Dokumentets metadata

Forsøgs- og forskningsvirksomhed - Udbetaling af skattekredit ikke godkendt

Sagen vedrørte, hvorvidt et selskab kunne fratrække udgifter til videreudvikling af selskabets digitale innovationsløsninger som forsøgs- og forskningsudgifter efter ligningslovens § 8 B.

Selskabet havde udviklet to digitale løsninger til at styrke innovation i virksomheder samt en metode til udskiftning af en IT-platform uden at tage den ud af drift. Der var modtaget støtte fra Innobooster i året efter klageåret til videreudvikling af den ene løsning. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om nye eller væsentligt forbedrede produkter eller processer i klageåret, ligesom omfanget af de afholdte udgifter heller ikke fandtes godtgjort. Udgifterne kunne således ikke anses for omfattet af ligningslovens § 8 B. Landsskatteretten stadfæstede derfor den påklagede afgørelse.

Indkomståret 2019
Skattestyrelsen har ikke godkendt, at 2.041.902 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2019 kan henføres til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.

I forlængelse heraf har Skattestyrelsen ikke godkendt udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.

Faktiske oplysninger
Selskabet med CVR-nr. […] blev startet den [dato] 20xx og beskæftiger sig med udvikling og salg af software samt hermed beslægtet virksomhed.

Resultater

Selskabets indkomstår følger kalenderåret.

Selskabet havde i indkomståret 2019 et underskud før skat på 2.436.741 kr.

Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed
Selskabet har i regnskabet for indkomståret 2019 fratrukket 2.213.295 kr. til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B, samt ansøgt om udbetaling af skattekredit heraf, efter ligningslovens § 8 X.

Følgende fremgår af ansøgningen om udbetaling af skattekredit:

"

"

Selskabets ansøgning om skattekredit vedrører følgende 3 udviklingsprojekter:

· Open Innovation
· Worm Holing
· Related ldeas

Selskabet har beskrevet projekterne som følger:

"Projekt: Open Innovation

Projekt: Worm Holing

Projekt: Related ldeas

"

Skatteankestyrelsen har opfordret selskabet til at indsende dokumentation for andelen af løntimer der er medgået til udviklingsarbejdet. Selskabet har ikke reageret herpå.

Selskabet har fremlagt to enslydende "letters of support" fra henholdsvis G1 Inc. og G2:

"To whom it may concern,

This is to testify that we, [virksomhed], are customers of H1 and use their solution for Open Innovation.

The Open Innovation solution of H1 provides a unique package of features that caters for the requirements of running open innovation, including engaging an audience outside the organisation, managing security outside the organisation, as well as managing privacy, IPR and other legal concerns.

The solution combines idea management, public landing page, public sign up, user sign up tracking, user communication, collaboration, approval of terms, user privacy, and more. This combination of features was not available in any of our other software solutions or to our knowledge from other vendors.

We believe H1 provides a unique solution for open innovation, which is why we chose H1 for running open innovation."

Brevet fra G1 Inc. er digitalt signeret den 5. november 2021. Brevet fra G2 er ikke dateret.

Selskabet har oplyst, at de havde indstillet projektet til en keynote speak på konferencen KonferenceX i Land Y1. Konferencen blev aflyst grundet Covid-19, men selskabet har modtaget følgende evaluering af den foreslåede tale:

"(…)
We really appreciate your effort on sending us a proposal. Your proposal was carefully read and rated by three reviewers in our blind review round. We hope that the feedback will be useful to you.

Each talk was rated by two people from G3 and one from the [Land Y1] community. Ratings were given on four scales ranging from 0 to 3. The first three scales were intended to reflect the topic and intended audience of the talk, while the last scale shows how well the talk was expected to fit in KonferenceX 2020 overall. Our intention was to pick a diverse range of talks based on the first three scales.

