Dokumentets metadata

Afståelse af erhvervsvirksomhed - udskydelse af beskatning og henstand

Spørger påtænkte at afstå EU-designrettighederne til en særlig ergonomisk pude til et udenlandsk selskab. Købesummen skulle dels berigtiges ved, at der skulle betales en upfront-betaling, dels som ydelser, der skulle betales over 13 år, og som afhang af antallet af solgte puder. For de første 5 år af overdragelsen garanteres en minimumsydelse.

Skatterådet bekræftede, at Spørger kunne udskyde beskatningen af minimumsbetalinger samt de variable dele af salgssummen fra salg af EU-mønsterrettigheder til betalingerne modtages efter reglerne i ligningslovens § 27 A. Det var forudsat ved besvarelsen, at anvendelsen af ligningslovens § 27 A alene omfatter betalingerne vedrørende EU-mønsterrettighederne.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at Spørger kunne søge henstand med betaling af skatten af den variable del af salgssummen efter afskrivningslovens § 40, stk. 7. Skatterådet udtalte dog, at der kun kan ydes henstand for så vidt angår eventuelle betalinger i år 1-5, der ligger ud over minimumsbetalingerne, samt for betalingerne i år 6 og 7. Skatterådet henviste herved til, at det følger af afskrivningslovens § 40, stk. 7, næstsidste punktum, at hvis hele henstandsbeløbet ikke er betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen vedrørende det immaterielle aktiv, vil restbeløbet forfalde til betaling ved udløbet af dette indkomstår.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan udskyde beskatningen af minimumsbetalinger samt de variable dele af salgssummen fra salg af EU-mønsterrettigheder til betalingerne modtages efter reglerne i ligningslovens § 27 A?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan søge henstand med betaling af skatten af den variable del af salgssummen efter afskrivningslovens § 40, stk. 7?
3. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger kan foretage fradrag efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, hvis de løbende ydelser ophører i år 8 eller senere, hvis der på dette tidspunkt består en positiv saldo, dvs. hvis den kapitaliserede værdi ikke er nedskrevet til 0 kr.?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et anpartsselskab, der er indehaver af rettighederne til en særlig ergonomisk pude. Spørger har som led heri fået registreret EU-designrettighederne til puden, sådan at Spørger er beskyttet mod kopiprodukter.

Selskabet påtænker at afstå EU-designrettighederne til puden til det udenlandske selskab, A, som fremover ønsker at producere og sælge puden. Rettighederne har en maksimal levetid på 25 år, forudsat at de fornyes hvert 5 år.

Overdragelsen vil betyde, at Spørger afhænder rettighederne og derefter ikke mere kan udøve ejerrettigheder af disse. Overdragelsen omfatter de fulde verdensomspændende kommercialiserings- og produktionsrettigheder til deres ergonomiske puder til mænd og kvinder, idet Spørger vil tildele A alle patent-, varemærke- og designregistreringer. Spørger vil også tildele A alle tekniske filer, markedsføringsmateriale, markedsundersøgelser og tildele A alle digitale og sociale medier såsom websteder, Facebook og andre digitale medier relateret til markedsføring af produkterne på markeder uden for de markeder, som Spørger har forbeholdt sig.

A erhverver samtidig maskiner til produktion af puderne samt evt. varelager. Denne del af overdragelsen berigtiges særskilt.

Planen er, at Spørger i forbindelse med overdragelsen bevarer adgangen til fortsat at sælge puderne i Danmark, Norge, Sverige, Island, Grønland og Færøerne, dvs. bevarer licens til disse markeder. Spørger skal som led heri købe puderne fra A til en aftalt pris pr. pude.

Hensigten er, at salgssummen dels fastsættes som en upfront-betaling dels som ydelser, der betales over 13 år, og som afhænger af antallet af solgte puder. I de første 5 år er garanteret en minimumsydelse. Betalingensfordelingen pr. år følger en nærmere fastlagt plan.

For Spørger er det afgørende for salget, at beskatningen kan udskydes til, at Spørger modtager salgssummen eller dele af denne.

