Dokumentets metadata

Fri bolig - rådighedsbeskatning - bevisbyrde

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen havde haft rådighed over hele stueetagen i en ejendom eller blot et enkelt værelse samt dele af stueetagens fællesarealer.

Landsretten fandt, at lejeforholdets forløb havde været så usædvanligt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at hans rådighed i den omhandlede periode ikke omfattede ejendommens stueetage i sin helhed.

Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at skatteyderen ikke havde godtgjort dette. Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

A (v/adv. René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(v/adv. Anne Larsson)

Retten i Lyngby har den 24. september 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS410/2020-LYN).

Dommen er truffet af landsdommerne Mohammad Ahsan, Arne Brandt og René Bergfort (kst.).

Påstande

Appellanten, A, har som for byretten nedlagt påstand om principalt, at As skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 108.000 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2014 nedsættes med 108.000 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2015 nedsættes med 108.000 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2016 nedsættes med 108.000 kr. og skatteansættelsen for indkomståret 2017 nedsættes med 108.000 kr., subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Der er også for landsretten enighed mellem parterne om den beløbsmæssige opgørelse af lejen, således at parterne alene er uenige om As rådighed over ejendommen, Y1-adresse, Y2-by, i den af sagen omhandlede periode.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af årsopgørelsen for 2019 for SK, at han har været tilmeldt adressen Y1-adresse, Y2-by, fra den 29. august 2013 til den 1. september 2019.

Det fremgår endvidere af skatteankenævnets afgørelse af 4. december 2019 blandt andet, at G1-A/S har ejet ejendommen, Y1-adresse, Y2-by, i perioden fra den 17. juni 2008 til den 29. september 2014. I perioden fra den 29. september 2014 til afgørelsen har G2-ApS ejet ejendommen. G2-ApS er ejet 100 % af G1-A/S.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

SP , LM , PA og TC har endvidere afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han fik kendskab til KM gennem SK, der kendte IC. Indgåelsen af det oprindelige lejemål skete gennem IC, men det var KM, der udfærdigede lejekontrakten. Han benyttede ikke lejemålet meget i den periode, hvor han boede i Y2-by , men han var på adressen en hel del i starten. Lejemålet blev brugt mindre og mindre, og til sidst lejede han derfor bare et værelse. Han boede ikke sammen med sin kone i den periode, hvor han var lejer i Y2-by . Baggrunden herfor var, at han og hustruen ikke kunne blive enige om, hvor de skulle bo. Til sidst blev de enige, hvorfor han i juni 2017 købte en lejlighed på Y3-vej, som de flyttede ind i august 2017. Han flyttede dog først bopæl i december 2017 af forskellige grunde.

Da han oprindeligt lejede stueetagen i den pågældende ejendom, var der to værelser, som blev beskrevet som børneværelser. Det var dog to enkeltværelser, hvor han brugte det ene til kontor. Det andet værelse stod tomt. Værelserne kunne også bruges til børn. Han har højest 2-3 gange haft sine børn hos sig på adressen i Y2-by . Ved én lejlighed skulle børnene blandt andet se en kat, som SKs børn havde fået. Efter at lejemålet i Y2-by blev ændret til leje af et enkelt værelse, brugte han kun værelset enkelte gange om måneden. Værelset blev brugt som soveværelse.

Han har kendt KJ, siden hun i gymnasietiden blev kæreste med SK og senere blev gift med SK. Han omgås SK og KJ som almindelige venner, men de er ikke nære venner. Det er rigtigt, at han købte KJs smykker, ure m.v. ude af konkursboet, fordi han havde midler liggende og kunne købe effekterne til en attraktiv pris. Det kunne derfor alternativt blive en god investering for ham, hvis KJ ikke kunne betale. KJ skulle herefter afdrage beløbet til ham, og i dag har hun betalt og fået sine smykker tilbage, stort set til den pris, som han gav for effekterne, dog med lidt rente.

