Dokumentets metadata

Stutteri og væddeløbsaktivitet var ikke erhvervsmæssig i 2014-2016

Sagen angik, om klagerens virksomhed med stutteri og væddeløb var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2014-2016. Da værdireguleringer af hestene indgik som et væsentligt element ved opgørelserne af virksomhedens resultater, og da skønsmanden ikke havde taget stilling til værdiansættelsen af hestene, fandt Landsskatteretten, at der ikke kunne lægges afgørende vægt på skønsmandens konklusioner. Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at det ikke var sandsynliggjort, at virksomheden ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår havde udsigt til inden for en årrække at opnå et resultat på 0 kr. eller derover. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse, hvorefter klagerens virksomhed ikke var erhvervsmæssig.

Faktiske oplysninger
Klageren [A] drev i de påklagede indkomstår virksomhed med 1-2 travheste/væddeløbsstald og opdræt med 1 avlshoppe under CVR-nr. […]. Ifølge oplysninger fra CVR er virksomheden opstartet den 1. januar 2011. Klageren har oplyst til Skattestyrelsen, at klageren før 2013 drev hobbyvirksomhed med væddeløbsheste.

I nærværende klagesag gør det sig gældende, at klageren ikke ejede fast ejendom, som husede stutteriet eller væddeløbshestene i de påklagede indkomstår. For begge aktiviteter havde klageren købt sig adgang til opstaldning hos 3. parter. Hestene var ifølge klageren opstaldet i [en anden del af Danmark], klageren boede i lejlighed i hovedstadsområdet, og klageren har oplyst, at han ikke selv red og ikke havde daglig kontakt med hestene. Klageren sidestillede aktiviteterne med aktieinvestering. Investeringen var en del af klagerens investeringsportefølje og var med til at sikre risikospredning.

Der findes intet regnskabs- og bilagsmateriale fra perioden før 2013, da klageren har destrueret dette. Oplysninger om indkomståret 2012 kan dog udledes af sammenligningstal medtaget i årsrapporten for indkomståret 2013.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at klageren har ejet heste siden 1997. Skattestyrelsen har indhentet oplysninger fra trav.dk og opstillet følgende oversigt over klagerens løbsindtægter fra travhesteaktiviteter i perioden 2009-2017:

Ifølge oplysninger fra SKAT og klageren samt syn- og skønsrapporten havde klageren i de påklagede indkomstår samt året før og året efter følgende heste:

* Føllet blev solgt til 400.000 kr. oplyser klageren, men er i regnskabet medtaget til 308.400 kr. Salgsprisen på 400.000 er i svenske kroner. Det fremgår af syn og skøn, at føllet Hest-6 blev tilbagekøbt af klageren i 2019 for 165.000 SEK.
** Af syn- og skønsrapporten fremgår, at hesten blev aflivet. Klageren har oplyst, at hesten blev bortgivet.
*** I SKATs afgørelse er det oplyst, at hesten døde i 2013. Af Skattestyrelsens bemærkninger til syns- og skønsrapporten fremgår det, at hesten er død i 2014.

Af SKATs afgørelse fremgår, at klageren i perioden 2013-2018 har avlet 3 føl på Hest-1 - henholdsvis 1 føl i 2016 (Hest-6), 1 føl i 2017 og 1 føl i 2018. 1 af føllene blev aflivet i 2019. Af syns- og skønsrapporten fremgår, at klageren avlede det 4. føl på Hest-1 i 2020.

Værdiansættelse af heste:
Af SKATs afgørelse fremgår følgende værdiansættelse af hestene opgjort af klageren:

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren har oplyst, at han telefonisk har modtaget et købstilbud på hesten Hest-1 på 3,2 mio. kr. Købstilbuddet er ikke dokumenteret. Klageren har ligeledes oplyst til SKAT, at han har bedt Dansk Travsports Centralforbund vurdere de øvrige heste ved overgangen til erhvervsmæssig virksomhed i 2013. Vurderingerne er ikke foretaget på skrift og er ikke dokumenteret.

Resultater
Ifølge regnskaberne for H1 i de påklagede indkomstår 2014-2016, samt det foregående og efterfølgende år, kan følgende opstilles:

* Erstatning for udelukkelse af dopet hest som følge af skade.
** Omfatter repræsentation.

Af årsregnskaberne 2013-2015 for H1 fremgår i afsnittet "Anvendt regnskabspraksis", at værdiregulering af heste samt tab og avance ved salg af heste indgår i andre driftsindtægter og driftsomkostninger i resultatopgørelsen.

I balancen i årsregnskabet 2014 fremgår en værdiregulering på hestebeholdning på 158.999 kr., da værdien af heste ifølge regnskabet er steget fra 3.375.000 kr. i 2013 til 3.533.999 kr. i 2014. Stigningen er ikke medtaget i resultatopgørelsen, således som det fremgår i afsnittet "Anvendt regnskabspraksis". Ved medtagelsen af værdistigningen skulle resultatet for 2014 for H1 reelt være 158.999 + 30.062 kr. = 189.061 kr.

I 2015 er nedskrivningen på heste på 200.000 kr. medtaget i resultatopgørelsen.

I balancen i årsregnskabet 2016 fremgår en værdiregulering på hestebeholdning på 35.000 kr., da værdien af heste ifølge regnskabet er steget fra 3.333.999 kr. i 2015 til 3.368.999 kr. i 2016. Stigningen er ikke medtaget i resultatopgørelsen.

I årsregnskaberne for 2016-2019 for H1 fremgår, at væddeløbsheste måles og indregnes til dagsværdi i balancen. Af resultatopgørelserne i regnskaberne for 2016-2019 fremgår dog ligeledes, at hestene indgår som værdireguleringer i resultatopgørelserne for disse år.

Syn og skøn
Syn og skøn har været afholdt ved Retten i […]. Af skønsmandens rapport af 17. maj 2020 fremgår, at der ikke blev gennemført en egentlig syns- og skønsforretning, da H1 ikke havde ejendomsfaciliteter eller personale.

Følgende fremgår af rapporten:

"Spørgsmål 1:
Blev rekvirentens virksomhed i årene 2014-2016 ud fra en tekniskfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform?

Svar på spørgsmål 1:
Rekvirentens virksomhed driver væddeløbsstald og stutteri med ekstern opstaldning og træning, der er således ikke nogle ejendoms- og bygningsfaciliteter i tilknytning til væddeløbsstalden /stutteriet. Følhoppe og løbsheste er ikke nødvendigvis opstaldet på samme stutteri/hos samme træner. Rekvirenten udvælger i hvert tilfælde den bedste kombination mellem træner og løbshest eller følhoppe og stutteri. Hopper der har været løbsheste, men af forskellige årsager overgår til følhopper vil typisk skifte fra trænerstalde til egentlige stutterier.

Der var i 2014 1 avlshoppe (tidligere stort vindende løbshest) og 2 løbsheste
Der var i 2015 1 avlshoppe (ifolet) samt 2 løbsheste hvoraf den ene blev aflivet som følge af skade
Der var i 2016 1 avlshoppe (ifolet) samt 1 løbshest, 1 åring og 1 føl (Hest-6).

Som det fremgår af ovenstående består besætningen i 2016 af både en avlshoppe og løbshopper samt en unghest og et føl af egen avl. Avlshoppen er af en særdeles værdifuld hoppe linje og har tidligere været stort vindende løbshest i H1. Føllet, Hest-6 er planlagt solgt i 2017. H1 har i de efterfølgende år fortsat driftsformen med løbsheste og avl af føl.

H1 anvender trænere med A-licens og professionelle kuske, ligesom der kun anvendes godkendte træningsstalde samt velanskrevne stalde/ stutteri til følhoppen.

Det er skønsmandens vurdering at virksomheden H1 ud fra en teknisk/faglig bedømmelse bliver drevet forsvarligt og under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform.

Spørgsmål 2:

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes skønsmanden besvare følgende:

a) Var driften i 2014, 2015 og 2016 præget af specielle forhold, f.eks. omstændigheder vedrørende omlægning af driften, indkøringsproblemer eller andet, således at disse år ikke kan karakteriseres som typisk driftsår?
b) Drives virksomheden i dag ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 1 på en forsvarlig og for virksomheder af denne karakter sædvanlig måde?

Svar på spørgsmål 2:

a) Den meget indtjenende Hest-1 overgår i perioden fra løbshest til at være følhoppe og løbshesten Hest-2 bliver aflivet som følge af skader. En indkøbt potentiel løbshest blev i 2017 aflivet som følge af en skade.
Samtidig bliver løbshesten Hest-3 udelukket fra løb i 4 måneder i 2017 på grund af doping (uden ejers skyld). Der udbetales dog en erstatning i denne forbindelse.
Inden for travsporten må der forventes at ske skader, men at to godt indtjenende løbsheste begge indenfor en kort periode må tages ud af løb (og den ene bliver aflivet) må betragtes som atypisk indenfor en så kort tidsperiode.

b) Det er skønsmandens vurdering at virksomheden H1 i dag ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 1 drives på en forsvarlig og for virksomheder af denne karakter sædvanlig måde. Der er nu (2018) 1 følhoppe og 1 løbshest samt et føl med planlagt salg på auktion i 2019. Besætningen er i 2019 tilpasset, idet der er solgt en løbshest og ("tilbage købt") en løbshest.

Spørgsmål 3:
Kan en driftsform, hvis driftsøkonomiske resultater i en periode har været negative, siges at være tekniskfaglig forsvarlig?

Svar på spørgsmål 3:
En teknisk/fagligt virksomhed kan i perioder have negativt økonomisk resultat, uden at den af denne årsag kan betegnes som ikke er teknisk/fagligt forsvarligt drevet. Der kan være tale om en opstartsfase der ofte kan vare 5 - 7 år alt efter branche. Der kan også være tale om uheld, der kan påvirke virksomheden negativt i en periode.

Hvis der er tale om negative økonomiske resultater i en længere periode må det dog forventes, at virksomheden tilpasses mod at kunne generere et overskud.
H1 har i 2019 tilpasset besætningen, Hest-3 er solgt og Hest-6 er købt og Hest-7 er på auktion i 2019.
Hest-1 fødte i foråret 2020 sit fjerde føl (hoppeføl)

Spørgsmål 4:
Hvad er en sædvanlig driftsform for en virksomhed som rekvirentens?

Svar på spørgsmål 4:
Som beskrevet ovenfor driver rekvirentens virksomhed væddeløbsstald og stutteri med ekstern opstaldning og træning, der er således ikke nogle ejendoms- og bygningsfaciliteter i tilknytning til væddeløbsstalden/stutteriet. Følhoppe og løbsheste er ikke nødvendigvis opstaldet på samme stutteri/hos samme træner. Rekvirenten udvælger i hvert den bedste kombination mellem træner og løbshest eller følhoppe og stutteri. Hopper der har været løbsheste men af forskellige årsager overgår til følhopper vil typisk skifte fra trænerstalde til egentlige stutterier.

Der var i 2014 1 avlshoppe (tidligere stort vindende løbshest) og 2 løbsheste
Der var i 2015 1 avlshoppe (ifolet) samt 2 løbsheste hvoraf den ene blev aflivet som følge af skade
Der var i 2016 1 avlshoppe (ifolet) samt 1 løbshest, 1 åring og 1 føl (Hest-6).

Som det fremgår af ovenstående består besætningen i 2016 af både en avlshoppe og løbshopper samt en unghest og et føl af egen avl. Avlshoppen er af en særdeles værdifuld hoppe linje og har tidligere været stort vindende løbshest i H1. Føllet, Hest-6 er planlagt solgt i 2017. H1 har i de efterfølgende år fortsat driftsformen med løbsheste og avl af føl.

H1 anvender trænere med A-licens og professionelle kuske, ligesom der kun anvendes godkendte træningsstalde og velanskrevne stalde/ stutteri til følhoppen.

Det er derfor skønsmandens vurdering at virksomheden H1 ud fra en teknisk/faglig bedømmelse bliver drevet forsvarligt og under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform?

Spørgsmål 5:
Vil en sædvanlig driftsform, som beskrevet ved besvarelsen af spørgsmål 4, kunne:
a) Give overskud på den primære drift før eller efter af- og nedskrivninger?
b) Bidrage til forrentning af den i virksomheden og driften investerede kapital?
c) Herudover indebærer mulighed for vederlæggelse af det af ejeren i driften lagte arbejde?

Svar på spørgsmål 5:
Virksomheden med en sædvanlig driftsform som beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 4 har kun heste som aktiv.

a) En sædvanlig drift af en løbsstald som den beskrevne skal kunne generere et positivt økonomisk resultat på den primære drift før af- og nedskrivninger (efter af- og nedskrivninger er ikke relevant da de eneste aktiver er heste). Da der er tale om en virksomhed baseret på husdyr, hvor skader og uheld kan have stor indvirkning på indtjeningen, kan der være år hvor der ikke er et positivt økonomisk resultat, men som et gennemsnit over en periode på 5-7 år bør det være muligt.
b) Såfremt der er tale om et positivt økonomisk resultat af primær drift vil det også være muligt at kunne bidrage til forrentning af den investerede kapital
c) Det er vurderingen at det kun er de færreste trav/væddeløbsstalde der giver mulighed for driftsherreløn efter at den investerede kapital er forrentet

Det økonomiske resultat for H1 er vist i nedenstående tabel

Som det fremgår af tabellen har der i perioden været en gennemsnitlig indtjening knapt 200.000 kr. årligt, indtjeningen varierer fra 449.000 kr. i 2017 til -26.000 kr. i 2015.
Dækningsbidrag (I) før fællesomkostninger har i perioden 2014 - 2018 været på gennemsnitligt -144.000 kr., varierende fra 41.000 kr. i 2014, 37.000 kr. i 2017 til -335.000 kr. i 2016.
Resultatet af primær drift har i gennemsnit været på -161.000 kr. perioden med et plus på 32.000 kr. i 2014 og et plus på 1.000 kr. i 2017.
Åringen "Hest-8" blev i 2018 solgt internt til stutteriet og er derfor ikke indtægtsført i regnskabet. "Hest-8" er i 2018 værdisat til 300.000 kr.

Der har i perioden været en gennemsnitlig besætningsværdi godt 3,3 mio. kr.. Som det fremgår af resultatet for primær drift ovenfor, kan der næppe på kort sigt være at tale om forrentning af den investerede kapital og ej heller om aflønning af driftsherres arbejdsindsats (driftsherre løn)."

Spørgsmål 6:
For så vidt angår et føl af Hest-1, avlshoppe (Hest-6), som rekvirenten har, bedes oplyst følgende:

a) Værdi:
b) Salg af føl:

Svar på spørgsmål 6:
a) Værdi: Skønsmandens vurdering er 350.000 - 400.000 dkr. med baggrund i linjen og moders resultater, der er ingen søskende at sammenligne med.
b) Salg af føllet: 308.000 dkr. på auktion i 2017

(…)

Spørgsmål fra modpart 1 skal anføres fortløbende og være litreret således: IA, IB, IC osv.
Skønsmandens svar skal anføres under hvert enkelt spørgsmål.

Spørgsmål IA:
Skønsmanden bedes give en beskrivelse af ejendommen med tilhørende bygningsmasse og jordtilliggendet, samt en beskrivelse af driften af ejendommen/aktiviteten med erhvervsmæssig væddeløbsstald i 2014, 2015 og 2016. I den forbindelse bedes skønsmanden angive om driftsformen har været den samme i hele perioden. Såfremt det ikke er tilfældet, bedes skønsmanden særligt beskrive driften i årene 2014, 2015 og 2016.

Svar på spørgsmål IA:
Rekvirenten driver en væddeløbsstald med ekstern opstaldning og træning, der er således ikke nogle ejendoms- og bygningsfaciliteter i tilknytning til væddeløbsstalden.

Der var i 2014 1 avlshoppe (tidligere stort vindende løbshest) og 2 løbsheste
Der var i 2015 1 avlshoppe (ifolet) samt 2 løbsheste hvoraf den ene blev aflivet som følge af skade
Der var i 2016 1 avlshoppe (ifolet) samt 1 løbshest, 1 åring og 1 føl (Hest-6).

