Dokumentets metadata

Ejendomsværdiskat - Ejendom ikke anset for ubeboelig under totalrenovering

Sagen angik, om klageren kunne få ret i sin påstand om ikke at skulle betale ejendomsværdiskat af sin ejerbolig. Landsskatteretten fandt, at renoveringen af ejendommen ikke udgjorde nybyggeri i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3. Retten lagde vægt på, at der var tale om en renovering af den eksisterende bebyggelse på ejendommen, og at ejendommen ikke efterfølgende havde været registreret eller vurderet som nybyggeri. Landsskatteretten fandt det heller ikke godtgjort, at ejendommen som følge af renoveringen var ubeboelig i hele eller dele af de påklagede indkomstår. Ejendomsværdiskatten kunne derfor heller ikke nedsættes som følge heraf. Det forhold, at SKAT for tidligere år havde anset ejendommen for ubeboelig, afskar ikke Skattestyrelsen fra at træffe en anden afgørelse for efterfølgende indkomstår. Idet der ikke var indledt salgsbestræbelser vedrørende klagerens tidligere ejerbolig, skulle klageren medregne ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen og ikke først fra indflytningsdagen, jf. til- og fraflytningsreglen i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 3.-4. pkt. Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Indkomstårene 2015-2016
Skattestyrelsen har anset klageren for pligtig til at betale ejendomsværdiskat af ejendommen Adresse Y1, By Y1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren erhvervede den 29. maj 1981 ejendommen beliggende Adresse Y2, By Y2. Ejendommen var ejet i lige sameje med klagerens ægtefælle.

Det fremgår af Det Centrale Personregister (herefter benævnt "CPR"), at klageren har haft registreret bopæl på Adresse Y2 siden den 25. maj 1981.

Den 23. august 2012 erhvervede klageren ejendommen beliggende Adresse Y1, By Y1. Ejendommen blev erhvervet i lige sameje med klagerens ægtefælle. Overtagelsesdagen var ifølge oplysninger fra tingbogen aftalt til den 15. juli 2012.

Klageren selvangav oprindeligt Adresse Y1 som ubeboelig i de påklagede indkomstår.

Klageren har forklaret, at der efter erhvervelsen af ejendommen blev igangsat en totalrenovering af ejendommen, idet den var utidssvarende og ikke passede til parrets behov. Renoveringen blev igangsat som en totalentreprise, og klageren har fremlagt den bagvedliggende aftale med hovedentreprenøren, arbejdsbeskrivelsen samt hovedentreprenørens udarbejdede tidsplan for renoveringen.

Ifølge arbejdsbeskrivelsen indebar renoveringen følgende arbejde:

Det fremgår af entreprisekontrakten, at det var aftalt at arbejdet skulle påbegyndes den 1. juni 2013, og at arbejdet med forbehold for vejrmæssige forhold ville være færdigt senest den 1. november 2013.

Ifølge den fremlagte tidsplan skulle arbejdet på de enkelte dele af ejendommen foregå på følgende tidspunkter i 2013:

Klageren har overfor Skattestyrelsen forklaret, at byggeriet fra start af blev ramt af forsinkelser. Entreprenøren var lang tid om at starte arbejdet op, ligesom der efter opstarten gik perioder, hvor der slet ikke blev arbejdet på ejendommen. Forsinkelserne viste sig at skyldes entreprenørens økonomiske problemer, og byggeriet på Adresse Y1 gik af samme årsag i stå i begyndelsen af 2014.

Klageren har endvidere forklaret, at byggeriet kom i gang igen i 2015, men at færdiggørelsen af det planlagte arbejde ikke længere kunne gennemføres som led i den indgåede hovedentreprise. Færdiggørelsen foregik derfor ved indgåelse af en række fagentrepriser med andre håndværkervirksomheder, uden om hovedentreprenøren.

Der er til Skatteankestyrelsen fremlagt kopi af mødereferat fra et møde afholdt mellem klageren og hovedentreprenøren den 19. december 2014. Det fremgår heraf, at mødet vedrørte en forhandling af en aftale om færdiggørelse af det udestående arbejde udenom entreprenøren samt størrelsen af klagerens tilgodehavende som følge af entreprenørens misligholdelse af kontrakten. Det fremgår tillige af referatet, at mødet var blevet sat i stand, fordi parterne forud for mødet forgæves havde forsøgt at indgå en aftale om, at entreprenøren skulle færdiggøre arbejdet.

Der er endvidere fremlagt kopi af en påkravsskrivelse fra klagerens advokat til entreprenøren af 17. marts 2015, hvor klagerens samlede krav som følge af misligholdelsen er opgjort til 1.388.711 kr.

Klageren har forklaret, at der på tidspunktet for genopstarten i 2015 udestod tagarbejdet, betydelige tømmerarbejder, gulve, døre, karnap til 1. salen, køkken, badeværelser samt varme og el-arbejder. Klageren valgte kun at anvende håndværkere, som han havde et vist kendskab til, hvilket også medførte en forsinkelse af færdiggørelsen.

Klageren har fremlagt en kontrakt med virksomheden G1 ApS, som er angivet at vedrøre pudsning af facaden på Adresse Y1. Det fremgår af kontrakten, at den er indgået i henhold til et tilbud af 18. december 2014, og at arbejdet vil foregå i perioden 1. februar 2015 til 1. april 2015.

Der er tillige fremlagt en række dokumenter vedrørende arbejdet på ejendommens tag, hvoraf det fremgår, at klageren har haft gjort indsigelser overfor opsætningen- og kvaliteten af de anvendte zinktagplader, idet der var opstået misfarvning i forbindelse med pladernes patinaproces.

Klageren har oplyst, at der sidst i renoveringsforløbet opstod en vandskade i kælderen, der resulterede i udvikling af svamp i ejendommens træværk. Årsagen var et læk af vand grundet byggesjusk med afløbsvandet i ejendommen. Det er endvidere oplyst, at der ikke oprindeligt blev installeret en cirkulationsledning til det varme vand i ejendommen, hvilket klageren opdagede i 2017.
Klageren har til Skattestyrelsen indsendt en række billeder taget af ejendommen under renoveringen:

Ifølge oplysninger fra Statens Salgs- og Vurderingsregister har Adresse Y1 ikke siden klagerens overtagelse været vurderet eller årsomvurderet efter de dagældende regler om vurdering af nybyggeri. Det fremgår af samme register, at ejendommens BBR-oplysninger senest er ajourført den 30. september 2011.

Klageren har oplyst, at Adresse Y1 først blev taget i brug efter færdiggørelsen af renoveringen, men at det kun var klagerens ægtefælle, der endte med at flytte ind i ejendommen.

Det fremgår af oplysninger fra CPR, at klagerens ægtefælle flyttede til Adresse Y1 pr. 1. januar 2018.

Der har ikke været indledt salgsbestræbelser for Adresse Y2.

Klageren og klagerens ægtefælle blev i 2016 udtaget til kontrol af SKAT vedrørende indkomståret 2014. SKAT udbad sig i den forbindelse kontroloplysninger i relation til blandt andet fratrukket håndværkerfradrag og den selvangivne ubeboelighed af Adresse Y1. SKAT modtog herefter blandt andet en redegørelse for renoveringens forløb samt de til Skattestyrelsen indsendte billede 1 og billede 4.
SKAT modtog tillige en kopi af faktura 10814 fra Blikkenslager Firmaet G2 vedrørende ekstraarbejder i forbindelse med færdiggørelsen af zinktaget på Adresse Y1. Det fremgår heraf, at fakturaen er udstedt den 17. september 2014, og arbejdet blev af klageren oplyst at være udført i august 2014.

