Dokumentets metadata

Dokumentets dato:	20-12-2022
Offentliggjort:	09-01-2023
SKM-nr:	SKM2023.14.SR
Journalnr.:	22-0687191
Referencer.:	Pensionsbeskatningsloven
Dokumenttype:	Bindende svar

Skattemæssig behandling efter PBL § 50 - aktiver omfattet af placeringsforbuddet i PBL § 51 B

Skatterådet bekræftede, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger var udpeget som investeringsmanager, kunne investeres i investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter, i strukturerede obligationer, i valutaterminsforretninger, stats- og virksomhedsobligationer, uden at forsikringen derved mistede den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

I det omfang et skattemæssigt transparent UCITS investeringsinstitut, måtte investere i aktiver omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B ("unoterede kapitalandele" og "unoterede andele i alternative investeringsfonde"), ville en forsikring mv. dog miste den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50, såfremt der for forsikringens midler blev investeret i sådanne skattemæssigt transparente UCITS investeringsinstitutter.

Offentliggjort i redigeret form

Spørgsmål:

Kan det bekræftes, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter, det vil sige investeringsinstitutter, som er reguleret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?
Kan det bekræftes, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i strukturerede obligationer, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?
Kan det bekræftes, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i valutaterminsforretninger, det vil sige aftaler om køb eller salg af et givet valutabeløb til en aftalt valutakurs, på en given fremtidig dato, hvor Spørgeren vil være kundens aftalepart, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?
Kan det bekræftes, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i stats- og virksomhedsobligationer, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?

Svar:

Ja, se dog indstilling og begrundelse
Ja
Ja
Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger, H1 S.A., er et luxembourgsk selskab med ca. X ansatte, som af det luxembourgske finanstilsyn har koncession til at drive bankvirksomhed, jf. udskrift fra det luxembourgske finanstilsyn. Spørgeren er datterselskab af en y-landsk bank, H2 S.A.

Spørgeren har i 202X erhvervet G1 S.A.'s wealth managements aktiviteter i Luxembourg. Spørgeren er i den forbindelse blevet investeringsmanager for midlerne tilhørende ordninger omfattet af den dagældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens (PBL) § 50, jf. overgangsreglerne for ordninger tegnet før 18. februar 1992.

G-koncernens luxembourgske datterselskab, G1 S.A, blev etableret i 197X. Det luxembourgske datterselskab servicerede primært G-koncernens internationale kunder, herunder blandt andet danske statsborgere bosat i udlandet.

De forsikringer, der er omfattet af denne anmodning om bindende svar, er dermed alle tegnet før den 18. februar 1992 og således omfattet af PBL § 50. Ordningerne er som tidligere nævnt typisk tegnet af danske statsborgere under deres ophold i udlandet, og en del af disse familier er nu flyttet tilbage til Danmark.

Spørgeren anmoder om bindende svar for at få afklaret, at midlerne fremover kan placeres i de nævnte finansielle instrumenter, så forsikringstagernes midler kan investeres med en fornuftig risikospredning, og der samtidig kan opnås sikkerhed for, at den skattemæssige behandling af ordningerne fastholdes.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi mener, at alle fire spørgsmål skal besvares med et "ja".

Spørgeren er udpeget som investeringsmanager på en række forsikringer omfattet af PBL § 50, hvor de fleste forsikringstagere i dag er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

På trods af, at PBL § 50, formelt er ophævet ved lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, finder reglerne fortsat anvendelse på forsikringspolicer oprettet før den 18. februar 1992, jf. Den juridisk vejledning afsnit C.A.10.4.2.6.

Ved lov nr. 2610 af 28. december 2021 blev der i PBL § 51 B, stk. 1, indsat en bestemmelse, hvorefter midler tilhørende forsikringer omfattet af PBL § 50, ikke må være investeret i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område. Forbuddet har virkning fra og med den 1. januar 2022.

Hvis der inden ikrafttrædelsen var foretaget investeringer i de pågældende instrumenter, skulle disse investeringer være afviklet senest den 30. juni 2022, idet ordningen ellers overgik til beskatning efter PBL § 53 A fra og med den 1. juli 2022, jf. nærmere ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovens § 6, stk. 6.

Hvis der efter den 1. januar 2022 investeres i de pågældende kapitalandele mv., er konsekvensen, at ordningen på tidspunktet for investeringen overgår til beskatning efter PBL § 53 A, jf. PBL § 51 B, stk. 1. Dernæst skal investeringer i kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, afvikles senest 6 måneder efter overgangen, idet ordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter § 53 A, jf. PBL § 51 B, stk. 2.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget, L 75 (FT 2021-2022), er formålet med indførelsen af forbuddet i PBL § 51 B at forhindre muligheden for skattetænkning. Tidligere var der i princippet mulighed for, at forsikringsmidlerne kunne placeres i unoterede kapitalandele mv., som forsikringstageren selv er ansat i, hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde. Derved kunne forsikringstageren undgå, at indkomsten blev beskattet efter reglerne for personligt arbejde, men i stedet efter de lempeligere regler for pensionsopsparing. Med indførelsen af PBL § 51 B er denne omgåelsesmulighed effektivt fjernet. Reglerne blev indført i forlængelse af, at en tilsvarende omgåelsesmulighed var blevet fjernet for alderspensioner, efter det havde vist sig, at disse ordninger konkret var blevet udnyttet til at omgå skattelovgivningen.

PBL § 51 B finder alene anvendelse for unoterede kapitalandele, det vil sige kapitalandele, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Rationalet bag dette, er, at der ikke er samme omgåelsesmuligheder for noterede kapitalandele, idet sådanne kapitalandele i kraft af noteringen udbydes til offentligheden.

Det bemærkes, at reglerne i puljepensionsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse for ordninger omfattet af PBL § 50. De eneste placeringsregler, der ifølge skattelovgivningen gælder for disse ordninger, er dermed den nye bestemmelse i PBL § 51 B.

I det følgende fremkommer vi med vores uddybende bemærkninger til hvert af de fire spørgsmål.

Spørgsmål 1. Kan det bekræftes, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter, det vil sige investeringsinstitutter, som er reguleret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?

Ifølge PBL § 51 B er der ikke forbud mod, at forsikringsmidlerne placeres i investeringsbeviser i UCITS investeringsinstitutter, idet UCITS investeringsinstitutter ikke er nævnt i bestemmelsen.

Det skyldes, at UCITS investeringsinstitutter i modsætning til alternative investeringsfonde skal udbydes til/modtage midler fra offentligheden eller en videre kreds af investorer, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i finansielle instrumenter i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra a, i lov om investeringsforeninger.

Ifølge disse placerings- og spredningsregler kan maksimalt 10 % af formuen i et UCITS investeringsinstitut investeres i finansielle instrumenter med samme udsteder, herunder aktier i samme selskab, jf. § 147, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger. Placerings- og spredningsreglerne forhindrer dermed effektivt, at midlerne i UCITS investeringsinstitutter kan placeres i unoterede kapitalandele, som forsikringstageren selv er ansat i, og hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

Desuden bemærkes, at investeringsbeviser udstedt af UCITS investeringsinstitutter skattemæssigt altid anses for at være noterede, uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked eller ej, jf. ABL § 3, hvilket understreger, at sådanne investeringsbeviser ikke kan sidestilles med unoterede kapitalandele i alternative investeringsfonde i PBL § 51 B, stk. 1.

Der er derfor ikke nogen omgåelsesmuligheder ved at tillade, at midler tilhørende forsikringer omfattet af PBL § 50 placeres i UCITS investeringsinstitutter.

Afslutningsvis bemærkes, at reglerne i lov om investeringsforeninger er en implementering af UCITS-direktivet. Hverken investeringsbeviser i danske såvel som udenlandske UCITS, udgør dermed kapitalandele i PBL § 51 B´s forstand.

Spørgsmålet skal derfor efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Spørgsmål 2. Kan det bekræftes, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i strukturerede obligationer, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?

Det skal ved besvarelsen af spørgsmålet forudsættes, at de pågældende instrumenter er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og dermed ville være beskattet efter reglerne for finansielle kontrakter, hvis de pågældende instrumenter havde været erhvervet direkte af selskaber og personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Da de pågældende instrumenter ikke udgør ejerandele, men derimod strukturerede obligationer, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3, er der ikke tale om kapitalandele i skattemæssig forstand. De pågældende instrumenter er dermed ikke omfattet af forbuddet i PBL § 51 B, stk. 1.

Spørgsmålet skal derfor efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Spørgsmål 3. Kan det bekræftes, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i valutaterminsforretninger, det vil sige aftaler om køb eller salg af et givet valutabeløb til en aftalt valutakurs, på en given fremtidig dato, hvor Spørgeren vil være kundens aftalepart, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?

De omhandlede valutaterminskontrakter udgør ikke ejerandele, men er finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, og der er ikke tale om kapitalandele i skattemæssig forstand. De pågældende instrumenter er dermed ikke omfattet af forbuddet i PBL § 51 B, stk. 1.

Spørgsmålet skal derfor efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Spørgsmål 4. Kan det bekræftes, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i stats- og virksomhedsobligationer, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50?

Det skal ved besvarelsen af spørgsmålet forudsættes, at de pågældende instrumenter ikke indeholder en ret for kreditor til at konvertere fordringer til aktier i debitorselskabet, og at instrumenterne dermed ikke skattemæssigt kvalificerer som konvertible obligationer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Desuden skal det ved besvarelsen forudsættes, at obligationerne ikke på anden måde helt eller delvist er blevet konverteret til aktier.

