Dokumentets metadata

Dokumentets dato:08-02-2023
Offentliggjort:26-05-2023
SKM-nr:SKM2023.242.BR
Journalnr.:BS-31085/2021-GLO, BS-31084/2021-GLO, BS-31082/2021-GLO, BS-31083/2021-GLO
Referencer.:Statsskatteloven
Dokumenttype:Dom


Overfakturering - fradrag for driftsomkostninger - maskeret udbytte

Spørgsmålet i sagerne var, om et selskabs skattepligtige indkomst skulle forhøjes med ca. 6,3 mio. kr., og om selskabets ultimative hovedanpartshaver skulle udbyttebeskattes af beløbet. Selskabet havde indgået aftaler med tre leverandører i Y1-by, som indebar, at selskabet betalte og udgiftsførte større beløb, end leverandørernes ydelser berettigede. Leverandørerne indsatte efterfølgende det for meget betalte beløb på en konto i Y1-by, som tilhørte et selskab i Y1-by, der ligeledes var ejet af den danske hovedanpartshaver. Det danske selskab og hovedanpartshaveren gjorde bl.a. gældende, at indsætningerne i Y1-by udgjorde betaling for ydelser leveret af Y1-by-selskabet til leverandørerne. Retten fandt det ikke godtgjort, at Y1-by-selskabet havde leveret ydelser, som berettigede til de modtagne beløb fra leverandørerne i Y1-by. Retten bemærkede, at det ikke var dokumenteret, at selskabet i øvrigt havde indkomstgenererende aktivitet. Retten lagde derfor til grund, at Y1-by-selskabet havde været uden reel drift, og at selskabet havde modtaget penge fra det danske selskab samt leverandørerne i Y1-by uden modydelse som returkommission. Det var heller ikke godtgjort, at en del af overførslerne udgjorde koncerninterne overførsler, og retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsudøvelse eller nedsætte indkomstforhøjelsen.


Sag BS-31083/2021-GLO

H1

(v/ advokat Claus Hedegaard Eriksen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Lasse Walhoff Spangsberg) og

Sag BS-31084/2021-GLO

H2

(v/ advokat Claus Hedegaard Eriksen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Lasse Walhoff Spangsberg) og

Sag BS-31085/2021-GLO

H3

(v/ advokat Claus Hedegaard Eriksen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Lasse Walhoff Spangsberg) og

Sag BS-31082/2021-GLO

A

(v/ advokat Claus Hedegaard Eriksen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Denne afgørelse er truffet af dommer Anders Thøgersen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagerne den 19. august 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT forhøjede koncernindkomsten for selskaberne H3, H2, og

H1 med kr. 6.328.501 i indkomstårene 2008-2013, og om A herefter skal beskattes af kr. 6.328.501 som maskeret udlodning.

A har nedlagt følgende påstande:

Principalt (Alle sagsøgerne):

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at SKAT 's afgørelser af den 4. december 2014 er ugyldige.

Subsidiært (H1):

Indkomståret 2008:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 72.873.

Indkomståret 2009:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 435.592.

Indkomståret 2009/2010:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 964.946.

Indkomståret 2010/2011:

Sagsøgtes tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 1.115.890.

Indkomståret 2011/2012:

Sagsøgtes til tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 1.720.342.

Indkomståret 2012/2013:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 2.018.858.

Subsidiært (H3):

Indkomståret 2008:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 72.873.

Indkomståret 2009:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 435.592.

Indkomståret 2009/2010:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 964.946.

Indkomståret 2010/2011:

Sagsøgtes tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 1.115.890.

Subsidiært (H2):

Indkomståret 2011/2012:

Sagsøgtes til tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 1.720.342.

Indkomståret 2012/2013:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 2.018.858.

Subsidiært (A):

Indkomståret 2008:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 72.873 til kr. 0.

Indkomståret 2009:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med 435.592 til kr. 0.

Indkomståret 2010:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 964.946 til kr. 0.

Indkomståret 2011:

Sagsøgtes tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 1.115.890 til kr. 0.

Indkomståret 2012:

Sagsøgtes til tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 1.720.342 til kr. 0.

Indkomståret 2013:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 2.018.858 til kr. 0.

Mere subsidiært (H1):

Indkomståret 2008:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 50.157.

Indkomståret 2009:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 206.135.

Indkomståret 2009/2010:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 551.749.

Indkomståret 2010/2011:

Sagsøgtes tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 484.687.

Indkomståret 2011/2012:

Sagsøgtes til tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 901.249.

Indkomståret 2012/2013:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 737.244.

Mere subsidiært (H3):

Indkomståret 2008:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 50.157.

Indkomståret 2009:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 206.135.

Indkomståret 2009/2010:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 551.749.

Indkomståret 2010/2011:

Sagsøgtes tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 484.687.

Mere subsidiært (H2):

Indkomståret 2011/2012:

Sagsøgtes til tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst nedsættes med kr. 901.249.

Indkomståret 2012/2013:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomstnedsættes med kr. 737.244.

Mere subsidiært (A):

Indkomståret 2008:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 50.157 til kr. 22.716.

Indkomståret 2009:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 206.135 til kr. 229.457.

Indkomståret 2010:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 551.749 til kr. 413.197.

Indkomståret 2011:

Sagsøgtes tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 484.687 til kr. 631.203.

Indkomståret 2012:

Sagsøgtes til tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 901.249 til kr. 819.093.

Indkomståret 2013:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 737.244 til kr. 1.281.614.

Mest subsidiært (H1):

Indkomståret 2008:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 16.459,52.

Indkomståret 2009:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 212.777,35.

Indkomståret 2009/10:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 933.143,98.

Indkomståret 2010/11:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 546.540,47.

Indkomståret 2011/12:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 938.875,84.

Indkomståret 2012/13:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 224.031,06.

Mest subsidiært (H3):

Indkomståret 2008:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst, skattefrit udbytte samt maskerede udbytte til hovedanpartshaveren nedsættes med kr. 16.459,52.

Indkomståret 2009:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst, skattefrit udbytte samt maskerede udbytte til hovedanpartshaveren nedsættes med kr. 212.777,35.

Indkomståret 2009/10:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst, skattefrit udbytte samt maskerede udbytte til hovedanpartshaveren nedsættes med kr. 933.143,98.