Oprindeligt ejede han et holdingselskab, som var passivt. Han havde en del penge stående, og derfor stiftede han efter råd fra sin revisor G3-ApS, der skulle være et driftselskab. Men han brugte det ikke. Han drøftede på et tidspunkt selskabets forhold med KM, der var interesseret i at købe selskabet, fordi KMs samarbejde med IC gik lidt trægt på det tidspunkt. Da selskabet blev solgt, lovede KM ham, at han nok skulle foretage alle nødvendige registreringer, herunder afmelde ham som direktør, men det skete ikke og han overså også selv, at det ikke var sket.

SP har forklaret blandt andet, at hun bor i en lejlighed i en ejendom på Y4-adresse i Y5-by, hvor også A sammen med sine børn og kone boede. Hun og hendes datter har gennem 7-8 år hentet As børn i vuggestue/børnehave et par gange om ugen, når familien havde brug for det. A kom altid hjem om aftenen til spisetid. Det var i perioden fra 2014. I december 2018 flyttede familien til en lejlighed på Y3-vej. Hun er ikke klar over, om A forud for den nævnte periode har boet andre steder.

LM har forklaret blandt andet, at hun har boet i samme opgang, som A på Y4-adresse i Y5-by. A har boet i en lejlighed på den anførte adresse med hustruen og tvillingerne. Hun hørte meget til familien, fordi tvillingerne ofte græd. Hun har tit set både A og hustruen på adressen.

PA har forklaret blandt andet, at hun har været nabo til As familie i ejendommen på Y4-adresse i Y5-by, hvor hun boede på samme etage som As familie. As familie flyttede fra adressen for flere år siden. Hun har set tvillingerne fra de var helt små. Hun mener, at A har boet i lejligheden med sin familie i hele perioden.

TC har forklaret blandt andet, at han kender ejendommen, Y1-adresse, Y2-by, der har været lejet ud gennem G4-ApS. Det er ham, der gennem tiden har haft kontakten med lejer af ejendommen. Det var SK, der var lejer af ejendommen i perioden fra 2013 til 2017. Den pågældende boede der sammen med sin hustru og to børn, og brugte hele ejendommen. Vidnet, der bor i naboejendommen, så SK og hans familie dagligt. Efter nærmere overvejelse mener han, at de boede på ejendommen indtil 2019, hvor familien blev sat ud af ejendommen, fordi lejen ikke blev betalt. Han er helt sikker på, at A aldrig har boet på ejendommen. Han har således aldrig set A på ejendommen. Siden 2019 har ejendommen ligget hen, fordi ejendommen skal renoveres eller der skal opføres en ny ejendom. Ejendommen har således ikke været lejet ud efterfølgende. Det er nok muligt, at SK flyttede ind på ejendommen forud for 2013, idet den pågældende brugte omkring et år på at sætte ejendommen i stand. SK brugte ejendommen således, at 1.salen blev anvendt til kontor, mens stueetagen blev brugt af familien.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at han har indgået lejekontrakten med en uafhængig tredjemand, hvorfor bevisbyrden for, at han har rådet over en større andel af ejendommen Y1-adresse end det, der fremgår af lejekontrakten om leje af et værelse, påhviler Skatteministeriet, og den er ikke løftet. Skatteministeriet har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at hans benyttelse af ejendommen gik ud over lejekontraktens beskrivelse af leje af et værelse. Det er derimod godtgjort, at SK lejede og rådede over den øvrige del af stueetagen, hvor den pågældendes familie lejlighedsvis opholdt sig. Børneværelserne var således indrettet til og blev benyttet af SKs børn, og hans tidligere ægtefælle havde nøgler til stueetagen. SKs tilkendegivelse over for politiet under ransagningen er i strid med politiets observationer og fund. Lejekontrakten er indgået mellem uafhængige parter, ligesom overdragelsen af anparterne i G3-ApS til KM og overdragelsen af lejekontrakten samt omstændighederne i forbindelse hermed er uden betydning for det skatteretlige spørgsmål.