Ratings (0-3) for your talk:
Accessibility 1, 2, 2
Originality 1, 2, 2
Practicality 2, 2, 2
Overall 1, 1, 2

The details of the four criteria were as follows.
Accessibility
How accessible is the talk to the general audience at a Functional Programming event?
0 = requires deep theoretical background or niche knowledge
3 = requires no prior knowledge of a certain technology

Originality
Does the talk have a unique point of view, or is the way of presenting the talk innovative? Is FUN to be expected?
0 = very conservative and/or straight-forward
3 = the talk has really unique ideas or innovative ways of performing

Practicality
How much usable information for a software developer, software architect, and/or other related professions, is there in the talk? Can this talk improve our field?
0 = nothing practical nor usable is likely to come out
3 = ideas or information in this talk can be directly taken into use

Overall
Do you recommend including this talk in KonferenceX 2020?
0 = I would argue against including this talk in KonferenceX 2020
1 = It would be ok to include this talk in KonferenceX 2020
2 = KonferenceX 2020 will be better if this talk is included
3 = This talk must be included in KonferenceX 2020
This is not a composite score of the previous ones. For example, it is perfectly fine to give a high overall score to a talk, which has received low scores on other criteria."

Selskabet har modtaget en bevilling af 18. december 2019 fra Innovationsfondens InnoBooster-program. Der er bevilget 451.440 kr., som skulle anvendes i perioden 1. februar 2020 til 31. august 2020. Det fremgår ikke af det fremlagte, hvilke kriterier der konkret er lagt vægt på som begrundelse for bevillingen.

Af e-mail af 9. november 2021 fra selskabet fremgår følgende:

"(…) Ad 3) Related Ideas
* Vedhæfter projektgodkendelsen fra InnoBooster (3.1) samt ansøgning (3.2) til det videre projekt i 2020.
* Vedhæfter ligeledes Letters of Intent fra G4, G5 og G6 (3.3, 3.4 og 3.5), der tilkendegiver deres støtte og deltagelse i projektet. (…)"

Følgende fremgår blandt andet af ansøgningen om støtte fra InnoBooster:

"Virksomheden
Hvad laver virksomheden i dag? Hvem er jeres nuværende kunder og konkurrenter?
Our Company: Founded in 20xx, H1 ApS (H1) is a software and consulting company dedicated to help large companies become more innovative.
We sell to: 100+ large companies e.g. […], etc.
Business Opportunity: (…)

Our Competitors: a) Innovation management platforms, e.g. […] b) enterprise social platforms e.g. […]; and c) global and regional consulting companies e.g. […].
Idéen
Beskriv den overordnede idé kort. Hvilket problem eller udfordring løser produktet, og hvem er målgruppen? Hvordan og hvorfor fungerer det?

Hvilke alternative løsninger findes der i markedet som kan dække samme behov, og hvorfor er jeres løsning bedre? Hvilken værdi skaber jeres løsning for kunden og hvor langt er I med at udvikle idéen?
(…)
(…)
Current Status: We advise and train companies on how to facilitate innovation processes across their organization, using our current software as a platform. Our clients use our software to share ideas, collaborate to develop, screen and select ideas for innovation. Our largest clients have 10.000+ employees and have been using our platform several years. As a result, they have accumulated tens of thousands of business and technical ideas. But the process of connecting ideas, innovators and sponsors remains a semimanual process.
(…)

InnoBooster-projektet
Forklar hvad der skal ske i InnoBooster-projektet og uddyb de konkrete innovationsaktiviteter som skal gennemføres i aktivitetsplanen nedenfor. Konkretisér hvad I forventer der kommer der ud af de enkelte aktiviteter og hvilke milepæle der skal opnås.
(…)
The project will deliver a new functioning version of our software, where natural language processing and matching algorithms automate much of the idea and people identification and matching, allowing people to focus on working together with the right people on the right ideas, instead of spending time searching for ideas and people to work with. Ideas and people will be processed, classified, and matched up based on relation to other ideas or ongoing innovation projects, people's expertise and experience, participation and contribution to existing innovation projects, relevance compared to the company's strategy, etc.
(…)

