Dokumentets metadata

Skattepligtig rejsegodtgørelse

Sagen vedrørte, hvorvidt betingelserne for skattefri udbetaling af rejsegodtgørelse var opfyldt. Landsskatteretten fandt, at de fremlagte rejsebilag ikke var tilstrækkeligt udførlige, og at klageren ikke opfyldte betingelserne for at være på rejse. Samlet set var det Landsskatterettens opfattelse, at klagerens arbejdsgiver ikke havde foretaget en effektiv kontrol med rejserne på udbetalingstidspunktet, og konsekvensen heraf var, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse blev anset som skattepligtig for klageren.

Faktiske oplysninger
Klageren [A] har i indkomståret 2020 været ansat som chauffør hos H1 ApS med CVR-nummer […], som er en transportvirksomhed. H1 ApS har i indkomståret 2020 været registreret med adresse på Adresse Y1, By Y1.

Klageren har indtil den 15. marts 2020 været registreret med bopæl på adressen Adresse Y2, By Y2. I perioden 15. marts til 19. juni 2020 har han ifølge Det Centrale Personregister været uden fast bopæl. Fra den 19. juni 2020 har han haft bopæl på adressen Adresse Y3, By Y3.

H1 ApS har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til klageren i indkomståret 2020 med 105.912 kr.

Der er fremlagt rejsebilag for indkomståret 2020, hvor der er angivet klagerens fornavn, rejsens start- og sluttidspunkt som er angivet med dato og time- og minuttal, kilometertællerens udvisende, rejsens mål med eventuelle delmål angivet som bynavn fx "By Y2" og "By Y1", rejsens erhvervsmæssige formål angivet som fx "opstart", "læsse […]" og "losse […]", de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen. Flere af rejsebilagene er stemplet med et stempel, hvor der står "godkendt". Rejsebilagene indeholder ikke oplysninger om klagerens adresse og CPR-nummer.

Skattestyrelsen har i forbindelse med deres kontrol af den udbetalte godtgørelse konstateret, at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til klageren, hvor rejserne ikke er registreret som afbrudt, når han er ankommet til By Y1, hvor selskabet har adresse. Skattestyrelsen har hertil også bemærket, at klageren i de tilfælde, hvor en arbejdsdag er sluttet i fx By Y4, har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Som eksempel har Skattestyrelsen fremhævet den 13. og 14. februar 2020, hvor arbejdsdagen er afsluttet kl. 17.30 i By Y4, og næste arbejdsdag er begyndt kl. 8 i By Y1. Det er Skattestyrelsens formodning, at klageren i dette eksempel har overnattet på sin sædvanlige bopæl.

Skattestyrelsen har derudover konstateret, at der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, hvor rejsen ikke kan anses for at have haft en varighed på mindst 24 timer. Som eksempel har Skattestyrelsen fremhævet den 14. februar 2020, hvor rejsen er anført som begyndt kl. 9 i By Y1 og afsluttet kl. 16.30 i By Y1 samme dag, og den 28. februar 2020, hvor rejsen er anført som begyndt kl. 6 i By Y1 og afsluttet kl. 15 i By Y1 samme dag.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at den udbetalte rejsegodtgørelse er skattepligtig.

Som begrundelse er følgende anført:

"1. Skattefri rejsegodtgørelse
(…)
1.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Udgangspunktet er, at alle udbetalinger fra arbejdsgiver er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Der kan dog udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 9A, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Reglerne for skattefri rejsegodtgørelse fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9A, samt bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, § 1. Der henvises endvidere til den juridiske vejledning 2022-2, C.A.7.2 skattefri godtgørelse af rejseudgifter.

Kravene til bogføringsbilaget for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er listet i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:

· Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer
· Rejsens erhvervsmæssige formål
· Rejsens start- og sluttidspunkt
· Rejsens mål med eventuelle delmål
· De anvendte satser
· Beregning af rejsegodtgørelsen
For at være på rejse i skattemæssig henseende, er der 4 krav, der skal være opfyldt:
· Rejsen skal vare mindst 24 timer.
· Midlertidigt arbejdssted
· Ingen overnatning på bopæl
· Erhvervsmæssigt formål

Lastbilchauffører har som udgangspunkt et midlertidigt arbejdssted i deres lastbil. Når du er forbi arbejdsadressen i By Y1, mener Skattestyrelsen, at rejsen afbrydes. Se Journalnr. 12-0189755, Journalnr: 11-0301113 og SKM2003.294.TSS.