På baggrund af klagerens fremsatte oplysninger om ejendommens stand i 2014 godkendte SKAT den selvangivne ubeboelighed.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har anset klageren for pligtig til at betale ejendomsværdiskat af Adresse Y1 for indkomstårene 2015-2016.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse for afgørelsen:

"[…]

Det er Skattestyrelsens opfattelse at ejendommen ikke anses for at være ubeboelig jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. da renovering og istandsættelse ikke giver grundlag for bortfald af ejendomsværdiskat, med mindre der er tale om istandsættelse som følge af en indtruffen skade der berører boligen i sind helhed, det vil sige en totalskade.

Du skal derfor betale ejendomsværdiskat af ejendommen Adresse Y1, By Y1.

Dine indsigelser mod Skattestyrelsens forslag.

I har telefonisk anmodet om at jeres fremsendte oplysninger til Skattestyrelsen om ejendommen bliver vedlagt som bilag til afgørelsen. De fremsendte oplysninger er vedlagt som bilag 1.

Skattestyrelsen har modtaget en mail den 29. maj 2018 hvor du og din ægtefælles beskriver, hvorfor I er uenige i Skattestyrelsens tidligere fremsendte forslag, derudover har du og din ægtefælle haft møde med Skattestyrelsen den 06. juli 2018 hvor vi har besvaret jeres indsigelser. Din mail fremgår i sin fulde ordlyd i bilag 1 og derfor bliver jeres indsigelser af praktiske årsager citeret i uddrag herunder.

Skattestyrelsens besvarelse fra mødet indgår i afsnittet "Skattestyrelsens kommentarer til dine indsigelser" men er ikke særskilt citeret.

De modtagne indsigelser er følgende:

1. Huset på ejendommen er fra 1952 og var utidsvarende i sin indretning og derfor fik I en arkitekt til at udforme et projekt der bedre opfyldte jeres ønsker. Ombygningen af huset medførte at næsten alt i huset blev ændret undtagen de bærende konstruktioner. Da alt blev revet ned samtidig og der derfor kun stod en bærende konstruktion uden klimaskærm, d.v.s. vinduer døre og tagbeklædning og uden installationer af nogen art var huset ubeboeligt

2. I ændrede ikke folkeregisteradresse men blev boende i jeres oprindelige hus indtil byggeriet på Adresse Y1 var afsluttet. Ved mødet den 06.juli 2018 gav I udtryk for at I mener at Landsskatterettens kendelse vedrørende ubeboelighed offentliggjort i SKM2012.525.LSR ikke gælder hvis ikke man er tilflyttet ejendommen der er under renovering.

3. X Kommune gav jer, i forbindelse med ombygningen, dispensation fra kravet om, at et helårshus i hovedstadsregion skal bebos af ejeren eller lejes ud. Det er jeres opfattelse at det er ensbetydende med at X Kommune har accepteret ubeboeligheden af boligen og at kommunen derfor ikke har stillet krav om, at boligen skulle tilflyttes før tid.

4. Det er jeres opfattelse at renoveringen kan sidestilles med nybyggeri idet det er de samme processer der skal foregå som i et nybyggeri. Alt skal fornys og fornyelserne skal skræddersys til huset fordi det ikke drejer síg om opførelse af et typehus. Som følge heraf er det ikke muligt at opholde sig i huset, der er fyldt med håndværkere så længe processen står på.

5. I ønsker at få oplyst hvorvidt der stilles krav til bygherrer, der har valgt at rive de gamle huse ned for at bygge et nyt, om at de skal flytte ind i huset før det er helt færdigt og i så fald hvornår. Det er jeres opfattelse, at såfremt der ikke er krav om indflytning til ovenstående bygherrer før tid så kan I heller ikke stilles i en sådan situation idet det vil være at gøre urimelig forskel på boligejere

6. Det er jeres opfattelse, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat såfremt der opstår en situation hvor en byggeproces trækker i langdrag og det er jeres opfattelse at I selv har været i en situation hvor i har måttet leve med store forsinkelser. I har oplyst følgende vedrørende forsinkelserne der har været i forbindelse med jeres byggeri…

Byggeriet blev oprindeligt udbudt i totalentreprise. Der blev valgt en entreprenør på projektet. Det skulle vise sig at entreprenøren var i økonomiske vanskeligheder og derfor ikke betalte sine håndværkere, hvilket gjorde, at byggeriet konstant gik i stå. Ifølge jeres kontrakt skulle der betales dagbøder i den tid byggeriet overskred den aftalte færdiggørelsestid. I gjorde krav på betaling af dagbøderne, uden at der skete noget, og til sidst gik entreprenøren konkurs. I valgte selv at finde håndværkere som I havde et vist kendskab til, som i derfor havde større tillid til, men I blev samtidig afhængige af, at disse håndværkere fik tid til projektet.

7. I oplyser at huset sidst i forløbet fik en vandskade der medførte udvikling af skimmelsvamp i træværket og dette betød at I måtte lukke helt for vandet indtil skadestedet blev fundet, idet I ikke kunne risikere yderligere udvikling af skimmelsvamp i trækonstruktionerne.

8. I oplyser at Skattestyrelsen senest i år 2016 har behandlet jeres sag vedrørende ubeboelighed. På det tidspunkt der omfatter år 2014 har Skattestyrelsen accepteret jeres forhold. Det undrer jer derfor at samme del af sagen tages op på ny med en modsat opfattelse.

Skattestyrelsens kommentarer til dine indsigelser.

Skattestyrelsens kommentarer til dine indsigelser i punkt 1 og 3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. vedrørende ubeboelighed ikke omfatter ombygning, renovering eller istandsættelse.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse SKM2012.525.LSR at, på baggrund af den tidligere praksis vedrørende lejeværdi og betænkning over lovforslaget til lov nr. 290 af 15. maj 2002 kan ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. ikke anses for at omfatte tilfælde, hvor boligen i en periode har været mindre anvendelig til beboelse som følge af til- eller ombygning samt renovering eller istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til udbedringen af en indtruffen skade på hele boligen. Den ulempe, der således er forbundet med, at ejendommen i en periode er mindre anvendelig til beboelse som følge af til- eller ombygning samt renovering eller istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til udbedringen af en indtruffen skade på hele boligen, kan herefter ikke sidestilles med ubeboelighed i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt.'s forstand.

Da det herefter på baggrund af det oplyste om det udførte arbejde på ejendommen må lægges til grund, at arbejdet ikke bestod i en udbedring af en indtruffen skade, på hele boligen, men skyldes dine egne forhold, kan ejendommen, uanset at du ikke boede på ejendommen under arbejdets udførelse, ikke anses for at have været ubeboelig i den pågældende periode i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt.

Skattestyrelsens kommentarer til din indsigelse i punkt 2

Det er skattestyrelsens opfattelse at du skal betale ejendomsværdiskat i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 1 at der skal betales ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom som nævnt i § 4 og det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har haft rådighed over ejendommen i årene 2015-2016.

Som det fremgår af Skattestyrelsens kommentarer til dine indsigelser punkt 1 og 3 anses jeres ejendom ikke for at være ubeboelig i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. og derfor bliver du ikke fritaget for at betale ejendomsværdiskat i renoveringsperioden hvor du ikke har beboet ejendommen.

Ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. omhandler ikke hvorvidt man er flyttet ind i ejendommen eller ej og derfor er det Skattestyrelsens opfattelse at Landsskatterettens afgørelse nævnt i SKM2012.525.LSR ligeledes omfatter jeres ombygning.

Skattestyrelsens kommentarer til dine indsigelser i punkt 4 og 5

Dette er skattestyrelsens opfattelse at renoveringen ikke kan sidestilles med nybyggeri. Reglerne vedrørende ejendomsværdiskat af nybyggeri er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 2, 2. pkt. For øvrige ejendomme hvor der foretages om- eller tilbygning nybygning mv. svares der ejendomsværdiskat efter de særlige regler om beregningsgrundlaget i ejendomsværdiskattelovens § 4a, skt. 2. 1. pkt. Dette betyder at der ved nybyggeri skal tages stillingtagen til hvornår ejendommen er færdigbygget, hvis ejendommen således ikke er vurderet færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før indkomståret jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret.

Ved om-, tilbygning og nybyggeri skal der til gengæld betales ejendomsværdiskat uanset færdiggørelsestidspunktet og størrelsen af ejendomsværdiskatten beregnes ud fra de særlige regler om beregningsgrundlaget i ejendomsværdiskattelovens § 4a, stk. 2. 1. pkt.

Skattestyrelsens kommentarer til din indsigelse i punkt 6

Som det fremgår af Skattestyrelsens kommentarer til dine indsigelser punkt 1 og 3 er det Skattestyrelsens opfattelse, at den ulempe, der er forbundet med, at ejendommen i en periode er mindre anvendelig til beboelse som følge af til- eller ombygning samt renovering eller istandsættelse ikke kan sidestilles med ubeboelighed i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt.'s forstand. Dette medfører, at forsinkelser ved renoveringens udførelse ikke påvirker din pligt til at betale ejendomsværdiskat idet du under renoveringsforløbet skal betale ejendomsværdiskat i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 1.

Skattestyrelsens kommentarer til din indsigelse i punkt 7
Du har oplyst, at I kæmpede med læk af vand i kælderen, der medførte udvikling af skimmelsvamp. Som følge heraf måtte I lukke helt for vandet indtil skadestedet blev fundet, idet I ikke kunne risikere yderligere udvikling af skimmelsvamp i trækonstruktionerne. Efter detektering af hvor vandet kom fra viste det sig at der var tale om byggesjusk med afløbsvandet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at en partiel skade på ejendommen ikke medfører at du kan fritages for at betale ejendomsværdiskat som følge af ubeboelighed. Det fremgår af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse nævnt i SKM2012.525.LSR, at istandsættelse der ikke sker i tilknytning til udbedringen af en indtruffen skade på hele boligen ikke kan sidestilles med ubeboelighed i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 1, 2. pkt.'s forstand.

Landsskatteretten har i bemærkningerne til afgørelsen nævnt i SKM2012.525.LSR henvist til Landsskatterettens praksis offentliggjort i LSRM 1982,23 og LSRM 1981,20 og skriver at det heraf fremgår at boligen, efter indflytning anses for ubeboelig, hvis hele huset er styrtet sammen på grund af stormvejr, eller hvis en vandskade har gjort hele boligen ubeboelig. Vandskade i enkelte rum er derimod som udgangspunkt ikke nok til at kunne anse ejendommen for ubeboelig og heller ikke nok til en forholdsmæssig nedsættelse af ejendomsværdiskatten.

Skattestyrelsens kommentarer til din indsigelse i punkt 8
Skattestyrelsen er enig i at der tidligere har været foretaget stillingtagen til, hvorvidt du for indkomståret 2014 skal betale ejendomsværdiskat af ejendommen Adresse Y1, By Y1. Det fremgår at Skattestyrelsen vurderede at du ikke skulle betale ejendomsværdiskat af ejendommen for indkomståret 2014. Skattestyrelsen har derfor frafaldet det tidligere fremsendte forslag om at du skal betale ejendomsværdiskat for Adresse Y1, By Y1 for indkomståret 2014.

[…]"

Skattestyrelsen har i høringssvar af 9. november 2018 fremsat følgende bemærkninger til klagen til Skatteankestyrelsen:

"[…]

A har i forbindelse med klagen fremsendt nedenstående nye oplysninger. Oplysningerne indeholder efter Skattestyrelsens opfattelse ikke nye forhold til sagen, der giver anledning til ændring i Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har kommenteret, hvorfor oplysningerne ikke anses for at give anledning til ændring af afgørelsen i forlængelse af As refererede kommentarer.

Nye kommentarer vedrørende skade.
A anfører, at huset havde en vandskade som følge af en fejl ved noget af tagkonstruktionen. Skattestyrelsen har tidligere den 18. februar 2018 fået oplyst at der i 2016 var læk af vand i kælder grundet afløbsvand og den 29. maj 2018 blev det oplyst at det i en periode var nødvendigt at lukke for vandet for at undgå yderligere skader fra skimmelsvamp i noget træværk. Det har ikke været oplyst at omfattende skader var årsag til ombygning, eller at der har været forsikringsskader.

Nye kommentarer vedrørende SKM2012.525.LSR
A oplyser at han ikke har boet på ejendommen under og før renoveringsperioden og som følge heraf kan hans situation ikke sammenlignes med de forudsætninger der ligger til grund for landsskatteretsafgørelsen SKM2012.525.LSR.

A oplyser at Landsskatteretten anfører:
"som det fremgår, har Landsskatteretten for det første behandlet det faktiske forløb i sagen, dvs. renovering efter udlejning med henblik på anvendelse til egen bolig, efter krav om ubeboelighed i tilfælde, hvor boligejere er flyttet ind, med de heraf følgende forøgede krav til ubeboelighedens omfang samt årsagen hertil"

Derefter oplyser Landsskatteretten:

"Det er med kendelsen videre fastslået, at ubeboelighed som følge af til-eller ombygning, samt renovering eller istandsættelse ikke giver grundlag for bortfald af ejendomsværdiskat, medmindre der er tale om udbedringer som følge af en indtruffen skade, der berører boligen i sin helhed dvs. "totalskadet".

Som kommentar til ovenstående skriver A at:

"Landsskatteretten påpeger her udtrykkeligt på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Det forhold at boligejeren er flyttet ind fremhæves netop. Det nævnes herefter: "med de heraf følgende forøgede krav til ubeboelighedens omfang samt årsagen hertil." I sidste afsnit citeres kravet i situationer hvor boligejeren er flyttet ind."

A oplyser endvidere, at følgende fremgår af betænkningen over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove (af den 2 maj 2002):

Efter indflytning anses boligen for ubeboelig, hvis for eksempel huset er styrtet sammen på grund af stormvejr eller en vandskade har gjort hele boligen ubeboelig. Vandskade i enkelte rum er derimod som udgangspunkt ikke nok til at anse ejendommen for ubeboelig og heller ikke nok til en forholdsmæssig nedsættelse af ejendomsværdiskatten.

De fremførte citater fra Landsskatterettens kendelse er ikke skrevet af Landsskatteretten men er citater fra kommentarer til SKM2012.525.LSR som er skrevet af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H) cand. Merc. Tommy V. Christiansen, offentliggjort den 01. januar 2013.

