Dokumentets metadata

Avanceopgørelse ved handel med kryptovaluta og beskatning af fortjeneste ved handel med finansielle kontrakter

Landsskatteretten fandt, at klagerens aktivitet med kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systematisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende, men som fastslået af Landsskatteretten i en anden afgørelse vedrørende klageren for indkomståret 2013 stadig var udtryk for spekulation. Klagerens fortjenester ved spekulationssalg af kryptovaluta var ikke kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, og skulle derfor henregnes til den personlige indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1. Da klagerens tab ved salg af kryptovaluta var lidt som led i spekulation, kunne tabene ikke, som i hobbyvirksomheder og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud fra et nettoprincip fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, jf. også SKM2018.104.SR. Da tabene ikke var lidt som led i næring og allerede derfor heller ikke ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kunne tabene af den grund ikke fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 2. Landsskatteretten var derfor enig med Skattestyrelsen i, at klagerens tab var et ligningsmæssigt fradrag og stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren [A] indsendte den 6. december 2017 anmodning om bindende svar. Her anmodede han Skattestyrelsen om at bekræfte, at han ikke var skattepligtig af fortjenester i forbindelse med afståelse af de i 2013 erhvervede bitcoins i henhold til statsskattelovens § 5, litra a.

Det bindende svar blev indbragt for Skatterådet og efterfølgende påklaget til Landsskatteretten. Den 3. februar 2020 traf Landsskatteretten afgørelse - offentliggjort som SKM2020.85.LSR - om, at klagerens fortjeneste ved salg af bitcoins var skattepligtig. Skattestyrelsen har på denne baggrund bedt klageren om at indsende dokumentation.

Det fremgår af den fremsendte dokumentation, at klageren har handlet kryptovaluta på vekslingstjenesterne Binance, Bitmex, Bitstamp, Bittrex, Coinify, Kraken, Kucoin og Poloniex i indkomstårene 2013 -2020. Endvidere har klageren handlet med finansielle kontrakter på vekslingstjenesterne Bitmex, Kraken og Poloniex i indkomstårene 2015 - 2020.

Klagerens dokumentation udgør bankkontoudtog, der viser klagerens overførsler af Fiat-valuta mellem hans bank, F1-Bank, og vekslingstjenesterne. Endvidere har klageren fremsendt skærmprint fra hans brugerkonti på vekslingstjenesterne samt CSV-filer og skærmprint indeholdende samtlige udførte transaktioner. Klagerens navn fremgår af skærmdumps og bankkontoudtog.

I klagerens redegørelse fremgår den samlede opgørelse af fortjenester og tab ved handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter fordelt på indkomstår. Opgørelsen er udarbejdet ved hjælp af CoinTracking.

Klageren er uddannet datamatiker og har i selskabsregi drevet konsulentvirksomhed indenfor informationsteknologi. […].

Handel med kryptovaluta og finansielle kontrakter
Klagerens handler med kryptovaluta på vekslingstjenerne er udført i perioden 3. april 2013 - 31. december 2018:

Kilde: Modtagne transaktionsfiler

Klagerens beholdning af bitcoins ultimo 2019 udgør følgende:

Kilde: Modtaget oversigt.

Klagerens beholdning af øvrige kryptovalutaer ultimo 2019 udgør følgende:

Kilde: Modtaget oversigt.

Overførsler af Fiat-valuta til klagerens bank udgør følgende:

Kilde: Modtagne bankoplysninger.

Af klagerens opgørelse fremgår følgende fortjenester og tab således (beløb i DKK):

Kilde: Modtaget opgørelse.

På forespørgsel fra Skatteankestyrelsen om, hvad fortjeneste på 59.073 kr. ved handel med finansielle kontrakter i indkomståret 2017 vedrører, har klageren oplyst, at der er tale om et afledet produkt af kryptovaluta.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klagerens handel med kryptovaluta for spekulation. Fortjenester og tab inden for samme kryptovaluta kan ikke modregnes. Aktiv-for-aktiv metoden, som er hovedreglen i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, kan derfor ikke anvendes.

I SKM2018.104.SR tog Skatterådet for første gang stilling til, hvordan bitcoins skattemæssigt skal opgøres ved afståelse. Skatterådet fandt, at statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode.

Dette princip kaldes et "aktiv-for-aktiv" princip.

Det var samtidig Skatterådets opfattelse, at statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke regulerer en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt. Skatterådet fandt derfor, at når det ikke var muligt at identificere de solgte bitcoins ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skulle anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede bitcoins indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse.

Dette princip kaldes FIFO-princippet.

Skattestyrelsen vurderer, at da det i forbindelse med klagerens mange tusinde udførte transaktioner med 105 forskellige kryptovalutaer, herunder ved valutakrydshandler - f.eks. BTC/STRAT (her købes BTC og sælges STRAT) eller MAID/BTC (her købes MAID og sælges BTC) - ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse.

Derfor fastholder Skattestyrelsen, at FIFO-metoden skal anvendes for alle udførte transaktioner.

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse, hvorved klagerens personlige indkomst forhøjes med henholdsvis 380.341 kr. i 2017 og 1.773.378 kr. i 2018, klagerens ligningsmæssige fradrag forhøjes med -58.560 kr. i 2017 og -1.597.604 kr. i 2018, og hvorved klageren beskattes af fortjeneste på finansielle kontrakter med 59.073 kr. i 2017, bortfalder.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 3. februar 2020 (SKM2020.85.LSR) fastslået, at de bitcoins, som klageren erhvervede i 2013, er erhvervet med spekulationshensigt, også selvom klagerens interesse utvivlsomt var afgørende for erhvervelsen.

Skattestyrelsen har i ovennævnte afgørelse lagt Skatterådets afgørelse til grund for så vidt angår bitcoins mv. handlet i 2017 og 2018. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at klagerens fradrag for tab ved handel med bitcoins mv. skal opgøres som et ligningsmæssigt fradrag.

På den baggrund har Skattestyrelsen ændret grundlaget for klagerens skat for indkomstårene 2017 og 2018 med de i påstanden nævnte beløb.

Klageren er imidlertid af den opfattelse, at de omhandlede handler er foretaget som led i henholdsvis hobbyvirksomhed og senere selvstændig erhvervsvirksomhed gældende fra oktober 2018.

For den del af den omhandlede periode, hvor der er tale om hobbyvirksomhed, skal fortjeneste og tab dermed opgøres efter en samlet nettometode, således at fortjeneste og tab modregnes. Tilsvarende for sidste halvår af 2018, idet tabet må anses for driftsomkostninger, der kan fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Klageren er uddannet datamatiker og har siden 2008 drevet selskabet H1 ApS (cvr-nr. […]) med branchekode 620200 Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi. Selskabets formål er at drive konsulentvirksomhed med systemudvikling og undervisning inden for informationsteknologi samt handel med digitale aktiver og dermed beslægtet virksomhed.

Klageren har frem til omkring slutningen af 2018 primært arbejdet som freelance IT-konsulent gennem selskabet. Selskabet har været drevet succesfuldt. Siden stiftelsen har selskabet haft en gennemsnitlig bruttofortjeneste på 658.664,67 kr. og har været generelt overskudgivende, jf. selskabets årsrapporter.

I 2013 fik klageren for alvor interesse for kryptovaluta, og han begyndte derfor at studere teknologiens egenskaber og muligheder intensivt. Det var navnlig mulighederne for at ændre den måde, hvorpå verdens samhandel og kommunikation fungerer, som interesserede klageren. Siden 2013 har klageren således beskæftiget sig indgående med kryptovaluta sideløbende med arbejdet som direktør og freelance IT-konsulent via ovennævnte selskab.