Indkomståret 2010/11:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst, skattefrit udbytte samt maskerede udbytte til hovedanpartshaveren nedsættes med kr. 546.540,47.

Mest subsidiært (H2):

Indkomståret 2011/12:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst, skattefri udbytte samt maskerede udbytte til hovedanpartshaveren nedsættes med kr. 938.875,84.

Indkomståret 2012/13:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers sambeskatningsindkomst, skattefri udbytte samt maskerede udbytte til hovedanpartshaveren nedsættes med kr. 224.031,06.

Mest subsidiært (A):

Indkomståret 2008:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 16.459,52.

Indkomståret 2009:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 212.777,35.

Indkomståret 2010:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 933.143,98.

Indkomståret 2011:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 546.540,47.

Indkomståret 2012:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 938.875,84.

Indkomståret 2013:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst nedsættes med kr. 224.031,06.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår, at Landsskatteretten den 21. maj 2021 stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af den skattepligtige indkomst for H1 for indkomstårene 2008-2013 med i alt 6.328.501 kr. Af afgørelsen fremgår blandt andet:

"Realiteten

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Ved § 1 i lov nr. 926 af 18. september 2012 blev § 16 E indsat i ligningsloven. Efter bestemmelsen skal et lån eller en sikkerhedsstillelse, der ydes fra et selskab direkte eller indirekte til en aktionær med bestemmende indflydelse, beskattes hos aktionæren som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ligningslovens § 16 E har virkning for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed, fra og med den 14. august 2012.

Selskabet G1 er registreret i Y1-by af A og IJ den 22. oktober 2008. Selskabet har blandt andet tilknyttet bankkonti via F1-bank (Y1-by) , og selskabet er registreret på Y1-adresse, Y1-by, hvor også selskabets revisor har adresse.

G1 har sendt fakturaer til G2. og G3 vedrørende salgs- og marketingsydelser for Danmark., og der er fremlagt kontooversigt for køb hos G4 (Y1-land) Der er ikke fremlagt samarbejdsaftaler parterne imellem. Der foreligger således ikke aftaler for, hvilket arbejde G1 har udført for leverandørerne af kroner og proteser eller H1, og fakturaerne angiver blot teksten "Sales and Marketing contribution for"...

Pengene fra G1's bankkonto er løbende hævet kontant af IJ. Ifølge regnskabet for G1 har selskabet pr. 31. december 2013 oparbejdet en gæld til IJ på 3.663.934 Y1-by Dollar, som ifølge valutakurser.dk pr. 31. december 2013 svarede til ca. 2.557.425 DKK.

Ifølge regnskabet er der ikke stillet sikkerhed for beløbet, som er rentefrit, ligesom der ikke er aftalt nogen tilbagebetalingsforpligtelser. På bankkontoudtog er udbetalingerne ikke karakteriseret som lån, men som f.eks. "Cash W/D" og "Cash withdrawal - unknown", ligesom der på bankbøger udelukkende er påført datoer og beløb. Der er ikke i forbindelse med sagen fremlagt en mellemregningskonto eller dokumentation for lånets realitet. Der kan i den forbindelse henvises til praksis, jf. SKM20I9.509.BR, hvoraf bl.a. fremgår, at det påhviler klageren at godtgøre, at der foreligger et tilbagebetalingspligtigt lån.

På baggrund af ovenstående anser Landsskatteretten det ikke for dokumenteret, at der foreligger et låneforhold mellem selskabet og IJ.

Betaling af ydelser fra leverandørerne i Y1-by til G1 er bestemt af IJ, som via email fra H1 har oplyst, hvilke beløb som skulle overføres fra leverandørerne til G1's bankkonto i Y1-by. Det er desuden IJ, som har fastsat rabat på henholdsvis 25% og 45% hos G2, og rabatten er først afregnet efter betalingen af ydelserne fra H1 til leverandørerne. Arrangementet må anses for at være uden handelsmæssig realitet, idet der mellem parterne ikke ses at være udvekslet vare- eller tjenesteydelser, men alene sker transaktioner af økonomisk karakter.

G1s revisor i Y1-by har i en udtalelse til SKAT via Y1-bys skatteadministration blandt andet oplyst følgende:

"In Y1-by, there is no business office being operated.

In overseas, the two directors of the Company, both reside in Denmark ond work in home office for the Company. There is no other staff being employed in

Y1-by and overseas."

(…)

"The services provided to earn commission income were performed in Denmark, and the both directors of the Company, Mr. IJ and Ms. A are the responsible persons for such activities".

(…)

"All the works were performed by the Company's directors, Mr. IJ and Ms. A. During the year of assessment 2009/10, the principal place of their works for the Company was in Denmark and they visited Y1-by only few days for the period from 22 October 2008 to 31

March 2010."

(…)

"In view of the above, there is no operation in Y1-by and all the activities carried out by the Company in earning the commission income were performed in Denmark. Therefore, the income was neither arising in, nor derived from Y1-by and the commission income so earned is not chargeable to Y1-by Profits Tax".

Det fremgår desuden af G1's regnskab vedrørende indkomstskat, at:

"Income Tax

As the income was neither arising in nor derived from Y1-by and no profits tax has been provided in these financial statements."

Det fremgår således af G1's revisors erklæring i sagen, at selskabets ledelse har sæde i Danmark, ligesom det er oplyst, at der ikke er betalt skat i Y1-by.

Sammenfattende finder Landsskatteretten herefter, at det må lægges til grund, at der er foretaget overfakturering af fakturaerne fra leverandørerne i Y1-by til H1. De overfakturerede beløb er herefter via leverandørerne videresendt til G1, hvorefter IJ og A har haft fuld råderet over pengene, og har hævet disse kontant i euro til privat forbrug. H3 er rette indkomstmodtager, da pengene reelt er tjent i dette selskab, men de bliver ikke indtægtsført deri. G1 anses herefter udelukkende at være oprettet med det formål at hæve den foretagne overfakturering uden indeholdelse af skat. Der kan for praksis herom henvises

til SKM2011.438.BR, som efterfølgende blev stadfæstet i SKM2012.459.VLR.

Det fremlagte nye materiale på retsmødet i Landsskatteretten er ikke tilstrækkeligt til at anse det for godtgjort, at der er tale om interne overførsler, som ikke er skattepligtige.

