Dokumentets metadata

Skattepligt og hjemsted - DBO med USA

Spørger og hans familie ville leje en Airbnb-lejlighed i Danmark fra medio januar 2023 til medio juni 2023. Der var således tale om en helårsbolig, som af ejeren udlejedes via Airbnb til spørger og hans familie.

Skatterådet fandt, at spørger erhvervede bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ved at spørger med sin familie lejede en lejlighed i Danmark i 5-5½ måneder, da spørger således rådede over en helårsbolig i mere end 1-2 måneder.

Da spørger skulle opholde sig 5-5½ måneder uafbrudt i Danmark, overskred han det gældende maksimum for ophold på uafbrudt 3 måneder.

Skatterådet fandt derfor, at spørger blev fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han tog ophold i Danmark, det ville sige fra medio januar 2023, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), jfr. § kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Skatterådet havde lagt vægt på, at det var oplyst, at opholdet i Danmark var midlertidigt og forventedes at vare mindre end 6 måneder. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 6 måneder.

Skatterådet fandt herefter, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, a).

Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 6 måneder.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke vil indtræde i fuld dansk subjektiv skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 og kildeskattelovens § 8, stk. 2?
2. Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 1, kan Skatterådet så bekræfte, at spørger fortsat vil være skattemæssigt hjemmehørende i USA, og at Danmark derfor alene vil kunne beskatte indkomst med kilder i Danmark, jf. princippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 1 og stk. 4?

Svar

1. Nej
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger og hans hustru bor i USA med deres børn.

Parret blev gift i i delstat P. Parret har siden boet i delstat D, men bor og opholder sig nu udelukkende i delstat P.

Boligforhold, residence og fast tilbehør i USA mv.

Ægteparret ejer fast ejendom til boligformål i USA. Parrets primære bolig er i by P1, i delstat P.

Familiens bolig er købt i 2013, og har siden konsekvent været deres primære bolig. Boligen indeholder alle familiens personlige ejendele, herunder kunstværker, smykker og personlige mindeværdige ejendele.

Spørgers hustru ejer derudover en lejlighed i land X, som er udlejet.

Spørgers hustru er født og opvokset i land X, og hendes forældre, søskende, niece og nevø bor alle i land X. Før parret blev gift, boede og arbejdede hun i land A og B, og hun har, efter hun blev gift med spørger, løbende kontakt til land X.

Parret ejer biler, som befinder sig i by P1, i delstat P, og familien ejer ingen andre køretøjer andetsteds.

Parret har begge amerikanske kørekort, og hele familien er "dual citizens" dvs. både amerikanske og land X statsborgere, og familien har derfor både amerikansk pas og pas fra land X.

Skoleophold for børnene

Ægteparrets børn er indskrevet på to privatskoler i by P1, i delstat P, hvilket de har været, siden de var små. De har aldrig gået i skole andre steder.

Under det planlagte ophold i Danmark på skole i i perioden januar 2023 til juni 2023 vil familien fortsat og samtidig betale for privatskolerne og undervisningen i USA.

Dette er for at sikre sig, at børnenes plads i privatskolerne derved reserveres og bevares under familiens kortvarige ophold i Danmark.

Børnene skal efter et skolesemester i Danmark vende tilbage til deres hverdag, som de kender den — hvilket også er årsagen til, at deres pladser på privatskolerne i by P1, i delstat P, bevares.

Spørger og hans hustru ønsker, at deres børn skal få en multikulturel europæisk skoleoplevelse. Parret overvejede at børnenes kulturelle skoleoplevelse skulle ske i land X, men de besluttede, at børnene allerede får eksponering fra land X, og de ønsker derfor en anden kulturel oplevelse.

Parret valgte by T, i Danmark, da de kender en dansk familie rigtig godt, idet spørger kort arbejdede sammen med faderen i delstat D, og de har bevaret et tæt venskab de sidste 25 år. Derudover mener parret, at det gør en kæmpe forskel at være i en by med mindst et sæt nære venner.

Endeligt kan parret godt lide by T, i Danmark, som by, fordi den er ren, sikker og kosmopolitisk, og danskerne taler for det meste engelsk, så det burde være rimeligt nemt for børnene at blive venner med andre danske børn.

Familierelationerne og centrum i USA

Hele parrets tilhørsforhold er i by P1, i delstat P. Spørgers søskende, nevøer og forældre bor også i USA, og de fleste af dem opholder sig i by P1, i delstat P, på fuld tid.

Alle familiens læger og terapeuter befinder sig i by P1, i delstat P. Både spørger og spørgers hustru stemmer også begge ved valg i USA.

Udover ovenstående ejer og leder spørgeren en erhvervsvirksomhed i by P1, i delstat P, sammen med et familiemedlem.

Spørger sidder også i bestyrelsen for en virksomhed baseret i USA.

Vi kan oplyse, at spørger sidder i Board of Directors for denne virksomhed.

Spørger er også i bestyrelse i en global velgørenhedsorganisation, som har base i USA.

Endelig kan oplyses, at spørger er medlem af en tennisklub og et fitnesscenter i USA.

Som det fremgår af ovenstående, er familiens tilhørsforhold definitivt i USA, og deres ophold i Danmark vil udelukkende være begrundet i, at børnene skal opleve et semester på en dansk international skole.