Skattestyrelsen er ikke enig i As tolkning af Landsskatterettens afgørelse, vedrørende indflytning. Det fremgår af SKM2012.525.LSR at klager først havde udlejet ejendommen og efterfølgende var flyttet ind i ejendommen efter renoveringen var foretaget. Indflytningstidspunktet var således ikke afgørende for at der skulle betales ejendomsværdiskat. Dette fremgår også af næstsidste afsnit i Landsskatterettens kendelse SKM2012.525.LSR, hvor der står følgende:

Da det herefter på baggrund af det oplyste om det udførte arbejde på ejendommen må lægges til grund at arbejdet ikke bestod i en udbedring af en indtruffen skade, kan ejendommen, uanset at klageren og dennes ægtefælle ikke boede på ejendommen under arbejdets udførelse, ikke anses for at have været ubeboelig i den pågældende periode i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. I, 2. pkt. ...

Nye kommentarer vedrørende § 11, stk. 2 2. pkt. i Bekendtgørelse af ejendomsværdiskatteloven af 14. maj 2013

Det er As opfattelse, at han først skal betale ejendomsværdiskat fra indflytningsdagen fordi det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. at indflytningsdagen træder i stedet for overtagelsesdagen, hvis indflytningen er sket senere end overtagelsesdagen.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at A skal betale ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen jævnfør ejendomsværdiskattelovens § 1.

Lovgrundlaget vedrørende indflytningsdagen er ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1. Intensionen med loven er, at man i en købs/salgssituation ikke skal rammes af at skulle betale ejendomsværdiskat to steder. Dette fremgår af § 1 pkt. 19 i Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove LFF 2001-2002.2.100.

Som det fremgår af bemærkningen til lovforslaget vedrører forslaget den situation, hvor ejeren af en ejendom flytter fra en ejendom til en anden og sætter første ejendom til salg. I As tilfælde er ingen af ejendommene sat til salg men As ægtefælle har valgt at tilflytte den nye ejendom pr. 01.01.2018.

Nye kommentarer vedrørende begrebet nybyggeri.

A oplyser at man godt kan sammenligne hans ombygning med nybyggeri. Han anfører at man efter hans opfattelse godt kan sammenligne ombygningen med nybyggeri, hvis der er tale om genbrug af installationer der er gravet ned i jorden, f.eks. kloaker, el-ledninger, gasledninger og lignende. Da der således kan være tale om mange former for genanvendelse i forskellige byggerier mener han at man gør urimelig forskel på borgerne, hvis de meget omfattende renoveringer (som han mener hans byggeri hører under) ikke kan høre under de samme regler som nybyggeri. Især når der ikke har været sket indflytning endnu.

Det er skattestyrelsens opfattelse at der ikke er talte om nedrivning af ejendommen men renovering og istandsættelse.

[…]"

Skattestyrelsen har fremsat følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

[…]

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret 15. august 2022.

[…]

Materielt
Klageren har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal betale ejendomsværdiskat af ejendommen beliggende Adresse Y1 i By Y1 i indkomstårene 2015 og 2016.

Ejendomsværdiskat ved nybyggeri
Klageren har gjort gældende, at ejendommens renovering kan sidestilles med nybyggeri. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at renoveringen af ejendommen ikke udgør nybyggeri i henhold til ejendomsværdiskatteloven. Der er henset til renovering af eksisterende bebyggelse på ejendommen og det ikke ses, at ejendommen er registreret eller vurderet som nybyggeri, hvorfor reglerne herom ikke finder anvendelse.

Ubeboelighed
Skattestyrelsen fastholder, at ejendommen beliggende Adresse Y1 ikke har været ubeboelig i ejendomsværdiskattelovens forstand i de påklagede indkomstår. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. vedrørende ubeboelighed ikke omfatter ombygning, renovering eller istandsættelse.

Skattestyrelsen bemærker, at det forhold at klageren af eget ønske har foretaget renovering af huset, som det ifølge klageren er igangsat da ejendommens indretning ikke passede til klageren og hans ægtefælle, tillægges betydning i vurderingen af ejendommens ubeboelighed. Renoveringen er således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke igangsat i forbindelse med udbedring af en allerede indtruffen skade på ejendommen, men efter klagerens eget ønske. Det er i øvrigt ikke oplyst eller dokumenteret, at der var konstateret væsentlige skader på ejendommen ved klagerens rådighed over ejendommen, der kunne foranledige renoveringsarbejdet.

Skattestyrelsen udleder heraf, at renoveringsarbejdet er igangsat som følge af et ønske om istandsættelse af ejendommen og derfor ikke er indenfor rækkevidden af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Der henvises til SKM2012.525.LSR.

Klageren har fremlagt materiale, herunder billeder af ejendommen under renovation. Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at det ud fra fremlagte materiale og billeder ikke kan konkluderes, hvornår arbejdet er færdiggjort vedrørende ejendommens installationer og tilslutninger samt hvorvidt ejendommen var foruden væsentlige installationer og tilslutninger i de påklagede indkomstår.

Det oplyste om vandskade i et lokalt begrænset område i huset, herunder i kælderen, fejl i zinktag samt manglende cirkulationsledning ses ikke at være væsentlige forhold i ejendomme, der kan begrunde en ubeboelighed i ejendommen i forhold til ejendomsværdiskatteloven. Det ses ikke at være oplyst om forsikringsskader eller at omfattende skader har været årsag til ombygningen af ejendommen.

Til og fraflytningsreglen
I forhold til at klageren har gjort gældende, at klageren først skal betale ejendomsværdiskat fra indflytningsdatoen og ikke overtagelsesdatoen, fastholder Skattestyrelsen, at klageren skal svare ejendomsværdiskat fra overtagelsesdatoen.

Der henvises til Skattestyrelsens skrivelse dateret 9. november 2018, hvori er beskrevet formålet med bestemmelsen, om at fritage borgerne for de situationer, hvor der ved købs-/salgssituation af ejendommene ikke betales dobbelt ejendomsværdiskat ved overgangen. Det ses ikke, at ejendommen på Adresse Y2 har været sat til salg, hvorfor Skattestyrelsen finder, at klageren ikke kan anvende reglen i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 3.-4. pkt.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan ske nedsættelse af den beregnede ejendomsværdiskat af ejendommen beliggende Adresse Y1 i By Y1 i indkomstårene 2015 og 2016.

[…]"

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal betale ejendomsværdiskat af Adresse Y1 i de påklagede indkomstår.

Klageren har fremsat følgende anbringender til støtte for påstanden:

"[…]

Vedrørende ejendommen Adresse Y1, By Y1.

[…]

Skattestyrelsen henviser til landsskatterettens afgørelse oplyst i SKM2012.525.LSR, som skattestyrelsen mener også omfatter vores ombygning. Vi er ikke enig med skatte styrelsen i den opfattelse. Vores begrundelse for dette synspunkt vender vi tilbage til senere i denne skrivelse.

Ved den totale ombygning blev alt revet ned og fjernet undtagen de bærende konstruktioner.
Vinduerne i huset blev alle udtager og deres placering og størrelse ændret, og alle installationer og gulve her blev fjernet. Ganske få vægge forblev uændrede i huset. Derfor ville ombygningen kunne sammenlignes med den proces, som en nybygning undergår, efter at de bærende konstruktioner er etableret. Husets indretningsplan blev ændret, køkken og bad blev flyttet til andre placeringer. Desuden gør vi opmærksom på at huset også havde en vandskade som følge af en fejl ved noget af tagkonstruktionen.
Hvis der er behov for det, kan vores arkitekt bekræfte hændelsesforløbet.

Sidst skal det bemærkes, at vi ikke på noget tidspunkt af processen med husbyggeriet har været tilmeldt adressen, idet huset først blev tilflyttet efter færdiggørelsen af ombygningen. Vi valgte at blive boende i vor hidtidige bolig i Y Kommune.

