Dokumentets metadata

Fastsættelse af grundlaget for ejendomsværdiskat for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 2022

Meddelelsen indeholder ajourførte oplysninger om salg af fast ejendom i de enkelte lande, som kan anvendes ved opgørelsen af grundlaget for ejendomsværdiskat for udenlandske ejendomme i 2022. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD samt Danmarks Statistiks prisindeks for sommerhuse. Derudover gælder der nye afrundingsregler efter ejendomsvurderingsloven. Afstandsprocenten er udgået af dette års meddelelse om indekstal m.v. Der skal dog fortsat reguleres for afstandsprocenten for 2001 og 2002, hvorfor denne fortsat fremgår. Desuden har Vurderingsstyrelsen godkendt et britisk indeks, som skal benyttes for ejendomme beliggende i Storbritannien fra og med indkomståret 2024.

Indledning

Efter § 2 i ejendomsværdiskatteloven betaler personer, der er hjemmehørende i Danmark, ejendomsværdiskat af ejerboliger (herunder fritidshuse), som ligger i Danmark eller udlandet, herunder Færøerne og Grønland.

Ejendomsværdiskatten for udenlandske ejendomme opkræves med samme procent som ejendomsværdiskatten for danske ejendomme.

Derimod gælder der særregler for opgørelsen af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for udenlandske ejendomme.

SKATs meddelelse SKM2008.565.SKAT indeholder retningslinjer for, hvordan beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten skal fastsættes. Retningslinjerne svarer til de regler, som blev vedtaget ved lov nr. 1340 af 19. december 2008, der ændrede beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for udenlandske ejendomme med virkning fra og med indkomståret 2009.

Nærværende meddelelse indeholder ajourførte oplysninger om ejendomsværdiskattegrundlaget for 2022. Det drejer sig om det svenske indeks for fritidshuse, indekstal fra OECD samt Danmarks Statistiks prisindeks for. Der reguleres ikke længere for afstandsprocenten.

Med virkning fra og med indkomståret 2024 har Vurderingsstyrelsen desuden godkendt et britisk indeks, som skal benyttes til at finde beregningsgrundlaget for ejendomme beliggende i Storbritannien.

Ejendomsværdiskattegrundlaget

Udenlandske ejendomme skal beskattes på linje med danske ejendomme, der beskattes på grundlag af den laveste af følgende tre værdier, nemlig enten

1. Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom i året før indkomståret (dvs. ejendomsvurderingen for 2020 for ejendomme, der vurderes i lige år og 2021 for ejendomme, der vurderes i ulige år, er beskatningsgrundlaget for 2022)
2. ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
3. eller ejendomsværdien pr. 1. januar 2002.

Beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat efter nr. 1 har efter de tidligere gældende regler været den ejendomsværdi, der er fastsat pr. 1. oktober i indkomståret. Med lov nr. 1580 af 27. december 2019 er der indført samtidighed for beskatningsgrundlagene for grundskyld og ejendomsværdiskat fra og med 1. januar 2020. Beregningsgrundlaget er derfor fremover ejendomsværdien i indkomståret før.

For ejendomme, der efter ejendomsvurderingslovens § 5 vurderes i lige år, vil det være vurderingen pr. 1. januar 2020, der danner grundlag for ejendomsværdiskat i 2022. For andre ejendomme, der vurderes pr. 1. marts 2021 efter ejendomsvurderingslovens § 5, vil det være denne vurdering, der danner grundlag for ejendomsværdiskat i 2022. Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit H.A.3.1.1 for vurderingsterminerne for henholdsvis ejerboliger og andre ejendomme.

For udenlandske ejendomme er det på samme måde handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret før, se ejendomsvurderingslovens § 4 b, stk. 2, nr. 1. I lighed med hvad der gælder for danske ejendomme, vil det for udenlandske ejendomme være handelsprisen pr. den vurderingstermin, der ville være gældende, hvis ejendomme havde været beliggende i Danmark.

Udenlandsk vurdering

Da der for udenlandske ejendomme ikke foreligger nogen dansk ejendomsvurdering, er udgangspunktet, at hvis der i den pågældende fremmede stat findes en offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering, kan ejendomsværdiskatten beregnes efter samme regler, som gælder for danske ejendomme. Det er dog en forudsætning herfor, at Vurderingsstyrelsen har godkendt den udenlandske vurdering. På nuværende tidspunkt har Vurderingsstyrelsen kun godkendt den offentlige svenske vurdering i 2001 og 2002 af ejendomme, der er erhvervet før 1. januar 2002. Den svenske vurdering skal dog korrigeres, jf. nærmere SKM2008.565.SKAT, afsnit J 1), nr. 5.

