Dokumentets metadata

Tinglysning vedr. overdragelse af regionale tilbud samt dertil hørende ejendomme

Skatterådet kunne bekræfte, at en kommune kunne gennemføre berigtigelsen af ejerforholdene i tingbogen i forbindelse med overdragelse af ejendomme fra regionen, uden at der pålægges tinglysningsafgift. Overdragelserne vurderes at være sket i medfør af kommunalreformen. Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1 a, at overdragelser i medfør af kommunalreformen er afgiftsfritaget.

Spørgsmål

1. Det ønskes bekræftet, at X Kommune kan gennemføre berigtigelsen af ejerforholdene vedrørende de omfattede ejendomme i tingbogen uden at der pålægges tinglysningsafgift, jf. tinglysningslovens § 1 a?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X Kommune har overtaget fire regionale tilbud fra Region Y. Overdragelsen af de fire regionale tilbud fra Region Y til X Kommune er dog aldrig blevet berigtiget i tingbogen, hvorfor det stadig af tingbogen fremgår, at Region Y har adkomst til de relevante ejendomme.

De fire regionale tilbud og de dertilhørende ejendomme, som blev overdraget, er som følger:

• Tilbud A.
• Tilbud B.
• Tilbud C.
• Tilbud D.

X Kommune overtog tilbuddene og ejendommene for tilbud B, C og D pr. 1. januar 2009, mens ejendommen for tilbud A blev overtaget af X Kommune pr. 1. januar 2013.

Beskrivelse af opgaverne varetaget på ejendommene:

Tilbud A er et midlertidigt botilbud for unge voksne mellem 18 og 35 år med betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af psykiatriske lidelser og problemstillinger.

Tilbud B er et botilbud for voksne med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.

Tilbud C er et socialt fællesskab for brugere på førtidspension med betydelig begrænset funktionsevne.

Tilbud D er et specialdagtilbud for børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for specialpædagogisk støtte og træning, som er udover hvad det almene dagtilbud kan yde.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmålet bør besvares bekræftende med "ja".

X Kommune ønsker at berigtige adkomsten i tingbogen, hvilket kan foretages uden betaling af tinglysningsafgift som følge af fritagelsen i Tinglysningsafgiftslovens § 1 A.

Selvom overdragelserne af de pågældende tilbud er sket efter d. 1. januar 2007, er de dog stadig foretaget i direkte forbindelse med kommunalreformen.

Dette fremgår blandt andet af Byrådets forhandlingsprotokol fra mødet d. x. december 2011 om tilbud A:

"Det følger af kommunalreformen, at kommunen har myndigheds-, forsynings- og økonomisk ansvar for de kommunale tilbud. Flere af disse tilbud er meget specialiserede, og nogle kommuner har derfor valgt ikke at overtage driftsansvaret for alle sociale tilbud beliggende i kommunen pr. 1. januar 2007.

X Kommune har derimod i tråd med såvel handicap som psykiatriplanerne valgt en proces, hvor kommunen først har valgt at overtage alle regionale sociale tilbud på handicapområdet og dernæst de sociale tilbud på psykiatriområdet.

Processen med overtagelse af de regionale tilbud på handicapområdet er tilendebragt og administrationen er nu gået ind i næste fase med tilrettelæggelsen af en overtagelse af de sociale tilbud på psykiatriområdet […]"

Sammenfatning:

På baggrund af en samlet vurdering bør det lægges til grund, at kommunalreformen ligeledes omfatter overdragelser af opgaver, overdraget til kommunerne efter reformens ikrafttræden. Ydermere, bør det lægges til grund at servicelovens § 186 havde til hensigt at fremme kommunal overtagelse af regionale tilbud, således at kommunalreformens mål realiseres, hvorfor en overdragelse efter reglerne i servicelovens § 186 ligeledes er sket i medfør af kommunalreformen pr. 1. januar 2007.

På baggrund af ovenstående, er det vores opfattelse, at X Kommunes berigtigelse af ejerforholdene af de omfattede ejendomme i tingbogen kan gennemføres uden, at der pålægges tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftsloven § 1 A.

Kommunalreformen:

Ved indførelsen af kommunalreformen d. 1. januar 2007, vedtog regeringen markante ændringer for den organisatoriske struktur og opgavefordelingen i den offentlige sektor i Danmark. Det betød, at de nye og større kommuner kunne varetage opgaver, herunder opgaver på socialområdet. Det fremgår blandt andet af "Kommunalreformens gennemførelse - en status" udgivet af Indenrigs- og sundhedsministeriet, at:

"Med kommunalreformen samles hele myndigheds- og finansieringsansvaret på det sociale område i kommunerne, og kommunerne overtager i den forbindelse umiddelbart en række institutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer fra amterne" [vores fremhævning].