Markedet
(…)
Hvordan ser konkurrencesituationen ud og hvad vi den betyde for jeres muligheder for at høste gevinsterne på markedet.
(…)
Competing Solutions (details on Table 1): a) Innovation management platforms (e.g. […]), providing similar idea management functionalities but with manual processes for connecting ideas, innovators and sponsors; (…)"

Sammen med Innobooster-ansøgningen er fremlagt tre "Letters of Intent" dateret den 19. november 2019 og 26. november 2019 fra hhv. G4, G5 og G6. Ordlyden af de tre breve er identisk og har følgende indhold:

"I, the undersigned, confirm on behalf of my organisation, [virksomhed], our general support and commercial interest in the feature that will be developed by H1 to automate the matching of ideas and innovators on the H1 Platform.

The proposed feature addresses an issue that is critical to innovation in large organisations, as there is a strong need for approaches to facilitate and improve the process of matching ideas to ideas, ideas to people, people to ideas, people to people. H1 aims to use algorithms, machine learning and AI to automate this process and move away from a manual to an automated process, thus helping large organisations to overcome the challenges of size and organisation structures.
We believe that the H1 project is in line with our goals and strategies, and that the H1 solution is of strategic importance for our ability as a company to innovate. We hereby confirm that G4 will participate in the piloting activities in a real operational environment that will be implemented by H1 during the envisaged Innobooster project. We fully support this initiative and encourage the IFD to fund this project and wish every success to H1 for the accomplishment of the proposed work."

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har afvist, at 2.041.902 kr. af selskabets underskud i indkomståret 2019 kan henføres til forsøgs- og forskningsvirksomhed efter ligningslovens § 8 B.

I forlængelse heraf har Skattestyrelsen afvist udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at fradragsretten efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, i første række omfatter det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.
Desuden omfattes den anvendte forskning, der bidrager til originale undersøgelser med sigte at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser.

Det er min opfattelse, at følgende projektkriterier skal være opfyldt, for at de til projektet knyttede udgifter kan opnå fradragsret efter ligningslovens § 8 B:

Projektet skal indeholde et nyhedselement. Nyhedselementet skal vurderes i forhold til det aktuelle vidensniveau inden for branchen (dvs. kredsen af virksomheder beskæftiget med samme aktivitet). Det skyldes, at aktiviteten skal resultere i viden/erkendelser, der ikke allerede er i anvendelse inden for den pågældende branche.

Projekter, der opnår viden ved at kopiere, imitere eller ved "reverse engineering" er eksempelvis ikke omfattet. Årsagen er, at opnåelse af ny viden er central for al forsøgs- og forskningsaktivitet.

Projektet skal indeholde et element af kreativitet. Baggrunden herfor er, at projektet skal basere sig på nye koncepter/idéer, der ligger ud over det eksisterende vidensniveau. Rutinemæssig aktivitet er derfor ikke omfattet, mens nye metoder til at udføre gængse opgaver, på basis af tilgængelig viden, efter en konkret vurdering kan være omfattet.

Projektet skal indeholde et usikkerhedsmoment. Det er en betingelse, at der i projektet er usikkerhed omkring omkostningerne, tidshorisonten, eller om det forventede resultat kan opnås.

Det er videre min vurdering, at udvikling af ny funktionalitet og nyt modul udvikles ud fra kendte metoder og eksisterende software værktøjer og derfor ikke kan betragtes som forsøgs- og forskningsvirksomhed, idet der ikke er tale om noget nyt eller væsentlig forbedret software, som ikke bare er videreudvikling eller tilpasning til tiden.
Det er på den baggrund min vurdering, at de afholdte udgifter til bl.a. software ikke kan klassificeres som udviklingsomkostninger, men i stedet for vil kunne, straksafskrives efter reglerne i afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4. Afholdte lønudgifter m.v. kan heller ikke klassificeres som udviklingsomkostninger, men vil være fradragsberettiget som almindelige driftsomkostninger enten efter Statsskatteloven § 6, stk. 1 litra eller efter Ligningsloven § 8 N.
Indkomståret 2019 og frem - Forsøgs- og udviklingsomkostninger
Jeg skal gøre selskabet opmærksomme på, at det efter min vurdering ikke er muligt for selskabet at få udbetalt skattekredit efter ligningslovens § 8 X, stk. 1 i indkomståret 2019, idet det er min opfattelse at de afholdte omkostningerne i 2019 vedrører udviklingsprojekter af lignende karakter, som der er afholdt i indkomståret 2018.

