Dokumentets metadata

Anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige

Gældsstyrelsen havde afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse med henvisning til, at klageren havde undladt at afdrage på sin offentlige gæld, selvom han havde haft mulighed herfor efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4. Gældsstyrelsen havde lagt vægt på, at klageren havde nedbragt sin private gæld og dermed begunstiget private kreditorer, idet det samtidig var Gældsstyrelsens opfattelse, at klageren ikke frivilligt havde nedbragt sin offentlige gæld, idet der alene var foretaget afdrag ved modregning og lønindeholdelse. Landsskatteretten ændrede Gældsstyrelsens afgørelse, idet Landsskatteretten lagde vægt på, at bestemmelsens ordlyd ikke skelner mellem offentlig og privat gæld eller frivillige afdrag og afdrag ved tvangsinddrivelse. Landsskatteretten lagde endvidere vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at klageren i øvrigt havde haft en sådan rimelig indtægt, der kunne være anvendt som afdrag på offentlig gæld, som klageren havde brugt til sig selv eller til sine nærmeste.

Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren er født i 19xx og bor på adressen Adresse Y1 i By Y1.

Klager er ansat som […].

Klagerens gæld til det offentlige blev i den påklagede afgørelse opgjort til 1.220.234,44 kr. og bestod blandt andet af misligholdt FM-krav, uberettiget modtaget dagpenge, restskat, forskudsvist udlagt underholdsbidrag, opkrævningsrenter- og gebyrer og inddrivelsesrenter.

Ved ansøgning af 24. juni 2021 anmodede klageren om eftergivelse af den offentlige gæld. Af ansøgningen fremgik følgende begrundelse:

"(…)"

"Jeg søger hermed om delvis eftergivelse af min gæld til SKAT. Gælden beløber sig til omkring 1.000.000 kr og er stiftet i forbindelse med et liv i tungt stofmisbrug gennem 25 år fra 1980 - 2004. Jeg har siden 2007, efter endt kortvarig uddannelse, været i beskæftigelse som lønmodtager uden afbrydelse frem til dd. Jeg har ikke haft til hensigt at berige mig selv, ikke bevidst at snyde, men har gennem alle årene befundet mig i en situation, hvor der var tale om ren og skær overlevelse. Et liv i rod, kaos og helt ude på kanten. Der har nu siden 2004 været styr på mit liv, og samtidig er min gæld vokset mig langt over hovedet. Jeg kan ikke engang betale de årlige renter, som jeg kan forstå tilskriver 6.300 kr til min gæld hver måned. Jeg har, udover min lønindtægt, årlige honorarindtægter som musiker. I 2018 på 23.000 - Koda, Gramex, royalties, og også indtægt fra orkestret […] som i 2018 udgjorde ca 20.000 kr. som stammer fra overskud fra koncerter. Disse beløb er meget svingende, fra, som i 2018, at stamme fra turne virksomhed, til året efter at være mere end halveret, da spillestederne ikke kan besøges hvert år. Jeg forestiller mig ikke at kunne afdrage mere end 1000 kr om måneden, hvis jeg stadig skal kunne sørge godt for mine 2 hjemmeboende børn og også kunne være en vis støtte for min udeboende 25 årige og mine to udeboende [stedbørn] på 22 og 26.
Jeg har været far for mine [stedbørn] siden de var henholdsvis 3 og 6 år gamle.

Jeg ønsker endvidere at tilknytte følgende oplysninger til skemaet angående indtægter og udgifter:
3. Befordring: Da det er en ansættelsesbetingelse i mit job som […], at have egen bil, må udgifterne til denne forhåbentlig kunne betragtes som anderkendelsesværdige.
Mine udgifter til bil er som følger:
Vedligehold 5.000,- årligt
Miljøafgift. 7.800,- årligt
Forsikring 3.500,- årligt
I alt: 16.300,- årligt

Herudover kører jeg til og fra arbejde årligt ca 10.000 km
Min bil er fra 1995 og kører på en god dag 9 km på literen
Jeg har selvfølgelig et fradrag i min skat for kørslen og modtager km penge for kørte km vedrørende arbejdsopgaver via lønnen.