Det kan nævnes, at spørger hustru arbejder fra sit hjemmekontor, som befinder sig i familiens hjem i by P1, i delstat P. I de fleste år genererer hun ingen indkomst.

Påtænkte dispositioner

Eftersom spørger og hans hustru på ingen måde ønsker eller har til hensigt, at der skal indtræde subjektiv fuld dansk skattepligt, ønsker de nærmere at få afklaret, hvorledes de og børnene har mulighed for at opholde sig i Danmark, uden at der derved indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2) (6 måneders-reglen).

De er nødt til som forældre at følge børnene i dette semester, hvor de mindreårige børn går i skole.

De fastholder i sagens natur deres amerikanske hjem og bopæl helt uændret, og de er US-statsborgere, udover at de også er statsborgere af land X.

Spørger og familien vil til enhver tid opretholde deres bopæl og have væsentlig tilknytning til USA. USA er familiens base, og det er her, de har deres centrum for livsinteresser.

Spørger ønsker desuden en afklaring af hjemstedsprincippet efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark, artikel 4, såfremt Skatterådet måtte finde, at spørger indtræder i fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2).

Det kan lægges til grund, jf. også de stillede spørgsmål, at opholdene i Danmark på intet tidspunkt vil overstige 6 måneder eller mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

Der vil på baggrund heraf ikke indtræde fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Grundlæggende om skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2)

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2), at:

"Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig heri et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,"

Det fremgår videre af motiverne til kildeskatteloven, jf. cirkulære 1988-11-04 nr. 135 vedrørende 6-måneders-reglen, at:

"8. Personer, der ikke har bopæl her i landet, bliver efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, fuldt skattepligtige, hvis de tager ophold her i mindst 6 måneder. Der skal være tale om et sammenhængende ophold på 6 måneder, men skattepligten indtræder, selv om den pågældende inden for de 6 måneder har afbrudt opholdet her og taget kortvarigt ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende."

(Vores fremhævning)

Og videre fremgår vedrørende turistreglen, at:

9. Personer, der tager ophold her i landet som turister eller i studieøjemed, bliver først fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når de med eller uden afbrydelse har opholdt sig her i mere end 365 dage indenfor et samlet tidsrum af 2 år, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 2. Skattepligten indtræder i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor opholdet har varet de 365 dage. Skattefriheden indtil da er betinget af, at den pågældende ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her under opholdet og vedvarende er indkomstskattepligtig til sit hjemland efter reglerne for personer, som bor der."

(Vores fremhævning)

Det er ud fra ovenstående tydeligt, hvor længe det tillades, at en person opholder sig i Danmark, uden at vedkommende indtræder i fuld dansk skattepligt.

Spørgers og hustruens eneste tilknytning til Danmark vil være deres børns skolesemester, som vil vare fra medio januar 2023 til medio juni 2023.

Børnene skal deltage i skolens 2. semester.

Spørger og hans hustru har grundlæggende ingen hensigt om at flytte til Danmark og heller ingen interesse i at etablere sig her i landet.

Der vil ikke være nogen danske indkomstkilder for nogen af ægtefællerne, og intet ophold i Danmark, som har karakter af forretnings- eller erhvervsudøvelse.

Ægteparret vil ikke etablere sig i bolig i Danmark, og vil ikke have et ophold her i landet, der strækker sig ud over 6 sammenhængende måneder.

Spørger og hans hustru vil have ophold i Danmark på under 6 måneder, nemlig fra medio januar 2023 til medio juni samme år. Under opholdet, hvor deres to børn vil deltage i et skolesemester på en skole i by T, i Danmark, vil de være i Danmark med turisme for øje.

Det er derfor også aftalt med spørgers familiemedlem, at denne står for driften og ledelsen af virksomheden, mens spørger er i Danmark. Spørgers familiemedlem vil således varetage spørgers erhvervsmæssige forpligtelser i den korte periode, spørger er i Danmark.

Parret har, og vil fortsat have hjemsted og bopæl i USA, herunder meget væsentlig personlig, økonomisk og social tilknytning til USA— helt som det har været hele deres liv sammen.

Ad 6-måneders-reglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2)

Hvis Skatterådet finder, at der i kraft af parrets ophold i Danmark indtræder fuld dansk skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2), indtræder skattepligten imidlertid først ved ophold, der strækker sig udover 6 sammenhængende måneder, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2):

"Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

2. Personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende."

Det følger ligeledes videre af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.3, 6-måneders ophold i Danmark, at: "Skattepligten indtræder ved et sammenhængende ophold på 6 måneder. I 6-månedersopholdet medregnes kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende."

Som tidligere nævnt vil parrets ophold ikke vare længere end 6 måneder, og de er bekendt med, at kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende ikke vil afbryde optællingen af de 6 måneder. Ægteparret vil opholde sig i Danmark for at støtte deres børn i deres skolegang, mens de samtidig vil opleve Danmark som turister.

I skoleferierne påtænker familien at bruge tid i land X, hvor de alle også er statsborgere, og de påtænker ligeledes at rejse rundt og opleve forskellige områder i Europa under opholdet.

Ad turistreglen i kildeskattelovens § 8, stk. 2

I det tilfælde, at Skatterådet måtte finde, at kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2) ikke finder anvendelse, og at spørger dermed omfattes af fuld dansk skattepligt, henvises til § 8, stk. 2, i kildeskatteloven — den såkaldte turistregel:

"Stk. 2. For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år."

