Dokumentets metadata

Momspligtig virksomhed

Sagen angik, om salg af to biler og en redskabsbærer skulle indgå i sagsøgerens momspligtige virksomhed. Sagsøgeren havde for 13 andre køretøjer, der var købt og solgt i perioden fra 2010 til 2013, under sagens behandling anerkendt, at disse køretøjer indgik i hans momspligtige virksomhed.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke har ført et tilstrækkeligt bevis for, at købet og salget af bilerne og redskabsbæreren, ikke indgik i sagsøgerens momspligtige virksomhed.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A

(v/advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet

(v/advokatfuldmægtig Maria Norgil Donslund (prøve)

Afgørelse truffet af byretsdommer

Ivan Larsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt As salg af to biler og en redskabsbærer er omfattet af hans momspligtig virksomhed med salg af biler.

A har nedlagt påstand om, at hans momstilsvar for perioden 1. januar 2010 - 30. september 2013 nedsættes med 254.960 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A solgte og byttede i perioden fra 19. maj 2010 til 19. august 2013 16 køretøjer. Heraf er 13 biler, der ikke var indregistreret i As ejerperiode, ikke længere omfattet af nærværende sag. De tre køretøjer, der er omfattet af sagen, er en (red.fjernet.bilmærke.1) (vare nr. 10), en (red.fjernet.bilmærke.2) (vare nr. 9) og en (red.fjernet.maskine) (vare nr. 12), som er en redskabsbærer, som bl.a. kan bruges til snerydning.

(red.fjernet.bil.specialist) ved NJ fakturerede den 13. juni 2011 A med 35.529,38 kr. vedrørende en (red.fjernet.bilmærke.1). A har forklaret herom, at dette vedrørte et Facelift på den i sagen omhandlede (red.fjernet.bilmærke.1).

ZJ var fra 15. juni 2011 til 30. maj 2012 registreret som primær ejer af bilen (red.fjernet.bilmærke.1). Ved slutseddel af 1. juni 2012 blev (red.fjernet.bilmærke.1)'en solgt for 625.000 kr. af ZJ til G1-ApS. Af slutsedlen fremgik, at et "2012 Facelift komplet" udgjorde 50.000 kr. af købesummen.

Den 28. marts 2012 udstedte F1-bank en bankchek til IM på 550.000 kr., som blev brugt til køb af en (red.fjernet.bilmærke.2). Beløbet til køb af checken blev hævet på As bankkonto.

Der er fremlagt fortløbende postkvitteringer for betaling af regninger for A, iblandet betaling af tre ejerafgift og en forsikring på (red.fjernet.bilmærke.2)' , stilet til ZJ. Postkvitteringerne er dateret 23. juni 2012, 17. november 2012, 13. marts 2012 og 10. november 2013.

Den 5. december 2013 erklærede A følgende:

"Jeg, A, købte et stk. redskabsbærer (red.fjernet.maskine) af en privatperson uden for Y1-by. Jeg kiggede på en anden redskabsbærer, som personen havde til salg på den (red.fjernet.avis) og han tilbød mig i stedet denne til en fornuftig pris (70.000 kr.)

Jeg købte den i starten af 2012 og kan desværre ikke finde købsaftalen på denne maskine."

As daværende revisor skrev 9. december 2012 til SKAT bl.a.:

"Ovennævnte klient har henvendt sig til os for assistance til besvarelse af Deres brev af 15. oktober 2013 vedrørende oplysninger for indkomstårene 2012 og 2013.

…

Efter vores gennemgang af det forelagte materiale har vi anbefalet vores klient at blive momsregistreret fra 1/12012 for køb og salg af biler/maskinel. Denne anmeldelse er sket den 9/12 2013… "

Af revisorens redegørelse for transaktioner over 49.000 kr. fremgår bl.a.:

A registrerede den 9. december 2013 start af enkeltmandsvirksomhed med startdato 2. januar 2012. Virksomheden var navngivet G2-virksomhed, og branchevalget var engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser.

