Dokumentets metadata

Indsætninger på bankkonto - synspunkt om videreformidling

Sagen angik, om skattemyndighederne med rette havde forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 i anledning af en række indsætninger på samlet kr. 74.987.

Skatteyderen gjorde under sagen gældende, at indsætningerne ikke var skattepligtige, idet der var tale om midler, som skatteyderen havde bistået sin ægtefælle med at videreformidle for ægtefællens bekendte i Danmark til den pågældendes familie og venner i Y1-land.

Til støtte for sin forklaring fremlagde skatteyderen udskrifter fra sin danske bankkonto, udskrifter fra ægtefællens danske og Y1-landske bankkonto samt en Excel-oversigt med de transaktioner, som ifølge skatteyderen afbildede den påståede videreformidling. Skatteyderen fremlagde endvidere en række transaktionsbilag. Skatteyderen fremlagde endelig en erklæring, der bekræftede videreformidling af indsætningerne, og skatteyderen havde til hovedforhandlingen indkaldt den bekendte til at afgive forklaring.

Retten udtalte, at det efter bevisførelsen ikke alene ved de afgivne forklaringer var bevist, at de indsatte midler stammede fra allerede beskattede midler, idet forklaringerne ikke var understøttet af tidstro, objektive kendsgerninger. Retten fremhævede desuden, at der for så vidt angik samtlige indsætninger manglende transaktionsbilag fra skatteyderens ægtefælles Y1-landske konto, som viste, hvem beløbene var overført til, og at det således i vidt omfang ikke var muligt at følge pengestrømmen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v/advokat Tue Lundkvist)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mikkel Kjældsen Gylling)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Henrik Tosti.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 12. juli 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A er skattepligtig af 11 indsætninger på i alt 74.987 kr. på hendes private bankkonto i indkomståret 2016.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2016 nedsættes med 74.987 kr.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 29. april 2021 vedrørende klage over SKAT´s afgørelse af 5. april 2018 for så vidt angår indkomståret 2016 fremgår blandt andet:

"Faktiske oplysninger

Klageren blev udtaget til kontrol, idet hun ikke havde registeret nogen indtægt i indkomståret 2016.

Den 2. november 2017 bad SKAT derfor klageren om at redegøre for og dokumentere, hvad blandt andet følgende indsætninger vedrørte:

Den 5. november 2017 indsendte klagerens ægtefælle på vegne af klageren en redegørelse vedrørende indsætninger:

"(…)

Mht. jeres brev p. 2. November 2017 skal jeg angive følgende svar:

(…)

Nu skal jeg svar på brevet I har også sendt til min kone - A. Jeg er ked af at I har involveret hende i det her men det er let af forklare. Jeg har sagt tidligere at der var 5-6 venner som jeg havde hjulpet til at sende penge til Y1-land. NA var en af dem. NA fortrækker at overfør til en F2-bank konto fordi han bruger også F2-bank. Og da min kone har en konto i F2-bank, har jeg sagt til NA at han kan bare overføre det til min kones konto og så tager jeg det derfra. Alle penge NA overførte til min kones konto var en del af de penge jeg har angivet som blev overførte til Y1-land. Det var derfor jeg havde tidligere markeret også pengene som kom til min konto fra min kone som en del af penge jeg har overførte til Y1-land. Så det betyder at alle tekst der hedder 'Bgs NA' og den der hedder 'Bgs (red. tekst 1 fjernet)' kom fra NA. Den der hedder '(red. nummer 1 fjernet)' ved vi ikke hvad det handler om. Der er ikke nogle der står i hendes konto der hedder '(red. nummer 1 fjernet)'.

Jeg håber at jeg har bevist at valutakurs stod som gennemsnitlig på 55 Y1-land valuta til 1 kr. i 2016.

(…)"

Klagerens ægtefælle kommenterede blandt andet ikke på følgende indsætning:

SKAT sendte et forslag til afgørelse den 11. januar 2018, hvor de foreslog at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 med 84.613 kr.

