Dokumentets metadata

Dokumentets dato:07-06-2023
Offentliggjort:07-06-2023
SKM-nr:SKM2023.258.SKTST
Journalnr.:21-0783760
Referencer.:Momsloven
Dokumenttype:Styresignal

Styresignal - Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f - forvaltningsbegrebet - softwarelicenser og skattemæssige opgaver - Genoptagelse

I overensstemmelse med EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG, anerkender Skattestyrelsen, at tildeling af en brugsret til software som den i sag C-59/20, DBKAG, omhandlede efter en konkret vurdering kan anses for at være "forvaltning" af en investeringsforening i momsmæssig forstand. Skattestyrelsen finder derimod ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning" af investeringsforeninger i forbindelse med de i sag C-58/20, K, omhandlede skatte- og afgiftsmæssige ydelser i forhold til hidtidig dansk praksis. Ydelserne består i at sikre, at deltageres indtægter fra en fond beskattes i overensstemmelse med loven.

1. Baggrund for ændring af praksis

EU-Domstolen har d. 17. juni 2021 afsagt dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG. Skattestyrelsen ændrer på baggrund af dommen dansk praksis vedrørende momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger.

De forenede sager omhandler:

EU-Domstolen udtalte i sin domskonklusion, at momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), skal fortolkes således, at tjenesteydelser, som af tredjemand leveres til administrationsselskaber, der forvalter investeringsforeninger, såsom skattemæssige opgaver, der består i at sikre en beskatning, der er i overensstemmelse med den nationale lov om fondsindtægter oppebåret af deltagerne, og i tildeling af en brugsret til software, som udelukkende tjener til at foretage beregninger, der er væsentlige for risikostyring og resultatmåling, er omfattet af fritagelsen, såfremt de har en tæt sammenhæng med forvaltningen af investeringsforeninger, og såfremt de udelukkende leveres med henblik på forvaltning af sådanne foreninger, også selv om disse tjenesteydelser ikke er outsourcet i deres helhed.

Skattestyrelsen finder ikke, at dommen medfører en udvidelse af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" i momsmæssig forstand i forhold til de i sagen omhandlede skatteopgaver, som består i at sikre, at deltageres indtægter fra en fond beskattes i overensstemmelse med loven. De leverede skatteydelser kan efter Skattestyrelsens opfattelse rummes inden for den hidtidige praksis for hvilke ydelser, der kan anses for "forvaltning af investeringsforeninger". Endvidere finder Skattestyrelsen ikke, at dommen ændrer dansk praksis i relation til, i hvor høj grad en ydelse skal være outsourcet i sin helhed for at kunne være omfattet af fritagelsen.

Skattestyrelsen anerkender derimod, at dommen medfører, at tildeling af en brugsret til software efter en konkret vurdering kan anses for omfattet af begrebet "forvaltning af en investeringsforening".

2. Det retlige grundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, har følgende ordlyd:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(...)

f) Forvaltning af investeringsforeninger."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g) i dansk ret:

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

(...)

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne."

3. Gældende praksis

Praksis vedrørende hvilke ydelser der kan anses for at være "forvaltning" af investeringsforeninger i momslovens § 13, stk. 1, nr.11, litra f´s forstand fremgår af Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.5.11.9.3.

Følgende fremgår af afsnit D.A.5.11.9.3:

"(…)

Hvad særligt angår de tjenesteydelser vedrørende forvaltning, som leveres af en underleverandør, har EU-Domstolen i dommene udtalt:

(…)

Administration og regnskabsmæssige tjenesteydelser - Generelt

EU-Domstolen har anset en række administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser for omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Det gælder blandt andet de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som nu fremgår af Direktiv 2009/65/EF - Bilag II. Listen er ikke udtømmende. Det fremgår af EU-Domstolens sag C-169/04, Abbey National, at disse ydelser omfatter:

Yderligere eksempler fra Domstolens praksis på momsfritagne administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser er:

Skattestyrelsen anser yderligere en række ydelser for fritagne:

Administration og regnskabsmæssige tjenesteydelser - Særligt om pensionsinstitutter

Sagen for EU-Domstolen i sag C-464/12, ATP PensionService, omhandlede følgende ydelser, som fremgår af dommens præmis 35:

EU-Domstolen overlod det til Østre Landsret konkret at vurdere, om de i hovedsagen omhandlede ydelser er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger". Skatteministeriet har som oplyst i SKM2015.734.SKAT ved forliget i sagen for Østre Landsret anerkendt, at de ydelser, der er opregnet i dommens præmis 35, alle er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger".

Det betyder, at den enkelte ydelse nævnt i præmis 35 også er omfattet af fritagelsen, hvis den leveres særskilt til et pensionsinstitut, der efter SKM2015.734.SKAT kan anses for en investeringsforening. Ydelsen skal dog have karakter af en administrativ ydelse og ikke alene være en faktisk tjenesteydelse, se under "Generelt" under "Ikke-momsfritagne ydelser".