Som en følge af klagerens personlige interesse for kryptovaluta, herunder i særdeleshed bitcoins, medvirkede klageren i […]. Det var i forlængelse heraf og med baggrund i hans personlige, faglige og politiske interesse for softwareteknologi, herunder muligheden for at udforske teknologien bag bitcoins mere indgående, at klageren i 2013 erhvervede i alt 478,69 bitcoins.

I starten anvendte klageren primært bitcoins og andre kryptovalutaer som betalingsmiddel. Senere i 2015 begyndte klageren at handle aktivt med kryptovaluta, og i 2016 påbegyndte han ligeledes såkaldt mining, som er det engelsk udtryk for at producere kryptovaluta.

Siden 1. oktober 2018 har klageren udelukkende beskæftiget sig med egne kryptovalutaer, hvilket på nuværende tidspunkt udgør klagerens eneste indtægt. Bevæggrunden for anskaffelsen af kryptovalutaer har dermed ændret sig fra at være drevet af interesse til at være drevet af at opnå fortjeneste.

Med andre ord handler klageren nu med kryptovalutaer som erhvervsmæssig virksomhed med henblik på fortjeneste. Det var imidlertid først i 2018, at det gik op for klageren, at dette kunne være en mulighed, hvorfor hans bevæggrund ændrede sig i løbet af året 2018.

Klageren har opgjort fortjenesten handel med kryptovaluta til henholdsvis 2.175.594 kr. i 2017 og 1.877.724,41 kr. i 2018, mens tab er opgjort til 58.560,04 kr. i 2017 og 1.597.604,45 kr. i 2018. Fra 2015 til 2018 har han haft en gennemsnitlig fortjeneste på ca. 741.323 kr. og et gennemsnitligt tab på ca. 422.739,87 kr.

For fuldstændighedens skyld vil klagerens aktivitet (handel) med kryptovalutaer blive gennemgået nedenfor fra begyndelsen i 2013 og frem til og med 2018.

2013
Som nævnt ovenfor var det i dette år, at klageren erhvervede sine første bitcoins (i alt 478,69), som bl.a. blev anvendt som betalingsmiddel. Herudover gav klageren også et mindre antal bitcoins (ca. 9,92 BTC) væk i gave. Intentionen var at vække interessen for bitcoins. Klageren forsøgte sig også med enkelte handler samt et salg af én enkelt bitcoin for at teste muligheden for at få penge ud igen.

2014
Dette år var primært præget af transaktioner mellem forskellige wallets ejet af klageren selv for at teste teknologien samt et mindre forbrug som betalingsmiddel med henblik på at demonstrere teknologien. Klageren investerede én bitcoin i kryptoaktiver, som kunne bruges til spilformål.

2015
I 2015 erhvervede klageren yderligere 4,5 bitcoins for at genanskaffe de bitcoins, han havde brugt som betalingsmiddel. Klageren interesserer sig som nævnt også for andre former for kryptovaluta end bitcoins, hvorfor klageren i dette år forsøgte sig med handel med andre kryptovalutaer.

Klageren eksperimenterede med afledte produkter som marginhandler og udlån af kryptovaluta. Indtjeningen fra kryptovalutahandlerne var forholdsvis begrænset og udgjorde ikke nogen reel indtægtskilde for klageren.

Klageren foretog 444 handler i 2015.

2016
I 2016 handlede klageren fortsat med forskellige kryptovalutaer. Indtjeningen var fortsat forholdsvis begrænset og udgjorde ikke nogen reel indtægtskilde for klageren.

Af interesse forsøgte klageren sig som nævnt indledningsvist med mining af forskellige kryptovalutaer i løbet af 2016. Miningen foretog klageren via sit eget IT-udstyr. Klagerens omkostninger til hardware og elektricitet var på daværende tidspunkt større end værdien af de kryptovalutaer, som var frembragt via Miningen. Indkomsten fra Miningen i 2016 udgjorde 31.578,19 kr. Klageren har ikke på noget tidspunkt fradraget omkostninger i forbindelse med Mining i den skattepligtige indkomst.

Klageren foretog i alt 1.707 handler med kryptovaluta i dette år. Klageren fik udbetalt 4.369,86 kr. til sin bankkonto, idet han solgte én enkelt bitcoin for at demonstrere, at det kunne lade sig gøre at få penge udbetalt.

2017
Klageren foretog 1.801 handler med kryptovaluta i dette år. Klageren har opgjort gevinst og tab til henholdsvis 2.245.214,18 kr. og 58.560,04 kr. Klageren fik udbetalt 66.149,22 kr. til sin bankkonto til dækning af skat fra tidligere år.

Herudover fortsatte klageren aktivitet med mining, dels af interesse, dels som støtte til de enkelte kryptovaluta-projekter. Miningen har ikke på noget tidspunkt været profitabel på frembringelsestidspunktet. Indkomsten fra mining i 2017 var 2.205,51 kr.

Den høje indtægt kan i høj grad henføres til ombytning af "gratis" bitcoin cash til bitcoins (51,08 bitcoins i alt), som udgør i alt 1.383.939,29 kr. af den samlede gevinst i 2017.

2018
Klageren foretog i alt 2.222 handler i 2018. I forbindelse med handlerne havde klageren en gevinst på 1.877.724,41 kr. og et tab på 1.597.604,45 kr. Klageren fik 1.323.316,93 kr. udbetalt til sin bankkonto for at dække skat fra 2017 samt et mindre beløb til leveomkostninger i 2018. Indkomsten fra Mining var 1.040,24 kr.

Værdien af kryptovaluta var i 2018 steget væsentligt i forhold til tidligere år, og derfor så klageren nu muligheden for, at beskæftigelsen med kryptovaluta kunne blive hans hovedbeskæftigelse. Derfor stoppede klageren i løbet af 2018 helt med at arbejde i sit selskab H1 ApS. Klageren fokuserede derefter på aktiviteter med kryptovaluta, herunder Mining.

Klagerens leveomkostninger blev i dette år dækket dels af klagerens aktivitet med kryptovaluta, som anført ovenfor, og dels af løn fra selskabet H1 ApS.

Den høje gevinst i 2018 skal ses i lyset af en kraftig værdistigning i kryptovaluta i 2017 og 2018, mens det høje tab skal ses som følge af de meget store udsving, der var på kryptovalutamarkederne.

Handlerne og den øvrige aktivitet med kryptovaluta, som klageren har foretaget fra 2013 og frem til og med 2018 er som nævnt ikke foretaget som led i driften og ejerskabet af ovenstående selskab, men er foretaget sideløbende i klagerens fritid. Først i løbet af 2018 overgik aktiviteten med kryptovaluta til at være klagerens hovedbeskæftigelse (eneste beskæftigelse).

Retlige forhold
Såvel erhvervsvirksomhed som indtægtsgivende hobbyvirksomhed er skattepligtig efter statsskatteloven ("SL") § 4.

For ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) beskattes alene nettoindkomsten, hvilket betyder, at fradragsretten er kildeartsbegrænset, og at det dermed kun er omkostninger forbundet med indkomsterhvervelsen, der kan trækkes fra i den skattepligtige indkomst.