Derudover havde kommunerne imidlertid mulighed for at overtage de øvrige amtskommunale sociale tilbud beliggende i kommunen. Den 15. februar 2005 var der deadline for kommunalbestyrelserne for tilkendegivelse af, hvilke tilbud indenfor socialområdet, handicap, socialpsykiatri og specialundervisningsområdet, kommunen ønskede at overtage allerede pr. 1. januar 2007. Flere af disse tilbud er meget specialiserede, hvorfor nogle kommuner valgte ikke at overtage driftsansvaret for alle sociale tilbud beliggende i kommunen pr. 1. januar 2007. Dog fremgår det af "Kommunalreformens gennemførelse - en status" på s. 75, at kommunerne fortsat havde mulighed for løbende at overtage regionale tilbud efter kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007:

"Men også efter at reformen er trådt i kraft, har kommunerne - fx i forbindelse med de årlige rammeaftaler - mulighed for at overtage regionale tilbud." [vores fremhævning].

Denne hensigt og formål med kommunalreformen blev ligeledes gentaget i Indenrigs- og sundhedsministeriets udgivelse "Status for kommunalreformens gennemførelse" fra 2009. Her anførte ministeriet vedrørende kommunernes overtagelse af specialiserede tilbud på s. 67, at:

"Da det er en klar målsætning i kommunalreformen, at der skal ske en fortsat glidende decentralisering til kommunerne, fik kommunerne en lovfæstet ret til at overtage regionale tilbud, men samtidig blev der opstillet en række vilkår, der skal sikre, at de tilbud, der overtages, fortsat indgår i den samlede forsyning og dermed står til rådighed også for andre kommuner.

Kommunerne valgte allerede ved kommunalreformens ikrafttræden at overtage ca. 80 pct. af de amtslige tilbud. Tilbage i regionerne blev især de meget specialiserede døgntilbud til mennesker med handicap.

Kommunerne har løbende mulighed for at overtage de resterende regionale tilbud i den takt, de føler sig parate til. Det fremgår af rammeaftalerne, at der fortsat sker kommunale overtagelser."

Det er således i medfør heraf, at de pågældende regionale tilbud overdrages til X Kommune efter d. 1. januar 2007.

Kommunalreformens "skal-institutioner" og "kan-institutioner"

Kommunerne blev bl.a. pålagt at overtage en række tilbud/institutioner indenfor socialområdet. Disse institutioner dækkede over tilbud til unge med sociale problemer. Da kommunerne var forpligtet til at overtage disse tilbud pr. 1. januar 2007 blev (og bliver) disse tilbud refereret til som "skal-institutionerne".

I tillæg til "skal-institutionerne" var der øvrige tilbud, som kommunerne kunne vælge at overtage enten pr. 1. januar eller på et senere tidspunkt. Disse tilbud blev (og bliver) refereret til som "kan- institutionerne".

"Kan-institutionerne" var specialiserede tilbud, som krævede særlige kompetencer,

som man ønskede, at kommunerne var i besiddelse, af inden de overtog tilbuddene.

Derfor var det en grundlæggende tanke, at disse tilbud kunne overtages af kommunerne i takt med, at kommunerne følte sig parate.

Dette fremgår ligeledes af den rapport, som i 2009 blev udarbejdet af KL, Danske Regioner og Indenrigs- og Socialministeriet; "Status for kommunalreformens gennemførsel" s. 67. Heri fremgår det, at:

"Da det er en klar målsætning i kommunalreformen, at der skal ske en fortsat glidende decentralisering til kommunen, fik kommunerne en lovfæstet ret til at overtage regionale tilbud".

Dette kan under ingen omstændigheder have den virkning, at de "kan-institutioner", der ikke blev overtaget allerede pr. 1. januar 2007, ikke er omfattet af kommunalreformen og således ikke efterfølgende anses for overtaget i medfør af denne - tværtimod.

Den lovfæstede ret, der refereres til i rapporten, er Servicelovens § 186, som muliggør, at en kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om at overtage disse tilbud. Vi skal i den forbindelse vise til forarbejderne til Servicelovens § 186, hvoraf det fremgår, at loven er en direkte hjemmel til udmøntning af kommunalreformen. Det er således uomtvisteligt, at den kommunale beslutning om at overtage de pågældende tilbud "sker i medfør af kommunalreformen", jf. Tinglysningsafgiftslovens § 1A.

Det er ikke et krav for at blive omfattet af bestemmelsen og være i medfør af kommunalreformen, at det ikke må være en kommunal beslutning at overtage de i kommunalreformen benævnte "kan-institutioner".

Det følger ganske enkelt af en direkte ordlydsfortolkning af Tinglysningsafgiftslovens § 1 A og Servicelovens § 186 samt diverse lovfortolkende bidrag såsom forarbejder, kommunale redegørelser og ministerielle udtalelser.