(…)

Skatterådet fandt i SKM2016.340.SR om ydelser leveret til et tværgående pensionsselskab, at fire administrative funktioner, en risikostyrings-, en compliance-, en aktuar- og en intern auditfunktion var væsentlige og specifikke for fondsforvaltningen, herunder væsentlige og specifikke for administrationen af investeringsforeningerne selv. Ydelserne var derfor omfattet af momsfritagelsen. Skatterådet lagde vægt på, at de fire funktioner var et lovkrav i henhold til forsikringslovgivningen.

(…)

Særligt om IT- og teleydelser

Skattestyrelsen skal bemærke, at Skattestyrelsen ikke finder, at leveringen af en teknisk løsning, som er specialdesignet til en investeringsforening og teknisk set indeholder funktionaliteter, der eksempelvis kan beregne og placere beløb på konti, alene af den grund er omfattet af momsfritagelsen.

Skattestyrelsen finder, at der i sådanne situationer alene er tale om levering af en teknisk løsning. Uanset at den tekniske løsning har en tæt sammenhæng med den virksomhed, der er kendetegnede for investeringsforeninger, består den leverede ydelse ikke i en forvaltningsydelse, men i tilrådighedsstillelse af en teknisk tjenesteydelse, som investeringsforeningen anvender i forbindelse med egne forvaltningsopgaver.

Skatterådet har fundet, at teleydelser bestående i mobiltelefoni, såkaldte hjemmearbejdspladser, avancerede netværk, sikkerhedsløsninger, hosting af datacentre, webhoteller, konfigurering af routere (til kundens behov), videokonference-løsninger og optagelse af telefonsamtaler ikke er "forvaltning" af investeringsforeninger. De konkret beskrevne ydelser blev anset for alene at være af teknisk art og derfor ikke omfattet af begrebet "forvaltning" af investeringsforeninger i momsmæssig forstand. Det ændredes ikke af, at leverancen kunne bestå af en flerhed af de beskrevne ydelser. Se SKM2016.339.SR.

Skatterådet har i SKM2016.205.SR endvidere fundet, at følgende ydelser ikke var omfattet af fritagelsen:

Skatterådet lagde i den konkrete sag vægt på følgende:

Skatterådet har endvidere fundet, at leverancer af en række konkrete it-ydelser, såsom salg af softwarelicenser, salg af it-vedligeholdelsesydelser og salg af it-konsulentydelser, ikke var omfattet af fritagelsen. Spørger var ikke i forhold til de omhandlede ydelser ansvarlig for indsamling, registrering eller bearbejdning af konkrete kundedata. Det var spørgers kunde, som var ansvarlig for dette. I henhold til det oplyste bestod spørgers ydelser alene i at rådgive og assistere kunden i forhold til opsætning og implementering af et relevant it-system, således at kunden herefter selv kunne anvende systemet. Ud fra det oplyste var det Skatterådets opfattelse, at der alene var tale om levering af rene tekniske tjenesteydelser og ikke ydelser, der var specifikke for forvaltning af investeringsforeninger. Se SKM2016.494.SR.

Endelig har Skatterådet fundet, at indkøb af et system, der skulle varetage en væsentlig del af administrationen af et selskabs pensionsordninger, ikke var omfattet af fritagelsen. Skatterådet fandt, at der alene var tale om levering af rene tekniske tjenesteydelser og ikke ydelser, der er specifikke for forvaltning af investeringsforeninger. Dette blev ikke ændret af, at det pågældende EDB-system var specialdesignet og teknisk set indeholdt funktionaliteter, der kunne varetage de omhandlede processer. Se SKM2017.543.SR.

Endvidere finder Skattestyrelsen, at følgende ydelse ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen:

Datadrift, hvor leverandørens driftsansvar alene omfatter den faktiske it-drift."

SKM2021.54.LSR (SKM2017.543.SR)

Et selskab klagede til Landsskatteretten over et bindende svar, da Skatterådet fandt, at selskabet skulle afregne moms (reverse charge) i forbindelse med køb af et system, der skulle varetage administrationen af selskabets pensionsordninger, hos en leverandør i en anden medlemsstat. Landsskatteretten anførte, at det system, som selskabet påtænkte at købe, bestod i et it-system, der kunne varetage administration. Allerede fordi et sådant køb ikke ville indeholde køb af forvaltning, men alene køb af et it-system, der kunne udføre de omhandlede funktioner, var Landsskatteretten enig med Skatterådet i, at det påtænkte køb ikke ville være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.

4. EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K og C-59/20, DBKAG

Sag C-58/20, K

Forskellige administrationsselskaber (der før blev kaldt investeringsselskaber) overførte visse ydelser til beregning af de relevante værdier med henblik på beskatning af fondsdeltagernes indtægter, såsom skatteopgørelser til K. Med henblik på at udføre disse ydelser skulle K basere sig på den af administrationsselskabernes fastsatte indtægtsberegning på fondsniveau på grundlag af den almindelige balance og fondsregnskabet, der var udfærdiget af depotbanken. K gengav de værdier, der var angivet i den generelle balance og i indtægtsberegningen på fondsniveau efter en simpel sandsynlighedskontrol (uden kontrol af korrektheden). Med henblik på at udfærdige skatteopgørelsen på deltagerniveau skulle K dernæst bl.a. tage hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige typer investorer, men også udarbejde sin egen opgørelse over udgifter, overholde en selvstændig omkostningsrækkefølge og beregne specifikke tab.