Den 31. januar 2018 indsendte klageren følgende mail med indsigelse:

"(…)

Now let me give an explanation with regards to the letter you also sent to my wife - A.

Every money that was deposited to her account from NA was meant to come to my own account. I have explained why NA chose to deposit in her own account so I can take it from there. While I commented on the letter you sent to me, it also involves all the money NA asked me to help transfer to his family in Y1-land.

Like I asked you to contact the people that deposited to my account, I also want to to contact NA. NA works as a rengøring assistant and he in fact has two jobs because he has a lot of financial burden at home in Y1-land and he is working round the clock to cater for the problems. During the financial year of 2016, he worked extra hours and even sold some of his household property at a local 'loppe market' to enable him raise the amount he sent to Y1-land to solve various problems. We are like brothers right from Y1-land so I know him very well. Every money that has the text '(red. tekst 2 fjernet)', '(red. tekst 1 fjernet)', 'buy same goods', came from him and the total of about DKK 78.000 that he asked me to transfer to him family came from his salaries and from the sale of his household property in Y5-by.

(…)

The money with test '(red. tekst 2 fjernet)' also came from NA. You can verify his source of income like I asked you to do in the previous letter.

(…)"

SKAT sendte herefter deres afgørelse til klageren den 5. april 2018, hvor de ændrede klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016 med 80.987 kr.

Den 5. juni 2018 indgav klagerens repræsentant en klage over SKATs afgørelse. Samtidig med klagen er der blandt andet fremsendt et "Letter of declaration", underskrevet den 30. april 2018, hvor NA har tilkendegivet, at han havde bedt klagerens ægtefælle om at hjælpe ham med at sende penge til hans familie og venner i Y1-land.

Derudover fremlagde klagerens repræsentant en privatforbrugsberegning samt en redegørelse for bankindsætningerne fra NA, udfærdiget af klagerens ægtefælle. Følgende redegørelse fremgår eksempelvis for indsætningen på klagerens konto den 1. februar 2016 på 10.000 kr.:

"(…)

NA 01-02-2016

On 01-02-2016, NA transferred the sum of DKK 10.000 to my wife's account, so I can help him deposit the sum of Y1-land valuta 300.000 to her relative called OD. I did the transfer on the same day of 01-02-2016 and the rate was Y1-land valuta 30 to DKK 1. The money I used to deposit to NA's relative came from the deposit a money transfer company called 'G1-virksomhed' made to my account in Y1-land on 29-012016. Any money that NA deposited into my wife's account was for me to take it and transfer the equivalent to his relatives in Y1-land.

(…)

NA 12-04-2016

On 12-04-2016, NA gave me a short-term loan of DKK 6000. He paid it into my wife's account and I took it from there. On 15-04-2016, I paid him back the loan. Please see my F1-bank account statement."

Af klagerens ægtefælles ene konto ved F1-bank fremgår, at der er overført 6.000 kr. fra kontoen, med overførselsteksten "Ekspres NA", den 15. april 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2016.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

"(…)

Du er kommet med indsigelser til SKATs forslag af 11. januar 2018. SKATs bemærkninger til dine indsigelser er indarbejdet nedenfor.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1 og § 6 B, stk. 1. Du har ikke pligt til at føre regnskab.

Det påhviler dig at godtgøre, at overførslerne er foretaget ved hjælp af midler, der allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning, jf. SKM2008.905.H.

SKAT har anmodet dig om en redegørelse og dokumentation for, hvad udvalgte indsætninger på din bankkonto i F2-bank vedrører, således at du over for SKAT kan godtgøre, at indsætningerne vedrører beskattede eller skattefrie midler.

Din ægtefælle har oplyst, at alle indsætninger med teksten 'Bgs NA' og den, der hedder 'Bgs (red. tekst 1 fjernet)' kommer fra NA, og at beløbene er anvendt til pengeoverførsler.