Der må ikke kunne overnattes på egen bopæl. Enten fordi afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og bopælen er for stor, eller fordi arbejdsgiver har beordret, at der skal føres opsyn på det midlertidige arbejdssted, så det dermed ikke kan forlades.

Skattestyrelsen mener ikke, at betingelserne for, at du kan få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, er opfyldt, idet:
· Der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for kørsler, hvor du er forbi arbejdsadressen i By Y1, hvor rejsen således afbrydes
· Der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for kørsler, hvor du er tæt på hjemmeadressen, og dermed har mulighed for at overnatte hjemme og rejsen afbrydes.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at kørselsrapporterne mangler en yderligere angivelse for at kunne bruges til udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Kørselsrapporterne er nu, efter vores opfattelse, mest til anvendelse af beregning af timer. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bilagene generelt ikke er gode nok til udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, idet der mangler specifikation af mellemliggende perioder.

Nedenfor har vi foretaget stikprøvevis gennemgang af dine lønsedler/kørselsrapporter for februar og marts 2020.

Der er fremlagt kørselsrapporter, hvor der fremgår navn, dato, sted, tidspunkter og arbejdets art. Flere af kørselsrapporterne er stemplet med "Godkendt".

Der er på kørselsrapporterne angivet beregning af godtgørelsen, som beregnes ud fra de timer, der er angivet fra start dato til slut dato. For nogle perioder er der fratrukket perioden, der er angivet med "fri".

Lønperiode 1. februar - 29. februar 2020

Som grundlag for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, er der i perioden udbetalt eksporttimer for kørselsrapport 315, 316 og 317. Der er fundet fejl i kørselsrapport 316 og 317, som er beskrevet nedenunder.

Kørselsrapport 316 starter den 9. februar 2020 kl. 15:00 og slutter den 14. februar kl. 9:00. Rejsen fortsættes fra kørselsrapport 315 på siden inden vedrørende den 9. februar.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at rejsen ophører den 10. februar kl. 10.30, hvor der angives By Y1 som sted, og rejsen således afbrydes. Rejsen er ligeledes under 24 timer som er en af betingelserne for, at du kan anses for at være på rejse. Den 13. februar er det Skattestyrelsens opfattelse, at rejsen ophører kl. 17:30, hvor sluttidspunktet er angivet i By Y4. Dagen efter, den 14. februar, angives der ankomst kl. 8:00 i By Y1. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at turen er afbrudt, idet du har haft mulighed for at overnatte hjemme. Der er 1 time og 21 minutter fra By Y4 til hjemmet i By Y2 (110 kilometer). Fra hjemmeadressen til arbejdsadressen er der ifølge krak.dk 54 minutter. Her formodes det, at du har overnattet hjemme.

Kørselsrapport 317 starter den 14. februar 2020 kl. 9:00 og slutter den 20. februar 2020 kl. 12:00. Der er angivet fri i perioden 14. februar kl. 16:30 til 16. februar kl. 5:00. Kørselsrapport 316 har på sidste linje den 14. februar angivet sted som By Y1.

På kørselsrapporten angives der rejse fra den 14. februar kl. 9:00 til den 14. februar kl. 16:30. Både start og sluttidspunkt er angivet til By Y1. Da rejsen er under 24 timer, kan der ikke være tale om en rejse, da det er en af betingelserne for, at du kan anses for at være på rejse.

På samme bilag er det Skattestyrelsens opfattelse, at rejsen slutter den 19. februar kl. 19:15, hvor der er angivet By Y1 som sted. Den 20. februar anser Skattestyrelsen ikke for en rejsedag, da rejsen er under 24 timer.

Lønperiode 1. marts 2020 - 31. marts 2020

Som grundlag for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, er der i perioden udbetalt eksporttimer for kørselsrapport 319, 321 og 322. Der er fundet fejl i kørselsrapport 319 og 321, som er beskrevet nedenunder.