Ifølge den juridiske vejledning afsnit D.A.3.1.4.2.2 Hobbyvirksomhed er hobbyvirksomhed kendetegnet ved, at virksomheden typisk er et udslag af en personlig interesse (hobby), og hvor ejeren ofte selv deltager i virksomheden. De private formål er således afgørende frem for det økonomiske udbytte.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Ifølge den Juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.1 Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed skal der i vurderingen af, om at virksomhed udgør en hobbyvirksomhed eller erhvervsvirksomhed, lægges vægt på følgende momenter:
• Om der er udsigt til, at virksomheden før eller siden vil give overskud (blive rentabel)

Klagerens handler med bitcoins mv. har været generelt overskudsgivende, mens miningen ikke har givet et afkast. Klagerens aktivitet i […] har ikke haft nogen målbar økonomisk værdi, men har tjent til det personlige formål og interessen for bitcoins, ligesom al anden aktivitet, som klageren har foretaget i forbindelse med bitcoins mv.

• Om lønsomheden/udsigterne til rentabel drift er undersøgt forud for virksomhedens start, herunder om der har været lagt budgetter mv.

Da klageren i 2013 erhvervede bitcoins første gang, havde klageren ikke gjort sig de store undersøgelser i forhold til rentabilitet. Det var først senere, i takt med at klagerens aktivitet med kryptovaluta intensiveredes, at han fik reelt indblik heri.

Derfor havde klageren i 2018 de fornødne forudsætninger for at kaste sig ud i selvstændig erhvervsvirksomhed med handel og anden aktivitet med kryptovaluta.

• Om virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

Klagerens aktivitet med kryptovaluta har fra begyndelsen i 2013 været drevet seriøst, mens intensiteten har været løbende tiltagende. I de første år og frem til midt 2018 var aktiviteten en sidebeskæftigelse, mens klagerens hovedbeskæftigelse og hovedindtægtsgivende erhverv var arbejdet som direktør og freelance IT-konsulent gennem sit eget selskab.

Først i 2018 brugte klageren så meget tid og havde så god en forretning ved aktiviteten med kryptovaluta, at han kunne indstille arbejdet i H1 ApS for at beskæftige sig med kryptovaluta på fuld tid. Virksomheden har dog hele tiden været drevet regelmæssigt.

• Om ejeren har de nødvendige, evt. særlige faglige, forudsætninger for at drive virksomheden, og om virksomheden har en naturlig sammenhæng med skatteyderens eventuelle øvrige indtægtsgivende erhverv

Klageren er som nævnt datamatiker og har derfor en relevant faglig uddannelse til at drive såvel sin IT-virksomhed som virksomhed med kryptovaluta. Gennem årene fra 2013 har klageren udviklet en stor viden inden for kryptovaluta, og derfor havde han utvivlsomt de fornødne forudsætninger i 2018, da han påbegyndte at drive selvstændig erhvervsvirksomhed med kryptovaluta.

Klageren har også i H1 ApS beskæftiget sig med informationsteknologi, hvorfor virksomheden med kryptovaluta har haft en naturlig sammenhæng med klagerens øvrige indtægtsgivende erhverv.

• Om skatteyderen har været afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug

Udover at virksomheden med kryptovaluta i de første år frem til 2018 primært var båret af en privat interesse, ses det ikke, hvordan virksomhedens aktiver (kryptovaluta) korrekt kan anvendes i rent privatregi.

• Om virksomhedens omfang/varighed er af en vis størrelse

Som nævnt ovenfor er virksomhedens intensitet øget med årene. Virksomheden opstod i 2013, men kunne først i 2018 karakteriseres som havende et omfang af en vis størrelse og havde også på dette tidspunkt stået på i en årrække.

• Om virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den, trods hidtidigt underskud, i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Kryptovalutaer kan i dag anses som omsætningsaktiver, hvorfor denne del af virksomheden vil være salgbar. Virksomheden vil desuden kunne sælges, hvis den fortsætter med at generere overskud, men som i andre virksomhedshandler vil en mulig køber formentlig betinge købet af, at stifteren i en overgangsperiode på typisk 1-3 år bevarer sin tilknytning til virksomheden.

Generelt bemærkes det, at klagerens handler med bitcoins mv. før 2018 primært udsprang af personlig interesse. Før 2018 var det ikke afgørende for klageren at tjene penge på handlen med kryptovaluta, idet klageren har haft en fin indtjening gennem sit selskab H1 ApS og derfor har kunnet foretage handlerne af ren interesse. Det var således teknologien og ideologien bag, der var drivkraften for klageren.

Klageren har ofte gennem den tid, han har ejet bitcoins mv., kunnet frasælge og opnå finansiel uafhængighed. Selvom klageren har haft muligheden for at blive velhavende ved frasalg, har han ikke gjort dette, da hans ejerskab af bitcoins mv. rakte ud over et ønske om en stor fortjeneste.

Klageren har således ikke været drevet af tanken om økonomisk udbytte, hvorfor klagerens aktivitet med bitcoins frem til og med midten af 2018 har udgjort hobbyvirksomhed, hvorefter aktiviteten har ændret karakter og kan kvalificeres som selvstændig erhvervsvirksomhed.

At handlen med kryptovaluta fra omkring 2013 til midt 2018 har udgjort hobbyvirksomhed eller ikke erhvervsmæssig virksomhed støttes grundlæggende på det faktum, at aktiviteten havde et ikke ubetydeligt omfang (klageren har brugt al sin fritid herpå), aktiviteten lå i forlængelse af hans uddannelse og erhverv og aktiviteten har udmøntet sig i, at klageren nu kan leve af drive virksomhed med kryptovaluta, herunder mining.

Ifølge afsnit C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) i den juridiske vejledning er gevinst og tab på aktiver, som er anvendt i en hobbyvirksomhed, bortset fra i spekulationstilfælde, virksomhedsindkomsten uvedkommende, jf. SL § 5, stk. 1, litra a.

Som følge af Landsskatterettens afgørelse af 3. februar 2020 (SKM2020.85.LSR), der vedrører klagerens handel med bitcoins, må det dog lægges til grund, at klagerens handel med bitcoins mv. i skattemæssig henseende udgør spekulation. I afgørelsen begrunder Landsskatteretten spekulationshensigten med, at klageren har anskaffet bitcoins for et beløb af en ikke uvæsentlig størrelse, og at dette i sig selv begrunder spekulation, selvom klageren utvivlsomt også har haft en personlig interesse i handlen med bitcoins mv.

Det samme vil gøre sig gældende, såfremt en person, der interesserer sig for istandsættelse af brugte biler, og som i øvrigt har flair herfor, anskaffer en brugt Volvo, istandsætter den og sælger den med en fortjeneste på 30.000 kr. I mellemtiden køber vedkommende også en brugt Skoda. Det viser sig, at det var væsentligt dyrere at istandsætte Skodaen end først beregnet, og der opstår derfor et tab på 10.000 kr. ved frasalg. I eksemplet vil Skattestyrelsen antageligvis tage det standpunkt, at der er tale om hobbyvirksomhed, og at den pågældende skal beskattes af forskellen mellem gevinsten på 30.000 kr. og tabet på 10.000 kr. I dette tilfælde vil der næppe blive foretaget en særskilt opgørelse af indtægten og udgifterne fra de to biler.