Da de pågældende instrumenter ikke udgør ejerandele, men derimod fordringer reguleret i kursgevinstloven eller alternativt er beskattet efter reglerne i statsskatteloven, jf. Den juridisk Vejledning, afsnit C.B.1.2.3 om "Visse fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt" (hybrid kernekapital), er der ikke tale om kapitalandele i skattemæssig forstand. De pågældende instrumenter er dermed ikke omfattet af forbuddet i PBL § 51 B, stk. 1.

Spørgsmålet skal derfor efter vores opfattelse besvares med et "ja".

Spørgers høringssvar af 29. november 2022:

Vi fremkommer herved med vores bemærkninger til Skattestyrelsens udkast til sagsfremstilling af den 17. november 2022.

Vi gør gældende, at spørgsmålet 1 skal besvares med et "ja".

Skattestyrelsen diskuterer i sagsfremstillingen, om det har betydning om et UCITS-investeringsinstitut er organiseret som en skattemæssig transparent enhed eller ej, når det skal vurderes, om UCITS-investeringsinstitutterne er omfattet af placeringsreglerne/-forbuddet i PBL § 51 B, stk. 1. Skattestyrelsen konkluderer afslutningsvis, at spørgsmålet næppe har relevans i praksis, idet UCITS-investeringsinstitutterne ikke kan investere i investeringsaktiver (unoterede kapitalandele m.v.), der er omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B, stk. 1. UCITS-investeringsinstitutterne kan dermed ikke anvendes til omgåelse af skattelovgivningen.

Uanset denne konklusion indstiller Skattestyrelsen imidlertid, at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja - se dog indstilling og begrundelse". Det er uheldigt, idet der dermed skabes unødig usikkerhed om placeringsforbuddets rækkevidde, jf. vores argumentation nedenfor. Derfor mener vi, at spørgsmålet skal besvares med et "ja".

UCITS-investeringsinstitutter kan ikke anvendes til omgåelse af skattereglerne

I henhold til lovforarbejderne (L75, fremsat den 10. november 2021) er formålet med placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B, stk. 1, at forhindre en mulighed for skattetænkning, der bestod i adgangen til placering af unoterede kapitalandele m.v. i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, hvis der var tale om, at pensionsdepotet direkte eller indirekte indeholdt kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

Placeringsforbuddet skal således forhindre, at pensionsopspareren indretter sig sådan, at resultatet af arbejdsindsatsen beskattes lavere end lønindkomst ved at kapitalandelene - eventuelt via et indirekte ejerskab gennem en alternativ investeringsfond - placeres i en pensionsopsparing med lav beskatning i forhold til beskatningen af lønindkomst.

Da UCITS-investeringsinstitutter, som er reguleret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 (UCITS-direktivet), alene kan foretage kollektive investeringer, og skal tilvejebringe kapitalen ved henvendelse til offentligheden, og deres virksomhed skal bygge på risikospredning, jf. direktivets artikel 1, nr. 2, udtaler Skattestyrelsens i sagsfremstillingen på side 11 nederst: "at den form for skattetænkning som pensionsbeskatningslovens § 51 B, stk. 1, tilsigter at beskytte imod, ikke er mulig via en investering i UCITS-investeringsinstitutter".

På denne baggrund giver det ikke mening, at Skattestyrelsen ikke indstiller besvarelse af spørgsmål 1 med et "ja", idet UCITS-investeringsinstitutterne ikke på samme måde som alternative investeringsfonde kan anvendes til omgåelse af lønbeskatningen.

Midler i aldersopsparinger kan placeres i UCITS investeringsinstitutter uanset eventuel skattemæssig transparens

UCITS investeringsinstitutter kan ifølge UCITS-direktivet artikel 1, stk. 3, oprettes i henhold til vedtægter (investeringsselskaber) eller som investeringsinstitutter oprettet henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskabet). Irske CCF ́er ("Common Contractual Fund") er et eksempel på investeringsinstitutter oprettet i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskabet). Det var baggrunden for, at Skatterådet i de to bindende svar, SKM2017.183.SR og SKM2017.723.SR, refereret af Skattestyrelsen kom frem til, at danske investorer i irske CCF´er skal beskattes efter et transparensprincip, idet investeringsinstitutterne ikke havde de sædvanlige selskabskarakteristika, herunder er oprettet ved vedtægter.

Puljebekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 3, der regulerer adgangen til at placere aldersopsparinger i pengeinstitutter i UCITS-investeringsinstitutter, er formuleret som følger:

"§ 23. Midler i særskilte depoter kan anbringes på en indlånskonto samt i følgende instrumenter, jf. dog §§ 24 og 25:

1. -------

2. —-----

3. Andele i danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet)

---------"

Som det fremgår af ordlyden omfatter bestemmelsen alle "andele" i UCITS-investeringsinstitutter. Aldersopsparinger i pengeinstitutter kan dermed investere i alle typer UCITS-investeringsinstitutter, uanset om de anses for skattemæssigt transparente for investorerne. Placeringsreglen/-forbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B, stk. 1 skal efter vores opfattelse fortolkes på samme måde, idet bemærkes, at formålet med placeringsforbuddet i de to regelsæt er fuldstændig det samme.

Pensionsbeskatningslovens § 51 B, stk. 1, er en placeringsregel/-forbud og ikke en beskatningsregel

Vi gør desuden gældende, at pensionsbeskatningslovens § 51 B, stk. 2, er en placeringsregel/-forbud og ikke en beskatningsregel, og at de to refererede afgørelser vedrørende irske CCF ´er dermed ikke har betydning for placeringsforbuddets rækkevidde.

De to afgørelser fastslår således, at danske investorer i irske CCF´er beskatningsmæssigt skal anses for transparente, hvorved danske investorer skal anses for at have investeret direkte i investeringsinstituttets underliggende aktiver. Det betyder, at investorerne skal beskattes af afkastet fra de underliggende værdipapirer, herunder noterede aktier, som om de havde investeret direkte i disse. De to afgørelser vedrører dermed alene beskatningen af afkastet fra investeringerne, og afgørelserne har derfor ingen betydning i forhold til fortolkning af placeringsreglerne.

Sammenfatning

Sammenfattende kan det således konkluderes, at det er utvivlsomt, at aldersopsparinger i pengeinstitutter ifølge reglerne i puljebekendtgørelsen kan placeres i alle typer UCITS-investeringsinstitutter, uanset om de anses for skattemæssigt transparente eller ej. Lovgiver har således ikke fundet anledning til at udstrække placeringsforbuddet til at omfatte UCITS-investeringsinstitutter uanset eventuel skattemæssig transparens, idet dette ikke giver mulighed for, at lønbeskatningen kan omgås.

Efter vores opfattelse skal placeringsreglen/-forbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B, stk. 1, fortolkes på samme måde, idet formålet med placeringsforbuddet i de to regelsæt er fuldstændig det samme. Vi håber, at ovenstående giver anledning til, at Skattestyrelsen ændrer sin indstilling til Skatterådet.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter, det vil sige investeringsinstitutter, som er reguleret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

Begrundelse

Spørger har oplyst, at de er et luxembourgsk selskab som af det luxembourgske finanstilsyn har koncession til at drive bankvirksomhed, og Spørger er i den forbindelse blevet investeringsmanager for midler tilhørende ordninger omfattet af den dagældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 50, jf. overgangsreglerne for ordninger tegnet før 18. februar 1992.

Ved lov nr. 569 af 24. juni 1992 blev pensionsbeskatningslovens § 53 A indsat som supplering af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 50. Pensionsbeskatningslovens § 53 A indfører beskatning af afkastet med virkning for ordninger oprettet, erhvervet eller ændret den 18. februar 1992 eller senere. Afkastet på en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A (såvel i danske som udenlandske forsikringsselskaber m.v.) beskattes som kapitalindkomst.

Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6, stk. 1, i lov nr. 569 af den 24. juni 1992, at forsikrings- eller pensionsordninger, der er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, fortsat er omfattet af bestemmelsen, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992. Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev pensionsbeskatningslovens § 50 ophævet, men finder dog fortsat anvendelse, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992 og forbliver uændret.

Afkastet på danske pensionsordninger efter pensionsbeskatningsloven § 50 beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 1, stk. 1, nr. 4, mens tilvækst i værdien (afkastet) på udenlandske pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 50 er skattefrit, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 6. Indbetalingerne på en § 50-ordning er ikke fradragsberettigede, mens rate- og sumudbetalinger ikke er indkomstskattepligtige, jf. pensionsbeskatningslovens § 50, stk. 5, med mindre at forsikringen er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 eller 56, stk. 2.

Som anført af Spørger blev der ved lov nr. 2610 af 28. december 2021 indsat en ny § 51 B i pensionsbeskatningsloven, hvorefter midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, ikke må være investeret i:

1) unoterede kapitalandele, eller

2) i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område.

En overtrædelse af denne nye "placeringsregel" medfører, at pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50 overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A fra tidspunktet for investeringen, dog tidligst den 1. juli 2022.

Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at pensionsbeskatningslovens § 51 B, skatteretligt er udtømmende for så vidt angår placeringsreglerne for pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Det er herefter spørgsmålet, om "investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter, som er reguleret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS investeringsinstitutter)," er omfattet af "placeringsforbuddet" i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Unoteret kapitalandel:

Første led i placeringsforbuddet vedrører "unoterede kapitalandele. Aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse på aktier, anparter, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2. Lignende værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er efter praksis omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel i foreningens mv. formue samt ejendomsret til en andel af foreningens mv. formue ved foreningens opløsning, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.1.3.1.

