Dokumentets metadata

Straf - skattesvig af særlig grov karakter - moms - sandsynlighedsforsæt - erstatningspåstand

T var tiltalt for overtrædelse af momsloven ved for perioden 01.01.2013-31.12.2013 med forsæt til at unddrage statskassen afgift, som direktør og eneansvarlig i et anpartsselskab, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen. T var endvidere tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomståret 2009 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet vildledende oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet T undlod at oplyse skattemyndigheden om udlodning fra selskabet. T var tillige tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter ved for indkomstårene 2011-13 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden for 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen at meddele skattemyndigheden, at skatteansættelsen var for lav, idet udlodning fra hendes selskab ikke var medtaget på skatteansættelsen. T havde herved unddraget for 74.041,22 kr. i moms og 594.004,44 kr. i skat i alt.

T forklarede at hun drev virksomheden først som personligt ejet, siden gennem selskabet, hvor hun var direktør og ejer af anparterne. Hun stod for driften af selskabet, men hun har ikke haft indsigt i selskabets regnskaber. Hun havde en bankkonto med tilknyttet kort, som hun anvendte både til privat og selskabets udgifter. Hun samlede bilagene og afleverede dem til bogholder. Regnskaberne blev udarbejdet af revisor. Hun skrev blot under, men forstod ikke indholdet. Hun formodede revisor også stod for hendes private selvangivelse, men det havde hun ingen indsigt i. Hun havde ingen anden indtægt.

Byretten frifandt T for overtrædelse af momsloven ved fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet anklageskriftet ikke opfyldte kravene i retsplejelovens § 834. Forsvareren havde derfor ikke haft reel mulighed for at tilrettelægge sit forsvar forsvarligt, idet det ikke fremgik af anklageskriftet, på hvilke tidspunkter T skulle have indgivet oplysningerne og herunder, om der var tale om kvartals- eller halvsårsindberetninger. Forhold begået før den 6. december 2013 var forældet.

Byretten fandt T skyldig i forsætlig skattesvig i begge forhold. Retten fandt det bevist, at T har haft en sammenblanding af sin egen og selskabets økonomi, idet der kun var én bankkonto, og at T trods egen insolvens trak store beløb ud af selskabet, uden at dette var løn. T fandtes at have haft sandsynlighedsforsæt til skatteunddragelserne på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger og hendes forklaring til sagen. Unddragelsernes størrelse fandtes dokumenterede. Retten fandt desuden, at der var tale om en samlet periode 2009 og 2011-2013, hvorfor det unddragne beløb oversteg 500.000 kr., og at forholdene derfor var omfattet af straffelovens § 289 og således ikke forældede. Retten lagde herved vægt på vidneforklaring fra told- og skatteforvaltningen om, at baggrunden for, at der ikke var rejst tiltale for unddragelse i 2010 skyldtes en regnefejl hos told- og skatteforvaltningen sammenholdt med sagens øvrige oplysninger.

T idømtes 3 måneders fængsel betinget med vilkår om, at hun ikke begår strafbart forhold i prøvetiden og undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen samt en tillægsbøde på 594.000 kr. Retten lagde ved strafudmålingen vægt på størrelsen af de unddragne beløb og i formildende retning den tid, der var gået, siden forholdene blev begået. Af helbredsmæssige årsager fik T ikke vilkår om samfundstjeneste. T frifandtes for erstatningspåstanden, idet hun blev frifundet for overtrædelse af momsloven.

T ankede dommen. Anklagemyndigheden kontraankede og nedlagde påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog at der i forhold 1 alene sker domfældelse for første halvår af 2013.

Landsretten stadfæstede byretsdommen, idet tillægsbøden dog fastsattes efter straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2.

Vedrørende frifindelse for overtrædelse af momsloven lagde landsretten vægt på, at forholdet var forældet, idet der gælder en 5 års forældelsesfrist. Landsretten henviste til, at SKAT ved brev af 5. september 2017 til politiet havde anmodet anklagemyndigheden om samlet at rejse tiltale i alle tre forhold omfattet af anklageskriftet, og på denne baggrund, og da det under sagen ikke var dokumenteret, at politiet skulle have sigtet tiltalte, eller at anklagemyndigheden inden anklageskriftet, som var modtaget af byretten den 13. december 2018, skulle have anmodet om rettergangsskridt, hvorved tiltalte blev sigtet, fandt landsretten, at forholdet under disse omstændigheder var forældet. Landsretten tiltrådte med denne begrundelse, at tiltalte var frifundet for tiltalen.