Beløbene anses for maskeret udbytte til H3 og H2, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1, og efterfølgende til A."

SKATs bestemmelse om forhøjelsen af indkomsten i selskaberne H3 og H2 blev stadfæstet ved Landsskatterettens afgørelser ligeledes af 21. maj 2021.

Af Landsskatterettens afgørelse af 21. maj 2021 vedrørende A fremgår blandt andet:

"Realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4.

Anpartshavere beskattes af udbytte efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne, bortset fra friaktier (fondsaktier) samt likvidationsprovenu i opløsningsåret. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren har lånt penge af G1. Ved § 1 i lov nr. 926 af 18. september 2012 blev § 16 E indsat i ligningsloven. Efter bestemmelsen skal et lån eller en sikkerhedsstillelse, der ydes fra et selskab direkte eller indirekte til en aktionær med bestemmende indflydelse, beskattes hos aktionæren som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Ligningslovens § 16 E har virkning for lån, der ydes, for sikkerheder, der stilles, og for midler, der stilles til rådighed, fra og med den 14. august 2012.

Det er ikke tilstrækkeligt dokumenteret på objektivt grundlag, at klageren eller hendes ægtefælle har modtaget lån fra G1 i Y1-by. Der henvises herom til Landsskatterettens afgørelse i sagen med j. nr. 15-0818203, H1.

Det fremlagte nye materiale på retsmødet i Landsskatteretten er ikke tilstrækkeligt til at anse det for godtgjort, at der er tale om interne overførsler, som ikke er skattepligtige.

Det af SKAT fastsatte beløb på i alt 6.328.501 kr. er ikke endeligt tilgået H1 eller dets moderselskaber, hvorfor beløbet med rette er anset for at tilgå klageren via selskaberne. Beløbet er dermed udloddet fra de respektive holdingselskaber til klageren, som var hovedanpartshaver i begge holdingselskaber for de omhandlede indkomstår.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at hun er [red. fjernet årstal] og uddannet tandtekniker fra [red. fjernet årstal]. I perioden fra [red. fjernet årstal] indtil [red. fjernet årstal] arbejdede hun først som tandtekniker i et år og blev herefter ansat som produktspecialist i et internationalt tandteknik firma. Hun blev efterfølgende administrerende direktør i firmaet.

Hun startede H1 i [red. fjernet årstal]. Hun kunne se, at der var mere og mere tandteknik, der blev sendt til udlandet til produktion - primært i Y1-land. Hun havde rådført sig med andre i branchen, som havde startet samme slags virksomhed. Tandlægerne i Danmark tog aftryk mv. og sendte det til dem. Derfra behandlede de det og sendte bestillingen til Y1-by.

Hun har været ultimativ ejer af de omhandlede selskaber. I dag har hun ikke det fulde ejerskab. I [red. fjernet årstal] blev de opkøbt af et andet selskab. Hun ejer i dag 10 %. Hun er fortsat direktør.

De blev udsat for en ransagning i 2014. Hun husker dagen tydeligt. Der stod en række personer med ransagningskendelse fra SKAT og fra politiet. Hun var chokeret. Det blev sagt, at det var på grund af manglende omsætning - det viste sig at være udeholdt omsætning. Der blev ransaget i banken, huset, virksomheden og båden.

Meget af materialet i sagen stammer fra det, som blev fundet ved ransagningen. De har ikke fået materialet retur. Der manglede det, som hed Y1-land-mappen. Det gjorde de opmærksom på. De har ikke kontoudskrifter fra kontiene i Y1-by i dag.

SKAT kom med en forhøjelse på 27 mio. til at starte med. SKAT havde fået nogen tal om, at en tandkrone kunne købes for 100 kr., og så havde de sammenholdt med importspecifikationerne og taget udgangspunkt i en salgspris på 800 kr. Det blev frafaldet ved en mail. Det var i forlængelse af den afgørelse, som denne sag handler om. Sigtelsen er frafaldet i politisagen.

G1 er hendes og hendes mands selskab. Selskabet ligger i Y1-by. De stiftede selskabet for at kunne købe tandteknik i Y1-land - de havde brug for at finde de rigtige leverandører. Hun spurgte en tidligere kunde til råds, og han tilbød, at der blev sendt gennem ham til at starte med. De måtte herefter selv sende direkte. Pågældende gav navnene på G4 og G2. De skulle til Y1-land for at få forretningen tilrettelagt. Det blev

IJ, der tog til Y1-by alene. De fandt ud af, at direktøren for G4 var en, som var central for at komme i gang - han hed dr. JK.

Dr. JK oplyste, at han skulle have provision, og at de derfor skulle stifte selskabet G1, så de kunne betale ham - det er ham, der har modtaget alle de kontante hævninger. Hun husker ikke specifikt, at der var fire konti. For hende var det én konto med nogle underkonti. Alt blev noteret på hovedkontoens bankbog. Bilag 5 er det, som hun kalder bankbogen.

En del af forhøjelserne i sagen er uidentificerede indsætninger. Hun ved ikke, hvad det er. Det sagde ikke hende noget. Hun tænkte, at det måtte være interne overførsler. De regnede det igennem, og det passede med at det var det - også i forhold til revisorens i Y1-bys regnskab. Oversigten i bilag 9 er udarbejdet af deres danske revisor. Bogføringen i Y1-by er lavet af revisoren i Y1-by, der fik kontoudskrifter fra banken og udarbejdede det på baggrund heraf. Han indhentede selv materialet fra banken.

De beløb, som de hævede og udbetalte til dr. JK har de ikke selvangivet i Danmark. G1 har også udstedt fakturaer direkte til H1- de omhandler en maskine, som fræser zircon kroner. Den blev indkøb af G4 og Dr. JK ville have, at de medfinansierede den.

Foreholdt, at politiet har noteret hendes forklaring om G1 anderledes end det, som hun forklarer i dag, forklarede hun, at hun ikke ved, hvorfor hun ikke gjorde indsigelsen mod det, som fremgår. Hun troede ikke, at det indgik i sagen, når hun ikke underskrev det.