Tilsvarende er klagerens aktivitet med kryptovaluta i 2017 (og fra 2013) således skattepligtig hobbyvirksomhed, der skal opgøres efter et samlet nettoprincip, mens det er klagerens opfattelse, at aktiviteten fra 1. oktober 2018 udgør selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

Klageren kan således opgøre indtægten fra hobbyvirksomheden efter nettoindkomstsprincippet, hvorved han kan modregne tab i gevinst (så længe fortjenesten overstiger tabet). Det er ligeledes klagerens opfattelse, at han fra 1. oktober 2018 vil kunne fradrage tab på kryptovaluta som driftsomkostninger, og at han kan anvende virksomhedsskatteordningen i forbindelse med driften af sin selvstændige erhvervsvirksomhed med handel og Mining af kryptovaluta.

Skattestyrelsens udtalelse
I forbindelse med fremsendelse af forslag af 22. juni 2020 vedrørende indkomstårene 2017 - 2018 og forslag af 1. september 2020 vedrørende indkomståret 2019 er klageren ikke kommet med indsigelser, der påberåber hobbyvirksomhed eller selvstændig virksomhed med beskatning efter SL § 4 (nettoindkomst).

Indsigelsen for indkomstårene 2017 - 2018 går på ønsket om modregning af tab i fortjenesterne i forbindelse med handel med kryptovaluta. Dette afvises i afgørelse af 22. juni 2020 ud fra praksis, SKM2018.104.SR, hvor der stilles krav om anvendelse af FIFO-metoden, når der statueres spekulationshensigt, jf. statsskattelovens § 5a. Fortjenester og tab opgøres for hver transaktion. Fortjenester beskattes særskilt som personlig indkomst (anden indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag) og tab giver et ligningsmæssigt fradrag.

Klageren er imidlertid af den opfattelse nu, at de omhandlede handler er foretaget som led i henholdsvis hobbyvirksomhed og senere selvstændig erhvervsvirksomhed gældende fra oktober 2018.

Dette må afvises med følgende begrundelse:

Det fremhæves, at den professionelle tilknytning til markedet bør være til kryptomarkedet - og ikke til markedet for konsulentvirksomhed vedrørende informationsteknologi, jf. branchekode 620200. En IT-uddannelse, erfaring med systemudvikling og undervisning indenfor informationsteknologi af IT-programmer indebærer efter Skattestyrelsens opfattelse ikke, at man kan anses for professionel handelsnæringsdrivende med et finansielt produkt, som de i sagen omhandlede kryptovalutaer må anses for udgøre.

Klageren har i 2017 og 2018 (og 2019) gennemført et omfattende antal handler med kryptovaluta for et betydeligt beløb med anvendelse af professionelle vekslingstjenester på et finansielt marked, og handlerne er gennemført som vekslinger af egne kryptovalutaer uden involvering af kunder eller tredjemand. Spørger er uddannet som IT-programmør og har beskæftiget sig som sådan og findes efter Skattestyrelsens opfattelse ikke at have den efter praksis nødvendige professionelle tilknytning til det finansielle marked. De gennemførte vekslinger er i sagens natur ikke egentlige handler, og klagerens handelsaktivitet adskiller sig efter Skattestyrelsens opfattelse ikke fra almindelig spekulation.

På baggrund heraf og med henvisning til det i øvrigt ovenfor anførte finder Skattestyrelsen ikke, at klageren kan anses for handelsnæringsdrivende med kryptovaluta.

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Repræsentanten har anført:

"
1. ikke tidligere indsigelser vedrørende hobbyvirksomhed

Skattestyrelsen anfører, at klageren ikke i forbindelse med Skattestyrelsens fremsendelse af forslag til afgørelse af 22. juni 2020 vedr. indkomstårene 2017-2018 og forslag til afgørelse af 1. september 2020 vedr. indkomståret 2019, er kommet med indsigelser, der påberåber hobbyvirksomhed eller selvstændig erhvervsvirksomhed med beskatning efter Statsskatteloven § 4.

Dette er klageren ikke uenig i. Klageren er imidlertid uforstående overfor relevansen heraf. Klageren var ikke i første omgang opmærksom på betydningen af det faktum, at han har drevet hobbyvirksomhed med kryptovaluta og nu driver erhvervsvirksomhed med kryptovaluta.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen ikke tidligere synes at have taget klagerens indsigelser i betragtning ved udarbejdelse af styrelsens endelige afgørelser.

Det afgørende moment er det faktum, at klageren i den omhandlede periode har drevet henholdsvis hobby- og erhvervsvirksomhed med kryptovaluta. Hvornår klageren har oplyst dette faktum og gjort indsigelse i denne henseende, er ikke relevant i nærværende sag.

2. Skattestyrelsens afvisning af hobbyvirksomhed

Skattestyrelsen begrunder afvisningen af kvalifikationen af klagerens virksomhed som hobbyvirksomhed og efterfølgende erhvervsvirksomhed med, at Skattestyrelsen ikke finder, at klageren har professionel tilknytning til kryptomarkedet.

Skattestyrelsen fremfører videre, at en IT-uddannelse, erfaring med systemudvikling og undervisning indenfor informationsteknologi ikke bevirker, at klageren kan anses for professionel handelsnæringsdrivende med et finansielt produkt.

Det bemærkes hertil for det første, at det netop gælder for hobbyvirksomhed, at der ikke kræves en professionel tilknytning til det pågældende marked. Den professionelle tilknytning er et af de momenter, der afgrænser hobbyvirksomhed fra erhvervsvirksomhed. Der henvises i denne sammenhæng til SKM2019.7.SR, hvor mining af Bitcoins udgjorde hobbyvirksomhed.

For det andet, er klageren ikke enig i, at en uddannelse som datamatiker ikke kan anses for relevant for at drive virksomhed med kryptovaluta. I så fald, er det svært at se, hvilken uddannelse, der i så fald vil være relevant - kryptovaluta er i grundlag EDB-kode, og det svarer til, at en kunstner, som selv investerer i kunst.

Klageren har beskæftiget sig med kryptovaluta siden 2013. Som Skattestyrelsen selv anfører, har klageren foretaget et omfattende antal handler med kryptovaluta og for et betydeligt beløb. Klageren har dermed løbende fået praktisk erfaring som supplement til sin relevante uddannelsesbaggrund.

Af samme årsag anser klageren sig først for erhvervsdrivende med kryptovaluta fra 1. oktober 2018, da det først var på dette tidspunkt, at klageren havde opnået tilstrækkelig erfaring til at drive en rentabel virksomhed med kryptovaluta.

3. Kryptovaluta som et finansielt produkt på en et finansielt marked

Klageren er ikke enig i Skattestyrelsens betegnelse af kryptovaluta som et finansielt produkt handlet på et finansielt marked. Det bemærkes, at Skatterådet og Nationalbanken, på trods af den umiddel-bare forståelse af betegnelsen kryptovaluta, har udtalt, at kryptovaluta ikke kan anses for en fordring eller en valuta, blandt andet fordi kryptovaluta ikke er udstedt af en central anerkendt enhed. I lighed hermed, har Skattestyrelsen fx i SKM2020.85.LSR udtalt at kryptovaluta ikke er en fordring eller en finansiel kontrakt.

Dette medfører, at kryptovaluta ikke kan anses som en valuta eller et finansielt produkt. Yderligere har Landsskatteretten og Skatterådet flere gange behandlet kryptovaluta som et omsætningsaktiv, eksempelvis i ovennævnte afgørelse fra Skatterådet; SKM2019.7.SR.

