Dokumentets metadata

Uber-kørsel - Moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt - Lønsumsafgift af personbefordringsydelser

Klagen skyldtes, at SKAT havde pålagt klageren at betale 8.442 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt og 3.547 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser. Klageren havde i 2015 erhvervet indtægter med i alt 168.848 kr. gennem befordring af passagerer i klagerens eget køretøj. Landsskatteretten fandt, at klageren i den omhandlede periode drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der var herved henset til, at klagerens indtægter ved befordring af passagerer i klagerens eget køretøj gennem et hollandsk selskabs tjeneste efter rettens opfattelse skete med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Der var videre henset til, at klageren ved udførelse af transportydelserne var eneansvarlig for og selv afholdt udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar. Klagerens henvisning til en skatterådsafgørelse den 25. januar 2022 for et Wolt-bud kunne ikke føre til et andet resultat. Et hollandsk selskab stillede i den omhandlede periode tjenesten til rådighed for klageren. Selskabet leverede dermed en formidlingsydelse til klageren, idet tjenesten formidlede en kontakt mellem klageren og passagererne. Landsskatteretten fandt, at formidlingsydelserne havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1, idet klagerens befordring af passagerer foregik i Danmark. Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at klageren skulle afregne moms af selskabets leveringer af formidlingsydelser til klageren efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet selskabet ikke havde et fast forretningssted i Danmark. Landsskatteretten bemærkede, at klagerens kørsel var en personbefordringsydelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Det betød, at der ikke skulle opkræves og betales dansk moms af klagerens transport af passagerer via tjenesten, ligesom der ikke kunne opnås fradrag for momsbelagte udgifter, som var afholdt for at kunne levere transporten. Klagerens resultat af virksomhed før lønsumsafgift udgjorde 86.112 kr., hvorfor indehaveren var lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse.

Klagen skyldes, at SKAT for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 har pålagt indehaveren at betale 8.442 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, samt 3.547 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
SKAT har fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om, at indehaveren i 2015 erhvervede indtægter med i alt 168.848 kr. fra det hollandske selskab Uber B.V. (herefter selskabet).

Indehaverens nettoresultat (før lønsumsafgift) var 86.112 kr.

Det er oplyst, at indtægterne blev erhvervet gennem befordring af passagerer i indehaverens eget køretøj, Peugeot med registreringsnummer […], gennem selskabets applikationstjeneste Uber (herefter tjenesten).

Indehaveren kørte i alt 1.517 ture i den omhandlede periode.

Af SKATs afgørelse fremgår følgende beskrivelse af tjenesten:

"Når en kørsel, som er bestilt via Ubers app, er gennemført og kunden har betalt via app'en - overfører Uber BV (Holland) efterfølgende 80 % af det opkrævede beløb til dig som Uber chauffør på den bankkonto, som du har oplyst. De resterende 20 % er en provision til Uber for brug af app'en."

Indehaveren har over for SKAT forklaret følgende om Uber-kørslen:

"(…)
UBER-/PRIVAT kørsel kan ikke skilles ad i 2 kasser. Nogen kører UBER til og fra deres "almindelige" arbejde - andre i fritiden, og andre kombinerer begge dele. Endeligt er der en lille del, som har kørt et stort antal timer om ugen. UBER-kørsel finder sted ved, at man aktiverer sin APP. Derefter er man klar til at tage imod anmodninger fra folk, som ønsker et lift fra A til B. Der finder således meget kørsel sted i UBER regi, uden der er gæster i bilen - altså til-/og fra kundens opsamlingssted.
(…)
Undertegnede har ved en fejl opgivet et provenu på sin kørsel, men kan konstatere ved nærmere gennemgang, at der ikke har været et provenu ved UBER-kørsel. I øvrigt helt i tråd med de beregninger, som flere revisorer mv. har udregnet for mange UBER-chauffører.

Vedhæftet denne mail, er en opsummering af omkostninger i henhold til kontoudskrifter, som ligeledes er vedhæftet.
(…)"

Skatteankestyrelsen har anmodet indehaveren om at indsende kvitteringer/fakturaer for afholdte udgifter til bilen, herunder et kørselsregnskab, såfremt dette har været udarbejdet. Der er ikke modtaget materiale vedrørende dette.