SKAT traf 5. januar 2015 afgørelse om, at A skulle efterbetale 1.159.796 kr. i moms.

Afgørelsen blev indbragt for landsskatteretten med påstand om, at A var berettiget til at opgøre efterbetalingen af moms efter brugtmomsreglerne for salg af brugte biler.

Af revisorens opgørelsen af brugtmoms fremgår:

I alt for periode 2010-2013 DKK 135.996

Landsskatteretten traf den 25. maj 2021 afgørelse om at stadfæste SKATs afgørelse. Det anføres bl.a.:

"(red.fjernet.bilmærke.2) er købt den 28. marts 2012 for 550.000 kr. Bilen blev i henhold til oplysningerne fra repræsentanten købt af IM og i bytte blev solgt bilen (red.fjernet.bilmærke.1). Begge biler er/har været registreret i indehaverens svigermors navn.

Ifølge slutseddel for (red.fjernet.bilmærke.1) er bilen solgt til G1-ApS ca. 3 måneder senere end ovenstående køb af (red.fjernet.bilmærke.2). Sælger af bilen er ifølge slutseddel indehaverens svigermor.

Det kan konstateres, at der på indehaverens konto er trukket 550.000 kr. den 28. marts 2012 vedrørende køb af (red.fjernet.bilmærke.2), og der er indsat 625.000 kr. den 1. juni 2012 for salg af (red.fjernet.bilmærke.1). Det kan også konstateres, at der er betalt registreringsafgift og forsikring på bilen (red.fjernet.bilmærke.2) i indkomståret 2012 og 2013.

Landsskatteretten finder, at salg af de 2 biler indgår i den selvstændige økonomisk virksomhed. Der er lagt vægt på, at bilerne har været registreret i svigermorens navn, og at indehaverne ikke har dokumenteret, at de 2 biler har været anvendt privat af indehaveren selv. Betaling af regninger på posthuset eller anmeldelsesrapporten dokumenterer ikke tilstrækkeligt, at klageren dermed har anvendt bilerne privat. Køb og salg af de 2 biler er sket via indehaverens bankkonto, og der er opnået en fortjeneste ved salg af (red.fjernet.bilmærke.1), som er tilfaldet klagerens virksomhed.

Landsskatteretten finder, at salg af (red.fjernet.maskine) indgår i den selvstændige økonomiske virksomhed. Der er lagt vægt på, at indehaveren ikke har dokumenteret at (red.fjernet.maskine)n har været købt og anvendt i privat regi, herunder dokumentation for hvornår maskinen er købt."

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han har arbejdet for G3-virksomhed fra 1988 og stoppede for 5 år siden. Han startede i 2010 i erhvervsbranchen med boligudlejningsejendomme, som renoveres og udlejes.

Overordnet skete hans egen aktivitet med biler for at kunne sælge en bil for G3-virksomhed ved at købe køberens brugtbil selv. Han byttede også biler. Det var for at tjene penge, men han fik også penge for de biler, som han solgte i firmaet. Der har ikke være nummerplader på de biler, han har købt og solgt.

Bilerne nr. 9 og 10 var indregistret og blev brugt som deres private biler. De var indregistreret hos svigermoren, ZJ. De sparede 12.000 kr. om året på forsikring. Han var lidt yngre på det tidspunkt, og om man er 35 eller 55 gør en forskel.

ZJ brugte ikke bilerne. Det var kun ham og hans hustru, der brugte bilerne. De løbende omkostninger på bilen har han betalt.

G4-virksomhed, han havde, var en gulpladebil, der blev brugt til hans erhverv med ejendomme. Det var ikke en familiebil.