Af landsrettens dom fremgår det, at anklageskriftet ansås for at opfylde betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4. Landsretten lægger vægt på, at anklageskriftet indeholder en kort beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, med angivelse af tid, sted, genstand og udførelsesmåde samt oplysninger om, hvilke indkomstår tiltalen vedrører, hvilke beløb opgjort på de enkelte indkomstår som indkomsten var fastsat for lavt med, og hvilke beløb opgjort på de enkelte indkomstår som blev unddraget det offentlige.

Afgørelse fra Byretten

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T cpr-nummer(red. cpr. nr. fjernet)

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 13. december 2018.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af momslovens 81. stk. 3. jf. stk. l . nr. l .

ved for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, som direktør og eneansvarlig for selskabet G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, Y1-adresse, i Y1-by, at have fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget i alt 74.041 ,22 kr. i moms.

2.

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens 289. jf. skattekontrollovens 13. stk. l . nu 82. stk. l .

ved for indkomståret 2009 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet vildledende oplysninger til brug for afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet tiltalte undlod at oplyse skattemyndigheden om udlodning fra selskabet G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, Y1-adresse, i Y1-by, hvorved tiltaltes indkomst blev fastsat for lavt med 255.435,00 kr., og det offentlige blev unddraget 100.217,68 kr. i skat.

3.

skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens 289. jf. skattekontrollovens 16. stk. 3. nu 83. stk. l . jf. stk. 4.

ved for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt inden for 4 uger efter udløbet af selvangivelsesfristen at meddele skattemyndigheden, at skatteansættelsen var for lav, idet udlodning fra selskabet G1-virksomhed, CVR-nr. ...11, Y1-adresse, i Y1-by, ikke var medtaget på skatteansættelsen, hvorved tiltaltes indkomst blev fastsat for lavt med 386.000,00 kr. for 2011, 513.741,24 kr. for 2012 og 361.042,76 kr. for 2013, og det offentlige blev unddraget henholdsvis 155.357,90 kr., 201.280,80 kr. og 137.148,06 kr., i alt 493.786,76 kr. i skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på 668.000 kr., jf. straffelovens 50, stk. 2.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 74.041,22 kr. i erstatning vedrørende forhold I .

Tiltalte har bestridt erstatningspligten samt erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne NA, NC, SP og MJ.

Forklaringerne gengives ikke i dommen, idet disse er blevet lydoptaget.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse dateret den 14. januar 2019 vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om I års tilsyn af Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen har ved vurderingen om samfundstjeneste lagt vægt på, at T ikke er egnet til samfundstjeneste grundet hendes helbredsmæssige tilstand. Dertil har Kriminalforsorgen lagt vægt på T's beskæftigelsessituation hvor hun i en årrække har haft yderst timer i et fleksjob.

T's motivation for tilsyn ses at være oprigtigt, omend der ses få indsatser Kriminalforsorgen kan tilbyde i et tilsynsforløb. Det kunne være støtte til at få kontakt til psykolog og håndtering af de psykiske gener som følge af de mere helbredsmæssige gener.

Tiltalte har om sine personlige forhold vedstået oplysningerne i personundersøgelsen og supplerende forklaret, at hun stadig har et fleksjob 10 timer pr. uge, hvor hun passer telefonen i datterens rengøringsfirma. Hun er blevet mere syg og hovedpinen er blevet værre med flere migræneanfald hver dag.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

forhold I

Tiltalen angår fortielse af oplysninger til brug for afgiftskontrollen, men det fremgår ikke af anklageskriftet, på hvilket tidspunkter tiltalte skulle have indgivet oplysningerne og herunder, om der var tale om kvartals indberetninger eller halvårlige indberetninger. Forholdet skulle være begået i 2013. Anklageskriftet er dateret den 6. december 2018, hvorfor forhold forgået før den 6. december 2013 er forældet. Det er oplyst, at opløsningsbegæring vedrørende G1-virksomhed den 20. august 2013 er indgivet til skifteretten, og at der den 8. november 2013 er udmeldt likvidator. Retten finder ikke, at anklageskriftet opfylder kravene i retsplejelovens § 834, og at forsvareren ikke har haft reel mulighed for at tilrettelægge sit forsvar forsvarligt, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold.

