Dokumentets metadata

Vedtægtsændring - oprettelses af kapitalklasser, ikke afståelse

Spørger ønskede at få bekræftet, at en vedtægtsændring i et selskab, at aktieklasserne, der ejedes af to uafhængige familier, ikke medførte afståelse efter aktieavancebeskatningsloven § 30. Vedtægtsændringen medførte, at der kunne udloddes udbytte til en arving efter en af de eksisterende aktionærer på et fremtidigt tidspunkt, og at de andre aktionærer ville få en forlods udbytteret på dette tidspunkt. Den forlods udbytteret ville blive opskrevet med selskabets kassekreditrente.

Skatterådet fandt, at vedtægtsændringen ikke medførte afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30, da det først var på tidspunktet for fastsættelse af den forlods udbytteret, at det kunne vurderes, hvorvidt kassekreditrenten svarede til det en uafhængig part ville kræve i opskrivning. Spørgsmålet blev derfor besvaret med "Ja, se dog begrundelse".

Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at den påtænkte ændring af Selskabets vedtægter ikke skattemæssigt vil blive kvalificeret som en afståelse, der udløser avancebeskatning hos ejerne?

Svar

1. Ja, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Sagens faktiske forhold

H-koncernen er oprindelig etableret af A og B.

Selskabet, (…) der ejer H-koncernen, ejes i dag af seks aktionærer i 2. generation, nemlig B's tre børn C, D og E og A's tre børn F, G og I. Koncernens ledelse varetages af C og F.

Selskabets aktionærer er således indbyrdes uafhængige med modsatrettede økonomiske interesser. Derudover er et mindretal af aktionærerne aktive i driften, mens et flertal af aktionærer ikke er aktive i driften.

Ejerskabet til koncernen er reguleret i aktionæroverenskomst (…).

2. De påtænkte dispositioner

Parterne ønsker nu at sikre H-koncernen bedst muligt imod likviditetsdræn ved en ejers død.

Den nuværende kapitalstruktur indebærer, at udlodning til en ejers dødsbo til finansiering af skat/afgift knyttet til udlæg af kapitalandelene i Selskabet kun kan ske, hvis der udloddes forholdsmæssigt ligeligt til alle ejere. Dette vil potentielt indebære et voldsomt kapitaldræn fra Selskabet.

Derfor ønsker parterne nu at skabe mulighed for differentieret udlodning alene til en afdød ejers dødsbo uden samtidig udlodning til øvrige ejere. Dette vil sikre, at kapitaldrænet ved en ejers død begrænses til det præcise behov, der knytter sig til dødsboudlægget af den pågældende ejers kapitalandele i Selskabet.

Til dette formål ønsker parterne at opdele Selskabets kapital i seks kapitalklasser, kapitalklasse A, B, C, D, E og F - én kapitalklasse til hver kapitalejer:

Det fremgår af udkastet til nye vedtægter, at vedtagelse af udbytte alene til én kapitalklasse vil medføre kreditering af en udbytteret til øvrige kapitalklasser.

Uddrag af vedtægterne:

"3. Selskabskapital

3.1 Selskabets kapital udgør [x] kr. fordelt på nom. [x] kr. A-kapitalandele á 1 kr., nom. [x] kr. B-kapitalandele á 1 kr., nom. [x] kr. C-kapitalandele á 1 kr., nom. [x] kr. D-kapitalandele á 1 kr., nom. [x] kr. E-kapitalandele á 1 kr., og nom. [x] kr. F-kapitalandele á 1 kr. samt multipla heraf.

3.2 Generalforsamlingen kan på de i pkt. 6 beskrevne vilkår beslutte at udlodde udbytte til én kapitalklasse, uden at der samtidig udloddes udbytte til de øvrige kapitalklasser.

3.3 Herudover har ingen kapitalandele særlige rettigheder.

(…).