(red.fjernet.bilmærke.1) brugte de så som familiebil. Det var en stor bil. Han fik lavet et facelift på den af NJ, som var en, han kendte rigtigt godt. Prisen på de 35.000 kr. var også rigtig god. Han fik lavet faceliftet, da han fik bilen. Han ønskede, at den så rigtigt pæn ud. Han fik 50.000 kr. for faceliftet ved salget.

I marts 2012 købte han en (red.fjernet.bilmærke.2) af IM. Den havde en sindssygt flot, speciel farvekombination. Han valgte så at sælge (red.fjernet.bilmærke.1) og bruge (red.fjernet.bilmærke.2).

De omkostninger, der var, havde han aftalt med ZJ at skulle afholde, Han betalte på posthuset sammen med andre regninger kontakt eller på kort.

At revisor over for SKAT har oplyste, at (red.fjernet.bilmærke.1)'eren var solgt til ZJ, skyldes at han bare sendte materialet til revisor. Han var ikke opmærksom på, at revisor afgav de oplysninger til SKAT. Han tror ikke, at revisoren vidste, at han og hustruen brugte de to biler privat. Det, revisoren har skrevet om hans gæld til ZJ, er ikke korrekt. Det må revisoren have beregnet ud fra de tilsendte oplysninger. Der har ikke været en gæld mellem ham og hans svigermor.

Efter revisorens råd oprettede han firmaet G2-virksomhed, men han fik ikke lov af SKAT til at betale forskelsmomsen.

Han blev opmærksom på revisorens fejl, da han kom i kontakt med advokat PD efter afgørelserne fra SKAT kom. Han kunne da se, at revisionsfirmaet ikke kunne hjælpe ham. Der har efterfølgende været ret meget drøftelse mellem ham og revisionsfirmaet, da de var uenige om opfattelsen af forløbet. Han har også klaget over revisor og fik krediteret en regning på 78.000 kr.

Redskabsbæreren købte han af en gartner. Han kan godt lide sådan noget materiel. Han fejede sne på sin egen indkørsel og også resten af vejen. Han tog også lige pladsen ved G3-virksomhed og på de ejendomme, han havde på det tidspunkt. Han brugte den også til at slå græs med. Han havde den ikke så lang tid. Den var "overkill". Han maner, at han solgte redskabsbæreren til en, der havde et byggeselskab nede i Y2-by. Han opbevarede den på arbejdspladsen, G5-virksomhed. Den måtte køre på vejene med advarselstrekant og kunne køre ca. 25 km/t.

ZJ har forklaret bl.a., at hun ikke hedder (red.fjernet.efternavn.1) til efternavn, kun (red.fjernet.efternavn.2). Hun er 67 år og er gift med IG. De har to børn. Hun er nu folkepensionist. A er datteren XT forlovede.

Det er korrekt, at hun stod som ejer af (red.fjernet.bil.). A og NA spurgte, om de måtte indregistrere bilen i hendes navn, så kunne de spare forsikring. Hun havde ingen betænkeligheder ved at stå indregistreret som ejer - det må man gerne.

Hun stod som ejer af bilen et par år. Hun har ikke været bruger af den eller kørt den, afholdt udgifter eller betalt købesummen. NA kørte med små børn i bilen. Der var derefter en stor (red.fjernet.bil).

Hun har selv altid haft små, gamle biler.

At revisoren har skrevet om en gæld til hende, siger hende ikke noget. Hun har ikke noget mellemværende med A.

Hun har ikke set redskabsbæreren nogensinde.

NW har forklaret bl.a., at han er samboende med en veninde til NA og derigennem har kendt A i snart 12 år. Han har også kendskab til, hvilke biler A og hans husstand har haft og har kørt rundt i.

Han har kendskab til, at A har brugt en (red.fjernet.bilmærke.2). Han husker bilen, fordi de selv havde en gammel (red.fjernet.bil) og var interesseret i at bytte ud til en nyere model. De havde en snak herom, derfor husker han, at A havde den bil i en periode. Han kender ikke til registreringsforholdene.