Det var fortsat de administrationsselskaber, der havde overført opgaver til K, som var de skatterepræsentanter, der havde til opgave at videregive de relevante værdier med henblik på beskatning af indtægter for deltagerne i fondene via en standardiseret erklæring til indberetningsenheden. Administrationsselskaberne overtog således de relevante værdier, som K havde beregnet uden at ændre dem og videresendte dem til indberetningsenheden. Administrationsselskaberne var imidlertid ansvarlige for rigtigheden af de beløb, der blev indberettet til indberetningsenheden, bl.a. i form af kapitalindkomstskat. K var i henhold til civilretten ansvarlig over for disse selskaber i tilfælde af tab forårsaget af unøjagtigheder i angivelsen af de relevante værdier på skatteområdet, der skyldtes K.

Sag C-59/20, DBKAG

Ved en licensaftale fik DBKAG, som forestår forvaltningen af investeringsforeninger, tildelt en brugsret til et softwareprogram (SC-softwaren) af SC GmbH, der kan foretage væsentlige beregninger med henblik på risikostyring og resultatmåling mod betaling af et gebyr.

Softwaren er specifikt tilpasset investeringsfondenes virksomhed og lovgivers komplekse krav på området. SC er ansvarlig for at foretage korrekte beregninger af risiko- og resultatindikatorerne.

Softwaren kan kun anvendes i kombination med DBKAG's øvrige software. DBKAG måtte tilpasse sit IT-miljø til SC-softwarens behov og fastsætte de parametre (navnlig beregningsmetoderne), som denne software skulle anvende. Ved hjælp af grænseflader med andre programmer fra DBKAG indføres de data om kurserne og markedsværdierne, som DBKAG lægger ind, og som er nødvendige for SC's beregninger. Dette sker automatisk og dagligt i SC-softwareprogrammet. Denne software foretager således beregningerne af risiko- og resultatindikatorerne på grundlag af oplysninger, som DBKAG har lagt ind. DBKAG anvender dernæst de risiko- og resultatindikatorer, der er beregnet af SC-softwaren, til at udarbejde rapporter med henblik på at overholde de lovbestemte oplysningsforpligtelser over for myndighederne og investorerne vedrørende risiko- og resultatstyringen.

EU-Domstolens udtalelser i de forenede sager C-58/20 og C-59/20

I de forenede sager C-58/20 og C-59/20 var det omtvistet, hvorvidt de omhandlede ydelser, leveret af 3. mand, opfyldte betingelserne for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen for forvaltning af investeringsforeninger i momsmæssig forstand.

Indledningsvist bemærker EU-Domstolen i præmis 32 og 33:

"32. De tjenesteydelser vedrørende forvaltning, der leveres af en tredjepartsadministrator, er således principielt omfattet af anvendelsesområdet for momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g) (dom af 4.5.2006, Abbey National, C-169/04, EU:C:2006:289, præmis 69).

33. For at kunne kvalificeres som fritagne transaktioner som omhandlet i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), skal de ydelser, som leveres af en tredjepartsadministrator, imidlertid, set under ét, udgøre en særskilt helhed, og de skal være specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger (dom af 2.7.2020, Blackrock Investment Management (UK), C-231/19, EU:C:2020:513, præmis 47)."

For så vidt angår betingelsen om, at ydelsen skal have en særskilt eller selvstændig karakter udtaler Domstolen i præmis 36:

"36. I denne henseende bemærkes, at betingelsen om en »særskilt« karakter ikke kan fortolkes således, at en levering af en tjenesteydelse, som er specifik og væsentlig for forvaltningen af investeringsforeninger, skal være outsourcet i sin helhed for at være omfattet af den fritagelse, der er fastsat i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g)."

På den baggrund udtaler Domstolen efterfølgende i præmis 43 og 44:

"43. Hvad i det foreliggende tilfælde angår sag C-58/20 tilkommer det med henblik på at afgøre, om de ydelser, som K leverer til de omhandlede administrationsselskaber, såsom de ydelser til beregning af de relevante værdier med henblik på beskatning af fondsmedlemmernes indtægter, er omfattet af den fritagelse, der er fastsat i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), den forelæggende ret at vurdere, om disse ydelser skal anses for at være specifikke og væsentlige for virksomhed i forbindelse med forvaltningen af investeringsforeninger. Den omstændighed, at det påhviler administrationsselskaberne at udarbejde standardiserede erklæringer på grundlag af tredjemands beregninger og at fremsende disse angivelser til indberetningsenheden, er ikke i sig selv afgørende for fastlæggelsen af, om sådanne ydelser er omfattet af nævnte fritagelse.