10. Andre særlige udgifter: Grundet mine tænders dårlige tilstand - skadevirkninger efter misbruget - har jeg en løbende betaling til tandlæge på 1000,- kr om måneden. Jeg har netop færdigbetalt divtandbroer til 20.000,- kr og medsender en mindre 3000,- kr regning, som skal afvikles inden den næste store 20.000 kroners bro skal laves.

Vedrørende barn 1: Der betales for privatskole - 10. klasse - for ældste hjemmeboende 2000,- kr om måneden. Denne betaling fortsætter gennem de 2 kommende år på samme skoles HF uddannelse.
Vedrørende barn 2: Jeg betaler halvdelen af privatskole. Pt 5. klasse.

Jeg håber på at I vil imødekomme mig med en lempelig aftale, så jeg kan se ind i en fremtid uden gæld."

Af ansøgningen fremgår endvidere følgende budgetoplysninger:

Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har afslået klagerens anmodning om delvis eftergivelse af gæld til det offentlige.
Som begrundelse herfor har Gældsstyrelsen anført følgende:

"(…)

Derfor får du ikke eftergivet gælden
Herunder kan du læse vores begrundelser for, hvorfor vi ikke kan eftergive din gæld.

· Gældsstyrelsen har ikke taget stilling til, hvorvidt du har godtgjort, at du ikke er i stand til og ikke inden for de nærmeste år har udsigt til at kunne opfylde dine gældsforpligtelser. Vi har derfor heller ikke taget stilling til, om en eftergivelse vil føre til en varig forbedring af dine økonomiske forhold, jf. § 13, stk. 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Det skyldes, at Gældsstyrelsen finder, at der er forhold, som efter § 13, stk. 2, der taler imod, at eftergivelse kan finde sted, og at din ansøgning om eftergivelse allerede derfor ikke kan imødekommes.

· Du har ikke afdraget på din gæld, selvom vi vurderer, at du har haft rimelig mulighed for det.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du har nedbragt dine private kreditorer i perioden 2016-2020 med i alt 52.012 kr. Du kan se et oversigtsskema med oplysninger om den registrerede gæld fra din skattemappe pr. 31. december i de nævnte indkomstår:

Vi kan ikke se, at du har nedbragt din offentlige gæld i samme periode. Det er på denne baggrund vores vurdering, at du har undladt at afdrage på din offentlige gæld, og dermed tilsidesat Gældsstyrelsen som kreditor. Det bemærkes, at lønindeholdelse og modregning ikke anses som værende frivillige afdrag på din offentlige gæld.

Det er derudover lagt til grund, at du ifølge gældsoversigten har stiftet offentlig gæld i samme periode, som du har nedbragt dine private kreditorer, hvilket taler yderligere imod en eftergivelse.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke har undladt at afdrage på din offentlige gæld, selv om du har haft rimelig mulighed for det. Det står i § 13, stk. 2, nr. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

· Du har stiftet ny gæld til det offentlige, efter du har søgt om eftergivelse.

Vi har i vores vurdering lagt vægt på, at du har stiftet gæld til en parkeringsafgift den 19. december 2020, hvilket betyder, at du har stiftet gæld efter ansøgningstidspunktet for din ansøgning om eftergivelse.

En af betingelserne for at få eftergivelse er, at du ikke må stifte ny gæld til det offentlige, efter at din eftergivelsessag er indledt. Dette gælder selv helt små låneoptagelser eller restancer. Det står i § 13, stk. 2, nr. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

· Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Vi har i vores vurdering lagt være op dine oplysninger om din fortid med et tungt stofmisbrug og din forklaring om, at du har levet et liv i rod, kaos og helt ude på kanten. Vi har også medtaget din forklaring om, at det ikke har været hensigt at berige dig selv eller snyde bevidst. Du har ifølge din forklaring været i misbrug i perioden fra 1980 til 2004, men har været i beskæftigelse som lønmodtager siden 2007. Gældsstyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at en del af din er stiftet fra 2007 og frem til 2020.