Begrundelse for at vi ikke mener at den af Landsskatteretten trufne afgørelse kan benyttes i vores sag:

Skattestyrelsen henviser til: "at det fremgår af Landsskatterettens afgørelse SKM2012.525.LRS at på baggrund af den tidligere praksis vedrørende lejeværdi og betænkning over lovforslaget til lov nr. 290 af 15. Maj 2002 kan ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 2. pkt. ikke anses for at omfatte tilfælde, hvor boligen i en periode har været mindre anvendelig til beboelse, som følge af til- eller ombygning samt renovering eller istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til udbedringen af en indtruffen skade på hele boligen. Den udlempe, der således er forbundet med, at ejendommen i en periode er mindre anvendelig til beboelse som følge af til- eller ombygning samt renovering eller istandsættelse der ikke sker i tilknytning til udbedring af en indtruffen skade på hele boligen, kan herefter ikke sidestilles med ubeboelighed i ejendomsværdiskattelovens §11, stk. 1, 2. pkt.'s forstand."

Vi er ikke enige med skattestyrelsen om, at landsskatterettens afgørelse også vedrører en sag som vores. Landsskatteretten anfører: "Som det fremgår, har landsskatteretten for det første behandlet det faktiske forløb i sagen, dvs. renovering efter udlejning med henblik på anvendelse til egen bolig, efter reglerne om krav til ubeboelighed i tilfælde, hvor boligejerne er flyttet ind, med de heraf følgende forøgede krav til ubeboelighedens omfang samt årsagen hertil."
Derefter oplyser landsskatteretten: "Det er med kendelsen videre fastslået, at ubeboelighed som følge af til- eller ombygning, samt renovering eller istandsættelse ikke giver grundlag for bortfald af ejendomsværdiskat, medmindre der er tale om udbedringer som følge af en indtruffen skade, der berører boligen i sin helhed, dvs. "totalskadet"."

Landsretten påpeger her udtrykkeligt, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet. Det forhold at boligejeren er flyttet ind fremhæves netop. Det nævnes herefter: " .. med de heraf følgende forøgede krav til ubeboelighedens omfang samt årsagen hertil."
I sidste afsnit citeres kravet i situationer hvor boligejeren er flyttet ind.

Det fremgår endvidere af 'Betænkningen over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove (afd. 3. maj 2002)', at: "Efter indflytning anses boligen som ubeboelig, hvis fx. Huset er styrtet sammen pga. stormvejr eller en vandskade har gjort hele boligen ubeboelig. Vandskade i enkelte rum er derimod som udgangspunkt ikke nok til at anse boligen som ubeboelig og eller ikke nok til en forholdsvis nedsættelse af ejendomsværdiskatten."
De nævnte regler understreger, hvad der gælder når indflytningen er sket. Disse mener vi derfor ikke, at man blot kan overføre på ejendomme, hvor indflytning ikke er sket.

Ifølge §11, stk.2, 2. pkt. i 'Bekendtgørelse af ejendomsværdiskatteloven (af 14. maj 2013)':"Træder indflytningsdagen i stedet for overtagelsesdagen, hvis indflytningen sker senere end overtagelsesdagen."
Denne bestemmelse mener vi også gælder i vores tilfælde.

Definition af nybyggeri
På trods af at vores totalombygning ikke er et nybyggeri, mener vi godt man kan sammenligne situationen med et nybyggeri. Jeg vil her påpege en række eksempler, hvor jeg mener, der kan være tvivl om, hvorvidt et byggeri kan betegnes som renovering eller nybyggeri. Dvs. hvor meget kan der være tilbage af den gamle hus for at ombygningen kan anses at være som et ny byggeri.

Tæt ved, hvor vi hidtil har boet, har vi set mange eksempler på byggerier, hvor rester af det gamle hus er genbrugt. F.eks. tilfælde hvor man har genbrugt fundamenterne, eller man har genbrugt den gamle kælder. Vi har også set et enkelt eksempel hvor kælderen blev bevaret sammen med et mindre trappetårn. Vi går ud fra, at man godt kan kalde et byggeri for nybyggeri, hvis der er tale om genbrug af de installationer, der er gravet ned i jorden, f.eks. kloaker, el-ledninger, gasledninger og lignede. Da der således kan være tale om mange former for genanvendelse i forskellige byggerier, mener vi at man gør urimelig forskel på borgerne, hvis de meget omfattende renoveringer (som vi regner vores byggeri for at høre under), ikke kan høre under samme regler som nybyggeri. Især når der ikke er sket indflytning endnu.

Øvrige bemærkninger
Skat har tidligere accepteret reglen om ubeboelighed i vores tilfælde; og har derfor accepteret fritagelse for betaling af ejendomsværdiskat. På denne baggrund undre vi os over at Skat nu har ændret holdning til det modsatte."

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar:

"[…]

Vi er ikke enige i, at vores sag kan sammenlignes med den afgørelse Skattestyrelsen henviser til. Vi mener, at vores sag har en helt anden karakter.

Det fremgår af de tekster, vi har fået tilsendt, at retsstillingen efter reglerne om lejeværdi af ejen bolig er genindført, da det, som det anføres i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, "ikke forekommer rimeligt, at der skal betales ejendomsværdiskat i tilfælde hvor ejendommen er ubeboelig."

"Det betyder helt konkret, at der efter forslaget ikke skal betales ejendomsværdiskat af en bolig, der er ubeboelig"

Ifølge de regler om ubeboelighed, som der redegøres for i det materiale, vi har fået tilsendt, er nybyggeri og følgen af skader på boligen, hvor der er sket indflytning, og hvor det ikke skyldes ejerens egne forhold (men f. eks. naturkatastrofer og lignende), undtaget for at der skal betales ejendomsværdiskat.

Vi mener imidlertid ikke at have set en situation som vores beskrevet i materialet.
Vi købte huset på Adresse Y1 for placeringens skyld, fordi det var beliggende i et sundt område, og som en følge af, at en af os er lungesyg. Når vi valgte at bevare det gamle hus frem for at bygge et nyt, skyldes det bl a også at det er sundere for en lungesyg at bo i et gammelt hus.

Huset trængte til vedligeholdelse både ude og inde og det var meget mangelfuldt hvad angår bl.a. installationer, opvarmning og isolering. Det rummede desuden et nødtørftigt køkken og manglede et badeværelse. Det havde også en vandskade i forbindelse med tagkonstruktionen. Derudover ville vi indrette det, så det egnede sig bedre for os, der begge er ældre.

Vi fik udarbejdet et projekt, der indebar ændringer af hele huset, hvilket betød at stort set alt blev nedrevet undtagen de bærende konstruktioner (mure og bjælker). Alle installationer blev fjernet. Der var intet køkken, intet wc, der var ikke varme eller elektricitet, ligesom der blev lukket for alt vand til huset. Klimaskærmen var kun delvist bevaret, fordi alle vinduer og døre var taget ud og der var etableret nye huller i ydermuren til isætning af nye vinduer og døre. På et tidspunkt var også hele tagbeklædningen fjernet. Der var altså tale om både en delvis nedrivning, og en genopførelse. Det var så omfattende, at huset blev til en byggeplads, og helt ubeboeligt.

Det skal her bemærkes, at vi ikke tog bopæl i huset, men beholdt vores gamle hus, hvor vi var registrerede, og som vi naturligvis har betalt ejendomsværdiskat for i hele perioden.