Jeg har følgende kommentarer til rådgivers bemærkninger hertil:

(…)

Det fremgår dog af specifikationerne til projekterne, at man ønsker at skifte elle forbedre H1 platformen, og at man siden 2015 har ønsket skifte i teknologi platform. Det er derfor opfattelsen, at der er en sammenhæng med tidligere og nuværende projekter. Der har eksempelvis været et fald i tilgang på udviklingsprojekter fra indkomståret 2015 til 2019.
Selskabets udviklingsomkostninger ifølge balancen i årsrapporten for de sidste 5 år.

Færdiggjorte udviklingsomkostninger:
2015: 4.962.891 kr.
2016: 4.959.140 kr.
2017: 4.807.937 kr.
2018: 4.879.814 kr.
2019: 4.554.999 kr.

(…)

Det er opfattelsen, at det er lige meget om der udvikles til egen eller ekstern anvendelse. Det er dog korrekt, at de 2 afgørelser, der er henvist til ikke umiddelbart er sammenlignelige med jeres selskab. Der skal derfor også henvises til SKM2020.501.LSR, som jeg ikke har været opmærksom på i mit forslag. I afgørelsen gives ikke fradrag for udvikling af software platform.

Uddrag fra SKM2020.501.LSR
Udvikling af webbaseret kundeplatform. Automatisering af arbejdsgange. LSR: Det findes herefter ikke godtgjort, at der er tale om sådanne udgifter, som kan anses for omfattet af forsøgs- og forskningsudgifter i ligningslovens § 8B. Der er således ikke oplyst om sådan ny viden mv. i forhold til eksisterende viden, teknik mv., som må kræves,

(…)

At Innovation management er en ny spiller på marked er irrelevant, da det ikke er området, men selve udviklingsmetoden for software der er afgørende for om omkostningerne kan klassificeres som forsøg og udvikling i henhold til definitionen i LL § 8B.

(…)

Betyder det så, at de 20 førende virksomheder benytter samme metoder i udviklingen af nye produkter? Nyhedselementet i LL § 8B er ikke opfyldt, hvis anvendte metoder m.v. er kendt i branchen og benyttes generelt af branchen.

(…)

Enig, men anvendes der kendte udviklingsmetoder til at tilføje ekstra funktioner, eller er det en helt ny måde at udvikle software på?

(…)
Uenig, idet nyhedselementet ikke anses for opfyldt, idet det ikke er dokumenteret, at der er udviklet ny viden ud fra nye metoder, som ikke er kendt i branchen i forvejen.

(…)

Det er selve udviklingsmetoden for software. der er afgørende for om omkostningerne kan klassificeres som forsøg og udvikling i henhold til definitionen i LL § 8B., ikke om det er et helt nyt område, der betrædes.

(…)

Det er opfattelsen, at udviklingen i selskabet sker efter kendte metoder, men med nye funktioner, som ikke er omfattet af kravet om ny viden i LL § 8 B.

Omkostninger skal opfylde følgende betingelser for at være forsøg og forskning.

1. Ny viden i forhold til allerede kendt viden indenfor et område
2. Kreativ og således ikke rutinemæssige ændringer af produkter eller processer
3. Usikkerhed i forhold til de ressourcer, der skal involveres for at opnå det tilsigtede mål.