Som det fremgår af ovenstående består besætningen således af både en avlshoppe og løbshopper samt en unghest og et føl af egen avl. Avlshoppen er af en særdeles værdifuld hoppe linje og har tidligere været stort vindende løbshest i H1. Føllet Hest-6 er planlagt solgt i 2017. H1 har i de efterfølgende år fortsat driftsformen med løbsheste og avl af føl.

H1 anvender trænere med A-licens og professionelle kuske, ligesom der kun anvendes godkendte træningsstalde og velanskrevne stalde/ stutteri til følhoppen Det er derfor skønsmandens vurdering at virksomheden H1 ud fra en teknisk/faglig bedømmelse bliver drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform?

Spørgsmål IB:
Blev ejendommen/aktiviteten med stutteri- og væddeløbsforretninger i 2014, 2015 og 2016 med den daværende valgte driftsform, ud fra en teknisk landbrugs/land-brugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under den for en ejendom/aktivitet som den pågældende driftsform?

Svar på spørgsmål IB:
H1 anvender trænere med A-licens og professionelle kuske, ligesom der kun anvendes godkendte træningsstalde og velanskrevne stalde/ stutterier til følhoppen Det er derfor skønsmandens vurdering at virksomheden H1 ud fra en teknisk/faglig bedømmelse bliver drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform?

Spørgsmål IC:
Skønsmanden bedes opgøre de driftsmæssige afskrivninger på ejendommens driftsbygninger og driftsmidler, idet afskrivningerne sættes til den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde.

Svar på spørgsmål IC:
Da der (som beskrevet tidligere) er tale om en væddeløbsstald uden egne bygningsmæssige faciliteter har skønsmanden ikke mulighed for at besvare dette spørgsmål.

Spørgsmål ID:
Vil ejendommen/aktiviteten med den i 2014, 2015 og 2016 valgte driftsform kunne give et overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før renter og driftsherreløn i relation til stutteri- væddeløb og salg af føl aktiviteten?

Svar på spørgsmål ID:
Der er tale om en væddeløbsstald uden egne bygningsmæssige faciliteter hvor aktiverne alene består af en besætning af heste. Der er derfor ikke tale driftsmæssige af- og nedskrivninger, og skønsmanden kan derfor kun for at besvare dette spørgsmål før driftsmæssige af- og nedskrivninger.

Det økonomiske resultat for H1 er vist i nedenstående tabel

Som det fremgår af tabellen har der i perioden været en gennemsnitlig indtjening knapt 200.000 kr. årligt, indtjeningen varierer fra 449.000 kr. i 2017 til -26.000 kr. i 2015.

Dækningsbidrag (I) før fællesomkostninger har i perioden 2014 - 2018 været på gennemsnitligt 144.000 kr., varierende fra 41.000 kr. i 2014, 37.000 kr. i 2017 til -335.000 kr. i 2016.

Resultatet af primær drift har i gennemsnit været på -161.000 kr. perioden med et plus på 32.000 kr. i 2014 og et plus på 1.000 kr. i 2017.
Åringen "Hest-8" blev i 2018 solgt internt til stutteriet og er derfor ikke indtægtsført i regnskabet. Føllet er i 2018 værdisat til 300.000 kr.

Med forbehold for uheld og skader og under forudsætning af at Hest-1 stadig kan fungere som følhoppe i en periode og "Hest-6" fortsætter sin lovende løbskarriere, er det skønsmandens vurdering at H1 indenfor få år kan opnå en indtjening på 0 eller derover på den primære drift.

(…) [Tabel udeladt, da den er magen til tabellen gengivet ovenfor på side 7]"

Der er ligeledes klaget over de ikke godkendte momsfradrag i SKATs afgørelse. Momsdelen er udskilt til en særskilt klagesag med sagsnummer: 18-0007151.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klagerens virksomhed H1 som ikke-erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014-2016.

Skattestyrelsen har begrundet sin afgørelse med:

"4.4. SKAT´s bemærkninger og begrundelse

Vores bemærkninger til dine indsigelser:

Skattestyrelsens fortolkning af styresignalet, og dine bemærkninger om baggrunden for tilblivelse af styresignalet:
Styresignalet SKM2011.282.SKAT blev lavet på baggrund af, at skatteministeriet blev opmærksom på, at der inden for stutteri- og væddeløbsområdet havde været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse virksomheder for erhvervsmæssige, ved efter praksis ikke at godkende travvirksomheder som erhvervsmæssige i skattemæssig forstand uden konkret vurdering af en pågældende virksomhed.

Styresignalet beskriver retningslinjerne for, hvornår drift af væddeløbsstald og stutteri er erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Styresignalet pålægger skattemyndighederne at foretage en konkret vurdering af for pågældende virksomhed, af om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Uanset at baggrunden for tilblivelsen af dette styresignal kan have udgangspunkt i at tilgodese travsporten, så skal vurderingen af om virksomheden kan anses for at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, foretages ud fra en samlet vurdering af alle relevante forhold. Det fremgår af styresignalets 1. afsnit. Der er i styresignalet henvist til, at de momenter, der tillægges betydning, er opregnet i ligningsvejledningens 2011-1, afsnit E.A.1.2.2. (Det afsnit svarer til afsnit C.C.1.3.1 i ligningsvejledningen for de indkomstår vi behandler.)

Her er blandt andet nævnt
· om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (er rentabel)
· om virksomhedens underskud er forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud
· om der forud for virksomhedens start har været foretaget undersøgelse af lønsomheden/udsigterne til rentabel drift, herunder om der har været lagt budgetter m.v.
· om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet
· om ejeren har særlige faglige forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv
· om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
· om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for de pågældende erhverv
· Som virksomheden i givet fald kunne sælges til trediemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i trediemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Det fremgår endvidere af afsnit 1 i styresignalet, at de generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby, også gælder for stutterier og væddeløbsstalde.

Der er henvist til Den juridiske vejlednings afsnit E.A.1.2.3.2, 2011-1 hvoraf det fremgår, at for landejendomme, der har anvendelse som stutteri, må det på baggrund af en Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982 (skd. 1983.66.280) antages, at sondringen erhverv/hobby skal ske ud fra de samme driftsmæssige kriterier, som gælder for egentlige landbrugsvirksomheder, jf. afsnit E A.1.2.3.1.

Der er yderligere henvist til Den juridiske vejlednings afsnit E.A.1.2.3. 2011-1 om væddeløbsheste, dyrehold, m.v. hvoraf det fremgår, at det efter tilsvarende principper som for stutterier efter en konkret vurdering må afgøres, om en væddeløbsstald kan anses for erhvervsmæssig.

Af styresignalets afsnit 2 og 3 fremgår yderligere forudsætninger for om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Det er ikke forudsætninger, der i sig selv gør, at virksomheden skal anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, den primære vurdering skal foretages med udgangspunkt i afsnit 1, det vil sige, om virksomheden har udsigt til at opnå et resultat på 0 kr. eller derover.

Af den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.2.2. om stutterier og væddeløbsstalde fremgår, at den vurdering, der foretages, svarer til den vurdering, der skal foretages når det skal vurderes, om et deltidslandbrug kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet. Denne vurdering er lempeligere end for andre virksomhedstyper.

Uanset at travsport er meget forskelligt fra landbrug, så skal vurderingen af, om der er tale om en er hvervmæssig virksomhed i skattemæssig forstand således forsat ske ud fra en vurdering af, om virksomheden er drevet teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig. Det skal vurderes, om virksomheden har udsigt til på længere sigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende. Resultatet vurderes efter driftsmæssige afskrivninger det vil sige før renter.

Styresignalet udvider omfanget af etableringsfasen i forhold til de øvrige virksomheder til 5-7 år, hvorefter der skal være udsigt til at virksomheden bliver overskudsgivende. Ved vurderingen af, om virksomheden er professionelt drevet, skal der lægges vægt på om der er professionelle trænere og kuske tilknyttet, og om aktiviteten er drevet rationel. Praksis fra domstolene viser dog, at selv i en opstartsfase kan virksomheden anses for ikke at være erhvervsmæssig, hvis der ikke er udsigt til, at driften på sigt vil kunne give overskud, jf. SKM2005.308.VLR.

Skal stutteri og hold af væddeløbsheste anses for en samlet virksomhed, fremgår det af styresignalets afsnit 3, at det er afgørende, om den samlede aktivitet fremstår som en driftsmæssig enhed, herunder om

- der er heste, der overgår fra stutteri til væddeløbsstald forud for senere videresalg
- der er hopper, der overgår fra stutteri til væddeløbsstald, for senere igen at indgå som avlshopper i stutteriet
- der sker opkøb af hopper til væddeløbsstald med henblik senere overgang stutteri
- der er fælles indkøb, administration regnskabsføring mv.

Vi mener ikke, at forholdet, om hvorvidt hestene er registreret i DTC's database, alene er afgørende for, om virksomheden er erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Også aktivitet med heste der ikke er registreret i DTC vil kunne anses som erhvervsmæssig virksomhed, hvis aktiviteten giver overskud. Men i en opstartsperiode med underskud, vil det være et krav at hestene er registeret i DTC for, at underskud vil kunne godkendes skattemæssigt.
Vi er ikke enige i, at vi ikke kan anvende domme før 2011 til at beskrive praksis på området. De domme vi har henvist til, er domme, hvor skattemyndighederne har foretaget konkrete vurderinger af virksomhedernes erhvervsmæssige formål og rentabilitet. Derfor vil disse domme stadig være aktuelle i en vurdering af, om virksomheden kan anses som erhvervsmæssig i skattemæssig i forstand.

Vi fastholder, at uanset at hestene der indgår i virksomheden er registreret i DTC og bliver trænet og kørt af professionelle, så har du ikke sandsynliggjort, at der er udsigt til rentabel drift ligesom vi ikke mener, at virksomheden befinder sig i en opstartsfase.

Fortjeneste stutteri:

Du oplyser, at H1 kan producere føl, som giver pænt overskud. Du har dog ikke forelagt oplysninger eller beregninger, om bekræfter dette. Vi mener forsat, at når alle omkostninger medregnes, så er der ikke er udsigt til, at følproduktionen giver overskud.

Hest-1 er født i 2006. Hun har født sit første føl i 2016 som 10-årig. Vi fastholder, at det ikke er sandsynligt, at hun vil kunne avle 15 føl i den resterende levetid. Vi fastholder, at 10 føl er en meget optimistisk budgettering af, hvor mange føl Hest-1 kan forvente at producere.

Du oplyser, at føllene alle kan sælges for mellem ca. 400.000 og 500.000, hvorfor du mener, der er en sandsynlig indtjeningsmulighed på 4,5 mio. svenske kr. Du har for 2018 budgetteret med en salgspris på 340.000 kr. for føllet fra 2017.

Du anfører, at det ikke er korrekt, at det er det første føl, der giver den højeste pris. Vi har dog noteret, at du har oplyst dette i forhold at budgettere salgspris på de første føl, indtil føllene viser deres værd på travbanen, og der sker en prisfastsættelse i henhold til dette. Vi er enige i, at der er mange faktorer, der spiller ind, og hvis det viser sig, at føllene efter Hest-1 er toptravere, så vil priserne stige alene af den grund.

Vi finder det dog ikke sandsynligt, at en hoppe kan avle 10 føl, der alle indbringer 400.000 eller derover. Der er risiko forbundet med avl, og der er stor sandsynlighed for, at der vil blive avlet føl, der ikke kan indbringe den pris, enten som følge af eksteriør, valgte hingste og tidligere føls præstationer. Derfor finder vi, at en forventning om salgspriser på 4,5 mio. svenske kr. er en for positiv forventning.

4,5 mio. svenske kroner svarer ca. til 3,4 mio. danske kr.

Du afskriver løbende på hoppens værdi, og du har oplyst værdien falder for hvert føl, hun får. Hoppen er anført til en værdi af 2.950.000 kr. primo det år, hun indgår som avlshoppe. Når hun ikke kan avle mere, så mener vi, at hendes værdi er 0 kr., da hun ikke længere kan indgå som travhest.

Hoppens driftsomkostninger har vi tidligere skønnet til 57.000 kr. årligt. Vi mener derfor ikke, at de samlede driftsudgifter over 10 år kan skønnes til under 570.000 kr. Du har budgetteret med følpenge på 63.000 kr. i 2018. I 2016 og 2017 har du afholdt 126.000 kr. og 101.000 kr. i følpenge. Du har oplyst, at en bedækning i 2018 koster 6.000 US dollars. Det svarer til ca. 38.000 kr.

Vi antager, at udgiften til følpenge og bedækning kan ikke skønnes under 1.000.000 kr., såfremt du anvender samme kvalitetshingste som hidtil, hvilket vil være nødvendigt, hvis den skønnede salgspris skal kunne opnås.

De samlede udgifter til produktion af føl for en ti årig periode vil herefter udgøre

Vi gør opmærksom på, at udgifter til drift af føllet indtil salg ikke er medregnet i dette beløb.

Ud fra et meget optimistisk skøn over, at føllene kan sælges til en samlet sum af ca. 3.4 mio. kr., vil resultat efter en periode på 10 år stadig ikke medføre et resultat på 0 kr. men et underskud på ca. 1,1 mio. kr.
Vi fastholder derfor, at der ikke er udsigt til overskud eller til et resultat på 0 kr. for avl på Hest-1. Der er derved heller ikke er udsigt til, at stutteridriften kan bære det driftsunderskud, som selv travvirksomheden udviser.

Det forhold, at du forventer at tilføre flere avlshopper med tiden, mener vi ikke skal indgå i den vurdering af virksomheden, som vi foretager på nuværende tidspunkt, da denne aktivitets udvidelse ikke er foretaget pt.

Da vi ikke mener, at der er udsigt til at hverken stutteriet eller travvirksomheden vil kunne opnå et resultat på 0 kr. eller derover, har vi på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om travstald og stutteri ifølge styresignalet kan anses som en virksomhed. Men vi henviser til, at det er et krav for at aktiviteterne kan anes for én virksomhed, at den samlede aktivitet fremstår som en driftsmæssig enhed, herunder blandt andet om

• der er heste der overgår fra stutteri til væddeløbsstald forud for et senere salg
• der er hopper der overgår fra stutteri til væddeløbsstald og retur til stutteri med avl for øje
• der sker opkøb af hopper til væddeløbsstald

Vi bemærker herunder, at det Hest-6 er solgt uden at indgå i væddeløbsstalden.

Indgår føllene i travstalden inden salg, vil der herved også opstå betydelige flere omkostninger for hvert føl, hvorefter salgspriserne dermed også skal stige væsentligt, for at der er udsigt til et resultat på ca. 0 kr.

Du anfører i din klage, at SKAT anvender forkerte og forældede forudsætninger som grundlag for vores konklusion. Vi har følgende bemærkninger til forholdene:

Hest-9:
Vi har i vores tidligere skrivelse antaget, at du i 2017 har anvendt en knapt så eftertragtet hingst som Hest-9 alene på grund af din oplysning i budgettet om følpenge, der for hingsten er en del lavere i 2018 end i 2017. Du oplyser, at det er Hest-9, du også har anvendt som hingst til føllet født i 2018. Vi anerkender derfor, at du har anvendt samme avlspotentiale i 2017 som tidligere år. Vi mener dog ikke, at denne fejlantagelse medfører, at vores konklusion for virksomhedens skattemæssige stilling bliver forkert, da konklusionen er sket ud fra en vurdering af flere forhold, og primært ud fra en rentabilitetsbetragtning.

Værdiansættelse:
Du oplyser, at SKAT bør kende kutymen i travverdenen, og derfor bør vide, at ingen vil afgive skriftlige tilbud, ej heller DTC. Vi kan oplyse, at vi tidligere har set skriftlige tilkendegivelser fra DTC omkring værdiansættelse. Vi mener dog ikke, at forholdet har en selvstændig betydning i vores konklusion, men alene fremgår som en del af sagens fakta.