Forklaringen er ikke underbygget af objektive beviser for hvad indbetalingerne vedrører. Det er ikke tilstrækkeligt, at du kan dokumentere anvendelsen.

Denne forklaring er således ikke tilstrækkelig til at det anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene er skattefrie eller stammer fra beskattede eller skattefrie midler.

Din ægtefælle har oplyst, at I ikke ved, hvad indsætningen med teksten "(red. nummer 1 fjernet)" handler om, og at der ikke indsætninger med denne tekst på kontoen.

Din ægtefælle har ikke kommenteret følgende indsætninger:

Bemærkninger til Indsigelserne til SKATs forslag af 11. januar 2018

Din ægtefælle indsendt indsigelser til SKATs forslag. Han har oplyst, at alle indsætninger benævnt "(red. tekst 2 fjernet)", "(red. tekst 1 fjernet)" og "buy some goods", er foretaget af NA, og at beløbene efterfølgende er overført til din ægtefælle med henblik på at overføre beløbene til NAs familie i Y1-land. Din ægtefælle har oplyst, at indsætningerne stammer fra beskattede midler, idet NA, der har indsat pengene på din konto, har betalt skat af sine indtægter.

SKAT skal præcisere, at det ikke er et spørgsmål, om hvorvidt den person, der har indsat penge på din konto, har betalt skat. Spørgsmålet er hvordan du har erhvervet pengene.

Din ægtefælle har endvidere oplyst, at indsætningerne med teksterne, der indeholder et meddelnr., må være tilbagebetaling af beløb, der er betalt for meget til Y6-by Kommune. Din ægtefælle har indsendt en kopi af en tilsvarende tilbagebetaling. SKAT har taget forklaringen til efterretning.

Sammenfatning

Der er tale om beløb, der er indsat på din konto, og du kan disponere over indeståenderne på kontoen. SKAT anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene er skattefrie og stammer fra beskattede eller skattefrie midler. Din indkomst skal vedrørende dette punkt forhøjes med i alt 80.987 kr.

Beløbet er beregnet således:

Beløbene er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1 og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2."

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

"Indledende bemærkninger

Skattestyrelsen anser det ikke for godtgjort, at indsætningerne på As bankkonto vedrører skattefrie eller allerede beskattede midler.

Sagen indstilles fastholdt.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at beløbene er indsat på As bankkonto, og at hun kan disponere over indeståenderne på kontoen.

Hjemmel og privatforbrug- bilag B til klagen

Repræsentanten anfører i sammenfatningen, at det følger af retspraksis, at det er SKAT, der skal påvise hvorfra den ikke-beskattede indkomst stammer, når SKAT vil forhøje indkomsten. Repræsentanten henviser i den forbindelse til TfS 1988, 164. TfS 1988, 164 handler om et spørgsmål fra Glistrup til skatteministeren om, hvordan en ikkerygerkøbmand skatteansættes af forbrug af sit cigaretlager, og er ikke relevant for denne sag. Skattestyrelsen skal i stedet henlede opmærksomheden på SKM2008.905.H, som SKAT har henvist til i afgørelsen.

Et andet eksempel på en dom, er SKM2013.274.BR, hvorefter indbetalinger på bankkonto som udgangspunkt er skattepligtige, hvis skatteyder ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre, at indsætningerne stammer fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Repræsentanten henviser også til UfR 1967.635H samt kommentaren i UfR 1967 B279, der vedrører en skønsmæssig ansættelse foretaget på baggrund af opgørelse af privatforbruget.

Repræsentanten har indsendt en privatforbrugsopgørelse som bilag B til klagen. Repræsentanten oplyser, at A og hendes ægtefælle har et beregnet privatforbrug på i alt 269.716 kr.