Kørselsrapport 319 starter den 23. februar kl. 04:30 og slutter den 26. februar kl. 19:30.

På kørselsrapporten er der angivet ankomst til By Y1 den 26. februar kl. 18:30. Det er Skattestyrelsens opfattelsen, at turen dermed er afsluttet kl. 18:30.

Kørselsrapport 321 starter den 28. februar kl. 6:00 til den 5. marts kl. 11:00, med angivelse af fri den 28. februar kl. 15:00 til 1. marts kl. 6:00.

Den 28. februar 2020 angives turen at starte i By Y1 kl. 6:00 og slutter ligeledes i By Y1 kl. 15:00 samme dag med angivelse af "weekend". Dette anses ikke for at opfylde betingelserne for at være på rejse, da rejsen er under 24 timer.

På samme kørselsrapport er Skattestyrelsen af den opfattelse, at rejsen slutter den 4. marts kl. 17:00, hvor der angives By Y1, hvorfor rejsen afbrydes.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at den 5. marts ikke er en rejsedag, turen angives til at starte kl. 11:15 og slutter i By Y1 kl. 13:30. Ud fra det øverste af kørselsrapporten, hvor den samlede rejsetid fremgår, slutter rejsen kl. 11:00 den 5. marts.

Ud fra ovenstående konstaterede fejl, er det således Skattestyrelsens opfattelse, at betingelserne for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse jævnfør bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, ikke er opfyldt.

Skattestyrelsen forhøjer derfor din skattepligtige indkomst med 105.912 kr. i 2020.

1.3.1 Skattestyrelsens bemærkninger til dine bemærkninger i punkt 1.2
Kørselsrapporterne 315, 316 og 317: Skattestyrelsen har ikke været opmærksom på, at rejsen er fortsat fra kørselsrapport 315 til 316. Vi bemærker dog, at et eksempel på, at vi ikke kan se mellemliggende perioder, eksempelvis kan være 8. februar, som ikke fremgår af kørselsrapport 315, men vi kan se, at du har modtaget skattefri rejsegodtgørelse. Vi antager, at der kørers fra By Y5 og til By Y6, hvorfor der også er mulighed for at overnatte hjemme.
På kørselsrapport 316 angives der By Y1 i tidsrummet 10:30 - 12:30. Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at en rejse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse afbrydes, når du er på arbejdsgivers adresse, uanset varighed.
Reglerne om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse tager ikke hensyn til reglerne om køre/hviletid.

Kørselsrapport 317: Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at når du er på arbejdsadressen i By Y1, så afbrydes udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, uanset om du er tale om beordret til at sove i lastbilen, grundet værdigods. På kørselsrapport 317, angives der ligeledes en rejse, som er under 24 timer den 14. februar kl 9:00 til 14. februar kl 16:30. Det samme gør sig gældende for rejsen den 20. februar, hvor rejsen heller ikke har en varighed på over 24 timer.

Kørselsrapport 321: Den 28. februar er der angivet arbejde fra kl. 6:00 - kl. 15:00, som svarer til 9 timer, hvorfor betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, da rejsen er under 24 timer.
Bemærkningerne omkring overenskomsten på området for ovenstående, har ikke nogen sammenhæng med reglerne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. I forhold til reglerne for skattefri rejsegodtgørelse, starter rejsen først, når du forlader arbejdspladsen søndag.

Kørselsrapport 319: Skattestyrelsen mener forsat, at rejsen slutter kl. 18.30, hvor du ankommer til By Y1 og ikke kl. 19:30, som der er angivet på kørselsrapporten.

Skattestyrelsen er desuden fortsat af den opfattelse, at en rejse afbrydes, når du er forbi din arbejdsadresse i By Y1 eller er tæt på din hjemmeadresse, således du har mulighed for at overnatte på egen bopæl. Dette er uafhængig af køre-/hviletidsreglerne.

De indsendte bemærkninger har således ikke ændret Skattestyrelsens opfattelse, hvorfor forslaget af 2. juni 2022 fastholdes."