Det er min endelige vurdering at, de afholdte omkostninger ikke indeholder ny viden i lovens forstand, idet de produkter som selskabet udvikler på, mere har karakter af videreudvikling af allerede kendte processer og arbejdsmetoder, i forbindelse med opgradering af kendte softwareprogrammer, herunder især på H1 platformen. Omkostninger, der er medgået til nye eller forbedret processer omkring produktion, markedsføring, salg m.v. er efter min opfattelse ikke omfattet af bestemmelsen.
Alle elementer, som indgår i større eller mindre grad i de beskrevne projekter.

Der er også opfattelsen, at udviklingsprojekter vedrører udvikling af nye versioner af selskabets eksisterende software produkter. Det må antages, at softwaren skal sælges på det nuværende marked til selskabets eksisterende kunder. Jeg forslår det således, at udviklingsprojekterne vedrører udarbejdelse af nye softwareprodukter, som bygger på teknologi og funktioner fra eksisterende produkter.

Hertil skal også henses til at selskabet i hvert fald siden 2015 driftsmæssigt har aktiveret udviklingsomkostninger. Det må derfor de samme produkter (H1 platformen), der udvikles på henover årene. Udviklingsomkostningerne er endvidere faldene henover årene, selvom rådgiver har anført at der ikke umiddelbart er sammenhæng med projekterne i 2018 og 2019. Det ene af projekterne - Worm holing - er der sker ændringer i fundamentet for H1 platformen. En platformen der er udviklet tilbage i 2015, måske før, jf. beskrivelsen af projektet. Landsskatteretten har endvidere ved sin afgørelse SKM2020.501.LSR taget stilling til, at omkostninger til videreudvikling på softwareplatform ikke er omfattet af kriterierne for forsøg og udvikling i LL § 8B.

På den baggrund mener jeg ikke, at udviklingsomkostningerne kvalificerer til fradrag efter ligningslovens § 8 B, idet det ud fra et skattemæssigt synspunkt ikke synes at indeholde tilstrækkeligt teknologisk nyhedselement for branchen, da det bygger på eksisterende produkter.

Det fastholdes derfor, at de afholdte omkostninger ikke kan anses for omfattet af LL§ 8B, hvorved udbetaling af skatteværdien af selskabets underskud fra udviklingsomkostninger er sket på et fejlagtigt grundlag.

Skattekredit
En skattekredit efter LL § 8 X, er en udbetaling af den skattemæssige værdi af et virksomhedsunderskud, der stammer fra udgifter til forsøg og forskning, som virksomheden har straks afskrevet efter LL § 8 B, stk. 1, eller AL § 6, stk. 1, nr. 3. Se LL § 8 X, stk. 1, 1. pkt.

De straksafskrevne forsøgs- og forskningsudgifter skal i forbindelse med beregningen ikke reduceres med modtagne tilskud vedrørende forsøgs- og forskningsarbejdet. Det er således udgifterne brutto, der indgår.
Det underskud, som kan danne grundlag for udbetaling af skattekredit, kan højst udgøre 25 mio. kr. for et indkomstår, hvilket betyder, at virksomheden højst kan få udbetalt et beløb på 5,5 mio. kr. for hvert indkomstår, når reglerne er fuldt indfaset. Se LL § 8 X, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Min vurdering er, at udgifterne ikke er omfattet af ligningslovens § 8 B, idet en ny funktionalitet og et nyt modul til den eksisterende H1 Platformen, mere har karakter af videreudvikling.
22-06-2020 Skattekreditordning 449.218,00
06-07-2020 Udbetaling -449.218,00

Selskabet vil derfor blive opkrævet beløbet via selskabets skattekonto."

Klagerens opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om at der skal udbetales skattekredit efter ligningslovens § 8 X på 449.218 kr., idet 2.041.902 kr. af selskabets underskud henføres til ligningslovens § 8 B om forsknings- og forsøgsudgifter.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"I forlængelse af Skattestyrelsens afgørelse af 25. maj 2021 (vedlagt), skal vi på vegne af ovenstående kunde påklage følgende forhold i skatteansættelsen for indkomstårene 2019.