Spørger ønsker derfor at få sikkerhed for, at beskatningen kan udskydes enten helt eller delvist.

Spørger er ikke koncernforbundet med køber, idet køber er uafhængig tredjemand.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja

Spørgers repræsentant henviser til, at et selskab ifølge ligningslovens § 27 A, stk. 2, kan udskyde beskatningen af en salgssum for afståelse af visse immaterielle rettigheder til de år, hvor salgssummen ifølge den oprindelig aftale kan kræves betalt.

Ifølge bestemmelsen gælder udskydelsesmuligheden ved afståelse af fx ret til møn-ster, varemærke og lignende tidsbegrænsede rettigheder.

Det er repræsentantens opfattelse, at EU-designrettigheder omfattes af de aktivtyper, som ved afståelse kan beskattes efter reglen.

Udskydelsen gælder ifølge bestemmelsen for de dele af salgssummen, som ifølge afståelsesaftalen først skal betales i årene efter salgsåret, jf. uddrag fra bestemmelsen:

"kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det pågældende år."

Repræsentanten gør gældende, at der ikke ses at være knyttet andre betingelser til brugen af § 27 A, end at de solgte aktiver er af den ovennævnte type, og at betalingerne ifølge den oprindelige aftale er udskudt til senere år.

Ligningslovens § 27 A gælder også for selskaber, jf. stk. 2, med den modifikation, at der for selskaber ikke er krav til erhvervelsesmetoden, jf. uddrag fra Karnovs noter, note 687:

"For selskaber gælder stk. 1 uden hensyn til erhvervelsesmåden, jf. stk. 1, 3. pkt."

Som det fremgår ovenfor, påtænker Spørger at indgå aftale om, at salgssummen for afståelse af EU-designrettigheder betales over en periode på 13 år, hvor de første 5 år består af en minimumsydelse, mens der i de følgende år opnås en variabel betaling baseret på omsætningen.

Det vil sige, at der er tale om, at vederlaget ikke betales fuldt ud i salgsåret, men fordeles over en periode på 13 år.

Repræsentantens opfattelse er, at Spørger har ret til at udskyde beskatningen af vederlagene opnået i år 2 og frem til de faktisk modtages.

Repræsentanten anmoder Skatterådet om at vurdere, om Rådet kan bekræfte dette.

Spørgsmål 2: Ja

Repræsentanten anfører, at en del af salgssummen består i variable ydelser, som er fastsat til en procentdel af en budgetteret omsætning.

Det er repræsentantens opfattelse, at de variable ydelser skal behandles efter reglerne om løbende ydelser i ligningslovens § 12 B, og dermed skal kapitaliseres og medregnes til salgssummen ved opgørelsen af avancen. Dette gælder, selv om at køber ikke er skattepligtig til Danmark, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 10.

Når en løbende ydelse indgår som en del af vederlaget ved overdragelse af immaterielle aktiver, er der efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, adgang til at søge henstand med skattebetalingen til modtagelsen af betaling sker, dog maksimalt i 7 år, jf. uddrag fra § 40, stk. 7:

"Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5."

I Spørgers tilfælde udgør de løbende ydelser et vederlag for overdragelse af EU-designrettigheder.

Det betyder efter repræsentantens opfattelse, at Spørger har mulighed for at søge henstand med betaling af skatten af salget til Spørger modtager betalingerne, dog senest til udløbet af år 7 efter overdragelsesåret, jf. uddrag fra bestemmelsen:

"Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned."

Repræsentanten anmoder således Skatterådet om at bekræfte, at Spørger kan vælge henstand med betaling af skatten af den variable del af salgssummen efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Spørgsmål 3: Ja

Repræsentanten henviser til, at det, som det fremgår af den fremlagte oversigten, er hensigten, at Spørger som en del af salgssummen modtager en variabel ydelse til og med år 13. Såfremt ydelserne måtte ophøre før år 13, fx som følge af købers insolvens eller andre forhold, er det afgørende, at Spørger kan fratrække en evt. restværdi af den kapitaliserede værdi i ophørsåret.

Efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, er der adgang til at fratrække et beløb svarende til restværdien af den kapitaliserede værdi, hvis ydelserne ophører før, værdien er nedskrevet til 0 kr. Dette gælder dog ikke, hvis restsaldoen svarer til grundlaget for et ikke-betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Som det fremgår ovenfor, kan henstandsperioden efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, ikke overstige 7 år. Konsekvensen heraf må være, at der er adgang til fradrag efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, hvis de løbende ydelser ophører efter år 7, hvis der på dette tidspunkt fortsat er en restsaldo.

Repræsentanten anmoder således Skatterådet om at bekræfte, at Skatterådet er enig i, at i det omfang ydelserne i Spørgers tilfælde ophører i år 8 eller senere, vil Spørger kunne fratrække et beløb, som svarer til værdien af den kapitaliserede saldo, som på dette tidspunkt fortsat ikke er nedskrevet til 0 kr.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan udskyde beskatningen af minimumsbetalinger samt de variable dele af salgssummen fra salg af EU-mønsterrettigheder til betalingerne modtages efter reglerne i ligningslovens § 27 A.

Begrundelse

Skattepligtige, herunder selskaber, der skal svare almindelig indkomstskat i forbindelse med afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder kan under visse betingelser - hvor vederlaget ikke skal betales fuldt ud i afståelsesåret - efter ligningslovens § 27 A vælge, at beskatningen sker i takt med afdragenes betaling.

For selskaber er adgangen til at anvende denne særregel om periodisering betinget af, at overdragelsen ikke sker mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er de EU-designrettigheder, der påtænkes overdraget, omfattet af ligningslovens § 27 A, idet bemærkes, at Spørger og det udenlandske selskab A, der skal erhverve rettighederne, ikke er koncernforbundne. Spørger kan således udskyde beskatningen af betalingerne efter ligningslovens § 27 A.

Det forudsættes ved besvarelsen, at anvendelsen af ligningslovens § 27 A alene omfatter betalingerne vedrørende EU-mønsterrettighederne, hvorfor Skattestyrelsen indstiller, at Skatterådet svarer "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skattestyrelsen indstiller således, at Skatterådet svarer "Ja, se dog indstilling og begrundelse" til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med " Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan søge henstand med betaling af skatten af den variable del af salgssummen efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Begrundelse

Det lægges ved besvarelsen til grund, at reglerne i ligningslovens §12 B vil blive anvendt.

Afskrivningslovens § 40, stk. 6, omhandler beskatning ved salg eller opgivelse af et immaterielt aktiv.

Når vederlaget for et immaterielt aktiv udgøres af en løbende ydelse, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5, kan der efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, ydes rentefri henstand med betaling af skatten vedrørende den fortjeneste, der er opgjort efter afskrivningslovens § 40, stk. 6.

Det er således en forudsætning for, at der kan ydes henstand efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, at der er tale om en løbende ydelse omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. De betalinger, der er omfattet af ligningslovens § 12 B, er vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale for overdragelse af et eller flere aktiver, når berigtigelsen sker i form af en løbende ydelse.

Der er efter ligningsloven § 12 B tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. De betalinger fra det udenlandske selskab A, der beregnes som en andel af selskabets salg, er således løbende ydelser. For år 1-5 skal betalingerne udover minimumsbeløbene således anses for løbende ydelser, ligesom tilfældet er med de fulde betalinger fra år 6-13.

Selv om Spørger har benævnt betalingerne for "royalties", er det efter Skattestyrelsens opfattelse ikke tale om royalties, idet man herved forstår en ydelse, der betales for anvendelse af andres rettigheder. Det er der ikke tale om her, idet der sker overdragelse af de omhandlede EU-designrettigheder. Det er således uden betydning for svaret, at royalties ikke er omfattet af afskrivningslovens § 12 B.