Du oplyser endvidere, at dine udtalelser omkring Hest-1 til [website] ikke kan bruges som fuldgyldig dokumentation. Vi bemærker, at vi ikke har brugt oplysningerne som dokumentation, men blot som en del af sagens fakta og en redegørelse for hvorfor Hest-1 er overgået fra travhest til avlshest.

Liste over heste du har ejet - bilag 1
Du oplyser, at listen ingen validitet eller troværdighed har, da den er så mangelfuld, at den ikke kan anvendes til noget. Du påpeger, at listen mangler kildehenvisning.

Listen er opbygget på grundlag af oplysninger fra databasen i trav.dk. som er behandlet i Skattestyrelsen. Alle oplysningerne kan eller har kunnet fremfindes i databasen. Hestene har alle på et tidspunkt været registreret i trav.dk med dig som ejer. Oplysningerne har vi søgt, idet du ikke har ønsket at give Skattestyrelsen de oplysninger fra før 2013, som vi har bedt om.

Du har ikke oplyst, hvilke fejl og mangler der er på listen, derfor må vi forholde os til de oplysninger vi har.

Listen over mest vindende hesteejer - bilag 2
Oplysningerne har vi fra trav.dk. Det fremgår af side 29 i forslag til ændring af din moms og skat.
Det er korrekt, at der ikke fremgår, hvor mange heste der har indløbet præmiesummerne. Listen er anvendt til at få en overblik over, hvor store summer hesteejerne kan indkøre på et år på danske baner.

Det er korrekt, at der ikke er krav om en minimumsomsætning. Men i vurderingen af virksomhedens rentabilitet indgår en vurdering af forholdet mellem fremtidige indtægter og udgifter. Vi mener, at listen er et udtryk for, at kun få hesteejere kan indkøre præmiesummer på over 500.000 kr. i Danmark. Det mener vi, giver et indtryk af, hvor store indtægter man gennemsnitligt kan budgettere med.

Listen er dermed ikke anvendt som en direkte konklusion på, om H1 er hobbyvirksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Du anfører, at du med baggrund i, at virksomheden har givet overskud i 2 ud af 4 driftsår, har bevist, at virksomheden på sigt til give overskud.

Vi mener ikke, at et overskud på 56.109 kr. i 2013 og på 30.061 kr. i 2014 beviser, at der er udsigt til overskud eller et driftsresultat på 0 kr., når resultatet for 2015 og 2016 udviser underskud på henholdsvis 282.880 kr. og 346.415 kr., og virksomheden har kørt med underskud i de foregående år. Tværtimod viser det, at virksomhedens rentabilitet efter 2014 må anses for væsentligt aftagende.

Du anfører, at du først er startet med avl i 2013. Af bilag fremgår, at du tidligere har avlet føl, på hopper du har ejet, men uanset, at du først er startet på avl i 2013, så er der ikke udsigt til, at denne driftsgren bliver rentabel, hvorfor også underskuddet kan nægtet i opstartsfasen, se SKM2005.308.VLR.

Forældede oplysninger:
Du anfører, at SKAT anvender forældede oplysninger, som I ikke vil kommentere på. Det er oplysninger om virksomhedens registrering, bogføring, resultater og aktivitet før 2014.

Vi gør opmærksom at sagens fakta ikke forælder, og at fakta der ligger 2014 også kan og skal indgå som væsentlige oplysninger ved vurdering af virksomhedens skattemæssige stilling i 2014 og fremefter.

Efter skatteforvaltningslovens regler om forældelse i § 26 er det alene Skatteforvaltningens mulighed for at foretage ændringer af de skattemæssige ansættelser, der forældes. Fakta forælder ikke, og derfor vil oplysninger omkring driften af virksomheden forud for 2014 også indgå i vores vurdering af forholdet. Når du ikke ønsker at kommentere på de oplysninger vi har, er vi nødsaget til at foretage vores behandling af sagen ud fra de oplysninger, vi har.

Samtidig er vi ikke enige i din påstand om, du først kunne anses for erhvervsdrivende fra 2013 i henhold til styresignalet, da du ikke har ejet heste, der har været dansk registreret før 1. januar 2013. Ud fra de oplysninger vi har, har Hest-2 været dansk registreret fra 2010. Hest-5 og Hest-10 har også været dansk registreret, mens du har ejet heste i 2011 og 2012 - bilag 1. Som tidligere oplyst, så vil en overskudsgivende virksomhed også være skattepligtig uanset om den er omfattet af styresignalet eller ej.

Derfor mener vi også, at du burde have selvangivet resultat af driften fra 2011, hvor du har registreret virksomheden pr. 1. januar, og vi mener, at du har ført regnskaber for årene, idet der af regnskabet for 2013 fremgår sammenligningstal for indkomståret 2012. Vi mener endvidere, at du efter bogføringslovens § 10 har pligt til at opbevare bogførings- og regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører, da du er registreret som erhvervsdrivende fra 1. januar 2011.

Da du har valgt, ikke at oplyse om forhold før 2013, er vi nødsaget til at tage udgangspunkt i de oplysninger vi har.

Ud fra de oplysninger vi har, og som fremgår af sagens faktiske forhold og bilag 1, fastholder vi, at du har drevet virksomheden med stort set samme aktivitet i en lang årrække før 2013. Du har også tidligere anvendt professionelle kuske. Det fremgår, når vi søger hestenes resultater på Trav.dk, og du har også tidligere avlet føl. (Hest-11, Hest-2, Hest-1)

Vi fastholder, at du, ud fra de oplysninger vi har, ikke i 2011 eller senere har omlagt aktiviteten i et sådan omfang, at virksomheden kan anses for nystartet.

Drift af travstald afhængig af købsmoms:
Du oplyser, at det ikke er korrekt, at du har oplyst, at travstalden ikke er rentabel, såfremt momsen ikke kan fratrækkes. Vi har taget forholdet til efterretning.

Budget
Vi har anført, at det budget du har fremlagt for 2017 og 2018 ikke er tilstrækkelig dokumenteret. Du mener, det er for tidligt at udtale sig om, hvor robuste budgetterne er, og at virksomheden har haft overskud i 2 ud af 4 år. Du oplyser, at budgettet holder, men du har ikke sandsynliggjort eller dokumenteret dette.

Du mener ikke, at SKAT kan dokumentere, at virksomheden ikke kommer til at giver overskud de næste 5-7 år. Vi mener, at det har vi sandsynliggjort med de tilrettede budgetter for 2017 og 2018, og ved de øvrige forhold vi har kommenteret. Derudover fastholder vi, at virksomheden ikke befinder sig i en opstartsfase, men må anses for en etableret virksomhed.

Personlig interesse.
Du mener ikke, at du har nogen personlig interesse i travsport og at SKAT ikke kan sammenligne driften af virksomheden med spil. Du mener, at der alene er tale om investering.

Vi mener, at der må ligge andre forhold til grund for den forsat drift af virksomheden, end et ønsket om at etablere en rentabel virksomhed. Det er fordi du ikke har foretaget løbende vurderinger af rentabiliteten af virksomheden, og du ikke ændrer virksomhedens drift, efter virksomheden over 5 år har vist sig at give et samlet underskud på 821.125 kr. og eller ikke i årene forud for 2012, har kunne udvise et driftsoverskud.

Uanset, at du bor i en lejlighed, ikke har plads til hestene selv og ikke rider på hestene, så afskærer det dig ikke fra at kunne have en vis personlig interesse i travsporten og i hesteholdet.

Dette bekræftes også af, at du ifølge dine egne og vores oplysninger i mange år har beskæftiget dig med travheste og travsport, og også ifølge dine egne oplysninger har drevet det som hobbyvirksomhed.

Opdrætter penge og fremtidig Udvikling
Du oplyser, at der ikke er taget højde for fremtidige opdrætterpenge, der udgør 20% af indkørte løbspræmier. Du har ikke oplyst, hvor store beløb, du forventer at kunne modtage.

Med stutteriets nuværende omfang, mener vi ikke, at forventningen om denne fremtidige indtjening, uden yderligere redegørelse og specifikationer kan begrunde, at du har sandsynliggjort at virksomhedens drift vil resultere i et resultat på 0 kr. eller derover.

Det forhold, at det er meningen at aktiviteten udvides i den hastighed, der kan tjenes penge på det, mener vi heller ikke kan ændre den aktuelle vurdering af virksomhedens rentabilitet. Vi er af den opfattelse, at virksomheden, som der bliver drevet nu, og som der er blevet drevet i en årrække forud, ikke har udsigt til rentabel drift, altså ikke kan udvise et resultat på 0 kr. eller derover.

Skattestyrelsens endelige afgørelse
Vi mener ikke, at du har sandsynliggjort, at H1 er en nystartet virksomhed i 2013 eller at H1 har udsigt til rentabel drift.

Vi fastholder derfor, at virksomheden ikke kan anses som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, da virksomheden ikke kan udvise et resultat på omkring 0 kr. før renter, eller på længere sigt har udsigt at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende.

Vi fastholder yderligere, at vi ikke kan anse virksomheden for nystartet, hverken i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2011.

Vi fastholder, at driften af travstalden ikke er tilrettelagt med det formål at generere overskud. Travstalden har været drevet som hobbyvirksomhed siden 1997, der er ikke foretaget ændringer i aktiviteten, der begrunder, at virksomhedens erhvervsmæssige sigte på ny skal vurderes i 2013. Vi mener ikke, at der på noget tidspunkt har været udsigt til, at travstalden på sigt vil kunne blive rentabel, og derfor kan anses som erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand. Se også SKM2009.24.HR og SKM2005.308.VLR.

Vi fastholder, at styresignalet SKM2011.282.SKAT ikke ændrer praksis i sådan en grad, at eksisterende væddeløbsstalde fra 2011 på ny skal behandles som var de i en opstartsfase, og at der ikke skal foretages den generelle vurdering af om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand.

Vi henviser også til vores tidligere begrundelser som efter dine indsigelser i revideret form, fremgår her:

Registrering af virksomhed 1. januar 2011
Du har i mange år interesseret dig for travsport. Ud fra de oplysninger vi har, har du anskaffet din første travhest i 1997, og du har løbende siden ejet 1 eller flere travheste.

I 2007 køber du Hest-1, som viser sig at være en tophoppe inden for sporten. Mens du har ejet hoppen, har hun indløbet i alt 1.806.444 svenske kr.

Du har i perioden 2007- 2012 flere væddeløbsheste. I henhold til de oplysninger vi har, har Hest-11 i perioden 2007 til 2009 indløbet 537.437 kr. I perioden 2009 til 2012 har Hest-1 indløbet ca. 978.000 kr. danske kr. og Hest-2 har indløbet ca. 64.000 kr.

Du har ikke selvangivet overskud eller underskud af virksomhed eller nettooverskud af præmieindtægter i indkomstårene 2007 til 2012, hvor du har haft præmieindtægter på over 1.500.000 kr. Du oplyser, det er fordi, at du har haft nettounderskud hvert år, og at du aldrig forud for indkomståret 2013 har haft overskud i forbindelse med dine travheste.

Du oplyser, at du først har drevet erhvervsmæssig virksomhed fra indkomståret 2013, og at din virksomhed før 2013 alene er drevet som hobbyvirksomhed. Du oplyser, at du ikke har gemt regnskabsmateriale fra før 2013 af denne grund, at du ikke kan redegøre for nettoresultatet af denne drift, og at du indtil 2013 har haft heste i Sverige, hvor udgifterne til træning mv. er meget dyrere end i Danmark. Derfor har der ikke været overskud i travstalden.

Du har uanset disse oplysninger registreret virksomheden "H1" cvr. nr. […] fra 1. januar 2011, og du har også angivet købsmoms for 3. og 4 kvartal 2011 og 1. til 4. kvartal 2012. I 2011 har du angivet købsmoms med i alt 19.531 kr. svarende til afholdte udgifter med 78.124 kr. og i 2012 har du angivet købsmoms med i alt 41.766 kr. svarende til afholdte udgifter på 167.064 kr. Købsmomsen for 2011 og 2012 har du fået refunderet fra SKAT.

Vi har ingen oplysninger om et virksomhedsresultat for indkomståret 2011 men af regnskabet for 2013 har vi sammenligningstal for 2012, der udviser et underskud af virksomhed på 278.000 kr., indtægter på 142.000 kr. og afholdte udgifter på 387.000 kr.

Du har i 2011 og 2012 ejet Hest-5, Hest-10, Hest-1 og Hest-2. Kun de 3 sidste nævnte har været aktive løbsheste.

Hest-5 har været trænet af [navn udeladt] indtil salget i juni 2012. lfølge Travsport.se er Hest-1 trænet af [navn udeladt] (svensk træner) hele 2011 og indtil oktober 2012. Derefter er hoppen trænet af danske [navn udeladt]. Hest-2 er trænet af forskellige danske trænere i 2011 og 2012.

Ifølge de oplysninger vi har fra Travsport.se og Travsport.dk, har du haft præmieindtægter i 2011 på Hest-1 på 485.000 kr. og i 2012 har du haft samlede præmieindtægter på Hest-1 og Hest-2 på i alt 176.000 kr.

Vi mener, at du har haft til hensigt at drive erhvervsmæssig virksomhed fra indkomståret 2011, og at du i momsmæssig henseende også har handlet herefter i forbindelse med angivelse af købsmoms. Den angivne købsmoms for 2011 og 1. - 3.kvartal 2012 mener vi, må vedrøre udgifter på Hest-2, der er trænet i Danmark, og efter denne periode må den angivne købsmoms vedrøre både Hest-1 og Hest-2, der herefter begge er opstaldet i Danmark.

Da vi ikke har oplysninger om størrelsen af de svenske udgifter til træning, dyrlæge mv. på Hest-1, kan vi ikke vurdere, om aktiviteten for denne hest udviser et overskud eller et underskud i 2011 (og tidligere).

Uanset om hesten er registreret i dansk eller svensk travsport er præmieindtægterne skattepligtige i Danmark jævnfør statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet).

Du har oplyst, at du ikke har haft overskud af din travaktivitet i 2011 og af regnskabet for 2013 fremgår det, at der har været underskud i 2012. Det har vi lagt til grund ved vurderingen af, om travaktiviteten kan anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Rettelser til indsendt budget
Du har under sagens behandling lavet et budget for indkomstårene 2017 og 2018, som udviser betydelige driftsoverskud.
Vi mener dog ikke, at budgettet er tilstrækkeligt dokumenteret. Det begrunder vi med:

- Du oplyser præmieindtægter på henholdsvis 115.500 kr. og 154.000 kr. i 2017 og 2018. Du har dog ikke specificeret hvilke heste, du mener, har til udsigt at indløbe disse præmier.
- Du oplyser ikke, hvor mange løbsheste du forventer at have i indkomstårene. Du foretager ingen op- og nedskrivning af dit lager (værdien af hestene).
- Du medregner ikke alle udgifter i budgettet. Alle udgifter skal medregnes, når virksomhedens rentabilitet skal vurderes. Se også TfS 1996, 301.
- Du tager ikke højde for risiko for skadede heste, eller for at der ikke bliver avlet levende føl.

Vi har, ud fra de oplysninger du har givet i budgettet og oplysningerne i regnskaberne lavet et reguleret budget med de ændringer, vi mener, der som minimum skal tages højde for:

Det regulerede budget viser, at der i 2017 er udsigt til et overskud på 2.970 kr., og ikke 116.200 kr. som fremgår at dit budget. I 2018 er der udsigt til et underskud på 180.640 kr. modsat et overskud på 134.500 kr. i dit budget.

Vi mener, at der ved budgetlægningen skal tages højde for, at det er usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste, der er lagt til grund for budgettet. Se også TfS 1991,500, HRD. Der skal tages højde for risikoen for sygdom og aflivning af en løbshest, som vi også kan se af de bagudrettede oplysninger, er en væsentlig risiko i sporten.

Der er også risiko for, at der ikke bliver født et levende føl eller at føllene ikke indbringer den forventede salgssum, fordi de ikke udvikler sig som forventet. Vi mener at det er risici der er væsentlige både i sporten, avlen og for driften af din travstald og derfor risici der også skal lægges til grund ved en rentabilitetsvurdering af driften.