forhold 2 og 3

Tiltalte har forklaret, at hun har drevet rengøringsfirmaet G1-virksomhed i en længere årrække. Oprindelig var det et personligt ejet firma, men fra 2008 og frem drev hun firmaet gennem selskabet G1-virksomhed, hvor hun var direktør og ejer af anparterne. Firmaet beskæftigede sig oprindeligt med rengøring og isolering, sidstnævnte stod hendes daværende ægtefælle for. Senere var det alene rengøring hovedsagelig trappevask i ejendomme. Selskabet har haft op til 5 ansatte. Tiltalte har videre forklaret, at hun stod for driften af selskabet, men at hun ikke har haft indsigt i selskabets regnskaber. Hun havde en bankkonto med tilknyttet kort, som hun anvendte både til privat og til selskabets udgifter. Hun samlede bilagene og afleverede dem til SP, der stod for bogføringen. Regnskaberne blev udarbejdet af revisor NC, hun skrev blot under, men forstod ikke indholdet. Hun formodede, at revisoren også stod for hendes private selvangivelse, men det havde hun ikke indsigt i. Hun hævede penge til sig selv og betalte sine regninger, da hun ikke havde anden indtægt.

Vidnet SP har bekræftet, at hun stod for bogføringen, og vidnet revisor NC har bekræftet, at han har udarbejdet regnskaberne og herunder har medtaget de anførte anpartshaverlån, som han gjorde opmærksom på i regnskabet.

Efter bevisførelsen finder retten det bevist, at tiltalte har haft en sammenblanding mellem hendes egen og selskabets økonomi, idet der kun var en bankkonto, og at hun trods egen insolvens trak store beløb ud af selskabet uden dette var løn. Tiltalte, der efter sin egen forklaring overgik til at drive virksomhed i selskabsform uden nogen form for indsigt i selskabets og egne økonomiske forhold, findes på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger i det mindste at have haft sandsynlighedsforsæt til skatteunddragelserne som beskrevet i anklageskriftet, idet unddragelsernes størrelse findes dokumenteret gennem den af vidnet NA afgivne forklaring sammenholdt med de fremlagte regnskaber samt det øvrige regnskabsmateriale.

Vidnet NA fra SKAT har redegjort for opgørelsen af de unddragne beløb, og har herunder forklaret, at baggrunden for, at der ikke er rejst tiltale for unddragelse i 2010 skyldes en regnefejl hos SKAT, idet man ved beregningen tog udgangspunkt i det nedskrevne beløb for anpartshaverlånet, der fremgik af årsrapporten, og ikke beløbets reelle størrelse. På denne baggrund og sammenholdt med sagens øvrige oplysningerne, finder retten, at der er tale om en samlet periode omfattet af forhold 2 og 3, hvorfor det unddragne beløb efter anklageskriftet overstiger 500.000 kr., og forholdene derfor er omfattet af straffelovens 289, og således ikke forældet.

På denne baggrund findes tiltalte skyldig i disse forhold som beskrevet i anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 3 måneder, efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens 13, stk. 1, nu 82, stk. 1 og 16, stk. 3, nu 83, stk. 1 , jf. stk. 4.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af de unddragne beløb, og i formildende retning den tid der er gået, siden forholdene blev begået.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens 56, stk. l . Retten har herved lagt vægt på den tid der er gået, siden forholdene blev begået samt oplysningerne om tiltaltes helbredsmæssige forhold samt, at tiltalte er ustraffet.

I medfør af straffelovens 58, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 594.000 kr., subsidiært fængsel i 60 dage.

Den nedlagte erstatningspåstand tages ikke til følge, idet tiltalte er frifundet i forhold 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med fængsel i fængsel i 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen.

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 594.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 13.050 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Henrik Dupont Jørgensen.

