Dokumentets metadata

Erhvervsmæssig virksomhed - landbrug - fradrag for underskud - virksomhedsskatteordningen - syn og skøn

Sagen angik, om sagsøgerens landbrugsvirksomhed kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2010-2012 med den virkning, at virksomhedens underskud var fradragsberettiget i anden indkomst, og at sagsøgeren kunne anvende virksomhedsskatteordningen.

Landsretten fandt under henvisning til bl.a. skønserklæringen og skønsmandens forklaring for retten, at sagsøgerens virksomhed ikke var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i 2010-2012. Det forhold, at virksomheden ifølge regnskaberne for 2013 og 2014 udviste mindre overskud kunne ikke føre til andet resultat. Retten lagde desuden vægt på, at det af sagsøgeren modtagne tilskud til flexjob ikke skulle medregnes til virksomhedens indtægter.

Sagsøgeren kunne derfor ikke fradrage underskud fra virksomheden i anden indkomst, ligesom han heller ikke kunne anvende virksomhedsskatteordningen.

Parter

A

(v/advokat Jens Jepsen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Retten i Svendborg har den 9. april 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS10566/2017-SVE).

Landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Gunst Andersen og Mette Koue (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt følgende påstande:

Skatteministeriet skal anerkende, at As indkomst nedsættes med fradrag for underskud på henholdsvis 656.672 kr. i indkomståret 2010, 517.055 kr. i indkomståret 2011 og 134.979 kr. i indkomståret 2012.

Skatteministeriet skal endvidere anerkende, at As indkomst nedsættes med 469.096 kr. i indkomståret 2010, og at As indkomst i indkomståret 2011 forhøjes med 469.096 kr. i form af opsparet overskud til beskatning

Subsidiært at ansættelserne af As indkomst for indkomstårene 2010-2012 (begge inkl.) hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A og skønsmand NS har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret blandt andet, at han pådrog sig tre kraniebrud ved den arbejdsulykke, han var udsat for i 2003. Efter ulykken havde han vanskeligheder med at koncentrere sig og blev hurtigt træt. I 2008 påbegyndte han arbejdsprøvning, og i 2009 fik han tilskud til fleksjob. Ordningen med flexjob var et tilskud til hans virksomhed med henblik på, at han kunne betale for hjælp til pasning af dyr og til foder mv. Forud for arbejdsulykken havde han i flere år døjet med problemer med sin arme og skuldre og havde fået tilskud af kommunen til personlig assistance.

Han har altid interesseret sig for embryoner, og han oparbejdede en besætning med høj avlsmæssig værdi. Salg af embryoner er en nicheaktivitet, og han vidste, at det var en god forretning. Det blev det også. Samtidig kunne han inddrage det uden fysisk arbejde.

Virksomhedens underskud i 2010-2012 skyldtes blandt andet, at hans kvægbesætning var værdiansat lavere end kvægets reelle værdi. Han havde blandt andet købt en ko til 42.000 euro, hvor der først efter halvandet år ville komme betydelige indtægter ved salg af embryoner.

Han er ikke enig i skønsmandens vurdering af, at han havde spredt sig over flere produktionsformer. Han stod for produktion og salg af embryoner, mens han havde udliciteret pasning af dyrene til KT, som stod for salg af mælk og kvæg. Han kom hos KT to gange om måneden, hvilket er normalt, når man betaler for pasning af dyrene.

Omsætningen ved salg af mælk i 2010 og 2011 afviger fra skønsmandens beregnede tal, hvilket hænger sammen med, at KT henset til prisen for at have dyrene stående ikke ville betale ham mælkepenge. Han har ikke fremsat noget krav mod KT. Dyrene var i ringe stand, da han i løbet af 2011 fik dem tilbage fra KT. Han ved ikke, hvorfor omsætningen ikke steg væsentligt i 2012, men det kan skyldes, at han fik færre dyr over årene og primært fokuserede på salg af embryoner.

Han har fået konsulentbistand fra en landbrugsorganisation, herunder til udarbejdelse af regnskaberne. Der er udarbejdet regnskaber for 2016, 2017 og 2018. Han kan ikke svare på, hvorfor regnskabet for 2016 ikke er fremlagt under sagen.

Skønsmand NS har forklaret blandt andet, at As mælkeproduktion var lille i sammenligning med andre mælkeproducenters. Det samme var salget af embryoner, som var en nicheproduktion, som er meget specialiseret og kræver speciel knowhow. Ud fra antallet af dyr og mælkekvotens størrelse kunne man med en sædvanlig mælkeproduktion forvente en større omsætning end den, som A har haft. Der kom færre og færre dyr, men i begyndelsen var der en mælkekvote på 213.000 kg, som i 2010-2012 kunne have givet en årlig omsætning på mere end 400.000 kr. Foruden mælken ville der også være et antal kalve, som ved salg ville øge omsætningen yderligere.