Det er Gældsstyrelsens samlede vurdering på baggrund af gældens stiftelseshistorik og dine nævnte forhold, at der ikke er tal om sociale forhold, der kan begrunde en eftergivelse.

Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede. Det står i § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

(…)"

Gældsstyrelsen har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens remonstrationsudtalelse fremgår blandt andet følgende:

"(…)

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse
Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 19. april 2021.

Afgørelsen om afslag på eftergivelse af 19. april 2021, giver klager afslag på ansøgningen om eftergivelse med nedenstående begrundelser:

· Klager har ikke afdraget på sin gæld, selvom han har haft en rimelig mulighed herfor, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4
· Klager har stiftet ny gæld til det offentlige, efter han har søgt om eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens stk. 2, nr. 6
· Gældsstyrelsen vurderer, at der ikke er sociale eller andre forhold, der gør, at der i øvrigt kan meddeles eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Klager har ikke afdraget på sin gæld, selvom han har haft rimelig mulighed herfor

Gældsstyrelsen har i sin vurdering lagt vægt på, at klager har nedbragt sine private kreditorer i perioden 2016-2020 med i alt 52.012 kr. Nærmere beregning kan findes i afslaget af 19. april.

Gældsstyrelsen kan ikke se, at klager har nedbragt sin offentlige gæld i samme periode. Det er på denne baggrund vores vurdering, at klager har undladt at afdrage på sin offentlige gæld, og dermed tilsidesat Gældsstyrelsen som kreditor.

Der er derudover lagt til grund, at klager har stiftet offentlig gæld i samme periode, som han har nedbragt sine private kreditorer, hvis taler yderligere imod eftergivelse, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 2, nr. 4.

Klager har stiftet ny gæld til det offentlige, efter han har søgt om eftergivelse

Klager har stiftet gæld vedrørende parkeringsafgift d. 19. december 2020, Denne gæld er i mellemtiden blevet betalt af klager. Derfor frafaldes denne nægtelsesgrund.
Sociale/andre forhold
En ansøgning om eftergivelse kan imødekommes, såfremt sociale eller andre forhold taler derfor jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Af forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 (lovforslag nr. 26 af 2. oktober 2019) fremgår det blandt andet følgende om anvendelsesområdet for bestemmelsen:

De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens, og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold, skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.

Det forhold, at skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke er i en stabil økonomisk situation, herunder i relation til tilknytning til arbejdsmarkedet eller i forhold til indtægtsgrundlag, er ikke i sig selv udtryk for et forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Omvendt vil det som foreslået ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælle/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved anvendelsen af begrebet »særlig grad« forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse.

Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være et enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikke-udtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

Et relevant forhold kan være helbredsmæssige forhold, herunder livstruende sygdom, alvorlig fysisk eller psykisk sygdom.

Et andet relevant forhold kan være sociale forhold, herunder forhold, der gør sig gældende for socialt udsatte grupper. Dette omfatter bl.a. hjemløshed, stofmisbrug, alkoholmisbrug, prostitution, fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed. Det er dog ikke en forudsætning for, at sociale forhold kan være relevante, at skyldneren kan kategoriseres som værende socialt udsat.

Et tredje relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

Et fjerde relevant forhold kan være en situation, hvor skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldneren kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Et femte relevant forhold kan være en situation, hvor skattekravet vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet, eller et legat til sanering af gæld.