Skattestyrelsen skal præcisere, at SKAT ikke har anvendt en privatforbrugsopgørelse, idet der er truffet afgørelse på grundlag af faktiske oplysninger.

Privatforbruget er derfor ikke kommenteret i afgørelsen. SKAT har i øvrigt heller ikke indkaldt oplysninger hos skatteyder til brug for opgørelsen af et privatforbrug.

Henvisningen til UfR 1967.635.H er således ikke relevant for sagen.

Erklæring - bilag C til klagen

Som bilag C er en erklæring fra NA. Erklæringen er dateret 30.4.2018.

Erklæringen er ikke tidligere fremsendt.

Det fremgår af erklæringen fra NA

• At han er ven med As ægtefælle.

• At han har bedt As ægtefælle om at overføre penge til familie, fordi det var billigere.

• At de ikke har brugt nationalbankens kurs, men en kurs baseret på hvad pengeoverførselsvirksomheder kunne tilbyde.

• At der kunne gå længere tid på grund af deres venskab eller på grund af weekender.

Det fremgår endvidere af erklæringen, at pengene er indsat på As ægtefælles konto. Dette er ikke korrekt. Kun et af beløbene er indsat på ægtefællens danske konto. De øvrige beløb er indsat på As konto.

Erklæringen er udarbejdet til lejligheden.

Repræsentanten oplyser, at erklæringen viser, at der ikke foreligger et forretningsmæssiget forhold mellem fra NA og A.

Skattestyrelsen skal henvise til SKM2016.70.BR, hvoraf det blandt andet fremgår, at en efterfølgende udarbejdet erklæring normalt ikke tillægges nogen selvstændig skattemæssig betydning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at efterfølgende udarbejdede erklæringer eller dokumenter ikke kan anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for det anførte forhold, når dette ikke samtidig er understøttet af objektive beviser for den faktiske pengestrøm.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at erklæringen ikke kan tillægges særskilt betydning.

As ægtefælles forklaring - bilag D til klagen

SO har i bilag D oplyst, at NA har indsat penge på As bankkonto. Han forklarer at alle indsætninger på nær en, herefter er overført fra hendes konto til SO danske konto, hvorefter han har overført et beløb fra sin Y1-landske konto til personer i Y1-land for NA. I forklaringen er der oplysninger om datoer og valutakurser, som ikke tidligere er oplyst.

Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at pengestrømmen ikke fuldt ud kan følges, i det indsætningen på As konto ikke stemmer med beløb overført til SO danske konto.

SO oplyser, at indsætningen på 6.000 kr. den 12.4.2016 vedrører et kortvarigt lån, der er betalt tilbage fra hans konto den 15.4.2016

Denne oplysning er ikke modtaget tidligere.

Bankudtogene viser, at der er overensstemmelse mellem indbetaling og udbetaling, og pengestrømmen kan følges."

Skattestyrelsen er kommet med følgende erklæringssvar:

"

Følgende er indstillet:

Skattestyrelsens begrundelse

SKAT har som følge af projekt Money transfer forhøjet indkomståret 2016.

Indsætninger på klagers bankkonti i 2016

I 2016 er der indsat 80.987 kr. på klagers bankkonto.

Det er derfor klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at de overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefrie. Forklaringerne skal kunne under- bygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Østre Landsrets dom SKM2013.389.ØLR og Højesterets dom SKM 2008.905.HR.

Kravene til dokumentation gælder efter praksis uden hensyntagen til særlige kulturelle forhold. Det fremgår af Højesterets dom SKM2009.37.HR.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for at de indsatte midler stammer fra allerede beskattede midler, hvor hun skal beskattes heraf, jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen kan dog tiltræde Skatteankestyrelsen nedsættelse."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af indkomståret 2016 nedsættes til 0 kr.

Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:

"I denne sag nedlægges følgende materielle påstande: Forhøjelsen skal nedsættes til DKK 0.