Indehaveren har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at han ikke længere er i besiddelse af den standardkontrakt, som han indgik med selskabet, men har henvist til, at vi kan kontakte selskabet for at få tilsendt en standardkontrakt. Skatteankestyrelsen har fundet en standardkontrakt fra selskabet, som er sendt til indehaveren i høring. Indehaveren har oplyst, at den ikke helt ligner den kontrakt, han husker at have indgået, men at han genkender flere afsnit i kontrakten.

Af standardkontrakten fremgår det blandt andet, at ved anvendelse af tjenesten accepterer chaufføren selskabets vilkår og betingelser, hvoraf blandt andet fremgår, at chaufføren erkender og bekræfter, at selskabet er udbyder af teknologiske tjenester og ikke leverer transportydelser. Det fremgår videre, at chaufføren ved udførelse af transportydelserne er eneansvarlig for og selv afholder udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar. Det fremgår også, at selskabet har ret til at lukke adgangen til app-tjenesten.

SKATs afgørelse
SKAT har pålagt indehaveren at betale 8.442 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, samt 3.547 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2.

SKAT har anført følgende begrundelse:

"(…)
3. Ydelser med omvendt betalingspligt

(…)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Der skal ikke opkræves og betales dansk moms af din transport af passagerer (og ledsagende bagage), da personbefordring er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 15.

Du kan derfor heller ikke fradrage moms på omkostninger, der vedrører transport af passagerer - det være sig udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, fx brændstof, reparationer og vedligeholdelse.

Du skal selv beregne og betale dansk moms af varer eller ydelser købt i EU, jævnfør momslovens § 46, stk. 1 nr. 3, selvom din virksomhed er momsfritaget, da ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.

Hvis din virksomhed ikke er momsregistreret i forvejen, skal den momsregistreres for at kunne betale momsen, jf. momslovens § 50b. I det tilfælde har du ikke fradrag for den beregnede moms af formidlingsydelsen (provision til Uber), da købet vedrører momsfri aktivitet, men du kan fratrække momsbeløbet af provisionen i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6 a.

Når du køber ydelser i udlandet, skal du betale moms, uanset om du er momsregistreret i forvejen og uanset købets størrelse. Der gælder i den forbindelse ingen bagatelgrænse for registreringen.

Momsen er opgjort således:

(…)

4. Lønsumsafgift

(…)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
Lønsumsafgift skal beregnes af skattemæssigt overskud af virksomhed. Efter en gennemgang af virksomhedens indtægter og udgifter har SKAT opgjort den momsfrie virksomheds resultat til 86.112 kr.

Lønsumsafgiftsgrundlaget på 86.112 kr. x 4,12 % 3.547 kr.
Afregnet lønsumsafgift 0 kr.
Ændring 3.547 kr.
(…)"

Klagerens opfattelse
Repræsentanten har nedlagt påstand om, at SKATs ansættelse af moms og lønsumsafgift nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

"(…)
Ad SKATs skønsmæssige ansættelse vedrørende Uber-kørsel

På baggrund af oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder, har SKAT konstateret, at klager har haft i alt 1.517 ture som Uber-kørsel i bil med registreringsnummeret […].

Endvidere anfører SKAT, at klager i 2014 har haft 2 ture, men at disse ikke vil føre til en ændring af indkomståret 2014 vedrørende Uber-kørsel.

Herefter må det kunne konstateres, at klager i alt har haft 1.515 ture i 2015.

SKATs skønsmæssige ansættelse vedrørende Uber-kørsel har medført en forhøjelse af klagers skattepligtige indkomst i 2015 med 82.565 kr., berigtigelsen af forhøjelsen bestrides overordnet.

Det skal overordnet gøres gældende, at klager ved sin Uber-kørsel ikke er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende.