Et sjette relevant forhold kan være en situation, hvor eftergivelsen i sig selv kan forventes at ville medføre en væsentlig varig forbedring af skyldnerens situation. Et eksempel på en væsentlig varig forbedring er det tilfælde, hvor gælden til det offentlige udgør en betydelig barriere, for at skyldneren kan opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Herudover vil myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold ligeledes kunne være relevante at inddrage i vurderingen. Fælles for disse forhold er, at der er tale om forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at forholdene har en direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdene har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation.

Vurdering
Gældsstyrelsen har i sin vurdering taget oplysningerne om klagers alder, økonomi og sociale baggrund med i betragtning, og vi vurderer, at disse forhold ikke i særlig grad taler for en eftergivelse efter bestemmelsen i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6

Gældsstyrelsen fastholder afgørelsen om afslag på eftergivelse af 19. april 2021."

Gældsstyrelsen har endvidere den 9. september 2021 supplerende udtalt følgende:

"Der spørges til et betalingsevneberegning, som fremgår nedenfor.
Udgiften til bil anerkendes, idet bilen er nødvendig for klagers arbejde.

Gennemsnittet af klagers løn efter skat fra sit primære job er 21.629,22 kr. Derudover kommer årligt funktionstillæg fra Slots- og Kulturstyrelsen på 18.700 kr., samt indkomster fra Gramex og Koda på hhv. 2.518,49 kr. og 14.773,69 kr. i løbet af de første otte måneder af 2021. Indtægter fra Gramex og Koda har svingende karakter og angives som B-indkomst. Klager fastsætter selv sin månedlige indkomst til 23.500 kr. efter skat. Henset til oplysninger om klagers indkomst i månederne januar-august 2021 - som er vedhæftet denne mail - virker denne angivelse retvisende. Derfor er indkomsten efter skat sat til 23.500 kr.

Det ses, at klager angiver udgifter til samvær med børn på 2500 kr. Klager har et hjemmeboende voksent barn og et barn under 18, der bor hos sin mor. Herudover har klager et udeboende voksent [barn] og to udeboende voksne sted[børn]. For at der i budgettet skal kunne afsættes penge til samvær med børn, skal der være tale om børn, der delvist ikke bor hjemme hos klager, og der skal være tale om børn under 18. Der kan efter konkrete omstændigheder indrømmes samvær med børn, der bor hos den anden forælder. Samværsudgifter anerkendes, hvis der er tale om store udgifter til transport for barnet. I nærværende sag bor både barnets mor og far i By Y1, så der kan ikke være mange udgifter til transport af barnet fra far til mor. De anførte udgifter til samvær med børn for 2500 kr. kan altså ikke anerkendes.

Der betales privatskole for klagers ældste hjemmeboende [barn] med 2.000 kr. månedligt. Barnet, der nu er 18 år, er voksent og udgår derfor af husstanden hvad angår indtægter eller udgifter. Derfor kan udgiften til privatskole ikke medtages. Dernæst betales der til tandlæge. Klager forklarer, at han har et dårligt tandsæt grundet misbrugsproblemer fra før i tiden. En tandlægebehandling indgår under udgifter til særlige behov, efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 24. Udgiften på 1000 kr. pr. måned anerkendes derfor.

I forhold til børneregnskaber er det ikke længere relevant for det barn, der nu er blevet 18 år. Tilbage står det andet barn med cpr. […]. Med barnet følger en børnefamilieydelse på 961 kr. samt et rådighedsbeløb på 3.360 kr. Der opstår et underskud i børneregnskabet på 2.399 kr., som overføres til udgiftssiden. Beløbet overføres med halvdelen pga. den delte forældremyndighed. Beregningen er som følger:

Klager har en betalingsevne på 3.350 kr. om måneden. I den nuværende situation er klagers økonomi varigt dårligt, og den vil blive varigt bedre af at få en eftergivelse. Betingelsen i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1 er opfyldt."

Herudover har Gældsstyrelsen den 18. november 2021 supplerende udtalt følgende:

"Der spørges til en opgørelse over lønindeholdelser og modregninger fra 2016 til afgørelsestidspunktet. I det følgende findes indbetalinger til vores system DMI.

