Dokumentets metadata

Gældsstyrelsen kunne ikke foretage modregning i krav på rentefrit momslån

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt Gældsstyrelsen var berettiget til at foretage modregning i krav på udbetaling af et rentefrit momslån til dækning af den erhvervsdrivende persons skattegæld. Landsskatteretten havde fundet, at modregningsbetingelsen om gensidighed ikke var opfyldt, idet virksomheden var debitor i relation til både skattegælden og lånet, da der var tale om et lån, som skulle betales tilbage, og at Gældsstyrelsen derfor var afskåret fra at foretage modregning.

Retten fandt - i modsætningen til Landsskatteretten - at betingelsen om gensidighed var opfyldt. Retten fandt dog samtidig, at Gældsstyrelsen efter forholdets natur var afskåret fra at foretage modregning, bl.a. da modregningen ville medføre, at borgeren ikke opnåede en de facto rentefri henstand svarende til lånebeløbet, hvilket var forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.

Parter

Skatteministeriet

(v/advokat Kåre Lohmann Frøjk)

mod

A

(v/advokat Bo Møller Jensen, beskikket)

Denne afgørelse er truffet af dommer Mads Spanggaard Stokholm.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 21. september 2021. Sagen angår en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 2021, hvorved A fik medhold i en klage over Gældsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2020, således at det ikke blev tilladt Gældsstyrelsen at foretage modregning i den personligt drevet virksomhed G1-virksomhed's kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende restskat og inddrivelsesrenter hos nævnte virksomhedsejer, A.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at A tilpligtes at anerkende, at Gældsstyrelsen var berettiget til at modregne i As tilgodehavende på 17.274 kr. i overensstemmelse med Gældsstyrelsens modregningsafgørelse af 12.maj 2020 til dækning af As gæld til det offentlige i form af restskat og inddrivelsesrenter.

A har nedlagt påstand om frifindelse.

Retten har ved kendelse af 26. november 2021 bestemt, at sagen ikke skal behandles efter reglerne om småsager.

A har i henhold til retsbog af 4. november 2022 fri proces.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Det fremgår en udskrift fra www.skat.dk, at den personligt drevne virksomhed G1-virksomhed, der er ejet af A, for andet halvår 2019 havde et momstilsvar på 17.274 kr., der blev indbetalt til skattemyndighederne af virksomheden den 5. marts 2020.

Samme steds fremgår, at der den 6. maj 2020 er noteret en fordring med navnet "Lån - Hjælpepakke" på samme beløb, der blev sat til udbetaling til virksomhedens NemKonto den 12. maj 2020.

Beløbet blev imidlertid ikke udbetalt til virksomheden, idet Gældsstyrelsen samme dag traf afgørelse om modregning. Følgende fremgår af Gældsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2020 blandt andet:

"Afgørelse om modregning:

Et beløb, I havde til gode, er brugt til at betale jeres gæld helt eller delvist

I havde 17.274 kr. til gode i Kreditsaldo fra Skattekontoen for perioden 11. maj 2020 til 11. maj 2020. Gældsstyrelsen har brugt 17.274 kr. til at betale jeres gæld.

I kan se den gæld, der er betalt, på oversigten "Oversigt over den gæld, der er blevet betalt", sidst i dette brev.

…

Oversigt over den gæld, der er blevet betalt

Gæld Stiftelse* Periode SRB* Modtaget* Forfald* Beløb*

Restskat 31.12.2013 01.01.2013- 20.12.2014 06.12.2014 01.10.2014 9.038,39 kr.

Gæld til: Skatteforvaltningen () Beskrivelse: Betalingsfrist 20.10.2014

Rente,

Inddrivelse 15.07.2019 01.01.2015- 20.10.2014 15.07.2019 01.10.2014 8.235,61 kr.

Gæld til: Skatteforvaltningen () Beskrivelse: Betalingsfrist 20.10.2014

Modregnet i alt 17.274,00 kr.

"

A indgav den 20. juli 2020 klage over Gældsstyrelsens afgørelse. Følgende fremgår af klagen blandt andet:

" Klage: Momslån modregnet af Gældsstyrelsen:

På vegne af min virksomhed G1-virksomhed med CVR nr. ...11 anmodende jeg i starten maj - som så mange andre danske virksomheder, der var ramt af corona krisen - om at få udbetalt det rentefrie momslån, der blev stillet til rådighed for danske virksomheder, for at give dem likviditet under krisen.

For G1-virksomhed's vedkommende var der tale om et beløb på 17 .274,00 kr., der blev indberettet og indbetalt op til fristen for indberetning af moms den 2. marts 2020. Dette beløb blev så i princippet tilbagebetalt/ udbetalt igen den 11. maj 2020 som rentefrit momslån.

Men til min store overraskelse blev pengene aldrig udbetalt til G1-virksomhed's Nem konto. I stedet modtog jeg vedhæftede afgørelse fra Gældsstyrelsen om, at beløbet var blevet modregnet til at betale gæld til Gældsstyrelsen.

Da udbetalingen af de 17.274,00 kr. er et LÅN, som skal tilbagebetales i 2021, giver det ingen mening, at pengene bliver modregnet af Gældsstyrelsen, og ikke som forventet kommer til udbetaling til virksomheden, hvilket var regeringen og Folketingets intentioner med de rentefri momslån.

G1-virksomhed står derfor nu tilbage med en momsgæld på

17.274,00 kr., som skal tilbagebetales i foråret 2021 -og min virksomhed har ikke fået den ekstra likviditet, der var hele formålet med momslånet.