Følgende fremgår af Skattestyrelsens høringssvar:

"Sagen er en afledt ændringer som følge af arbejdsgiverkontrol foretaget hos skatteyders arbejdsgiver, H1 ApS, cvr.nr. […]. I klagen henvises der ligeledes til klage foretaget af arbejdsgiver, se sagsnr. 22-0041514.

Den fremsendte klage fra skatteyder er generelt uændret i forhold til de fremsendte indsigelser til forslaget, hvorfor der i afgørelsen er kommenteret herpå. Vi vil dog gerne supplere med følgende bemærkninger:

Afbrydelse af rejsen
Forslag og afgørelse er udarbejdet på grundlag af generelle regler om, at rejsen afbrydes ved
1. Ankomst til arbejdspladsen
2. I nærheden af egen bopæl, hvor der er mulighed for at overnatte på egen bopæl

Ad. 1. I forbindelse med kørselsrapport 319 fremgår der af klagen følgende: "SKAT's bemærkninger forekommer ikke umiddelbart forståelige". Det er Skattestyrelsens opfattelse, at rejsens afbrydes kl. 18.30, hvor chaufføren ankommer til arbejdspladsen. Der kan derfor ikke modtages skattefri rejsegodtgørelse frem til kl. 19.30, hvor han opholder sig på arbejdspladsen. Rejsen starter ligeledes først, når chaufføren forlader den faste arbejdsplads.

Ad. 2. Dette er uafhængigt af, at det ikke harmonerer med reglerne om køre- og hviletid.

Beordret til at blive i bilen
I forbindelse med indsigelserne til forslaget bliver det oplyst, at chaufføren er beordret til at blive i bilen. Dette er ikke tidligere oplyst, og fremgår ikke af kørselsrapporterne eller af anden dokumentation. Det fremgår ligeledes ikke, at der køres med værdigods, der kræver opsyn.

Det oplyses også, at chaufføren er beordret til at blive i bilen på den faste arbejdsplads. Vi antager, at arbejdspladsen er sikret, således det kun kan være relevant ved et midlertidigt arbejdssted.

I forbindelse med, at chaufføren er i nærheden af egen bopæl, oplyses det, at han ikke er beordret til at køre hjem. Det er efter Skattestyrelsens vurdering ikke relevant i forhold til mulighed for at overnatte på egen bopæl.

Rejsebilaget - delmål
Der mangler ofte angivelse af delmål på rejsebilaget. Det fremgår f.eks. ikke, hvor chaufføren har overnattet eller hvilken rute, der er anvendt, herunder angivelse af færger mv. I det der ikke fremgår delmål, er det Skattestyrelsens vurdering, at det ikke er muligt for arbejdsgiver at føre en kontrol."

Skattestyrelsen har fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

"Faktiske forhold
Sagen angår klageren A, som i indkomståret 2020 var ansat som chauffør hos transportvirksomheden, H1 ApS med CVR-nummer […].

H1 ApS har i indkomståret været registreret med adresse på Adresse Y1, By Y1.

Klageren har indtil den 15. marts 2020 været registreret med bopæl på adressen Adresse Y2, By Y2, hvorefter han ifølge Det Centrale Personregister har været uden fast bopæl. Fra den 19. juni 2020 har han haft bopæl på adressen Adresse Y3, By Y3.

H1 ApS har udbetalt skattefri rejsegodtgørelse til klageren i indkomståret 2020 på 105.912 kr.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 11. juli 2022 ændret grundlaget for klagerens skat for indkomståret 2020, hvor udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse anses for A-indkomst efter Ligningslovens § 9 A stk. 4.

Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Klageren har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse. Klageren har gjort gældende, at der ikke er fejl i kørselsrapporterne.

Alle årsindtægter herunder løn, betragtes som skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. Der kan dog udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter reglerne i Ligningslovens § 9, stk. 4 og § 9 A, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Kravene til bogføringsbilaget for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse fremgår af bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000).