[tabel udeladt]

Det ses, at klager har været under lønindeholdelse fra august 2013 til august 2015, hvor der blev stoppet for lønindeholdelser.
For personskatter ses det, at der er modregnet i overskydende skat d. 22.06.2017 med 2.608 kr. og d. 31.01.2018 med 869 kr.
Der har været indbetalt Børne- og ungeydelse til Gældsstyrelsen med formål at modregne til daginstitution eller lignende. Dog har der ikke været dækningspotentiale, og pengene er blevet udbetalt igen."

Vedlagt den supplerende udtalelse var en tabel over hvilke beløb, der var inddrevet fra klageren ved lønindeholdelse og modregning, hvoraf det fremgår, at klageren i perioden 2013 til 2018 har afdraget på sin offentlige gæld med 27.632 kr.

Klagerens opfattelse
Det er klagerens opfattelse, at anmodningen om eftergivelse skal imødekommes.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

"Jeg har d. 19.04.21 modtaget Gældsstyrelsens afslag på min ansøgning af 14.06.20 om eftergivelse af min gæld til det offentlige. Jeg fremsender hermed min klage over afgørelsen, og vil herunder både tilbagevise og kommentere på afgørelsens begrundelser og påstande om, at jeg ha nedbragt gæld til private i perioden 2016 - 2020 med 52.012,- kr. Jeg vil endvidere til føje nogle bemærkninger til afslagets henvisning til stiftelse af ny gæld, og til at der ikke er tale om sociale forhold, der kan begrunde en eftergivelse.

1: I oversigtsskemaet med den registrerede gæld fra skattemappen pr 31.12 i de nævnte indkomstår som fremsendes i afslaget, optræder i kolonne 1 fra 2016 en gæld til F1-Banks Inkassoservice. En gæld jeg godt husker, at man har forsøgt at inddrive. En gæld som stammer fra 1980erne, og en gæld jeg aldrig har afdraget på. Om F1-Bank har opgivet at inddrive pengene, eller har rod i egne regnskaber, ved jeg ikke, men jeg har aldrig afviklet på gælden.

2: I oversigtsskemaets kolonne 2 optræder en gæld til F2-Bank i 2016 på 15.690,- og i 2017 afviklet til en størrelse på 2.551,-. Jeg blev i 2015 af banken tvunget til at afvikle en kassekredit på 20.000 jeg havde oprettet engang i 90'erne med 1100,- kr om måneden. Der var ikke tale om en frivillig afvikling og indbetaling. Banken oplyste mig om, at de ville iværksætte et træk på min konto.

3: Kolonne 3, G1. Jeg har kontaktet G1, som ikke kan genkende beløbene i kolonnerne, og som over telefonen fortæller, at de har rod i regnskaberne. Det jeg ved er, at G1 tilbage i 2016 eller 2017 i fogedretten fik udtaget pant i mit indskud i min lejelejlighed, og at jeg ved et lejlighedsbytte efterfølgende mistede mit overskydende indskyd på 4.683,14 kr, der stod til udbetaling til mig, og som i bilag 1 og 2 fra G1 beskriver: "betaling som er foretaget på kravet er udbetaling af depositum"

4: Kolonne 5 F3-Bank 626,-kr har jeg intet kendskab til hvad er. Det er tilsyneladende en postering som ved en fejl er endt hos mig. Jeg har ikke optaget lån i F3-Bank.

5: Det er korrekt, at jeg i 2019 optog et privat lån i F4-Bank og afdrager med 932,67,- kr hver måned. Min ekskone, og mor til vores 2 børn, var på det tidspunkt arbejdsløs og var ved at miste sin lejlighed, som også er barndomshjem og hjem for vores 2 [børn]. Hun bad mig hjælpe og har ved lånets optag, d.26.11.2019, underskrevet et gældsbrev, se bilag 3, og overfører beløbet til afdraget til mig hver måned, se bilag 4. Jeg betaler så til F4-Bank, se bilag 5. Jeg forstår, hvis dette forhold, et sådant lånoptag, er et vigtigt grundlag for at afvise min ansøgning, og alligevel tænker jeg, at det er til at forstå, at livet folder sig på måder, hvor vi alle vil gå langt for at støtte, hjælpe og beskytte familie og ikke mindst børn. Som det kan ses, er alle indbetalinger til mig overholdt punktligt.