Efter Skattestyrelsens opfattelse skal "unoteret kapitalandel" i pensionsbeskatningslovens § 51 B´s forstand som udgangspunkt forstås som værende en ejerandel i en enhed, der er et selvstændigt skattesubjekt, der er omfattet af selskabsskatteloven, såfremt enheden er skattepligtig til Danmark, og hvor gevinst og tab på ejerandelen reguleres af aktieavancebeskatningsloven.

Det er herefter spørgsmålet, om "investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter" er omfattet af denne del af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B, jf. mere nedenfor.

Unoterede andele i alternative investeringsfonde:

Andet led i placeringsforbuddet vedrører "unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område.

Finanstilsynet har beskrevet alternative investeringsfonde således:

"1. Hvad er en alternativ investeringsfond (AIF)?

En AIF er en kollektiv investeringsenhed, som ikke er en UCITS*, og som rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere kapitalen efter en defineret investeringspolitik og hvor investorerne, som en kollektiv gruppe ikke har nogen daglige beføjelser eller kontrol over enheden, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i FAIF-loven. De nærmere betingelser for hvornår en enhed er en AIF er desuden specificeret i §§ 1 og 2 i bekendtgørelse om alternative investeringsfonde**".

Kilde: https://www.finanstilsynet.dk/lovgivning/information-om-udvalgte-tilsynsomraader/kollektive-investeringer/faif/spoergsmaal-og-svar-2

I Den juridiske vedledning, afsnit D.A.5.11.9.2 "Momsfritagne investeringsforeninger" anføres det ligeledes at:

"Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) finder anvendelse på alle investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet." (…)

Typiske alternative investeringsfonde er hedgefonde, kapitalforeninger og kapitalfonde. Sidstnævnte betegnelse dækker i praksis over private equity fonde og venturekapitalfonde. Fælles for de alternative investeringsfonde er, at de som regel benytter mere avancerede og komplekse investeringsstrategier end traditionelle investeringsforeninger og ikke er underlagt de samme begrænsninger i forhold til, hvad de kan investere i, jf. Skatteministeriets rapport "Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer", november 2015.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter ikke er omfattet af andet led i pensionsbeskatningslovens § 51 B om alternative investeringsfonde mv, idet et UCITS investeringsinstitut definitorisk ikke er en alternativ investeringsfond.

"Investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter"

Af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) fremgår bl.a. følgende:

Artikel 1

Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (»investeringsinstitutter«), som er etableret på medlemsstaternes område.

2. Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende:

a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og

(…)

Artikel 3

Følgende institutter anses ikke for omfattet af dette direktiv:

a) lukkede institutter for kollektiv investering

b) institutter for kollektiv investering, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette

c) institutter for kollektiv investering, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande

d) de kategorier af institutter for kollektiv investering, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor sådanne institutter for kollektiv investering er etableret, og for hvilke reglerne i kapitel VII og artikel 83 på grund af institutternes investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige

Det følger modsætningsvis af artikel 50, stk. 1, at UCITS investeringsinstitutter ikke kan investere i de aktivtyper, der er omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Et investeringsinstitut omfattet af UCITS direktivet kan efter danske skatteregler enten være en skattemæssigt transparent enhed eller et selvstændigt skattesubjekt.

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit C.D.1.1.3, at det beror på en samlet vurdering, om en enhed skal klassificeres som et selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller anses for transparent. Efter praksis lægges der vægt på flere kriterier, herunder særligt enhedens vedtægter og formål. Endvidere lægges der vægt på, hvorledes investorerne hæfter, indskudskapital, investorernes indflydelse på enheden, konsekvenser ved investorers udtræden af enheden, fordelingen af overskud og likvidationsprovenu, eksistensen af selvstændige ledelsesorganer og udarbejdelse af årsregnskab.

Såfremt UCITS investeringsinstituttet er et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skattepraksis, er udgangspunktet, at det anses for et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 1, og det er som udgangspunkt omfattet af dansk subjektiv skattepligt i henhold til selskabsskattelovens § 1, men dog undtaget for dansk beskatning i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, med mindre investeringsinstituttet har valgt at være fx et minimumsbeskattet investeringsinstitut, som er subjektivt skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller investeringsinstituttet har valgt at være en kontoførende investeringsforening, som er subjektivt skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 (selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra d, fra og med indkomståret 2023).

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan investeringsbeviser i et UCITS investeringsinstitut, der kan karakteriseres som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til selskabsskattelovens § 1, som udgangspunkt anses for at være en "unoteret kapitalandel" i pensionsbeskatningslovens § 51 B´s forstand.

Af aktieavancebeskatningslovens § 3 fremgår det dog, at omsættelige investeringsbeviser altid anses for investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked. Efter Skattestyrelsens vurdering må dette også gælde i relation til kvalifikationen efter pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Idet placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B alene gælder "unoterede kapitalandele", er det Skattestyrelsens opfattelse, at investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter, der kvalificeres som selvstændige skattesubjekter, ikke er omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Et investeringsinstitut omfattet af UCITS direktivet kan også være en skattemæssigt transparent enhed. I SKM2017.183.SR og SKM2017.723.SR fandt Skatterådet således, at irske CCF´er ("Common Contractual Fund"), der er omfattet af UCITS-direktivet, skulle anses for skattemæssigt transparente efter danske skatteregler. Er investeringsinstituttet efter dansk skattepraksis en skattemæssigt transparent enhed, bliver danske investorer beskattet på samme måde, som hvis de ejede aktiverne direkte.

I det omfang et skattemæssigt transparent UCITS investeringsinstitut, måtte investere i aktiver omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B (unoterede kapitalandele" og "unoterede andele i alternative investeringsfonde"), er det Skattestyrelsens opfattelse, at en pensionsordning vil miste den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50, såfremt der for ordningens midler investeres i sådanne skattemæssigt transparente UCITS investeringsinstitutter.

Imidlertid fremgår "unoterede kapitalandele" og "unoterede andele i alternative investeringsfonde" ikke af oplistningen i artikel 50, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009, af de tilladte investeringsaktiver som et UCITS investeringsinstitut må investere i. Ovenstående forbehold vedrørende skattemæssigt transparente UCITS investeringsinstitutter vil derfor næppe have nogen relevans i praksis, idet UCITS investeringsinstitutter, ikke må investere i de investeringsaktiver, der er omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Lovens forarbejder:

I henhold til lovforarbejderne (L75, fremsat den 10. november 2021) er formålet med pensionsbeskatningslovens § 51 B at forhindre en mulighed for skattetænkning, der bestod i adgangen til placering af unoterede kapitalandele m.v. i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, hvis der var tale om, at pensionsdepotet direkte eller indirekte indeholdt kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

Pensionsopspareren kan således indrette sig sådan, at resultatet af arbejdsindsatsen alene beskattes med selskabsskat og pensionsafkastskat, hvis der er tale om en dansk § 50-ordning, og alene med selskabsskat, hvis der er tale om en udenlandsk § 50-ordning. Var arbejdet i stedet blevet honoreret med løn, ville marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct.

Den nye bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 B, skal således modvirke, at der for pensionsordningens midler investeres i selskaber, hvorfra pensionsopspareren eksempelvis normalt får udbetalt løn og har indflydelse på egen aflønningsform. I et sådan tilfælde vil skattepligtig lønindkomst kunne blive konverteret til skattefrit afkast på en udenlandsk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B omfatter endvidere som nævnt ovenfor også "unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område".

Formålet med denne del af "placeringsforbuddet" er det samme som anført ovenfor, idet andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, ligeledes vil kunne benyttes til den beskrevne "skattetænkning", hvis de unoterede kapitalandele i et selskab, som aktionæren selv er med til at drive og får lønindkomst fra, lægges ind i en alternativ investeringsfond, og andelen i den alternative investeringsfond, lægges ind i et depot tilhørende pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 50.

Da UCITS investeringsinstitutter, som er reguleret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009, alene kan foretage kollektive investeringer, og skal tilvejebringe kapitalen ved henvendelse til offentligheden, og deres virksomhed skal bygge på risikospredning, jf. direktivets artikel 1, nr. 2, er det Skattestyrelsens opfattelse, at den form for skattetænkning som pensionsbeskatningslovens § 51 B, tilsigter at beskytte imod, ikke er mulig via en investering i UCITS investeringsinstitutter.

Skattestyrelsen er således enig med Spørger i, at UCITS-direktivet effektivt forhindrer, at pensionsordningens midler via UCITS investeringsinstitutter placeres i selskaber, hvorfra pensionsopspareren eksempelvis normalt får udbetalt løn og har indflydelse på egen aflønningsform, og hvor det derfor er muligt at den skattepligtige lønindkomst kan konverteres til skattefrit afkast på en udenlandsk pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget i afsnit "2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning" fremgår det endvidere således:

"For at forhindre skattetænkning i pensionsordninger omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatningsloven foreslås det at indføre et forbud mod at have unoterede kapitalandele m.v. placeret i de nævnte pensionsordninger. Det foreslåede forbud svarer til det forbud, som følger af puljepensionsbekendtgørelsens § 24 med den af Finanstilsynet planlagte ændring vedrørende unoterede andele, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union."