6. Udbytte

6.1 Hvis der udloddes udbytte til én kapitalklasse efter pkt. 3.2, og generalforsamlingen beslutter ikke at deklarere tilsvarende, forholdsmæssigt udbytte til de øvrige kapitalklasser, skal de øvrige kapitalklasser krediteres en forholdsmæssigt tilsvarende udbytteret ("Den Akkumulerede Udbytteret"). Hvis der udloddes udbytte til de kapitalklasser, der er krediteret Den Akkumulerede Udbytteret, og udbyttet udloddes i henhold til Den Akkumulerede Udbytteret, skal udbyttebeløbet debiteres denne udbytteret.

6.2 Selskabets ledelse fører et udbytteudligningsregnskab ("Udligningsregnskabet"), der viser, i hvilket omfang Den Akkumulerede Udbytteret tilhørende de øvrige kapitalklasser er blevet krediteret som følge af udbytteudlodning til én kapitalklasse efter pkt. 3.2 henholdsvis debiteret som følge af senere udbytteudlodninger.

6.3 Den Akkumulerede Udbytteret i henhold til Udligningsregnskabet reguleres med virkning fra ethvert krediterings-/debiteringstidspunkt med Selskabets kassekreditrente på krediteringstidspunktet, jf. pkt. 6.1.

6.4 Ved Selskabets opløsning skal likvidationsprovenu først anvendes til udligning af Den Akkumulerede Udbytteret i henhold til Udligningsregnskabet inden udlodning til kapitalejere til fordeling efter ejerandel.

6.5 Denne bestemmelse kan alene ændres ved enstemmighed mellem kapitalejerne.

(…)".

Parterne påtænker samtidig at oprette et tillæg til den gældende aktionæroverenskomst, så en afdød ejers dødsbo gives ret til at kræve udbytteudlodning, indenfor selskabslovens rammer.

Uddrag af tillæg til aktionæroverenskomst:

"3. Udlodning af udbytte ved en Parts død

3.1 Ved en Parts død har dennes dødsbo ret til at kræve udbytteudlodning fra Selskabet, så der til Partens kapitalklasse, jf. pkt. 2.2, udbetales udbytte i et omfang, så dette efter-skat udligner den skat og boafgift, som dødsboet ifølge en endelig boopgørelse godkendt af Skattestyrelsen skal afholde ved udlæg af Partens Aktier til Partens arvinger, jf. dog pkt. 3.3.

3.2 Ved udbytteudlodning i medfør af pkt. 3.1 krediteres de øvrige Parters kapitalklasser udbytteret i overensstemmelse med Selskabets vedtægter.

3.3 Udbytteudlodning i medfør af pkt. 3.1 begrænses, i det omfang (i) Selskabets frie reserver ikke kan rumme såvel udbytteudlodningen som krediteringen ifølge pkt. 3.2, eller (ii) udlodning ikke vil være økonomisk forsvarligt i forhold til Selskabets og koncernens økonomiske situation.

3.4 Parterne er forpligtede til loyalt og så hurtigt som muligt at sikre udbytteudlodning, så dødsboet kan foretage rettidig betaling af skat og boafgift.

3.5 Ved udbytteudlodning i medfør af pkt. 3.1 suspenderes stemmeretten på den pågældende kapitalklasse, for så vidt angår fremtidige beslutninger om udbytte, indtil der er besluttet udbetaling af krediteret udbytteret jf. pkt. 3.2."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det følger af praksis efter aktieavancebeskatningslovens ("ABL") § 30, at vedtægtsændringer i et selskab i visse tilfælde skal anses som afståelse, der udløser afståelsesbeskatning af alle kapitalejere i selskabet.

Det er efter praksis en grundlæggende betingelse for afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringer, at vedtægtsændringen indebærer en formueforrykkelse mellem kapitalejerne og ikke kan anses for forretningsmæssigt begrundet, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.4.8.

I denne sag vil den påtænkte vedtægtsændring ikke indebære formueforrykkelse mellem kapitalejerne.