Indeksering af anskaffelsespris

Når der ikke foreligger en godkendt udenlandsk vurdering, må der i stedet tages udgangspunkt i ejendommens faktiske anskaffelsespris.

Indeksering til 2001 med tillæg af 5 pct. og 2002: Denne anskaffelsespris vil så skulle indekseres tilbage fra anskaffelsesåret til henholdsvis 2001 eller 2002. Herved når man frem til ejendommens handelsværdi i det pågældende indkomstår.

Indekseringen skal ske for ejendomme, der er erhvervet 1. januar 2002 eller senere.

Fastsættelse af handelsværdien pr. 1. januar i året før indkomståret: Indeksene nedenfor angiver prisudviklingen i forhold til samme tidspunkt året før. Eksempelvis angiver OECD-indekstallet for fx 2021 således prisudviklingen fra den 1. april 2021 til den 1. april 2022. For at opnå det samme prisniveau som for danske ejendomme, der beskattes af vurderingen fra indkomståret før, er det derfor nødvendigt at indeksere handelsprisen til prisniveauet pr. den vurderingstermin, der anvendes til beskatning af tilsvarende danske ejendomme. For en ejendom erhvervet fx i 2022 betyder det, at den skal tilbageindekseres ved brug af indekstallet for 2019 til brug for beskatningen i indkomståret 2022. For en ejendom erhvervet i fx 2015 skal denne fremadindekseres ved brug af indekstallet for 2019 til brug for beskatningen i indkomståret 2022.

Er der tale om en ejendom, der vurderes pr. 1. marts 2021, og som derfor i 2022 beskattes af vurderingen pr. 1. marts 2021, skal indekseringen imidlertid ske til dette prisniveau. For en ejendom erhvervet i 2022 betyder det, at den skal tilbageindekseres ved brug af indekstallet for 2020 til brug for beskatningen i 2022. For en ejendom erhvervet i fx 2015 skal denne fremadindekseres ved brug af indekstallet for 2020 til brug for beskatningen i 2022.

Ejendommens faktiske anskaffelsessum indekseres henholdsvis frem eller tilbage til det angivne tidspunkt efter følgende prioriteringsrækkefølge:

1. et godkendt udenlandsk prisindeks
2. OECD's indeks for udvikling i huspriser
3. det danske sommerhusindeks

Vurderingsstyrelsen (tidligere SKAT) har godkendt anvendelsen af et indeks for svenske fritidshuse og et indeks fra OECD.

2011-:

Regulering af den indekserede anskaffelsespris (handelsværdien) - afstandsprocenten

Da ejendomsværdiskatten for danske ejendomme beregnes på grundlag af den offentlige vurdering, som hidtil typisk var lavere end handelsværdien, skulle de udenlandske beregnede handelsværdier tidligere yderligere reduceres med den såkaldte afstandsprocent, der var udtryk for forskellen imellem handelsværdien og den offentlige vurdering. Herved blev de udenlandske beregnede handelsværdier sammenlignelige med de danske ejendomsværdier.

Ved lov nr. 278 af 17. april 2018 er ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, ændret, således at der ikke længere skal ske en regulering med afstandsprocenten. Hensigten i det nye ejendomsvurderingssystem er, at de danske vurderinger fremover tilstræbes at afspejle handelsværdien. Der er derfor ikke længere behov for at regulere handelsværdien på de udenlandske ejendomme med den danske afstandsprocent. Ændringen har virkning fra og med det indkomstår, for hvilket beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten for en lignende dansk ejendom er beregnet ud fra ejendomsværdien ansat i henhold til ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Til brug for ejendomsværdisbeskatningen i 2022 benyttes henholdsvis vurderingen pr. 1. januar 2020 og vurderingen pr. 1. marts 2021 som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskat. Begge vurderinger foretages efter ejendomsvurderingslovens § 5. Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit H.A.3.1.1 for vurderingsterminerne for henholdsvis ejerboliger og andre ejendomme. Handelsværdien efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, skal således ikke reguleres for afstandsprocenten i 2022.

Handelsværdien pr. 1. januar 2001 samt pr. 1. januar 2002 efter § 4 b, stk. 2, nr. 2 og 3, skal dog fortsat reguleres med afstandsprocenten.