44. Hvad angår sag C-59/20 tilkommer det med henblik på at afgøre, om de ydelser, som SC leverer til DBKAG, såsom tildelingen af brugsretten til SC-softwaren, er omfattet af den fritagelse, der er fastsat i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), ligeledes den forelæggende ret at vurdere, om disse ydelser skal anses for at være specifikke og væsentlige for virksomhed i forbindelse med forvaltningen af investeringsforeninger. Den omstændighed, at den omhandlede software kun kan anvendes på det pågældende administrationsselskabs tekniske infrastruktur og kun kan opfylde sine funktioner ved dette selskabs sekundære medvirken, idet softwaren permanent anvender markedsoplysninger leveret af selskabet, er ikke i sig selv afgørende for fastlæggelsen af, om sådanne ydelser er omfattet af nævnte fritagelse."

For så vidt angår betingelsen om, at ydelsen skal have en for forvaltning af investeringsforeninger, væsentlig og specifik karakter, udtaler Domstolen i præmisserne 51-62:

"51.Tjenesteydelser, der ikke er specifikke for en investeringsforenings virksomhed, men som er uadskilleligt forbundet med alle typer af investering, falder derimod ikke ind under anvendelsesområdet for begrebet »forvaltning« af investeringsforeninger (jf. i denne retning dom af 9.12.2015, Fiscale Eenheid X, C-595/13, EU:C:2015:801, præmis 78).

52. For så vidt som administrations- og regnskabsydelser, som af en tredjemand leveres til et administrationsselskab, såsom skattemæssige opgaver, der består i at sikre en beskatning, der er i overensstemmelse med den nationale lov om fondsindtægter oppebåret af deltagerne, har en tæt sammenhæng med virksomhed i forbindelse med forvaltning af investeringsforeninger, er disse således omfattet af den fritagelse, der er fastsat i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g).

53. Hvad for det andet angår tildelingen af en brugsret til software støttede Domstolen sig ganske vist i præmis 71 i dom af 4. maj 2006, Abbey National (C-169/04, EU:C:2006:289), på dom af 5. juni 1997, SDC (C-2/95, EU:C:1997:278), med henblik på at fastslå, at den blotte levering af en materiel eller teknisk tjenesteydelse, såsom tilrådighedsstillelse af et databehandlingssystem, ikke var omfattet af den fritagelse, der var fastsat i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), som momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), har erstattet (dom af 9.12.2015, Fiscale Eenheid X, C-595/13, EU:C:2015:801, præmis 74).

54. Denne retspraksis kan imidlertid ikke fortolkes således, at den betyder, at enhver ydelse, som af tredjemand leveres til et administrationsselskab ved hjælp af et databehandlingssystem, uden videre skal udelukkes fra anvendelsesområdet for den fritagelse, der er fastsat i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g).

55. Domstolen har således i præmis 37 i dom af 5. juni 1997, SDC (C-2/95, EU:C:1997:278), præciseret, at den blotte omstændighed, at en ydelse fuldt ud udføres elektronisk, ikke i sig selv er til hinder for, at fritagelsen anvendes på denne ydelse.

56. Nærmere bestemt udelukkede Domstolen i dom af 2. juli 2020, Blackrock Investment Management (UK) (C-231/19, EU:C:2020:513) - selv om der var tale om tjenesteydelser, bl.a. i forbindelse med kontrol af resultater og risikovurdering, der blev leveret af tredjemand til fondsforvaltningsselskaber via en softwareplatform - ikke uden videre disse tjenesteydelser fra anvendelsesområdet for den fritagelse, der er fastsat i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g). Domstolen fandt derimod, at disse tjenesteydelser ikke kunne være omfattet af denne fritagelse, idet den i den nævnte doms præmis 48 og 49 støttede sig på den omstændighed, at de nævnte tjenesteydelser ikke var specifikke for forvaltningen af investeringsforeninger, eftersom de var blevet udformet med henblik på forvaltning af investeringer af forskellig art, og idet de uden forskel kunne anvendes til forvaltning af investeringsforeninger og til forvaltning af andre fonde.

57. Når en tjenesteydelse, såsom tildelingen af en brugsret til software, udelukkende leveres med henblik på forvaltning af investeringsforeninger og ikke med henblik på andre fonde, kan den således anses for at være »specifikt« med henblik herpå.

58. Det fremgår derfor af det ovenstående, at tjenesteydelser, såsom skattemæssige opgaver, der består i at sikre en beskatning, der er i overensstemmelse med den nationale lov om fondsindtægter oppebåret af deltagerne, og tildeling af en brugsret til software, som tjener til at foretage beregninger, der er væsentlige for risikostyring og resultatmåling, er omfattet af den fritagelse, der er fastsat i momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), hvis de har en tæt sammenhæng med forvaltningen af investeringsforeninger, og hvis de udelukkende leveres med henblik på forvaltningen heraf.

59. I det foreliggende tilfælde tilkommer det den forelæggende ret at efterprøve, om de tjenesteydelser, som K og SC leverer til de i hovedsagerne omhandlede administrationsselskaber, opfylder disse betingelser.

60. I sag C-58/20 skal den forelæggende ret navnlig undersøge, om de af K udførte skattemæssige opgaver, opfylder de forpligtelser, der er fastsat i østrigsk lov, som er specifikke for investeringsforeninger, og som således adskiller sig fra de forpligtelser, der er fastsat for andre typer investeringsfonde.