På de internetsider, hvor kryptovaluta handles, er der ikke tale om egentligt køb og salg, men derimod om byttehandler. Når kryptovaluta byttes til en anden kryptovaluta, gøres dette direkte og ikke over en finansiel enhed. De fleste kryptovalutahandelssteder tilbyder ikke at handle med anerkendte valutaer. Disse internetsider er rene byttecentraler for omsætningsaktiver, som kan sammenlignes med internetsider som dba.dk, hvor det tilsvarende er muligt at bytte aktiver. Klageren er derfor ikke enig i, at disse handelssteder udgør finansielle markeder.

På den baggrund, er det ikke klagerens opfattelse, som det er anført af Skattestyrelsen, at det er påkrævet at have en finansiel uddannelse for at beskæftige sig professionelt med kryptovaluta. Som klageren ser det, er klagerens uddannelse som datamatiker langt mere relevant.

Det bemærkes endvidere, at hvis Skattestyrelsen er af den opfattelse, at kryptovaluta er et finansielt produkt på en finansiel handelsplatform, bør indkomsten derfra udgøre kapitalindkomst og ikke personlig indkomst.

4. Afsluttende bemærkninger

På baggrund af ovenstående gennemgang, er klageren grundlæggende uforstående overfor, hvordan Skattestyrelsens begrundelse, som anført ovenfor i afsnit 2, kan føre til afvisning af klageren som hobbyvirksomhedsdrivende og senere erhvervsdrivende.

Skattestyrelsen har ikke anført reelle holdepunkter for, at klagerens virksomhed ikke udgør hobbyvirksomhed. Skattestyrelsen har derimod anført, at klageren har gennemført et omfattende antal handler med et betydeligt beløb.

-o0o-

Endelig er det et faktum, at klageren siden 1. oktober 2018 har haft kryptovaluta som sin eneste beskæftigelse og indtægtskilde, hvilket i sig selv må kvalificeres som selvstændig erhvervsvirksomhed.
…".

Nyt indlæg af 10. november 2020 fra repræsentanten
Repræsentanten har fremsendt følgende:

"Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i sag 20-0077453

Som kort nævnt under kontormødet i dag vil jeg for A, CPR-nr.: […] (herefter "klageren") vil jeg frembringe følgende anbringende:

Der skal anvendes en nettometode ved opgørelsen af køb og salg af aktiver omfattet af spekulationsbeskatningen efter personskattelovens § 3, stk. 1. Dette uanset, som klagerens aktivitet anses, som hobbyvirksomhed eller selvstændig erhvervsvirksomhed.

I relation til sagens faktuelle forhold vil klager vende tilbage. I relation til ovenstående anbringende henvises til SR2020.260:

Der eksisterer ikke megen praksis om den skattemæssige behandling af tab på spekulationsaktiver efter personskatteloven i perioden fra lovens indførelse til 2017/2018, hvor de første afgørelser om spekulationsbeskatning af virtuel valuta offentliggøres.

Efter forfatterens opfattelse kan man derfor ikke fra praksis udlede nogen retsstilling om, hvordan spekulationstab skal behandles efter personskatteloven før 2017/2018.

En af de første afgørelser om den skattemæssige behandling af spekulationstab efter personskatteloven er Skatterådets kendelse i SKM2018.108.SR, som omhandler fradragsret for tab på virtuel valuta.

Spørgsmålet i sagen var blandt andet, hvordan tabet skulle behandles.

Det fremgår af kendelsen, at skattemyndighedernes opfattelse er, at tabet ikke er omfattet af hverken personskattelovens § 3, stk. 2, eller § 4, jf. uddrag fra kendelsen:

"Da spekulationstab ikke er omfattet af hverken personskattelovens § 3, stk. 2, eller af personskattelovens § 4, skal et spekulationstab, ligesom andre fradragsberettigede udgifter, som ikke er omfattet af personskattelovens § 3, stk. 2, eller § 4, fx udgifter til faglige kontingenter, fratrækkes i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag."

Denne opfattelse fører myndighederne til den konklusion, at personer kun kan fratrække spekulationstab som et ligningsmæssigt fradrag.

Forfatteren er enig i skattemyndighedernes opfattelse af, at § 3, stk. 2, ikke indeholder hjemmel til fradrag for spekulationstab, men det er forfatterens opfattelse, at skattemyndighederne mangler at forholde sig til, om fradragsretten kunne have hjemmel i § 3, stk. 1, jf. det følgende.

AFGRÆNSNINGEN AF PERSONLIG INDKOMST OG FRADRAG EFTER PERSONSKATTELOVENS § 3

Personskattelovens § 3, stk. 1, fastslår, at personlig indkomst omfatter de "indkomster", der indgår i den skattepligtige indkomst, men som ikke er kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, som siden vedtagelsen i 1986 haft følgende ordlyd:

"§ 3. Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst."

Indkomst fra spekulationssalg omfattet af statsskattelovens § 5 beskattes som følge heraf som personlig indkomst.

Personskattelovens § 3, stk. 2, omhandler udgiftssiden, idet bestemmelsen har til formål at fastslå, hvilke udgifter der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst, der beskattes efter § 3, stk. 1, jf. uddrag fra cirkulære nr. 129 1994 til personskatteloven, pkt. 3.3:

"3.3. Fradrag i personlig indkomst
Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere afgrænsede udgifter. Disse udgifter er nævnt i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1-8.
I punkt 3.3.1. nedenfor omtales fradragsreglerne for selvstændige erhvervsdrivende og i punkt 3.3.2. fradragsreglerne for andre persongrupper, herunder lønmodtagere."

Opremsningen i § 3, stk. 2, er udtømmende. Er en udgift ikke nævnt i stk. 2, kan udgiften alene fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.

Gennemgår man stk. 2, som den så ud ved vedtagelsen i 1986, vil man se, at den ikke omtaler anskaffelsessummer eller tab, men alene udgifter, som har karakter af driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende og en række andre fradragsberettigede omkostninger såsom pensionsbidrag og nedskrivninger, jf. uddrag fra lovforslaget L 106, 1986:

"Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages
1. udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, dog med undtagelse af de i § 4, stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 8, og ligningslovens § 13 nævnte udgifter,
2. udgifter som nævnt i ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 14, stk. 1, 14 F og 27 B, stk. 4 og overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3. bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 18 og 52,
4. henlæggelser efter investeringsfondsloven,
5. forskelsbeløb og nedskrivning på husdyrbesætninger efter lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger §§ 2 og 8,
6. nedskrivning af varelager efter varelagerlovens § 1, stk. 4."

Årsagen til, at stk. 2 ikke omtaler anskaffelsessummer, er, at anskaffelsessummen indgår i den indkomst, som er skattepligtig efter stk. 1.

Dette følger af, at det er fortjenesten fra salg af aktiver og ikke salgssummen, som er den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Dette gælder for spekulationsaktiver, men efter forfatterens opfattelse gælder dette også for næringsaktiver, da der heller ikke ses at være fradrag for anskaffelsessummen for næringsaktiver i stk. 2.

Det ses da også af Skatterådets afgørelser, at det er spekulationsfortjenesten, som rådet vil beskatte som personlig indkomst med hjemmel i § 3, stk. 1, og ikke salgssummen, jf. fx uddrag fra SKM2018.108.SR:

"Spørgers gevinster ved afståelse af bitcoins og ether skal derfor medregnes til den skattepligtige indkomst. Gevinst medregnes i den skattepligtige indkomst som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1."

Dette harmonerer da også bedst med, at det er spekulationsfortjenesten og ikke salgssummen, som ifølge statsskattelovens § 5 udgør den skattepligtige indkomst, jf. Juridisk vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3:

"I spekulationstilfælde er det den indvundne handelsfortjeneste, der skal regnes med til indkomsten. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Et evt. tab kan trækkes fra.