Havde jeg vist, at det udbetalte" momslån ville blive modregnet af Gældsstyrelsen -havde jeg naturligvis IKKE valgt at benytte mig af de ellers fine intentioner med momslånet i en helt ekstraordinær situation med store udfordringer for bl.a. min og mange andre virksomheder i Danmark.

Jeg klager derfor over Gældsstyrelsens modregning af momslånet til

G1-virksomhed på 17.274,00 kr. pr. 11. maj 2020, da "udbetalingen"

på de 17.274,00 kr. repræsenterer et LÅN-og IKKE en udbetaling i form af en ydelse eller lignende.

Jeg vedlægger afgørelsen fra Gældsstyrelsen af 12. maj 2020, og ser frem til en konstruktiv dialog."

Landsskatteretten traf den 22. juni 2021 afgørelse i sagen, hvormed A fik medhold. Følgende fremgår af afgørelsen blandt andet:

"Klager: G1-virksomhed

Klage over: Gældsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2020

CVR-nr.: ...11

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i virksomhedens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende virksomhedens indehavers restskat og inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

G1-virksomhed, CVR-nummer ...11, er en enkeltmandsvirksomhed med A som indehaver.

A har gæld til det offentlige vedrørende restskat og tilhørende inddrivelsesrenter.

Gælden, der blev dækket ved modregningen, er opgjort således:

Fordring Beløb_____

Restskat 9.038,39 kr.

Inddrivelsesrenter 8.235,61 kr.

I alt 17.274.00 kr.

Virksomheden havde et tilgodehavende i form af kreditsaldo fra skattekontoen på 17.274 kr. Det fremgår af udskrift fra skattekontoen, at kreditsaldoen er opstået som følge af udbetaling af "Lån - Hjælpepakke"/"Momslån 2020 - SMV."

…

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i virksomhedens kreditsaldo fra skattekontoen. Det fremgår af sagens oplysninger, at kreditsaldoen fra skattekontoen er opstået som følge af et lån udbetalt efter reglerne i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med Covid-19 med senere ændringer.

Efter dagældende lovs § 7, stk. 4 (nu stk. 5), vedrørende modregning, fremgår det blandt andet, at alene beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, kan udbetales som lån.

Opkrævningslovens § 16 c, der findes i lovens kapitel 5 "En skattekonto", vedrører debetsaldo på skattekontoen. Bestemmelsens stk. 4 vedrører rykkerproceduren for debetsaldoen, og af 4. pkt. fremgår det, at betales beløb ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevene, kan beløbene overgives til inddrivelse.

Bestemmelsen i dagældende § 7, stk. 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med Covid-19 med senere ændringer indebærer således alene, at der kan foretages modregning i lån til dækning af gæld, der fremgår af skattekontoens debetsaldo, eller i gæld, der er overdraget til inddrivelse efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt.

De ved modregningen dækkede fordringer bestod af virksomhedens indehavers personlige restskat og tilskrevne inddrivelsesrenter.

Af opkrævningslovens § 1, stk. 1, fremgår det, at loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter mv., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger. Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at loven kun gælder for opkrævning af virksomhedens ejer, selskabets, fondens eller foreningens egne indkomstskatter, i det omfang dette er særligt fastsat i anden lovgivning.

Henset til, at gælden vedrørende restskat og inddrivelsesrenter ikke fremgik af virksomhedens debetsaldo på skattekontoen eller var blevet overdraget til inddrivelse efter reglerne i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., finder Landsskatteretten, at der ikke er hjemmel til den foretagne modregning i dagældende § 7, stk. 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med Covid-19 med senere ændringer.

Modregning kan derfor kun gennemføres, såfremt de almindelige betingelser for modregning er opfyldt. Fordringerne skal således være udjævnelige, modfordringen skal være retskraftig, der skal foreligge gensidighed mellem fordringerne, og fordringerne skal være afviklingsmodne.

At fordringerne skal være udjævnelige betyder, at hovedfordringen og modfordringen efter deres art og beskaffenhed skal kunne udligne eller opfylde hinanden. Betingelsen om udjævnelighed er opfyldt, hvis både hovedfordringen og modfordringen er pengefordringer.

Betingelsen om, at fordringerne skal være afviklingsmodne, betyder, at modfordringen skal være forfalden til betaling, og at frigørelsestiden skal være indtrådt for hovedfordringen.

At der skal foreligge gensidighed mellem fordringerne betyder, at fordringerne skal bestå mellem de samme (juridiske) personer eller myndigheder, det vil sige, at kreditor til den ene fordring skal være debitor til den anden fordring og omvendt. Det er i retspraksis fast antaget, at staten i modregningsmæssig henseende skal betragtes som en enhed, hvilket betyder, at forskellige statsinstitutioner og styrelser skal betragtes som en enhed, selvom de ikke hører under samme ministerium.

Betingelsen om, at modfordringen skal være retskraftig, betyder, at fordringen ikke må være bortfaldet, f.eks. ved forældelse eller præklusion.

Der er ikke grundlag for at antage, at betingelserne vedrørende udjævnelighed, afviklingsmoden hed og retskraftighed ikke alle var opfyldt på tidspunktet for modregningen.

Da hovedfordringen består af et lån ydet til virksomheden fra staten, vil virksomheden være debitor til staten vedrørende begge fordringer, idet lånet (hovedfordringen) skal betales tilbage til staten, og restskatten og inddrivelsesrenterne (modfordringerne) er virksomhedens indehavers gæld.

Der ses derfor ikke at foreligge gensidighed mellem fordringerne således, at kreditor til den ene fordring er debitor til den anden fordring og omvendt, hvorfor modregningsbetingelsen om gensidighed ikke var opfyldt, og modregningen var således ikke foretaget med rette.