61. I sag C-59/20 fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at den forelæggende ret er af den opfattelse, at ydelser bestående i risikostyring og resultatmåling udgør virksomhed, der er specifik for forvaltningen af sådanne foreninger. Den forelæggende ret har ligeledes anført, at beregningerne foretaget af den i hovedsagerne omhandlede software udgør et væsentligt grundlag for, at DBKAG kan opfylde de funktioner i forhold til risikostyring og resultatmåling, der kræves i henhold til østrigsk ret. Den omstændighed, at denne software tjener til at foretage beregninger, der er væsentlige for de administrative ydelser vedrørende risikostyring af og resultatmåling for de omhandlede foreninger, kan gøre det muligt at anse denne software for at være væsentlig for forvaltningen heraf. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at efterprøve, om de betingelser, der er nævnt i nærværende doms præmis 58, er opfyldt.

62. Henset til ovenstående betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvare med, at momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), skal fortolkes således, at tjenesteydelser, som af tredjemand leveres til administrationsselskaber, der forvalter investeringsforeninger, såsom skattemæssige opgaver, der består i at sikre en beskatning, der er i overensstemmelse med den nationale lov om fondsindtægter oppebåret af deltagerne, og i tildeling af en brugsret til software, som udelukkende tjener til at foretage beregninger, der er væsentlige for risikostyring og resultatmåling, er omfattet af den fritagelse, der er fastsat i denne bestemmelse, såfremt de har en tæt sammenhæng med forvaltningen af investeringsforeninger, og såfremt de udelukkende leveres med henblik på forvaltning af sådanne foreninger, også selv om disse tjenesteydelser ikke er outsourcet i deres helhed."

5. Ny praksis

Som nævnt ovenfor har EU-Domstolen i de forenede sager C-58/20, K og C-59/20, DBKAG udtalt, at momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g, skal fortolkes således, at tjenesteydelser, som af tredjemand leveres til administrationsselskaber, der forvalter investeringsforeninger, såsom skattemæssige opgaver, der består i

at sikre en korrekt beskatning, der er i overensstemmelse med den nationale lov om fondsindtægter oppebåret af deltagerne,

og

at tildele en brugsret til software, som udelukkende tjener til at foretage beregninger, der er væsentlige for risikostyring og resultatmåling,

er omfattet af artikel 135, stk. 1, litra g, såfremt ydelserne har en tæt sammenhæng med forvaltningen af investeringsforeninger, og såfremt ydelserne udelukkende leveres med henblik på forvaltning af sådanne foreninger, også selv om disse tjenesteydelser ikke er outsourcet i deres helhed.

Skattestyrelsen finder ikke, at EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG, medfører en udvidelse af begrebet forvaltning af investeringsforeninger i forbindelse med det af Domstolen anførte i sag C-58/20, K, om de omhandlede skatte- og afgiftsmæssige ydelser, som består i at sikre, at deltageres indtægter fra en fond beskattes i overensstemmelse med loven, samt Domstolens generelle bemærkninger om betingelsen for momsfritagelsen om, at ydelsen skal have en særskilt og selvstændig karakter. Skattestyrelsen finder således, at de af sag C-58/20, K, omhandlede ydelser alle ville kunne rummes inden for den hidtidige praksis for, hvilke ydelser, der kan anses for forvaltning af investeringsforeninger. Skattestyrelsen anerkender også efter den hidtidige praksis, at en af 3. mand leveret tjenesteydelse ikke behøver at være outsourcet i dens helhed for at være omfattet af fritagelsesbestemmelsen for forvaltning af investeringsforeninger.

På baggrund EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG, er det dog Skattestyrelsens opfattelse, at den hidtidige praksis vedrørende afgrænsning af hvilke ydelser, herunder IT-ydelser i form af en brugsret til softwarelicenser, der kan omfattes af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, ikke kan opretholdes i sin helhed.

Det følger af dommens præmis 58, at ydelser, herunder tildeling af en brugsret til software, efter en konkret vurdering kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, hvis ydelserne har en tæt sammenhæng med forvaltningen af det, der kan kvalificeres som investeringsforeninger i momsmæssig forstand, og hvis ydelserne udelukkende leveres med henblik på forvaltningen heraf.

Skattestyrelsen finder, at dommen skal forstås sådan, at der i relation til fritagelsesbestemmelsen og i overensstemmelse med nuværende dansk praksis stadigvæk skal skelnes mellem tjenesteydelser, som kan kvalificeres som forvaltningsydelser i bestemmelsens forstand, og levering af en faktisk eller teknisk tjenesteydelse.

I dommens præmis 56 henviser EU-Domstolen til sag C-231/19 Blackrock og udtaler, at de i sag C-231/19 Blackrock omhandlede it-tjenesteydelser, som blev leveret via en softwareplatform, ikke kunne være omfattet af momsfritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger, idet Domstolen i den nævnte doms præmis 48 og 49 støttede sig på den omstændighed, at de nævnte tjenesteydelser ikke var specifikke for forvaltningen af investeringsforeninger, eftersom de var blevet udformet med henblik på forvaltning af investeringer af forskellige art, og idet de uden forskel kunne anvendes til forvaltning af investeringsforeninger og til forvaltning af andre fonde.