Afgørelse fra Østre Landsret

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

(cpr.nr. (red. cpr. nr. fjernet))

(v/advokat Henrik Dupont Jørgensen, beskikket)

Afgørelse truffet af landsdommerne

Mette Lyster Knudsen, Lene Jensen og Casper Klindt Sølbeck (kst.)

Y1-bys Byrets dom af 5. marts 2020 (SS 3-29189/2018) er anket af tiltalte med endelig påstand om stadfæstelse i forhold 1, subsidiært afvisning, og at der i forhold 2 og 3 sker afvisning, subsidiært ophævelse af byretten dom og hjemvisning, mere subsidiært frifindelse og mest subsidiært, at forholdene henføres under skattekontrollovens § 82, stk. 3, om grov uagtsomhed.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, dog at der i forhold 1 alene sker domfældelse for første halvår i 2013 for et unddraget beløb på 70.930,08 kr., samt påstand om skærpelse.

Anklagemyndigheden har på vegne af SKAT nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 70.930,08 kr. i erstatning vedrørende forhold 1.

Tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne NC og NA.

De i byretten af vidnerne SP og MJ afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke kan huske, hvorfor hun stiftede et selskab, eller hvem der fik idéen hertil. Hun ved ikke, om der var fordele ved at ændre virksomheden fra at være drevet i personligt regi til gennem et selskab.

De penge, hun hævede på sit hævekort, betragtede hun som sin løn. Hun gik ud fra, at bogholderen sørgede for, at der blev betalt skat af lønnen. Bogholderen fik alle bilag. Der var ingen drøftelser af, hvor meget hun kunne hæve som løn. Det lyder af meget, hvis hun skulle have brugt 500.000 kr. til private ting på et år. Hun har ikke haft indsigelser imod SKATs opgørelser.

Hun læste ikke det, som hun skrev under på. Hun læser ikke ret hurtigt og døjer meget med hovedpine, så det ville gå helt galt, hvis hun skulle læse noget. Hun stolede fuldt og fast på bogholderen og revisoren. Hvis revisoren har sagt, at hun havde gæld til selskabet, så har hun ikke forstået det. Hun husker ikke, at revisoren skulle have nævnt noget om nedskrivninger. Revisoren var til stede, når hun skulle skrive under på noget. Hun husker ikke, om revisoren gennemgik noget, inden hun skrev under, men hun forstod alligevel ikke, hvad han sagde.

Hun går ud fra, at hendes eksmand har smidt årsrapporten fra 2012 ud. Hun fik ikke lov til at komme ind i lejligheden, men fik dog noget af regnskabsmaterialet udleveret.

Hun har siden 1997 drevet selvstændig virksomhed. Hun har altid haft bogholder og revisor, fordi hun ikke har forstand på regnskaber. Hun brugte også dengang hævekortet både privat og erhvervsmæssigt og afleverede alle kvitteringer til bogholderen, som selv sorterede dem i forhold til, om det var private eller erhvervsmæssige udgifter. Hun havde ikke SP som bogholder fra starten af. Hun fik SP som bogholder samtidig med, at hun fik NC som revisor. Hun fik begge anbefalet af sin vinduespudser. Det skete flere år inden, at hun stiftede selskabet. Hun har ikke haft problemer med SKAT, mens hun havde SP som bogholder og NC som revisor. Momsen blev opgjort af SP, og hun går ud fra, at SP betalte momsen via tiltaltes konto. SP havde adgang til kontoen, hvorfra SP også betalte løn til de ansatte i selskabet. SP trak også de ansattes kildeskat på kontoen.

Det er SP, som har indberettet moms for tre kvartaler i 2012. SP gik under jorden i 2013, men dukkede pludselig op igen. Tiltalte havde regnskabsbilagene for 2013 liggende, men hendes eksmand MJ smed alting ud, og hun var selv meget syg.