G1 blev oprettet på foranledning af dr. JK. Han fik provision fra de andre laboratorier også - det var sådan at dr. JK ville havde det. Hun vidste, at det var noget, man blev nødt til at betale. G1 leverede ydelser i form af fremme det digitale flow. Det var ydelser, der var til gavn for dr. JKs laboratorier. Underbilag 49 til SKATs afgørelse er provision til dr. JK. Hun mindes ikke, hvad det er for. Hun kender ikke til ydelser, der er leveret af G1. Der er sammenhæng mellem beløbene, som underbygger, at det er provision til Dr. JK. Provisionen skulle betales af H1, men Dr. JK ville havde et kinesisk selskab indskudt.

Der var ikke ansatte i G1, hun og hendes mand har udført arbejde for Dr. JK og fremmet G4.

Foreholdt SKATs underbilag 31-45 om monthly technical support, forklarede hun, at der ikke var nogen teknisk support fra G1, men der var en medfinansiering af Zircon-fræseren. Hende og hendes mand har ikke ydet teknisk support gennem G1 til H1.

De har ikke forsøgt at indhente kontooplysninger tidligere, fordi sagen har ligget stillet i mange mange år. Da de fik afgørelsen i november 2014 var de fortsat sigtet for 27 mio. kr. Hun ved ikke, hvorfor kontoudtog ikke er forsøgt indhentet tidligere. Hun mente, at det var i bilagene, idet det andet er underliggende konti.

Foreholdt bilag 16, hvor det fremgår, at kontoudskrifter er "provided to us by director of the company", forklarede hun, at hun husker, at revisoren selv indhentede dem. Det er tilbage i 2010 og frem, og hun mindes ikke, om det var på den ene eller på den anden måde.

De har ikke modtaget kvitteringer eller lignende fra Dr. JK i forbindelse med, at de betalte provision til ham. Der betales generelt skat i Y1-by. Måske ville Dr. JK undgå at betale skat af den provision, han modtog.

Hun kender ikke noget til SKATs underbilag 66 og 69 om en overførsel fra Y3-by og en betaling af en ferievilla i Y2-land. Hun husker ikke noget med en ferie eller tilsvarende. Hun har været i Y2-land engang, men ikke at det skulle have noget med denne sag at gøre.

Deres danske revisor har haft det materiale, som fremgår af sagen.

Revisor KL har forklaret, at han er uddannet revisor og blevet autoriseret revisor i 2011. Han er partner i R1 statsautoriserede revisorer.

Han var revisor for H1 fra 2008 indtil 2015 eller 2016, hvor selskabet blev solgt. Han er stadig revisor for holdingselskabet.

Han er bekendt med SKATs afgørelse - han læste den i 2014. Det undrede ham i den forbindelse, at SKAT byggede det på indsættelser i Y1-by og ikke på regnskaberne fra selskabet i Y1-by. Der var en del beløb, der fremgik to gange, som to indsættelser. Det er hans opfattelse, at det passer med de uidentificerede indsættelser.

Han har ikke medtaget indsættelserne som indtægt, fordi der ikke er en faktura eller en modkonto. Det er i princippet det samme for alt det, som han har opgjort i bilag 9. Det svarer godt til den difference, der er mellem SKATs opgørelse og opgørelsen fra revisor i Y1-by. Han mener, at det er interne overførsler mellem de to konti i Y1-by. Bilag 12 har han ikke set før. Bilag 11 er en sammentælling af Y1-by revisorens årsopgørelser. Han er gået til 2013/2014 og derfor lidt længere end SKATs opgørelse.

Han kender ikke noget til driften i G1. Hans udsagn om omsætning er på baggrund årsrapporterne - han ved ikke, hvad revisoren i Y1-by har haft til rådighed. Han husker, at der var omkostninger i selskabet i Y1-by - de varierede lidt.

Foreholdt s. 30 i bilag 1 (skema 13) sammenholdt med SKATs underbilag 69, forklarede vidnet, at han konstaterede, at der var en uidentificeret indsættelse. Der var flere overførsler, der kunne refereres mellem selskabets konti.

Parternes synspunkter

A, H3, H2, og H1 har i påstandsdokumentet anført:

"

Til støtte for de nedlagte principale påstande om ugyldighed gøres det gældende:

at SKAT har foretaget en skønsmæssig indkomstansættelse i selskabet H1 for indkomstårene 2008 - 2013, som tillige danner grundlag for ændring af skatteansættelserne for H3,

H2 og A, at SKAT har foretaget den skønsmæssige indkomstansættelse i selskabet H1 på baggrund af indsætninger på bankkonti tilhørende selskabet G1, og på baggrund af antagne indsætninger på bankkonti, som tilhører selskabet G1,

at SKAT ikke ved skønsudøvelsen har taget højde for, at der er sket interne overførsler mellem bankkontiene [red. fjernet] [red. fjernet] og [red. fjernet] tilhørende selskabet G1 konti, som således er indkomstansættelsen uvedkommende,

at SKAT ved skønsudøvelsen og den foretagne forhøjelse således har medtaget samme beløb flere gange ved indkomstforhøjelsen i selskabet

H1, at interne overførsler mellem et selskabs bankkonti ikke er skattepligtig indkomst i medfør af Statsskattelovens § 4,

at det af SKAT udøvede skøn tillige er baseret på, at SKAT antager, at beløb er indsat på bankkonti i Y1-by uden at have fremlagt dokumentation for antagelsen,

at det af SKAT udøvede skøn ikke er baseret på resultatet før skat i selskabet G1, på trods af, at SKAT anerkender dette selskabs eksistens,

at revisor for selskabet G1 har bekræftet, jf. bilag 16, at årsrapporterne for selskabet G1 er udarbejdet på baggrund af kontoudskrifter fra selskabets konti,

at det af SKAT udøvede skøn således er udøvet på et ukorrekt grundlag, at det af SKAT udøvede skøn ligeledes er åbenbart urimeligt,

at selskaberne H1, H3, H2 og A har ført bevis for, at SKAT's skøn over H1' skattepligtige indkomst er udøvet på et ukorrekt grundlag og endvidere har ført til et åbenbart urimeligt resultat,

at SKAT's afgørelse af den 4. december 2014 i forhold til selskabet H1 dermed er ugyldig, hvilket samtidig medfører, at SKAT's afgørelser af den 4. december 2014 i forhold til selskaberne H3, H2 og A tillige er ugyldige.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende:

at H1 ikke er rette indkomstmodtager af indkomstforhøjelsen på kr. 6.328.501,

at H1 ikke har haft retlig adkomst til kr. 6.328.501, idet selskabet G1 har haft retlig adkomst til beløbet,

at SKAT anerkender eksistensen af selskabet G1

Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende:

at forhøjelsen af indkomsten for H1 for indkomstårene 2008 - 2012/2013 skal fastlægges med udgangspunkt i omsætningen i de revisionspåtegne årsrapporter for selskabet G1, jf. bilag