På den baggrund ændrer Landsskatteretten Gældsstyrelsens afgørelse således, at modregningen ophæves."

Det er denne afgørelse, der er til prøvelse under sagen.

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er uddannet (red.fjernet.uddannelse). Han arbejdede som sådan i forskellige virksomheder i 8-10 år, indtil han blev selvstændig med enkeltmandsvirksomheden G1-virksomhed, hvor han agerer uafhængig rejserådgiver. Han driver ikke et rejsebureau, men rådgiver navnlig private kunder, der gerne vil rejse på egen hånd i Y1-land. Dette arbejde har været hans fuldtidsbeskæftigelse siden 2009.

Corona-situationen i 2020 bevirkede, at hans omsætning forsvandt, idet hans kunder fra den ene dag til den anden ikke kunne rejse med fly til Y1-land. Der var tale om en pludselig og mere eller mindre fuldstændig forretningsnedgang. Da hele hans forretningsmodel angik rejser til Y1-land, havde han ikke andre indtægtsmuligheder. Som følge af politiske initiativer, opstod der mulighed for at opnå forskellige statslige "corona-lån". Han ansøgte først om og fik udbetalt et lån til dækning af virksomhedens manglende omsætning. Han ansøgte efterfølgende, i foråret 2020, også om at få et "moms-lån", men dette beløb blev ikke udbetalt, idet Gældsstyrelsen foretog modregning. Det er dette "moms-lån", sagen angår.

Han kan bekræfte, at han i 2020 havde en personlig skatterestance, der stammede fra indkomståret 2013. Så vidt han husker, angik denne skatterestance manglende betaling af A-skat. Der havde i den mellemliggende periode fra 2013-2020 "on and off" været korrespondance med skattemyndighederne om denne skatterestance. Herunder blev der flere gange indgået og opsagt afdragsordninger. Det var hver gang skattemyndighederne, der opsagde afdragsordningerne. Inddrivelsen af restancen blev også i flere omgange sat i bero, fordi der var problemer med skattemyndighedernes inddrivelsessystem EFI.

Inddrivelsen var på dette grundlag sat i bero i foråret 2020, da han ansøgte om det "moms-lån", sagen angår.

Det var hans forventning, da han ansøgte herom, at han fik "moms-lånet" udbetalt ved effektiv betaling. Hvis han havde vidst, at Gældsstyrelsen ville modregne den gamle personlige skatterestance fra 2013, havde han aldrig søgt om at få udbetalt "moms-lånet". Han kan ikke huske, om hans virksomheds skattekonto var negativ, da han ansøgte om at få udbetalt "moms-lånet". Ved nærmere eftertanke var dette ikke tilfældet.

Det var ved Gældsstyrelsens brev af 12. maj 2020, at han første gang fik oplyst, at skattemyndighederne ville modregne "moms-lånet" i den gamle skatterestance fra 2013. Han klagede den 20. juli 2020 over Gældsstyrelsens afgørelse.

Ultimo 2020 eller primo 2021 kom der en "runde 2", hvor man kunne ansøge om at få endnu et "moms-lån" udbetalt. Dette undlod han imidlertid at gøre, da han ikke ville rende ind i samme problemstilling med mulig modregning som med det "moms-lån", sagen angår.

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 22. juni 2021, hvor han fik medhold. Lidt tid herefter fik han de 17.274 kr. udbetalt på virksomhedens NemKonto. Han er aktuelt i gang med at afdrage "moms-lånet" over en 24 måneders periode. Han er færdig med at afdrage "moms-lånet" i januar 2024.

Parternes synspunkter

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 1. november 2022 anført følgende blandt andet:

"2. ANBRINGENDER

Sagen handler om, hvorvidt Gældsstyrelsen var berettiget til at modregne Skatteforvaltningens krav på restskat, som var oversendt til inddrivelse, i udbetalingen af det til sagsøgte bevilgede rentefrie lån, som var ydet i henhold til reglerne i moms- og lønsumsafgiftslåneloven.

Til støtte for påstanden gøres det overordnet gældende, at dansk rets almindelige modregningsbetingelser var opfyldt ved Gældsstyrelsens afgørelse af 12. maj 2020 om modregning i sagsøgtes tilgodehavende på rentefrit lån, som var ydet i henhold til reglerne i moms- og lønsumsafgiftslåneloven, idet

i) modkravene var retskraftige,

ii) hovedkravet og modkravene var udjævnelige,

iii) kravene var afviklingsmodne,

iv) der forelå gensidighed mellem kravene,

v) der var afgivet en modregningserklæring til sagsøgte, og da vi) adgangen til modregning ikke i øvrigt var begrænset.

I den foreliggende sag er der afgivet en modregningserklæring til sagsøgte, og det er ubestridt, at betingelserne om retskraftighed, udjævnelighed, afviklingsmodenhed var opfyldt. Det afgørende i denne sag er således, om modregningsbetingelsen om gensidighed var opfyldt, samt om der i øvrigt var forhold, der afskar modregning.

2.1 Gensidighed

Det gøres gældende, at staten skal betragtes som debitor for låneydelsen, og at gensidighedsbetingelsen dermed er opfyldt.

I nærværende sag udspringer hovedfordringen af et låneforhold mellem staten og sagsøgte, som er etableret på grundlag af moms- og lønsumsafgiftslåneloven. Det særlige ved et låneforhold er, at "realydelsen" består af penge, og at begge parter i et låneforhold kan betragtes som både pengedebitor og pengekreditor, jf. bl.a. Bryde Andersen og Lookofsky, Lærebog om obligationsret - Del 1, (3. udg.), s. 105:

"En aftale om lån går ud på, at den ene part - den senere kreditor - giver den anden part - der dermed bliver debitor - adgang til pengemidler i en begrænset periode. I en låneaftale optræder begge parter altså både som pengedebitor og pengekreditor."