Idet ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 ikke er omfattet af den af Finanstilsynet udstedte bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter puljebekendtgørelsen), er det ifølge lovforarbejderne hensigten at indføre regler i pensionsbeskatningslovens § 51 B, der svarer til det forbud, der gælder for danske aldersopsparinger, jf. puljebekendtgørelsens § 24.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det således ved besvarelsen af spørgsmålet et fortolkningsbidrag at vurdere, om den pågældende type af investeringsaktiver, der spørges ind til, kan anbringes i depoter tilhørende danske aldersopsparinger efter reglerne i puljebekendtgørelsen.

I henhold til puljebekendtgørelsens § 24 gælder det at "midler i særskilte depoter til brug for aldersopsparing må pr. 1. januar 2021 ikke investeres 1) i unoterede kapitalandele og 2) i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og i andele i alternative investeringsfonde, der forvaltes af en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område".

Bestemmelsen i puljebekendtgørelsen ses således at være identisk med pensionsbeskatningslovens § 51 B, bortset fra mindre ikke indholdsmæssige redaktionelle forskelle.

I puljebekendtgørelsens § 2 er kapitalandele, herunder unoterede kapitalandele defineret således:

"§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Kapitalandel: Andel i aktieselskaber (aktier), anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital, jf. § 5, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

2) Unoteret kapitalandel: En kapitalandel, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke handles på en multilateral handelsfacilitet. (…)"

Placeringsforbuddet i puljebekendtgørelsens § 24 gælder således andele i aktieselskaber (aktier), anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke handles på en multilateral handelsfacilitet. Det er herefter spørgsmålet om investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter, som er reguleret af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009, er omfattet heraf.

Investeringsbeviser i UCITS investeringsinstitutter er nævnt blandt de investeringsaktiver, som det generelt er tilladt at investere i for midler tilhørende danske pensionsordninger i pengeinstitutter, jf. dog undtagelserne i §§ 24 og 25. Af puljebekendtgørelsens § 23 fremgår det at:

"§ 23. Midler i særskilte depoter kan anbringes på en indlånskonto samt i følgende instrumenter, jf. dog §§ 24 og 25:

1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser, og

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer.

2) Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter.

3) Andele i danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering med vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).

4) Andele i alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., herunder kapitalforeninger, jf. § 3, stk.1, nr. 11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark, og andele i alternative investeringsfonde, der har udpeget en forvalter fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når forvalteren har fået tilladelse i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, og når forvalteren af den pågældende alternative investeringsfond har tilladelse til at markedsføre den alternative investeringsfond over for detailinvestorer i Danmark. (…)"

Investeringsbeviser/andele i danske og udenlandske UCITs investeringsinstitutter er således eksplicit nævnt i puljebekendtgørelsens § 23 som "tilladte" investeringsaktiver, hvori midler i en pensionsordning generelt kan placeres (dog ikke fra en aldersopsparing). Der sondres således i puljebekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 1 og 3, mellem "aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber" og andele i UCITs investeringsinstitutter.

Af puljebekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 4, fremgår det også, at det er "tilladt" at placere pensionsmidler (dog ikke fra aldersopsparing) i "Andele i alternative investeringsfonde omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., (…)". Der sondres således i puljebekendtgørelsens § 23, stk.1, nr. 3 og 4, mellem henholdsvis UCITS investeringsinstitutter og AIF "investeringsinstitutter", hvilket understreger, at der er tale om to forskellige former for "investeringsinstitutter".

Efter Skattestyrelsens opfattelse omfatter "placeringsforbuddet" i puljebekendtgørelsens § 24 således alene "unoterede kapitalandele" i form af unoterede aktier i selskaber og andre unoterede værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, og unoterede andele i alternative investeringsfonde, mens investeringsbeviser/andele i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter ikke er omfattet af placeringsforbuddet, jf. puljebekendtgørelsens §§ 2, 23 og 24.

Efter Skattestyrelsens opfattelse taler ovenstående for, at det har været hensigten at pensionsbeskatningslovens § 51 B, afgrænses på tilsvarende vis, hvorfor investeringsbeviser i UCITS investeringsinstitutter ikke er omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Skattestyrelsens kommentarer til høringssvaret.

I høringssvaret henvises der til lovforarbejderne (L75, fremsat den 10. november 2021), som også er omtalt og vurderet ovenfor i Skattestyrelsens indstilling. Det er, som anført ovenfor og i høringsudkastet, også Skattestyrelsens opfattelse, at lovforarbejderne peger på, at det angiveligt har været hensigten at pensionsbeskatningslovens § 51 B, afgrænses på tilsvarende vis, som i den af Finanstilsynet udstedte puljebekendtgørelse vedr. aldersopsparinger.

Dette ændrer efter Skattestyrelsens vurdering imidlertid ikke på, at placeringsreglen vedr. ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, er indsat i pensionsbeskatningsloven og ikke i Finanstilsynets puljebekendtgørelse. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kvalificeres en enhed som en skattemæssigt transparent enhed efter en dansk skatteretlig vurdering, anses investorer, der selv har skatteretsevne i øvrigt, for direkte at eje en forholdsmæssig andel af de underliggende aktiver i den pågældende enhed.

Dette gælder efter Skattestyrelsens opfattelse også i relation til placeringsreglen i pensionsbeskatningslovens § 51 B. Det vil derfor være en overtrædelse af placeringsforbuddet, hvis en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 via en skattemæssigt transparent enhed ejer unoterede kapitalandele, eksempelvis, hvis der investeres via et interessentskab (I/S). Ovenstående sammenhæng gælder efter Skattestyrelsens opfattelse uanset om den skattemæssigt transparente enhed er et I/S, K/S, UCITS eller anden form for skattemæssigt transparent enhed.

Skattestyrelsen bemærker afslutningsvis, at "unoterede kapitalandele" og "unoterede andele i alternative investeringsfonde" ikke fremgår af oplistningen i artikel 50, stk. 1, i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009, af de tilladte investeringsaktiver som et UCITS investeringsinstitut må investere i.

UCITS investeringsinstitutter, uanset om de er skattemæssigt transparente eller selvstændige skattesubjekter, må således slet ikke investere i de investeringsaktiver, der er omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B. Skattestyrelsen er således ikke enig i, at Skattestyrelsens indstilling skaber "unødig usikkerhed om placeringsforbuddets rækkevidde", idet dette placeringsforbud allerede eksisterer for UCITS investeringsinstitutter.

Høringssvaret giver således ikke Skattestyrelsen anledning til at ændre indstilling til Skatterådet.

Sammenfatning:

På baggrund af ovenstående er det Skattestyrelsens opfattelse, at der for en forsikrings midler kan investeres i investeringsbeviser i danske og udenlandske UCITS investeringsinstitutter, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

Dog er det Skattestyrelsens opfattelse, at i det omfang et skattemæssigt transparent UCITS investeringsinstitut, måtte investere i aktiver omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B (unoterede kapitalandele" og "unoterede andele i alternative investeringsfonde"), vil en forsikring mv. miste den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50, såfremt der for forsikringens midler investeres i sådanne skattemæssigt transparente UCITS investeringsinstitutter.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i strukturerede obligationer, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

Begrundelse

Se spørgsmål 1.

Spørger har oplyst, at det kan lægges til grund at de pågældende "strukturerede obligationer" er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og dermed ville være beskattet efter reglerne for finansielle kontrakter, hvis de pågældende instrumenter havde været erhvervet direkte af selskaber og personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

I Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.8.2 "Strukturerede fordringer" er strukturerede obligationer/fordringer i henhold til kursgevinstlovens § 29, stk. 3, beskrevet således:

"For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. (…) En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke som en struktureret fordring. Se SKM2014.699.SR og SKM2014.711.SR.

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. (…)

En struktureret fordring, der er omfattet af KGL § 29, stk. 3, men som også indeholder en ret til at blive konverteret til aktier, beskattes ikke efter kursgevinstlovens regler, men som en konvertibel obligation efter aktieavancebeskatningslovens regler." (…)

Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at pensionsbeskatningslovens § 51 B, skatteretligt udtømmende oplister de investeringsaktiver, som en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50, ikke kan anbringes i.

Det er beskrevet ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 1, hvad der forstås ved "unoterede kapitalandele og unoterede andele i alternative investeringsfonde".

Efter Skattestyrelsen opfattelse er "strukturerede obligationer", jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3, ikke omfattet af definitionen af "unoterede kapitalandele eller unoterede andele i alternative investeringsfonde", som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 51 B, og de pågældende "strukturerede obligationer" er dermed ikke omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i valutaterminsforretninger, det vil sige aftaler om køb eller salg af et givet valutabeløb til en aftalt valutakurs, på en given fremtidig dato, hvor Spørgeren vil være kundens aftalepart, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

Begrundelse

Se spørgsmål 1 og 2.

Skattestyrelsen lægger, som oplyst af Spørger, til grund, at de pågældende "valutaterminsforretninger" er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og dermed ville være beskattet efter reglerne for finansielle kontrakter, hvis de pågældende instrumenter havde været erhvervet direkte af selskaber og personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Det er beskrevet ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 1, hvad der forstås ved "unoterede kapitalandele og unoterede andele i alternative investeringsfonde".