Vi har ikke reguleret budgettet for disse risici. Derfor mener vi, at budgettet som det fremgår her, er et meget optimistisk budget og et budget der samtidig viser, at der ikke er udsigt til, at virksomheden fremadrettet vil kunne blive rentabel over en årrække.

Ikke erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand
Du oplyser, at som følge af det styresignal SKM2011.282.SKAT, SKAT har udsendt, anser du din aktivitet som erhvervsmæssig virksomhed fra indkomståret 2013.

Fordi Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at der fra SKATs side i praksis har været vist unødig tilbageholdenhed med at godkende travstalde som erhvervsmæssige virksomheder, har Skatteministeriet besluttet at udsende Styresignalet SKM2011.282.SKAT. SKAT er dermed blevet pålagt at foretage en konkret vurdering af, om den pågældende travstald kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig forstand, og ikke alene på grundlag af at der er tale om en travstald, kan anse aktiviteten for hobbyvirksomhed.

At styresignalet ændrer praksis for at væddeløbsstalde som udgangspunkt ikke er drevet som erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand, medfører ikke at væddeløbsstalde som altovervejende hovedregel nu skal anses for erhvervsmæssig virksomhed. Det medfører alene, at vi skal foretage vurderingen efter de samme regler som for andre virksomheder, det vil sige ud fra en konkret vurdering af den pågældende aktivitet. Derudover er der givet nogle retningslinjer for, hvad der kan tale for, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

At styresignalet giver ret til momsfradrag for købsmoms for virksomheder, der drives erhvervsmæssigt i skatteretlig forstand, medfører yderligere ikke, at virksomheden i en rentabilitetsbetragtning skal anses for nystartet fra 2011.

Vi kan ikke anse H1 for erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand, og vi mener ikke, aktiviteten i din travstald eller dit stutteri kan anses for at være i en opstartsperiode fra 2012 og frem. Hverken som en samlet virksomhed, eller hver for sig.

Du har drevet aktivitet med væddeløbsheste og har haft avlsheste siden 1997/1998. Dette med heste både registreret i Danmark og i Sverige. Du har oplyst, at du ikke på noget tidspunkt haft overskud ved driften af denne aktivitet før i 2013. I 2013 og i 2014 har du haft et samlet overskud på 86.170 kr. For perioden 2012-2016 udgør det samlede underskud dog 821.125 kr.

Vi har ingen oplysninger om, at der er forhold, der er ændret i perioden fra 1997 og frem, som understøtter at driften er omlagt i en sådan grad, at den efter 2011 adskiller sig væsentligt fra driften før 2011. Du har i begge perioder haft både løbs- og avlsheste registreret i både Sverige og Danmark og i samme omfang. Vi mener, at du har afsluttet en opstartsperiode af denne aktivitet længe før 2011.

Uanset om virksomheden ville kunne have været anset for at være i en opstartsperiode fra 2011 eller 2013 og frem, mener vi ikke, at der på noget tidspunkt har været eller er udsigt til, at din travstald eller dit stutteri vil blive overskudsgivende. Ikke hver for sig og ikke samlet:

Stutteriet/Hest-1
Vi mener ikke, at den aktuelle stutteridrift med Hest-1 som eneste følhoppe, på noget tidspunkt har haft eller har udsigt at blive overskudsgivende. Hverken som oprindeligt indskudt travhoppe eller som avlshoppe.

Du har værdiansat Hest-1 til 3.200.000 kr., da du har overført hesten fra din privatsfære til din virksomhedssfære i 2012/2013.

Vi mener, at når du har overdraget Hest-1 til din personlige virksomhed til 3.200.000 kr., må det have været med en forventning om, at denne værdi vil kunne indbringes i virksomheden enten i form af løbspræmier og/eller senere ved nettoindtjening fra avl. Da hesten allerede i 2012 har tjent den første million, må du således ved overdragelsen have forventet, at hun herudover yderligere vil kunne indbringe et nettooverskud på over 3,2 mio. til virksomheden. Det vil sige, at løbspræmier, salgssummer eller eventuelle indtægter ved salg af føl langt skulle overstige dette beløb, idet de løbende udgifter også skulle dækkes. Du har ikke på nogen måde sandsynliggjort, at det har været tilfældet.

Da hoppen allerede på det tidspunkt, hvor hun blev overført til virksomheden som travhest, havde gennemgået ben operationer og ikke deltaget aktivt i løb i perioder, var der en kendt risiko for, at hoppen ikke ville kunne holde som løbshest i tilstrækkelig lang tid til, at kunne opnå denne indtjening. Hvis der på dette tidspunkt var lavet et budget, skulle denne risiko have været lagt til grund ved vurderingen af, om der var udsigt til rentabilitet, når Hest-1 blev overført i virksomheden.

I 2014 overgik Hest-1 til at være avlshoppe, da hun ikke kunne løbe mere. Du har ultimo i dette år værdiansat hende til 2.950.000 kr. Hoppen er nedskrevet med 100.000 kr. i 2013 og 250.000 kr. i 2014. I 2015 er hun yderligere nedskrevet med 50.000 kr. Du har oplyst, at hun vil falde i værdi for hvert år, der går, da hun nu er avlshoppe. Du har dog ikke foretaget nedskrivning i regnskabet for 2016, der er udfærdiget efter vores henvendelse. Det ville have medført et yderligere driftsunderskud for 2016.

Hest-1 har i 2016 født et føl, Hest-6. Det har du solgt til 400.000 kr. Vi anslår de samlede udgifter til ifoling mv. til ca. 10.000 kr. Derudover skal du betale følpenge ved levende fødte føl. Du har i 2016 betalt 126.600 kr. i følpenge for Hest-6. Overskuddet ved salg af føllet er således under 270.000 kr.

Værdiansættelsen af hoppen som avlshoppe pr. 31.12.2014 på 2.950.000 kr. vil ved udsigt til rentabel drift kræve, at hoppen kan levere et tilstrækkeligt antal føl, og at nettoindtægten ved salg af føllene skal overstige denne værdi. Hertil kommer, at salget også skal kunne dække de løbende udgifter til Hest-1. Ud fra den dokumentation vi har modtaget, er alene udgifter til opstaldning af Hest-1 43.200 kr. årligt. Vi gør opmærksom på, at der i dette beløb ikke er taget højde for øvrige udgifter til "drift" af Hest-1, som smed, dyrlæge, vitaminer mv.

I 2017 har du betalt 101.250 kr. i følpenge da Hest-1 har født endnu et føl. Salget af dette føl er budgetteret til at indbringe en nettoindtægt på 238.750 kr. (340.000 kr. -101.250 kr.).

Det fremgår af budgettet, at du forventer en udgift til følpenge på 63.000 kr. i 2018 for Hest-1's tredje føl.

Hvis nettooverskuddet pr. føl sættes til 210.000 kr. (salgspris - følpenge - udgifter til inseminering mv.- udgifter Hest-1) vil hoppen skulle avle mere end 14 føl, før avlen kan anses for at blive rentabel. (2.950.000 kr./ 210.000 kr.). Et nettooverskud på 210.000 kr. svarer cirka til det faktiske nettooverskud for Hest-6 efter at udgifter til opstaldning af Hest-1 er fratrukket i 16 måneder af 3.600 kr.,

På det tidspunkt, du valgte at anvende Hest-1 som avlshoppe og værdiansatte hende til 2.950.000 kr., ville du kunne have beregnet dig frem til, at det gennemsnitlige bruttooverskud på disse 14 føl (salgspris - udgiften til følpenge) skulle kunne indbringe over 277.000* for at bare avlsdelen af driften ville have haft udsigt til blive rentabel.

* (Nettooverskud 220.000 kr. + inseminering ca. 10.000 kr. + minimumsudgifter udgifter til Hest-1 ca. 57.000 kr. (opstaldning 3.600 kr. fra ifoling til salg anslået til 16 måneder.)

Vi mener ikke, at det er realistisk, at hoppen kan avle 14 føl på 14 år, og at det i det hele taget ikke er realistisk, at hun kan avle 14 føl. Hest-1 er født i 2006 og har født sit første føl i 2016. Hun er i 2030 24 år. Jo flere føl der avles på hoppen og jo ældre hoppen bliver, des mere usikkert bliver det, om hun kan ifoles og føde levende føl hvert år.

Derfor skal der budgetteres med, at der kan være flere år, hvor det enten ikke lykkedes at ifole hoppen, eller at hoppen ikke føder levende føl, og bruttooverskuddet på salget for hvert føl skal gennemsnitlig langt overstige 277.000 kr.

Bruttooverskuddet ved salg af Hest-6 i 2017 var ud fra samme beregning (400.000 kr. -216.000 kr.) 274.000 kr. Du har oplyst, at du har en forventning om, at det er det føl, der kan blive solgt til den højeste pris.

Vi mener, at der ved en simpel risikovurderet budgetlægning, ville kunne have været påvist, at der fra starten af ikke har været udsigt til, at Hest-1 ville kunne have indtjent tilstrækkelige løbsindtægter eller avlsindtægter, til alene at kunne dække for anskaffelsessummen af Hest-1. Du har dog af personlige årsager fravalgt at lave dette budget.

Der har dermed ikke på noget tidspunkt været en reel udsigt til, at denne hest, som har været din bedste hest til dato, hverken ved løb eller gennem avl, vil kunne opnå en tilstrækkelig indtjening til, også at kunne dække et eventuelt underskud på driften af de øvrige løbsheste i virksomheden.

Det skal også tages i betragtning, at størrelsen af indtægter ved løb løbspræmier og salg af føl, skal fastsættes efter et forsigtigt skøn, da mulighederne for disse indtægter i en vis grad beror på usikre og tilfældelige muligheder for gevinst, se TFS 1991 500 HRD.

Vi mener derfor, at det ikke er sandsynligt at du har overført Hest-1 til virksomheden med det formål, at hun skulle bidrage til, at travvirksomheden over en længere årrække vil kunne anses for at være drevet som rentabel.

Travstald

For travstalden henviser vi til de tilrettede budgetter der viser, at der ikke er udsigt til, at indløbne præmieindtægter overstiger de udgifter der er forbundet med erhvervelsen af indtægterne. Vi sætter også spørgsmålstegn ved, om størrelsen af indtægterne er budgetteret reelt. Det er ikke oplyst, hvilke heste, du mener der kan indløbe præmierne og det er usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter ved løbspræmier og salg af heste, der er lagt til grund for budgettet. Se også TfS 1991, 500 HRD.

Du har i perioden 2012-2016 opgjort underskud på i alt 821.125 kr. Du har ikke kunnet oplyse, hvilket resultat din virksomhed har givet i årene før 2012.

Ifølge de oplysninger vi har, har du i 2013 haft de største samlede præmieindtægter i din travstald på i alt 540.000 kr. På trods af dette, har driften alene givet et overskud på 56.109 kr.

Der er på trav.dk statistikker for de 25 mest vindende hesteejere på danske baner (det vil sige, der kan være præmieindtægter for flere heste for den enkelte ejer). Statistikken viser, at for de danske baner ligger indtægten for 5. pladsen på mellem 625.000 kr. og 470.000 kr. Se bilag 2.

Uanset, at du i perioden 2009 til 2013 har haft en af Danmarks bedste travhopper, som har indløbet betydelige indtægter (der i 2010, 2011, 2013 svarer til Danmarks top 5-10 for hesteejere), har din travstald selv i denne periode, ikke kunne frembringe et samlet overskud, og alene i 2013 et mindre overskud.

Vi mener, at driften i især 2013, hvor du har haft indtægter af en størrelse, der er tæt på top 5 i Danmark, skulle kunne resultere i et betydeligt overskud, hvis der var udsigt til rentabel drift for travstalden. Vi mener ikke, at 56.109 kr. er et væsentligt overskud, der kan påvise at travstalden på nogen måde vil kunne opnå rentabel drift over en årrække.

Dit samlede underskud alene for perioden 2012-2013 har på trods af præmieindtægter fra Hest-1 på over 570.000 kr. været -222.000 kr. Du oplyser også, at du i perioden forud for 2012 har haft et samlet driftsunderskud, uanset at Hest-1 her har indtjent 866.000 kr.

Det vil sige, at selv i hele den periode, hvor Hest-1 har indtjent ca. 1,5 mio. kr., har det ikke været muligt for dig at påvise rentabel drift. Hertil må vi bemærke, at Hest-1 har haft præmieindtægter ud over det gennemsnitlige for travheste, og at du også har haft præmieindtægter fra Hest-2 i denne periode.

Samtidig har du ved udgangen af 2017 kun 1 travhest i beholdningen. Vi mener, det er for lidt til at begrunde tilstrækkelig intensitet. Se også SKM2011.282.SKAT.

Talmæssig opgørelse
Resultatet af travstalden for indkomstårene skal som følge heraf opgøres efter reglerne for hobbyvirksomheder jævnfør statsskattelovens § 4 (Nettoprincippet).

Det betyder, at overskud af aktiviteten skal beskattes som personlig indkomst hvori der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og at vi ikke godkende fradrag for underskud af aktiviteten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Du har i 2014 opgjort dit overskud til 30.062 kr. Opgørelsen er foretaget med udgifter eksklusiv moms. Du har i 2014 angivet købsmoms med 66.803 kr.

Resultatet af driften opgjort efter principperne for hobbyvirksomhed jævnfør statsskattelovens § 4 skal opgøres med udgifter inklusive moms, da at virksomheden, når den ikke er anset for at være erhvervsmæssig i skattepligtig forstand, ikke fratrække momsen, se styresignalet SKM2011.282.SKAT og afsnit 6 i dette brev. Det vil sige, at udgifterne for 2014 efter nettoprincippet vil være 66.803 kr. større.

Derfor mener vi ikke, at virksomhedens resultat opgjort efter nettoprincippet vil udvise et skattepligtigt overskud.

Vi kan alene foretage ændringer for indkomståret 2014 og frem som følge af den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Din skattepligtige indkomst bliver herefter ændret sådan:

Indkomståret 2014

Selvangivet overskud af virksomhed 30.062 kr.
Ansat overskud af virksomhed 0 kr.
Din skattepligtige indkomst nedsættes med 30.062 kr.

Indkomståret 2015

Selvangivet underskud af virksomhed 282.880 kr.
Ansat underskud af virksomhed 0 kr.
Din skattepligtige indkomst forhøjes med 282.880 kr.

Indkomståret 2016

Selvangivet underskud af virksomhed 346.415 kr.
Ansat underskud af virksomhed 0 kr.
Din skattepligtige indkomst forhøjes med 346.415 kr. "

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagesagen suppleret med følgende bemærkninger:

"Vi fastholder, at H1 efter en konkret vurdering efter retningslinjerne i styresignal i SKM2011.282.SKAT for perioden 2013-2016 ikke har kunnet eller kan anses som rentabel på sigt, og derfor ikke kan anerkendes som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Vi fastholder, at uanset de øvrige retningslinjer i styresignalet, er det primære krav for, at driften kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, at virksomheden kan opfylde kravet om rentabilitet. Vi mener ikke, at det er sandsynliggjort, at de samlede driftsresultater fremadrettet over en årrække har udsigt til at kunne vise rentabilitet.

Vi mener ikke, at de enkeltstående overskud i indkomstårene 2013 og 2014 på henholdsvis 56.109 kr. og 30.061 kr. sandsynliggør rentabilitet på sigt, når underskuddene i 2015 og 2016 udgør henholdsvis 282.880 kr. og 346.415 kr. Endvidere er vi ikke enige i opgørelsen af hverken virksomhedens resultat for indkomståret 2017, eller det budget som skatteyder har indsendt til Skatteankestyrelsen. Vi henviser til vores bemærkninger nedenfor og til vedlagte bilag 1, hvor vi har foretaget de rettelser, vi mener er nødvendige, for at regnskab og budget kan ligge til grund for en bedømmelse af virksomhedens rentabilitet.