Ydelserne i låneforholdet i denne sag består af henholdsvis udbetaling af selve låneydelsen (pengeydelse) samt tilbagebetaling af låneydelsen (pengeydelse). For udbetalingen af låneydelsen er staten debitor og sagsøgte kreditor, mens det omvendt for tilbagebetalingskravet er sagsøgte, der er debitor, og staten der er kreditor.

Sagsøgtes krav på udbetaling af låneydelsen blev stiftet på tidspunktet for Skatteforvaltningens afgørelse om bevilling af momslånet. Fra dette tidspunkt havde sagsøger dermed - som debitor - pligt til udbetaling af momslånet, mens sagsøgte - som kreditor - havde et retskrav mod staten på udbetaling af momslånet.

Det forhold, at der på tidspunktet for udbetalingen af momslånet blev stiftet et modsatrettet krav i form at et krav på tilbagebetaling af låneydelsen, for hvilken staten er kreditor og sagsøgte debitor, ændrer ikke herved.

Hovedfordringen i sagen udgøres således af udbetalingen af låneydelsen, for hvilken staten er debitor, og sagsøgte er kreditor, mens modfordringerne udgøres af restskat og påløbne inddrivelsesrenter, for hvilke sagsøgte er debitor, og staten er kreditor. Hovedfordringen og modfordringerne er således gensidige.

2.2 Øvrige forhold, der kunne afskære modregning

Det gøres gældende, at Gældsstyrelsens adgang til modregning ikke var begrænset ved lov, aftale eller forholdets natur.

2.2.1 Ingen begrænsninger ved lov

På tidspunktet for Gældsstyrelsens modregningsafgørelse af 12. maj 2020 var adgangen til modregning i lån omfattet af ordningen reguleret i § 7, stk. 4, i moms- og lønsumsafgiftslåneloven:

"Stk. 4. Alene beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, udbetales som lån efter §§ 1-4.

Opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse."

Ifølge bestemmelsen vil der forinden udbetaling ske modregning i lånet med en eventuel debetsaldo på Skattekontoen samt med restancer fra Skattekontoen, som er oversendt til inddrivelse i medfør af opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt. Udbetalingen af lånet afventer endvidere forfaldne skatte- og afgiftskrav, der har sidste rettidige betalingsfrist inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen, jf. § 16 c, stk. 6, 1. pkt.

Moms- og lønsumsafgiftslånelovens § 7, stk. 4, regulerer alene modregning med krav på eller hidrørende fra Skattekontoen og dermed ikke Gældsstyrelsens sædvanlige modregning i offentlige udbetalinger med gæld under inddrivelse og opkrævning i medfør af § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Det forhold, at der ifølge § 7, stk. 5, i moms- og lønsumsafgiftslåneloven sker udbetaling efter modregning med "skattekonto-gæld", indebærer ikke nogen fravigelse af Gældsstyrelsens almindelige adgang til at anmode om overførsel af beløbet med henblik på modregning, i det omfang der hos Gældsstyrelsen er registreret gæld til det offentlige, som den udbetalingsberettigede hæfter for, jf. § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger, mv., og til herefter at foretage modregning i medfør af § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

På tilsvarende vis fremgår eksempelvis af opkrævningslovens § 16 c, stk. 5, at en kreditsaldo "udbetales til virksomhedens NemKonto" og af kildeskattelovens § 62, stk. 3 og 4, at overskydende skat - efter modregning af eventuelle restancer af personlig skat - skal "udbetales den skattepligtige". På samme måde som moms- og lønsumsafgiftslåneloven indeholder disse regelsæt ingen angivelse af, at beløbet herefter kan blive oversendt til Gældsstyrelsen og anvendt til modregning med anden gæld til det offentlige, idet dette allerede følger af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger, mv., og af § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Som nærmere redegjort for i afsnit 2.2.2 nedenfor, er det endda eksplicit forudsat i lovforarbejderne til moms- og lønsumsafgiftslåneloven, at udbetaling ikke finder sted, hvis det konstateres, at der hos restanceinddrivelsesmyndigheden er gæld under inddrivelse eller opkrævningsfordringer registreret til modregning.

Det gøres således gældende, at § 7, stk. 5, i moms- og lønsumsafgiftslåneloven ikke udgør en begrænsning af modregningsadgangen.

2.2.2 Ingen begrænsninger ved aftale eller forholdets natur

Det gøres endvidere gældende, at statens adgang til modregning ikke er afskåret iht. aftale eller som følge af udbetalingens karakter af lån.

Tvungen modregning kan være udelukket som følge af krav om effektiv betaling, hvilket kan bero på forholdets natur, på udtrykkelig aftale mellem parterne eller f.eks. på det lovgrundlag, som regulerer en udbetaling fra det offentlige.

I den juridiske litteratur er det antaget, at der som deklaratorisk regel ikke kan foretages modregning i forbindelse med udbetaling af låneydelser iht. almindelige formueretlige låneaftaler, når det har været kendeligt for långiver, at det har været af væsentlig betydning for låntager ved retshandelen at skaffe sig kontante midler. For så vidt angår lån, der udbetales i medfør af moms- og lønsumsafgiftslåneloven, er der dog for det første ikke tale om en almindelig formueretlig låneaftale, og for det andet er der hverken i lov eller lovforarbejder holdepunkter for, at der stilles krav om effektiv betaling af låneydelsen.