Det fremgår videre af Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.3, 6-måneders ophold i Danmark, at:

"Turistregel

For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, og som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2, først, når opholdet har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år. Se KSL § 8, stk. 2.

(Vores fremhævning)

Den såkaldte turistregel udgør en undtagelse fra 6-månedersreglen efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2."

Det kan lægges til grund, at spørgers påtænkte ophold i Danmark ikke vil overstige hverken 6 måneder, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2) eller 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år, jf. kildeskattelovens § 8, stk. 2, jf. også det stillede spørgsmål.

Ud fra opholdets længde er der tale om et ophold på max 162 dage, hvilket svarer til 5,3 måneder. Herved overholdes både reglen om 6 sammenhængende måneder, men ligeledes 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark, artikel 4

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, at:

"2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de Kontraherende Stater, bestemmes den pågældendes status således:

a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den Stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge Stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den Stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den Stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den Stat, i hvilken han er statsborger;

d) såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de Kontraherende Stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale."

Stk. 4:

"En statsborger i De Forenede Stater eller en udlænding, der retmæssigt har fået tilladelse til fast bopæl i De Forenede Stater, er hjemmehørende i De Forenede Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i De Forenede Stater."

"The closer connections" til USA vil aldrig blive brudt — og derfor vil USA være stedet med "residence" efter overenskomsten. De vil erlægge selvangivelser (tax returns) som ubegrænset skattepligtige i USA.

Begrundelse for den ønskede besvarelse
Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2)

Det er vores opfattelse, at spørger ikke vil indtræde i fuld dansk skattepligt, selvom han under sine børns skolesemester i Danmark vil overnatte i en lejet bolig for en periode af ca. 5-5,5 måned. Dette begrundes i, at:

• ægteparret har deres primære bopæl i USA, hvor de efter endt skolesemester for børnene igen vil opholde sig og
• de har ikke til hensigt at have hjemsted i Danmark, og dermed sker der ingen forlængelse af opholdet, hvorved 6-måneders-reglen efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2) overskrides, og allerede af denne grund mener vi, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Det kan nævnes, at spørger på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse en adresse, hvor familien vil opholde sig under studie-/turistopholdet, men at der sandsynligvis vil være tale om en Airbnb-løsning.

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 (2)

Det er vores opfattelse, at såfremt Skatterådet mod forventning ikke besvarer spørgsmål 1 bekræftende, vil dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark, artikel 4 (2) finde anvendelse. Dette begrundes særligt i, at spørger har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser) i USA. Navnlig fordi:

• spørgers primære bopæl er i USA,
• spørgers familie og venner er i USA, og
• spørgers levebrød er i USA.

Spørger vil derfor være omfattet af overenskomstens artikel 4 (2), og derved være hjemmehørende i USA, såfremt Skatterådet måtte finde, at kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2), vil finde anvendelse.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke vil indtræde i fuld dansk subjektiv skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2) og kildeskattelovens § 8, stk. 2.

Begrundelse

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse til at statuere bopæl.

Rådighed over helårsbolig forudsætter en rådighed af en vis tidsmæssig udstrækning.

Er en persons rådighed ganske kortvarig, fx under 1-2 måneder, vil den pågældende efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. Afgørelsen heraf vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder.

Det er oplyst, at spørger og hans familie vil leje en Airbnb-lejlighed i Danmark fra medio januar 2023 til medio juni 2023. Der er således tale om en helårsbolig, som af ejeren udlejes via Airbnb til spørger og hans familie.

Skattestyrelsen finder, at spørger erhverver bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), ved at spørger med sin familie lejer en lejlighed i Danmark i 5-5½ måneder, da spørger således råder over en helårsbolig i mere end 1-2 måneder.

Fra medio januar 2023 råder spørger således over en bolig, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1). Lejemålet skal vare indtil medio juni 2023.

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold vil i almindelighed kunne accepteres, når der er tale om personer, hvis ophold har et overvejende feriemæssigt præg og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende hverv.

Da spørger skal opholde sig 5-5½ måneder uafbrudt i Danmark, overskrider han det ovennævnte maksimum for ophold på uafbrudt 3 måneder.

Skattestyrelsen finder derfor, at spørger bliver fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han tager ophold i Danmark, det vil sige fra medio januar 2023, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), jfr. § kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Personer, der ikke har bopæl her i landet, bliver fuldt skattepligtige, når de opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende. Se kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2) ("opholdsreglen"). Spørger har gjort gældende, at han ikke bliver fuldt skattepligtig efter denne regel.

Da spørger efter Skattestyrelsens opfattelse bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), om bopæl, forholder Skattestyrelsen sig ikke til spørgers bemærkninger vedrørende kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2).

Spørger har gjort gældende, at han ikke bliver fuldt skattepligtig, fordi han er omfattet af kildeskattelovens § 8, stk. 2, om personer, som er her i landet i studieøjemed.

Personer, der i studieøjemed tager ophold her i landet og i øvrigt opfylder betingelserne i kildeskattelovens § 8, stk. 2, anses ikke for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1), selvom de under opholdet råder over en boligfacilitet, der kan benyttes som helårsbolig.

I SKM2021.96.SR kunne personen ikke blive omfattet af kildeskattelovens § 8, stk. 2, med den begrundelse, at personens børn var i her landet i studieøjemed, når personen ikke var her i landet med det formål selv at studere.