1 (underbilag 13 - 16), at revisor for selskabet G1 har bekræftet, jf. bilag 16, at årsrapporterne for selskabet G1 er udarbejdet på baggrund af kontoudskrifter fra selskabets konti,

at indtjeningen i indkomstårene 2008-2013 i selskabet G1 udgør kr. 3.397.278,

at den af SKAT fastsatte forhøjelse af indkomsten for selskabet H1 indeholder interne overførsler mellem bankkonti tilhørende

G1,

at interne overførsler mellem et selskabs bankkonti ikke er skattepligtig

at indkomst i medfør af Statsskattelovens § 4,

at SKAT's forhøjelse på kr. 6.328.501 er kr. 2.931.223 større end den i selskabet G1 bogførte omsætning.

Til støtte for den mest subsidiære påstand gøres det gældende:

at kr. 16.459,52 ikke i indkomståret 2008 er indsat på konti tilhørende selskabet G1, men alene udgør beløb, som SKAT antager er indsat på selskabets konti, hvorfor beløbet er udokumenteret,

at kr. 212.777,35 ikke i indkomståret 2009 er indsat på konti tilhørende selskabet G1, men alene udgør beløb, som SKAT antager er indsat på selskabets konti, hvorfor beløbet er udokumenteret,

at kr. 478.586,33 ikke i indkomstårene 2009/2010 er indsat på konti tilhørende selskabet G1, men alene udgør beløb, som SKAT antager er indsat på selskabets konti, hvorfor beløbet er udokumenteret,

at kr. 454.557,65 (benævnt uidentificerede indsætninger) i indkomstårene

2009/2010 alene udgør interne overførsler mellem konti i selskabet G1, hvorfor beløbet ikke udgør skattepligtig indkomst for sagsøger,

at kr. 319.353,32 ikke i indkomstårene 2010/2011 er indsat på konti tilhørende selskabet G1, men alene udgør beløb, som SKAT antager er indsat på selskabets konti, hvorfor beløbet er udokumenteret,

at kr. 227.187,15 (benævnt uidentificerede indsætninger) i indkomstårene

2010/2011 alene udgør interne overførsler mellem konti i selskabet G1, hvorfor beløbet ikke udgør skattepligtig indkomst for H1,

at kr. 938.875,85 (benævnt uidentificerede indsætninger) i indkomstårene

2011/2012 alene udgør interne overførsler mellem konti i selskabet G1, hvorfor beløbet ikke udgør skattepligtig indkomst for H1,

at kr. 224.031,06 (benævnt uidentificerede indsætninger) i indkomstårene

2012/2013 alene udgør interne overførsler mellem konti i selskabet G1, hvorfor beløbet ikke udgør skattepligtig indkomst for H1.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

"4. ANBRINGENDER 4.1 H1, H3 og H2

Skatteministeriet gør i overensstemmelse med SKATs afgørelse (bilag 1) som stadfæstet af Landsskatteretten overordnet gældende, at H1 indkomst skal forhøjes med 6.328.501 kr. for indkomstårene 2008-2013. Som følge heraf skal H3' og H2' sambeskatningsindkomst ligeledes forhøjes med henholdsvis 2.589.301 kr. og 3.739.200 kr.

Det påhviler sagsøgerne at føre bevis for, at skattemyndighedernes skøn over H1' skattepligtige indkomst er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. U.2011.1458H og U.2009.476/2H. Denne bevisbyrde er ikke løftet, og sagsøgerne har heller ikke i øvrigt ført bevis for, at der er grundlag for at nedsætte forhøjelserne helt eller delvis.

Der er grund til at stille skærpede beviskrav til sagsøgerne. Som beskrevet ovenfor er sagen kendetegnet ved, at der er foretaget en lang række højst usædvanlige dispositioner inden for et snævert interessefællesskab, og at der foreligger en betydelig sammenblanding af de i sagen omhandlede aktørers økonomiske interesser. På den baggrund påhviler der sagsøgerne en meget tung bevisbyrde for, at de i sagen omhandlede midler ikke skal beskattes som sket.

Sagsøgerne gjorde en række formalitetsindsigelser gældende for Landsskatteretten om selvinkriminering, hævdede begrundelsesmangler, og om udveksling af oplysninger mellem politiet og SKAT, jf. herved Landsskatterettens afgørelse (bilag 7), s. 20 og frem. Disse grundløse formelle indsigelser er ikke gentaget i forbindelse med, at sagen er indbragt for domstolene.

Som det fremgår oven for under afsnit 3, indgik H1 i de omhandlede indkomstår aftaler om overfakturering med selskabets leverandører i Y1-by, jf. herved også SKATs og Landsskatterettens afgørelser. H1 betalte systematisk en for høj pris for leverandørernes ydelser og reducerede dermed uretmæssigt selskabets skattepligtige indkomst.

Der foreligger ingen dokumentation for, at H1 skulle have opnået en forretningsmæssig modydelse for de beløb, som H1 har betalt for meget. Derimod blev det for meget betalte beløb konsekvent indsat på det tomme selskab G1's konti i Y1-by og efterfølgende hævet i kontanter skattefrit af IJ, jf. ovenfor.

Pengene blev kanaliseret ud af H1 - uden beskatning - og tilgik i sidste ende A og IJ, som rådede over pengene til privat forbrug. G1 er ikke beskattet af midlerne i Y1-by eller i Danmark, og der er ikke dokumentation for, at der har været en drift i G1

Overfaktureringen har medført, at H1 har oppebåret et for stort fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. H1 har derved uretmæssigt reduceret deres skattepligtige indkomst ved kunstigt at betale for høje udgifter for ydelser uden realitet, jf. herved beskrivelsen ovenfor.

