Dokumentets metadata

Straf - skattesvig - urigtig meddelelse til folkeregister om flytning - skrot - udokumenterede driftsudgifter

T var tiltalt for skattesvig for indkomstårene 2013 og 2014 ved at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet T i strid med sandheden indgav meddelelse til folkeregisteret om flytning til Thailand, hvorefter skattepligt til Danmark blev ophævet for indkomstårene 2013 og 2014, hvorved det offentlige blev unddraget for 687.059 kr. i skat.

T forklarede at han var ansat i to skrotanpartsselskaber. Han gav tilladelse til at de kunne bruge hans private bankkonti, fordi det ene selskabs konti i banken var blevet opsagt. Han opgav ikke indsættelserne til skattemyndighederne. T var i Danmark, når han kørte skrot for anpartsselskaberne og købte altid skrot kontant. Han var flyttet endeligt fra ekskonen i Danmark i august 2013 og havde fået en dansk c/o adresse, men han boede der ikke. Han havde ægtefælle og bolig i Thailand og drev i 2013 og 2014 to barer i Thailand. Han betalte ikke skat i Thailand af sine indkomster i Danmark.

Byretten fandt T skyldig i skattesvig. Efter en samlet vurdering fandt retten, at T i indkomstårene 2013 og 2014 fortsat havde sådan en tilknytning til Danmark, som medførte skattepligt her til landet, idet hans ophold i Danmark ikke kunne ses for at have karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Retten fandt herefter, at T havde haft forsæt til at unddrage sig betaling af skat ved at meddele flytning til Thailand. Retten lagde til grund, at T erhvervede ret til indtægterne fra salg af skrot, som blev indsat på hans konto, som led i erhvervsmæssig virksomhed, ligesom øvrige indsættelser og overførsler fra øvrige selskaber tilhørte T. T fandtes ikke at have dokumenteret yderligere driftsudgifter end de af told- og skatteforvaltningen fastsatte skønsmæssige fradrag. Han havde ikke udarbejdet regnskab for den foretagne handel med skrot. Henset til hans forklaring om at der kun var sket kontant betaling ved køb af skrot, blev udgiften anset for indeholdt i den skønsmæssige forhøjelse af de dokumenterede driftsudgifter.

T blev idømt en tillægsstraf med fængsel i 6 måneder, der blev gjort delvis betinget, hvoraf 3 måneder skulle afsones, samt en tillægsbøde på 675.000 kr. T var tidligere dømt for ligeartet kriminalitet ved dom af 10. april 2008 med fængsel i 1 år og 3 måneder samt en tillægsbøde på 2.800.000 kr. Desuden var T ved dom af 28. juni 2018 for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§ 245, 266 og 119, stk. 1, idømt en delvis betinget dom af fængsel i 10 måneder samt ved domme af 9. juni 2015, 30. juni 2020 og 20. juli 2020 dømt for overtrædelse af færdselsloven.

T ankede dommen og påstod formildelse til en ren betinget dom i Landsretten og halvering af tillægsbøden. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af frihedsstraffen. Landsretten stadfæstede byretsdommen

Afgørelse fra Byretten

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Afgørelse truffet af dommer

Bente Thanning

Anklageskrift er modtaget den 22. december 2016.

T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 13, stk. 1, jf. nugældende skattekontrollov 90, stk. 5,

ved for indkomstårene 2013 og 2014 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteansættelsen, idet tiltalte i strid med sandheden indgav meddelelse til folkeregisteret om flytning til Thailand, hvorefter skattepligt til Danmark blev ophævet for indkomstårene 2013 og 2014, hvorved C) det offentlige blev unddraget 687.059 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 675.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Ved SKATs afgørelse af 1. december 2016 blev tiltaltes skat ændret for indkomstårene 2013 og 2014. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at tiltalte var fuld skattepligtig til Danmark i 2013 og 2014. Indkomsten blev i de to indkomstår ændret med i alt 1.496.658 kr.

Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne SA, NG og ST. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er straffet ved

• ankedom af 10. april 2008 med fængsel i 1 år og 3 måneder, samt bøde 2.800.000 kr., for overtrædelse af blandt andet momsloven og skattekontrolloven. Endvidere blev tiltalte frakendt retten til at være stifter af eller direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller forening, som kræver offentlig godkendelse eller en fond. Retten blev gengivet tiltalte ved Vestre Landsrets kendelse af 25. marts 2015.

• dom af 9. juni 2015, bøde 4.500 kr., for overtrædelse af færdselslovens 4, stk. l .

• dom af 28. juni 2018, fængsel i 10 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelovens S 245, 266 og 119, stk. 1. Straffen blev gjort delvis betinget, idet 6 måneder af straffen skulle afsones, og med vilkår for den betingede del af straffen til den 28. juni 2019.

• udeblivelsesdom af 30. juni 2020, fængsel i 30 dage, bøde 7.000 kr., for overtrædselse af færdselslovens 54 og 56.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har en kone i Thailand. Han bor alene i Danmark. Han har 3 voksne sønner og børnebørn. Han arbejder for et firma og får løn. Han har ikke et misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer. Han vil være indstillet på at udføre samfundstjeneste. Han har brækket ryggen 3 steder og brækket eller slået nakken 2 steder. Han kan passe sit arbejde.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har forklaret, at han i indkomstårene 2013 og 2014 var ansat i G1-virksomhed og G2-virksomhed. Han gav tilladelse til, at G1-virksomhed kunne benytte hans private bankkonto, fordi selskabets konto i F1-bank var blevet opsagt, ligesom G2-virksomhed også benyttede hans private bankkonto. Han opgav ikke indsættelserne til skattemyndighederne. Tiltalte har videre forklaret, at når han var i Danmark, kørte han skrot for enten G1-virksomhed eller G2-virksomhed, og at han altid købte skrot kontant.

Tiltalte har videre forklaret, at han i august 2013 flyttede endeligt fra sin exkone på adressen Y2-adresse i Y3-by, og at den efterfølgende adresse på Y4-adresse i Y5-by kun var en clo adresse, idet han alene havde adgang til et værelse på adressen med ikke boede der. Tiltalte har desuden forklaret, at han havde ægtefælle og bolig i Thailand, og at han i 2013 og 2014 drev to barer Thailand. Tiltalte har forklaret, at han ikke betalte skat i Thailand af sine indkomster i Danmark.

Tiltalte har ikke fremlagt bilag eller øvrige dokumenter, som støtter hans forklaring om omfanget af afholdte driftsomkostninger i forbindelse med køb og salg af skrot, eller at nogle af indsættelserne på bankkontoen vedrører tilbagebetaling af lån eller er skattefrie beløb, ligesom der heller ikke er forhold* der støtter tiltaltes antagelse om, at en anden person må have foretaget hævninger med hans kort i Danmark i 2013 og 2014.

ST har forklaret, at NE og G3-virksomhed altid handlede med tiltalte, og at han ikke havde indtryk af, at tiltalte var ansat, eller at han handlede på vegne af selskaber. Det blev foretaget 27 afregninger i perioden fra 16. oktober 2013 til 9. december 2014, hver gang med ca. 100.000 kr. Hver afregning dækkede flere leverancer, idet der typisk blev betalt 10 50.000 kr. pr. læs skrot alt efter mængde og kvalitet.

Det fremgår af SKAT^ts afgørelse af l . december 2016, at både G1-virksomhed og G2-virksomhed havde egne bankkonti, men at der til trods herfor skete afregninger for skrot til tiltaltes private konto, blandt andet afregninger c fra NE og G3-virksomhed.

Det lægges til grund, at tiltalte, efter han meldte flytning til Thailand, fortsat opholdt sig løbende i Danrnark i et ikke uvæsentligt omfang i 2013 og 2014. Det er godtgjort, at tiltalte fik tilsendt post mv. på forskellige adresser gennem hele perioden, foretog hævninger i Danmark på sin konto i dansk pengeinstitut i samtlige måneder bortset fra april 2013, og at han særligt fra andet halvår af 2013 drev erhvervsmæssig virksomhed i Danmark.