Formuleringen "i studieøjemed" forstås således, at personen selv skal være studerende. Der foreligger administrativ praksis for, hvilke uddannelser, der er omfattet af bestemmelsen, jf. Den juridiske vejledning 2022-2, C.F.1.3, Studerende omfattet af KSL § 8, stk. 2. Spørger kan ikke blive omfattet af denne bestemmelse med den begrundelse, at spørgers børn er i landet i studieøjemed, når spørger ikke er i landet med det formål selv at studere, jf. SKM2021.96.SR.

Skattestyrelsen kan således ikke bekræfte, at spørger ikke vil indtræde i fuld dansk subjektiv skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, og kildeskattelovens § 8, stk. 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet svarer benægtende på spørgsmål 1 ønskes det bekræftet, at spørger fortsat være skattemæssigt hjemmehørende i USA, og at Danmark derfor alene vil kunne beskatte indkomst med kilder i Danmark, jf. princippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 1 og stk. 4.

Begrundelse

Dette spørgsmål vedrører fortolkning af artikel 4 i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af skatteyders skattemæssige hjemsted. Såfremt USA ikke er enig i vurderingen, er det efter artikel 4 de kompetente myndigheder i henholdsvis USA og Danmark, der skal forhandle om dette.

Spørgsmål om artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA forudsætter, at spørger er omfattet af fuld skattepligt både til Danmark og til USA efter begge landes interne regler, da det er en betingelse for at kunne anvende artikel 4.

Da den fulde danske skattepligt indtræder, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 og da spørger, efter det oplyste, også er omfattet af fuld skattepligt i USA, foreligger der en situation med dobbeltdomicil, der giver grundlag for dobbeltbeskatning. Det er derfor nødvendigt at vurdere, hvor spørger er skattemæssigt hjemmehørende ifølge artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

Spørger har gjort gældende, at det følger af artikel 4, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, at spørger har skattemæssigt hjemsted i USA.

Artikel 4, stk. 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er en særlig bestemmelse om, at en amerikansk statsborger anses for hjemmehørende i USA og dermed omfattet af overenskomsten, dog kun såfremt den pågældende har en særlig kvalificeret tilknytning til USA. Personen skal således have en betydelig tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis have ophold i USA.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår: "I stykke 4 er indføjet en bestemmelse om, at en amerikansk statsborger eller en udlænding, der har fået opholdsarbejdstilladelse i USA (f.eks. en såkaldt "green card holder") anses for hjemmehørende i USA og dermed omfattet af overenskomsten, dog kun såfremt den pågældende har en særligt kvalificeret tilknytning til USA".

Af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 1, fremgår, at statsborgerskab fremgår specifikt som kriterium for skattemæssigt hjemsted. Artikel 4, stk. 4, er en særbestemmelse, der begrænser begrebet "hjemmehørende i en kontraherende stat" i artikel 4, stk. 1, for amerikanske statsborgere og udenlandske greencard holdere.

Ifølge artikel 4, stk. 4, er disse personer kun hjemmehørende i USA og dermed kun omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvis de også har en kvalificeret tilknytning til USA som defineret i bestemmelsen. Efter artikel 4, stk. 4, vil en person, som fx er amerikansk statsborger (men ikke har anden tilknytning til USA), og som fx bor i Dubai og er pilot på et dansk registreret fly i international trafik, ikke kunne påberåbe sig den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst og dermed undgå dansk beskatning af lønnen, selv om personen i princippet er "hjemmehørende i USA" efter artikel 4, stk. 1. Ifølge artikel 4, stk. 4, vil en sådan person ikke være omfattet af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst og derfor ikke have ret til fordele efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Artikel 4, stk. 4, forhindrer derimod ikke anvendelsen af de almindelige" tie breaker rules" i artikel 4, stk. 2, når der er tale om en person, der efter kriterierne i artikel 4, stk. 1 (og stk. 4), både er hjemmehørende i Danmark og USA efter landenes interne regler. I sådanne tilfælde er det fortsat kriterierne i artikel 4, stk. 2, der afgør, i hvilket land, personen skal anses for hjemmehørende ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. SKM2021.96.SR.

Skattestyrelsen finder derfor, at det skal afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, hvor spørger har skattemæssigt hjemsted.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, følger det, at hvor en fysisk person må anses for hjemmehørende i begge stater, skal vedkommende anses for hjemmehørende i den stat, hvor vedkommende enten,

a. har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser),

b. sædvanligvis opholder sig,

c. er statsborger

d. efter gensidig aftale mellem de to stater (mutual agreement)

Der er tale om en prioriteret orden.

Efter artikel 4, stk. 2, litra a, skal spørger anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Da spørger, efter det oplyste, vil have en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser) ("Centre of vital interests"), jf. artikel 4, stk. 2, litra a, sidste pkt.

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA fortolkes i overensstemmelse med OECD-modellen.

Det følger af kommentarerne til OECD-modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv.

Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.

Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat.

Det er oplyst, at spørger fortsat har sin primære bolig i USA, hvor han har boet i mange år med sin hustru. Alle hans indtægter kommer fra USA, hvor han driver erhvervsvirksomhed sammen med et familiemedlem. Under normale omstændigheder bor hans hustru og deres børn med spørger i boligen i USA. Spørger har også anden nær familie (forældre, brødre, nevøer) i USA.