Subsidiær

Hjemvisning

Faktiske forhold

SKAT har forhøjet indkomsten for 2016 med 80.987. SKAT anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at alle indsætningerne er skattefrie eller stammer fra beskattede eller skattefrie midler.

Retlige anbringender

Jeg skal støtte påstanden på følgende anbringender:

• at de indsatte midler DKK 80.987 er overført fra afsenderens bank til klageren bank,

• at klager efterfølgende har overført beløbet DKK 80.987 til ægtefællens bank - F1-bank, og han har overført og udbetalt pengene i Y1-land,

• at SKAT har gennemgået og godkendt ægtefællens overførsel DKK 80.987 til Y1-land og den efterfølgende udbetaling,

• at klager ikke har oppebåret anden indkomst ude over det som fremgår af hendes selv- angivelse for 2016,

• at klager er studerende og har således ikke drevet selvstændig virksomhed eller været registreret med eget CVR. nr.,

• at klager og hendes ægtefælle for indkomståret 2016 har et privatforbrug på DKK 269.716,

• at SKAT har anvendt en metode, som har resulteret i en vilkårlig retstilstand.

(…)

Retlige vurdering

Klager er studerende har på intet tidspunkt i perioden drevet selvstændig virksomhed, har ikke været registreret i CVR-register eller haft kapitalandele af noget selskab.

Klagers privatforbrug for 2016 udgør DKK 269.716. Kopi af beregningen vedlægges som bilag B.

Pengene som er overført til Klagers bankkonto i F2-bank, stammer fra beskattede midler, der foreligger således ikke noget forretningsmæssig forhold mellem NA og klager, jf. Bilag C og Bilag D.

Sammenfatning (…)

Den skattepligtige indkomst udgør det beløb, der er grundlaget for beregningen af den almindelige indkomstskat. Selv om den øvrige skattelovgivning indeholder talrige supplerende bestemmelser på både indkomst- og udgiftssiden, udgør Statsskattelovens §§ 4-6 hovedprincipperne for opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Det følger af retspraksis, at det er SKAT som skal påvise hvorfra den ikke- beskattede indkomst stammer fra, når SKAT vil forhøje indkomsten og for ikke-erhvervsdrivende må der gælde en skærpet bevisbyrde, jf. Erik Olsen, Beviser i Skatteretten, side 99

"... Det er som udgangspunkt SKAT, der har bevisbyrden for, om skatte yderen har yderligere skattepligtige indtægter ud over de selvangivne..."

SKAT må kunne påvise, at der findes indtægter ud over det, der er selvangivet jf. Skatteministerens svar i TfS 1988.164:

"...Ligningsmyndigheden må i sådanne situationer sandsynliggøre , at der faktisk har været et forbrug af de pågældende varer, hvis det selvangivne ikke anerkendes..."

Dette kan ske ved, at SKAT direkte kan bevise sådanne indtægters tilstedeværelse i form af fakturaer, timeregnskab, dokumenter for betaling mv.

Når der er tale om en studerende som må sidestilles med lønmodtager, er det fastslået i domspraksis, at for at der kan statueres yderligere indtægter hos en skattepligtig, der ikke er blevet selvangivet, vil det som hovedregel kræve, at den selvangivne indkomst er så lav, at den ikke kan levne plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug, jf. UfR 1967.635 H samt kommentaren i UfR 1967 B 279

Konklusion

SKAT har ikke kunne påvise nogen konkret indkomstkilde hvorfra den ikke- beskattede indkomst skulle stamme fra, SKAT har således ikke løftet bevisbyrden for at bankindsætningerne er skattepligtig indkomst.

I øvrigt findes den domspraksis som SKAT har henvist til, ikke relevans i denne sag, idet Klager er studerende og klager og hendes ægtefælle har et normal privatforbrug på DKK 269. 716 hvorfor klagers situation ikke er sammenlignelig med de domme som SKAT henviser til.