Det er en betingelse for at foretage fradrag for udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifterne angår virksomhedens drift, og at der er tale om omkostninger, der i årets løb er anvendt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens skattepligtige indkomst. Det er herved en betingelse, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger, påhviler efter fast retspraksis skatteyderen, jf. eksempelvis

U.2004.1516 H og U.2007.1905 H. I tilfælde som det foreliggende, hvor de involverede parter er interesseforbundne, påhviler der skatteyderen en skærpet bevisbyrde for fradragsretten, jf. herved f.eks. U.2007.2379 H. Henset hertil samt de mange usædvanlige forhold, der kendetegner sagen, jf. ovenfor, må der kræves et meget sikkert bevis for, at de mange betalinger, som H1 foretog til leverandørerne i Y1-by, udgjorde fradragsberettigede driftsomkostninger.

Denne skærpede bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet, hvilket fører til, at sagsøgernes skattepligtige indkomst skal forhøjes med de i sagen omhandlede beløb.

H1 må desuden anses for at være rette indkomstmodtager af beløbene, der er udeholdt af selskabets omsætning, jf. herved Landsskatterettens afgørelse (bilag 7), s. 26, nederst og side 27, øverst.

Det er derfor med rette, at midlerne er medregnet til H1' skattepligtige indkomst, og det er endvidere med rette, at skattemyndighederne i forhøjelsen har taget udgangspunkt i overførslerne, der er foretaget til G1's bankkonti i Y1-by og ikke regnskaberne for G1, der ikke er understøttet af sagens øvrige materiale.

Som anført ovenfor bestrides det, at der er grundlag for at nedsætte den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med sagsøgernes mere og mest subsidiære påstande. Der henvises herved til ovenfor under afsnit 3.2-3.4 samt SKATs udførlige gennemgang af hver enkelt indsætning, jf. SKATs afgørelse (bilag 1), s. 9-20 samt s. 25-39.

4.2 A (maskeret udbytte)

Skatteministeriet gør gældende, at A i overensstemmelse med SKATs afgørelse (bilag 1) som stadfæstet af Landsskatteretten (bilag 7) skal udbyttebeskattes af de 6.328.501 kr., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Til udbytte henregnes efter ligningslovens § 16 A alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte.

A var hovedanpartshaver H2 og H3, der i de omhandlede år ejede H1. Som det fremgår ovenfor, har H1 løbende kanaliseret midler ud af H1 til bankkonti i Y1-by, som i sidste ende blev hævet af As ægtefælle IJ. Der foreligger ingen dokumentation for, at pengene blev anvendt i selskabets eller holdingselskabernes interesser, og midlerne er således ultimativt tilgået A og IJ personligt uden, at der er sket beskatning.

A og IJ har såvel retligt som faktisk haft råderet over de i sagen omhandlede midler, og A skal derfor udbyttebeskattes som sket, jf. ligningslovens § 16 A.

4.3 Bemærkninger til konkrete indsætninger

Sagsøgeren fremsætter i replikken, s. 10-13, en række bemærkninger til nogle konkrete indsætninger. Hertil bemærker Skatteministeriet følgende:

Indsætning den 11. december 2008 på 4.009 USD (22.601,94 kr.), jf.

SKATs afgørelse (bilag 1), s. 26

Sagsøgerne anfører, at beløbet er posteret på en mellemregning, jf. replikken, side 11, øverst, og henviser herved til de som bilag 14 fremlagte oversigter.

Det fremgår ikke af oversigterne, at der er tale om IJs mellemregning. I yderste kolonne til højre er der anført "director a/c", jf.

f.eks. bilag 14, s. 1, men det fremgår ikke, at det er IJs mellemregning. Sagsøgerne har ikke fremlagt bogføringsmateriale, underliggende bilag mv., som ligger til grund for posteringerne på den hævdede mellemregning. Det eneste, sagsøgerne har fremlagt, er oversigterne, men som anført er oversigterne helt udokumenterede. Det bestrides således, at sagsøgerne har dokumenteret, at der er ført en løbende mellemregning mellem IJ og G1.

Der henvises videre til SKATs underbilag 70 (SKATs afgørelse, s. 236), der indeholder en e-mail fra G4 til IJ med angivelse af overfaktureringen for september (angivet som "9"), oktober (angivet som "10") og november (angivet som "11"), svarende til de 4.009 USD, som indsættes på kontoen. Sagsøgerne har således ikke godtgjort, at denne indsætning ikke skal medregnes i opgørelsen af sagsøgernes skattepligtige indkomst.

Indsætning den 2. februar 2009 på 44.889,68 [red. fjernet valuta] (33.810,91 kr.), jf.

SKATs afgørelse (bilag 1), s. 26

Sagsøgerne har opfordret ministeriet til at oplyse, hvordan indsætningen i 2009 kan bevirke en forhøjelse af indkomståret 2008, jf. replikken, side 11, 3. afsnit. Beløbet er medregnet til indkomståret 2008, da der er tale om overfakturering vedrørende fakturaer udstedt i december 2008, jf. herved SKATs underbilag 25 og 26 (SKATs afgørelse, s. 151 og 154). Overfaktureringen fandt sted i december 2008 med henblik på, at der skulle føres midler ud af H1 uden beskatning, og det var også det, der skete, jf. svarskriftet, s. 6-8.

I tilknytning hertil bemærkes, at SKAT skønsmæssigt har forhøjet sagsøgernes skattepligtige indkomst på grundlag af de oplysninger, som SKAT efter ransagning havde til rådighed. Sagsøgerne har ikke afgivet fyldestgørende og korrekte oplysninger til SKAT - tværtimod har A eksempelvis oplyst, at hun og hendes mand ikke var ejere af G1., selvom dette er tilfældet.

Sagsøgerne har samlet set ikke bevist, at SKATs skøn er åbenbart urimeligt eller foretaget på et forkert grundlag - heller ikke for så vidt angår denne indsætning.