Det har ikke været hensigtsmæssigt at sprede produktionen på flere aktiviteter. Tendensen i landbruget er, at man specialiserer sig, og at det er nødvendigt med en vis volumen for at kunne dække produktionsomkostningerne. Ved små produktionsenheder vil omkostningerne fylde mere, hvilket gør virksomheden mere sårbar. Udgifterne til rejser og andet i relation til salg af embryoner blev også relativt høje i forhold til den beskedne omsætning.

Han har ikke set virksomhedens regnskab for 2007, men han mener, at virksomheden blev reduceret betydeligt dette år. Det er ikke sædvanligt med skiftende opstaldningssteder og pasningsaftaler, da man dermed ikke kan føre direkte opsyn med dyrene.

Det er hans vurdering, at der ikke var udsigt til et regnskabsmæssigt overskud. Hvis A alene havde fokuseret på mælkeproduktion, havde der været større sandsynlighed for et mindre underskud. Det er ikke umuligt at opnå en rentabel drift med 20 - 25 køer. Det afhænger af flere ting, herunder eksempelvis af egen indsats og brug af gamle maskiner.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om A i skattemæssig henseende skal anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012, således at han i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har været berettiget til at fradrage underskud ved driften af sin virksomhed i anden indkomst, og også har været berettiget til at anvende virksomhedsskatteordningen.

Ved vurderingen af, om et landbrug kan anerkendes som drevet erhvervsmæssigt, lægges der efter retspraksis betydelig vægt på, om driften bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Det fremgår af sagen, at A i 2007 omlagde sin virksomhed i forbindelse med, at han solgte sin landbrugsejendom og to tredjedele af sin kvægbesætning. Han indgik i forlængelse heraf en pasningsaftale, hvorefter hans besætning i årene 2008 til 2011 var placeret hos en anden landmand.

På baggrund af oplysningerne i sagen kan det lægges til grund, at A i årene 2008 til 2012 selvangav, at der hvert år var underskud af hans selvstændige virksomhed, herunder i 2010 et underskud på 656.672 kr., i 2011 på 517.055 kr. og i 2012 på 134.979 kr. Det samlede underskud i årene 2008 til 2012 udgjorde 1.691.453 kr. I indkomstårene 2010-2012 var der overensstemmelse mellem As selvangivne underskud og de regnskabsmæssige resultater. I de efterfølgende år var det regnskabsmæssige resultat efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og uden hensyntagen til tilskud til flexjob i 2013 et overskud på 25.374 kr. i 2014 et overskud på 40.290 kr. og i 2015 et underskud på 362 kr.

Af skønsmandens besvarelser og forklaring i retten fremgår, at det er skønsmandens vurdering, at As virksomhed i indkomstårene 2010-2012 ikke har været drevet landbrugsmæssigt sædvanligt og heller ikke økonomisk rentabelt. Det er samtidig skønsmandens vurdering, at der ikke var udsigt til, at As virksomhed ved uændret driftsform ville kunne opnå et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

På den anførte baggrund og ud fra sagens øvrige omstændigheder finder landsretten, at A ikke har godtgjort at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i indkomstårene 2010-2012. A har derfor ikke været berettiget til at fradrage driftsunderskud for disse år i sin skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det forhold, at virksomheden har udvist et mindre overskud i henhold til regnskaberne for 2013 og 2014 kan ikke føre til en ændret vurdering. Landsretten har herved bl.a. henset til skønsmandens besvarelse af spørgsmål 6 vedrørende manglende driftsmæssige afskrivninger i 2013 og 2014.

For så vidt angår betydningen af det tilskud til flexjob, som A modtog, bemærker landsretten, at tilskud til flexjob i egen virksomhed blev ydet efter § 75 i dagældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår af dagældende § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 829 af 26. august 2009 om fleksjob, udstedt i medfør af dagældende § 75, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at tilskuddet udbetales direkte til den selvstændige erhvervsdrivende uden om virksomhedens regnskab. Henset hertil finder landsretten, at de tilskud, A modtog, ikke skal medregnes til virksomhedens indtægter.

Da A som følge af det anførte må anses for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed med udgangen af indkomståret 2009, har A ikke kunne anvende virksomhedsskatteordningen i årene 2010-2012, og landsretten finder derfor ligesom byretten, at der har skulle ske beskatning af opsparet overskud i indkomståret 2010 i medfør af virksomhedsskattelovens §

15, stk. 1.

Som følge af det anførte kan A ikke gives medhold i de nedlagte påstande, og landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 40.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed. A skal derudover endeligt bære udgiften til vidneførsel af skønsmand NS.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 40.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 15-02-2023 kl. 10:43

Modtagere: Appellant A, Indstævnte Skatteministeriet, Advokat (H)

Jens Jepsen, Advokat (H) Birgitte Kjærulff Vognsen