Der henvises til referat fra byrådsmøde d. x. december 2011 og d. x. februar 2008 og d. x. december 2008, hvoraf det ligeledes fremgår, at alle beslutninger om overtagelse af de pågældende tilbud er hjemlet i Servicelovens § 186 og kommunalreformen.

Det må alt andet lige tillægges betydelig vægt, at de myndigheder, der administrerer dette område, anser overtagelserne for at være omfattet af kommunalreformen.

Redegørelse om status for kommunalreformens gennemførelse

Der kan tillige henvises til daværende indenrigs- og socialminister Lars Løkke Rasmussens (V) redegørelse af 8. december 2006 om status for kommunalreformens gennemførelse og det kommunale selvstyres vilkår

Heraf fremgår blandt andet på s. 8, at:

"Som led i udmøntningen af kommunalreformen har Folketinget på nuværende tidspunkt vedtaget i alt 72 love, som favner 14 forskellige ministerområder. (...) Af de 72 love blev knap trefjerdedele vedtaget i juni 2005, heriblandt love, som fastlægger regler for kommunesammenlægninger og for opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og stat. Den resterende del af lovene blev vedtaget i foråret 2006. (...)

Det er primo december 2006 ministeriernes forventning, at der inden årsskiftet vil blive vedtaget yderligere fire love som led i udmøntningen af kommunalreformen".

Lov om ændring af en række love som følge af Skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.), som indførte Tinglysningsafgiftslovens § 1A, blev vedtaget 6. juni 2005. Serviceloven blev vedtaget 16. juni 2005.

Videre på s. 13 under overskriften "De sociale institutioner" følger det, at:

"Med kommunalreformen får kommunerne hele myndigheds- og finansieringsansvaret på det sociale område. I den forbindelse overtager kommunerne umiddelbart en række institutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer fra amterne (»skal-institutionerne«).

Strukturaftalen indebærer endvidere, at regionerne som udgangspunkt står for driften af en række tilbud for udsatte grupper og grupper med særlige behov på socialområdet (»kan-institutionerne«) efter aftale med kommunerne.

Med henblik på at fremme en fortsat glidende decentralisering af opgaver har kommunerne imidlertid mulighed for at overtage de øvrige amtskommunale sociale tilbud, som er beliggende i kommunen (»kan-institutionerne«). Primo 2006 havde kommunerne første gang mulighed for at tilkendegive, hvilke »kan-institutioner« kommunen ønsker at overtage allerede med virkning fra 1. januar 2007.

Kommunerne udviste her meget stor interesse for at overtage de såkaldte »kan-institutioner«. En undersøgelse udarbejdet af Amtsrådsforeningen i marts 2006 viser, at kommunerne pr. 1. januar 2007 på landsplan vil drive 81 pct. af disse institutioner, hvilket opgjort i antal pladser svarer til 88 pct. af pladserne."

Lov om social service:

For at sikre hjemmel til retmæssig overdragelse af de pågældende regionale tilbud fra regionerne til kommunerne, blev servicelovens § 186 indført.

Lov om social service (serviceloven) blev vedtaget som del af lov nr. 573, d. 16. juni 2005. I de almindelige bemærkninger til lovforarbejderne til det fremsatte lovforslag (LFF nr. 38, d. 24. februar 2005) fremgår det, at:

"Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004."

Ad servicelovens § 186:

Servicelovens § 186 havde til hensigt at fungere som instrument for realiseringen af kommunalreformens formål, for så vidt angår at de sociale opgaver i højere grad løses i nærmiljøet. Det er eksplicit anført i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i lovforslag L 38 fremsat d. 24. februar 2005, at:

"Bestemmelsen er ny og en konsekvens af strukturaftalen.

Bestemmelsen skal fremme kommunal overtagelse af regionale tilbud, således at kommunalreformens mål om, at de sociale opgaver i højere grad løses i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud, realiseres."

Med andre ord vil et regionalt tilbud ikke kunne overtages af en kommune som følge af kommunalreformen uden henvisning til servicelovens § 186. Disse overdragelser - som hjemles i servicelovens § 186 - kan gennemføres uden tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1 A.

Tinglysningsafgiftslovens § 1 A:

Det fremgår af ordlyden af bestemmelsen, at afgiftsfritagelsen omfatter situationer, hvor kommunerne overtager aktiver eller passiver i medfør kommunalreformen efter reformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007:

"Der skal ikke betales afgift efter denne lov for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen […]" [vores fremhævning]

Ordlyden er i overvejende grad en gentagelse af de specielle bemærkninger i lovforslaget, hvor det ligeledes fremgår, at:

"Den gældende § 1 A i tinglysningsafgiftsloven omhandler afgiftsfritagelse for tinglysning og registrering, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen" [vores fremhævning]

Ordvalget i bestemmelsen samt bemærkningerne indikerer, at tinglysninger og registreringer fortsat kan ske som følge af kommunalreformen, hvorfor det er uden betydning hvorvidt tinglysningen eller overdragelsen er sket pr. kommunalreformens ikrafttræden eller efterfølgende.