Det betyder, at fortjenesten skal være realiseret, før den beskattes.

Det betyder også, at fortjenesten skal opgøres som en nettofortjeneste. Udgiften til anskaffelse af aktivet kan derfor ikke trækkes fra, før den sammen med salgssummen påvirker opgørelsen af nettofortjenesten ved afståelsen af det pågældende aktiv."

Der bør dermed ikke være tvivl om, at det også er skattemyndighedernes opfattelse, at både afståelsessummen og anskaffelsessummen indgår i den indkomst, som er skattepligtig efter § 3, stk. 1. Det er dermed nettobeløbet eller spekulationsavancen, som beskattes som "indkomst" efter stk. 1.

Retten til at fratrække anskaffelsessummer skal dermed alene søges i stk. 1, mens der ikke i stk. 2 er hjemmel til at fradrage anskaffelsessummen.

Delkonklusion
Som en delkonklusion kan altså fastslås, at stk. 1 indeholder hjemmel til at fratrække anskaffelsessummer ved afståelse af aktiver, som beskattes med hjemmel i stk. 1.

FRADRAGSRET EFTER STK. 1, HVIS ANSKAFFELSESSUMMEN OVERSTIGER AFSTÅELSESSUMMEN
Spørgsmålet er herefter, om stk. 1 også indeholder beskatningshjemlen i den situation, hvor anskaffelsessummen overstiger salgssummen, dvs. hvor der ved afståelsen opstår tab, eller om tab ikke omfattes af begrebet "indkomst" i stk. 1.

Det er her endvidere spørgsmålet, om der i personskattelovens § 3, stk. 2, kan indfortolkes en fradragsbegrænsning, som hindrer fradrag for tab, i det omfang tabsfradraget har hjemmel i stk. 1.

Såfremt stk. 1 enten ikke hjemler fradrag, eller hvis stk. 2 indeholder en fradragsbegrænsning, vil tab ikke kunne fratrækkes i den personlige indkomst.

Det er forfatterens opfattelse, at stk. 1 indeholder hjemmel at fratrække tab, da indkomst i stk. 1 ikke kun omfatter positiv indkomst, men også kan omfatte den situation, hvor anskaffelsessummen overstiger afståelsessummen, dvs. negativ indkomst.

Dette støttes på følgende forhold. For det første kan man ikke ud af ordet "indkomst" udlede, at der alene kan være tale om positiv indkomst.

I skattelovgivningen anvendes ordet "indkomst" normalt om både positiv og negativ indkomst. Dette ses fx af personskattelovens § 13, som omhandler fradragsretten for underskud. Her fremgår det, hvordan den skattepligtige indkomst behandles, hvis den udviser underskud, hvilket viser, at "indkomst" her er et negativt beløb:

"§ 13. Stk. 1. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, beregnes skatteværdien af underskuddet med beskatningsprocenten for sundhedsbidrag, jf. § 8, og beskatningsprocenterne for kommunal indkomstskat og kirkeskat henholdsvis med beskatningsprocenten efter § 8 c."

Samme afgrænsning anvendes i § 4 om kapitalindkomst, hvor det også ses, at der med kapitalindkomst menes både positiv og negativ kapitalindkomst.

Et andet eksempel, hvor "indkomst" ses at omfatte både positiv og negativ indkomst, er skattekontrollovens § 1, stk. 2:

"§ 2. Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ."

Man kan ikke af ordlyden i personskattelovens § 3, stk. 1, udlede, at bestemmelsen skal fortolkes afvigende fra skattelovgivningen i øvrigt. Der er derfor ikke i § 3, stk. 1, belæg for at antage, at bestemmelsen alene omfatter positiv indkomst.

Dette støtter, at begrebet "indkomst" i § 3, stk. 1, dermed både omfatter positiv og negativ indkomst fra afståelse af aktiver, dvs. også den situation hvor anskaffelsessummen overstiger salgssummen.

At tab omfattes af stk. 1, har endvidere støtte i cirkulære nr. 129 1994 til personskatteloven. I cirkulæres afsnit 3 omtales, hvilke "indkomster" som omfattes af § 3, stk. 1:

"3. Personlig indkomst
De indtægter, som indgår i den skattepligtige indkomst, opdeles i personlig indkomst og kapitalindkomst. Den personlige indkomst (personskattelovens § 3) omfatter al skattepligtig indkomst, der ikke efter § 4 skal medregnes i kapitalindkomsten.
Personlig indkomst vil i første række være:
1. Lønindkomst, honorarer og lign.,
2. indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,
3. private og sociale pensionsindtægter,
4. løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er almindeligt indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,
5. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, efterløn m.v., 6. kontanthjælp,
7. underholdsbidrag og andre løbende ydelser,
8. uddannelsesstøtte og lign.,
9. fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse ejerlejligheder,
10. genvundne afskrivninger, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst og
11. fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill m.v.
12. Anden skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst, er ligeledes personlig indkomst. Om tilfælde, hvor indtægter og udgifter, der normalt er kapitalindkomst, undtagelsesvis indgår i den personlige indkomst, henvises til punkt 4.3."

Som det fremgår ovenfor, lægges det i cirkulæret til grund, at personlig indkomst ifølge stk. 1 omfatter "fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill m.v.", da dette nævnes under nr. 11. Det kan heraf udledes, at cirkulæret omtaler "gevinst og tab ved afståelse goodwill mv." som en "personlig indkomst".

Dette understøtter, at § 3, stk. 1, rent principielt omfatter både gevinst og tab, og at fradragsretten for tab i den personlige indkomst derfor ikke kræver, at der er hjemmel i stk. 2.

Dette gælder også for andre spekulationsaktiver end goodwill mv., da de opremsede indkomster er eksempler og ikke en udtømmende opremsning, men i princippet også for næringsaktiver, da disse ellers mangler en fradragshjemmel, jf. nedenfor om rækkevidden af § 3, stk. 2.

Dette fremgår endnu mere klart af Ligningsvejledningen 1997. Her efterlades ingen tvivl om, at "indkomst" i stk. 1 omfatter tab, da afsnit A.A.3.1.1 omhandler § 3, stk. 1, mens afsnit 3.1.2 beskriver § 3, stk. 2, jf. uddrag:

"A.A.3.1.1 Indtægter
Personlig indkomst vil først og fremmest være:
…
11. fortjeneste eller tab ved afståelse af goodwill mv."

Og

"A.A.3.1.2 Fradrag i personlig indkomst
Ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere afgrænsede udgifter, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1-10, som gennemgås i det følgende.
1. Efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, fradrages driftsomkostninger i sædvanlig forstand for selvstændige erhvervsdrivende. Der er tale om de udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fx lønudgifter, vareindkøb og skattemæssige afskrivninger (efter såvel AL, SL som LL). Fradragsretten efter § 3, stk. 2, nr. 1, omfatter i det hele taget alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter SL § 6 a."

At § 3, stk. 1, også omfatter tab, understøttes yderligere af cirkulære 129, 1994, pkt. 3.3, som beskriver indholdet af fradragsreglen i personskattelovens § 3, stk. 2. Af pkt. 3.3 ses, at stk. 2 omhandler udgifter, mens anskaffelsessummer og tab af aktiver ikke nævnes, heller ikke for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. uddrag fra cirkulærets pkt. 3.3:

"3.3.1.1. Driftsomkostninger
Efter § 3, stk. 2, nr. 1, kan selvstændige erhvervsdrivende fradrage driftsomkostninger i sædvanlig forstand. Der er tale om de udgifter, der medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, f.eks. lønudgifter, vareindkøb og skattemæssige afskrivninger (efter afskrivningsloven, statsskatteloven, lov om særlig indkomstskat eller ligningsloven). Fradragsretten i personlig indkomst efter § 3, stk. 2, nr. 1, omfatter i det hele taget alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a, jf. dog punkt 3.3.1.9. nedenfor. Dette gælder også, hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen."