I Danmark vil spørger i den omhandlede periode have sin hustru og deres børn med sig til Danmark, og børnene vil gå i dansk skole. Familien vil bo i en lejet lejlighed. Lejemålet forventes at vare 5 måneder.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at det er oplyst, at opholdet i Danmark er midlertidigt og forventes at vare mindre end 6 måneder. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark vil hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som står klar til dem. Endvidere vil børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat er indskrevet.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke er udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet, jf. SKM2021.96.SR. Skattestyrelsen forudsætter, at det midlertidige ophold her i landet ikke varer mere end 6 måneder.

Derfor finder Skattestyrelsen ud fra en samlet konkret vurdering, at spørger har de stærkeste økonomiske og personlige interesser til USA, og at han derfor har midtpunktet for sine livsinteresser der.

Skattestyrelsen finder dermed, at spørger har skattemæssigt hjemsted i USA, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, a).

Danmark bliver dermed alene kildeland ved fordeling af beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

Skattestyrelsen kan således bekræfte, at spørger fortsat vil være skattemæssigt hjemmehørende i USA, og at Danmark derfor alene vil kunne beskatte indkomst med kilder i Danmark, jf. princippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 1 og stk. 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1) og 2), § 7, stk. 1 og § 8, stk. 2

§ 1: "Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

(…"

§ 7, stk. 1 (uddrag): "For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende".

§ 8, stk. 2: "For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligt i henhold til § 1, nr. 2, først, når opholdet her med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år."

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-2, C.F.1.2.2. (uddrag)

"For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.

Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv.

Bopæl erhverves ved køb eller leje af helårsbolig, men som udgangspunkt ikke ved køb eller leje af et sommerhus. Hvis personen eller dennes ægtefælle benytter sommerhuset som helårsbolig, behandles sommerhuset på samme måde som en helårsbolig. Se SKM2015.313.SR, SKM2015.290.SR og SKM2018.156.SR. Det samme gælder benyttelsen af andre boligformer. Om bopæl, se nærmere afsnit C.F.1.2.1.

Det forekommer, at en person, der er fuldt skattepligtig i udlandet, ønsker at blive anset for fuldt skattepligtig i Danmark. En skatteyder kan ikke vælge at blive omfattet af reglerne om fuld skattepligt, hvis betingelserne herfor ikke er opfyldt. Dette kan ofte få konsekvenser for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SKM2002.230.VLR, SKM2009.482.VLR og SKM2013.543.ØLR.

Absolutte grænser for opholdets længde

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Se nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende". Se SKM2017.121.BR, hvor retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land. Se tillige SKM2020.509.LSR, hvor Landsskatteretten lagde til grund, at en person havde taget ophold i Danmark, selvom skattemyndighederne ikke havde kunnet udarbejde en opgørelse, der viste, at den pågældende havde taget ophold efter KSL § 7, stk. 1, 1. pkt. Personen havde ikke fremlagt dokumentation for, at han havde været fuldt skattepligtig til eller haft skattemæssigt hjemsted i andre lande end Danmark. Der blev lagt vægt på en række omstændigheder, herunder at den pågældende havde etableret et bofælleskab her i landet med sin daværende kæreste, og dermed havde helårsbolig til rådighed. I perioden fik personen sit første barn med sin daværende kæreste. Henset hertil og til oplysninger om hans erhvervsmæssige forhold, fandt Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at der var en stærk formodning for, at personen havde taget ophold i Danmark, jf. KSL § 7, stk. 1, og at det påhvilede denne at afkræfte dette, hvilket ikke var sket.

Bemærk

Skattepligten kan indtræde i særlige situationer, trods ophold under de nævnte grænser, nemlig når den pågældende ikke har bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land, og derfor opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse (fx som pilot, sømand, sælger, kunstner mv.) levner praktisk mulighed for det. På den måde er der ikke tale om ferieophold eller lignende i Danmark.

Ægtefælle bosiddende i Danmark

Ægtefællerne skal hver især opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. Se SKM2012.311.LSR, SKM2014.750.SR, SKM2007.353.SR og SKM2019.65.SR.

Hvis personens ophold i Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen.

Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle.

Så længe den pågældende holder sig under grænsen for et ophold, der har karakter af "ferie eller lignende" indtræder skattepligten ikke.

Det kan heller ikke forudsættes, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, hvis der er tale om en midlertidig ordning.

Den juridiske vejledning 2022-2, C.F.1.3 - 6-måneders ophold i Danmark (uddrag)

"Turistregel

For personer, der som turister eller i studieøjemed tager ophold her i landet, og som under deres ophold ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed her, og som vedvarende er indkomstskattepligtige til deres hjemland efter reglerne for derboende personer, indtræder skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2, først, når opholdet har strakt sig over mere end 365 dage inden for et samlet tidsrum af 2 år. Se KSL § 8, stk. 2.

Den såkaldte turistregel udgør en undtagelse fra 6-månedersreglen efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Virkning

Lønarbejde udelukker ikke anvendelsen af KSL § 8, stk. 2.

Reglerne om begrænset skattepligt bevirker imidlertid, at en turist eller studerende, der ikke opfylder betingelserne for fuld skattepligt, bliver begrænset skattepligtig af sine lønindtægter her i landet, da turistreglen ikke medfører fritagelse for begrænset skattepligt efter KSL § 2.