Af § 1 stk. 1 - 2 bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse fremgår bl.a.:
'' Stk.1. Arbejdsgiveren/hvervgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage. Der kan udbetales forskud på skattefri rejsegodtgørelse med acontobeløb for hver enkelt rejse eller med ugentlige eller månedlige acontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige rejser.
Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer
2. Rejsens erhvervsmæssige formål
3. Rejsens start- og sluttidspunkt
4. Rejsens mål og eventuelle delmål
5. De anvendte satser
6. Beregningen af rejsegodtgørelsen ''

Det er fastlagt i praksis, at det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol jf. Højesteretsdommen SKM2009.430.HR.

Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. Vestre Landsretsdommen SKM2022.525.VLR og Højesteretsdommen SKM2007.247.HR.

For at være på rejse i skattemæssige henseende, er der 4 krav, der skal være opfyldt.

1. Rejsen skal vare mindst 24 timer
2. Midlertidigt arbejdssted
3. Ingen overnatning på bopæl
4. Erhvervsmæssige formål

Indledningsvis bemærkes, at i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.294.TSS må klagerens faste arbejdssted anses for arbejdsgiverens adresse på Adresse Y1 i By Y1.

En lastbilchauffør har som udgangspunkt et midlertidigt arbejdssted i sin lastbil.

For så vidt angår vurderingen af om udbetalingen af rejsegodtgørelsen ikke kan anses som skattefrit, lægger Skattestyrelsen blandt andet vægt på følgende forhold.

- Der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for kørsler, hvor klageren er forbi arbejdsadressen i By Y1, hvor rejsen således afbrydes, jf. Ligningslovens § 9 A, stk. 5.

- Der er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for kørsler, hvor klageren er tæt på hjemmeadressen, og dermed har mulighed for at overnatte hjemme og rejsen således afbrydes, jf. Ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Det er klagerens opfattelse, at Skattestyrelsen overser eller afviser at anerkende, at en given transportopgave hyppigt nødvendiggør ophold ved lager/klagerens arbejdsadresse for eksempel med henblik på aflæsning af forbrugte transportmaterialer eller med henblik på af- eller påsætning af trailere til vogntoget.

Skattestyrelsen anser hvert et ophold på arbejdsgiverens adresse for en afbrydelse af udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Det betyder ikke, at der ikke kan arbejdes på arbejdsadressen, men udbetalingen af den skattefrie rejsegodtgørelse afbrydes indtil arbejdsadressen forlades, hvorefter reglerne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse igen kan gøres gældende på ny.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at kørselsrapporterne mangler en yderligere angivelse for at kunne bruges til udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse. Det er skattestyrelsens opfattelse, at bilagene generelt ikke opfylder kravene til udbetaling af rejsegodtgørelse, idet de findes ikke at opfylde kravene i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Der mangler angivelse af delmål på rejsebilaget. Det fremgår eksempelvis ikke, hvor klageren har overnattet eller hvilken rute, der er anvendt, herunder angivelse af færger mv. Bilagene indeholder ikke oplysninger om klagerens adresse og CPR-nummer, ligesom rejsens mål med eventuelle delmål er oplyst uden adresse, som er påkrævet efter § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Klageren finder, at det overses i samtlige fremhævede tilfælde enten, at der er beordret opsyn med godset, eller at køre-hviletidsreglerne skal overholdes.

I forbindelse med indsigelserne til forslaget bliver det oplyst, at klageren er beordret til at blive i bilen eller holde opsyn med godset. Dette er ikke tidligere oplyst, og fremgår ikke af kørselsrapporterne eller af anden dokumentation. Det fremgår ligeledes ikke, at der køres med værdigods, der kræver opsyn.

Skattestyrelsens antager, at arbejdspladsen er sikret, således det kun kan være relevant ved et midlertidigt arbejdssted.

Skattestyrelsen bemærker, at reglerne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, ikke tager hensyn til reglerne for køre-/hviletidsreglerne.

Konsekvensen heraf er, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse anses som skattepligtig for klageren, da klagerens arbejdsgiver ikke har foretaget en effektiv kontrol med rejserne på udbetalingstidspunktet. Der henvises til Venstre Landsretsdommen SKM2002.525.VLD vedrørende befordringsgodtgørelse, hvor det netop var den manglende effektive kontrol, der medførte, at godtgørelsen ikke var skattefri, uagtet det blev anerkendt, at befordringen faktisk var sket.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling som helhed."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse.