Efter Skattestyrelsen opfattelse er "valutaterminsforretninger", jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1, ikke omfattet af definitionen af "unoterede kapitalandele eller unoterede andele i alternative investeringsfonde", som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 51 B, og de pågældende "valutaterminsforretninger" er derfor ikke omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at midler tilhørende forsikringer, hvor Spørger er udpeget som investeringsmanager, kan investeres i stats- og virksomhedsobligationer, uden at forsikringen derved mister den skattemæssige behandling i henhold til pensionsbeskatningslovens § 50.

Begrundelse

Se spørgsmål 1, 2 og 3.

Skattestyrelsen lægger til grund, som oplyst af Spørger, at de pågældende "virksomhedsobligationer" ikke indeholder en ret for kreditor til at konvertere fordringer til aktier i debitorselskabet, og at instrumenterne dermed ikke skattemæssigt kvalificerer som konvertible obligationer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3. Spøger har yderlige oplyst, at det ved besvarelsen kan forudsættes, at obligationerne ikke på anden måde helt eller delvist er blevet konverteret til aktier.

Spørger har oplyst, at der spørges til fordringer reguleret i kursgevinstloven eller alternativt er beskattet efter reglerne i statsskatteloven, jf. Den juridisk Vejledning, afsnit C.B.1.2.3 om "Visse fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt (hybrid kernekapital).

Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at pensionsbeskatningslovens § 51 B, udtømmende oplister de investeringsaktiver, som en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 50, ikke kan anbringes i.

Ad stats- og virksomhedsobligationer:

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.2.1 er en pengefordring "et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene". I de tilfælde, hvor en stat eller en virksomhed, er debitor i et sådant gældsforhold, vil pengefordringen ofte blive benævnt en "stats- eller virksomhedsobligation".

Det er beskrevet ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 1, hvad der forstås ved "unoterede kapitalandele og unoterede andele i alternative investeringsfonde".

Efter Skattestyrelsens opfattelse falder "stats- og virksomhedsobligationer", i det omfang de er unoterede, ikke ind under definitionen af "unoterede kapitalandele eller unoterede andele i alternative investeringsfonde", som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 51 B, og de pågældende "stats- og virksomhedsobligationer" er derfor ikke omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Ad hybrid kernekapital:

Skattestyrelsen lægger til grund, at der spørges til "hybrid kernekapital", som nævnt i lov nr. 1124 af 19. november 2019, der med virkning fra 1. januar 2020, ophævede de særlige bestemmelser i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5, vedrørende fradrag for renter og behandling som fordring/gæld på udstedelser af hybrid kernekapital i den finansielle sektor.

I Skatterådets afgørelse refereret i SKM2021.377.SR, fandt Skatterådet, at udstedelserne af hybrid kernekapital var anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a.

Af afgørelsen fremgår det endvidere at:

" I skatteministerens besvarelse af SAU spm. 3 til L 22 FT 2019/20 fremgår følgende:

"Som det ligeledes fremgår af mit svar på L 22 - spørgsmål 1, vil udstedelse af hybrid kernekapital efter en ophævelse af særreglerne i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, skattemæssigt skulle behandles efter de almindelige regler i skattelovgivningen. (…)

Der kan drages en parallel til aktiekapital, der for udsteder er skattefri efter statsskattelovens § 5 a. Undtagelsen til denne skattefrihed er, hvor der er tale om en skattepligtig overkurs efter statsskattelovens § 4. Efter selskabsskattelovens § 13 er der dog skattefrihed for overkursen, når der udstedes aktiekapital.

Aktiekapital er som udgangspunkt kendetegnet ved, at kapitalen, der modtages ved udstedelse af aktier, ikke har noget indfrielsestidspunkt og derfor skal medregnes som anlægskapital.

Det er samlet Skattestyrelsens vurdering, at den hybride kernekapital som udgangspunkt skal behandles som anlægskapital, der er omfattet af skattefriheden efter statsskattelovens § 5 a. Dette understøttes af de tidligere nævnte lovforarbejder, hvor det skrives, at der er tale om en kapitalform, der ligger mellem aktiekapital og gæld, og som udgangspunkt for udsteder ikke udløser beskatning."

Af afgørelsen fremgår det således, at hybrid kernekapital som udgangspunkt skal behandles som anlægskapital og at den har visse lighedstræk med aktiekapital. Det er herefter spørgsmålet om "hybrid kernekapital", i det omfang denne er unoteret, kan kvalificeres som en "unoteret kapitalandel" i relation til pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Selv om hybrid kernekapital som udgangspunkt skal behandles som anlægskapital og den har visse lighedstræk med aktiekapital, er der efter Skattestyrelsens opfattelse ikke grundlag for, at "hybrid kernekapital" i relation til pensionsbeskatningslovens § 51 B, kan betragtes som værende en "unoteret kapitalandel". Det bemærkes i den forbindelse, at gevinst og tab på "hybrid kernekapital" ikke beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler, men derimod efter statsskattelovens § 5, jf. SKM2020.181.SR.

Det er beskrevet ovenfor under besvarelsen af spørgsmål 1, hvad der forstås ved "unoterede kapitalandele og unoterede andele i alternative investeringsfonde".

Efter Skattestyrelsens opfattelse falder "hybrid kernekapital", i det omfang den er unoteret, ikke ind under definitionen af "unoterede kapitalandele eller unoterede andele i alternative investeringsfonde", som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 51 B, og "hybrid kernekapital" er derfor ikke omfattet af placeringsforbuddet i pensionsbeskatningslovens § 51 B.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Pensionsbeskatningslovens § 51 B, som indsat ved § 1, nr. 28, i lov nr. 2610 af 28-12-2021

Midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, må ikke være investeret i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, idet pensionsordningen ellers overgår til beskatning efter § 53 A fra tidspunktet for investeringen, dog tidligst den 1. juli 2022.

Stk. 2. Investeringer i kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal afvikles senest 6 måneder efter overgangen, idet pensionsordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter § 53 A.

§ 6, stk. 6, i lov nr. 2610 af 28-12-2021

§ 1, nr. 28, har virkning fra og med den 1. januar 2022. Investeringer af midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, der inden den 1. januar 2022 er foretaget i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, skal være afviklet senest den 30. juni 2022, idet pensionsordningen ellers overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A fra og med den 1. juli 2022.

Pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991 om beskatning af pensionsordninger m.v.

Pensionsbeskatningslovens § 50 (historisk)

§ 50. Reglerne i stk. 2-8 gælder for:
1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,
2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit 1,
(...)
Stk. 2. Præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Overstiger de i indkomståret forfaldne præmier eller bidrag til livsforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 1-2, for en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller et selskab eller en forening m.v., der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., i alt 5.300 kr. (9.700 kr. 2010-niveau), betales en afgift på 40 pct. af det overskydende beløb. Afgiften tilfalder statskassen. Beløbet på 5.300 kr. (9. 700 kr. 2010 niveau) reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven). Præmier eller bidrag til livsforsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt, medregnes ikke ved opgørelsen af det nævnte beløb. Dette gælder dog kun, hvis forsikringstidens aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og opkrævningen af afgiften. Afgiften forfalder for personer til betaling på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som 1. rate vedrørende restskatter, jf. kildeskattelovens § 61, og for selskaber og foreninger m.v. på samme tidspunkt og med samme betalingsfrist som indkomstskatten, jf. selskabsskattelovens § 30. Betales afgiften ikke rettidigt, betales en rente på 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Renten tilfalder statskassen og kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgiften og den nævnte rente kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter, jf. kildeskattelovens afsnit VII, og af selskabsskatter, jf. selskabsskattelovens § 30. I øvrigt finder skattelovgivningens regler om pligt til at selvangive, straf for urigtig selvangivelse og klageadgang tilsvarende anvendelse på afgiftspligtige præmier m.v. efter dette stykke.
Stk. 4. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal dog kun 70 pct. af udbetalingerne medregnes som skattepligtig indkomst.
Stk. 5. Andre udbetalinger end nævnt i stk. 4, såsom udbetaling af kapitalforsikring eller opsparing ved ordningen udløb, udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller kapitalforsikring, udbetaling ved ophævelse af en opsparing og udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. dog § 53 og § 56, stk. 2.
Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v."
(...)

Aktieavancebeskatningslovens § 1

Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.

Stk. 3. Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.

Stk. 4.Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.

Aktieavancebeskatningslovens § 3

Omsættelige investeringsbeviser anses altid for investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked.

Aktieavancebeskatningslovens § 19

Ved et investeringsselskab forstås:

1) Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.

2) (…)

Stk. 2.(…)

Stk. 3.Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og 3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 4.(…)

Selskabsskatteloven §§ 1 og 3

§ 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, (…),

5a) investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er investeringsforeninger, (…)

5d) kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed,

6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen mv. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. (…)

§ 3

Undtaget fra skattepligten er:

1) (…)

19) Investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C. (…)

§ 5, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022.

Stk. 4. Ved kapitalandele forstås andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.

Investeringsforeningslovens § 147, stk. 1, nr.1

En afdeling må højst investere sin formue i værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern inden for følgende grænser:

1) 5 pct. af afdelingens formue. Denne grænse kan dog forhøjes til 10 pct., hvis den samlede værdi af investeringer, der overstiger 5 pct., ikke overstiger 40 pct. af afdelingens formue. Ved beregning af grænsen på 40 pct. medregnes de af nr. 2-4 omfattede værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter ikke som investeringer, der overstiger 5 pct.

Puljebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Kapitalandel: Andel i aktieselskaber (aktier), anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital, jf. § 5, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

2) Unoteret kapitalandel: En kapitalandel, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke handles på en multilateral handelsfacilitet. Sparekassers beviser for garantkapital og andelskassers beviser for andelskapital behandles i denne bekendtgørelse ikke som unoterede kapitalandele.