Indsætning på 22.671,52 [red. fjernet valuta] (16.460 kr.) samt 43.028,55 [red. fjernet valuta] (30.365,25 kr.), jf. SKATs afgørelse (bilag 1), s. 33-34

Sagsøgerne har opfordret ministeriet til at oplyse, hvornår G1. har modtaget de pågældende beløb. De to indsætninger vedrører overfakturering for december 2008 og april 2009. Som det fremgår af SKATs afgørelse, s. 33-34, foreligger der ikke for disse to måneder mails fra G4 med angivelse af størrelsen på overfaktureringen. SKAT har derfor beregnet overfaktureringen skønsmæssigt på baggrund af H1' samlede indkøb i de pågældende måneder, jf. SKATs afgørelse, s. 33 (note 3) og s. 34. Som beskrevet ovenfor har sagsøgerne ikke fremlagt kontoudtog for kontoen i 2008, og det er derfor ikke muligt at påvise, hvornår indsætningerne er foretaget. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det kan lægges til grund, at sagsøgerne ikke også for disse måneder har foretaget overfakturering, og de manglende oplysninger herom, som sagsøgerne ikke har fremlagt, kan ikke komme skattemyndighederne til skade, jf. herved ovenfor om SKATs skønsmæssige forhøjelse.

Det fremgår dog i øvrigt af bilag 14, s. 1, at der den 2. februar 2009 er indsat 18.758 [red. fjernet valuta] med posteringsteksten "Comm 12/08", og den 6. juni 2009 er indsat 35.735 [red. fjernet valuta] med posteringsteksten "Comm 04/09", hvilket således understøtter, at der - i overensstemmelse med skattemyndighedernes afgørelser - er foretaget overfakturering for december 2008 og april 2009, selvom der ikke foreligger mails herom.

Indsætning på 11.095,97 euro (82.679,40 kr.) den 4. august 2010, jf.

SKATs afgørelse (bilag 1), s.28

Sagsøgerne anfører med henvisning til de som bilag 14 fremlagte oversigter, at der er tale om en intern overførsel. Som anført ovenfor afsnit 3.4 bestrides det, at oversigterne (bilag 14) udgør dokumentation for pengestrømmene på kontiene.

Indsætninger på i alt 673.957,75 [red. fjernet valuta] (478.586,33 kr.) i perioden 1. oktober 2009 til 30. september 2010,jf. SKATs afgørelse (bilag 1), s. 35 Der henvises herved til SKATs begrundelse i afgørelsen, s. 35, samt de bilag, som SKAT henviser til. Der henvises desuden til oversigt over konto [red. fjernet] [red. fjernet], jf. bilag 14, s. 1 og 4, hvoraf indsætningerne i det væsentlige fremgår. Det er således ikke korrekt, at beløbene ikke kan afstemmes med bilag 14, som anført af sagsøgerne i replikken, s. 11, nederst.

For så vidt angår indsætningerne vedrørende december 2009 og juni 2010, bemærkes det, at årsagen til, at der ikke er en nøjagtig beløbsmæssig sammenhæng, er, at SKAT for disse måneder ikke er i besiddelse af mails med den beløbsmæssige angivelse af overfaktureringen og derfor har beregnet overfaktureringen skønsmæssigt på baggrund af det samlede indkøb i de pågældende måneder, jf. herved ovenfor.

Indsætninger på 23.208,59 euro (172.899,35 kr.), 16.957,14 euro (126.408,70 kr.), 545,74 euro (4.068,27 kr.) samt 12.969,22 euro (96.710, 18 kr.) i 2010/2011, jf. SKATs afgørelse, s. 29

Sagsøgerne anfører med henvisning til de som bilag 14 fremlagte oversigter, at der er tale om en intern overførsel. Som anført ovenfor bestrides det, at oversigterne (bilag 14) udgør dokumentation for pengestrømmene på kontiene.

Indsætning på 82.924,45 USD (472.005,97 kr.) den 14. marts 2012 og 62.788,46 euro (466.869,87 kr.) den 19. marts 2012, jf. SKATs afgørelse, s. 30

Sagsøgerne anfører, at beløbene er posteret på mellemregningen, jf. replikken, side 12, over midten, og henviser herved til de som bilag 14 fremlagte oversigter. Som anført ovenfor er oversigterne ikke ledsaget af underliggende bilag, og der foreligger ikke dokumentation for en mellemregning, jf. ovenfor. Der henvises videre til SKATs afgørelse, s. 30, nederst samt svarskriftet, afsnit 3.4.

Indsætning på 27.000 euro (201.428,10 kr.) den 8. februar 2013, jf. SKATs afgørelse (bilag 1), s. 31

Sagsøgeren anfører med henvisning til oversigterne (bilag 14), at indsætningen er sket umiddelbart efter, at der er hævet 70.000 euro, "hvilket således bekræfter/indikerer, at indsætningen blot udgør en del af det netop hævede beløb", jf. replikken, s. 12, tredje afsnit nede fra. Der er ingen dokumentation for, at de 27.000 euro skulle udgøre en genindsætning af tidligere hævede midler. Der er ikke beløbsmæssig sammenhæng mellem udbetalingen på 70.000 euro og de 27.000 euro, og det kan således ikke konstateres, at indsætningen stammer herfra. Dette bestrides på den baggrund som udokumenteret.

Indsætning på 3.923,92 USD (22.602,96 kr.) den 28. maj 2013, jf. SKATs afgørelse (bilag 1), s. 31

Sagsøgeren anfører, at indsætningen ikke kan afdækkes af de som bilag 14 fremlagte oversigter, men at det må lægges til grund, at der er tale om interne overførsler. Dette bestrides som udokumenteret. Der foreligger ingen dokumentation herfor, og kan derfor ikke lægges til grund. Tværtimod må det lægges til grund, at der er tale om skattepligtig indkomst, jf. herved SKATs afgørelse, s. 31, samt ovenfor.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at der er grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte Skattestyrelsens skøn, har Skatteministeriet ex tuto nedlagt en subsidiær påstand om hjemvisning til Skattestyrelsen."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det kan lægges til grund, at H3, H2, og H1 alle var ultimativt 100 % ejede af A, og at G1. er ejet af A og af hendes ægtefælle IJ. Det er endvidere ubestridt, at G1. ikke har betalt nogen skat.

Efter det foreliggende om H1' forretning kan retten lægge til grund, at virksomheden på bestilling fra danske tandlæger fik specielfremstillet tandteknik i form af navnlig tanderstatninger og tandkroner i Y1-by hos nærmere angivne selskaber, som de herefter importerede og solgte til de pågældende tandlæger.