Yderligere bemærkes det, at X Kommunes berigtigelse af ejerforholdene i tingbogen bør omfattes af fritagelsesbestemmelsen i Tinglysningsafgiftslovens § 1 A, da overtagelsen af de pågældende tilbud er sket som direkte følge af kommunalreformen og derfor i medfør af denne.

Det er uden betydning, om pågældende overtagelser besluttes af kommunalbestyrelsen, når såvel diverse statusrapporter, forarbejder samt lovens ordlyd helt åbenbart tilsiger det modsatte; netop at de pågældende overdragelser sker i medfør af kommunalreformen.

At en overtagelse af tilbud ikke sker i medfør af kommunalreformen, fordi den besluttes af kommunalbestyrelsen med hjemmel i lovgivningen, som udmønter kommunalreformen, og på trods af at kommunalbestyrelsen ved beslutningen selv anser det som led i kommunalreformen, er ikke korrekt.

Uden hjemmel til at udmønte kommunalreformen i konkret lovgivning var det næppe muligt at overtage de tilbud, som kommunalreformen muliggør.

Vores påstand

Intet sted i hverken rapporter, udtalelser fra offentlige myndigheder, ministre eller politikere fremgår det, at efterfølgende overtagelser af "kan-institutionerne" ikke skulle anses for at være omfattet af og i medfør af kommunalreformen. Det fremgår heller intetsteds, at overtagelse af "kan-institutionerne" allerede pr. 1. januar 2007 ikke skulle være i medfør af kommunalreformen, uanset at beslutning om overtagelsen er truffet af kommunen.

Det må således være uanfægteligt, at kommunale beslutninger (i medfør af Servicelovens § 186) om overtagelse af de i kommunalreformen definerede "kan-institutioner" er "overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen", som er undtaget fra tinglysningsafgift, jf. Tinglysningsafgiftslovens § 1 A.

Dertil kan det konstateres, at disse tilbud hverken automatisk eller tvunget bliver overdraget til kommunen (se hertil definitionen af "kan-institutionerne" ovenfor), og at der alt andet lige er nødt til at være en kommunal beslutning om at udnytte den mulighed for overtagelse af tilbud, som kommunalreformen har givet.

Kommunalreformen medførte, at kommunen har myndigheds-, forsynings- og økonomisk ansvar for de sociale tilbud.

En efterfølgende overtagelse af driftsansvaret samt aktiver/passiver for et socialt tilbud er således i medfør af kommunalreformen.

Helt forenklet kan sagens kerne koges ned til følgende udsagn: ingen kommunalreform, ingen kommunal overtagelse af de pågældende tilbud.

Den modsætningsvise fortolkning, som både er åbenbar og logisk, giver således følgende svar: Kommunalreformen hjemler overdragelserne af de pågældende tilbud, og overtagelsen sker netop i medfør af kommunalreformen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at X Kommune kan gennemføre berigtigelsen af ejerforholdene vedrørende de omfattede ejendomme i tingbogen uden at der pålægges tinglysningsafgift, jf. tinglysningslovens § 1 a?

Begrundelse

Region Y har overdraget fire regionale tilbud til X Kommune. X Kommune overtog tilbuddene og ejendommene for tilbud B, C samt D pr. 1. januar 2009, mens tilbud A blev overtaget af X Kommune pr. 1. januar 2013. Overdragelserne er ikke blevet berigtiget i tingbogen, hvorfor det stadig af tingbogen fremgår, at Region Y har adkomst til de relevante ejendomme.

Af referat fra byrådsmøde d. x. december 2008 fremgår i følger spørger bl.a. følgende:

"Det følger af kommunalreformen, at kommunen har myndigheds og forsynings samt økonomisk ansvar for de sociale tilbud. Flere af disse tilbud er meget specialiserede, og nogle kommuner, herunder X Kommune, har derfor ikke valgt at overtage driftsansvaret for alle sociale tilbud beliggende i kommunen pr. 1. januar 2007."

Af referat fra byrådsmøde d. x. december 2011 i X kommunen fremgår det ifølge spørger, at flere af disse tilbud er meget specialiserede, hvorfor kommunen valgte ikke at overtage driftsansvaret for alle sociale tilbud beliggende i kommunen pr. 1. januar 2007. Det fremgår, at overtagelsen af opgaver foregik som en proces i flere faser, hvor man først overtog tilbud på handicapområdet, og efterfølgende på psykiatri-området. Videre fremgår det, at processen med overtagelse af de regionale tilbud på handicapområdet i 2011 var tilendebragt. Og at næste fase med overtagelse af opgaver på psykiatri-området derefter var påbegyndt. Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at det psykiatriske tilbud A blev overtaget i 2013. Tilsvarende fremgår ifølge spørger af referater fra byrådsmøderne d. x. februar 2008 og x. december 2008.