Der henvises i øvrigt til SKATs meddelelse offentliggjort som SKM2008.565.SKAT, hvor retningslinjerne for beregningen af ejendomsværdiskatten nærmere er beskrevet. Meddelelsen indeholder eksempler på beregning af ejendomsværdiskattegrundlaget.

Afrunding

For ejendomme, beliggende i Danmark, der vurderes efter ejendomsvurderingslovens § 5 gælder reglerne for afrunding i ejendomsvurderingslovens § 49. For at beskatningen af udenlandske ejendomme ligestilles med beskatningen af danske ejendomme, gælder de samme afrundingsregler for udenlandske ejendomme.

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1, skal herefter afrundes til nærmeste 1.000 kr. i lighed med afrundingsreglerne for danske ejendomme. Se ejendomsvurderingslovens § 49.

Den regulerede handelsværdi efter § 4 b, stk. 2, nr. 2 og 3 (2001 plus 5 pct. og 2002), afrundes efter de fastsatte afrundingsregler efter den tidligere gældende vurderingslov. Der henvises om disse afrundingsregler til Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.2.1.3 Afrundingsregler.

Forsigtighedsprincippet

Er handelsværdien ikke beregnet ved hjælp af ovenstående indekseringer, men er der i stedet foretaget et skøn over handelsværdien, gælder der et forsigtighedsprincip, der betyder, at beregningsgrundlaget udgør 80 pct. af handelsværdien. Formålet med forsigtighedsprincippet er, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, skal komme boligejerne til gode, ved at beskatningsgrundlaget fastsættes lavere end selve vurderingen.

Forsigtighedsprincippet finder således anvendelse i følgende situationer:

1. Der findes en udenlandsk godkendt offentlig vurdering, som kan sidestilles med en dansk vurdering, og denne er godkendt af Vurderingsstyrelsen, jf. § 4 b, stk. 1
2. Der foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af handelsværdien end indeksering efter nr. 1 og 2, jf. § 4 b, stk. 4, nr. 3.
3. Handelsværdien er fastsat skønsmæssigt, fordi der ikke findes indeks, anden dokumentation m.v., jf. § 4 b, stk. 4, nr. 4.

Forsigtighedsprincippet finder også anvendelse i beskatningen i 2022 for udenlandske ejendomme.

Handelsværdien eller den udenlandske godkendte offentlige vurdering skal herefter reduceres til 80 pct. for at finde beregningsgrundlaget.

Forsigtighedsprincippet finder ikke anvendelse for handelsværdier pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct. eller pr. 1. januar 2002. Disse handelsværdier skal i stedet reguleres for afstandsprocenten efter ovenstående indeks.

Oplysning

Den beregnede handelsværdi, der fremkommer ved at benytte ovenstående regler, kan oplyses via "tast selv" eller ved benyttelse af blanket 04.053.

Den beregnede handelsværdi pr. 1. januar 2021, 1. januar 2002 og 1. januar 2001 tillagt 5 % angives i henholdsvis rubrik 212, 213 og 214, hvorefter den mindste værdi vil blive anvendt som beregningsgrundlag.

Fristen for rettidig indgivelse af det udvidede oplysningsskema, der anvendes af skattepligtige med fast ejendom i udlandet, er 1. juli 2023.

Andre godkendte udenlandske prisindeks

Udover de ovenfor godkendte indeks har Vurderingsstyrelsen desuden godkendt The UK House Price Index (HPI) fra The Office for National Statistics for ejendomme beliggende i Storbritannien.

Det pågældende indeks findes her https://landregistry.data.gov.uk/app/ukhpi/.

Indekset angiver prisudviklingen for nærmere bestemte områder eller bydele og for den enkelte type af ejendom. Indekset skal benyttes uden sæsonkorrigering.

Indekset er godkendt med fremadrettet virkning fra og med ejendomsværdibeskatningen i indkomståret 2024. Indekset vil fra og med ejendomsværdibeskatningen i indkomståret 2024 altid skulle anvendes ved prisfastsættelsen for ejendomme beliggende i Storbritannien, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 4, nr. 1. Indtil ejendomsværdibeskatningen i 2024 kan ejeren vælge mellem at udregne handelsværdien efter enten dette indeks eller det godkendte indeks fra OECD.

Overgang til anvendelse af indeks medfører ikke adgang til genoptagelse af tidligere skatteansættelser i videre omfang, end hvad der er gældende efter de almindelige genoptagelsesregler.