Den subsidiære påstand giver landsretten mulighed for at hjemvise sagen, såfremt bevisbedømmelsen giver grundlag for at udøve et skøn.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A ikke har godtgjort, at han ikke har haft rådighed over hele stueetagen i ejendommen Y1-adresse. Efter hans egen forklaring og forholdene i øvrigt, herunder plantegningen over ejendommen, har A haft rådighed over de øvrige værelser i stueetagen. Det er ikke afgørende, om andre personer ligeledes har kunnet benytte og have adgang til (dele) af lejligheden. Under alle omstændigheder har SK og hans families brug af stueetagen ikke haft sådan en karakter eller omfang, at det har haft betydning for As råderet. Oplysningerne i SKs årsopgørelse for 2019 om bopæl ændrer ikke herved. Det bestrides fortsat, at der bestod et sædvanligt lejer/udlejerforhold mellem A som lejer og G4-ApS som udlejer.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om A i perioden fra 1. januar 2013 til 31. december 2017 har haft en sådan rådighed over hele stueetagen i ejendommen beliggende Y1-adresse, Y2-by, at han i medfør af statsskattelovens § 4, litra b, og ligningslovens § 16, stk. 3, skal beskattes af værdien af delvis fri bolig, som fastslået ved Skatteankenævn Nærums afgørelse af 4. december 2019.

Ved lejekontrakt af 30. september 2011 indgik G4-ApS ved direktør KM en lejeaftale med A om leje af stueetagen på 180 m2 i den omhandlede ejendom. Ved en ny lejekontrakt af 19. december 2012 blev lejemålet med virkning fra 1. januar 2013 indskrænket til alene at omfatte et værelse i stueetagen på 23 m2. G4-ApS havde på dette tidspunkt adresse på lejemålets 1. sal.

Ved gældsbrev af 19. februar 2013 lånte A133.000 kr. til G4-ApS. Lånet var ifølge KMs forklaring for byretten begrundet i likviditetsproblemer i ejendomsselskabet. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet udgjorde forudbetalt leje. Af betalingsoversigterne for 2013 og 2014 fremgår, at der i disse år hver måned - bortset fra marts 2014 - blev betalt leje med 9.500 kr.

Ved allonge af 16. september 2013 accepterede ejendommens daværende ejer, G1-A/S, at G4-ApS udtrådte som lejer, og at lejemålet overgik til G3-ApS, hvor A var direktør. G3-ApS forpligtede sig ved allongen til at betale en tillægsleje på 10.000 kr. om måneden, indtil udgiften til etablering til en badebro på ejendommen var fuldt afholdt. Allongen var for G4-ApS underskrevet af KM. Lejebetalingerne for 1. oktober, 1. november og 1. december 2013 samt 2. januar og 3. februar 2014 skete til G4-ApS. I henhold til allongen var G3-ApS fra 1. oktober 2013 As udlejer.

Ved anpartsoverdragelsesaftale af 30. september 2013 overdrog A anparterne i G3-ApS til KM for 80.000 kr., hvilket blev finansieret ved et gældsbrev underskrevet af parterne samme dag.

Ved et udateret gældsbrev ydede A et lån på 127.000 kr. til G3-ApS til dækning af forudbetalt leje. KM har forklaret for byretten, at lånet var begrundet i likviditetsproblemer. Lånet ses udbetalt den 8. juli 2015.

Landsretten finder, at lejeforholdets forløb har været så usædvanligt, at det påhviler A at godtgøre, at hans rådighed i den omhandlede periode ikke omfattede ejendommens stueetage i sin helhed.

Af de grunde, der er anført af byretten, og da bevisførelsen for landsretten ikke kan føre til en anden vurdering, tiltræder landsretten, at det ikke er godtgjort, at A ikke havde rådighed over hele ejendommens stueetage i den omhandlede periode.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.