Der var ingen, som sagde til hende, at det var et problem, at hun kun havde én konto. Hun anede ikke, hvordan ting blev bogført. Hun kender ingen skatteregler. Hun ved ikke, hvad ligningsloven er. Hun ved godt, at man skal betale skat af løn. Hun regnede med, at skatten var trukket fra, når hun hævede penge på kontoen. Revisoren lavede hendes selvangivelser. Hun ved ikke, hvad en mellemregning er, og havde ikke opfattet, at hun skyldte selskabet penge. Revisoren har aldrig talt om en mellemregning, som skulle udlignes. Hvis han havde fortalt hende dette, havde hun alligevel ikke forstået det. Hun har aldrig tjekket sine årsrapporter eller selvangivelser, for hun forstår dem ikke. Hun burde nok have tjekket dem, men hun får ikke gjort sådanne ting, idet hun har meget hovedpine. Hun kunne ikke kontrollere revisoren, når hun ikke vidste, hvad det drejede sig om. En direktør har den rolle, at vedkommende skal ansætte nogle, der er gode til at udføre arbejdet. Hun stoler så meget på de folk, som hun ansætter, at det ikke er nødvendigt at undersøge, om der bliver betalt skat mv.

Hun har ikke modtaget brevet af 30. maj 2017 fra SKAT, hvori hun sigtes. Hun har heller ikke modtaget brevet af 16. juni 2017 fra SKAT, hvor der skulle være vedlagt kopi af sigtelsen og en mødeindkaldelse. Hun har ikke talt med nogen fra SKAT om et møde.

Vidnet NA har supplerende forklaret blandt andet, at selskabets momstilsvar for årene 2012 og 2013 er opgjort ud fra selskabets kontoudskrifter. For årene før 2012 er momstilsvaret opgjort ud fra årsrapporter. Der er ikke indleveret årsrapporter for 2012 og 2013. For årene 2009 og 2011 er det årsrapporterne, der er lagt til grund for opgørelsen af de private hævninger. Tiltalte var insolvent både i 2009, 2010 og 2011 med over 1 mio. kr., hvilket blev vurderet ud fra gælden i ejendommen og det beløb, hun skyldte selskabet set i forhold til hendes aktiver. Da han vurderede ejendommens værdi, lagde han den offentlige vurdering til grund. Han ved godt, at den reelle værdi kan afvige herfra.

Han tør ikke sige, om selskabet på et tidspunkt er blevet lignet af SKAT. Det er årsrapporter, som er udgangspunktet for en ligning. Hvis SKAT havde lignet og set på tiltaltes økonomi, ville de ikke have tilsidesat regnskabet. SKAT ville have lagt til grund, at mellemregningen enten skulle konverteres til løn eller udbytte, og SKAT ville have foretaget beskatning i overensstemmelse hermed. Der er ikke i regnskabet taget stilling til, om der var tale om løn eller udlodning af udbytte.

Hvis tiltalte havde været solvent, ville han anse årsregnskaberne for retvisende. Det er i så fald revisors vurdering, om der skal ske nedskrivning. Hvis selskabets revisor havde konstateret insolvens hos tiltalte, skulle beløbet betragtes som udbytte. Der er som udgangspunkt tale om udbytte. Man kan ikke se, hvorfor revisor har foretaget en nedskrivning. Hvis tiltalte ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, ville han også selv have nedskrevet lånet. Revisoren kunne have talt med tiltalte om, hvorvidt der var tale om lån eller løn. I regnskabet skulle der så have været en post med udlodning eller arbejde. Regnskabet er dog retvisende, selv om der ikke er en post om udlodning, idet revisor har gjort en bemærkning om det beløb, som er trukket ud af selskabet.

Han havde to telefonsamtaler med tiltalte, hvor de diskuterede hævningerne i selskabet. Tiltalte sagde, at hun ikke havde fået løn. I agterskrivelsen skrev han, at han ville betragte det som udbytte, hvilket var det mest gunstige resultat for tiltalte, men dette sagde han ikke i telefonsamtalerne med hende. Hans to telefonsamtaler med tiltalte, som han noterede som sagsnotater, var henholdsvis den 28. oktober 2014 og den 11. november 2014. Tiltalte nævnte sin revisor under samtalen, og at revisoren ville forsøge at bringe tingene i orden.

De kan af deres systemer se, hvem der har foretaget en indberetning. Man kan ikke af regnskaberne se, om der er indgivet selvangivelser. Man kan se, at fra 2007 til 2011 er tiltaltes mellemværende med selskabet vokset. Man kan ikke i årsrapporterne se, hvordan mellemværendet er opstået. Det er ulovligt som anpartshaver at optage lån af selskabet.