Vi gør opmærksom på, at H1s avlshoppe er værdiansat til 2.900.000 kr. i 2016. Værdien af denne følhoppe vil over et begrænset tidsrum skulle nedskrives til 0 kr., da den alene kan anvendes som avlshoppe. Vi henviser til vores begrundelse nedenfor. Den nedskrivning mener vi, der også skal tages højde for, ved bedømmelse af, om virksomheden kan anses for at være rentabel.

Derfor mener vi ikke, at driften fremadrettet har udsigt til løbende overskud, men udsigt til, at driften enkelte år vil medføre begrænsede overskud, der ikke kan modsvare andre års betydelige underskud, og derfor samlet set ikke vil medføre rentabilitet på sigt. Alene det forhold, at virksomheden ikke har udsigt til rentabel drift på sigt, medfører, at virksomheden ikke kan anerkendes som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Kommentar til det indsendte regnskab for 2017:
Vi mener, at det selvgivne overskud af virksomhed på 30.685 kr. for indkomståret 2017 skal ændres med henholdsvis 40.529 kr. i præmieindtægter og -193.000 kr. i vedrørende værdiregulering.

Resultatet for indkomståret 2017 er herefter et underskud på 121.785 kr.

Præmieindtægter:
Der er i regnskabet oplyst præmieindtægter i 2017 med 15.881 kr. Af trav.dk fremgår, at Hest-3 som virksomheden ejer 100%, har vundet 56.410 kr. i 2017.

Der er medregnet indtægter fra erstatninger og forsikringer. Skatteyder har ikke vedlagt dokumentation for disse indtægter, og det er ikke yderligere specificeret, hvad det vedrører. Vi gør opmærksom på, at der kan være tale om enkeltstående indtægter, som ikke kan tillægges vægt i en rentabilitetsvurdering uden yderligere dokumentation.

Der er i 2017 medregnet 308.400 kr. som indtægt ved salg af heste. A har tidligere oplyst, at Hest-6 er solgt for 400.000 kr. Vi har ingen oplysninger om, hvad Hest-4 er solgt til, og om der har været et tab på hesten svarende til differencen.

Værdireguleringer:
Det er ikke specificeret, hvordan virksomheden har opgjort værdiregulering på heste med 31.001 kr. Det mener vi, at der skal redegøres for, hvis 2017-regnskabet skal kunne lægges til grund for en vurdering af den samlede rentabilitet.

Da der ikke er foretaget værdiregulering vedrørende Hest-1 i 2016, forudsætter vi, at værdi reguleringen alene vedrører Hest-3, og de solgte heste i året - Hest-6 og Hest-4.

Vi mener, at der yderligere mangler værdiregulering vedrørende Hest-1, ikke mindst ved vurderingen af travstaldens rentabilitet.

Hoppen er ultimo 2016 værdiansat til 2.900.000 kr. Ud fra en optimistisk forudsætning om, at hesten kan anvendes i avlen til den er 25 år, hvilket den er i år 2031 og en vurdering af, at hoppen derefter ingen væsentlig værdi har, mener vi, at den årligt skal værdireguleres med gennemsnitligt -193.000 kr. indtil 2031. Vi gør opmærksom på, at A selv har oplyst, at hoppen taber værdi for hvert føl den avler.

Denne værdinedskrivning indtil 2031 medfører, at driften nødvendigvis skal have tilsvarende indtægter på 2.900.000 kr. i perioden, for at alene at dække det årlige tab på hoppen. Derudover vil de øvrige udgifter skulle dækkes af yderligere indtægter, før driften vil kunne anses for rentabel.

Egenkapital:
Egenkapitalen i regnskabet for 2017 er tilrettet i forhold til egenkapitalen i regnskabet for 2016.

Forholdet er oplyst sådan:

Det fremgår af regnskabet for 2016, at der er en mellemregning med virksomhedsejer under kortfristet gæld på 4.237.699 kr. Der er ingen mellemregning under kortfristet gæld i regnskabet for 2017, men i specifikation af egenkapitalen fremgår mellemregningen nu under egenkapitalen i sammenligningstallene for 2016.

Forholdet medfører, at egenkapital for 2016 ændres fra at være oplyst til -800.406 kr. i 2016-regnskabet til at være positiv med 3.487 t.kr. i sammenligningstallene i 2017-regnskabet.

Vi mener ikke, at mellemregningen med virksomhedsejer skal opgøres som en del af egenkapitalen, og egenkapitalen i virksomheden skal derfor ikke anses for at være positiv ultimo 2016 og 2017.

Kommentar til det indsendte budget for 2018:
Vi gør opmærksom på, at alle omkostninger skal medregnes, når driftsresultatet skal indgå i vurderingen af rentabiliteten, både i regnskab og i budget.

Det indsendte budget for 2018 redegør ikke for, om der er medregnet
- Trænerprocenter
- Smed
- Baneafgift

Vi forudsætter, at udgifterne indgår under "Træning/opstaldning mv.", men mener dog, at det bør afklares før budgettet kan lægges til grund ved en rentabilitetsvurdering.

Der er umiddelbart yderligere ikke taget højde for øvrige omkostninger og administrationsomkostninger, som ifølge regnskabet for 2017 udgør henholdsvis 35.499 kr. og 35.790 kr.

Desuden er er ikke taget højde for værdinedgangen på avlshoppen Hest-1, som blev overdraget til 3.200.000 kr. i 2013, og som ved udgangen af 2016 er værdiansat til 2.900.000 kr. Vi har ovenfor redegjort for, at vi mener værditabet i gennemsnit svarer til 193.000 kr. årligt.

Det kan på nuværende tidspunkt konstateres, at Hest-3 i 2018 har indtjent 263.671 kr. i løbspræmier. Det fremgår af trav.dk. Derfor skal indtægter, men også udgifter til trænerprocenter og ridepenge forhøjes i forhold til den i budgettet forventede præmieindtægt på 154.000 kr. Vi har ingen oplysninger om, hvor stor en andel trænerprocenter og ridepenge udgør af præmiepengene. Vi har det tilrettede budget (bilag 1) skønnet, at udgiften er ca. 20% af præmieindtægterne, i alt 52.000 kr. Det svarer til oplysningerne i 2015-regnskabet. Hele beløbet er tillagt under "Startpenge/ridepenge".

Budgettet udviser herefter et resultat af driften på -65.829 kr. Hvis udgifter til smed, baneafgift og samtlige trænerprocenter ikke indgår i budgettet som ovenfor antaget, vil budgettet udvise et endnu større underskud.

Skatteyders påstand om, at vi har behandlet sagen på utilstrækkeligt oplyst grundlag:
Vi har flere gange anmodet A om at redegøre for driften af travstalden før 2013 og indsende materiale og regnskab for 2012. A har ikke ønsket at indsende oplysningerne, idet han har oplyst, at indkomstårene før 2013 er forældede, og han ikke er i besiddelse af materiale fra før 2013, da det er makuleret. Vi har følgende kommentarer til As påstande:

o At der ikke findes et regnskab på 2012:
Vi gør opmærksom på, at der fremgår sammenligningstal for 2012 i regnskabet for 2013, hvorfor der må have været lavet et regnskab for indkomståret 2012.
o At driften af travstalden er først påbegyndt i 2013:
A har angivet købsmoms fra og med 4. kvartal 2011, hvorfor der fra dette tidspunkt må have været drevet en form for aktivitet.
o At vi ikke har anerkendt anvendelsen af avlspotentialet (se klagens side 7):
Det er ikke korrekt, se side 38 i afgørelsen, hvor vi har anerkendt forholdet.
o At han har ikke mulighed for at oplyse om forhold omkring driften af travstalden før 2013, da materialet er makuleret. Men driften har aldrig givet overskud:
Vi mener, at det altid er muligt at redegøre for, hvordan driften er foregået og give andre specifikke oplysninger om ejerskaber og resultater, selvom der ikke er materiale tilgængeligt.
o At de oplysninger, vi har fremfundet på trav.dk, er behæftet med fejl og mangler: Da A ikke har ønsket at give tilstrækkelige oplysninger omkring
- driften af travstald før indkomståret 2013
- travstald i hobbyregi og
- regnskaber for 2012
har vi ikke haft andre muligheder, end at søge oplysningerne i det materiale vi har og på de tilgængelige medier der er, eksempelvis på Trav.dk. Vi har derefter foretaget en vurdering af forholdet ud fra de oplysninger, vi har kunne fremskaffe. Oplysningerne fremgår af afgørelsen, og A har haft mulighed for at korrigere fejl og mangler. Vi mener derfor, at hvis A mener oplysningerne ikke er korrekte, så har han bevisbyrden for at fremskaffe et mere korrekt grundlag til afgørelse af sagen, end blot at hævde, at oplysningerne er behæftet med fejl og mangler.

Vi gør yderligere opmærksom på, at

- Vi er ikke enige i, at der ikke kan være en privat interesse i at holde travheste, fordi A ikke selv rider. Travheste er for det første ikke rideheste, og forholdet, at man enten ikke selv rider, træner eller kusker hestene, kan ikke begrunde og udelukker ikke, at der ikke ligger private interesser bag investeringerne. Vi gør opmærksom på, at As travhestehold før 2013 er foregået i privat regi - hobbyregi - og ifølge de oplysninger vi har, uden at give overskud i nogen af årene. Det indikerer klart, at A har en private interesse i travhestene, når han i en længere periode privat har valgt at finansiere en større investering og en underskudsgivende drift af travheste.
- Vi mener ikke, at oplysningen omkring hvor mange årsværk virksomheden beskæftiger, har betydning bedømmelsen af, om virksomheden kan anses for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Der er mange fritidstilbud og hobbyvirksomheder beskæftiger danske og udenlandske årsværk uden at der gives skattemæssigt fradrag for de udgifter, der følger af disse aktiviteter.

Vi fastholder i øvrigt vores begrundelse for, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Se afgørelsens afsnit 4.4"

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til syn- og skønsrapporten:

"Skønsmanden har i 2020 vurderet, at H1 indenfor få år kan opnå en indtjening på 0 kr. eller derover på den primære drift.

Skønsmandens har samtidig oplyst, at aktiviteten er omlagt i 2020.

1. Vi fastholder, at der ved en rentabilitetsvurdering foretaget en eller flere gange over virksomhedens opstartsperiode, ikke på noget tidspunkt ville have været reelt udsigt til, at H1 vil give overskud eller i mindste et resultat på 0 kr.

2. Vi mener ikke, at en vurdering af rentabiliteten, der er foretaget for en aktivitet flere år efter udløbet af opstartsperioden, skal tillægges betydeligt vægt ved afgørelsen af, om der kan godkendes fradrag for virksomhedens underskud i indkomstårene 2013-2016. Det må være den vurdering, der ville kunne være foretaget i opstartsperioden og senest ved ophør af denne, der som udgangspunkt skal lægges til grund.

3. Vi er ikke enig i, at aktiviteten er omlagt i 2020. Aktiviteten svarer i store træk til den aktivitet, der har været drevet over hele travstaldens levetid. De "ændringer" der er foretaget i 2020, svarer til de justeringer, der løbende er sket som en naturlig del af driften.

4. Vi er ikke enig i skønsmandens vurdering af, at virksomheden indenfor få år kan opnå en indtjening på 0 eller derover på den primære drift. Vi mener endvidere, at vurderingen ikke er tilstrækkeligt begrundet.

5. Vi mener, at der er risiko for væsentlige fejl i regnskaberne for 2017-2019, som skønsmanden har inddraget for sin vurdering. Skønsmanden har ikke inddraget disse risici i sin vurdering.

Vi mener ikke, at driften er omlagt så væsentlig fra den aktivitet, der løbende er drevet i 1997-2019, at aktiviteten i 2020 skattemæssigt skal vurderes på ny, og derefter skal lægges til grund for den skattemæssige vurdering af fradragsretten for underskud i indkomstårene 2013-2016.

A har ikke sandsynliggjort eller forsøgt at sandsynliggøre, at der er sket så væsentlige omlægninger af driften i de 22 år, han har drevet aktiviteten, at aktiviteten af én eller flere omgange skal vurderes på ny. Han har ikke ønsket at fremlægge oplysninger fra før indkomståret 2013, og de oplysninger, der foreligger i form af momsoplysninger for 2011 og 2012 og regnskaber for 2013-2019, understøtter ikke, at der er foretaget væsentlige omlægninger af driften, og at der har været udsigt til rentabel drift, eller i det mindste et resultat på 0 kr.

Vi mener derudover ikke, at skønsmandens begrundelse for, at der i 2020 er udsigt til fremtidig rentabilitet eller et resultat på 0 kr. er tilstrækkeligt begrundet, sandsynliggjort eller dokumenteret.

De regnskaber, der efterfølgende er forelagt for indkomstårene 2017, 2018 og 2019 viser et resultat på henholdsvis -316 kr., -203.027 kr. og -405.734 kr. før værdireguleringer.

Skønsmanden har ukritisk ladet værdireguleringerne indgå i vurderingen af, om der er udsigt til rentabel drift. Værdireguleringer på 31.001 kr. for indkomståret 2017 og 238.000 kr. for indkomståret 2018 medfører, at årets resultater bliver positive med henholdsvis 31.001 kr. og 32.151 kr. og på trods af værdireguleringer på 186.066 kr. har driften i 2019 et underskud på 222.958 kr.

Revisor har for indkomstårene 2017-2019 alene opstillet regnskabet for H1. De oplyser i regnskabet, at de ikke har revideret eller foretaget review af årsrapporten og udtrykker derfor ikke nogen grad af sikkerhed herom.

Da der ikke er sket en ekstern efterprøvelse virksomhedens værdiansættelse af hestenes værdi og dermed værdireguleringerne, mener vi ikke, at værdireguleringerne uden nærmere efterprøvelse kan lægges til grund i en rentabilitetsvurdering.
Der fremgår derudover umiddelbart ingen forhold i regnskabet, som reelt understøtter størrelsen af de værdireguleringer, der er foretaget på hestene, som eksempelvis øget indtjening af præmiepenge (der rent faktisk har været faldende), eller udsigt til højere salgspriser på føl end allerede forventet.

Desuden medregnes indtægter ved salg af heste i regnskabet for 2017 som en del af virksomhedens omsætning. Hestene er i regnskaberne medtaget som anlægsaktiver. Indtægter ved salg af heste skal ikke medtages som omsætning, hverken regnskabsmæssigt eller skattemæssigt, når der er tale om salg af "anlægsaktiver". I regnskabet for 2017 fremgår der således under omsætning "Salg af væddeløbsheste" med 308.400 kr., men der ses ikke at være fratrukket noget "vareforbrug" i form af afgang af væddeløbsheste. Noget tyder således på, at der er fejl i regnskabet for 2017.

Forholdet medfører, at virksomhedens omsætning i 2017 reelt er 140.881 kr. mod 449.281 kr. som oplyst i regnskabet. Det fremgår, at skønsmanden i sin vurdering ikke har taget højde for dette.

Vi mener, at de faktiske resultater før finansielle poster for indkomstårene 2017-2019 understøtter vores vurdering af, at driften af virksomheden ikke har udsigt til rentabilitet - den vurdering vi har foretaget ud fra de oplysninger, regnskaber og budgetter, der forelå for perioden 1997-2018.

Regnskabet for 2019 bekræfter endvidere, at aktiviteten stadig i det 22. år efter aktivitetens opstart ikke er rentabel. Endog er underskuddet før værdireguleringer kraftigt stigende som følge af faldende omsætning og stigende udgifter.

Skønsmanden har i skønsrapporten ikke taget reelt stilling til eller begrundet de forhold, han langt til grund ved vurderingen af, at driften fremadrettet vil kunne give overskud eller et resultat på 0 kr.

Vi gør også opmærksom på, at skønsmanden oplyser, at vurderingen er taget med forbehold for, at der sker skader og uheld. Han har dog under spørgsmål 2 konkluderet, "at inden for travsport, må der forventes at ske skader".

Vi mener, at der ved afgørelsen af, om virksomheden har ret til skattemæssigt fradrag for underskud i indkomstårene 2013, 2014, 2015 og 2016 skal lægges væsentlig vægt på de forhold, der gør sig gældende fra aktivitetens start og især vægt på de oplysninger, der af momsangivelser og regnskaber fremgår for perioden fra 2011 og frem til 2019.

