red. fjernet mailadresse] finder retten ikke, at sagsøgte har godtgjort, at der er tale om driftsomkostninger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 23

MN har forklaret, at der er tale om en udgift til et back up system som kun bruges af sagsøger. Retten finder ikke, at det ud fra den fremlagte korrespondance med G6 kan lægges til grund, at sagsøger har godtgjort, at udgifterne er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 24 Udgiftsposten vedrører følgende domænenavne

(…)

MN har forklaret, at der er tale om domænenavne som alene sagsøger bruger. Sagsøger har blandt andet forklaret, at han ikke ønsker fradrag igen, men at han de facto ikke har fået fradrag.

Det fremgår af landsskatterettens afgørelse, at i overensstemmelse med SKATs afgørelse godkendes der fradrag på 7.076 kr. svarende til de øvrigt fremlagte fakturaer i bilag 101 og 152.

Retten lægger til grund, at bilag 11 vedr. domænenavn X er identisk med bilag 101, hvorfor sagsøger allerede har fået godkendt fradrag herfor.

Retten lægger til grund, at bilag 57 vedr. Domænenavn X1 er identisk med bilag 152, hvorfor sagsøger allerede har fået godkendt fradrag herfor.

Vedr. domænenavnet X2

Retten lægger til grund, at det ikke ud fra den fremlagte kontobevægelse med betaling den 28. august 2009 på i alt 652,50 kr. fra sagsøgers konto kan anses for dokumenteret, at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Vedr. domænenavnet X3

Retten lægger til grund, at det ikke ud fra den fremlagte kontobevægelse med betaling den 25. marts 2009 på 247,50 kr. fra sagsøgers konto og den fremlagte faktura af 25. marts 2009 på 247,50 kr. med moms stillet til G3, kan anses for dokumenteret, at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 25

MN har forklaret, at 3.000 kr. svarende til 2.400 ex moms er betaling for salær til advokat i forbindelse med køb af selskabet. MN har endvidere forklaret, at selskabet blev anskaffet til en af sagsøgers kunder der skulle bruge et anpartsselskab. På baggrund heraf har sagsøger ikke dokumenteret, at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 26

Er behandlet under post 20.

Ad post nr. 27 og post 28

MN har forklaret, at der er tale om en driftsomkostning til køb af antivirusprogrammer til brug i virksomheden, hvor han anvender en bærbar computer, en computer ved virksomheden og en hjemme hos afhørte selv. Det kan ikke på baggrund af betalingsudskriften med betaling på 319,90 kr. den 5. november 2009 fra sagsøgers konto, fakturaen af 5. november 2009 fra X på 62,94 (USD), og korrespondancen med X anses for dokumenteret, at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 29

MN har forklaret, at udgiften er afholdt i selskabets interesse for at kunne færdes sikkert på nettet. Retten finder ikke, at det på baggrund af udskriften med betaling den 17. april 2009 på 223,89 kr. fra selskabets konto og kvitteringsbilag for bestilling af produktet kan anses for dokumenteret, at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk.

1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 30 og 32

MN har forklaret, at QS er datter af hans ex kone SV og at datteren har hjulpet med konvertering til nyt CMS-system.

Retten finder ikke, at sagsøger på baggrund af de fremlagte fakturaer af 18. august 2009 med samme faktura nr. X sammenholdt med køb af check den 3. august 2009 og hævning på sagsøgers konto med 3.500 kr. den 20. august 2009 , hvor MNs ex kone er anført som indbetaler, har dokumenteret, at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 31

MN har forklaret, at han sammen med KS foretog en forretningsrejse, hvor afhørte betalte for flybilletterne og KS for hotel. Retten finder ikke, at den fremlagte bookingbekræftelse kan anses som dokumentation for, at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 32

Er behandlet under post 30

Ad post nr. 33

MN har forklaret, at der er tale om en driftsomkostning til betaling for skype som også er anvendt til telefoni og at skypenavnet er [red. fjernet navn]. Retten finder ikke, at den fremlagte udskrift med betaling den 15. december 2009, den 22. oktober 2009, den 30. september 2009, den 18. august 2009 og 7. juli 2009 kan anses som dokumentation for, at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 34

MN har blandt andet forklaret, at der er tale om et udlæg for en kunde og at han ikke har fået det refunderet.

Manglende inddrivelse af en virksomheds tilgodehavende kan ikke anses som en sædvanlig driftsomkostning, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 35

MN har forklaret, at der var tale om selskabsdokumenter der skulle anvendes i udlandet for en kunde og at han ikke har fået udgiften refunderet. Manglende inddrivelse af en virksomheds tilgodehavende kan ikke anses som en sædvanlig driftsomkostning, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk.