1 Nægtet skattekredit i henhold til ligningslovens § 8X kr. 449.218.

Ad. 1 Nægtet skattekredit for afholdte udviklingsomkostninger i 2019 kr. 2.041.902.

Skattestyrelsen har underkendt anvendelse af skattekreditordningen for 2019, i forhold til ansøgt skattekredit på selskabets afholdte udviklingsomkostninger for indkomståret 2019 kr. 2.041.902, i hvilken forbindelse Skattestyrelsen efterfølgende har anmodet om tilbagebetaling af den modtagne skattekredit kr. 449.218.

Selskabets ledelse er ikke enig i Skattestyrelsens bedømmelse i sagen. Det er således ledelsens opfattelse, at selskabets udviklingsarbejder opfylder alle relevante kriterier i forhold til opnåelse af skattekredit, i forhold til skattekreditordningen, herunder også kriteriet om:

· Indhold af nyhedselement
· Element af kreativitet
· Usikkerhedsmoment

Selskabets ledelse finder endvidere at Skattestyrelsens bedømmelse i sagen ikke er på linje med Landsskatterettens afgørelse i sagsnr. 19-0076952 af 5. maj 2021, der konkluderer:

For så vidt angår afgrænsningen af de af § 8 X omfattede aktiviteter fremgår det af de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, at "som eksempler på aktiviteter, som ikke er omfattet af forslaget, kan nævnes[...] rutinemæssig udvikling af software".

Landsskatteretten anser herefter udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer mv., som omfattet af ligningslovens § S X. Hertil bemærkes, at Skatterådet i sin afgørelse af 26. april 2016, offentliggjort i SKM2016.199.SR, bekræftede, at omkostninger afholdt til udvikling af ny software er omfattet af ligningslovens § 8 X og udtalte at "spørger har afholdt omkostninger til udviklingsarbejde, der vii kunne gøres til genstand for fradrag efter ligningslovens § 88, stk.1 [... ]"

Udviklingen af de enkelte projekter anses ikke for at være af rutinemæssig karakter, henset til at der er tale om ny- og videreudviklede systemer, processer og algoritmer, og at alt indhold og funktionalitet er udviklet på baggrund af selskabets specifikke krav og ønsker. Landsskatteretten bemærker hertil, at der må skelnes mellem om udgifterne vedrører selve udviklingen af applikationer og digitale losninger eller om udgifterne vedrører den løbende og efterfølgende brug af applikationerne og altså ikke selve udviklingen. I nærværende sag finder Landsskatteretten, at de afholdte udgifter i stort omfang vedrører selve udviklingen af de digitale løsninger.

Der er, som også påpeget i svaret til Skattestyrelsen, i selskabets ansøgning om skattekredit:

· Netop tale om projekter af ikke rutinemæssig karakter til udvikling af ny software, herunder nye operative systemer, algoritmer, processer mv.
· Skelnet mellem udgifterne vedrørende selve udviklingen af applikationer og udgifter vedrørende den løbende og efterfølgende brug af applikationerne.

(Udeladt beskrivelse af projekterne som indsat under faktum)

Som indikeret på de forudgående præsentationer af H1's gennemførte udviklingsprojekter i regnskabsåret 2019, er det vor opfattelse, at disse udviklingsprojekter opfylder kravene til såvel nyhedselement, kreativitet og usikkerhedsmoment.

Projektet Open innovation - omfatter omfattende ny kodning af H1 platformen til helt ny facilitet og formål, som efter vor opfattelse anses for værende en ny applikation.

Projektet Worn holing - omfatter udvikling af en helt ny teknologiplatform, hvilket efter vor opfattelse klart klassificeres som udviklingsomkostning efter LL§ 8B.