Der skal i denne forbindelse lægges vægt på følgende forhold:

· Uber-kørsel er en delebilsordning, og derfor ikke omfattet af erhvervsmæssig personbefordring
· Det er ikke muligt at adskille Uber -og privatkørsel
· Klager har ikke haft et nævneværdigt provenu ved Uber-kørsel, idet Uber har fået en stor del af klagers indtjening - ganske som er tilfældet i lønmodtagerstillinger
· Intensiteten af klagers Uber-kørsel har haft et sådant niveau, der opfylder kriteriet om erhvervsmæssig virksomhed
· Klager har ikke haft eget CVR-nr.
· Uber har båret det endelige ansvar og risiko for klagers Uber-kørsel

På baggrund er ovenstående, er klager således ikke at betragte som selvstændig erhvervsdrivende, hvorfor klager endvidere ikke skal svare lønsumsafgift eller moms af den udførte Uber-kørsel.
(…)"

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 1. september 2022 udtalt, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.

Skattestyrelsen har blandt andet anført følgende:

"(…)
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, der indstiller de påklagede forhøjelser af klagers moms og lønsumsafgift stadfæstet.

Klager er således betalingspligtig af moms for provision betalt til Uber, jf. momslovens § 46, stk. 1 nr. 3, jf. § 16, stk. 1.

Ligesom klager skal betale lønsumsafgift i forbindelse med de udførte momsfrie personbefordringsydelser, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2.

Skattestyrelsen har fra de hollandske myndigheder modtaget oplysninger om, at klager i 2015 har anvendt virksomheden Ubers platform til at levere personbefordring. Klager har dog ikke medregnet overskud af virksomhed til den skattepligtige indkomst eller været registreret efter moms- og lønsumsafgiftsloven.

Skattestyrelsen er som redegjort for i den påklagede afgørelse, jf. også Skatteankestyrelsens indstilling, fortsat af den opfattelse, at klager har drevet selvstændig økonomisk virksomhed.

Da klager som led i selvstændig økonomisk virksomhed har leveret momsfri personbefordring mod vederlag, jf. momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 13, stk. 1 nr. 15, er klager en momspligtig person.

Uber har inden afregning af kørselsvederlaget fra klagers kunder modregnet 20 % i formidlingsprovision. Således er alene 80 % af kundernes betaling indsat på klagers bankkonto.

Efter § 16, stk. 1 er leveringsstedet for bl.a. formidlingsprovision den momspligtige person/købers sted, dvs. leveringsstedet er i Danmark for ydelserne leveret fra Uber til klager. Da Uber ikke er etableret her i landet, er klager jf. § 46, stk. 1 nr. 3 betalingspligtig for moms af ydelserne.

Efter § 50 b skal momspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter en af de andre bestemmelser i loven, og som ikke har ladet sig registrere, ligeledes registreres hos skatteforvaltningen, når denne er betalingspligtig for bl.a. køb af ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, 3.

Klager skal derfor, uanset at denne ikke har leveret momspligtige ydelser, registreres og afregne moms af køb fra Uber. Dette har klager ikke gjort.

Momsen er opgjort som 25 % af provisionsbeløbet iht. § 27, stk. 1 og § 33.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen på dette punkt for 2015.

Da klagers lønsumsafgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2, er klager registreringspligtig.

Afgiftsgrundlaget udgør for virksomheder uden ansatte overskuddet fra den selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret (med visse reguleringer) jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Da klagers skattepligtige overskud fra erhvervsmæssig virksomhed udgør 86.112 kr., er klager registreringspligtig. Se også vores udtalelse i skattesag vedrørende opgørelse af skattepligtigt overskud.

Lønsumsafgift udgør 4,12 % af afgiftsgrundlaget svarende til 3.547 kr.
(…)"

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil
Klageren er ikke fremkommet med bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse og Skattestyrelsens udtalelse.

Retsmøde
Klageren fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Klageren gjorde således gældende, at SKATs ansættelse af moms og lønsumsafgift skal nedsættes til 0 kr. Han anførte bl.a. yderligere, at Uber var blevet pålagt ansvar i forbindelse med en færdselsulykke på Frederiksberg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har pålagt indehaveren at betale 8.442 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, samt 3.547 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2.