Det bemærkes, at det fremgår af de almindelige bemærkninger til tinglysningsafgiftsloven, at loven ikke indeholder fritagelsesbestemmelser for statslige institutioner, amtskommuner eller primærkommuner, og at disse skal betale afgift efter lovens almindelige regler.

Anmodningen angår, hvorvidt tinglysning af overdragelserne er omfattet af afgiftsfritagelsen i tinglysningsafgiftslovens § 1a.

Af tinglysningsafgiftslovens § 1 a fremgår:

"Der skal ikke betales afgift efter denne lov for tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være påført en erklæring om, at tinglysningen eller registreringen er omfattet af 1. pkt."

Det fremgår af servicelovens § 186, at en kommunalbestyrelse efter reglerne i serviceloven en gang i hver valgperiode kan overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. Af bemærkningerne fremgår bl.a. at bestemmelsen skal fremme kommunal overtagelse af regionale tilbud, således at kommunalreformens mål om, at de sociale opgaver i højere grad løses i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud, realiseres.

Overdragelserne er sket i medfør af en kommunal beslutning, og er ifølge det oplyste sket efter reglerne i servicelovens § 186.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at de omhandlede tinglysninger vil ske som følge af overdragelser i medfør af kommunalreformen mellem kommuner og regioner, og dermed omfattet af fritagelsesbestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 1a.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at servicelovens § 186, der giver en kommunalbestyrelse mulighed for at overtage regionale tilbud, er en udmøntning af kommunalreformen.

Ved anmeldelse til tinglysning skal de pågældende dokumenter være påført en erklæring, hvoraf det fremgår, at anmeldelsen sker i medfør af kommunalreformen som led i regeringens aftale fra juni 2004 om en strukturreform, i overensstemmelse med tinglysningsafgiftslovens § 1 a og bekendtgørelsens § 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Tinglysningsafgiftsloven

§ 1 a.

Der skal ikke betales afgift efter denne lov for tinglysninger, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder eller pligter i medfør af kommunalreformen, herunder mellem kommunale og amtskommunale feriefonde, der er oprettet i henhold til ferielovens § 36, stk. 3, eller i medfør af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt samarbejde. Dokumenterne skal ved anmeldelsen til tinglysning være påført en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af 1. pkt.

Bekendtgørelse til tinglysningsafgiftsloven

§ 1

Der skal ikke betales afgift for overdragelser, der sker som følge af kommunalreformen, jf. tinglysningsafgiftslo‌vens § 1 a, såfremt der afgives følgende erklæring: »Denne tinglysning er afgiftsfri i henhold til tinglysningsafgiftslo‌vens § 1 a, 1. pkt., idet anmeldelsen sker i medfør af kommunalreformen som led i regeringens aftale fra juni 2004 om en strukturreform.«

Serviceloven

§ 186.

En kommunalbestyrelse kan efter reglerne i denne lov en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud efter 1. pkt., skal meddele regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. Overtagelse skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år.

Forarbejder

Tinglysningsafgiftslovens § 1a blev indsat ved L 2005, nr. 428.

Følgende fremgår af de almindelige bemærkningerne:

"1. Indledning

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform.

Forslaget er således et led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og den efterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004.

Aftalen indebærer, at der gennemføres en kommunalreform, som grundlæggende ændrer rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service i Danmark.

Reformen tegner en ny offentlig sektor, hvor kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. Staten fastlægger de overordnede rammer. Kommunerne varetager de direkte borgerrettede opgaver og bliver dermed for borgere og virksomheder hovedindgangen til den offentlige sektor. Fem nye regioner får ansvaret for sundhedsvæsenet samt regionale udviklingsopgaver og får ansvaret for at løse visse driftsopgaver for kommunerne.

Reformen indebærer, at amtskommunerne, HS og Hovedstadens Udviklingsråd nedlægges, at der sker en ny fordeling af de opgaver, der løses i den offentlige sektor, mellem kommuner, regioner og statslige myndigheder, og at antallet af skatteudskrivende niveauer reduceres fra tre til to.

(…)

2.2. Der stilles endvidere forslag om ændring af tinglysningsafgiftsloven og færdselsloven. Disse forslag er et led i udmøntningen af kommunalreformen.