1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 36

MN har forklaret, at sagsøger skulle indlede et samarbejde med F1-bank. Den fremlagte postkvittering fra maj 2009 med udgiftsbilag er ikke dokumentation for at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Ad post nr. 37 og post 38

MN har forklaret, at der er tale om udgifter til kørsel til Skatteankenævnet. Der er ikke fremlagt dokumentation for udgiften og sagsøger har ikke dokumenteret, at der er tale om en driftsudgift for sagsøger, der er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Sagsøger har derfor ikke fradragsret herfor.

Der er ikke for retten fremlagt yderligere dokumentation for, at de af sagsøger anførte udgiftsbeløb kan anses som driftsudgifter relateret til selskabets drift, eller som driftsudgifter som kan fradrages i indkomståret 2009. Sagsøgte har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at der er fradragsret som af sagsøger påstået efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Ad periodisering

Retten lægger til grund, at faktura X af 19. december 2009 til IJ og faktura X af 29. december 2009 til JK har ikke været bestridt af sagsøgers klienter. Det lægges til grund, at sagsøger senest den 19. december og 29. december 2009 har været berettiget til at udstede faktura for sit honorarkrav og at honorarerne var afregningsmodent. Det forhold, at sagsøger havde en forventning om, at SKAT ville bestride størrelsen af hans faktura og derfor ikke få godkendt en omkostningsgodtgørelse i forhold til størrelsen af det som er ud faktureret, kan ikke medføre, at beskatningstidspunktet udskydes. Det afgørende tidspunkt for beskatning af indtægten er således tidspunktet for den endelige erhvervelse af retten til honorar i aftaleforholdet mellem sagsøger og sagsøgers klienter. Indtægten skal derfor indtægtsføres i indkomståret 2009.

Ad moms

Sagsøgers klage til Landsskatteretten har omhandlet sagsøgers indkomstbeskatning. Landsskatterettens afgørelse har ikke omfattet prøvelsen af sagsøgers påstand om momsfradrag. Der er ikke holdepunkter for i Landsskatterettens afgørelse at kunne lægge til grund, at der skulle være tale om en fejl fra Landsskatterettens side, at Landsskatteretten ikke samtidig med godkendelsen af fradrag i indkomsten for yderligere 176.000 kr. har taget stilling til momsbeløbet på 44.000 kr.

Sagsøger har oplyst, at sagsøger har fået afslag på genoptagelse af momsregnskabet. Der er ikke oplyst undskyldelige forhold eller andre forhold der undtagelsesvis kan medføre, at retten inddrager spørgsmålet under nærværende sag jf. dagældende skatteforvaltningslov § 48, stk. 1, 2.pkt.

Sagsøger må indbringe denne del der omhandler momsen efter de almindelige regler for klage til domstolene. Retten afviser derfor sagsøgers påstand vedr.

momsen

Retten tager herefter sagsøgtes frifindelsespåstand som nedlagt samt sagsøgtes afvisningspåstand af sagsøgers påstand om at H1' købsmoms for 2009 forhøjes med 44.000 kr. - og derudover skal salgsmomsen/købsmomsen konsekvensreguleres som følge af reguleringen af omsætningen og udgifterne til følge som nedenfor bestemt.

Ad sagsomkostninger

Efter sagens udfald anses sagsøgte Skatteministeriet Departementet som den part der har fået medhold i sin påstand og som vinder af sagen. Sagsøger, Sagsøger H1 (tidligere H1), skal

derfor som den tabende part betale sagsomkostninger til sagsøgte Skatteministeriet Departementet jf. retsplejelovens § 312.

Efter de vejledende takster for udgifter til dækning af advokatbistand udgør salæret mellem 16.250 - 53.750 kr. inklusiv moms og medianværdien 35.000 kr. inklusiv moms for sagsværdier i intervallet 58.001 - 230.000 kr. Sagens værdi er på den borgerlige sagsportal oplyst til 125.112 kr. Der har under sagen været udarbejdet omfattende processskrifter og hovedforhandlingen i retten har haft en varighed af en dag. Beløbet fastsættes på baggrund heraf i den øvre ende af intervallet. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet , frifindes, dog således at Skatteministeriet anerkender, dels at H1 (tidligere H1) kan undlade at indtægtsføre 41.717,34 kr. i indkomståret 2009, dels at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 927,75 kr.

Sagsøgers påstand vedrørende momsen afvises.

Sagsøger, H1, (tidligere H1) skal til sagsøgte, Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 40.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.