Indledningsvist skal der tages stilling til, om indehaveren er en afgiftspligtig person.

Afgiftspligtig person
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

"Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Økonomisk virksomhed omfatter herefter alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

SKAT har fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om, at indehaveren i 2015 erhvervede indtægter med i alt 168.848 kr. fra selskabet. Det er oplyst, at indtægterne blev erhvervet gennem befordring af passagerer i indehaverens eget køretøj, Peugeot med registreringsnummer […].

Af den af Skatteankestyrelsen indhentede standardkontrakt mellem selskabet og chaufførerne fremgår det blandt andet, at ved anvendelse af tjenesten accepterer chaufføren selskabets vilkår og betingelser. Af betingelserne fremgår det blandt andet, at chaufføren erkender og bekræfter, at selskabet er udbyder af teknologiske tjenester og ikke leverer transportydelser. Det fremgår videre, at chaufføren ved udførelse af transportydelserne er eneansvarlig for og selv afholder udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar. Det fremgår også, at selskabet har ret til at lukke adgangen til app-tjenesten.

Landsskatteretten finder, at indehaveren i den omhandlede periode drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der er herved henset til, at indehaverens indtægter ved befordring af passagerer i indehaverens eget køretøj gennem selskabets tjeneste efter rettens opfattelse skete med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Der er videre henset til, at indehaveren ved udførelse af transportydelserne var eneansvarlig for og selv afholdt udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar.

Det af klageren anførte på retsmødet vedrørende Ubers ansvar i forbindelse med en færdselsulykke på Frederiksberg kan ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes herved i øvrigt, at denne oplysning ikke er underbygget yderligere. Klagerens henvisning til en Skatterådsafgørelse den 25. januar 2022 for et Wolt-bud kan endvidere ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved henset til, at de faktiske forhold og kontrakter mellem Wolt og Wolt-bud ikke er de samme som i denne klage. Der er på det foreliggende grundlag blandt andet forskel i den økonomiske risiko, instruktionsbeføjelser og omfanget af tilsyn med arbejdet. Det bemærkes tillige, at Landsskatteretten ikke er bundet af Skatterådets afgørelser.

Formidlingsydelsen
Af momslovens § 16, stk. 1, fremgår følgende:

"Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b."

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende:

"Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

(…)

3) aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet"

Selskabet stillede i den omhandlede periode tjenesten til rådighed for indehaveren. Selskabet leverede dermed en formidlingsydelse til indehaveren, idet tjenesten formidlede en kontakt mellem indehaveren og passagererne. Når en køretur var gennemført, og kunden/passageren havde betalt via tjenesten, overførte selskabet 80 % af det opkrævede beløb til indehaveren. De resterende 20 % var en provision/servicegebyr til selskabet for indehaverens brug af tjenesten.

Landsskatteretten finder, at formidlingsydelserne havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1, idet indehaverens befordring af passagerer efter det oplyste foregik i Danmark. Som følge heraf finder Landsskatteretten, at indehaveren skal afregne moms af selskabets leveringer af formidlingsydelser til indehaveren efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet selskabet ikke havde et fast forretningssted i Danmark.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at SKAT har pålagt indehaveren at betale 8.442 kr. i moms af de modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt i 2015.

Personbefordringsydelsen
Personbefordringsydelser er fritaget for moms. Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Personbefordringsydelser er lønsumsafgiftspligtige. Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Der skal dog kun betales lønsumsafgift, såfremt afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2. Afgiftssatsen udgør 4,12 %, jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Indehaverens kørsel er en personbefordringsydelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Det betyder, at der ikke skal opkræves og betales dansk moms af indehaverens transport af passagerer via tjenesten, ligesom der ikke kan opnås fradrag for momsbelagte udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, f.eks. brændstof, reparationer og vedligeholdelse.

Indehaverens resultat af virksomhed før lønsumsafgift udgjorde 86.112 kr. Indehaveren er derfor lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at SKAT har pålagt indehaveren at betale 3.547 kr. i lønsumsafgift.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.