Kommunalreformen indebærer bl.a., at der i forbindelse med opgaveflytninger som følge af den nye kommunale inddeling og samlingen af skatteopgaven i staten skal ske overdragelse af aktiver og passiver fra én myndighed til en anden, herunder ejendomme og køretøjer. Der skal i en række tilfælde foretages tinglysning som led i overdragelserne, ligesom der i tilfælde af ejerskifte af køretøjer skal betales et gebyr på 380 kr. pr. køretøj.

Der vil ske overdragelse af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i forbindelse med de opgaveflytninger, der sker i henhold til kommunalreformen mellem amtskommunerne, kommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, regionerne, trafikselskaberne, selvejende institutioner på undervisningsområdet (gymnasier, hf-kurser, voksenuddannelsescentre m.v.) og statslige myndigheder. Der vil endvidere i medfør af kommunalreformen ske overdragelse af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter mellem statslige myndigheder. Der vil desuden ske overdragelse af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i forbindelse med de kommunesammenlægninger, der sker den 1. januar 2007 i henhold til kommunalreformen.

Da det ikke er hensigten, at kommunalreformen skal tilføre statskassen et yderligere provenu i form af tinglysningsafgift eller gebyr ved ejerskifte af køretøjer, foreslås det, at tinglysning og ejerskifte af køretøjer, der sker som følge af kommunalreformen, fritages for betaling af henholdsvis tinglysningsafgift og gebyr ved ejerskifte af køretøjer. Forslagene er således med til at sikre, at kommunalreformens gennemførelse er udgiftsneutral.

(…)

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 70

Til nr. 1

Tinglysningsafgiften er en afgift, der som udgangspunkt forfalder ved alle tinglysninger eller registreringer af ejer- og panterettigheder. Lovens anvendelsesområde fremgår af dens § 1, der nævner de afgiftspligtige tinglysninger eller registreringer. Loven finder således også anvendelse på de tinglysninger, der foretages, hvor et aktiv bliver overført fra en offentlig myndighed til en anden.

Med den foreslåede ændring fritages tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen, for tinglysningsafgifter. Det vil sige, at alle anmeldelser til tinglysning, herunder tinglysning af ejerskifter og pant i enten tingbogen, bil- og personbogen er omfattet. Afgiftsfritagelsen omfatter således tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser i forbindelse med de opgaveflytninger, der sker i henhold til kommunalreformen mellem amtskommunerne, kommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, regionerne, trafikselskaberne, selvejende institutioner på undervisningsområdet (gymnasier, hf-kurser, voksenuddannelsescentre m.v.) og statslige myndigheder, herunder tinglysninger og registreringer i forbindelse med overdragelser mellem statslige myndigheder. Afgiftsfritagelsen omfatter endvidere tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser i forbindelse med de kommunesammenlægninger, der sker den 1. januar 2007 i henhold til kommunalreformen. Bestemmelsen omfatter således tinglysninger og registreringer, der sker som følge af overdragelser fra kommuner, der sammenlægges, til den nye, sammenlagte, kommune.

Forslaget vil derimod ikke omfatte tinglysning af overdragelser til private, idet disse overdragelser ikke sker i medfør af den lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen.

Ved anmeldelse til tinglysning skal de pågældende dokumenter være påført en erklæring, hvoraf det fremgår, at anmeldelsen sker i medfør af kommunalreformen som led i regeringens aftale fra juni 2004 om en strukturreform.

Såfremt dokumentet ikke er påført den relevante påtegning ved anmeldelse til tinglysning, eller registreringsmyndigheden (tinglysningskontoret) af andre årsager er i tvivl om, hvorvidt dokumentet er korrekt afgiftsberigtiget, skal dokumentet sendes til afgiftsprøvelse ved afgiftsmyndigheden, som efter den 1. oktober 2005 vil være told- og skatteforvaltningen. Indtil den 1. oktober 2005 er afgiftsmyndigheden ToldSkat Sydsjælland, region Høje-Taastrup. I forbindelse med den almindelige afgiftsprøve vil afgiftsmyndigheden kunne anmode den myndighed, der har anmeldt dokumentet, om at komme med yderligere dokumentation for, hvorfor dokumentet er omfattet af den foreslåede bestemmelse."

Tinglysningsafgiftsloven blev ændret ved L 2007 nr. 106, og følgende fremgår af lovens forarbejder, de almindelige bemærkninger:

"(…)

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om fritagelse for afgift ved overdragelse i forbindelse med ændringer af den kommunale inddeling m.v. Bestemmelserne vedrører både tinglysnings- og registreringsafgift efter tinglysningsafgiftsloven og registreringsafgift efter henholdsvis færdselsloven og lov om registrering af køretøjer. Indenrigs- og sundhedsministeren har efter lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, bemyndigelse til at træffe beslutning om ændringer af den kommunale inddeling, om ændringer af den regionale inddeling som konsekvens af ændringer af den kommunale inddeling samt om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder fra den 1. januar 2007. Det er overdragelser som følge af sådanne ændringer, som dette forslag om afgiftsfritagelse vedrører. Forslaget vedrører ikke overdragelser som følge af kommunalreformen, idet disse overdragelser allerede er fritaget for afgift i medfør af den gældende § 1 A i tinglysningsafgiftsloven og § 124 m, stk. 2, nr. 6, i færdselsloven.