I henhold til EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG, er tildeling af en brugsret til et af 3. mand ejet softwareprogram, som også kan anvendes i forbindelse med forvaltning af andre investeringsfonde end de af fritagelsesbestemmelsen omfattede, efter Skattestyrelsens opfattelse derfor ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Dommens præmis 56-61 skal efter Skattestyrelsens opfattelse fortolkes således, at det er en betingelse for, at en ydelse kan anses for at være specifik for forvaltning af investeringsforeninger, at ydelsen er udformet med henblik på og alene kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger. Det betyder, at hvis en ydelse er udformet med henblik på forvaltning af investeringer af forskellige art, og uden forskel kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger og til forvaltning af andre fonde, er ydelsen ikke omfattet af fritagelsen.

EU-Domstolen henviser eksempelvis i dommens præmis 60 til, at den forelæggende ret i sag C-58/20 navnlig skal undersøge, om de af K udførte skattemæssige opgaver, opfylder de forpligtelser, der er fastsat i østrigsk lov, som er specifikke for investeringsforeninger, og som således adskiller sig fra de forpligtelser, der er fastsat for andre typer investeringsfonde.

Ydelser, der umiddelbart fremstår generiske

EU-Domstolens dom i sag C-275/11, GfBk, er stadigvæk udtryk for gældende ret, jf. henvisningerne til og gengivelsen af dommen i EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG.

Efter Skattestyrelsens opfattelse må EU-Domstolen derved have vurderet, at de ydelser, som er momsfritagne efter EU-Domstolens dom i sag C-275/11, GfBk, ikke er ydelser, der er udformet med henblik på forvaltning af investeringer af forskellige art. Der er med andre ord ikke tale om ydelser, som uden forskel kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger og til forvaltning af andre fonde.

En ydelse, der umiddelbart forekommer at være generisk, kan således efter Skattestyrelsens opfattelse være specifik for forvaltning af en investeringsforening, hvis ydelsen tilpasses til den konkrete kunde, som er en investeringsforening, i en sådan grad, at den ikke uden forskel kan anvendes af andre investeringsfonde. Derved mister ydelsen sin generiske karakter. Standardydelser kan således være omfattet af fritagelsen, hvis de tilpasses til forholdene for en eller flere investeringsfonde, som er investeringsforeninger i fritagelsesbestemmelsens forstand.

En leverandør kan således godt udbyde en standardiseret ydelse, som kan leveres til forskellige aftagere. Men hvis denne ydelse tilpasses og målrettes til en konkret anerkendt investeringsforening, og bidrager til forvaltning heraf, så kan ydelsen anses for være udformet med henblik på forvaltning af investeringsforeninger.

De ydelser, der er nævnt i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.11.9.3, afsnittet "Hvilke forvaltningsydelser er omfattet af momsfritagelsen", er derfor fortsat omfattet af momsfritagelsen, hvis ydelsen i det konkrete tilfælde er tilpasset til den enkelte kundes forhold, således at ydelsen alene kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger i fritagelsesbestemmelsens forstand. Hvis ydelsen derimod konkret anvendes til, eller kan anvendes uden forskel til forvaltning af andre fonde, så er ydelsen ikke omfattet af momsfritagelsen.

Under underoverskriften "Formueforvaltning" i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.11.9.3 er der nævnt en række eksempler på ydelser, omfattet af momsfritagelsen. Disse ydelser kan umiddelbart fremstå generiske. Skattestyrelsen finder imidlertid, at når ydelserne er rettet mod formuen i den enkelte investeringsforening og denne investeringsforenings særlige forhold, kan ydelserne efter en konkret vurdering anses for at være tilpasset til den konkrete investeringsforening i en sådan grad, at ydelsen anses som specifik for forvaltning af den pågældende investeringsforening, ligesom ydelsen i disse tilfælde må anses for kun at kunne anvendes til dette formål. Hvis investeringsforeningen momsmæssigt anses som en investeringsforening, er ydelsen derfor omfattet af momsfritagelsen.

Hvis der er indgået en formueforvaltningsaftale eller andre aftaler, som både omfatter fonde og/eller pensionsordninger, der anses som investeringsforeninger og andre fonde/pensionsordninger, så vil ydelsen ikke være specifik for forvaltningen af investeringsforeninger.

Det samme gør sig gældende for en ydelse som fx "kundeforespørgsler", der er nævnt i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.11.9.3, under underoverskriften "Administration og regnskabsmæssige tjenesteydelser".

Hvis et forvaltningsselskab, der administrerer en investeringsforening i fritagelsesbestemmelsens forstand, eller investeringsforeningen selv, indkøber en ydelse, som består i at besvare kundeforespørgsler vedrørende forholdene i den konkrete investeringsforening, så må denne ydelse anses for at være udformet med henblik på forvaltningen af den pågældende investeringsforening, ligesom ydelsen alene kan anvendes hertil. Vedrører ydelsen også besvarelse af kundeforespørgsler vedrørende fonde, der ikke momsmæssigt anses som investeringsforeninger, så er ydelsen derimod ikke udformet med henblik på forvaltningen af investeringsforeninger.