Som begrundelse er følgende anført:

"Klageren var og er ansat som chauffør i H1 ApS.

Der henvises til virksomhedens klage af 10. maj 2022 til Skatteankestyrelsen over Skattestyrelsens afgørelse af 15. februar 2022, sags nr.e. 22-0038692 / 22-0041514, og de deri anførte hovedsynspunkter.

Det fastholdes, at der ikke er fejl i kørselsrapporterne, og at klageren har været berettiget - og virksomheden forpligtet til at betale - skattefri rejsegodtgørelser. Særligt bemærkes:

Kørselsrapport 316: Start 9/2 2020 kl. 15.00, slut 14/2 2020 kl. 9.00. Har i perioden haft sluttidspunkt i By Y4. Skat hævder, at han kan have overnattet hjemme i By Y2 på grund af relativt kort afstand. - Arbejdsgiver kan ikke her beordre den ansatte til at køre hjem i egen bil; hvorfor skulle den tilfældigvis være parkeret i By Y4? Der er også et hensyn her til køre-/hviletid.

Kørselsrapport 317: Ny eksporttur i forlængelse af turen i rapport 316. Beordret til at sove i lastbilen i By Y1 (værdigods). Starter 14/2 2020 kl. 10.00 fra By Y1: By Y7 -hjem - By Y4 - holder hvil - skifter trailer - By Y2 - tilbage til By Y1 - afbryder og går på weekend. Har ikke afbrudt rejsen.

Kørselsrapport 321: Tur starter 28/2 2020 for kunden G1, By Y1. Der udføres diverse pålæsning af varer til Land Y1 om fredagen, hvorefter bilen parkeres i By Y1 indtil søndag morgen, hvor turen genoptages og fortsætter til Land Y1. - Klageren udfører denne tur to gange om ugen.

Overenskomsten på området regulerer, hvordan afbrydelse og genoptagelse af en tur/rejse finder sted på den ovenfor beskrevne måde.

Hvis turen er afbrudt mere end fire timer enten på ansættelsesadressen eller på privatadressen, er arbejdsgiver i øvrigt berettiget at afbryde betaling af løn m.v., indtil turen genoptages.

Kørselsrapport 319: En helt sædvanlig tur til Land Y1 med start 23/2 2020 kl. 04.30, slut 26/2 2020. Skat's bemærkninger forekommer ikke umiddelbart forståelige.

Kørselsrapporterne 315, 316 og 317: Chaufføren indleder arbejdet i tre dage med diverse af- og pålæsning samt opstilling af stande på messen i By Y8 27/1 2020 og forsætter til en messe i By Y7, hvor han arbejder med tilsvarende opgaver i tidsrummet 31/1 2020 - 6/2 2020. Herefter fortsættes til en messe i By Y5, her læsses, hvorefter der køres direkte til en messe i By Y6 med ankomst 9/2 2020 kl. 08.00. Her fortsætter arbejdet på rapport 316; efter nedpakning i By Y6 9/2 2020 kl. 15.00 går turen til By Y7 med en levering i By Y1 10/2 2020 fra kl. 10.00 til kl. 12.30.

Fra By Y7 køres retur til By Y1 med en levering i By Y4 13/2 2020 kl. 17.30. Chaufføren forsætter turen til By Y1 og holder pligtigt hvil mellem By Y4 og By Y1 14/2 kl. 09.00.

Rapport 317 er en tur for G1 til Land Y1, her gælder det samme som beskrevet vedrørende rapport 321. Chaufføren holder her 36,5 time i By Y1 fra 14/2 2020 kl. 16.30 til 16/2 2020 kl. 05.00.

Dog er chaufføren beordret til at blive i bilen i pausen hos G1, By Y1, fra 19/2 2020 kl. 20.00 til 20/2 2020 kl. 06.45, da godset er af høj værdi og temperaturovervåget (satellitovervågning)."

Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at klageren er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4. Det gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Arbejdsgiveren skal kontrollere, om betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse er opfyldt. Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse for at få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer
2. Rejsens erhvervsmæssige formål
3. Rejsens start- og sluttidspunkt
4. Rejsens mål med eventuelle delmål
5. De anvendte satser
6. Beregning af rejsegodtgørelsen

Det er en betingelse, at kontrollen senest foretages på udbetalingstidspunktet, idet der skal være tale om forudgående kontrol, jf. højesteretsdommen SKM2009.430.HR. Konsekvensen af manglende effektiv kontrol er, at hele den udbetalte godtgørelse anses som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser er opfyldt, jf. eksempelvis Vestre Landsretsdommen SKM2002.525.VLR og højesteretsdommen SKM2007.247.HR.
Det er ligeledes en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at lønmodtageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timers varighed. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.294.TSS vedrørende forståelse af begrebet midlertidigt arbejdssted, samt hvornår en rejse anses for afbrudt i relation til fiskeres anvendelse af fradrag efter ligningslovens § 9 A, at der må være tale om et midlertidigt arbejdssted, som er beliggende i en vis afstand fra den sædvanlige bopæl, og at den havn, hvor fiskerbåden er hjemmehørende, skal anses for at være det faste arbejdssted. Det er således først, når denne havn forlades, at der kan være tale om, at en rejse begynder, og at der opstår et midlertidigt arbejdssted. Rejsen afbrydes, når båden igen er i havneområdet. Det fremgår derudover af meddelelsen, at en eventuel rejse vil blive afbrudt, når skibet anløber havnen, også selvom personen fortsætter sit arbejde på den sædvanlige arbejdsplads (havnen), og af den grund ikke kan overnatte hjemme. Tilsvarende må nødvendigvis gælde, når der er tale om en transportvirksomhed.

I byretsdommen SKM2018.61.BR fandt byretten, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at hans arbejdsgiver havde ført den fornødne kontrol, hvorfor han ikke var berettiget til at modtaget skattefri rejsegodtgørelse. Der blev lagt vægt på, at det som følge af arbejdsgiverens praksis ikke var muligt af bilagene at se, at de blev kontrolleret, inden der skete udbetaling af rejsegodtgørelse. Der forelå således ikke bogføringsbilag, der opfyldte kravene i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. Byretten bemærkede også, at udbetaling af et beløb som skattefri godtgørelse forudsætter, at arbejdsgiveren forinden har ført kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage, herunder bl.a. start-og sluttidspunkt for rejsen, således som det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen.

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens meddelelse SKM2003.294.TSS må klagerens faste arbejdssted anses for arbejdsgiverens adresse på Adresse Y1 i By Y1.

De fremlagte rejsebilag findes ikke at være tilstrækkelig udførlige, idet de ikke indeholder de oplysninger, som er påkrævet efter § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, idet de ikke indeholder oplysninger om klagerens adresse og CPR-nummer, ligesom rejsens mål med eventuelle delmål er oplyst uden adresse.

Klagerens arbejdsgiver ses at have udbetalt skattefri rejsegodtgørelse for rejser, hvor klageren har startet og sluttet arbejdsdagen på arbejdsgiverens adresse, og hvor klageren har startet og sluttet arbejdsdagen tæt på eller på hans sædvanlige bopæl, ligesom der er udbetalt for arbejdsdage, som er startet om morgenen og sluttet om eftermiddagen/aftenen. For så vidt angår disse arbejdsdage opfylder klageren ikke betingelserne for at være på rejse, herunder at der skal være tale om et midlertidigt arbejdssted, at klageren som følge af afstand ikke skal have mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, og at rejsen skal vare mindst 24 timer. Klageren er derfor ikke berettiget til skattefri rejsegodtgørelse herfor.

Samlet set er det således Landsskatterettens opfattelse, at klagerens arbejdsgiver ikke har foretaget en effektiv kontrol med rejserne på udbetalingstidspunktet. Konsekvensen heraf er, at hele den udbetalte rejsegodtgørelse anses som skattepligtig for klageren.

Der henvises til Vestre Landsretsdommen SKM2002.525.VLD vedrørende befordringsgodtgørelse, hvor det netop var den manglende effektive kontrol, der medførte, at godtgørelsen ikke var skattefri, uagtet det blev anerkendt, at befordringen faktisk var sket.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.