Under samme punkt i Gældsstyrelsens afslag vurderes det, at jeg ikke har afdraget på min gæld til det offentlige, selvom jeg har haft rimelig mulighed for det. Da jeg i slut 00erne endelig var færdig med at afdrage en tung stofrelateret gæld, en gæld som var behæftet med voldstrusler, hvis den ikke blev betalt, og da jeg havde ansvaret for familie med 4 sammenbragte børn, tilbød jeg, under samtale med Skat om mulighederne for at nedbringe min gæld, at afdrage på samme, godt nok mindre månedlige beløb, men ikke desto mindre. Jeg fik umiddelbart efter forhøjet min trækprocent til 42 eller 43% i stedet. Det kan opleves yderst svært at finde den store mening i at afvikle på en gæld, hvor alene rentetilskrivningen er langt større end muligheden for at afdrage. Dette var også kommentaren fra en venlig dame fra SKAT i en samtale over telefonen. En forståelse for min situation.

Næste punkt i afgørelsesbrevets afslag er, at jeg har stiftet en ny gæld til det offentlige efter datoen for indsendelsen af min ansøgning om eftergivelse. En ubetalt parkeringsafgift fra d.19.21.2020. Jeg havde på tidspunktet indsendt en klage til Parkering […] grundet kantstenens manglende markering/afstribning og sagen var under behandling. Min klage blev afvist, og jeg betalte bøden. Så denne registrering af ny gæld efter indsendelse af min ansøgning er ikke korrekt.

Kommentarer til følgende punkt i afslaget: ● Vi vurderer, at du ikke har sociale eller andre forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af din gæld.

Det er helt korrekt, at jeg har lagt til min gæld i perioden 2007 - 2020. Jeg er ikke klar over, hvad det er for poster man henviser til i de seneste år, men ja, der var et nyt liv at blive stoffri, der var gammel stofgæld at betale som beskrevet herover, og jeg ændrede ikke al min adfærd fra den ene dag til den anden. Jeg ved, at gæld fra den omtalte periode ikke er skattegæld med derimod ubetalte børnebidrag og parkeringsbøder. Mit liv gik fra totalt kaos til administrerbart kaos til det ansvarlige balancerede liv jeg har i dag. Og nej, det kom ikke fra den ene dag til den anden. Meget skulle læres. Mere end 20 års misbrug og medfølgende adfærd tager sin tid at afvikle helt. En del af gælden ang børnebidrag opstod, da moren til min ældste […] indklagede mig til Statsamtet med en påstand om at jeg havde skjulte musikerindtægter og, som hun sagde: "grinede hele vejen ned til banken" Jeg blev på baggrund af hendes mistanke - ene og alene - sat til at betale dobbelt bidrag. Gennem 1,5 år. Intet kunne jeg gøre. Og da jeg endelig med min årsopgørelse kunne modbevise påstanden, blev jeg ikke tilgodeskrevet halvdelen af beløbet, men det månedlige fulde dobbelte beløb, 2400,-kr, bongede bare ind på min gæld og blev stående (jeg betalte ikke de 2400,- pr måned, kunne ikke) Jeg ved, at der er et stort antal ubetalte pbøder også. Jeg kunne ikke finde ud af det. Det var dumt. Meget.

Jeg foreslår, at min eftergivelse kunne omhandle min gæld fra før 2005. Det er måske der man så kunne starte. En rimelig afdragsordning på den gæld jeg har lavet efter 2004. SKAT har netop sat mig i en 12 % lønindeholdelse. Det vil udgøre ca. 2500,- kr om måneden af min udbetalte løn på ca 21.000,-kr.