Det forhold, at leverandøren også udbyder en lignende ydelse til andre virksomheder, medfører således ikke, at den tilpassede ydelse er udelukket fra momsfritagelsen.

Særligt i forbindelse med opbevaringen af de værdipapirer, som en investeringsforening har placeret midler i (opgaven som depotbank), bemærkes det, at opbevaringen efter Skattestyrelsens opfattelse fortsat kan anses for omfattet af fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er en særlig snæver og tæt sammenhæng mellem opbevaringen af en investeringsforenings værdipapirer og virksomhed i forbindelse med forvaltning af investeringsforeninger. Således er investeringsinstitutter for kollektiv investering i værdipapirer, der er omfattet af UCITS-direktivet (direktiv 2009/65/EF), forpligtet til at lade sine værdipapirer opbevare af enten sin depositar eller en anden depotbank, jf. artiklerne 22 og 22 a i direktiv 2009/65/EF.

De ydelser, der er nævnt i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.11.9.3, under overskriften "Ikke-momsfritagne ydelser" og underoverskrifterne "Generelt", "Fast ejendom" og "Depositar" anses fortsat ikke for omfattet af momsfritagelsen.

Særligt om IT-ydelser

På baggrund EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG, er det som nævnt Skattestyrelsens opfattelse, at den hidtidige praksis vedrørende afgrænsning af hvilke ydelser, der kan omfattes af momsfritagelsen af forvaltning af investeringsforeninger jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, ikke kan opretholdes i sin helhed.

Skattestyrelsen finder således, at tildeling af en brugsret til software, efter en konkret vurdering kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, hvis ydelserne har en tæt sammenhæng med forvaltningen af det, der kan kvalificeres som investeringsforeninger i momsmæssig forstand, og hvis ydelserne udelukkende leveres med henblik på forvaltningen heraf.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at EU-Domstolens dom i de forenede sager C-58/20, K, og C-59/20, DBKAG sammenholdt med dommen i sag C-231/19, BlackRock, skal fortolkes sådan, at en IT-software, der er specialdesignet til forvaltning af investeringsforeninger eller pensionsordninger, er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, hvis softwaren alene kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger eller pensionsordninger, som anses for at være investeringsforeninger i fritagelsesbestemmelsens forstand.

Kan softwaren også anvendes til forvaltning af investeringsfonde eller pensionsordninger, som ikke anses som investeringsforeninger i fritagelsesbestemmelsens forstand, er ydelsen ikke omfattet af momsfritagelsen.

En IT-software, der er designet til at forvalte forskellige typer af investeringer, er som udgangspunkt ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Hvis leverandøren af softwaren imidlertid foretager en individuel tilpasning af softwaren til kundens særlige forhold, vil softwaren efter en konkret vurdering kunne omfattes af fritagelsen, hvis denne tilpasning medfører, at den pågældende software alene kan anvendes til forvaltning af investeringsforeninger, som er omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

Kundens anvendelse

Leverandøren er selv ansvarlig for vurderingen af, om ydelsen alene er udformet med henblik på forvaltning af investeringsforeninger, eller om ydelsen er udformet med henblik på investeringer af forskellig art.

Hvis leverandøren er i tvivl om kundens anvendelse, kan leverandøren indhente oplysning fra kunden. Denne oplysning kan lægges til grund, medmindre leverandøren har grund til at antage, at oplysningerne er åbenbart urigtige.

Denne adgang til at lægge kundens oplysning til grund finder ikke anvendelse på anmodninger om genoptagelse eller tilbagebetaling efter styresignalet SKM2015.734.SKAT. Adgangen omhandler alene den fremadrettede levering af ydelser.

Fakturering

Det følger af momslovens § 52 a, stk. 2, at faktureringspligten ikke gælder for levering af ydelser, der er afgiftsfritaget efter momslovens § 13, hvis de leveres her i landet, ligesom faktureringspligten ikke gælder for ydelser, der er afgiftsfritaget efter lovens § 13, stk. 1, nr. 11, hvis leveringsstedet er i et andet EU-land.

Udsteder en virksomhed en faktura, der både omfatter momsfritagne ydelser og ydelser, der er pålagt moms, skal det fremgå, hvilke ydelser der er pålagt moms. Ydelserne, der er pålagt moms skal opføres for sig selv med særskilt sammentælling, jf. momsbekendtgørelsens § 57, stk. 3.

Det følger af momslovens § 52 a, stk. 1, at en "afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden)". I tilfælde, hvor det er det enkelte pensionsprodukt, den enkelte pensionsordning eller den enkelte afdeling i et investeringsinstitut, som momsretligt skal vurderes og eventuelt kvalificeres som en investeringsforening, vil det efter Skattestyrelsens opfattelse stadig være pensionsinstituttet eller investeringsinstituttet, som vil være leverandørens kunde.