Der er således intet som indikerer eller er sandsynliggjort, at Klager har oppebåret indtægter som skal beskattes ud over dette som følger af hans selvangivelse for 2016.

Klager har fuldt ud løftet bevisbyrden for, at pengebeløbene, som indgå på hendes bankkonto i Danmark og udbetales i Y1-land er uddelt til relationer, der er tilknyttet den person som har indsat beløbet, taler imod at indsætningen kan betragtes som en indkomst /gave til Klager.

Sammenholdes dette med Klagers og hendes ægtefælles lønindkomst og Klagers forbrugsmønster/privatforbrug som er beregnet til DKK 269.716, samt sagens samlede dokumentation er det sandsynliggjort, at der ikke er modtaget nogen form for økonomisk gevinst, gave eller andet som skal beskattes som indkomst.

SKATs forhøjelse på DKK 80.987 skal derfor bortfalde i sin helhed."

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

"Jeg skal bemærke, at SKATs udtalelse af 4. juli 2018 ikke give anledning til at ændrer på den nedlagte påstand, hvorfor klagen fastholdes i sin helhed.

Jeg skal henvise den af os indgivne udtalelse i ægtefællens skattesag, jf. (red. journalnummer fjernet) og anmode om at den indgår i sagsbehandlingen af min klients skattesag. Kopi af udtalelsen er vedhæftet."

Af repræsentantens udtalelse i ægtefællens klagesag fremgår følgende:

"SKAT udtalelse af 04.07.2018 , J.nr. (red. journalnummer fjernet)

Vi skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til SKATs udtalelse af 04.07.2018, jf. nærmere nedenfor.

Skattemæssig kvalifikation af den enkelte bankindsætning Det skal indledningsvis anføres, at SKAT fortsat ikke har fortaget nogen skattemæssig kvalifikation af de enkelte bankindsætninger.

En betingelse for at kunne beskatte den enkelte bankindsætning efter Statsskattelovens § 4, forudsætter, at der er hjemmel hertil, SKAT skal således kvalificere, om den enkelte bankindsætning er en skattepligtig indtægt eller en skattepligtig gave, som er omfattet af bestemmelsen. SKAT har ikke løft et bevisbyrden herfor, hvilket er forudsætningen for at kunne gennemføre en beskatning af den enkelte bankindsætning.

SKATs kontrol har vi sammentalt til at omfatte 105 banktransaktioner, heraf har SKAT godkendt 38 af bankindsætningerne - svarende til mere end 36 % -, som værende ikke-skattepligtige, hvorfor det må anses, at dette gælder for alle bankindsætningerne, som er foretaget i den konkrete sag - enten er alle bankindsætningerne skattepligtige eller også er de skattefrie, fordi der netop er tale om en bankindsætning.

Vi henviser i øvrigt til SKATs opgørelse, hvor vi har markeret en række transaktioner som SKAT har godkendt, samtidig med at SKAT ikke godkender den efterfølgende transaktion. SKAT anmodes om at redegøre for denne forskel i den skattemæssige kvalifikation af den enkelte transaktion, jf. bilag A.

Afgørelsen lider således af væsentlige sagsbehandlingsfejl og mangler, som bør føre til, at sagen hjemvises til fornyet sagsbehandling hos SKAT. Af samme grund har vi ikke nærmere kommenteret SKATs bemærkninger 1-67, da disse som en konsekvens af ovenstående forhold, må anses at være ukorrekt og fejlbehæftet.

Såfremt afgørelsen fastholdes, gøres det gældende, at de af SKAT anvendte valutakurser er bevislig og objektiv forkerte, og at dette fører til en uberettiget beskatning af min klient, jf. nærmere nedenfor.

Alternativ kurs og pengemarked / bankoverførsel

Min klient har under hele sagsforløbet anført, at det for ham i 2016 var muligt at opnå en kurs, som var betydelig højere end den kurs, som centralbanken i Y1-land fastsatte.