Hvis man skal have penge ud af selskabet, er det maskeret udbytte.

Inden ændringen af ligningsloven i 2012 kunne man kun beskatte, hvis anpartshaveren var insolvent. I 2009 og 2011 skulle tiltalte således kun beskattes, hvis hun var insolvent.

Når han siger, at regnskabet er retvisende, skyldes det, at der i regnskabet står, at gælden nedskrives til en bestemt kurs, og at der i regnskabet er aktiveret en gæld svarende hertil. Nedskrivningen i 2010 og 2011 er således retvisende, når man har skrevet dette som en bemærkning. Han tør ikke sige, om nedskrivningen er et udtryk for en insolvensvurdering fra revisors side. Vidnet foretog selv en insolvensvurdering af tiltalte.

Vidnet NC har supplerende forklaret blandt andet, at han har kendt tiltalte fra 2008 til 2012. Han udarbejdede først regnskaber for hende, efter at selskabet var stiftet.

Det var SP, som henviste tiltalte til ham. Han lavede også regnskaber for andre end SPs kunder. SP er en dygtig bogholder. Samarbejdet mellem ham, tiltalte og SP var udmærket. Der var ikke ham bekendt problemer med skattemyndighederne. Alle ting blev indberettet til SKAT.

Han var sikker på, at når SP havde haft med bogholderiet at gøre, så stemte det. Det var også SP, som opgjorde momstilsvaret. SP gav tallene til tiltalte eller selskabet, som foretog indbetaling. Han kan ikke huske, om der har været ansatte i selskabet. I så fald skulle SP have indberettet det. Han havde selv kun med årsregnskaberne at gøre. Han fik materialet fra SP, så snart hun var færdig i februar /marts. Inden regnskabet var færdigt, havde han formentlig møde med tiltalte, men han husker det ikke i dag. Kapitalejerlånet blev nævnt for hende.

Der er tale om et ulovligt anpartshaverlån, fordi man ikke må låne penge af selskabet. Ifølge regnskabsloven skal man nævne et sådant lån i regnskabet. Det var ikke et skattemæssigt problem inden lovændringen i 2012, idet der ikke var mulighed for beskatning. Der var samtidig en kursnedskrivning ud fra en vurdering af, om tiltalte var i stand til at tilbagebetale lånet. Efter lovændringen i 2012 blev det betragtet som udlodning eller løn, der skulle beskattes. Han kan ikke forestille sig, at han har lavet en skatteretlig vurdering.

Tiltalte blev skilt, og aktiverne mellem parret blev delt. Tiltalte havde ikke en aktivmasse, som kunne dække lånet, og derfor foretog han en kursnedskrivning. Han kan ikke huske, om han udfærdigede tiltaltes private selvangivelser. Tiltalte kunne betragtes som lønmodtager, og han vurderede derfor, at SKAT havde alle oplysninger, hvorfor han nok ikke har været inde over tiltaltes selvangivelser.

Når han i årsregnskabet har skrevet , betyder det, at det er ulovligt at låne af selskabet. Før lovændringen i 2012 havde Erhvervsstyrelsen ingen sanktionsmuligheder i forhold til sådanne lån. Hvis låntager var insolvent, gjorde det ingen forskel. En nedskrivning er ikke en afskrivning. Ved en nedskrivning er der en formodning for risiko for tab, men der er ikke konstateret et tab. Tiltalte kunne igen komme til penge, hvorefter lånet ville skulle opskrives.

Så vidt han husker, betalte tiltalte ikke af på lånet. Det var ud fra en vurdering af tiltaltes privatøkonomi, at der skete en nedskrivning med 50 %, fordi hun ikke var helt solvent. Da der skete en nedskrivning med 92 %, var det ud fra samme betragtning. Halvdelen af selskabskapitalen var gået tabt. Han havde en forventning om, at tiltalte måske kunne betale på et senere tidspunkt. Når han i et årsregnskab skriver n , vejleder han om, at man risikerer at skulle kunne betale lånet tilbage. Han kan ikke huske, om han talte med tiltalte om dette. Når han under sin forklaring i landsretten Ikke helt solvent forstås som insolvent, hvilket betyder, at man har mere gæld, end man kan betale. Man kan godt have en stor gæld, men hvis man er i stand til at betale renter og afdrag, kan man godt klare sig, selv om gælden overstiger aktiverne. Han vurderede, at selskabet godt kunne overleve. Hvis han havde vurderet, at selskabet ikke kunne fortsætte, skulle selskabet realisationsværdierne. Hvis der var tale om udlodning, ville det have ændret mellemregningskontoen.