A har gjort gældende blandt andet, at G1.

har udført "Sales and Marketing contribution", og at pengene overført fra H1' leverandører til G1. er betaling herfor.

Det fremgår af sagen, at korrespondance om produktionen af tanderstatninger og tandkroner foregik direkte mellem producenterne og H1, og retten må konstatere, at der under den adminstrative behandling af sagen ikke nærmere er redegjort for, hvad G1's "Sales and Marketing contribution" har bestået i. Retten bemærker i den forbindelse, det af flere fremlagte mails fremstår, at den egentlige pris for produkterne blev tillagt et tillæg, som herefter f.eks. månedligt blev betalt til G1.

A har for retten hertil forklaret, at de beløb, som blev indbetalt af de producerende selskaber i Y1-by blandt andet benævnt "Sales and Marketing contribution" til G1. dækkede over provision til en dr. JK.

Hun har forklaret, at beløbene blev hævet kontant fra G1's konto og betalt til dr. JK, og at det skete uden at G1. modtog kvitteringer eller lignende. Tilsvarende er forklaret gælder for de beløb, som H1 betalte direkte til G1. benævnt "montly technical support", idet der var tale om bidrag til en maskine, som G4, havde indkøbt for at producere en bestemt slags tandteknik.

Forklaringen har ikke tidligere været fremme og er først fremkommet i forbindelse med hovedforhandlingen af sagen, og efter at sagen har været behandlet i det administrative system i ca. 7 år. Forklaringen er endvidere ikke understøttet af oplysningerne i sagen, herunder den foreliggende mailkorrespondance mellem IJ og de producerende selskaber, eller i øvrigt.

Retten finder det herefter ikke godtgjort, at G1. har ydet ydelser, der berettiger til de modtagne beløb fra de producerende selskaber i Y1-by eller fra H1. Retten bemærker i den forbindelse, at det heller ikke er dokumenteret, at G1. i øvrigt har haft indtægtsgenererende aktivitet, udover betalingerne fra H1 og H1' samarbejdspartnere.

Retten lægger på denne baggrund til grund, at G1. har været uden reel drift, og at G1. har modtaget pengne fra H1 og dette selskabs samarbejdspartnere uden modydelse som returkommision.

Sagsøgerne har herefter ikke bevist, at udgifterne til G1. er afholdt i H1' driftsinteresse, og at fradragene i selskabets indkomst var berettiget.

Sagsøgerne, A m.fl., har supplerende gjort gældende, at SKATs skøn hviler på et faktuelt forkert grundlag, og at skønnet er åbenbart urimeligt. Der er i den forbindelse gjort en række mere specifikke forhold gældende i relation til den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten i selskaberne og hos A, navnlig i relation til, at de uidentificerede indsættelser er selskabsinterne overførsler, og der er sket forhøjelse på baggrund af indsættelser, der ikke er dokumenteret.

Efter bevisførelsen finder retten, at det er dokumenteret, at hovedparten af indsættelserne på G1s konti, som danner grundlag for indkomstforhøjelsen, svarer til de beløb, som H1 efter fakturaerne fra selskabets samarbejdsparterne fik under benævnelsen rabat, material cost eller lignende, eller beløb som H1 betalte direkte til G1, og som ovenfor anført er returkommision uden modydelse.

Vedrørende det anførte om koncerninterne overførsler, finder retten, at det efter bevisførelsen, herunder det foreliggende regnskabsmateriale ikke er godtgjort, at der har været selskabsinterne overførsler, som indgår i indkomstforhøjelsen.

Retten har i den forbindelse fundet, at der ikke kan lægges afgørende vægt på årsrapporterne for selskabet G1 eller den dokumentation i form af revisorens opgørelse til støtte herfor, der er fremlagt i sagen, herunder vedrørende et lån til IJ.

Der er herved henset til de påfaldende forhold vedrørende sammenfaldet mellem revisor og selskabets adresse og telefonnummer, samt at årsrapporternes opgørelser ikke er understøttet af bekræftet bilagsmateriale. Retten finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at der der er tale om et selskab, der i det hele er kontrolleret af A og IJ, der således har haft adgang til at underbygge deres anbringender, herunder i forbindelse med den administrative behandling af sagen. Det forklarede om materiale beslaglagt i forbindelse med ransagningen kan ikke føre til et andet resultat.

Regnskaberne udvisende om, at IJ har foretaget store lån stemmer endvidere dårlig overens med forklaringen om, at selskabets formål var at betale provision til Dr. JK, og at selskabet ikke herudover havde aktivitet eller genererede indtægter. Sagsøgerne har endvidere ikke godtgjort de uidentificerede midlers oprindelse, og det er godtgjort og bekræftet ved As forklaring, at der er hævet meget store kontantbeløb fra G1's konto, uanset at G1 har været uden reel aktivitet.

For så vidt angår skatteforhøjelserne, der ikke modsvares dokumenterede indsættelser på de kontoudtog fra G1's konti, som er fremlagt i forbindelse med SKATs afgørelse, finder retten, at det må have formodningen imod sig, at der ikke også svarende til de fakturaer for købt tandteknik i Y1-by, der er fundet hos H1, men hvor det ikke i det materiale, som har været til rådighed, er fundet tilsvarende indsættelser på G1's konti, er betalt returkommision til G1. Retten bemærker i den forbindelse, at det foreliggende materiale om konti tilhørende G1, er ufuldstændigt.

Retten finder på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at antage, at SKATs opgørelse hviler på et faktuelt forkert grundlag, eller at der er udøvet et åbenbart urimeligt skøn.

Beløbene er ikke endeligt tilgået H1 eller dets moderselskaber.

Retten finder derfor, at beløbet med rette er anset for at tilgå A via selskaberne. Beløbet er dermed udloddet fra de respektive selskaber til A.

Retten finder herefter sammenfattende ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsudøvelse i forbindelse med forhøjelsen af indkomsterne, eller at der i øvrigt grundlag for at nedsætte indkomstforhøjelsen for sagsøgerne.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. i hver af de sambehandlede sager. Retten har endvidere lagt vægt på sagernes tætte indbyrdes sammenhæng, og at Skatteministeriet har været repræsenteret af samme advokat i alle sagerne. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A, H3, H2 og H1 skal hver især til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 50.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.