Det kan altså som en delkonklusion udledes, at § 3, stk. 1, rummer hjemmel til fradrag for tab.

FRADRAGSBEGRÆNSNING I STK. 2?

Spørgsmålet er herefter, om retten til fradrag for tab ifølge § 3, stk. 1, begrænses af § 3, stk. 2
Som det fremgår af ordlyden, omhandlede stk. 2 ved indførelsen i 1986 en opremsning af de bruttoudgifter, som skatteydere kunne fratrække ved opgørelsen af den personlige indkomst, dvs. omkostningssiden af skatteopgørelsen.

Personskattelovens § 3, stk. 2, kan ikke meningsfuldt læses som en regel, der begrænser fradrags- retten for tab, som kan fratrækkes med hjemmel i § 3, stk. 1. Ordet "tab" indgår, som det ses, slet ikke i ordlyden af stk. 2, og det fremgår heller ikke, at fradrag kun kan fratrækkes, i det omfang fradragsretten er opremset i stk. 2. Dette ville heller ikke give mening, da udgifterne, som nævnes i stk. 2, er bruttoværdier og ikke nettoindkomst.

Det ville endvidere føre til den situation, at næringstab så heller ikke kunne fratrækkes, da der ikke i stk. 2 er belæg for at påstå, at tab ved salg af aktiver kan forskelsbehandles, afhængigt af hvilken type aktiv der er tale om.

Der kan derfor ikke være tvivl om, at § 3, stk. 2, ved indførelsen i 1986 ikke indeholdt hjemmel til at begrænse tabsfradrag fra afståelse af aktiver, som var hjemlet i § 3, stk. 1.

KONSEKVENSERNE AF LOVÆNDRINGERNE I 1998 OG 1999

I 1998 ændres personskattelovens § 3, stk. 2, idet hjemlen til fradrag for afskrivninger får sin egen hjemmel i § 3, stk. 2. Retten til at fratrække afskrivninger i den personlige indkomst flyttes derved fra § 3, stk. 2, nr. 1, til § 3, stk. 2, nr. 11, jf. uddrag fra lovforslaget til lov nr. 434 1998:

"3. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 11:

‘11) skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven og statsskatteloven for selvstændige erhvervsdrivende.'"

Og fra bemærkningerne:

Til nr. 2 og 3

"Der er tale om en præcisering af gældende ret. Hjemlen for fradrag for skattemæssige afskrivninger for selvstændige erhvervsdrivende i den personlige indkomst er anset for at være indeholdt i den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, nr. 1, om driftsomkostninger. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt udtrykkeligt at anføre skattemæssige afskrivninger i personskattelovens § 3, stk. 2, ved indsættelse af et nyt nummer."

Som det fremgår, har lovændringen i 1998 altså til hensigt at præcisere, at selvstændigt erhvervs- drivende kan fratrække afskrivninger efter afskrivningsloven og statsskatteloven i den personlige indkomst. Lovændringen siger derimod ikke noget omkring fradrag for tab ved salg eller retten til at fratrække anskaffelsessummer ved avanceopgørelse efter § 3, stk. 1.

Efterfølgende ændres stk. 2, nr. 11, ved lov nr. 958 1999.

Baggrunden for denne ændring er, at man fra lovgivers side ønsker at præcisere, at flytningen af fradragsretten for afskrivninger til nr. 11 ikke ændrer ved, at selvstændigt erhvervsdrivende ved opgørelsen af den personlige indkomst kan fradrage tab mv.

Ifølge lovbemærkningerne ses det at være fradragsretten for tab ved afståelse af afskrivningsberettigede aktiver efter afskrivningsloven, som man fra lovgiver ønskede at præcisere.

Lovændringen angår derimod ikke aktiver, som ikke er afskrivningsberettigede, og lovændringen har derfor ikke betydning for beskatningen af spekulationsaktiver, og principielt heller ikke for ikke-afskrivningsberettigede næringsaktiver, jf. uddrag fra lovbemærkningerne:

"Et konstateret tab ved salg af en bygning m.v. eller tab ved salg af et driftsmiddel og skib ved virksomhedssalg eller -ophør og fradrag ved nedrivning af en bygning m.v. er udtryk for, at den erhvervsdrivende i løbet af ejertiden ikke har fået fuld fradrag for værditabet på de anvendte aktiver. Fradrag for værditabet udløses derfor først på det tidspunkt, hvor bygningen m.v. sælges eller nedrives. Det har derfor ikke været tilsigtet, at dette fradrag ikke indrømmes i den personlige indkomst på samme måde som de skattemæssige afskrivninger i løbet af ejertiden. Straksfradrag for en ombygnings- og forbedringsudgift efter afskrivningslovens § 18 træder i stedet for ordinære bygningsafskrivninger, og fradraget skal derfor indrømmes i den personlige indkomst.

Det foreslås i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 11, udtrykkeligt at anføre, at tab og fradrag efter afskrivningsloven kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at tab ved salg af en bygning m.v., tab ved salg af et driftsmiddel eller skib ved virksomhedssalg eller -ophør, nedrivningsfradrag ved nedrivning af en bygning m.v. samt straksfradrag for ombygnings- og forbedringsudgifter på en bygning indrømmes i den personlige indkomst."

Personskattelovens § 3, stk. 2, indeholder efter ændringen fortsat ikke bemærkninger om fradragsretten for tab ved afståelse af andre aktiver efter tab efter afskrivningsloven. For aktiver, som ikke omfattes af kapitalgevinstlovene, dvs. EBL, KGL og ABL eller AFL, er der dermed fortsat ikke hjemmel til fradrag for tab eller anskaffelsessum i stk. 2. Heller ikke for selvstændigt erhvervsdrivende.

Uanset at mange aktiver vil være omfattet af kapitalgevinstlovene og dermed kapitalindkomst omfattet af PSL § 4 eller aktieindkomst efter PSL § 4a, ændrer det ikke ved, at selvstændigt erhvervsdrivende og andre skattepligtige ikke vil kunne fratrække tab på andre aktiver, herunder næringsaktiver i den personlige indkomst, hvis fradragsretten for tab skal findes i stk. 2.

Lovændringen har derfor ikke betydning for konklusionen i ovennævnte afsnit om, at fradrag for tab ved afståelse af ikke kun aktiver i spekulation, men også næringsaktiver, har hjemmel i § 3, stk. 1.

SAMMENFATNING
Sammenfattende er det forfatterens opfattelse, at spekulationstab kan fratrækkes i den personlige indkomst med hjemmel i § 3, stk. 1, og at der ikke er hjemmel til at behandle tab som et ligningsmæssigt fradrag.

Skatteydere må derfor efter forfatterens opfattelse have ret til at opgøre årets gevinst og tab ved afståelse af spekulationsaktiver som et nettobeløb, som indgår i den personlige indkomst, uanset om resultatet er negativt eller positivt.