3) (…)

Puljebekendtgørelsens § 23:

§ 23. Midler i særskilte depoter kan anbringes på en indlånskonto samt i følgende instrumenter, jf. dog §§ 24 og 25:

1) Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder

a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender, samt aktiebeviser, og

b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder beviser for sådanne værdipapirer.

2) Pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter.

3) Andele i danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og andele i andre institutter for kollektiv investering medvedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som er godkendt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF (UCITS-direktivet).

5) Sparekassers beviser for garantkapital og andelskassers beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.

6) Instrumenter, som hverken er omfattet af stk. 1, nr. 1-5 eller stk. 4 eller er afledte finansielle instrumenter omfattet af § 25, såfremt disse instrumenter på investeringstidspunktet samlet set højst udgør 20 pct. af kundens opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlåns konti samt værdien af særskilte depoter, og såfremt det maksimale tab på disse instrumenter højst kan udgøre det investerede beløb.

Stk. 2. …

Stk. 3. Midler kan dog ikke anbringes i aktier eller øvrige kapitalandele eller aktieretter m.v. i selskaber, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende rettigheder til investorerne i selskabet. Dette gælder dog ikke, hvis rettigheden først kan udnyttes efter ophævelses-/frigivelsestidspunktet eller er omfattet af indberetningspligten i § 8 H i skattekontrolloven.

Stk. 4. Midler i særskilte depoter, jf. stk. 1, kan endvidere placeres i unoterede kapitalandele, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. § 3, stk. 1, nr.11, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ikke har tilladelse til markedsføring til detailinvestorer i Danmark, jf. bekendtgørelse om tilladelse til forvaltere af alternative investeringsfonde til markedsføring til detailinvestorer, i aktieselskaber, anpartsselskaber, selskaber optaget på listen i artikel 1 i den konsoliderede udgave af Rådets 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF som ændret ved direktiv 2003/58/EF, kommanditselskaber og selskaber med en tilsvarende juridisk form inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under følgende betingelser:

1) At kunden som minimum investerer et beløb svarende til 100.000 kr. i unoterede kapitalandele i hvert enkelt selskab. Ved investering i kommanditselskaber og partnerselskaber er det den faktiske indbetaling til selskabet, der er afgørende.

2) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af kundens opsparing i samme pengeinstitutplaceret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr.

3) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 50 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut placeret på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr.

4) At værdien af de unoterede kapitalandele på investeringstidspunktet højst udgør 75 pct. af den del af kundens samlede opsparing i samme pengeinstitut på indlånskonti, i puljer eller i særskilte depoter, der ligger over 4 mio. kr.

5) At kommanditselskabet og partnerselskabet udelukkende investerer i unoterede kapitalandele, jf. stk. 5, og i aktivtyper omfattet af stk. 1, bortset fra aktier, konvertible obligationer, erhvervsobligationer samt tegningsretter knyttet til aktier, der allerede indgår i opsparingen.

Stk. 5. …

Stk. 6. …

Stk. 7. …

Stk. 8. ….

Stk. 9. …

Stk. 10. Kunden må ikke eje 25 pct. eller mere af kapitalen i det unoterede selskab m.v., jf. stk. 4. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes aktier m.v., som kontohaveren ejer uden for pensionsordningen. Herudover finder § 4 i lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af kundens ejerandel i selskabet.

Stk. 11. Kunden skal oplyse pengeinstituttet om værdien af unoterede kapitalandele til brug for beskatning efterpensionsafkastbeskatningsloven.

Puljebekendtgørelsens § 24:

§ 24. Midler i særskilte depoter til brug for aldersopsparing må pr. 1. januar 2021 ikke investeres i unoterede kapitalandele og i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og i andele i alternative investeringsfonde, der forvaltes af en registreret forvalter af alternative investeringsfonde fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Stk. 2. …

Stk. 3. …

Stk. 4. …

Stk. 5. …

Stk. 6. …

Forarbejder

L 75 fremsat den 10. november 2021 - forarbejder til lov nr. 2610 af 28-12-2021

Almindelige bemærkninger.

(…)

2.5. Forhindring af skattetænkning i visse pensionsordninger, der er oprettet før 1992, børneopsparinger og selvpensioneringskonti

2.5.1. Gældende ret

Adgangen til placering af unoterede kapitalandele og unoterede andele i alternative investeringsfonde, blev ved bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december 2020 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (herefter puljepensionsbekendtgørelsen) ophævet pr. 1. januar 2021.

Baggrunden herfor var, at adgangen til placering af de nævnte kapitalandele m.v. i aldersopsparing kunne udnyttes til skattetænkning, hvis der var tale om, at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte indeholdt kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

(…)

Forsikrings- eller pensionsordninger, der er omfattet af den dagældende pensionsbeskatningslovs § 50, er fortsat omfattet af den dagældende § 50, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992. Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev pensionsbeskatningslovens § 50 helt ophævet, men finder dog fortsat anvendelse, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992. Reglerne i puljepensionsbekendtgørelsen gælder ikke for disse ordninger. (…)

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den mulighed for skattetænkning, der bestod i adgangen til placering af unoterede kapitalandele m.v. i aldersopsparing, hvis der var tale om, at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte indeholdt kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde, består fortsat for pensionsordninger omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatningsloven, dvs. ordninger oprettet før den 18. februar 1992, idet puljepensionsbekendtgørelsen ikke gælder disse ordninger.

Da engangsudbetalinger m.v. fra disse ordninger ligesom udbetalinger af aldersopsparinger er skattefri, og da afkastet enten er skattefrit eller alene pensionsafkastskattepligtigt, er der mulighed for skattetænkning, hvis der i en pensionsordning omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatningsloven er placeret unoterede kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

Pensionsopspareren kan således indrette sig sådan, at resultatet af arbejdsindsatsen alene beskattes med selskabsskat og pensionsafkastskat, hvis der er tale om en dansk § 50-ordning, og alene med selskabsskat, hvis der er tale om en udenlandsk pensionsordning. Var arbejdet i stedet blevet honoreret med løn, ville marginalskatteprocenten være på op til ca. 56 pct.

For at forhindre skattetænkning i pensionsordninger omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatningsloven foreslås det at indføre et forbud mod at have unoterede kapitalandele m.v. placeret i de nævnte pensionsordninger. Det foreslåede forbud svarer til det forbud, som følger af puljepensionsbekendtgørelsens § 24 med den af Finanstilsynet planlagte ændring vedrørende unoterede andele, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union.

Den beskrevne mulighed for skattetænkning ved placering af unoterede kapitalandele m.v. i aldersopsparinger består ligeledes i selvpensioneringskonti og børneopsparinger. (…) (Skattestyrelsens understregning)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 28

Adgangen til placering af unoterede kapitalandele og unoterede andele i alternative investeringsfonde, blev ved bekendtgørelse nr. 2269 af 29. december 2020 om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter (»puljepensionsbekendtgørelsen«) ophævet pr. 1. januar 2021.

Baggrunden herfor var, at adgangen til placering af de nævnte kapitalandele m.v. i aldersopsparing kunne udnyttes til skattetænkning, hvis der var tale om, at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte indeholder kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde. Det skyldes, at udbetalinger fra aldersopsparing ikke beskattes, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1.

Den mulighed for skattetænkning, der bestod i adgangen til placering af unoterede kapitalandele m.v. i aldersopsparing, hvis der var tale om, at aldersopsparingsdepotet direkte eller indirekte indeholdt kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde, består fortsat for pensionsordninger omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatningsloven, dvs. visse ordninger oprettet før den 18. februar 1992, idet puljepensionsbekendtgørelsen ikke gælder disse ordninger. Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev pensionsbeskatningslovens § 50 helt ophævet, men finder dog fortsat anvendelse, forudsat at forsikrings-/pensionsordningen er oprettet før den 18. februar 1992.

Engangsudbetalinger m.v. fra livsforsikringer m.v. omfattet af § 50 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ligesom afkastet er skattefrit. Er livsforsikringen m.v. oprettet i et dansk pensionsinstitut vil afkastet af pensionsformuen dog være undergivet pensionsafkastbeskatning på 15,3 pct.

Da engangsudbetalinger m.v. fra disse ordninger ligesom udbetalinger af aldersopsparinger er skattefri, og da afkastet enten er skattefrit eller alene pensionsafkastskattepligtigt, er der mulighed for skattetænkning, hvis der i en pensionsordning omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatnings-loven er placeret unoterede kapitalandele m.v. i det selskab, som pensionsopspareren selv er ansat i, og særligt hvor selskabets overskud primært hidrører fra personligt arbejde.

For at forhindre skattetænkning i de pensionsordninger omfattet af den hidtidige § 50 i pensionsbeskatningsloven foreslås det at indføre et forbud mod placering af unoterede kapitalandele m.v. i de nævnte pensionsordninger.

Det foreslås således at indsættes en ny paragraf, § 51 B, i pensionsbeskatningsloven indeholdende et sådant forbud.

I § 51 B, stk. 1, foreslås det, at midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, ikke må være investeret i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter omfattet af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået en aftale med på det finansielle område, idet pensionsordningen ellers overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A fra tidspunktet for investeringen, dog tidligst den 1. juli 2022.