Turistreglen omfatter ikke personer, der efter afsluttet uddannelse begynder på en specialuddannelse eller videreuddannelse inden for deres fag. Af Skatterådets praksis fremgår, at kun uddannelser til og med kandidatniveau er omfattet af reglen, se SKM2017.495.SR og SKM2018.15.SR. Turistreglen omfatter heller ikke personer, der under deres ophold i Danmark aflønnes som færdiguddannede.

Hvis en turist eller studerende inden for den 2-års-periode, der er nævnt i KSL § 8, stk. 2, får ophold her i mere end 365 dage, indtræder den pågældendes fulde skattepligt fra den 366. dag, og altså ikke med tilbagevirkende kraft fra den dag, hvor opholdet tog sin begyndelse.

Hvis en person, der er bosiddende i udlandet, er på ferie i Danmark, vil den pågældende kunne anses for "turist".

Eksempel

Det Danske Missionsselskabs missionærer, der med bevarelse af bopæl og skattepligt i udlandet er hjemme på ferie i Danmark ca. ½ år med års mellemrum, er omfattet af KSL § 8, stk. 2. Den løn, der er udbetalt under ferien, er ikke skattepligtig her.

Studerende omfattet af KSL § 8, stk. 2

Personer, der i studieøjemed tager ophold her i landet og i øvrigt opfylder betingelserne i KSL § 8, stk. 2, anses ikke for skattepligtige efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, selvom de under opholdet råder over en boligfacilitet, der kan benyttes som helårsbolig. Bestemmelsen i KSL § 8, stk. 2, finder både anvendelse, når en udenlandsk studerende får stillet en bolig til rådighed, og når denne selv har skaffet sig en bolig.

Den tidsmæssige udstrækning

Den fulde skattepligt for disse personer indtræder først, når de pågældende har opholdt sig her i landet i 365 dage inden for 2 år. Se KSL § 8, stk. 2.

Det betyder, at skattepligten tidligst indtræder 1 år efter, at den pågældende har påbegyndt sit ophold her i landet.

Ved opgørelsen af antallet af opholdsdage medregnes både fulde dage og eventuelle rejsedage.

I studieøjemed

Det er en betingelse, at personen tager ophold her i studieøjemed. Det er en konkret vurdering, om den pågældende opfylder betingelserne om at være i landet i studieøjemed. Denne vurdering må foretages ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold. I den sammenhæng skal det bl.a. vurderes, om opholdet reelt skyldes andre formål, fx at varetage et arbejde eller andre formål, der ikke er studierelaterede.

En studerende må godt påtage sig arbejde som lønmodtager, så længe denne - ud fra en samlet vurdering af de faktiske forhold - reelt kan anses for at opholde sig her i studieøjemed. I dette tilfælde vil denne være begrænset skattepligtig af lønarbejdet efter KSL § 2, stk. 1, nr. 1.

En person kan ikke være omfattet af KSL § 8, stk. 2, hvis den pågældende driver selvstændig virksomhed under sit ophold her.

En person, som tidligere har været omfattet af KSL § 8, stk. 2, som studerende, kan ikke længere være omfattet af bestemmelsen, hvis den pågældende ikke længere er her i landet i studieøjemed.

Ophold i studieøjemed efter KSL § 8, stk. 2, omfatter ikke personer, der efter afsluttet uddannelse påbegynder en specialuddannelse eller videregående uddannelse indenfor deres fag. Det betyder, at kun uddannelser til og med kandidatniveau er omfattet af KSL § 8, stk. 2. Se SKM2017.495.SR.

Se også

Se også SKM2018.15.SR, hvor Ph.d. studerende blev anset for fuldt skattepligtige.

Herefter er følgende uddannelsesniveauer omfattet af reglen:

• Folkeskolen.
• Ungdomsuddannelser (gymnasium, HF og lignende).
• Bachelor-uddannelser.
• Kandidat-uddannelser (herunder uddannelse på masterniveau).
• Bachelorer, der kommer direkte ind på en ph.d.-uddannelse i Danmark, hvis de tager deres kandidatgrad undervejs i forløbet. De pågældende er her "i studieøjemed", indtil de opnår kandidatgrad eller bliver aflønnet under ph.d.-uddannelsen.
• Ny uddannelse, så længe den ikke er over kandidatniveau. Fx en skolelærer, der efterfølgende læser til jurist.

Følgende uddannelsesniveauer er ikke omfattet af reglen:

• Ph.d.-studerende, hvis de allerede har en uddannelse på kandidatniveau
• Trainee-stipendiater, forskningsaspiranter, rekrutteringsstipendiater og personer på "post.doc"-ophold. En postdoc er en person i en midlertidig forskerstilling, som forudsætter en ph.d.-grad.
• Andre personer, der efter en kandidatuddannelse studerer videre på et højere niveau

Praktikanter og lærlinge er heller ikke omfattet af reglen, da de ikke opfylder betingelsen om at være her i landet i studieøjemed.

Bemærk

Bemærk, at OECD´s modeloverenskomst, artikel 20, har en anden afgrænsning af, hvem der skal anses for studerende. Efter artikel 20 omfatter begrebet studerende også personer, som har gennemført deres kompetencegivende uddannelse og ønsker at erhverve eller udvide viden indenfor et specialiseret område. Se TfS1995,168 og SKM2017.496.SR, hvor ph.d.-studerende blev anset omfattet af artikel 20.