A har arbejdet i G3-virksomhed og kørt i forskellige (red.fjernet.bil.). Han kan ikke sige, om A har haft en (red.fjernet.bil.) selv.

Parternes synspunkter

A har anført navnlig, at de to biler og redskabsbæreren var købt og brugt privat og ikke som en del af den momspligtige virksomhed. Hvis retten bevismæssigt kan lægge til grund, at de er købt og brugt privat, så skal de holdes ude af den momspligtige virksomhed. Helt overordnet adskiller de to biler og redskabsbæreren sig, fordi de har været indregistreret og har haft en væsentligt længere ejertid.

Der skal efter momslovens § 3 og efter Domstolens domme i sag C-219/12 og sag C-331/14 foretages en helt konkret vurdering, og formål og benyttelse er central.

Den formelle registrering er ikke det afgørende, men realiteten: Om det er et led i den økonomiske virksomhed eller et led i forvandlingen af privat formue. Det er en realitetsbedømmelse.

I denne konkrete sag var formålet med erhvervelsen ikke fortjeneste, men længere tids anvendelse. Det kan ses på det tidsmæssige. I modsætning til de andre biler har der været en privat brug og en meget længere ejertid, der støtter, at formålet var at bruge dem privat.

(red.fjernet.bilmærke.1)'eren var indregistreret hos ZJ. Men det var for at spare omkostninger, og det er ikke utroværdigt eller usædvanligt. Revisor oplyste så fejlagtigt, at ejeren var ZJ. Men det er der kommet en fornuftig forklaring på, da A overlod sagens behandling til revisor i starten. At bilerne og redskabsbæreren var med i brugtmomsopgørelse, skyldes det relativt begrænsede beløb, hvorfor A ikke gik alle detaljer nidkært igennem. De andre faktiske oplysninger understreger, at bilerne blev benyttet privat.

Facelift på (red.fjernet.bilmærke.1) blev foretaget i begyndelsen af ejertiden, ikke i slutningen, hvilket taler mod et handelsformål. A fik det lavet, for at han selv kunne have glæde heraf.

ZJ har under strafansvar bekræftet, at de biler ikke har været brugt af hende.

(red.fjernet.bilmærke.2)'eren har A betalt løbende udgifter på. ZJ har bekræftet, at hun ikke har betalt en krone af de regninger. Og vidnet NW har også forklaret, at (red.fjernet.bilmærke.2)'eren har været brugt privat. (red.fjernet.bilmærke.2)'eren er brugt i hvert fald indtil december 2013.

Redskabsbæreren vedrører ikke erhvervsvirksomheden efter erhvervsvirksomhedens beskrivelse. Den har været købt for at rydde sne ved bopælen og der, hvor A arbejdede. Der er tilstrækkelig dokumentation for, at den er privat anvendt.

De fremlagte afgørelser om bevisbyrden for en skatteyder vedrører andre sager, fx hvor en skatteyder skifter forklaringer for at opnå først den ene, så den anden skattefordel. Her har der ikke været forklaret for at opnå en skattefordel.

Der foreligger nogle fejlagtige oplysninger fra revisoren, som revisoren har ment at kunne udlede af de udleverede akter. Bevisbyrden skal ikke skærpes. Det er et område, der er reguleret af EU retten. Det er en realitetsbedømmelse, der skal foretage.

Skatteministeriet har anført navnlig, at A drev momspligtig virksomhed i perioden og skal godtgøre, at salg af de to biler og redskabsbæreren faldt uden for virksomheden. Der følger af den momspligtige virksomhed en formodning for, at samtlige køretøjerne indgår, og As bevisbyrde er skærpet.

Der er ikke ført et tilstrækkeligt og sikkert bevis. Der er meget, der ikke vides. Der er kun dokumentation for købspris eller salgspris. As forklaring kan ikke lægges til grund.