Forbuddet gælder både danske og udenlandske pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991. De allerfleste danske § 50-ordninger er oprettet i livsforsikringsselskaber, mens enkelte danske § 50-ordninger er oprettet i pengeinstitutter. § 50-ordninger oprettet i danske pengeinstitutter er omfattet af puljepensionsbekendtgørelsens placeringsregler, men forbuddet mod placering af unoterede aktier m.v. i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 foreslås placeret samlet i pensionsbeskatningsloven for alle § 50-ordninger, uanset om de er danske eller udenlandske, og uanset om de er placeret i pengeinstitutter eller livforsikringsselskaber.

Den 1. juli 2022 er den foreslåede frist for, hvornår eksisterende placeringer af unoterede kapitalandele m.v. i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 skal være afviklet, jf. lovforslagets § 6, stk. 6, hvortil der henvises.

Det foreslåede forbud i § 51 B, stk. 1, svarer til det forbud, som følger af puljepensionsbekendtgørelsens § 24 vedrørende aldersopsparinger inkl. den af Finanstilsynet planlagte præcisering for så vidt angår unoterede andele, som forvaltes af en forvalter i et land uden for Den Europæiske Union.

I § 51 B, stk. 2, foreslås det, at investeringer i kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal afvikles senest 6 måneder efter overgangen, idet pensionsordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det betyder, at i det omfang, at der er placeret kapitalandele eller andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, i en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, vil disse placeringer skulle afvikles senest 6 måneder efter overgangen til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Dette vil pensionsopspareren efter gældende ret kunne gøre ved enten at afhænde de nævnte unoterede værdipapirer i pensionsdepotet til tredjemand, eller ved at pensionsopspareren selv »køber« værdipapirerne for frie midler. Efter pensionsbeskatningsloven vil der heller ikke være noget til hinder for, at værdipapirerne udloddes fra § 50-ordningen, hvilket i givet fald vil kunne gøres skattefrit.

Afhændes eller udloddes værdipapirerne ikke inden fristens udløb, overgår pensionsordningen fra fristens udløb til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Den foreslåede regel om, at de nævnte kapitalandele m.v. vil skulle afvikles, vil sikre, at skattetænkningen heller ikke vil kunne ske i unoterede aktier m.v., som er blevet placeret i § 50-ordningen, mens de var optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, men siden hen er overgået til at være unoterede.

Til § 6

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

(…)

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at § 1, nr. 28, har virkning fra og med den 1. januar 2022. Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at investeringer af midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, der før den 1. januar 2021 er foretaget i unoterede kapitalandele, i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en registreret forvalter, jf. § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller af en forvalter med tilladelse, jf. § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., eller i unoterede andele i alternative investeringsfonde, som forvaltes af en forvalter i et andet land end Danmark, skal være afviklet senest den 30. juni 2022, idet hele pensionsordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Det betyder, at en pensionsopsparer, der har placeret midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50 i de nævnte unoterede værdipapirer, senest den 30. juni 2022 vil skulle afvikle placeringen af midlerne i værdipapirerne. Dette vil pensionsopspareren kunne gøre ved enten at afhænde de unoterede værdipapirer i pensionsdepotet til tredjemand, ved at pensionsopspareren selv »køber« værdipapirerne for frie midler eller ved at værdipapirerne udloddes fra pensionsordningen til pensionsopspareren. (…)

Praksis

SKM2017.183.SR

Skatterådet fandt, at et irsk CCF, der er omfattet af UCITS-direktivet, skulle anses for skattemæssigt transparent efter danske skatteregler.

SKM2017.723.SR

Skatterådet bekræftede, at en irsk Common Cantractuel Fund (CCF) og dens subfunde efter dansk skatteret ansås for en transparent enhed. Skatterådet bekræftede desuden, at indkomst, som indtjenes i CCF'en, beskattes hos danske investorer uden hensyn til om indkomsten udloddes eller ej.

Den juridiske vejledning 2022-2 C.A.10.4.2.6 Hvilke forsikrings- og pensionsordninger beskattes fortsat efter den ellers ophævede § 50 i PBL?

(…)

Begrænsning i adgangen til at investere pensionsmidlerne

Forbuddet mod placeringen af unoterede aktier m.v. i pensionsordninger omfattet pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, gælder, uanset om ordningen er oprettet i Danmark eller i udlandet, og uanset om ordningen er placeret i et pengeinstitut eller et livsforsikringsselskab.

Se PBL § 51 b, stk. 1.

Investeringer i kapitalandele og andele i alternative investeringsfonde, der overgår fra at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, skal afvikles senest 6 måneder efter overgangen, idet pensionsordningen ellers fra dette tidspunkt overgår til beskatning efter § 53 A.

Se PBL § 51 b, stk. 2.

PBL § 51 b har virkning fra og med 1. januar 2022. Investeringer af midler i pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 50, jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991, der inden den 1. januar 2022 er foretaget i de nævnte værdipapirer skal være afviklet senest den 30. juni 2022, idet pensionsordningen ellers overgår til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A fra og med den 1. juli 2022.

Se § 6, stk. 6, i Lov nr. 2610 af 28/12/2021.

Den juridiske vejledning 2022-2 C.D.1.1.10.2 Investeringsselskaber - ABL § 19

(…)

Hvilke selskaber er omfattet af Rådets investeringsforeningsdirektiv?

De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er med direktivets egne ord: "foretagender, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og hvis andele på forlangende af ihændehaverne, skal tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters formue.

De selskaber, der er omfattet af investeringsforeningsdirektivet, er alle karakteriseret ved, at de er undergivet tilsyn i deres hjemland. Hjemlandsmyndighederne vil i tvivlstilfælde vide, om et institut er omfattet af direktivet".

Dette fremgår af L 98, fremsat den 24. februar 2005.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF

Artikel 1

Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er etableret på medlemsstaternes område.
Ved anvendelse af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende: a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning, og b) hvis andele på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse institutters aktiver. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets andele ikke afviger fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.
De i stk. 2 nævnte institutter kan oprettes i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskabet), som "trusts"("unit trusts") eller i henhold til vedtægter (investeringsselskaber). I henhold til dette direktiv omfatter: a) udtrykket "investeringsfonds" ligeledes begrebet "unit trust" b) udtrykket "andele" i investeringsinstitutter ligeledes aktier i investeringsinstitutter.
Dette direktiv omfatter ikke investeringsselskaber, hvis aktiver gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer.
...
...
...

Artikel 3

Følgende institutter anses ikke for omfattet af dette direktiv:

a) lukkede institutter for kollektiv investering

b) institutter for kollektiv investering, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i Fællesskabet eller en del af dette

c) institutter for kollektiv investering, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun må sælges til offentligheden i tredjelande

Artikel 50

1. Et investeringsinstituts portefølje består af en eller flere af følgende:

a)	værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF

b)	værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der handles på et andet marked i en medlemsstat, såfremt dette er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt

2. Et investeringsinstitut skal dog ikke:

a)	investere mere end højst 10 % af sine aktiver i andre værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter end de i stk. 1 nævnte, eller

b)	erhverve ædle metaller eller certifikater for disse.

Investeringsinstitutter kan accessorisk besidde likvide midler.

3. Et investeringsselskab kan erhverve løsøre eller fast ejendom, som er absolut påkrævet for den direkte udøvelse af dets virksomhed.

Den juridiske vejledning 2022-2 C.B. 2.1.3.1.

(…) Værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven

De værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er

Aktier

Anparter i anpartsselskaber

Andelsbeviser

Omsættelige investeringsforeningsbeviser

Lignende værdipapirer

Ejerandele i selskaber omfattet af SEL § 2 C

Andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b

Konvertible obligationer

Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af LL § 28

Tegningsretter til konvertible obligationer

Retter til fondsaktier

Aftaler om køb og salg af aktier, som er undtaget fra beskatning efter KGL § 29, jf. KGL § 30, stk. 1, nr. 5.

Ad. 3.

Reglerne gælder ikke kun andele i egentlige erhvervsdrivende andelsselskaber, idet også andele i fx andelsboligforeninger og andelshaveforeninger kan være omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Afståelse af andele i andelsboligforeninger m.m. kan dog være skattefri efter parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 4.

Reglerne omfatter ikke andele i interessentskaber, andele i boligkollektiver samt andele i kommanditselskaber og deltagere i kontoførende investeringsforeninger. Se om boligkollektiver afsnit C.D.1.1.12 om andre foreninger. Se afsnit C.B.4.8 om kontoførende investeringsforeninger.

For andele i andelshaveforeninger, hvor andelsforeningen ejer grunden samt diverse fællesanlæg, mens andelshaveren ejer huset opført på den havelod, som andelshaveren har brugsretten til, skal afståelsesvederlaget opdeles på huset og andelsbeviset, således at beskatningen sker efter reglerne for henholdsvis ejendomsafståelse og aktieafståelse.

Ad. 5.

Lignende værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven er efter praksis omsættelige andele i et selvstændigt skattesubjekt, der giver ejendomsret til en andel i foreningens formue samt ejendomsret til en andel af foreningens formue ved foreningens opløsning. Se hertil SKM2022.333.SR og SKM2022.334.SR. (…)

Den juridiske vejledning 2022-2 D.A.5.11.9.2.

(…) Tilsynet med alternative investeringsforeninger

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) finder anvendelse på alle investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet. FAIF-direktivet pålægger de i øvrigt kompetente nationale myndigheder i forvalterens hjemland, at føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde. Derimod indeholder FAIF-direktivet ingen bestemmelser, som pålægger de nationale myndigheder en pligt til at føre tilsyn med de alternative investeringsfonde som sådan.