Udlodningen skulle i så fald optages som en post i regnskabet.

Personlige oplysninger

Tiltalte har supplerende forklaret, at hendes helbred er blevet værre. Hun har siden byretsdommen haft fire blodpropper i hjernen og er disponeret for grøn stær, ligesom hun også flere andre ting. Hun har stadig fleksjob. Hun får udbetalt pension og fleksjobydelse.

Hun har siden januar 2022 været alene.

Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1 Forældelse

Anklagemyndigheden har begrænset gerningsperioden til 1. halvår 2013. Tiltalen er rejst efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, hvorefter strafferammen er fængsel i 1 år og 6 måneder. Der gælder derfor en forældelsesfrist på 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.

Det fremgår af sagen, at SKAT ved brev af 5. september 2017 til (red. politikreds fjernet) har anmodet anklagemyndigheden om samlet at rejse tiltale i alle tre forhold omfattet af anklageskriftet med påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde.

På denne baggrund, og da det under sagen ikke er dokumenteret, at politiet skulle have sigtet tiltalte, eller at anklagemyndigheden inden anklageskriftet, som er modtaget af byretten den 13. december 2018, skulle have anmodet om rettergangsskridt, hvorved tiltalte er blevet sigtet, finder landsretten, at forholdet under disse omstændigheder er forældet.

Det tiltrædes med denne begrundelse, at tiltalte er frifundet for tiltalen.

Forhold 2 og 3 Forældelse

Landsretten finder efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring om hævningerne på selskabets konto, at der i forhold 2 og 3 er tale om ensartede handlinger fra tiltaltes side. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at der i forhold 2 og 3 er tale om én samlet periode, hvorfor det unddragne beløb overstiger 500.000 kr. Forholdene er derfor omfattet af straffelovens § 289, hvor strafferammen er fængsel i 8 år. Da forældelsesfristen er 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3, er forholdene, som har en gerningsperiode fra 2009 til 2013, ikke forældet.

Retsplejelovens § 834

Anklageskriftet indeholder en kort beskrivelse af de forhold, der er rejst tiltale for, med angivelse af tid, sted, genstand og udførelsesmåde samt oplysninger om, hvilke indkomstår tiltalen vedrører, hvilke beløb opgjort på de enkelte indkomstår som indkomsten var fastsat for lavt med, og hvilke beløb opgjort på de enkelte indkomstår som blev unddraget det offentlige. Anklageskriftet opfylder derfor betingelserne i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4.

Skyldspørgsmålet

Størrelsen af de unddragne beløb er ikke blevet bestridt af tiltalte.

Det må efter bevisførelsen anses for godtgjort, at tiltalte i hele gerningsperioden ikke var i stand til at tilbagebetale de betydelige beløb, som hun trak ud af selskabet til privat forbrug, og at hun derfor var insolvent. Der er herved især lagt vægt på vidneforklaringen afgivet af revisor NC, hvorefter han i årsregnskaberne nedskrev anpartshaverlånene ud fra en vurdering af, om tiltalte var i stand til at tilbagebetale lånene eller havde værdier, som kunne dække lånene.

På denne baggrund, og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, herunder at tiltalte mindst har haft sandsynlighedsforsæt til at unddrage statskassen de i tiltalen angivne beløb, findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Straffastsættelsen

Straffen, der fastsættes efter de bestemmelser, som er anført af byretten, findes passende, idet tillægsbøden dog fastsættes efter straffelovens § 289, stk. 3, jf. § 50, stk. 2.

Erstatning

Efter resultatet i forhold 1 tiltræder de juridiske dommere, at tiltalte er frifundet for SKATs erstatningskrav.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.