Bopæl inden tilflytning

Ophold i studieøjemed forudsætter, at den pågældende inden tilflytningen ikke har bopæl her i landet. Boligen skal anskaffes eller være anskaffet i forbindelse med og til brug for det i KSL § 8, stk. 2, nævnte ophold.

Indkomstskattepligtig i sit hjemland

Den pågældende vedvarende skal være indkomstskattepligtig til sit hjemland efter reglerne for derboende personer.

Se også

Se også SKM2015.685.SR.

Skatterådet fandt, at studerende, der af en dansk selvejende institution fik betalt stipendier og kollegie- eller hotelværelser, og var underlagt de af institutionen oplyste vilkår, var omfattet af KSL § 8, stk. 2, hvorefter skattepligt først indtræder, når opholdet i Danmark med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere en 365 dage inden for et samlet tidsrum på 2 år. Dermed blev de studerende ikke fuldt skattepligtige som følge af bopælsbestemmelsen i KSL § 1, stk. 1. nr. 1. Den selvejende institution modtog tilskud via Udenrigsministeriet til implementering af stipendieprogrammet og administration af forskningsbistand og var omfattet af lov om internationalt udviklingssamarbejde."

Skatterådet

SKM2021.96.SR

Spørger var fuldt skattepligtig i USA, hvor han havde sin primære bolig og sine erhvervsaktiviteter. Spørger havde lejet en bolig i Danmark, hvor han og hans familie skulle bo i maksimalt et år, pga. Covid 19-situationen. Spørger har oplyst, at hans familie vil have bedre forhold i Danmark end i USA under Covid 19 situationen. Spørger villejævnligt rejse til USA for at arbejde. I Danmark vil han kun arbejde i mindre omfang.

Skatterådet fandt, at kombinationen af opholdets længde (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt) og opholdets karakter, fører til, at spørgers ophold konkret ikke kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Skatterådet fandt derfor, at spørger blev fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han fik bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 7.

Bindingsperioden for det bindende svar blev fastsat til 1 år.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA, artikel 4 (uddrag)

Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. Medmindre andet fremgår af dette stykke, betyder i denne overenskomst udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium.

1. Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« omfatter ikke en person, som er skattepligtig til denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i denne stat.
2. En juridisk person, der er oprettet i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat, og som generelt er fritaget for beskatning i denne stat og er oprettet og opretholdt i denne stat, enten
   1. udelukkende med henblik på religiøse, velgørende, uddannelsesmæssige, videnskabelige eller andre lignende formål; eller med henblik på at yde pension eller andre lignende ydelser til ansatte, herunder selvstændige erhvervsdrivende, i henhold til en ordning skal ved anvendelsen af dette stykke anses for hjemmehørende i denne kontraherende stat.
3. En kvalificeret offentlig enhed skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken den er oprettet.
4. En indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for at være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes den pågældendes status således:

1. personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
2. såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
3. såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
4. såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Stk. 3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater ved gensidig aftale søge at afgøre spørgsmålet og bestemme, hvorledes overenskomsten skal finde anvendelse på en sådan person.

Stk. 4. En statsborger i De Forenede Stater eller en udlænding, der retmæssigt har fået tilladelse til fast bopæl i De Forenede Stater, er hjemmehørende i De Forenede Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i De Forenede Stater.

Forarbejder

Til DBO mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 4:

"I stykke 4 er indføjet en bestemmelse om, at en amerikansk statsborger eller en udlænding, der har fået opholdsarbejdstilladelse i USA (f.eks. en såkaldt green card holder" anses for hjemmehørende i USA og dermed omfattet af overenskomsten, dog kun såfremt den pågældende har en særligt kvalificeret tilknytning til USA".

Praksis

Den juridiske vejledning 2022-2, C.F.8.2.2.4.1.2, Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil (uddrag)

"Dette afsnit handler om, i hvilket land den fysiske person skal anses for skattemæssigt hjemmehørende, hvis den pågældende på grund af sine tilhørsforhold er hjemmehørende i to (eller flere) lande.

Afsnittet indeholder:

• Dobbeltdomicil
• Hjemmehørende efter modeloverenskomsten
• Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser
• Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
• Regel nr. 3: Statsborgerskab
• Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder
• Ingen bestemmelse i DBO'en om dobbeltdomicil

Dobbeltdomicil

En fysisk person kan godt være fuldt skattepligtig til, og dermed hjemmehørende, i to (eller flere) lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i overenskomstens forstand. Se afsnit C.F.8.2.2.4.1.1.

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater.

For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. Se punkt 9 og 10 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

• Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
• Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
• Regel nr. 3: Statsborgerskab
• Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

• C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland
• C.F.8.2.2.3 (artikel 3) om kompetente myndigheder.

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse er det nødvendigt at se på de faktiske forhold, herunder:

• hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)
• hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter
• hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrerer sine aktiviteter osv.

Omstændighederne skal bedømmes som et hele, hvori også personens egne handlinger indgår. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led og punkt 15 i kommentaren til artikel 4.