Jeg har stadig 2 hjemmeboende børn, 13 og 18 år, er selv xx år gammel og kunne godt tænke mig at kunne se ind i en fremtid hvor jeg ikke skal afdrage 12 % af min løn til jeg dør. Min husleje er på 10.400,- , i min jobbeskrivelse som […] indgår egen bil som en betingelse. En [bil] fra 2998 købt for 10.500,- med en By Y1 årlig parkeringsbetaling på 4000,- kr om måneden. Så er der forsikringer, telefon og ellers ku tørre reelle udgifter til det mest basale. Mit 18 årige [barn] er diagnosticeret med angst og depression og går på en særlig skole som koster 1800,- kr om måneden. Xs terapi 1400,- kr om måneden. Så jeg synes, at der i den grad også, er sociale forhold at se på. X er af samme grund ikke som andre 18 årige bare i stand til at tage et job og hjælpe med familieøkonomien. Det er mit barn og mine børn, jeg vil gøre det godt, jeg er dygtig og ansvarlig på mit job, en fagligt respekteret og menneskeligt vellidt kollega og ansat, og jeg synes, at det er på tide, at jeg kan få lidt ro på den økonomiske bane, hvad angår denne astronomiske gæld. Jeg håber, at der kan tilbydes mig en eller anden aftale, som ikke skal stavnsbinde mig resten af mit liv.

I spændt forventning og med håb om et mere positivt svar denne gang"

Klageren har endvidere den 3. oktober 2021 anført følgende:

"Hermed mine kommentarer til supplerende udtalelse fra Gældsstyrelsen.

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal forstå tekstdelen der omhandler mine 2 hjemmeboende børn. Men jeg vil kommentere som følger:
Jeg har sammen med de to børns mor, for år tilbage, besluttet, at X, på nu 18, har adresse hos mig og Y på 13 hos sin mor. Så endte børnefamilieydelsen på hver sin adresse, og sådan har vi haft det bedst med det. Begge børn bor halv tid hos mig og halv tid hos deres mor og sådan har det været siden vi flyttede fra hinanden. Jeg modtager intet af morens nuværende børnefamilieydelse til Y, hun betaler så Ys skole - 1825,- kr månedligt - og jeg betaler alt tøj, sport, togkort osv for begge børn.
Det er en aftale vi har, fordi morens økonomi er endnu dårligere end min.

Jeg har tidligere anført, at X på 18 har brug for særlig støtte vedrørende skolegang.
X har været udsat for en usædvanlig grov mobning, var hjemme, og væk fra skole med diagnosticeret depression, i mere end 2 år, og X har stadig brug for særlig støtte for at komme sig helt.
Den skole, som har kunnet tilbyde det rette for X, koster 2000,- kr om måneden. Der skal X selvfølgelig gå og den udgiftspost står jeg for alene. Det må vel være at betragte som særlige sociale omstændigheder.

Afsluttende skal det desuden tilføjes, at den anførte boligudgift er små 900,- kr for lavt ansat.
Samlede boligudgifter er pt 10.200,-kr og omfatter de samme 3 dele som oplistet, nemlig: husleje, fællesudgifter vedr ejendom og el, gas, vand, varme"

Landsskatterettens afgørelse
Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om fordringernes eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Landsskatteretten skal indledningsvist bemærke, at Landsskatteretten i denne sag alene kan tage stilling til Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på anmodning om eftergivelse af 19. april 2021. Landsskatteretten kan således ikke tage stilling til klagerens indsigelser vedrørende eksistensen og størrelsen af gælden vedrørende forskudsvis udlagt underholdsbidrag. Indsigelser vedrørende et kravs eksistens og størrelse, som ikke vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, skal efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, rettes til fordringshaver - i dette tilfælde Udbetaling Danmark.