Tværtimod er det klart forudsat i lovbemærkningerne til moms- og lønsumsafgiftslåneloven, at der vil blive gennemført modregning i låneydelsen med anden gæld til det offentlige (ud over gæld på Skattekontoen), og det er endvidere forudsat i § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v., at udbetaling fra offentlige myndigheder ikke finder sted, hvis Skatteforvaltningen anmoder om overførsel af udbetalingen med henblik på hel eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet, - hvilket finder sted, hvis betingelserne for modregning i udbetalingerne er opfyldt.

Det fremgår udtrykkeligt af lovforslag nr. 175 af 21. april 2020, afsnit 2.1.2, at låneordningen er indført med den klare forudsætning, at der efter eventuel modregning i medfør af § 7, stk. 5, i moms- og lønsumsafgiftslåneloven sker en overførsel af låneprovenuet til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på modregning, i det omfang den udbetalingsberettigede har øvrig gæld til det offentlige:

"Den efter den foreslåede lovbestemte modregning med skattekontogæld resterende del af lånet vil herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.

Ved modregning med gæld under inddrivelse og gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på fordringshavers modregning under opkrævning, vil § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse, hvilket indebærer, at de gældende regler om dækningsrækkefølgen kan blive fraveget, hvis der optræder fordringer med tvivl om retskraften eller datafejl, jf. ovenfor i afsnit 2.1.1. Da lånet foreslås så vidt muligt at skulle udbetales senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre udbetalingsfristen kan suspenderes, jf. lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, vil restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 50, stk. 5, 3. pkt., skulle undlade at gennemføre modregning, hvis de eneste registrerede fordringer er behæftet med tvivl om retskraften eller datafejl, der ikke kan afklares inden for udbetalingsfristen. Fordringer uden en sådan tvivl vil dog blive modregnet.

…

I forhold til gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og gæld, der af fordringshaver er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning under opkrævning, gælder, for så vidt den nævnte gæld ikke er skattekontogæld, at en modregningsadgang afhænger af, om betingelserne i § 28 i lov om gældsbreve er opfyldt, hvilket vil kræve, at gælden er stiftet, inden Skatteforvaltningen har fået underretning om transporten af lånet." (understreget her)

Uanset at det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 7, afsnit 2.4.2, at formålet med låneordningen er, "at hjælpe virksomheder, der har likviditetsproblemer på grund af udbruddet af covid-19", er det således klart i lovforslaget forudsat, at låneprovenuet efter modregning med skattekontogæld, vil blive anvendt til modregning med anden gæld til det offentlige.

I § 4 a i lovbekendtgørelse nr. 798 af 26. juni 2007 om offentlige betalinger m.v. er der fastsat adgang til, at oplysninger om offentlige udbetalinger videregives til Skatteforvaltningens inddrivelsessystemer med henblik på, at udbetalingerne kan overføres til Skatteforvaltningen, hvis Skatteforvaltningen anmoder herom med henblik på, at der kan foretages modregning i udbetalingerne. § 4 a, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Udbetaling til betalingsmodtagerens Nemkonto eller til en anden konto finder ikke sted, hvis told- og skatteforvaltningen har anmodet om overførsel af udbetalingen med henblik på hel eller delvis modregning i udbetalingsbeløbet."

I lovforslag nr. 144 af 31. januar 2007 til lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love, fremgår af bemærkningerne til § 5 (indførelse af § 4 a i lov om offentlige betalinger m.v.), at udbetalinger fra offentlige myndigheder vil blive overført til Skatteforvaltningen, hvis betingelserne for modregning i udbetalingerne er opfyldt:

"Hvis modregningsbetingelserne er opfyldt, vil et udbetalingsbeløb ikke blive udbetalt til modtagers Nemkonto eller en evt. specifik konto, som er indberettet til den udbetalende myndighed, men bliver i stedet overført til

SKAT."

Det gøres på den baggrund gældende, at der ikke er basis for at antage, at virksomhederne skulle have krav på effektiv udbetaling af lånebeløbet i medfør af de betragtninger, som i henhold til den juridiske teori kan udelukke modregning, når et lån baserer sig på en almindelig formueretlig låneaftale.

Gældsstyrelsen var således berettiget til over for sagsøgte at modregne i låneydelsen med kr. 17.274,00 til dækning af sagsøgtes gæld til det offentlige."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen præciseret, at "§ 7, stk. 5" i påstandsdokumentets s. 3, sidste afsnit, 4. linje og s. 4, 3. afsnit, 1. linje, skal ændres til "§ 7, stk. 4".

A har i påstandsdokument af 24. november 2022 anført følgende blandt andet:

" 2. ANBRINGENDER

2.1. Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det samlet set gældende, at Gældsstyrelsen ikke er berettiget til at modregne G1-virksomheds rentefrie lån i Sagsøgtes personlige skattegæld.

2.2 På vegne af sagsøgte gøres det herefter gældende, at Gældsstyrelsen er forpligtet til at efterleve Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 2021.

2.3 G1-virksomhed er en enkeltmandsvirksomhed, som drives af Sagsøgte som indehaver. Sagsøgte yder gennem sin virksomhed rådgivning om rejser, primært i Y1-land. Herudover udfører sagsøgte en række opgaver som freelance-(red.fjernet.uddannelse).

2.4 Da Corona-krisen ramte Danmark i starten af 2020, gik aktiviteterne i Sagsøgtes virksomhed (G1-virksomhed) helt i stå, da muligheden for at rejse ud af landet og ind i Y1-land med et blev væsentligt begrænset.