Vi har i øvrigt følgende kommentarer til skønsmandens svar på de enkelte spørgsmål:

Spørgsmål 1
Skønsmanden vurderer, at H1 ud fra en teknisk/faglig bedømmelse bliver drevet forsvarligt og under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform.
I henhold til vores bemærkninger i afgørelsen, har vi ikke stillet spørgsmålstegn ved dette.
Vi gør opmærksom på, at skønsmanden ved besvarelse af dette spørgsmål, ikke har lavet egentlig økonomiske overvejelser.

Spørgsmål 2
a. Skønsmanden bliver spurgt, om driften i 2014, 2015 og 2016 kan karakteriseres som typiske driftsår. Han vurderer, at der for perioden 2014, 2015 og 2016 (2017) er tale om atypiske driftsår som følge af Hest-3´s doping sag (2017), aflivningen af Hest-2 (2016) og aflivningen af en yderligere potentiel løbshest (2017), som der ikke er angivet nærmere oplysninger om.
Skønsmanden påpeger dog også, at der i sædvanlige driftsår må forventes skader inden for travsporten.

Vi mener ikke, at der er tale om, at hændelserne inden for denne form for virksomheder er så atypiske, at det det skal have betydning for den skattemæssige vurdering af, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Vi mener ikke, at selve dopingsagen er den primære årsag til, at virksomheden ikke har opnået et resultat på 0 kr. eller derover. Hesten er behandlet med metylprednisolon som anvendes til behandling af betændelse, og blandt andet dæmper symptomer ved betændelse som følge af en skade.

Det at hesten har fået en skade, vil i selv medføre en forringet mulighed for at opnå løbsindtægter enten fremadrettet eller i en given periode. Det vil sige, det er skaden der er den primære årsag til en eventuel manglende løbsindtægt. Hesten er efterfølgende solgt. Medmindre fortjenesten ved salget af hesten medfører højere indtægt end de før dopingsagen forventede løbsindtægter, kan dette salg være en erkendelse af, at hestens løbspotentiale efter skaden mere forventes af være den samme.

I øvrigt har virksomheden i 2017 modtaget henholdsvis 58 tkr. og 67 tkr. i erstatning forbindelse med dopingsagen og forsikring.

I forhold til de skader og uheld der kan forventes i en virksomhed som denne, udtaler dyrlæge Jon Vedding Nielsen fra Agria Dyreforsikring i hestemagasinet Malgretout, at "Uanset hvor dygtige dyrlægerne er, så er det i dag kun ca. 70 % af alle bedækkede hopper, der kommer et levedygtigt føl ud af."

Det vil sige, at når man har en følhoppe, så vil der være driftsår, som naturligt resulterer i, at der ikke er et levedygtig føl til videresalg eller egen brug i løb.

Det er, hvad der sker for virksomheden i 2018, hvor Hest-7 bliver aflivet som følge af […]. Altså et forhold/tab, der skal tages højde for ved drift af denne form for aktivitet, og ved budgetfastlæggelse, og som vil have betydning for aktivitetens rentabilitet.

b. Det er skønsmandens vurdering at virksomheden H1 i dag (foråret 2020) ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 1 drives på en forsvarlig og for virksomheder af denne karakter sædvanlig måde.

Vi har ingen bemærkninger til dette, og har ikke tidligere stillet spørgsmålstegn ved, og aktiviteten drives tekniskfaglig forsvarlig.
Vi gør opmærksom på, at skønsmanden ved besvarelse af dette spørgsmål, ikke har lavet egentlig økonomiske overvejelser.

Spørgsmål 3
Skønsmanden svarer, at en teknisk/fagligt virksomhed i perioder kan have negativt økonomisk resultat, uden at den af denne årsag kan betegnes som ikke er teknisk/fagligt forsvarligt drevet, og at H1 i 2019 har tilpasset besætningen.

A har drevet denne aktivitet længe før 2011. Han har selv oplyst, at han siden 2013 har drevet erhvervsmæssig væddeløbsstald med henblik på at købe, sælge og løbe væddeløb med heste af højeste kvalitet, se afgørelse side 16 øverst. Han har dog drevet aktiviteten længe før 2011 og har været momsregistreret siden 2011, uanset det er oplyst, at aktiviteten først drives erhvervsmæssigt i 2013.

Det vil sige, at den "tilpasning" der er sket i 2019 med køb, salg og ifoling er en naturlig del af den aktivitet virksomheden er bygget op omkring, og som er foregået gennem hele perioden, også før 2011. Vi mener ikke, at der i 2019 er sket en egentlig tilpasning i forhold til den tidligere drift, der giver negative driftsøkonomiske resultater, og som kan begrunde en væsentlig ændring fremadrettet. Køb og salg af heste for at opnå bedre resultater er en naturlig del af driften, som har foregået i mange år, og er en naturlig del af den aktivitet, der har været - også i årene forud for 2019.

Vi fastholder, at A ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er forhold i aktiviteten, der er væsentligt ændret fra driften i perioden fra 1997 og frem, som understøtter at driften er omlagt i en sådan grad, at den efter 2011 adskiller sig væsentligt fra driften før 2011. A har i begge perioder haft både løbs- og avlsheste og heste registeret i både Sverige og Danmark, også i samme omfang som nu.

Vi fastholder, at han har afsluttet en opstartsperiode af denne aktivitet længe før 2017, og at momsregistreringen i 2011 ikke medfører, at aktiviteten på dette tidspunkt skal bedømmes på ny.

Spørgsmål 4

Skønsmanden konkluderer " Det er derfor skønsmandens vurdering at virksomheden H1 ud fra en teknisk/faglig bedømmelse bliver drevet forsvarligt og under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform?"

Hvis spørgsmålstegnet er uden betydning for vurderingen, har vi ingen kommentarer.

Vi gør opmærksom på, at skønsmanden ved besvarelse af dette spørgsmål, ikke har lavet egentlig økonomiske overvejelser.

Spørgsmål 5

Skønsmanden konkluderer

a. En sædvanlig drift af en løbsstald som den beskrevne skal kunne generere et positivt økonomisk resultat på den primære drift før af- og nedskrivninger (efter af- og nedskrivninger er ikke relevant da de eneste aktiver er heste). Da der er tale om en virksomhed baseret på husdyr, hvor skader og uheld kan have stor indvirkning på indtjeningen, kan der være år hvor der ikke er et positivt økonomisk resultat, men som et gennemsnit over en periode på 5-7 år bør det være muligt.

Vi mener ikke, at skønsmanden her tager ikke stilling til, om det er muligt for H1.
b. Såfremt der er tale om et positivt økonomisk resultat af primær drift vil det også være muligt at kunne bidrage til forrentning af den investerede kapital.

c. Det er vurderingen at det kun er de færreste trav/væddeløbsstalde der giver mulighed for driftsherreløn efter at den investerede kapital er forrentet.

Skønsmanden redegør for, at H1 har gennemsnitlig negativt dækningsbidrag på -144.000 for perioden 2014-2018 og gennemsnitlig negativt resultat på -161.000 kr. i samme periode.

Skønsmanden konkluderer yderligere "Der har i perioden været en gennemsnitlig besætningsværdi godt 3,3 mio. kr.. Som det fremgår af resultatet for primær drift ovenfor, kan der næppe på kort sigt være at tale om forrentning af den investerede kapital og ej heller om aflønning af driftsherres arbejdsindsats (driftsherre løn)."

Vi gør opmærksom på, at uanset skatteyders påstand om, at han først anser driften for erhvervsmæssig fra 2013 og frem, har han angivet og fratrukket moms i 2011 og 2012 med henvisning til styresignalet. Skatteyder må derfor anse travstalden for at være drevet i virksomhedsregi fra 2011. Før 2011 er den drevet i hobbyregi fra senest 1997.

Travstalden har frem til og med indkomståret 2018 ikke kunnet fremvise et økonomisk resultat, der gennemsnitlig over disse mere end 20 år har været positivt eller i det mindste på 0 kr.
A har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været en væsentlig ændring i aktiviteten i denne periode. At han fra 2013 anser aktiviteten for en virksomhed, medfører ikke en aktivitetsændring i sig selv, der kan begrunde en ny opstartsperiode.

De konstaterede resultater jævnfør regnskaberne for 2017 og 2018 er langt fra As eget budget. Selv ikke vores redigerede budgetter er tæt på de konstatererede resultater, og vores antagelse af, at det er meget optimistiske budgetter må siges at være korrekte.

Spørgsmål 6

Skønsmanden konkluderer:

a. Værdi af Hest-6: Skønsmandens vurdering er 350.000 - 400.000 dkr. med baggrund i linjen og moders resultater, der er ingen søskende at sammenligne med.
b. Salg af føllet: 308.000 dkr. på auktion i 2017

Vi har ingen bemærkninger, udover, at vi henleder opmærksomheden på, at vi anser svar på spørgsmål b for at vedrøre salget af den 2-årige Hest-6 og ikke for at vedrøre forventelige salgspriser på øvrige føl, idet det er Hest-6s aktionspris, der bliver oplyst.

A har selv udtalt, at det første føl af Hest-1 må anses for det føl, der har størst værdi. Derfor må efterfølgende føl kunne skønnes at indbringe lavere auktionspriser.

Spørgsmål IA og IB

Det er skønsmandens vurdering, at virksomheden H1 ud fra en teknisk/faglig bedømmelse bliver drevet forsvarligt under en for en virksomhed som den pågældende sædvanlig driftsform.

Vi gør opmærksom på, at skønsmanden ved besvarelse af spørgsmål IB ikke har lavet egentlig økonomiske overvejelser.

Spørgsmål ID

Skønsmanden svarer, at der ikke tale om driftsmæssige af- og nedskrivninger, da aktiverne alene består af besætning af heste, og skønsmanden kan derfor kun for at besvare dette spørgsmål før driftsmæssige af- og nedskrivninger.

Skønsmanden vurderer, med forbehold for uheld og skader og under forudsætning af at Hest-1 stadig kan fungere som følhoppe i en periode og "Hest-6" fortsætter sin lovende løbskarriere, at H1 indenfor få år kan opnå en indtjening på 0 eller derover på den primære drift.
Skønsmanden henviser til tabellen over virksomhedens regnskabsmæssige resultater, som også er anvendt til besvarelse af spørgsmål 5, hvor han konkluderer, at:
- der over en periode på 5-7 år gennemsnitligt bør være en positiv indtjening, og at resultatet af primær drift i dette tilfælde i gennemsnit har været på -161.000 kr. i perioden 2014-2018 (5 år).
- at der næppe på kort sigt kan være at tale om forrentning af den investerede kapital og ej heller om aflønning af driftsherres arbejdsindsats (driftsherre løn).

Skønsmanden fremhæver af tabellen,
- at der i perioden har været en gennemsnitlig indtjening knapt 200.000 kr. årligt, indtjeningen varierer fra 449.000 kr. i 2017 til -26.000 kr. i 2015.
- dækningsbidrag (I) før fællesomkostninger har i perioden 2014 - 2018 været på gennemsnitligt -144.000 kr., varierende fra 41.000 kr. i 2014, 37.000 kr. i 2017 til -335.000 kr. i 2016
- resultatet af primær drift har i gennemsnit været på -161.000 kr. perioden med et plus på 32.000 kr. i 2014 og et plus på 1.000 kr. i 2017.
(I henhold til regnskabet er resultat af primær drift i 2017 0 kr. og ikke 1.000 kr.)

Uanset de gennemsnitlig negative resultater, og at der i 2018 på trods af den næsthøjeste indtjening i perioden er et stigende negativt resultat, konkluderer skønsmanden uden nærmere begrundelse, at H1, med
- med forbehold for uheld og skader
- under forudsætning af at Hest-1 stadig kan fungere som følhoppe i en periode og "Hest-6" fortsætter sin lovende løbskarriere,

indenfor få år kan opnå en indtjening på 0 eller derover på den primære drift.

Vi henleder opmærksomheden på, at aktiviteten over hele perioden fra 1997 til 2019 gennemsnitligt har resulteret i negative resultater. Af regnskabstallene for 2018 fremgår også, at det negative resultat i 2018 på trods af højere indtjening, er større end det gennemsnitlige negative resultat, skønsmanden oplyst perioden 2014-2018, samt at regnskabet for 2019 udviser et endnu større underskud.
Vurderingen er taget med forbehold for, at der sker skader og uheld. Skønsmanden har dog under spørgsmål 2 konkluderet, "at inden for travsport, må der forventes at ske skader".
Fakta viser også, at travstalden løbende bliver ramt at skader og uheld. Vi er oplyst om følgende forhold:
2013 Hest-1 er købt ind i virksomheden til 2.95 mio. kr. Hun bliver efter en benoperation i 2010 (mens hun er privat ejet af A og før hun sælges til virksomheden) skånsomt trænet i både 2012 og 2013. I januar 2013 udtaler travtræner, at det først senere vil vise sig, om benene holder. Hest-1 løber sit sidste løb i 2013, og overgår herefter som følhoppe.

2014 Hest-5, løbshest, er død i året

2015 Hest-2, løbshest, er død i året

2017 Hest-3 konstateres dopet efter behandling af skade.
En potentiel løbshest er aflivet som følge af skade. Vi er ikke blevet oplyst om, hvilken hest der er tale om.

2018 Føl født i året aflivet i 2019 som følge af […]

2019 Hest-12, føl af Hest-1, får konstateret og bliver opereret for […].

Da vi ikke har modtaget oplysninger om aktiviteten før 2013, kan vi ikke redegøre for, hvordan uheld og skader har påvirket driften før 2013.

Aktiviteten er baseret på levende dyr. For avlsdelen afhænger rentabilitet af kvaliteten de føl, der bliver født. Løbshestene trænes hestene professionelt og deltager i mange konkurrencer for opnå store præmieindtægter. Ligesom for mennesker, der er professionelle sportsudøvere, er der derfor stor risiko for skader for disse heste.

Ovenstående sammenholdt med dyrlægens udtalelse om, at alene 70% af alle ifolinger resulterer i levedygtige føl, må det anerkendes, at disse skader og uheld er et vilkår ved at drive denne form for virksomhed, og skal medtages i en rentabilitetsvurdering. Det har skønsmanden ikke gjort.
Skønsmanden har tilsvarende ikke taget højde for det årlige værditab på avlshoppen Hest-1, ligesom han ikke har taget stilling til den af virksomhedens opgjorte værdiansættelse af hestene og dermed de værdireguleringer, der har indflydelse størrelsen af årets resultat.

A har i sin personlige registrerede virksomhed købt Hest-1 af hans private uregistrerede hobbyvirksomhed for 3.2 mio. kr. Ved avlsperiodens begyndelse er hoppen ansat til en værdi af 2,9 mio. Den årlige værdi nedskrivning af Hest-1, som A i øvrigt selv har påpeget overfor skattemyndighederne, mener vi derfor også skal indgå i rentabilitetsvurderingen.

Vi bemærker i øvrigt:
- Allerede fra 2011 foreligger fakta omkring rentabilitet og aktivitet, herunder også tilpasning af aktivitet, som skal indgå i en vurdering af, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.
- Skønsmanden har ikke taget stilling til, hvad en periode er, i forbindelse med Hest-1s virke som følhoppe. Han tager ikke særskilt stilling til, om avlsaktiviteten kan bidrage til et rentabelt resultat i virksomheden. Det ville kræve, at han tog stilling til, hvor stor en indtægt den særskilte aktivitet vil kunne indbringe, herunder
· Hvor mange føl forventer man, at Hest-1 kan avle og kan alle føl forventes at leve længe nok til at blive solgt/blive født ? (Jævnfør ovenfor, vil alene 70% af alle ifolinger resulterer i salgsbare føl.)
· Hvilken værdi Hest-1 har, når hun er hun ikke mere kan bruges som avlshoppe.
· Vil indtjening ved salg af føl kunne dække virksomhedens udgift til køb af hoppen og de årlige omkostninger ved aktiviteten?
· Hvilken værdi vurderer han at føllene kan sælges for, herunder om alle føl være lige meget værd, og om alle føl forventes at kunne sælges som topklasse føl, som det først solgte føl
· Hvad er den gennemsnitlige salgspris for et lovende føl, ved enten auktion eller privat salg.
· Hvor store samlede udgifter er der i forbindelse med avl af et føl, eventuel ved avl af embrioføl.
- Hest-12, født i 2020, er i efteråret 2020 forsøgt solgt til 375.000 kr. Føllet er ikke solgt til prisen, derfor føllet på dette tidspunkt formentlig været udbudt til for høj en pris. Samtidig har virksomheden haft udgifter til […]-operation på føllet, hvilket også forhøjer de omkostninger, der løber på før salg af føllet og dermed rentabiliteten af avlsaktiviteten.
Vi er enig i, at H1 i hele perioden, også før 2011, har haft toppræsentations-heste, og at nogle af hestene har indløbet store summer både til hobbyvirksomheden og til den registrerede virksomhed. H1 må kunne anses for at have ejet nogle af Danmarks bedste og mest talentfulde travheste.