SKAT har afvist min klients forklaring som værende utroværdig og udokumenteret, senest ved SKATs udtalelse af 4. juli 2018 . SKAT har fastholdt, at de af SKAT anvendte valutakurser må anses som værende de kurser, som kan opnås i markedet i 2016, jf. SKATs bemærkninger i 1- 67.

SKAT har i sin afgørelse således konsekvent anvendt den valutakurs, som er fastsat og følger af hjemmesiden, (red. hjemmeside fjernet), jf. SKATs udtalelse side 7:

"SKAT har i stedet anvendt en valutakurs fra hjemmesiden (red. hjemmeside fjernet), der er en Y7-landsk børs og finansportal, hvor der findes historiske dagskurser"

SKATs opfattelse og argumentation er ikke korrekt, hvilket bekræftes af den Danske Ambassade i Y1-land, der pr. mail har bekræftet at:

"Ambassaden kan bekræfte, at der også i 2016 var mulighed for at købe udenlandsk valuta via det såkaldte "parallelle marked ". Valutakurserne for udenlandsk valuta Iå en del højere, end de af den Y1-landske centralbank fastsatte kurser."

Kopi af mailen er vedlagt som bilag B. Det er således fastslået og entydigt bekræftet fra en officiel dansk myndighed, at der i 2016 eksisterede et "parallelt marked" hvor man kunne opnå en væsentlig højere kurs end den kurs, som centralbanken i Y1-land har fastsat, hvilket understøtter min klients forklaring over for SKAT.

Denne forklaring understøttes ligeledes af vedlagte bankbilag, som understøtter min klients forklaring om, at han i 2016 har kunnet opnå en bedre kurs, end den som SKAT konsekvent har anvendt i opgørelsen.

Vi har sammenholdt den faktiske valutakurs med SKATs valutakurs, dato for dato. Kontrollen viser, at SKATs kurs i alle stikprøverne (19 transaktioner) er forkerte og afviger fra 5 % og op til 74 %, gennemsnitlig 43 %, jf. bilag C.

Det er uhyre store afvigelser, som ligger langt uden for det, som kan anses for både rimelig og sandsynligt.

Vores kontrol har bestået af en beløbsmæssig stikprøve på kr. 358.380, svarende til 80 % af indkomstforhøjelsen på DKK 448.079 og fordelt på 19 transaktioner.

Vi har ligeledes kontrolleret pengestrømmen, og at den enkelte overførsel fra Danmark -overføres og registreres på bankkontoen i Danmark til bankkontoen i Y1-land - ligesom vi har sammenholdt udbetalingen fra F3-bank med de fremlagte erklæringer fra den enkelte afsender af pengene i Danmark.

Vores gennemgang viser, at der er en klar sammenhæng mellem afsenderen af pengene i Danmark og modtageren af pengene i Y1-land. Bankindsætningerne på min klients bankkonto har alene handlet om at bistå disse personer med at overføre penge til Deres familie i Y1-land.

Det er ud over enhver tvivl dokumenteret, at de valutakurser, som SKAT har anvendt, er forkerte, og dette må anses at gælde for hele indkomståret 2016. Det er således den kurs som min klient har anvendt, som skal anvendes i opgørelsen.

I denne forbindelse opfordres SKAT til nærmere at redegøre for, hvordan der objektivt kan være så store forskelle (fra 5 % og op til 74 %) mellem den kurs, som min klient har kunnet opnå, og den valutakurs, som SKAT har anvendt og betydningen heraf i den konkrete sag, og om SKAT forsat fastholder, at der ikke eksisterer et alternativt pengemarked, hvor der kan opnås en kurs, som er på op til 74 % højere end den valutakurs, som SKAT har anvendt.