Når vi mener, at vores ombygningssituation kan sammenlignes med et nybyggeri, er det fordi byggeprocesserne er de samme fra det tidspunkt, hvor nybyggeriet har fået etableret de bærende konstruktioner.

Det kunne være interessant at vide, hvorledes myndighederne ville stille sig, hvis vi havde købt en egentlig ruin, som vi ville genopføre. Hvordan man ville vurdere et sådant byggeri?

Vi mener, at der er tale om urimelig forskelsbehandling af borgerne, hvis der kun kan være tale om ubeboelighed i tilfælde af nybyggeri.
Vi tror også at ændringen af byggemønsteret, hvor mange flere bygger nyt, skyldes at byggeloven er ændret således, at der stilles store krav til isolering af gammelt byggeri, hvis man ønsker at ombygge eller tilbygge i større omfang. Det er således ofte billigere rive helt ned og bygge nyt end at bevare de gamle huse. Selv om man i lovbekendtgørelsen er vendt tilbage til de gamle regler, så er situationen/reglerne om byggeri ændrede meget siden tidligere.

[…]"

Klageren har i supplerende indlæg af 10. april 2022 fremsat følgende bemærkninger:

"[…]

2. Præmis for SKM2012.524.LSK.
Skattestyrelsen anvender alene SKM2012.524.LSR som sit væsentligste grundlag for sin kendelse, samt understreger at indflytningstidspunktet er uden betydning for Landsskatterettens kendelse. Det fremgår imidlertid af SKM2012.524.LSR (side 3, andet afsnit samt sidste linie og side 4, første linie), at ejer har meldt folkeregister adresse i oktober 2006 og opretholder denne dvs. formeldt flyttet ind. Ejer fravælger selv ikke at bebo ejendommen under renoveringen, men fortsat at have folkeregister adresse på ejendommen. I kendelsen for denne sag redegøres der for at i for, at kun ved en totalskade forårsaget af vejrlig at ejendommen kan betragtes som ubeboelig, (da man har bolig i ejendommen) Det fremgår ligeledes af SKM2012.524.LSR side 5, 5. afsnit, at i Betænkningen over lovforslag til lov nr. 290 af 15. maj 2002 " at boligen efter indflytning anses for ubeboelig, (kun) hvis huset er styrtet sammen på grund af stormvejr...". Indflytningstidspunktet er således af væsentlig betydning for kendelsen, som konkluderede at ejendommen var beboelig og derfor skulle ejer betale ejendomsværdiskat.

Imidlertid viser en anden sag, SKM2019.276.LSR, der omhandler et forhold, hvor to ejerlejligheder skal slås sammen og ændres, så indretningen passer til en bolig, som ejer kan flytte ind i. Boligen mangler i byggeperioden køkken og sanitet. Alligevel har Skattestyrelsen anset boligen for beboelig og besluttet, at ejer skulle betale ejendomsværdiskat. Landsskatteretten støtter imidlertid ejeren og omgører Skattestyrelsens beslutning om beboelighed. Ejer skulle således ikke betale ejendomsværdiskat.
Det var en tilsvarende tilfælde, der svarer til vor situation for ejendommen på Adresse Y1 - min hustru var dog heller ikke flyttet ind.

3. Købs/salgs situation.

[…]

I Ejendomsværdiskatteloven §11 stk. 1 beskrives, hvornår der skal betales ejendomsværdiskat ved køb af en ejendom, nemlig fra indflytningstidspunktet. På tilsvarende vis beskrives, hvornår der ved salg ikke skal betales ejendomsværdiskat. Der er i loven ikke beskrevet nogen specifikke krav til betingelse mellem køb og salg. Skattestyrelsen mener tilsyneladende, at der gælder særlige regler for os, således at indflytningsdagen ikke gælder for påbegyndelse at perioden for betaling af ejendomsværdiskat. Skattestyrelsen begrunder dette med at vort forløb er unaturligt(?), samt at da jeg pt bebor Adresse Y2, mens min hustru fra d. 1.1.2018 bebor Adresse Y1 kan reglen ikke anvendes. Reglen udtrykker ikke hvad, der er naturligt eller ikke. Vi fastholder vort synspunkt om, at betaling at ejendomsværdiskat finder sted fra indflytningstidspunktet d. 01.01.2018 og finder ikke, at Skattestyrelsen klart har underbygget deres synspunkt. Vi har ydermere redegjort for, at vi er ved at gøre Adresse Y2 salgsklar, men at dette har taget længere tid end ønskeligt ikke mindst set fra vort synspunkt. Havde vi ikke intentionen om at sælge ejendommen, ville vi have udlejet denne. Jeg bebor ejendommen for at gøre den salgsklar. Det kan nævnes, at der er foretaget maling af vinduer på 1.sal, maling af vindskeder og garageport mod gaden. Desuden er inddækning af skorsten repareret. Mit hustrus sygdomme med læge- og hospitalsbesøg, samt bivirkninger fra medicinering er medvirkende til den lidt langsommelige fremdrift. Forløbet kan hentes fra Sundhedsplatformen, Jeg finder dog, at dette er underordnet, da der ikke er tidsmæssig begrænsning mellem køb og salg. Købs/salgs situationen er således yderligere en grund til, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat. Ud fra Skattestyrelsens accept af, at der ikke er et tidsmæssigt krav mellem køb og salg, må det betyde, at såfremt Skattestyrelsens beslutning om, at jeg skal til betale ejendomsværdiskat, ikke omgøres, så vil Skattestyrelsen ved salg af Adresse Y2 refundere den betalte ejendomsværdiskat inkl. renter, fordi der nu er evidens for, at der var tale om en købs og en salgssituation.

[…]

5. Sammenlignelighed med nybyggeri.
Jeg mener, at der ved en sammenligning mellem de fysiske forhold for et nybyggeri og for en totalombygning i relation til beboelighed kan drages en parallel. Det er accepteret af Skattestyrelsen, at ved nybyggeri ikke afregnes ejendomsværdiskat i perioden fra at den oprindelige beboelse nedrives til tidspunktet for at tage det nyopførte hus i brug. Det er Skattestyrelsen opfattelse at (side 6, afsnit 4), at der er forskellige regulativer for nybyggeri og ombygninger, kan disse to situationer ikke sammenlignes.
Hvis man lægger til grund, at præmissen er, at en borger ikke skal betale ejendomsværdiskat af en bolig, der ikke er beboelig, er det netop de fysiske rammer, der er afgørende.
Det er evident, at en bolig, der er nedrevet ikke kan anvendes som bolig. Ligesom der ikke er nogen ejendomsværdi at beregne ejendomsværdiskatten ud fra, selvom myndighederne måtte have et godkendt byggeprojekt, som ville kunne anvendes til en foreløbig værdiansættelse - så gøres dette ikke. Det skal også nævnes her, at det er ejerens egen beslutning at nedrive og nyopføre boligen - dvs. frivilligt.
Frivillighedsbegrebet at noget Skattestyrelsen lægger vægt på i sin afgørelse i forbindelse med ombygninger/renoveringer. Skattestyrelsen hævder, at da ombygninger/renoveringer er frivillig i gangsat, må man lide under ubekvemheden under byggeret, og man kan ikke fritages for ejendomsværdiskat. Dette er forståeligt ved delombygninger (f. eks. renovering af køkken, eller baderum eller kælder). I mit tilfælde er der ikke tale om en delrenovering. Som beskrevet andet sted var der tale om en total ombygning/renovering hvor tag, gulve, vinduer, isolering, vand og varmesystem, elektriske installationer blev udskiftet og inden indflytning. (Byggeaftale og beskrivelser er fremsendt). Dvs at boligen var lige så ubeboelig som den ville have været, havde den været revet ned. Derfor bør tilfældet sidestilles med nedrivning/nybyggeri og jeg bør også af denne grund være fritaget for ejendomsværdiskat.