Tilsynet med forvalterne af de alternative investeringsfonde har til formål at sikre, at forvaltere opfylder deres pligter efter direktivet. Det er Finanstilsynets vurdering, at tilsynet dermed også bliver et indirekte tilsyn med investeringsfondene.

Finanstilsynet har oplyst, at der findes to kategorier af forvaltere af alternative investeringsfonde: (…)

Den juridiske vejledning 2022-2 C.D.1.1.3.

(…) Hvad er en enhed?

Om der foreligger et selskab, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2, må afgøres ud fra en samlet konkret vurdering. Af væsentlig betydning for denne vurdering er selskabets vedtægter og hensigten med dets virksomhed, men derudover kan nedennævnte forhold være af betydning for vurderingen. Det bemærkes, at de nævnte forhold ikke er udtryk for en udtømmende liste. Endelig bemærkes, at et enkelt af disse forhold ikke kan være ubetinget afgørende.

Hvis bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at det ene land skal acceptere, at det andet lands selvstændige skattesubjekter er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at enheden efter intern dansk ret skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt. Der er alene tale om, at enheden i henholdt til dobbeltoverenskomstens bestemmelser anses for at være en juridisk person omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Se SKM2019.538.SR og SKM2020.428.SR.

Ved vurderingen kan følgende tale for, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

ingen af deltagerne hæfter personligt
fordeling af overskuddet sker i forhold til den af deltagerne indskudte kapital
det årlige overskud fordeles på grundlag af omsætningen, men en eventuel likvidationsudlodning baseres på kapitalens størrelse
selvstændige vedtægter
særskilt regnskab
særskilte foreningsorganer, som med bindende virkning kan handle, også for de medlemmer, som ikke er med i ledelsen
mulighed for udvidelse af medlemskredsen
bestemmelse om, hvad der skal ske med formuen ved det enkelte medlems udtræden eller ved enhedens opløsning
indskudskapital (kan enten være nominelt angivet til en bestemt størrelse, eller der kan være tale om vekslende indskudskapital).

Følgende kan tale imod, at selskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2:

fordeling af både overskud og af likvidationsprovenu foretages på grundlag af omsætningen (kooperativ virksomhed)
èn eller flere hæfter personligt
ingen fordeling af overskud finder sted i forhold til kapitalindskuddet
overskuddet anvendes til almennyttige eller almenvelgørende formål.

Selv om et udenlandsk selskab primært er stiftet af skattemæssige årsager, udelukker det ikke, at selskabet efter dansk skatteret skal anses som et selvstændigt skattesubjekt. Se bl.a. TfS 1997, 506 H. (…)

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1

Kursgevinstlovens § 29.

Kap. 6. Finansielle kontrakter

§ 29

Skattepligtige omfattet af § 2, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2. Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.

Forarbejder

Se spørgsmål 1

Praksis

Den juridiske vejledning, 2022-2, afsnit C.B.1.8.2.

Hvornår er der tale om en struktureret fordring?

For at fordringen er omfattet af KGL § 29, stk. 3, skal der være tale om en fordring omfattet af KGL § 1. Se C.B.1.2 om hvilke fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven.

Fordringen skal reguleres på et grundlag, der kan lægges til grund for en finansiel kontrakt. Det kan fx være prisudviklingen på valuta, aktier, sølv, guld eller korn. Se SKM2012.73.SR, hvor obligationen anses for en struktureret fordring, når obligationens værdi følger værdien på låneporteføljen, som obligationens hovedstol har dækket. En fordring, hvis værdi er afhængig af udstederens egenkapitalandel, anses derimod ikke som en struktureret fordring. Se SKM2014.699.SR og SKM2014.711.SR.

Det kan også være kursudviklingen i hedgeforeninger og andre investeringsselskaber. Det er uden betydning, om reguleringen sker på grundlag af udviklingen i bestemt opregnede værdipapirer i hedgeforeningen eller efter kursudviklingen i hedgeforeningen, uden at de underliggende værdipapirer er opregnet.

Ved vurderingen af, om udviklingen kan lægges til grund for en finansiel kontrakt, skal der lægges vægt på, om der vil være en reel risiko for, at der bliver indfriet til en anden kurs end kurs pari. Se SKM2006.705.SR.

Det er ikke en betingelse, at hele gælden reguleres i overensstemmelse med det aftalte grundlag. Er der kun tale om en delvis regulering af fordringen, vil fordringen også være omfattet af regelsættet.

Fordringer i danske kroner, der reguleres efter udviklingen i en eller flere valutakurser, er omfattet af KGL § 29, stk. 3. Det gælder fordringer, der er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringer erhvervet inden denne dato, der reguleres efter en eller flere valutakurser, beskattes efter de nu ophævede regler om fordringer i fremmed valuta. Se KGL § 16 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 og afsnit A.D.2.18.2.1 i LV 2010-1 om valutakursregulering i relation til den hidtil gældende KGL § 29, stk. 3, 2. pkt.

Eksempel

En fordring er udstedt i danske kroner, og reguleres efter udviklingen i USD. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt.

Eksempel

En fordring er udstedt i USD, og reguleres ikke på andet grundlag. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som "almindelig" fordring efter KGL § 14.

Eksempel

En fordring er udstedt i USD, og reguleres delvist efter udviklingen i YEN. Fordringen er erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Fordringen beskattes som finansiel kontrakt.

Strukturerede fordringer undtaget fra beskatning som finansiel kontrakt

Følgende typer af fordringer er altid undtaget fra KGL's regler om finansielle kontrakter:

Koncerninterne fordringer omfattet af KGL § 4. Se KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., og C.B.1.3.3.3 om KGL § 4

Fordringer omfattet af KGL § 5, hvor tab ikke kan fradrages som følge af, at gevinster mv. ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som følge af en DBO. Se KGL § 29, stk. 3, 1. pkt., og C.B.1.3.3.4 om KGL § 5

Realkreditinstitutters fordringer omfattet af KGL § 10. Se KGL § 10 og C.B.1.3.5. (…)"

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1 og 2.

Kursgevinstloven § 1

§ 1

Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv.

Stk. 2. Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag på og afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter reglerne i denne lov.

Stk. 3. Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og præmieobligationer

Forarbejder

Se spørgsmål 1og 2.

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1, 2 og 3.

Forarbejder

Se spørgsmål 1, 2 og 3.

Praksis

SKM2021.377.SR

Spørger ønskede at få bekræftet, at udstedelser af hybrid kernekapital skatteretligt er en gæld for udsteder og en fordring for erhverver, hvor hovedstolen er omfattet af kursgevinstloven og afkastet er en rente omfattet af statsskatteloven. Spørger stillede en række opfølgende spørgsmål hvis dette ikke kunne bekræftes.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udstedelserne af hybrid kernekapital skatteretligt kunne kvalificeres som en gæld omfattet af kursgevinstloven og renter omfattet af statsskatteloven. Skatterådet fandt, at udstedelserne af hybrid kernekapital var anlægskapital omfattet af statsskattelovens § 5 a. Skatterådet besvarede de opfølgende spørgsmål med dette udgangspunkt.

SKM2020.181.SR

Spørger påtænkte at udstede et kapitalinstrument og ønskede i den forbindelse bekræftet, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter reglerne i kursgevinstloven, samt at de løbende betalinger til investorerne i skattemæssig henseende skulle behandles som renteudgifter.

Indholdet af aftalevilkårene var bl.a., at der ikke blev fastlagt en endelig tilbagebetalingsdato, og at spørger diskretionær kunne vælge at annullere de løbende betalinger. I visse tilfælde skulle gælden dog konverteres til aktier, f.eks. hvis der skete brud på solvenskapitalkravet, og solvensen ikke inden for tre måneder var genoprettet.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der i en skattemæssig forstand var tale om gæld omfattet af kursgevinstloven, og den løbende betaling kunne derfor heller ikke behandles som en renteudgift. I afgørelsen blev det særligt tillagt vægt, at spørger ikke havde en retlig forpligtelse til på et forud aftalt tidspunkt at tilbagebetale et beløb, der var modtaget fra kreditor, men at spørger derimod selv kunne bestemme, hvornår tilbagebetalingen skulle ske.

Skatterådet bekræftede derimod, at gevinster og tab på instrumentet skulle behandles efter de almindelige principper i statsskatteloven.

Den juridiske vejledning, afsnit C.B.1.2.3 "Visse fordringer og gæld, der ikke forfalder eller indfries på et forud aftalt tidspunkt"

"Indhold

Dette afsnit handler om fordringer og gæld, der ikke forfalder eller skal indfries på et forud aftalt tidspunkt.

Afsnittet indeholder:

Regel
Ikrafttrædelse
Lovbestemmelsens baggrund, formål og historik
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Ved lov nr. 1124 af 19. november 2019 er KGL § 1, stk. 5, og stk. 6, ophævet. Ændringen har virkning for afståelser og indfrielser, der sker fra og med den 1. januar 2020.

Fordringer og gæld, som den 31. december 2019 er omfattet af KGL § 1, stk. 5 og stk. 6, anses for afstået og generhvervet (fordringer) eller frigjort og genpåtaget (gæld) den 31. december 2019 til værdien samme dag."

Skatteforlaget

Dokumentets metadata

Skattemæssig behandling efter PBL § 50 - aktiver omfattet af placeringsforbuddet i PBL § 51 B