Projektet Related ldeas - er opbygning af en helt ny "motor" til platformen for at kunne afdække og tilbyde helt nye muligheder/applikationer til kunder/brugere af platformen.

Ovenstående projekter har efter vor opfattelse ikke karakter af at have rutinemæssig karakter. Projekterne omfatter betydelig videreudvikling af de eksisterende systemer, processer og algoritmer, hvilket resulter i helt nye faciliteter og udbud af helt nye tjenester til kunderne.

De afholdte udviklingsomkostninger har efter vor opfattelse ikke karakter af at være driftsudgift i forbindelse med drift af H1 Platformen.

Det er ledelsens opfattelse at al generel udvikling i dag reelt sker som videreudvikling af kendte/eksisterende systemer, og at dette er en anerkendt tilgang til udvikling af nye applikationer.

Denne opfattelse er ligeledes i tråd med landskatterettens afgørelse i sag. 19-0076952.

Det er derfor vor opfattelse, at de gennemførte udviklingsprojekter i regnskabsåret 2019, kan og bør klassificeres som udviklingsprojekter, som giver mulighed for anvendelse af skattekreditordningen for indkomståret 2019. Det er derfor selskabets opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse om tilbagebetaling af skattekreditten kr. 449.218 skal afvises, hvorefter beløbet bør udbetales til selskabet."

Retsmøde
På retsmødet udleverede selskabet en gennemgang af deres opsamlende argumenter. Selskabet gentog det tidligere anførte. Herudover anførte selskabet, at de fremlagte "letter of support" var henholdsvis direkte og indirekte daterede, at Skatteankestyrelsen har undervurderet betydningen af indstillingen til at præsentere projektet Worm Holing på KonferenceX-konferencen og at støtten fra Innobooster-programmet havde en direkte sammenhæng med udviklingsaktiviteterne i selskabet året før.

Endelig fremlagde selskabet en opgørelse af udviklingsaktiviteterne som opgjort i point, i overensstemmelse med Scrum-metoden, der er en projektstyringsmodel.

Skattestyrelsen gentog det tidligere anførte.

Landsskatterettens afgørelse
Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår i henhold til ligningslovens § 8 B, stk. 1.

I henhold til ligningslovens § 8 X, kan selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, anmode told- og skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af underskud svarende til de afholdte udgifter.

Bestemmelsen i ligningslovens § 8 B blev indført i 1973 ved lov nr. 184 af 30. marts 1973. Af lovforslaget til 1973-loven (L95 1972-1973) fremgår det af de almindelige bemærkninger, at fradragsretten omfatter følgende:

"Fradragsretten omfatter som nævnt kun udgifter til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv. Forsøgene eller forskningen skal således knytte sig til en erhvervsvirksomhed, som den skattepligtige enten allerede har igang på det tidspunkt, udgifterne afholdes, eller har planer om senere at starte.

Fradragsretten vil i første række omfatte det udviklingsarbejde, som er knyttet til erhvervsvirksomheden. Herved forstås anvendelsen af videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Fradragsretten vil desuden omfatte den såkaldte anvendte forskning, d.v.s. originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, primært rettet mod praktiske mål og anvendelser. I princippet vil fradragsretten derimod ikke omfatte den såkaldte grundforskning. Herved forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål og anvendelser. Da grænserne til den anvendte forskning imidlertid er flydende, vil det ofte ikke være muligt at adskille de to former for originale undersøgelser.

(…)

De mest almindelige udgifter, som falder ind under § 8 B, stk. 1, vil formentlig være lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af lokaler, maskiner, inventar og lignende driftsmidler. Også betaling for forsøgs- eller forskningsvirksomhed, udført hos andre, vil falde ind under disse bestemmelser."

Det er en betingelse for retten til fradrag efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, at forsøgs- og forskningsudgifterne bliver afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, således at forsøgene og forskningen og de hermed forbundne udgifter har et kommercielt formål.