Hvis Skattestyrelsen vil opretholde sit synspunkt, bør de redegøre for hvor grænsen mellem nedrivning og total ombygning er. Kan fundamenter genanvendes ved nedrivning byggerier ?

Hvis Skattestyrelsen vil opretholde sit synspunkt, straffer man borgere, der ønsker at følge Regeringens vision om at også byggeriet bør være så bæredygtigt og ressource besparende som muligt. Dette er nok ikke tilsigtet. Dette bør også medvirke at man ikke bør tillægges ejendomsværdiskat.

Konklusion.
Jeg mener således, at der er flere af hinanden uafhængige grunde til at jeg ikke skal betale ejendomsværdiskat. Dette kan summeres således:
Ubeboelighed: Skattestyrelsens anvendelse af SKM2012.524.LSR er fejlagtig, da den forudsætter at ejerne er flyttet ind i ejendommen (folkeregister registreret), hvilket jeg ikke har været. Reglerne for ubeboelighed er forskellige, hvorvidt man er flyttet ind eller ikke. SKM2019.276.LSR, hvor Skattestyrelsen blev underkendt, viser, at man ved total renovering af lejlighed blev fritaget for ejendomsværdiskat.
Købs/Salgs situation: Skattestyrelsen anerkender tilsyneladende, at man først skal betale ejendomsværdiskat fra indflytningstidspunktet. Man har ikke ment, at dette er gældende i vort tilfælde, hvor vi har betalt ejendomsværdiskat fra tidspunktet, hvor min hustru flyttede ind (adresse tilmeldt folkeregisteret). Vor forståelse af reglerne er, at man betaler ejendomsværdiskat fra indflytningstidspunktet.
Nybyggeri/Totalrenovering: Skattestyrelsen anerkender, at ved nedrivning/nybyggeri skal der ikke betales ejendomsværdiskat, men totalrenovering skal der betales ejendomsværdiskat, da dette falder ind under anden lovgivning. Dette er efter vor opfattelse ikke en rimelig vurdering, da boligerne er lige ubeboelige, og situationerne i begge tilfælde er selvvalgte.
Derudover medvirker Skattestyrelsen holdning til modarbejdelse af Regeringens vision om et byggeri, der er bæredygtig, CO2 og ressourcebesparende ved at pålægge de, der følger Regeringens klimamål, en ekstra udgift i form af ejendomsværdiskat."

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

"Jeg vil stadig udtrykke, at jeg ikke er enig med Skatteankenævnets forslag til afgørelse. Jeg mener fortsat ikke, at jeg bør betale ejendomsværdiskat for de omhandlende år.

Der er i principper to forhold, som er uafhængig af hinanden, som begrunder, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat. (1) Ubeboelighed af Adresse Y1 og (2) Indflytningsdag på Adresse Y1, som start på betaling af ejendomsværdiskat.

(1) Ubeboelighed af Adresse Y1
Min hustru og jeg blev opmærksom på i 2014, at ejendommen Adresse Y1 ved ubeboelighed ville blive fritaget for ejendomsværdiskat. For indkomståret 2014 skrev vi til Skattestyrelsen herom vedr. at vedlægge projektbeskrivelse og fotos af byggeriet på daværende tidspunkt. Skattestyrelsen accepterede uden særlige bemærkninger vores argument om at projektet for ejendommen var så omfattende at ejendommen ikke var beboelig. Vi var således i god tro om at vor måde at håndtere spørgsmålet om ubeboelighed var tilstrækkelig og korrekt.
For de efterfølgende år ændrer Skattestyrelsen holdning med begrundelse i SKM2012.525.LSR. Vi mener ikke at denne sag kan sidestilles med vor sag, da ejeren havde flyttet adresse til den nye ejendom inden de påbegyndte deres ombygning. At ejeren senere vælger at bo fysisk på en anden adresse indtil ombygningen er afsluttet fritager ikke ejeren for ejendomsværdiskat. Dette betyder ikke at indflytningstidspunktet er uden betydning, som hævdet af Skattestyrelsen. Ejeren har under hele forløbet haft folkeregisteradresse på ejendommen og er således ikke fraflyttet. Herved adskiller sagen sig fra vore sager og kan derfor ikke anvendes, efter vor opfattelse.
I øvrigt havde jeg bedt Skattestyrelsen om at fremsende mig lovmateriale, forslag til love og bekendtgørelser eller links til samme, som de anvendte i deres argumentation. Dette skete aldrig og har vanskeliggjort besvarelserne under forløbet. Disse bemærkninger gælder dog ikke Skatteankestyrelsen.

I afgørelsen SKM2019.276.LSR giver Landsskatteretten ejeren medhold i at ejendommen ikke var beboelig under ombygningen. Skatteankenævnet mente ikke i sit forslag til afgørelse at Adresse Y1 var ubeboelig under ombygningen. Jeg kan medgive Skatteankenævnet, at det kan diskuteres, om det efter min mening ukonditionsmæssige udførte tag gjorde ejendommen ubeboelig 2017, men ellers er jeg ikke enig i forslaget til afgørelse. Der var en risiko for at taget skulle udskiftes, hvilket ville gøre ejendommen ubeboelig. Leverandørens, G3s, begrundelser om farveudligning ved patinadannelse blev dog accepteret og taget blev ikke udskiftet.

(2) Indflytningsdato
Det synes accepteret, at ved køb af en ejendom træder indflytningsdatoen i stedet for overtagelsesdagen for beregningen af ejendomsværdiskatten. Derfor har vi for Adresse Y1 betalt ejendomsværdiskat fra 01.01.2018. Ligeledes beskriver forslag til lovændring og betænkning til lovforslaget et lignende forhold ved salg af ejendom mht fraflyningsdatoen. Der angives ikke nogen umiddelbar afhængighed mellem de to hændelser.
Jeg mener derfor at de kan betragtes enkeltvis. Der er heller ikke angivet nogen periode mellem de to hændelser.
Adresse Y1 har tilhørt min hustrus forældre. Vi købte ejendommen af boet.
Størstedelen af indboet herunder et stort antal møbler blev deponeret i vor bolig på Adresse Y2, for hurtig at skabe mulighed for at ombygningen af Adresse Y1 kunne påbegyndes. Min hustru flyttede ind på Adresse Y1 d. 01.01.2018, mens jeg blev boende for at kunne gøre boligen salgsklar. Min hustru blev imidlertid syg med hjerteproblemer og med medicineret herfor med deraf følgende nedsat ydeevne. Vi har nævnt i vor kommunikation at sygejournal ville kunne fremskaffes, men at dette var efter min opfattelse ikke var relevant, da indflytningsdatoen til Adresse Y1 alene var afgørende for at beregningen af ejendomsværdiskat for Adresse Y1. Min hustru afgik ved døden d. [dato] i år.
Vi kunne ved min hustrus indflytning have overdraget Adresse Y2 til en ejendomsmægler med salg for øje, men ejendommen ville næppe være salgbar så længe den tjente som depot for indboet fra boet Adresse Y1, men måske tilstrækkelig for Skattestyrelsen/nævnet at acceptere indflytningsdagen d.01.01.2018, selvom ejendommen næppe ville være solgt i dag.