Eksempel 1 vedrørende regel 1

En skatteyder, der emigrerede fra Danmark til Storbritannien blev anset for at have bevaret bopælsmulighed i Danmark, hvorfor den fulde skattepligt ansås for opretholdt. Skatteyderen havde efter udrejsen udelukkende erhvervsmæssige interesser i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af skatteyders tilknytning i begge lande blev denne efter den dansk/engelske DBO, artikel 4, stk. 2, litra a, anset for hjemmehørende her i landet, så beskatningsretten tilkom Danmark. Se TfS 1996, 51 HRD.

Eksempel 2 vedrørende regel 1

En person, der drev IT virksomhed, meldte i 1991 flytning til Belgien i forbindelse med indgåelse af en tidsbegrænset kontrakt med Kommissionen. Han boede frem til sommeren 1993 i to forskellige lejligheder i Belgien og derefter hos en ven og på et pensionat. Personens ægtefælle og parrets mindreårige barn blev boende i Danmark, men opholdt sig i Belgien i en periode på ca. et år fra 1992-1993, umiddelbart efter, at personen havde fået en blodprop i hjertet, og derefter var sygemeldt i en periode. IT-virksomheden blev fortsat drevet fra bopælen i Danmark, og indtægterne herfra oversteg gennem hele perioden indtægterne fra Kommissionen. Personen blev anset for at have de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark og var efter DBO'ens artikel 4, stk. 2, hjemmehørende i Danmark i den pågældende periode. Se SKM2007.501.HR.

Eksempel 3 vedrørende regel 1

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og USA, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han havde skattemæssigt hjemsted. Spørger havde fortsat sin primære bolig i USA. I USA havde han ligeledes sin virksomhed, H1 Koncernen. Han udførte også langt det meste af sit arbejde fysisk i USA. Alle hans indtægter kom fra USA. Endvidere opholdt han sig mere i USA end i Danmark. Under normale omstændigheder boede hustruen og de to børn med ham i boligen i USA.

I Danmark havde spørger pt. sin hustru og to børn, og børnene gik i dansk skole. Familien boede i en lejet ejendom. Lejemålet var tidsbegrænset og kunne opsiges efter 9 måneder. Spørger arbejdede kun i mindre omfang i Danmark.

Skatterådet lagde vægt på, at opholdet i Danmark var midlertidigt og ikke forventedes at vare mere end et år. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet. Det var oplyst, at det tidsbegrænsede ophold i Danmark alene var begrundet i at give spørgers familie bedre omstændigheder i forhold til Covid19-situationen, end hvis de var blevet i USA.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 1 år.

Derfor fandt Skatterådet ud fra en samlet konkret vurdering, at spørger havde de stærkeste økonomiske og personlige interesser i USA, og at han derfor havde midtpunktet for sine livsinteresser der.

Skatterådet fandt dermed, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. artikel 4, stk. 2, litra a). Se SKM2021.96.SR.

Modeloverenskomstens boligbegreb

Modeloverenskomsten har et andet boligbegreb end det, der anvendes i dansk ret. Efter modeloverenskomsten har en person fast bolig til rådighed, hvis personen ejer eller råder over en bolig af vedvarende karakter. Efter dansk ret vil et luksussommerhus uden tilladelse til helårsbeboelse som udgangspunkt ikke blive anset for at udgøre en fast bolig. Modeloverenskomsten lægger derimod kun vægt på, om boligen rent faktisk kan benyttes permanent. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Omvendt anses boligen ikke for at være til rådighed for personen i modeloverenskomstens forstand, hvis personen eksempelvis udlejer sin ejerbolig og effektivt overlader boligen til en uafhængig part, således at personen ikke længere har adgang til den og mulighed for at opholde sig der. Se punkt 13 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1 er bopælen derimod som udgangspunkt bevaret.

Se også

Se også afsnit C.F.1.2.1 om hvornår der er bopæl i Danmark.

Bemærk

Der kan også være uenighed mellem landene ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler, fx med hensyn til,

• om der er bolig til rådighed, eller
• hvor centrum for personens livsinteresser er.

Sådan uenighed kan også søges løst ved indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. Landene er dog ikke forpligtet til at finde en løsning. Se modeloverenskomstens artikel 25, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.25.

Se også

SKM2006.41.SR, SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.79.SR, SKM2019.290.SR,

SKM2019.454.SR, SKM2019.603.LSR, SKM2020.19.SR, SKM2020.176.SR, SKM2020.246.SR, SKM2020.247.SR,

SKM2021.51.LSR, SKM2021.67.SR, SKM2021.158.SR og SKM2021.647.SR om situationer, hvor det skattemæssige hjemsted ikke kunne afgøres baseret på regel 1."

Skatterådet

SKM2021.96.SR

Efter det oplyste ville spørger have en helårsbolig til rådighed i begge stater. Derfor skulle han anses for værende hjemmehørende i den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) mellem Danmark og USA, artikel 4, stk. 2, litra a).

Spørger havde fortsat sin primære bolig i USA, hvor han ligeledes havde sin virksomhed, H1-Koncernen. Han udførte også langt det meste af sit arbejde fysisk i USA. Alle hans indtægter kom fra USA. Endvidere opholdt han sig mere i USA end i Danmark. Under normale omstændigheder boede hustruen og de to børn med ham i boligen i USA. Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 1 år.

Derfor fandt Skatterådet, at spørger havde de stærkeste økonomiske og personlige interesser til USA, og at han derfor havde midtpunktet for sine livsinteresser der, og fortsat var skattemæssigt hjemmehørende der.