Alle kapitalejere vil bevare deres aktuelle andelsret i Selskabets formue, og vedtægtsændringen indebærer ingen forrykkelse for den enkelte kapitalejer og tilsigter ikke at begunstige visse kapitalejere. De to ejerfamilier er indbyrdes uafhængige.

Dertil kommer, at ejerne alle er uafhængige med modstridende økonomiske interesser, og at vedtægtsændringen er forretningsmæssigt begrundet i hensynet til at begrænse kapitaldræn fra Selskabet i tilfælde af en kapitalejers død.

Forholdene i sagen kan i alt væsentligt sidestilles med SKM2008.476.SR, hvor Skatterådet slog fast, at etablering af flere aktieklasser med henblik på udbyttedifferentiering ikke skulle kvalificeres som en afståelse.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte ændring af Selskabets vedtægter ikke skattemæssigt vil blive kvalificeret som en afståelse, der udløser avancebeskatning hos ejerne.

Begrundelse

En vedtægtsændring kan efter aktieavancebeskatningslovens § 30 udløse afståelsesbeskatning, hvis der sker en væsentlig ændring af aktiernes rettigheder. Ved en vurdering af en vedtægtsændring skal det vurderes, hvorvidt der er tale om ændringer, der medfører forskydning af økonomiske rettigheder eller flytning af væsentlig indflydelse, jf. Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit "C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer":

"Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse ændres, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej."

Vedtægtsændring i sagen giver mulighed for, at en ny aktionær, der har arvet sine aktier og skal betale skat/afgift kan få udloddet udbytte, mens de andre aktionærer bliver tilskrevet udbytte med en årlig opskrivning, der fastsættes med "Selskabets kassekreditrente på krediteringstidspunktet".

I SKM2022.158.LSR fandt Landsskatteretten, at en forkert fastsat opskrivning vil have skattemæssige konsekvenser, da effekten af det forkerte fastsatte afkast er, at aktionæren, der kræver et for lille afkast, reelt overfører værdier til den aktionær, der begunstiges af, at der ikke kræves det afkast en uafhængig investor ville kræve.

I den konkrete sag vil der kunne ske en overførsel af værdier i den situation, hvor opskrivningen ikke svarer til, hvad en uafhængig investor ville kræve i afkast. En fastsættelse af, om der sker en overførsel af værdier, skal vurderes på det tidspunkt, hvor en aktionær udnytter retten til udlodning af udbytte.

Skattestyrelsen har lagt til grund for sin besvarelse af spørgsmålet, at der en reel usikkerhed om, hvorvidt et dødsbo/arvingerne efter aktionær vil udnytte retten til et ekstraordinært udbytte som vedtægtsændringen vil give mulighed for.

Når der er tale om en reel usikkerhed, om retten bliver udnyttet, udskydes den skattemæssige virkning af vedtægtsændringen til det tidspunkt, hvor der ikke længere er usikkerhed. Det skal herefter vurderes, hvorvidt der sker en økonomisk formueforskydning på dette fremtidige tidspunkt.

Det bliver på dette tidspunkt relevant at vurdere, hvorvidt en tilbageholdenhed med udlodning af udbytte opskrives løbende med markedsrenten. Dvs. den opskrivning uafhængige parter ville kræve. Hvis der kun sker opskrivning med fx 4 pct. og markedsrenten skulle have været 8 pct., så er effekten, at der er en fordel for den aktionær, der har fået udbetalt udbytte, da denne aktionær værdimæssige får en fordel af, at der ikke opskrives med de 8 pct. og derfor tidligere end berettiget får adgang til udbytte igen.

På tidspunktet, hvor der anmodes om ekstraordinært udbytte og der er midler til det, vil usikkerheden om udlodningen være væk og der vil her være tale om en formueforskydning mellem aktionærerne, hvis opskrivningen ikke er markedsrenten.