Hvis hele henstandsbeløbet ikke er betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen vedrørende det immaterielle aktiv, vil restbeløbet forfalde til betaling ved udløbet af dette indkomstår. Dette følger af afskrivningslovens § 40, stk. 7, næstsidste punktum. Dette må efter Skattestyrelsens opfattelse betyde, at der kun kan ydes henstand for så vidt angår eventuelle betalinger i år 1-5, der ligger ud over minimumsbetalingerne, samt for betalingerne i år 6 og 7.

Skattestyrelsen indstiller herefter, at der svares "Ja, se dog indstilling og begrundelse" til spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med " Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan foretage fradrag efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, hvis de løbende ydelser ophører i år 8 eller senere, hvis der på dette tidspunkt består en positiv saldo, dvs. hvis den kapitaliserede værdi ikke er nedskrevet til 0 kr.

Begrundelse

Parter, der har indgået en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, og som har aftalt, at vederlaget helt eller delvis skal berigtiges ved betaling af en løbende ydelse, skal efter ligningslovens § 12 B, stk. 3, hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter ligningslovens § 12 B, stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert år reduceres saldoen med de betalte ydelsers nominelle værdi.

Når saldoen bliver negativ, er det udtryk for, at de betalte ydelser overstiger den kapitaliserede værdi på aftaletidspunktet. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb i den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Yderen kan fradrage et tilsvarende beløb i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår. I de efterfølgende indkomstår skal modtageren medregne de beløb, der er betalt i de pågældende indkomstår i sin skattepligtige indkomst, mens yderen kan fradrage beløbene i sin skattepligtige indkomst.

Hvis betalingerne til sælger ophører i år 8 eller senere, altså før vederlaget for de omhandlede rettigheder fuldt ud er berigtiget, kan Spørger fradrage et beløb svarende til den positive saldo i det indkomstår, hvor den løbende ydelse er ophørt. Dette følger af ligningslovens § 12 B, stk. 4, 3. pkt. hvor der står:

"Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt."

Ordlyden "svarende til saldoen" er også udtryk for, at der skal ske særskilt beregning af fradragsbeløbets størrelse i tilfælde, hvor der er ydet henstand med skattebetalingen efter afskrivningslovens § 40, stk. 7. Baggrunden for en særskilt beregning skyldes, at en resterende skattehenstand fuldt ud frafaldes i sådanne situationer, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Se eksempel på den særskilte beregning i Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.C.6.8.7, eksempel 3, hvoraf det fremgår, at saldoen for den løbende ydelse er udtryk for et kapitaliseret indkomstbeløb, og den frafaldne skat er udtryk for en skatteværdi af et kapitaliseret indkomstbeløb. Derfor skal en resterende henstandsskat omregnes til et indkomstbeløb, hvorefter der kan ske reduktion med det omregnede beløb i saldoen for den løbende ydelse. Den reducerede saldo udgør herefter den værdi, som sælger kan fradrage i indkomstopgørelsen.

Imidlertid kan der alene opnås henstand i 7 år, hvorefter et eventuelt henstandsbeløb skal være betalt fuldt ud, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 7, hvorfor der ikke i år 8, som nærværende spørgsmål omhandler, skal ske nogen særskilt beregning, da henstanden med skatten er betalt.

Spørger kan derfor ved den løbende ydelses endelige ophør i år 8 fuldt ud fratrække en eventuel positiv saldo i år 8.

Skattestyrelsen finder således, at der bør svares "Ja" til spørgsmål 3.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 27 A

Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller af vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at den skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.

Stk. 2. Det samme gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i selskabsskatteloven. 1. pkt. gælder dog ikke ved overdragelser mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens

Forarbejder

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Afskrivingslovens § 40, stk. 7

Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der kan i samme omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

Ligningslovens §12 B

Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

Stk. 2. Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling.

Stk. 3. Parterne, der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Stk. 5. Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

Stk. 6. Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 7. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 8. Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales.

Stk. 9. Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo, og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således, at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-4. pkt.

Stk. 10. Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.

Stk. 11. Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Ligningslovens § 12 B, stk. 4

Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.