Der foreligger skiftende oplysninger. Skattemyndighederne har taget udgangspunkt i de oplysninger, der er blevet afgivet af revisoren. Når det senere oplyses, at bilerne ikke er ZJ', skal der føres et klart bevis.

A har solgt biler for mindst 5, 8 mio kr, og det har været en god forretning. Der er en klar formodning for, at også de tre køretøjer er solgt som led i hans momspligtige virksomhed.

Ejeren er pligtig til at lade sig registrere. Når ZJ er registreret skaber det en formodning for, at bilerne ikke var registreret til privat brug, men også var en del af virksomheden.

A havde alt mulig grund til at sikre sig bevis for, at køretøjerne ikke indgik i hans registrerede momspligtige virksomhed.

Det er ikke godtgjort, at (red.fjernet.bilmærke.1) er brugt privat. Revisoren har skrevet om en gæld til ZJ. Det er ikke til at se, hvordan revisor selv skulle have fundet på disse oplysninger.

Der foreligger ikke vedrørende (red.fjernet.bilmærke.2) oplysninger om kilometertal eller hvem, den er solgt til.

Det er søgt om betaling af brugt moms også på disse køretøjer.

Vedrørende (red.fjernet.maskine) er det et meget lille område, A har at rydde sne på. Maskinen har været ejet maksimalt en sæson. Størrelse af maskinen og dens karakter giver klar formodning for, at den ikke er brugt privat. Det er heller ikke oplyst, hvem der købte køretøjet.

Rettens begrundelse og resultat

A har erkendt i perioden fra 1. januar 2010 til 30. september 2013 at have udøvet momspligtig virksomhed med salg af 13 biler for 4.524.180 kr. Ingen af disse biler var indregistreret, mens han ejede dem.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en (red.fjernet.bilmærke.1), en (red.fjernet.bil) og en (red.fjernet.maskine.2) blev solgt af A som led i denne momspligtige virksomhed. Spørgsmålet skal afgøres efter en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende køretøjernes udnyttelse, jf. Domstolens dom af 20. juni 2013 i sag C219/12 (Fuchs).

Endvidere er det nødvendigt for momsfritagelse, at A ikke har foretaget salget som led i sin økonomiske virksomhed, men som led i forvaltningen af sin private formue, jf. Domstolens dom af 9. juli 2015 i sag C-331/14.

De to biler var ikke indregistreret til A eller hans kæreste, men til kærestens mor, ZJ. A og ZJ har forklaret, at bilerne ikke blev anvendt af ZJ, men af A og As kæreste, og vidnet NW har forklaret om, at (red.fjernet.bil) ‘en blev brugt af A. Der foreligger ikke andre oplysninger om bilernes udnyttelse. (red.fjernet.bilmærke.1) blev registreret til ZJ den 15. juni 2011, og hun står som sælger af den den 31. maj 2012. (red.fjernet.bil) blev købt den 28. marts 2012. (red.fjernet.maskine) blev efter erklæring købt af A i starten af 2012 og solgt igen den 25. september 2012. As revisor havde over for skattevæsnet opgjort brugtmomsen på de 13 øvrige biler og også på køretøjerne (red.fjernet.bilmærke.2) og (red.fjernet.bilmærke.1) og (red.fjernet.maskine).

Det kan lægges til grund, at A har forestået facelift på en (red.fjernet.bilmærke.1) og at tre grønne ejerafgifter og en forsikring på (red.fjernet.bilmærke.2)'en er betalt på posthuset samtidig med regninger til A.

Efter en vurdering af disse omstændigheder, køretøjernes værdi og særligt (red.fjernet.maskine)'ens karakter og de foreliggende og manglende oplysninger finder retten ikke, at A har ført et tilstrækkeligt bevis for, at køretøjerne er udnyttet således, at salget af dem er sket som led i forvaltning af As private formue og ikke som led i forvaltning af As økonomiske virksomhed.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr.

Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.