Dette gælder også for digitale aktiver, såsom kryptovaluta, når afståelsen beskattes efter spekulationsreglen i statsskattelovens § 5. Beskatningen bør derfor efter forfatterens opfattelse bringes i overensstemmelse med statsskattelovens nettobegreb, således at beskatningen sker af den reelle avance og ikke af en fiktiv gevinst med skatteprocenter på over 100 %.

I forlængelse af ovenstående positioner i relation til begrebet indkomst gøres det gældende, at en beskatning af de aktiver, som omfattes af spekulationsbeskatningshjemlen i statsskattelovens § 5, bør ske ud fra en samlet opgørelse af "indkomsten" herfra. Personskattelovens § 3, stk. 2 begrænser således adgangen for at foretage fradrag for driftsomkostninger, og ikke fra princippet om, at beskatning skal ske ud fra et nettoprincip, hvori tab ved afståelser indgår."

Retsmøde
På mødet fastholdt repræsentanten den nedlagte påstand om, at klageren har drevet hobbyvirksomhed i indkomståret 2017 og drevet erhvervsvirksomhed fra oktober måned i indkomståret 2018 med køb og salg af kryptovaluta. Opgørelsen af klagerens fortjeneste ved køb og salg af kryptovaluta skal opgøres efter en nettometode. Der blev henvist til personskattelovens § 3, stk. 1. Repræsentanten henviste desuden til SKM2021.682.SR og SKM2021.443.VLD.

Skattestyrelsen anførte i overensstemmelse med de tidligere indlæg, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår klagerens avanceopgørelse ved handel med kryptovaluta i indkomstårene 2017 og 2018 og beskatning af fortjeneste ved handel med finansielle kontrakter i indkomståret 2017.

Klageren gør gældende, at hans handel med kryptovaluta i perioden frem til den 1. oktober 2018 var hobbyvirksomhed, det vil sige virksomhed, der ikke er erhvervsmæssig. Ifølge klageren indebærer det, at avanceopgørelsen skal ske efter et nettoprincip, således at tab fratrækkes i fortjenester, og at nettobeløbet beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1.

For perioden fra den 1. oktober 2018 gør klageren gældende, at handlen med krytovaluta blev drevet som selvstændig erhvervsvirksomhed, således at fortjenester beskattes som personlig indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1, og at tab fratrækkes i medfør af personskattelovens § 3, stk. 2.

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til indkomsten henregnes ifølge statsskattelovens § 5 a) ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

Personlig indkomst omfatter ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Efter bestemmelsens stk. 2 fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst de udgifter, der er nævnt i 1) - 11), herunder efter 1) "udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ved selvstændig erhvervsvirksomhed".

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af de indtægter og udgifter, der fremgår af personskattelovens § 4.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet i statsskattelovens § 5 a), at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

I praksis opgøres fortjenester og tab ved hvert enkelt spekulationssalg særskilt efter FIFO-princippet og ikke som et virksomhedsresultat, jf. SKM2018.104.SR. Det indebærer, at fortjenester beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, mens tab er et ligningsmæssigt fradrag.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.2, forstås ved næring den professionelle, omfattende og systematiske omsætning af den pågældende type aktiv, som sker med videresalg for øje og med det formål at opnå et samlet økonomisk overskud. Det er en betingelse, at skatteyderen har erhvervet eller produceret det konkrete aktiv med henblik på senere salg med fortjeneste.

I Landsskatterettens afgørelse af 3. februar 2020, der er offentliggjort i SKM2020.85.LSR, var spørgsmålet, om klageren skulle beskattes af fortjenester ved afståelse af 478,69 bitcoins, som klageren havde erhvervet i 2013 for i alt 412.844,65 kr. Landsskatteretten bemærkede:

"Bitcoins er en virtuel valuta, for hvilken der ikke eksisterer et reguleret marked. På dette marked købte klageren i en periode på godt 5 måneder fra den 7. juni til den 14. november 2013 ved 15 handler i alt 478,69 bitcoins for i alt 412.844,65 kr. Markedet har været præget af meget store værdisvingninger, herunder også såvel i den periode, hvor klageren købte bitcoins, som i en forudgående periode, med deraf følgende muligheder for store fortjenester.

Allerede på det grundlag finder Landsskatteretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens køb af de omhandlede bitcoins i hvert fald i betydeligt omfang skete med henblik på at videresælge disse med fortjeneste, og at han dermed foretog købene i spekulationsøjemed. Den omstændighed, at købene tillige måtte have været begrundet i klagerens faglige og ideologiske interesser, fører ikke til, at der ikke skal ske spekulationsbeskatning, hvorfor hans gevinst ved salg af disse vil være skattepligtig."

I dom af 18. august 2021, offentliggjort i SKM2021.443.VLR, fastslog Vestre Landsret med en lignende begrundelse, at en anden skatteyderes køb af bitcoins var foretaget i spekulationsøjemed.

Under den tidligere sag i Landsskatteretten om salg af bitcoins, SKM2020.85.LSR, gjorde klageren gældende, at SKAT ikke havde godtgjort, at han havde erhvervet de omhandlede bitcoins i 2013 i spekulationsøjemed, idet de ikke var købt med henblik på videresalg, men af faglige og ideologiske interesser.

I de efterfølgende år, herunder i de omstridte indkomstår 2017 og 2018, havde klageren øget sin aktivitet, herunder handlede han for større beløb, ligesom han købte og solgte andre kryptovalutaer end bitcoins. Fra først i 2018 beskæftigede klageren sig angiveligt med kryptovaluta på fuld tid. Under henvisning hertil har klageren for Landsskatteretten, i modsætning til under denne sags behandling ved Skattestyrelsen, gjort gældende, at hans aktivitet med kryptovaluta i 2017 havde ændret sig til hobbyvirksomhed og fra 1. oktober 2018 til erhvervsmæssig virksomhed.

De omhandlede kryptovalutaer er alle virtuelle og handles på uregulerede markeder, som er præget af store værdisvingninger med deraf følgende muligheder for store fortjenester og risiko for store tab. Klageren er uddannet som IT-programmør og drev konsulentvirksomhed inden for informationsteknologi. Klageren er ikke uddannet inden for det finansielle område og har heller i øvrigt professionel tilknytning til det finansielle marked.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klagerens aktivitet med kryptovaluta i 2017 og 2018, uanset handlernes betydelige omfang og den økonomiske betydning, ikke havde en sådan professionel og systematisk karakter, at aktiviteten udgjorde næringsvirksomhed i skattemæssig henseende, men stadig var udtryk for spekulation.

Klagerens fortjenester ved spekulationssalg af kryptovaluta er ikke kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, og skal derfor henregnes til den personlige indkomst i henhold til personskattelovens § 3, stk. 1.

Da klagerens tab ved salg af kryptovaluta er lidt som led i spekulation, kan tabene ikke, som i hobbyvirksomheder og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud fra et nettoprincip, fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, jf. også SKM2018.104.SR. Da tabene som anført ikke er lidt som led i næring og allerede derfor heller ikke ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan tabene af den grund ikke fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 2. Landsskatteretten er derfor enig med Skattestyrelsen i, at klagerens tab er et ligningsmæssigt fradrag.

For så vidt angår forhøjelsen i indkomståret 2017 med 59.073 kr. vedrørende handel med finansielle kontrakter, hvor klageren har oplyst, at der er tale om et afledet produkt af kryptovaluta, er der ikke fremlagt nærmere oplysninger herom. Der er således ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Da der endvidere ikke er grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens beregning af fortjeneste og tab ved handel med kryptovaluta, stadfæstes den påklagede afgørelse derfor.