2.5 Virksomheden så herefter en mulighed i at benytte den nye mulighed for at optage et rentefrit lån hos Staten svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 (moms- og lønsumsafgiftslåneloven).

2.6 Formålet med at udnytte muligheden for et rentefrit lån, var som det også var hele formålet med etableringen af denne mulig hed, at give virksomheden ekstra likviditet til at komme igennem krisen. Dette lån udgør hovedfordringen i forholdet mellem sagsøger og sagsøgte / sagsøgtes virksomhed.

2.7 Det rentefrie lån blev som bekendt bevilget men aldrig udbetalt til sagsøgtes virksomhed, idet lånet i stedet blev modregnet i sagsøgtes personlige skattegæld fra 2013. I henhold til sagsøgers anbringender under nærværende sag, udgør sagsøgtes personlige skattegæld modfordringen.

2.8 Det helt klare formål med de rentefrie lån var at hjælpe virksomheder, der havde likviditetsproblemer på grund af udbruddet af Covid-19 og den deraf følgende nedlukning af såvel Danmark som muligheden for at rejse i udlandet.

2.9 I forlængelse heraf gøres det derfor gældende, at det selvsagt er en helt grundlæggende forudsætning, at når virksomheden bevilliges det rentefrie lån, skal virksomheden modtage en likviditetsmæssig hjælp.

2.10 Der er således et helt særligt beskyttelseshensyn at tage til virksomhedens behov for likviditetsmæssig hjælp til at overleve Corona-krisen, og det gøres derfor gældende, at lånet derved kan sidestilles med andre lån eller udbetalinger med særligt formål, hvorefter tvungen modregning som udgangspunkt er udelukket i overensstemmelse med de almindelige obligationsretlige grundsætninger om modregning.

2.11 Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor modregningen alene har bevirket en nedskrivning af Sagsøgtes personlige gæld. Det rentefrie lån er ingenlunde kommet virksomheden til gode, og virksomheden har derved ikke fået den ellers tilsigtede likviditetsmæssige hjælp, som de blev bevilliget. På denne baggrund gøres det gældende, at Gældsstyrelsen ikke er berettiget til at modregne det rentefrie lån i Sagsøgtes personlige skattegæld.

2.12 Såfremt man måtte finde, at det er muligt at modregne det rentefrie lån i Sagsøgtes personlig gæld, gøres det endvidere gældende, at der alligevel ikke kan ske modregning, idet modregningsbetingelserne ikke er opfyldt.

2.13 Efter de almindelige betingelser for modregning skal modfordringen være retskraftig, og fordringerne skal være udjævnelige og afviklingsmodne. Der er enighed om, at disse betingelser er opfyldt.

2.14 Det er endvidere en betingelse for modregning, at fordringerne er gensidige. Gensidighedsbetingelsen indebærer, at kreditor for den ene fordring skal være debitor for den anden fordring, og omvendt.

2.15 I forlængelse heraf bestrides det, at Gældsstyrelsen er at betragte som debitor i forhold til hovedfordringen (momslånet( og kreditor i forhold til modfordringen (sagsøgtes skattegæld) som gjort gældende fra sagsøgers side.

2.16 Da der netop er tale om et låneforhold, hvor der er fastsat vilkår for tilbagebetaling fra långivers side (Staten) allerede på tidspunktet for lånets bevilling, bliver Gældsstyrelsen (Staten) at betragte som kreditor på begge fordringer - såvel tilbagebetalingskravet vedrørende lånet som den allerede eksisterende personlige skattegæld. Der er således ikke gensidighed mellem hovedfordringen og modfordringen, hvilket også er lagt til grund i Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 2021.

2.17 På baggrund af ovenstående gøres det samlet set gældende, at der ikke kan ske modregning af virksomhedens lån i Sagsøgtes personlige skattegæld, og Sagsøgte kan således ikke anerkende, at Gældsstyrelsen var/er berettiget til at foretage modregning. "

Parterne har under hovedforhandlingen i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed.

Herudover har A under hovedforhandlingen supplerende gjort gældende, at Skatteministeriet ikke længere har retlig interesse i sagen, idet "moms-lånet" i henhold til Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 2021 er blevet udbetalt til A og aktuelt er under tilbagebetaling i henhold til den aftalte afdragsordning.

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen protesteret mod, at dette anbringende tages under påkendelse.

Retsgrundlag

Af den dagældende lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, fremgår følgende blandt andet:

"§ 2. Virksomheder, der efter momslovens § 57, stk. 4, anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan efter anmodning til Told- og Skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til virksomhedens angivne afgiftstilsvar for andet halvår 2019, der havde angivelsesfrist den 2. marts 2020, jf. dog § 5"

…

§ 7.

…

Stk. 4. Alene beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, udbetales som lån efter §§ 1-4. Opkrævningslovens § 16 c, stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse."

Følgende fremgår af lovens forarbejder - lovforslag nr. 175 af 22. april 2020 - blandt andet:

"Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger.

1. Indledning

…

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet har indgået aftale om at give yderligere likviditetshjælp til virksomheder, som i øjeblikket rammes hårdt af coronasituationen. Aftaleparterne ønsker derfor at udbetale allerede indbetalt moms og lønsumsafgift efter ansøgning som et rentefrit lån. Herved får virksomhederne mulighed for at råde over beløbene.