Efter en samlet vurdering finder retten til trods for tiltaltes forklaring om sin tilknytning til Thailand -, at tiltalte i indkomstårene 2013 og 2014 fortsat havde en sådan tilknytning til Danmark, som medfører skattepligt her til Iandet, idet hans ophold i Danmark ikke kan anses for at have karakter af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Retten finder herefter, at tiltalte havde forsæt til at unddrage sig betaling af skat ved at meddele flytning til Thailand.

Det lægges til grund, at tiltalte erhvervede ret til indtægterne fra salg af skrot, som blev indsat på hans konto, som led i erhvervsmæssig virksomhed, uanset at blandt andet NE og G3-virksomhed anførte G1-virksomhed eller G2-virksomhed som sælger, ligesom øvrige indsættelser og overførsler fra øvrige selskaber tilhørte tiltalte.

Ved beregningen af den unddragne skat er der i afgørelsen af l . december 2016 indrømrnet fradrag for dokumenterede driftsudgifter for 21.800 kr. i 2013 og 424.000 kr. i 2014, hvilket er skønsmæssigt forhøjet til et fradrag for driftsudgifter på 35 % i begge indkomstår. Tiltalte har ikke udarbejdet regnskab for den foretagne handel med skrot, og han har i øvrigt ikke dokumenteret, at han har haft yderligere udgifter end de udgifter, som er medtaget i SKATs afgørelse.

Under henvisning til tiltaltes forklaring om, at der kun er sket kontant betaling ved køb af skrot, må udgiften til dette rutnmes i den skønsmæssige forhøjelse af de dokumenterede driftsudgifter. Retten finder efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKAT's skøn. Det bemærkes hertil, at dette skøn ikke afviger væsentligt fra skønnet i dommen af 10. april 2008, hvor tiltalte blev dømt for ligeartet kriminalitet. Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 13, stk. 1, som beskrevet i tiltalen.

Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens 289, jf. dagældende skattekontrollovens 13, stk. l, jf. nugældende skattekontrollov 90, stk. 5, jf. straffelovens 89.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens 58, stk. i.

Tiltalen vedrører forhold begået i 2013 og 2014, og som i tid er forud for såvel fastsættelse som udløb af prøvetiden for den betingede del af straffen i dommen af 28. juni 2018. Det findes herefter ikke fornødent at anvende straffelovens S 61, stk. l, hvorfor straffen ikke fastsættes som en fællesstraf med den betingede del af straffen i dommen af 28. juni 2018.

Tiltalte skal i medfør af straffelovens 50, stk. 2, betale en tillægsbøde på 675.000 kr.

Forvanlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på, at der har været en lang sagsbehandlingstid, hvor udsættelser af sagen i flere tilfælde ikke skyldtes tiltaltes forhold.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med en tillægsstraf med fængsel i 6 måneder.

3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 675.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger

Afgørelse fra Vestre Landsret

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T født den (red. tekst fjernet)

(v/advokat Troels Lind Pedersen, Aarhus)

Retten i Kolding har den 28. oktober 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 10015/2016).

Afgørelse truffet af

Karen Foldager, Chris Olesen og Torben Riis (kst.)

Påstande

Tiltalte påstået formildelse, således at der fastsættes en ren betinget frihedsstraf, og således at tillægsbøden halveres.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen.

Tiltalte har ikke været til stede ved hovedforhandlingen.

Supplerende oplysninger

Tiltalte er i tillæg til de domme, der er nævnt i byrettens dom, straffet ved dom afsagt af Retten i Aalborg den 20. juli 2020 med en bøde på 9.000 kr. for overtrædelse af blandt andet færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at frihedsstraffen er fastsat som en tillægsstraf af fængsel i 6 måneder, herunder at straffen er gjort delvist betinget som sket.

Det tiltrædes endvidere, at tiltalte er idømt en tillægsbøde på 675.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.