Reglerne om eftergivelse findes i gældsinddrivelseslovens §§ 13-15.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, at gæld kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 14, 1. og 2. pkt., at eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af klagerens gæld, samt at der i forbindelse med nedsættelse kan træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden.

Ved vurderingen af, hvorvidt skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser kan der tages udgangspunkt i en opgjort betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kapitel 7.

Det følger af inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 7, at det alene er rimelige udgifter til bolig, nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, udgifter til samvær med mindreårige børn, bidragsforpligtelser, udgifter til særlige og ganske særlige behov, et rådighedsbeløb samt ydelser på ægtefællens gæld eller anden gæld, der indgår i beregningen af betalingsevnen. Øvrige udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet.

Gældsstyrelsen har ved en supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen opgjort klagerens betalingsevne til 3.350 kr. pr. måned og vurderet, at gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, er opfyldt.

Landsskatteretten finder på baggrund af sagens oplysninger om klagerens indtægter og rimelige udgifter i forhold til gældens størrelse ligeledes, at betingelserne i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 1, er opfyldt.

Gældsstyrelsen har i den påklagede afgørelse anført, at klageren i perioden fra 2016 til 2020 har nedbragt sin private gæld med i alt 52.012 kr., uden i samme periode at have nedbragt sin offentlige gæld, og at dette taler imod eftergivelse. Det bemærkes i den påklagede afgørelse, at lønindeholdelse og modregning ikke anses for at være afdrag på offentlig gæld, da det ikke anses som frivillige afdrag.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 13 stk. 2, nr. 4, at eftergivelse i almindelighed ikke kan finde sted, såfremt skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selvom skyldneren har haft rimelig mulighed herfor.

Klageren ses i perioden 2013 til 2018 ved modregning og lønindeholdelse at have afdraget på sin offentlige gæld med 27.632 kr.

Landsskatteretten finder, at der ikke er grundlag for, at klageren i perioden fra 2016 til 2020 kan anses for at have undladt at afdrage på sin gæld, selv om han har haft rimelig mulighed herfor. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt vægt på, at bestemmelsens ordlyd ikke skelner mellem offentlig og privat gæld, eller frivillige afdrag og afdrag ved tvangsinddrivelse.

Der er herudover lagt vægt på, at det ikke findes tilstrækkelig godtgjort, at klageren i øvrigt har haft en sådan rimelig indtægt, der kunne være anvendt som afdrag på offentlig gæld, som klageren har brugt til sig selv eller til sine nærmeste.

Efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, kan eftergivelse af gæld til det offentlige dog i øvrigt meddeles, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at relevante forhold i den vurdering kan være fx helbredsmæssige forhold og sociale forhold, herunder blandt andet stofmisbrug og alkoholmisbrug.

Endvidere fremgår det af forarbejderne, at der skal være tale om forhold, som i sig selv eller i kombination i "særlig grad" taler for eftergivelse. Der skal foretages en samlet vurdering, og der er principielt ikke nogen begrænsning i forhold til, hvilke forhold der kan inddrages i denne vurdering. De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil som udgangspunkt derfor også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6.

Landsskatteretten har ved vurderingen medtaget det oplyste om klagerens personlige forhold, herunder at klageren gennem 25 år har haft et tungt stofmisbrug. På baggrund af en samlet vurdering, herunder også det forhold, at klageren har en betalingsevne, finder Landsskatteretten dog ikke, at det af klageren oplyste hverken i sig selv eller i kombination i særlig grad taler for en hel eftergivelse af den offentlige gæld.

Henset til, at klageren har en betalingsevne, ændrer Landsskatteretten Gældsstyrelsens afgørelse således, at klagerens offentlige gæld eftergives delvist.

Det overlades herefter til Gældsstyrelsen, på baggrund af ovenstående, at foretage vurdering af og træffe afgørelse om månedligt afdrag og afdragsperiode i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens regler herom.