Uanset dette, så har virksomheden, som har været etableret før 2011, indtil dato ikke kunnet præstere gennemsnitlig rentabilitet, eller et gennemsnitligt resultat på 0 kr. eller derover. På baggrund af de fremlagte oplysninger og fakta, mener vi heller ikke, at der er udsigt til dette fremadrettet."

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat påstand om, at stutteri og avl af væddeløbsheste skal anerkendes som erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014-2016.

Klageren har gjort følgende anbringender gældende til støtte herfor:

"Anbringender:
Indledningsvis skal jeg redegøre for, at As virksomhed efter den generelle praksis opfylder de kriterier, der skal fører til, at hans virksomhed også i skattemæssig forstand er erhvervsmæssig i årene 2014, 2015 og 2016.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er som udgangspunkt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med hensigt til at opnå et overskud. Det er en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, samt at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang.

Det er ved vurderingen helt uden betydning, om den skattepligtige har indkomst som lønmodtager ved siden af sin virksomhed. A er i øvrigt administrerende direktør i egen virksomhed.

Som sådan findes der i dansk lovgivning ikke en egentlig definition på, hvad en erhvervsmæssig virksomhed er. I statsskattelovens § 4 nævnes eksempler på, hvad der er omfattet af begrebet erhvervsmæssig virksomhed, men denne er langt fra udtømmende. Afgrænsningen bygger som bekendt primært på praksis, som den nu har udviklet sig.

Når man generelt skal foretage en vurdering af om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, skal der foretages en samlet konkret vurdering af den pågældende virksomhed. Dermed kommer det helt an på omstændighederne i den konkrete sag ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssig. Der skal således foretages et konkret skøn over virksomhedens forhold.

Dette vil dog kun være relevant i det tilfælde, at virksomheden ikke er rentabel, idet en rentabel virksomhed som udgangspunkt anerkendes som værende erhvervsmæssig. Derimod vil det under tiden give anledning til nærmere undersøgelse, når der er tale om en underskudssituation, idet erhvervsmæssige- og ikke-erhvervsmæssige virksomheder ikke behandles på samme måde, når der er tale om en underskudssituation.

Derfor er det væsentligt at bemærke, at As virksomhed i 2017 og 2018 gav og vil give et overskud.

I Den Juridiske Vejledning fremgår blandt andet nogle af de kriterier, der i praksis lægges til grund, når man skal generelt skal vurdere, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig. Det der efter fast praksis skal tillægges betydning er:

(…)
Som bilag 3 vedlægges regnskaber samt bilag til belysning af drift og økonomi

De virksomheder, der anses for erhvervsmæssig virksomhed, er virksomheder, der drives med den hensigt at opnå et overskud. Erhvervsmæssig virksomhed beskrives som sædvanligvis efter praksis som værende indrettet med systematisk indtægtserhvervelse som det afgørende formål. Således skal det være ønsket om at generere overskud, der driver virksomheden. Dermed er spørgsmålet om rentabilitet af betydning.

En erhvervsmæssig virksomhed kan efter fast praksis godt give underskud i nogle år, men fortsætter virksomheden med at være underskudsgivende, uden at dennes drift omlægges eller lukkes, vil man efter praksis efter en 5-13-årig periode formode, at der må ligge personlige interesser til grund, idet der ikke vil være andre grunde til at drive en underskudsgivende virksomhed videre. Denne formodning kan i sagens natur afkræftes, såfremt der er opstået ekstraordinære forhold.

Giver virksomheden underskud, men der er udsigt til, at virksomheden vil skabe overskud, anses denne efter fast praksis for erhvervsmæssig.

Sammenfattende skal det under denne sag derfor vurderes, om der i relation til H1 foreligger en udøvelse af en professionel og systematisk virksomhed af økonomisk karakter, og hvor formålet med virksomheden er at opnå et overskud, ligesom virksomheden skal drives for egen regning og risiko. Dette sker ved at påvise, at A ved tilrettelæggelse og drift af virksomheden opfylder samtlige de kriterier, der efter fast praksis skal lægges vægt på. Foruden de i sagen fremlagte bilag vil et syn- og skøn konkret teknisk/fagligt kunne belyse virksomhedens erhvervsmæssighed.

Endvidere opfylder As virksomhed de særlige kriterier, der er opremset i den særlige praksis, der netop giver virksomheder som H1 et retskrav på at blive anset som erhvervsmæssig, jf. det nedenfor omtalte Styresignal.

I 2011 blev der udsat et styresignal fra SKAT angående den skatte- og momsmæssige behandling af væddeløbsheste og stutterier. Af dette Styresignal fremgår, at de generelle retningslinjer, der er oplistet i Den Juridiske Vejledning, også gælder for denne type virksomhed ved vurderingen af om virksomheden er erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig.

Baggrunden for styresignalet var dog primært, at de overordnede skattemyndigheder var blevet gjort bekendt med, at der hos skattemyndighederne havde været tilbageholdende med at anse denne type virksomhed for erhvervsmæssig, idet de lokale skattemyndigheder ofte fandt, at disse virksomheder blev drevet af "personlige interesser". Styresignalet blev udsendt for at redegøre for, hvordan vurderingen af virksomheden skal foretages og for at tilskrive, at der ikke efter Styresignalets offentliggørelse er grundlag for en særlig tilbageholdende praksis på dette område.

I styresignalet er der oplistet en række betingelser for, at virksomhed med væddeløbsheste og stutterier kan anses for erhvervsmæssig. Blandt betingelserne bliver der omtalt, at virksomheden skal være drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt, hvilket kendes fra den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.

Desuden fremgår, at etableringsfasen for denne type af virksomhed typisk er 5-7 år, og derefter skal virksomheden være overskudsgivende. Det fremgår videre at antallet af heste ikke i sig selv er afgørende for, om der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Der er desuden med Styresignalet sket en praksisændring, idet man tidligere skulle anse væddeløbsheste og stutteri som værende to virksomheder, hvorimod der nu skal foretages en konkret vurdering af, om de to driftsaktiviteter kan anses som værende en samlet virksomhed.
For at en virksomhed kan statueres som erhvervsmæssig, skal det således tillægges betydning, om virksomheden er rentabel. At virksomheden er rentabel, udelukker dog ikke nødvendigvis den situation, hvor en virksomhed giver underskud gennem en årrække, blot der er udsigt til, at virksomheden vil blive rentabel. Dette vil ofte være tilfældet i opstartssituationer.

Når man skal vurdere rentabiliteten af en virksomhed, vil der være tre krav, som man vil skulle forholde sig til:

· At virksomheden gennem den primære drift skal udvise et overskud.
· At der skal være tale om at virksomheden giver en rimelig forrentning af den investerede kapital. Dette gælder også en eventuel fremmedkapital.
· Såfremt der ydes en arbejdsindsats i virksomheden, skal der være tale om en rimelig løn til den selvstændig erhvervsdrivende (driftsherreløn) - dette er ikke relevant i denne sag, idet A ikke selv arbejder i virksomheden.

Ved vurderingen af virksomhedens rentabilitet, er det virksomhedens primære drift, som man skal fokusere på.

Det er tilstrækkeligt, at virksomhedens overskud er 0, til at den efter praksis kan betegnes som rentabel.

Endvidere fremgår det, at virksomheden skal give en rimelig forrentning af den investerede kapital. Det er uafklaret, hvor stor en rimelig forrentning er, og hvad der gør forrentningen rimelig. Udsigten til hvorvidt en virksomhed er i stand til at give overskud, er derfor et vigtigt parameter, når man skal vurdere en virksomheds rentabilitet.

På landbrugsområdet lægges der efter fast praksis ligeledes vægt på udsigten til overskud, når man vurderer, om en landbrugsvirksomhed er erhvervsmæssig. Denne særlige ligningspraksis bygger blandt andet på TfS 1994,364 H samt TfS 1994,583 DEP, ligesom også den efterfølgende dom SKM2004.455.HR er af særlig afgørende betydning. At landbrugsvirksomheder vurderes efter en særlig ligningspraksis betyder, at der kigges på nogle bestemte kriterier, når man skal vurdere, om et landbrug er erhvervsmæssig eller ej.

Tidligere anså man væddeløbsheste og stutterivirksomhed som to forskellige driftsaktiviteter og dermed skulle der foretages en opdeling af disse, når man vurderede, om der var tale om erhvervsmæssig virksomhed. Efterfølgende er der sket en praksisændring, og i styresignalet SKM2011.282.SKAT uddyber skattemyndigheden, at der skal foretages en konkret vurdering af, om væddeløbsheste og stutteri skal anses for en samlet virksomhed eller to forskellige virksomheder. Af styresignalet fremgår desuden nogle forhold, der kan tale for, at der er tale om en samlet driftsaktivitet, og at driftsaktiviteterne dermed skal anses for en samlet virksomhed. Disse forhold er:

· Om der er heste, der overgår fra stutterivirksomheden til væddeløbsstalden inden et efterfølgende videresalg.
· Om der er hopper, der overgår fra stutterivirksomheden til væddeløbsstalden for efterfølgende at tilgå til stutteriet med avl for øje efter endt væddeløbskarriere.
· Om der sker opkøb af hopper til væddeløbsstald med henblik på efterfølgende at overgå til stutterivirksomheden.
· Om der foretages fælles indkøb mv. til både væddeløbsstalden og stutterivirksomheden.
· Om der er fælles administration og regnskabsføring mellem disse.
· Om der foretages saldoafskrivninger under et.

Er nogen af disse forhold til stede, skal de pågældende driftsaktiviteter anses som værende en samlet virksomhed, idet de er så nært tilknyttede, at de ikke ville være naturligt at skille dem ad.

I indkomståret 2017 er realiseret et overskud på 30.685 kr. for indkomståret 2018, budgetteret med et overskud på 81.500 kr., bilag 4.

I vurderingen af en virksomheds erhvervsmæssige karakter tillægges det endvidere i almindelighed en vis vægt, om indehaveren har haft til hensigt, at driften skulle være erhvervsmæssig, jf. U1978.614 H.

SKAT gør i sin afgørelse af 3. juli 2018 gældende, at As drift af stutteri samt avl af væddeløbsheste gennem selskabet H1, ikke opfylder de generelle principper for erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT argumenterer for, at As engagement i H1 sker med henblik på at fremme hans personlige interesse for travsport og spil. Endvidere mener SKAT ikke, at A har sandsynliggjort, at virksomheden H1 vil være overskudsgivende. SKAT vurderer på den baggrund, at virksomheden H1 skal betragtes som hobbyvirksomhed.

Udgangspunktet for tilblivelsen af "Styresignalet for væddeløbssporten" blev taget i 2010. Det politiske ønske var at skabe vækst indenfor dansk travhesteavl og travvæddeløbsheste, fordi hestesporten, herunder travsporten, er så stor i Danmark, og den økonomi som den kaster af sig, er vigtig for samfundsøkonomien i Danmark. Travsporten beskæftiger ca. 3.000 personer hver dag. Alene As travinvesteringer holder 2 årsværk i gang hver dag.

Formålet med Styresignalet var at sikre at ligningsmyndigheden foretog en individuel vurdering af virksomheder som H1 og ikke satte "skøn under regel".

A startede H1 pr. 1.1.2013 ud fra ønsket om at investere i travavl af meget høj kvalitet. Dette havde A ikke gjort tidligere og havde først mulighed for at gøre det pr. 1.1.2013, fordi A først på dette tidspunkt opfyldte samtlige Styresignalets betingelser. Hestene var ikke tidligere registreret under DTC, som er en forudsætning for, at man kan opnå retskrev efter Styresignalet.

SKAT anfører i afgørelsen, at det ikke er sandsynligt at kunne avle kvalitetsheste med det i budgettet anførte pris for hingsten (sæden). Dette er ikke korrekt.

SKAT bemærker på side 35, at: " H1 sker for at fremme dennes personlige interesse for travsport og spil". Der er intet grundlag for en sådan antagelse.

At spille på travheste har intet med at investere i stutterivirksomhed at gøre. Stutterivirksomhed er for A en investering. Det er hovedårsagen til, at H1 blev etableret.

A har iøvrigt investeret i flere forskellige typer af virksomheder. Dette for at sørge for en fornuftig risikospredning af investeringerne. Da A som tidligere oplyst bor i en lejlighed [i hovedstadsområdet] og investerer i hestene via professionelle trænere og stort set ikke er i berøring med travhestene i dagligdagen, er det afkræftet, at investeringerne er drevet af personlige interesser.

Sammenfattende gøres det gældende, at H1 opfylder samtlige krav i Styresignalet, herunder også de generelle krav, og derfor ubetinget er en erhvervsvirksomhed i skattemæssig henseende.

Opmærksomheden henledes på, at baggrunden for udstedelse af Styresignalet er, at der i forbindelse med ligningen har været udvist unødig tilbageholdenhed med at anse stutterier og væddeløbsstalde som erhvervsmæssige i skattemæssig henseende. Dette betyder, at det er Skattemyndighederne der skal løfte bevisbyrden for at virksomheden ikke skulle være erhvervsmæssig. Under alle omstændigheder opstiller Styresignalet en formodning for, at virksomheden er erhvervsmæssig såfremt en skatteyder møder de oplistede betingelser. Det gør As virksomhed:

· A har overholdt samtlige anvisninger m.m. fra DTC, som er travsportens brancheorganisation
· Den anførte periode omfatter indkomstårene 2014 - 2016, og her har H1 haft overskud i ét år (2014), og underskud i 2 år (2015 - 2016), og der er herefter opnået overskud væsentlig tidligere end Styresignalets anvisninger om en periode på 5 - 7 år.
· Dertil kommer, at resultaterne i 2015 - 2016 er mærket af bl.a. en skade og dopingsager m.m., som er redegjort for i skattemyndighedernes afgørelse bilag 1.
· SKAT anser ikke virksomheden for erhvervsmæssig, da aktiviteten er begrundet i "private interesser for travheste og spil på travheste". Hestene er opstaldet i [en anden del af Danmark], og hverken A eller nogle af hans familiemedlemmer rider, hvorfor det ikke giver mening at tale om en privat interesse.
· Virksomheden på ny giver overskud i 2017, og at der er budgetteret med overskud i 2018 og 2019."

Klageren har den 4. september 2020 suppleret med følgende bemærkninger til klagepunktet:

"Supplerende bemærkninger:
Af syn- og skønsmandens besvarelse af både mine og Skattestyrelsens spørgsmål kan en række forhold udledes, der understøtter at min klients virksomhed drives som en erhvervsmæssig virksomhed.

Det bemærkes, at virksomheden er tilrettelagt teknisk- og fagligt forsvarligt under en for min klients virksomhed sædvanlig driftsform.

Det bemærkes endvidere, at min klients virksomhed efter skønsmandens opfattelse er tilrettelagt, således at denne om få år vil kunne opnå en indtjening på kr. 0,00 eller derover på den primære drift.

Skattemyndigheden har i 2011 udsendt et styresignal SKM2011.282.SKAT, der kort skal knyttes be- mærkninger til.