Det fremgår af det oplyste, at retten til udbytte for et dødsbo afhænger af, at en aktionær dør og at der er midler til udbetaling af udbytte på tidspunktet, hvor aktionærens dødsbo gør gældende, at denne vil have udbytte. Dette medfører efter Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke på nuværende tidspunkt kan vurderes, om vedtægtsændringen medfører afståelsesbeskatning for alle aktionærerne, men at der på det fremtidige tidspunkt, hvor der udbetales ekstraordinært udbytte, skal ske en vurdering, om opskrivningen er den opskrivning en uafhængig part ville kræve og eventuelle afledte skattemæssige konsekvenser.

Skattestyrelsen skal bemærke, at det er denne reelle usikkerhed, der gør, at Skattestyrelsen ikke tager stilling til opskrivningen. og derfor har vurderet, at vedtægtsændringen ikke på nuværende tidspunkt medfører afståelse for alle aktionærerne.

I den fremlagte vedtægtsændring sker der også en ændring fra én aktieklasse i selskabet til, at hver aktionær får sin egen aktieklasse. Denne ændring medfører ikke i sig selv forskydning af rettigheder, da aktieklasserne har samme ret til udbytte og stemmer som før ændringen.

Skattestyrelsen finder, at der bør svares "Ja, se dog begrundelse", da der kan være eventuelle skattemæssige konsekvenser af vedtægtsændringen på et fremtidigt tidspunkt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1

Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Praksis

Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

"Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

• aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
• denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, medmindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, medmindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

(…)."

SKM2022.158.LSR

Sagen angik, om en påtænkt kapitaludvidelse ikke medførte udbyttebeskatning og pligt til at betale gaveafgift. Landsskatteretten fandt, at der var tale om et samlet arrangement, som i det væsentligste havde til formål, at den ældre generation kunne stille kapital til rådighed for den yngre generation i investeringsøjemed. Retten fandt således, at H1 A/S' nytegning af C-anparter til overkurs i H2 ApS måtte anses for et udslag af den ældre generations interesse i at stille kapital til rådighed til fordel for og i den yngre generations interesse. Ved værdiansættelsen af C-anparterne kunne der ikke tages udgangspunkt i en ordinær lånefinansiering, idet der ikke var tale om en lånefinansiering, men derimod om en nytegning af anparter. Landsskatteretten var herved enig med Skatterådet i, at en kapitalforhøjelse, der er højere end handelsværdien af C-anparterne, i så fald bl.a. ville indebære, at der skete en indirekte formueoverførsel fra den ældre generation til den yngre generation. Fastsættelsen af handelsværdien af C-anparterne beroede herefter på en konkret vurdering.

Ved denne konkrete vurdering fandt retten, at det var med rette, at der blev taget højde for den asymmetri i de økonomiske rettigheder, der var tilknyttet henholdsvis A-, B- og C-anparterne. C-anparterne havde alene ret til forlods udbytte svarende til den indskudte kapital med et tillæg af 6 pct. p.a., mens A- og B-anparterne, som ikke indskød kapital til overkurs på tilsvarende måde, ikke havde samme risiko for tab som C-anparterne, men derimod hele chancen for gevinst ud over den forlods udbytteret med tilhørende tillæg af 6 pct. p.a. tilknyttet C-anparterne. Allerede derfor var det med rette, at Skatterådet havde besvaret de stillede spørgsmål 1 og 3 med et "Nej".

SKM2008.476.SR

Skatterådet bekræftede, at selskabets aktionærer og warrantejere, uden skattemæssige konsekvenser, kunne opdele aktiekapitalen i Selskab X i 2 anpartsklasser, med

forskellige udbytte- og likvidationsrettigheder. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at vedtægtsændringen ikke medførte en formueforskydning mellem selskabets

aktionærer. Den påtænkte vedtægtsændring medførte derfor ikke, at den skattemæssigt skulle anses for en afståelse.