(…)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

(…)

Til nr. 5

Den gældende § 1 A i tinglysningsafgiftsloven omhandler afgiftsfritagelse for tinglysning og registrering, der sker som følge af overdragelser af aktiver og passiver samt rettigheder og pligter i medfør af kommunalreformen. Det foreslås, at afgiftsfritagelsen udvides til tillige at omfatte overdragelser som følge af en beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder i medfør af lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2."

Serviceloven § 186 blev indsat ved L 2005, nr. 573.

Følgende fremgår af lovbemærkningerne til § 186

"Bestemmelsen er ny og en konsekvens af strukturaftalen.

Bestemmelsen skal fremme kommunal overtagelse af regionale tilbud, således at kommunalreformens mål om, at de sociale opgaver i højere grad løses i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud, realiseres. Det giver bedre muligheder for lokalt at tilbyde sammenhængende og fleksible løsninger tilpasset den enkelte borgers behov. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vil kunne drive tilbuddet på økonomisk og fagligt forsvarlig vis.

En kommunalbestyrelse kan også overtage den del af såkaldte satellitinstitutioner (som kan være en organisatorisk og budgetmæssig sammenkædning af flere regionstilbud placeret i flere kommuner), der er beliggende i kommunen. Det er en forudsætning, at den del af satellitinstitutionen, der overtages, kan fungere som et selvstændigt tilbud i beliggenhedskommunen.

En kommunalbestyrelse i en beliggenhedskommune kan dog ikke overtage en del af en satellitinstitution, såfremt de enkelte dele af tilbuddet udgør et sammenhængende behandlingsforløb, som ikke vil kunne opretholdes ved en kommunal overtagelse af en del af satellitinstitutionen.

En kommunalbestyrelse i en beliggenhedskommune, som overtager et regionalt tilbud, overtager hele tilbuddet, dvs. også et evt. skoletilbud.

På kommunalbestyrelsens anmodning skal regionsrådet udarbejde et udkast til aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen aftaler en frist for, hvornår aftaleudkastet skal foreligge.

Aftaleudkastet skal indeholde en opgørelse over, hvilke aktiver og passiver samt rettigheder og pligter, der skal overføres med tilbuddet, samt hvilke ansatte der skal overføres. Det forudsættes i den forbindelse, at regionsrådet, der udarbejder aftaleudkastet, i videst muligt omfang indgår i en dialog med kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen med henblik på, at overførslen af ansatte kan ske så smidigt og hensigtsmæssigt som muligt.

Bestemmelsen omfatter ikke private tilbud.

Der fastsættes ikke bestemmelser om, at regionsrådet skal være enig i en kommunalbestyrelses overtagelse af et regionalt tilbud. Overtagelse af tilbud skal drøftes i forbindelse med de årlige rammeaftaler, hvor alle kommuner og regionen har mulighed for at drøfte konsekvenser af overtagelsen, herunder at beliggenhedskommunen skal sørge for forsyningssikkerheden for andre kommuner. Såfremt der ønskes et mere overordnet perspektiv på en kommunal overtagelse, kan enhver kommunalbestyrelse i regionen anmode om, at spørgsmålet om en kommunal overtagelse tages op i kontaktudvalget, således at alle aspekter af overtagelsen belyses, herunder om den kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud reelt har mulighed for at drive tilbuddet på økonomisk og fagligt forsvarlig vis, jf. § 187."

Skriftlig redegørelse nr. R 5, Redegørelse af 8/12 06 om status for kommunalreformens gennemførelse og det kommunale selvstyres vilkår. Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen), samt

Redegørelse om status for kommunalreformens gennemførelse, Indenrigs- og socialministeriet d. 8. december 2006

2.1. De centrale rammebetingelser

"Som led i udmøntningen af kommunalreformen har Folketinget på nuværende tidspunkt vedtaget i alt 72 love, som favner 14 forskellige ministerområder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet tegner sig med 23 lovforslag som det ministerium, på hvis område der er udarbejdet flest lovforslag, men også på Miljøministeriets, Skatteministeriets og Undervisningsministeriets områder er der vedtaget et forholdsmæssigt stort antal love.