Der er i momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, nr. 5, krav om angivelse på fakturaen af arten af den leverede vare eller ydelse. Udstederen af en faktura skal i beskrivelsen af ydelsens art efter Skattestyrelsens opfattelse medtage en oplysning om, at ydelsen hos kunden er anvendt til forvaltning af en eller flere afdelinger/produkter/ordninger, der udgør investeringsforeninger.

Faktureringen skal afspejle den økonomiske og forretningsmæssige realitet. Der er derfor ikke adgang til fritagelse, hverken helt eller delvist, for én enkelt ydelse, der delvist kan henføres til investeringsforeningsaktiviteter og delvist til andre formål. Evt. særskilt fakturering eller opdeling af aftalegrundlaget kan ikke medføre et andet resultat. For så vidt angår spørgsmålet, om der foreligger én eller flere ydelser, henvises til Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit D.A.4.1.6. Modsat vil det ikke være til hinder for momsfritagelse for en ydelse, der opfylder betingelserne for fritagelse, at aftalegrundlaget også omfatter andre ydelser, eller at en faktura vedrørende ydelsen også omfatter andre ydelser. Om fakturareglerne, se Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit A.B.3.3.1.

6. Genoptagelse

6.1 Adgang til genoptagelse

Der kan anmodes om genoptagelse af momstilsvaret og evt. betalt lønsumsafgift, hvis hidtidig dansk praksis samlet set har været til ugunst for virksomheden. Det betyder, at hvis der anmodes om genoptagelse, skal anmodningen omfatte alle de afgiftsperioder, der kan ske genoptagelse for. Der kan ikke anmodes om genoptagelse alene for udvalgte perioder. Se i denne forbindelse SKM2015.733.SKAT om retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten.

Hvis der i henhold til skatteforvaltningsloven skal ske tilbagebetaling af afgift, har Skatteforvaltningen ret til for samme tidsrum at foretage direkte følgeændringer af tilbagebetalingen. Det vil sige, at der i kravet på tilbagebetaling skal fradrages besparelse i form af fradrag på købsmoms, moms af reguleringsforpligtelser og godtgørelse af energi og miljøafgifter. Tilsvarende skal der beregnes lønsumsafgift, hvis dette følger af praksisændringen.

Det er en forudsætning for tilbagebetaling af moms, at virksomheden ikke opnår en ugrundet berigelse ved tilbagebetaling heraf på grund af overvæltning af afgiften på køberne/aftagerne af ydelserne.

Senere omsætningsled kan rette krav mod Skattestyrelsen efter gældende regler herfor. Se SKM2015.733.SKAT om retningslinjer for tilbagebetaling af beløb opkrævet i strid med EU-retten.

Ved vurderingen af, om hidtidig dansk praksis samlet set har været til ugunst for virksomheden, vil Skattestyrelsen foretage en vurdering af, om dansk praksis har været i modstrid med EU-retten. I den forbindelse vil Skattestyrelsen udover dommen i de forenede sager C-58/20 og C-59/20, tage hensyn til dommene i sag C-464/12ATP, PensionService, sag C-424/11, Wheels, sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, og sag C-231/19, Blackrock. Der vil alene kunne ske genoptagelse, hvis der er sket momsfritagelse i modstrid med EU-retten set under ét, herunder EU-dommene set under ét.

Såvel ved behandling af anmodninger om genoptagelse efter nærværende styresignal, som efter det styresignal, som er offentliggjort som SKM2015.734.SKAT, vil Skattestyrelsens fortolkning af betingelserne i nærværende styresignal være afgørende.

6.1.1 Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

6.1.1 Ekstraordinær genoptagelse

Hvis fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Praksis må anses for underkendt ved EU-Domstolens dom af 17. juni 2021.

Der kan i forhold til andre afgiftspligtige virksomheder ske genoptagelse for samme periode som i domstolens dom, dog med det forbehold, at andre afgiftspligtige virksomheders krav herudover vil være begrænset af den 10-årig forældelse, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan der derfor ske ekstraordinær genoptagelse fra og med 1. januar 2011, 1. april 2011 henholdsvis 1. maj 2011 afhængig af, om virksomheden var halvårs, kvartal eller månedsafregnende, forudsat, at virksomheden har afregnet rettidigt.

6.2 Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på Skatteforvaltningens hjemmeside.

6.3 Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til Skattestyrelsen via SKAT.dk eller til adressen: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og CVR-nr., samt en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling.

Virksomheden skal kunne dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet relevant bilagsmateriale, som kan bidrage til at dokumentere kravet.

7. Gyldighed

I det omfang praksisændringen samlet set er til gunst for virksomhederne, har praksisændringen virkning fra datoen for offentliggørelsen af dette styresignal, idet der i øvrigt skal henvises til ovenstående mulighed for at anmode om genoptagelse.

I det omfang styresignalet samlet set er til ugunst for virksomheden, har praksisændringen virkning 6 måneder fra offentliggørelsen af styresignalet på skat.dk.

Denne ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2023-2, afsnit D.A.5.11.9.3.

Efter offentliggørelsen i Den juridiske vejledning 2023-2 og udløbet af reaktionsfristen, jf. ovenfor, er styresignalet ophævet.