…

2.1.2. Den foreslåede ordning

…

Det foreslås, at beløbsstørrelsen, for så vidt angår momspligtige virksomheder, opgøres på baggrund af tidligere angivelser for henholdsvis andet halvår 2019 for små virksomheder og fjerde kvartal 2019 for mellemstore virksomheder. Herved vil den enkelte virksomhed få mulighed for at låne et beløb svarende til momsen af omsætningen før udbruddet af covid-19, hvorved låneordningen bliver forholdsmæssig på baggrund af virksomhedens momspligtige omsætning. Det har til formål at give virksomhederne en øget likviditet baseret på deres normale omsætning.

…

Udbetalingen af lånet vil skulle ske via skattekontoen, idet lånet vil optræde som en kreditsaldo for virksomheden på skattekontoen. Denne kreditsaldo vil systemmæssigt blive behandlet som de allerede i dag eksisterende kreditsaldi, der kan opstå ved virksomhedens indbetalinger til skattekontoen og ved Skatteforvaltningens udbetalinger af bl.a. negativ moms efter opkrævningslovens § 12, stk. 1. Da lån efter den foreslåede ordning ikke vil være omfattet af § 12, kan § 12, stk. 5, ikke finde anvendelse. Efter § 12, stk. 5, kan negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt. Skattekontogæld under inddrivelse vil af Skatteforvaltningen blive tilbagekaldt fra inddrivelsen med henblik på at kunne blive dækket efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, når der skal modregnes i en kreditsaldo. Dækningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, sker efter dækningen af den eksisterende debetsaldo på skattekontoen. Udbetalingen vil desuden afvente skatte- og afgiftskrav, der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen, jf. § 16 c, stk. 6, 1. pkt.

Efter den beskrevne modregning vil det resterende beløb herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med henblik på restanceinddrivelsesmyndighedens modregning med gæld under inddrivelse og fordringshavers modregning med gæld under opkrævning, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

…

Den efter den foreslåede lovbestemte modregning med skattekontogæld resterende del af lånet vil herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.

Ved modregning med gæld under inddrivelse og gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på fordringshavers modregning under opkrævning, vil § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse, hvilket indebærer, at de gældende regler om dækningsrækkefølgen kan blive fraveget, hvis der optræder fordringer med tvivl om retskraften eller datafejl, jf. ovenfor i afsnit 2.1.1. Da lånet foreslås så vidt muligt at skulle udbetales senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre udbetalingsfristen kan suspenderes, jf. lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, vil restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 50, stk. 5, 3. pkt., skulle undlade at gennemføre modregning, hvis de eneste registrerede fordringer er behæftet med tvivl om retskraften eller datafejl, der ikke kan afklares inden for udbetalingsfristen. Fordringer uden en sådan tvivl vil dog blive modregnet.

…

I forhold til gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og gæld, der af fordringshaver er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning under opkrævning, gælder, for så vidt den nævnte gæld ikke er skattekontogæld, at en modregningsadgang afhænger af, om betingelserne i § 28 i lov om gældsbreve er opfyldt, hvilket vil kræve, at gælden er stiftet, inden Skatteforvaltningen har fået underretning om transporten af lånet

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

…

Til § 7

…

Den efter den foreslåede lovbestemte modregning med skattekontogæld resterende del af lånet vil herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v.

Ved modregning med gæld under inddrivelse og gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på fordringshavers modregning under opkrævning, vil § 50, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige finde anvendelse, hvilket indebærer, at de gældende regler om dækningsrækkefølgen kan blive fraveget, hvis der optræder fordringer med tvivl om retskraften eller datafejl, jf. ovenfor. Da lånet foreslås så vidt muligt at skulle udbetales senest 5 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre udbetalingsfristen kan suspenderes, jf. lovforslagets § 7, stk. 2 og 3, vil restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 50, stk. 5, 3. pkt., skulle undlade at gennemføre modregning, hvis de eneste registrerede fordringer er behæftet med tvivl om retskraften eller datafejl, der ikke kan afklares inden for udbetalingsfristen. Fordringer uden en sådan tvivl vil dog blive modregnet.

Virksomheden får ved den foreslåede ordning de facto en rentefri henstand svarende til det anmodede beløb. Den gæld, der modregnes med inden udbetalingen, vil efter indfrielsen ikke længere udløse renter, mens lånet, der helt eller delvist er anvendt til denne modregning, ydes rentefrit.

…

I forhold til gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og gæld, der af fordringshaver er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning under opkrævning, gælder, for så vidt den nævnte gæld ikke er skattekontogæld, at en modregningsadgang afhænger af, om betingelserne i § 28 i lov om gældsbreve er opfyldt, hvilket vil kræve, at gælden er stiftet, inden Skatteforvaltningen har fået underretning om transporten af lånet

…"

Rettens begrundelse og resultat

Sagens problemstillinger

Sagen angår i første række, om det skal tillades A at fremsætte det nye anbringende, der ikke er anført i hans påstandsdokument. Der er mellem parterne enighed om, at sagen i anden række er begrænset til to problemstillinger, nemlig om betingelsen om gensidighed efter dansk rets almindelige regler om modregning er opfyldt, og om der i øvrigt foreligger forhold, der efter samme regler kan afskære modregning. Der er altså mellem parterne enighed om, at de øvrige betingelser for modregning er opfyldt.

Der er således mellem parterne enighed om, at spørgsmålet om modregning - som anført i Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 2021 - ikke skal afgøres efter den dagældende § 7, stk. 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020, men som anført skal afgøres efter dansk rets almindelige regler om modregning.

Nyt anbringende

A har først under de afsluttende bemærkninger under hovedforhandlingen fremsat anbringende om, at Skatteministeriet ikke længere har retlig interesse i sagen, idet "moms-lånet" i henhold til Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 2021 er blevet udbetalt til A og aktuelt er under tilbagebetaling i henhold til den aftalte afdragsordning. Skatteministeriet har protesteret mod, at det nye anbringende tages under påkendelse.