Selskabet har anmodet om udbetaling af skattekredit efter ligningslovens § 8 X, vedrørende de omtvistede udgifter, idet selskabet har anset udgifterne for at være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 8 B.

De afholdte udgifter findes at være afholdt i tilknytning til selskabets erhverv med salg af adgang til selskabets innovationsplatform, idet de er anvendt til videreudvikling henholdsvis teknisk fremtidssikring af platformen.

Selskabet har forklaret, at selvom teknisk udvikling altid tager udgangspunkt i en kendt base, så har selskabet i dette tilfælde udviklet en helt ny metode og nye funktionaliteter.

I indkomståret 2019 havde selskabet tre primære udviklingsprojekter:

- Open Innovation
- Worm Holing
- Related Ideas

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2021, der er offentliggjort i SKM2021.367.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at et selskabs udgifter til udvikling af forskellige applikationer og en handelsplatform på internettet, der var målrettet mod diplomater, var omfattet af ligningslovens § 8 B. Retten finder, at den pågældende sag ikke er sammenlignelig med denne sag, idet omfanget og kompleksiteten, der var forbundet med blandt andet udvikling af platforme til styring af kunder og produkter, salg og dataudveksling med forskellige landes myndigheder mv., ikke kan sammenlignes med videreudvikling af en eksisterende platform eller udskiftning af en teknologiplatform.

Landsskatteretten bemærker i tilknytning hertil, at forsøgs- og forskningsudgifter ikke omfatter enhver form for produktudvikling. Udgifter, der afholdes som led i en almindelig løbende produktudvikling og produkttilpasning, må således anses som almindelige driftsomkostninger.

De to "letters of support" fra henholdsvis G1 Inc. og G2 er ensidigt indhentede erklæringer, der ikke kan tillægges afgørende bevismæssig vægt.

For så vidt angår selskabets indstilling til at tale på konferencen KonferenceX om projektet Worm Holing, fremgår det af den fremlagte dokumentation, at bedømmelsen af den indstillede tale vurderes på fire parametre. Hvor tilgængelig den er, hvor originalt talen i sig selv leveres, hvor anvendelig talens indhold er i praksis, og hvorvidt talen bør være en del af konferencens program. Bedømmelsen siger således ikke i sig selv noget om, hvorvidt det emne der tales om, er nyskabende og banebrydende på sit felt.

Efter en samlet vurdering finder retten, at det for så vidt angår projekterne Open Innovation og Worm Holing ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at selskabet har udviklet et nyt eller væsentligt forbedret produkt eller en ny eller væsentligt forbedret proces. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at selskabets egen forklaring ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation herfor, samt at den fremlagte dokumentation ikke kan tillægges en sådan bevismæssig vægt, at bevisbyrden kan anses for løftet i denne sag.

For så vidt angår støtten fra InnoBooster-programmet har selskabet oplyst, at støtten vedrører "det videre projekt i 2020".

Det findes imidlertid ikke dokumenteret, at den modtagne støtte fra InnoBooster-programmet i indkomståret 2020 har en sådan sammenhæng med det projekt, som selskabet har afholdt udgifter til i det påklagede indkomstår 2019, at støtten i sig selv kan anses for tilstrækkelig til, at bevisbyrden kan anses for løftet.

De tre enslydende "Letters of Intent" dateret den 19. november 2019 og 26. november 2019 fra henholdsvis G4, G5 og G6 kan ikke føre til et andet resultat.

Endelig bemærker Landsskatteretten, at de udgifter, der kan henføres til de tre projekter, er opgjort på baggrund af selskabets egne oplysninger om omfanget af udviklingstimer, der alene er understøttet af selskabets eget skøn over aktiviteternes kompleksitet i henhold til Scrum-metoden. Denne opgørelse må derfor anses som et led i selskabets egen forklaring.
Trods opfordring fra Skatteankestyrelsen er der ikke fremlagt tidsregistrering eller lignende objektiv dokumentation for omfanget af de afholdte udgifter.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede afgørelse.