Hvis Landsskatteretten skulle afgøre at Adresse Y2 skulle være sat til salg for at indflytningsdato på Adresse Y1 skulle kunne anvendes, burde det klart fremgå af lovteksterne eller bemærkningerne til loven. Da der imidlertid ikke er tidsangivelse for start af salgsbestræbelser må det betyde, at når salget af Adresse Y2 sættes i gang, vil indflytningsdagen for min afdøde hustru finde anvendelse og ejendomsværdisskatten betalt fra overtagelsesdagen til indflytningsdagen bliver tilbagebetalt af Myndighederne. Jeg ønsker gerne en kendelse herom."

Retsmøde
På retsmødet for Landsskatteretten gennemgik klageren sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere fremsatte indlæg. Det blev yderligere anført, at Adresse Y1 havde været i hans ægtefælles families ejerskab forud for erhvervelsen af ejendommen. Ejendommen havde vist sig egnet til beboelse for lungesyge, da klagerens ægtefælles mor også led af lungeproblemer, blandt andet astma.

Klageren oplyste, at han sidste år var inde og ajourføre BBR-oplysningerne på ejendommen, således at de nu afspejler de nuværende fysiske forhold på Adresse Y1.

I forhold til spørgsmålet om nybyggeri anførte klageren, at man også bør se på det rent fysiske omkring ejendommen og det udførte arbejde og ikke kun, hvad der anses for nybyggeri i "skattemæssig forstand". En renovering som den foretagne og et nybyggeri vil praktisk talt være det samme.

For så vidt angår til- og fraflytningsreglen anførte klageren, at det efter hans opfattelse ikke kan anses som et krav, at den gamle ejendom skal være sat til salg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren skal betale ejendomsværdiskat af sin ejerbolig beliggende Adresse Y1 i de påklagede indkomstår.

I henhold til den dagældende ejendomsværdiskattelov, lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj 2013, senere ændret ved lov nr. 1347 af 3. december 2013 (herefter "ejendomsværdiskatteloven"), § 1, skal ejeren af ejendomme som nævnt i § 4, herunder ejendomme som kun indeholder én selvstændig lejlighed, betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom til staten i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

Pligten til at betale ejendomsværdiskat påhviler efter ejendomsværdiskattelovens § 2, 1. pkt., personer, som ejer fast ejendom som nævnt i lovens § 4, beliggende i Danmark, og som har rådighed over ejendommen til beboelse. Dette gælder, uanset om ejeren reelt udnytter sin rådighed til beboelse.

Ejendomsværdiskat ved nybyggeri
Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før indkomståret, jf. den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 1, betales der ikke ejendomsværdiskat i indkomståret. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 3.

Klageren har gjort gældende, at renoveringen af Adresse Y1 skal sidestilles med nybyggeri, hvorfor der skal ske fritagelse for ejendomsværdiskat i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten finder ikke, at den gennemførte renovering udgør nybyggeri i ejendomsværdiskattelovens forstand. Retten har lagt vægt på, at der var tale om en renovering af den eksisterende bebyggelse på ejendommen samt at ejendommen ikke efterfølgende har været registreret eller vurderet som nybyggeri.

Reglerne for ansættelse af ejendomsværdiskat ved nybyggeri finder derfor ikke anvendelse.

Ubeboelighed
Af ejendomsværdisskattelovens § 11, stk. 1, 1.-2. pkt., fremgår, at ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt.

Der er i betænkningen til lov nr. 290 af 15. maj 2002 anført følgende om ubeboelighed før ejerens indflytning i ejendommen:

"Praksis fra lejeværdireglerne skal lægges til grund ved afgørelse af, hvornår en bolig er ubeboelig. Det er grunden til, at lovforslaget i 2. pkt. af det foreslåede § 11, stk. 1, i ejendomsværdiskatteloven bruger samme ordvalg som de centrale dele af de gamle regler i statsskatteloven om lejeværdi.

Forslaget betyder, at der lægges vægt på, at boligen ikke bebos, og at dette skyldes væsentlige forhold ved boligen.

Ved indflytning er det således ikke et krav, at alle installationer m.v. skal være afsluttede før ejendommen er anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at være beboelig, selvom en enkelt installation eller tilslutning mangler. Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at ejendommen er taget i brug og dermed anvendelig som bolig.

Der lægges altså vægt på de samme kriterier, som gælder for, hvornår vurderingsmyndighederne efter gældende ret om årlige vurderinger skal vurdere en ejendom som færdigbygget.

Efter indflytning anses boligen for ubeboelig, hvis f.eks. huset er styrtet sammen på grund af stormvejr eller en vandskade har gjort hele boligen ubeboelig. Vandskade i enkelte rum er derimod som udgangspunkt ikke nok til at anse boligen for ubeboelig og heller ikke nok til en forholdsmæssig nedsættelse af ejendomsværdiskatten."

Det følger af Landsskatterettens afgørelse af 22. marts 2012, offentliggjort som SKM2012.525.LSR, at det forhold, at en ejendom i en periode er mindre anvendelig til beboelse som følge af en renovering eller istandsættelse, der ikke sker i tilknytning til udbedringen af en indtruffen skade på hele boligen, ikke kan sidestilles med ubeboelighed i ejendomsværdiskattelovens forstand. Hvis ejendommen imidlertid i en periode er fuldt ud uanvendelig som bolig, vil der kunne statueres ubeboelighed. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 8. april 2019, offentliggjort som SKM2019.276.LSR.

Det påhviler klageren at godtgøre, at Adresse Y1 var ubeboelig i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at ejendommen som følge af renoveringen var ubeboelig i hele eller dele af de påklagede indkomstår. Der er henset til, at det ud fra de fremlagte billeder og materiale ikke kan fastslås, på hvilke tidspunkter arbejdet på ejendommens respektive installationer og tilslutninger blev færdiggjort, herunder om ejendommen i en periode af de påklagede indkomstår var foruden flere af de væsentligste installationer og tilslutninger. Det oplyste om ejendommens fejlbehæftede zinktag, den oplyste vandskade samt den manglende cirkulationsledning kan ikke anses for at udgøre så væsentlige forhold ved ejendommen, at den ikke har kunnet tjene til bolig i ejendomsværdiskattelovens forstand.

Retten skal bemærke, at det forhold, at SKAT tidligere har statueret ubeboelighed for Adresse Y1 for indkomståret 2014, ikke afskærer Skattestyrelsen fra at træffe afgørelse om ejendommens ubeboelighed for efterfølgende indkomstår. Den konkrete afgørelse fra SKAT indeholder endvidere ikke en tilkendegivelse om, at ejendommen tillige ville blive anset for ubeboelig i et eller flere efterfølgende indkomstår.

Til- og fraflytningsreglen
Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 3.-4. pkt.

Klageren har gjort gældende, at reglen om betaling af ejendomsværdiskat i til- og fraflytningstilfælde i ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 1, 3.-4. pkt., finder anvendelse.

Det følger af praksis, at det er en forudsætning for reglens anvendelse, at der faktisk har været indledt salgsbestræbelser for den gamle ejerbolig. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 20. juli 2020, offentliggjort som SKM2020.330.LSR. Idet der ikke har været indledt salgsbestræbelser for Adresse Y2, kan til- og fraflytningsreglen ikke finde anvendelse, hvorfor indflytningsdagen ikke kan træde i stedet for overtagelsesdagen. Klageren har derfor skullet betale ejendomsværdiskat fra overtagelsesdagen.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.