Under hensyn til det tidspunkt, anbringendet er fremsat sammenholdt med de forhold, der er nævnt i retsplejelovens § 358, stk. 6, nr. 1 og 2, herunder at det hverken er undskyldeligt, at anmodningen om at fremsætte anbringendet ikke er fremkommet tidligere, ligesom Skatteministeriet ikke har tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser uden en udsættelse af sagen, finder retten ikke grundlag for at tage anbringendet under påkendelse, jf. herved retsplejelovens § 358, stk. 5, jf. stk. 1.

Betingelsen gensidighed for at foretage modregning

Det er ubestridt, at A er pengedebitor og skattemyndighederne pengekreditor for As personlige skatterestance fra 2013, som Gældsstyrelsen har bragt i modregning.

Skattemyndighederne ydede i foråret 2020 As virksomhed G1-virksomhed et rentefrit lån på 17.274 kr. i henhold til den dagældende lov nr. 572 af 5. maj 2020, et såkaldt "moms-lån". Der er tale om et pengelån, hvor G1-virksomhed er pengekreditor for så vidt angår udbetalingen af lånet på 17.274 kr., og hvor skattemyndighederne for så vidt angår denne udbetaling, er pengedebitor. Samtidig er G1-virksomhed pengedebitor i forhold til at tilbagebetale lånet i henhold til lånevilkårene, i hvilken rolle skattemyndighederne optræder som pengekreditor. Begge parter optræder altså både som pengedebitor og pengekreditor, afhængig af, hvornår lånet udbetales og skal tilbagebetales.

Da "moms-lånet" skulle udbetales i maj 2020, på hvilket tidspunkt Gældsstyrelsen traf afgørelse om modregning, var G1-virksomhed således pengekreditor og skattemyndighederne pengedebitor for udbetalingen af lånet.

På denne baggrund finder retten, i modsætning til det anførte i Landsskatterettens afgørelse af 22. juni 2021, at betingelsen om gensidighed for at foretage modregning efter dansk rets almindelige regler om modregning, er opfyldt.

Øvrige forhold, der kan afskære modregning

Gældsstyrelsen var i henhold til ovenstående som udgangspunkt berettiget til at foretage modregning som gjort ved afgørelsen af 12. maj 2020, idet betingelserne efter dansk rets almindelige regler om modregning, var opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om Gældsstyrelsens adgang til modregning alligevel var begrænset ved lov, aftale eller forholdets natur.

Da der som nævnt er tale om modregning efter dansk rets almindelige regler, og altså ikke modregning med en debetsaldo på virksomhedens skattekonto i henhold til § 7, stk. 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020, og da det ikke i øvrigt er gjort gældende, at lovgivning skulle begrænse modregning, finder retten, at Gældsstyrelsens adgang til at foretage modregning ikke er begrænset ved lov. Der er heller ikke holdepunkter for at antage, at parternes aftale begrænser modregning. Spørgsmålet er derfor endelig, om forholdets natur begrænser modregning.

Det er i den juridiske litteratur antaget, at en fordring ikke kan mødes med modregning, hvis fordringshaveren ud fra sociale beskyttelseshensyn har krav på effektiv betaling. Som eksempel herpå er fremhævet, at den, der har lovet at yde et lån, ikke kan afgøre sin forpligtelse ved modregning.

Det er i forarbejderne til lov nr. 572 af 5. maj 2020 (lovforslag nr. 175 af 22. april 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 1. og 2.1.2.) anført blandt andet, at formålet med loven er at yde virksomheder likviditetshjælp, at virksomhederne skal kunne råde over lånebeløbene og at virksomhederne ved lånene skal opnå en øget likviditet baseret på deres normale omsætning.

Det er ubestridt, at As virksomhed G1-virksomhed på tidspunktet for udbetaling af lånet ikke havde skattekontogæld, ligesom retten lægger til grund, at inddrivelsen af hans personlige skatterestance fra 2013 i maj 2020 blev sat i bero på skattemyndighedernes initiativ, muligvis som følge af problemer med opkrævningssystemet EFI. De hensyn, der i forarbejderne til lov nr. 572 af 5. maj 2020 (lovforslag nr. 175 af 22. april 2020, de specielle bemærkninger til lovforslagets § 7), er nævnt til støtte for lovgivningsbestemt modregning efter denne lov, nemlig at virksomheden ved den foreslåede ordning fik en de facto en rentefri henstand svarende til lånebeløbet, idet den gæld, der modregnes med inden udbetalingen, efter indfrielsen ikke længere ville udløse renter, mens lånet, der helt eller delvist ville anvendes til denne modregning, ydes rentefrit, ses altså ikke at være til stede i As tilfælde.

På denne baggrund, og efter en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, finder retten, at Gældsstyrelsen efter forholdets natur er afskåret fra at kræve modregning. Som følge heraf tages As påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 17.500 kr. og af retsafgift med 500 kr., i alt 18.000 kr. A er ikke momsregistreret. Retten har ved udmåling af beløbet til dækning af advokatudgift herunder lagt vægt på, at skriftvekslingen og bevisførelsen har været af begrænset omfang. A har forud for, at han fik bevilget fri proces, betalt retsafgift, hvorfor dette beløb skal betales til ham. Udgifterne til advokatudgift skal betales til statskassen.

THI KENDES FOR RET:

A frifindes.

Skatteministeriet skal til A betale sagsomkostninger med 500 kr.

Skatteministeriet skal til statskassen betale sagsomkostninger med 17.500 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.