Af de 72 love blev knap trefjerdedele vedtaget i juni 2005, heriblandt love, som fastlægger regler for kommunesammenlægninger og for opgavefordelingen mellem kommuner, regioner og stat. Den resterende del af lovene blev vedtaget i foråret 2006. Det drejer sig primært om love, som udmønter den kommunale finansierings- og udligningsreform. Det er primo december 2006 ministeriernes forventning, at der inden årsskiftet vil blive vedtaget yderligere fire love som led i udmøntningen af kommunalreformen."

2.3. Forberedelse af reformen i kommunerne

"De sociale institutioner

Med kommunalreformen får kommunerne hele myndigheds- og finansieringsansvaret på det sociale område. I den forbindelse overtager kommunerne umiddelbart en række institutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer fra amterne ("skal-institutionerne"). Strukturaftalen indebærer endvidere, at regionerne som udgangspunkt står for driften af en række tilbud for udsatte grupper og grupper med særlige behov på socialområdet ("kan-institutionerne") efter aftale med kommunerne.

Med henblik på at fremme en fortsat glidende decentralisering af opgaver har kommunerne imidlertid mulighed for at overtage de øvrige amtskommunale sociale tilbud, som er beliggende i kommunen ("kan-institutionerne"). Primo 2006 havde kommunerne første gang mulighed for at tilkendegive, hvilke "kan-institutioner" kommunen ønsker at overtage allerede med virkning fra 1. januar 2007."

Kommunalreformens gennemførelse - en status, udgivet d. 31. december 2006 af Indenrigs- og sundhedsministeriet.

"1. Rammebetingelser

Med "Aftale om strukturreform" fra juni 2004 blev de overordnede rammer for det nye kommunale Danmark fastlagt. Aftalen indeholdt kriterier for en ny inddeling af kommuner og regioner og en ny fordeling af opgaver mellem henholdsvis kommuner, regioner og staten. Endvidere blev det med aftalen besluttet, at der i forbindelse med kommunalreformen skulle gennemføres en finansierings- og udligningsreform. Disse overordnede rammer er i 2005 og 2006 udmøntet i lovgivning.

(...)

3.3 Kommunernes overtagelse af de sociale institutioner

Med kommunalreformen samles hele myndigheds- og finansieringsansvaret på det sociale område i kommunerne, og kommunerne overtager i den forbindelse umiddelbart en række institutioner for børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer fra amterne ("skal-institutionerne"). Regionerne får et lovbestemt leverandøransvar, idet de som udgangspunkt får til opgave at drive en række tilbud for udsatte grupper og grupper med særlige behov på socialområdet ("kan-institutionerne") efter aftale med kommunerne.

Med henblik på at fremme en glidende decentralisering har kommunerne imidlertid mulighed for at overtage de øvrige amtskommunale sociale tilbud beliggende i kommunen ("kan-institutionerne").18 Den 15. februar 2006 var deadline for sammenlægningsudvalgene og kommunalbestyrelserne for at tilkendegive, hvilke af de amtslige tilbud indenfor socialområdet, handicap og socialpsykiatri og specialundervisningsområdet, kommunen ønsker at overtage allerede pr. 1. januar 2007. Men også efter at reformen er trådt i kraft, har kommunerne - fx i forbindelse med de årlige rammeaftaler - mulighed for at overtage regionale tilbud."

"Status for kommunalreformens gennemførelse", udgivet april 2009, bl.a. af Indenrigs- og Socialministeriet.

"Socialområdet

Målet med kommunalreformen på det sociale område var at skabe en social sektor, dermed borgeren i centrum bygger på helhed, sammenhæng og gennemskuelighed, og én indgang for borgeren, nemlig kommunen.

Derfor blev der på det sociale område indført et enstrenget myndigheds- og finansieringsansvar. Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for al rådgivning af borgeren og ansvaret for at træffe afgørelse om og finansiere tilbud og ydelser efter serviceloven.

(...)

Senere ændringer

Kommunernes overtagelse af specialiserede tilbud

Som udgangspunkt skulle regionerne overtage driften af alle de tidligere amtskommunale sociale institutioner og tilbud i regionen, mens institutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, bortset fra sikrede afdelinger, skulle overtages af beliggenhedskommunen.

Da det er en klar målsætning i kommunalreformen, at der skal ske en fortsat glidende decentralisering til kommunerne, fik kommunerne en lovfæstet ret til at overtage regionale tilbud, men samtidig blev der opstillet en række vilkår, der skal sikre, at de tilbud, der overtages, fortsat indgår i den samlede forsyning og dermed står til rådighed også for andre kommuner.

Kommunerne valgte allerede ved kommunalreformens ikrafttræden at overtage ca. 80 pct. af de amtslige tilbud. Tilbage i regionerne blev især de meget specialiserede døgntilbud til mennesker med handicap.

Kommunerne har løbende mulighed for at overtage de resterende regionale tilbud i den takt, de føler sig parate til. Det fremgår af rammeaftalerne, at der fortsat sker kommunale overtagelser."