Vurderingen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand, foretages iht. fast praksis - og som også gengivet i styresignalet - ud fra en samlet vurdering, hvori alle relevante forhold inddrages.

Det gælder generelt, at erhvervsmæssig virksomhed er indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Herved adskiller erhvervsmæssig virksomhed sig fra hobbyvirksomhed, der er udslag af en personlig interesse.

De generelle principper for, hvornår en virksomhed er erhvervsmæssig eller har karakter af hobby, gælder også for stutterier og væddeløbsstalde. Skatteministeriet blev for ca. 10 år siden opmærksom på, at der inden for disse områder har været udvist unødig tilbageholdenhed fra Skattemyndighedernes side med at anse virksomheder for erhvervsmæssige, og Skatteministeriet besluttede derfor at udsende et styresignal, hvori det beskrives, hvorledes vurderingen skal foretages.

Det har bl.a. følgende betydning, at en virksomhed anses for erhvervsmæssig:

• Avancen ved salg af en hest er kun skattepligtig, hvis hesten har indgået i en erhvervsmæssig virksomhed, eller hvis hesten er købt med henblik på videresalg med fortjeneste.
• Underskud ved en aktivitet kan kun fradrages ved indkomstopgørelsen og evt. fremføres til modregning i senere års overskud, hvis der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.
• Der kan kun afskrives efter afskrivningsloven på aktiver, der indgår i en erhvervsvirksomhed.
• Virksomhedsskatteloven kan kun anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende.
• Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af indkomst fra en erhvervsvirksomhed, men ikke fra en hobbyvirksomhed.

Det er en forudsætning for, at en virksomhed med væddeløbsheste kan anses for erhvervsmæssig, at hestene er registreret i Dansk Travsports Centralforbunds database eller Dansk Galops database- www.trav.dk. Dette gør sig gældende for min klients heste.

Hold af væddeløbsheste anses for erhvervsmæssig, hvis virksomheden efter en teknisk-faglig vurdering kan anses for professionelt drevet og efter udløbet af etableringsfasen, der typisk er på 5-7 år, er overskudsgivende (rentabel) eller i hvert fald på længere sigt kan forventes at blive overskudsgivende. Syns- og skønsmanden bekræfter dette ved besvarelse af spørgsmål i denne sag.

Ved vurderingen af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, skal der således lægges vægt på, om hestene trænes af en professionel træner med A-licens, og om der benyttes kusk/jockey med professionel licens, jf. sagens bilag 7.

Antallet af heste er ikke i sig selv afgørende for, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig.

Den skattemæssige vurdering af, om et stutteri kan anses for erhvervsmæssigt drevet, foretages efter de samme retningslinjer, der gælder for hold af væddeløbsheste. Der lægges således vægt på, om virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift, og om virksomheden er overskudsgivende eller har mulighed for at opnå et overskud inden for en årrække. Dette er tilfældet, jf. ovenfor samt syns- og skønsrapporten.

Se endvidere den af min klients statsautoriserede revisor, [navn udeladt], udarbejdede vurdering af rentabilitet med tilhørende beregning, bilag 8. Redegørelsen viser blandt andet, hvorledes virksomheden har forrentet den samlede investerede kapital.

***

Min klient har godtgjort, at aktiviteterne udgør en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Ud fra en konkret vurdering må min klients hesteaktiviteter anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2014-2016, herunder efter et konkret skøn med udgangspunkt i skønserklæringen og praksis på området."

Repræsentanten har den 22. marts 2022 indsendt følgende bemærkninger:

"Skatteankestyrelsen er i sit "forslag til afgørelse" af 7. februar 2022 kommet frem til at min klients virksomhed ikke var en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014-16.

Dette er jeg ikke enig i. Virksomheden er erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Der har i sagen været afholdt et syn og skøn. Skønsmanden har vurderet at min klient H1 inden for nogle få år kan opnå en indtjening på 0 kr. eller derover på den primære drift. Dette er jf. en lang fast praksis et afgørende moment når det skal vurderes om en virksomhed er erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Når det tages i betragtning, at skattemyndighederne har været part i det afholdte syn og skøn, har stillet spørgsmål til skønsmanden og undladt at stille supplerende spørgsmål er det overraskende at Styrelsen finder at der skulle være grundlag for at se bort fra det afholdte skønsforretnings klare vurderinger, der er foretaget af fagfolk med reelt indsigt i branchen.

Jeg henholder mig til mine bemærkninger af 4. september 2020. Endvidere skal jeg gøre opmærksom på følgende:

Et syn og skøn er et meget stærkt bevismiddel. Såvel skattemyndighederne som domstolene lægger derfor som alt overvejende hovedregel et afholdt syn og skøn og skønsmandens konklusioner til grund for sagens afgørelse. Dette bør også ske ved afgørelsen af denne sag, hvor der endvidere ikke er på vist væsentlige fejl eller mangler i tilvejebringelsen eller i skønsrapportens forudsætninger. Skattestyrelsens har da ej heller stillet supplerende spørgsmål efter fremkomsten af skønsrapporten hvilket ville have være relevant såfremt man fandt at faktum ikke var tilstrækkeligt belyst og så meget desto mere såfremt myndighederne måtte mene at der var faktuelle fejl.

Da der således ikke er fremkommet tungtvejende oplysninger om fejl eller andet, der rokker ved syns- og skønserklæringen, skal denne lægges til grund ved sagens afgørelse. Den faglige vurdering, der er fremkommet ligger indenfor skønsmandens kompetenceområde og alt andet lige udenfor de kompetencer, der sædvanligvis findes hos skattemyndighederne. Dette er hele ideen med at alle har været enige om at afholde et syn og skøn i denne sag og tilføre sagen de fornødne kompetencer.

Det gøres således gældende, at der ikke er et grundlag for at Landsskatten skal sætte sit eget skøn i stedet for skønsmandendens."

Retsmøde
Klagerens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende, at klageren drev erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2014-2016.

Repræsentanten påpegede, at der havde været afholdt syn og skøn i sagen med fuld omkostningsgodtgørelse. Repræsentanten gjorde gældende, at dette måtte anses som udtryk for, at Landsskatteretten mente, at afholdelse af syn og skøn var af betydning for sagen. Derfor måtte Landsskatteretten nødvendigvis også tillægge det betydelig vægt, at skønsmanden kom frem til, at klagerens virksomhed var drevet teknisk fagligt forsvarligt. Repræsentanten mente endvidere, at såfremt Skattestyrelsen havde anset det for relevant at foretage en opgørelse af hestenes værdier, så burde Skattestyrelsen have stillet spørgsmål til skønsmanden herom. Dette følger af skattemyndighedernes pligt til oplysning af sagen.

Adspurgt om virksomhedens resultatet for 2020 og efterfølgende indkomstår oplyste repræsentanten, at dette var relevante oplysninger, som han dog ikke var i besiddelse af.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at afgørelsen blev stadfæstet og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser. Om resultaterne for de efterfølgende år kunne Skattestyrelsen oplyse, at det var Skattestyrelsens opfattelse, at to heste efterfølgende ikke længere var aktive løbsheste.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om klagerens stutteri og væddeløbsaktivitet kan anses for erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig henseende i indkomstårene 2014-2016.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter. Ved Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR fandt Højesteret, at sagsøgerens landbrugsvirksomhed selv efter en længere årrække ikke kunne blive overskudsgivende, og dermed kunne landbrugsvirksomheden ikke anses for erhvervsmæssig. For virksomheder omfattet af praksis for deltidslandbrug er der således, modsat andre virksomheder, ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Stutterier og hold af væddeløbsheste anses for omfattet af den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug.

Af SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT fremgår, at det ikke i sig selv er afgørende for om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, at væddeløbshestene er opstaldet i en større stald, hvor der også står andre væddeløbsheste, men hvis det muliggør en mere rationel drift, vil det tale for at anse virksomheden for erhvervsmæssig. Dette skal således indgå i den samlede bedømmelse af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig. Samme forhold er ikke nævnt for stutterier i styresignalet. Klagerens virksomhed anses for én samlet aktivitet, særligt henset til at heste der avles anvendes i virksomheden som løbsheste.

Ved afklaringen af, om en aktivitet kan anses for erhvervsmæssig virksomhed, foretages en konkret vurdering, hvor særlig rentabilitet og intensitet har betydning. Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i Viborgs dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I punkt 2 i SKATs styresignal i SKM2011.282.SKAT anføres det, at for virksomheder med væddeløbsheste er etableringsfasen typisk 5-7 år. Dette betyder dog ikke, at en virksomhed altid anses for erhvervsmæssig i etableringsfasen. Det fremgår således af Vestre Landsrets dom af 29. maj 2013, offentliggjort i SKM2013.524.VLR, at fradrag for underskud kan nægtes fratrukket også i etableringsfasen.

Klageren oplyser, at han fra 2013 anser sin virksomhed for erhvervsmæssig. Klageren har også for de foregående indkomstår haft aktiviteter med travheste. Landsskatteretten anerkender, at en virksomhed kan skifte karakter fra ikke-erhvervsmæssig til erhvervsmæssig og omvendt. Der skal foretages en konkret vurdering af, om en aktivitet er erhvervsmæssig eller ej. Der skal ligeledes foretages en konkret vurdering af, hvornår den erhvervsmæssige virksomhedsdrift kan anses for fuldt etableret. Klageren havde inden indkomståret 2013 indgående kendskab til branchen og ejede heste, som af klageren tidligere er anvendt i en ifølge klagerens oplysning ikke erhvervsmæssig aktivitet. Disse indgår også fra 2013 i virksomheden. Det fremgår ligeledes af præmieoversigten og regnskaberne, at klagerens indtjening primært har været fra samme travhest og ikke avl både før og efter 2013.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at etableringsfasen i klagerens tilfælde har været kortere end den i styresignalet omtalte typiske etableringsperiode. Uanset om virksomheden i de påklagede indkomstår måtte have været i en etableringsfase eller ej, skal der foretages en vurdering af, om virksomheden havde udsigt til at opnå et resultat på 0 kr. eller derover inden for en længere periode.

Skønsmanden har i svar på spørgsmål 5 blandt andet anført, at der i perioden har været en gennemsnitlig besætningsværdi på godt 3,3 mio. kr., og at der næppe på kort sigt kan være tale om forrentning af den investerede kapital og ej heller om aflønning af driftsherres arbejdsindsats. Ved svar på spørgsmål 6 vurderer skønsmanden værdien af føllet Hest-6 til 350.000 - 400.000 kr. med baggrund i linjen og moders resultater. Føllet er solgt på auktion til 308.000 kr. i 2017. Skønsmanden har ikke vurderet værdien af de øvrige heste.

Ved svar på spørgsmål 1D har skønsmanden med forbehold for uheld og skader og under forudsætning af, at Hest-1 stadig kan fungere som følhoppe i en periode, og at "Hest-6" fortsætter sin lovende løbskarriere, vurderet, at virksomheden indenfor få år kan opnå en indtjening på 0 kr. eller derover på den primære drift. Skønsmanden har fortsat ikke vurderet værdien af de øvrige heste.

Da værdireguleringerne af hestene indgår, som et væsentligt element ved opgørelserne af virksomhedens resultater, og da skønsmanden ikke har taget konkret stilling til værdiansættelsen af hestene, finder Landsskatteretten, at der ikke kan lægges afgørende vægt på skønsmandens konklusioner.

Klageren havde i de tre påklagede indkomstår en indtægtsgivende løbshest Hest-2. I de efterfølgende år har klageren ligeledes en løbshest. Den tidligere mest vindende løbshest Hest-1 overgik til avl i 2014, hvorved indtjeningen faldt med 40 % i 2014 i forhold til 2013. Det fremgår af sagens oplysninger, at Hest-2 i indkomståret 2015 indtjente ca. 170.000 kr., før den afgik ved døden. I 2016 indtjente klageren ca. 15.000 kr. ved travaktiviteten ved hesten Hest-3, hvilket svarer til ca. 8 % af travindtjeningen i 2015 og 5 % af travindtjeningen i 2014. I 2017 var indtjeningen ca. 56.000 kr. og i 2018 263.671 kr. I de påklagede indkomstår og årene efter var klagerens primære indtjening fra travheste. I perioden 2013-2019, dvs. 7 år, solgte klageren 1 hest til ca. 300.000 kr. Ses der isoleret på indtjeningen fra trav og avl sat i forhold til klagerens driftsudgifter, gav disse aktiviteter underskud i indkomstårene 2013-2019 undtagen i 2013 og 2014, hvor Hest-1 fortsat var i løb.

Landsskatteretten bemærker, at årsagen til de faldende underskud fra 2017-2019, samt det ene år med overskud, skal findes i opskrivning af heste og tilbageholdenhed med nedskrivning på klagerens avlshest.

Der findes ingen objektive opgørelser af hestenes værdier. Skønsmanden har i syns- og skønsrapporten ikke forholdt sig til klagerens opgørelse af hestenes værdier, herunder om den mest værdifulde hest, som klageren har værdiansat til 3,2 mio. kr. ved overgangen til erhvervsmæssig virksomhed, reelt havde denne værdi, og om værdien i de efterfølgende år faldt til det niveau, som klageren har anvendt, en forringelse på 50.000 kr. fra 2014-2016, eller om overgangen til avl og den løbende ifoling ville medføre en anden værdiansættelse, end da hesten var travhest.

For stutteridelen gør det sig gældende, at klageren har en avlshest. Det fremgår af SKATs bemærkninger til syns- og skønsrapporten, at alene 70 % af alle ifolinger resulterer i levedygtige føl, og i det konkrete tilfælde har klageren i perioden 2013-2021 avlet fire føl på Hest-1. Et af disse blev aflivet i 2019. Levedygtigheden for klagerens hesteopdræt er således på 75 %. Dette ses ligeledes ikke afspejlet i skønsmandens overvejelser og begrundelse for vurderingen.

Klageren har i den påklagede periode fra 2014-2016 haft et overskud på 30.062 kr. i det første år samt underskud i de to efterfølgende år på henholdsvis 282.427 kr. og 346.415 kr. Der er for indkomståret 2014 ikke indregnet værdiregulering af heste i resultatet på trods af, at der i regnskabsnoten er en opskrivning af værdien af heste ved udgangen af året. Overskuddet skulle rettelig være 189.061 kr. I de følgende 3 indkomstår har klageren fortsat underskud på henholdsvis 315 kr., 203.027 kr. og 405.734 kr. før værdireguleringer af heste. De af Landsskatteretten opgjorte resultater af klagerens virksomhed adskiller sig fra de af klageren opgjorte resultater i virksomheden. Dette skyldes, at klageren har udeholdt administrative udgifter og salgsomkostninger i bruttoresultatet. Landsskatteretten har medtaget disse omkostninger i regnskabsopstillingerne, da klageren ikke har andre aktiviteter end stutteri og hesteløb. Omkostningerne til administration og salg må nødvendigvis være relateret til disse aktiviteter.

Det fremgår af sagens oplysninger, at omsætningen er faldende i den påklagede periode, og omsætningen i årene efter ligger i spændet mellem ca. 16.000 kr. til 263.000 kr. med en faldende udvikling. Driftsudgifterne er i perioden fra 2014 til 2019 mellem 250.000 kr. og 530.000 kr. med mere end en fordobling i driftsudgifterne. Landsskatteretten finder, at udviklingen på den primære aktivitet og driftsudgifterne isoleret set ikke kan støtte en udvikling hen mod et driftsresultat på 0 kr. eller derover.

Landsskatteretten finder endvidere, at den foretagne værdiregulering for hestenes værdi ikke har støtte i klagerens resultater i form af stigende præmieindtægter eller øget salgspriser på føl. Landsskatteretten finder endelig, at der er betydelig usikkerhed om hestenes værdiansættelser, da objektiv dokumentation herfor ikke foreligger.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at det ikke er sandsynliggjort, at virksomheden ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår havde udsigt til inden for en årrække at opnå et resultat på 0 kr. eller derover.

Landsskatteretten finder derfor, at klagerens stutteri- og løbsvirksomhed ikke var erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår 2014-2016.