Endelig opfordres SKAT til at meddele Skatteankestyrelsen, om SKAT kan tiltræde, at der på baggrund af de nye oplysninger træffes afgørelse om, at sagen sendes tilbage til fornyet sagsbehandling hos SKAT, jf. bilag A, B og C, som dokumenterer, at der i 2016 var et alternativt marked for valutaen Y1-land valuta, hvilket også er bekræftet af Ambassaden i Y1-land, og dokumenteret ved fremlæggelse af bankbilag m.v.

(…)

Sammenfatning

Det er således min samlede vurdering, at såfremt der måtte være en indkomst, som skal beskattes, kan det alene være beskatning af en eventuel nettokursgevinst (med fradrag af transaktionsomkostninger), som måtte udspringes af den kurs, som der er vekslet til, og den kurs, som er brugt inter partes, jf. kursgevinstlovens § 23.

Endelig ser jeg frem til at modtage SKATs svar på min processuelle opfordring til SKAT, idet der er kommet så mange nye og væsentlige oplysninger i sagen som betyder, at sagen bør tilbagesendes til SKAT til fornyet sagsbehandling, hvor de nye oplysninger indgår heri, eller at sagen afsluttes ved at SKAT frafalder indkomstforhøjelsen DKK 448.079

Det er uomtvisteligt, at sagens afgørelse er truffet på et forkert og ufuldstændigt grundlag og som konsekvens heraf har ført til et forkert beskatningsresultat.

Er SKAT enig i, at der bør ske genoptagelse af sagen på det foreliggende grundlag, kan min klient tiltræde dette under den forudsætning at, der træffes afgørelse i sagen, som giver ham fuldt medhold, således at sagsomkostningerne i den aktuelle skattesag dækkes efter reglerne om omkostningsdækning i skattesager.

(…)"

I forbindelse med henlæggelsen af straffesagen mod klageren, indsendte repræsentanten følgende bemærkninger:

"Jeg skal på vegne af min klient A, CPR.nr . (red. cpr-nummer fjernet), anmode om, at vurderingen fra SKATs straffesagsenhed indgår i sagen.

Af straffesagsenhedens vurdering fremgår det, at man finder, at min klients har afgivet en fuld ud sammenhængende forklaring og denne er understøttet af objektive beviser.

Jeg skal henvise til det omfattende bilagsmateriale til klagesagen og det efterfølgende indlæg og tilhørende bilagsmateriale, indgivet i forbindelse med SKATs udtalelse i sagen."

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og Skattestyrelsens erklæringssvar:

"Objektive beviser

Klager har nøje redegjort for de enkelte bankindsætninger og de foretagne bank til banktransaktioner, ved fremlæggelse af bankkontoudtog for begge banker, F2-bank hvor pengene indbetales til og F1-bank , hvorfra pengene er overført til.

Klager har aldrig drevet selvstændig virksomhed, ligesom klageren har et troværdig privatforbrug.

Ingen indkomstvirkning

Klageren har dokumenteret i form af bankkontoudtog, at overførslerne ikke har haft indkomstvirkning for klageren, hvilket også understøttes af klagerens privatforbrugsberegning for indkomståret 2016.

Praksis

Landsskatteretten fandt afgørelse i 18-003502 af 15. november 2019, at SKATs forhøjelse af skattepligtig indkomst skulle nedsættes, da de modtagne beløb blev anset for skattefri, da overførslerne var modtaget som led i videreformidling, ligesom overførslerne ikke havde haft indkomstvirkning for klageren.

Henset til den tætte tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng mellem de overførsler som klageren foretager, sammenholdt med de indsætninger der modtages fra [virksomhed1], finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at klageren har godtgjort, at overførslerne alene er modtaget som led i videreformidling. Herved er også henset til, at overførslerne ikke ses at have haft indkomstvirkning for klageren."

Opsummering

Sammenfattende gøres det gældende, at de modtagne beløb er skattefri, da overførslerne er modtaget som led i videreformidling, og overførslerne har ikke haft indkomstvirkning for min klient, hvorfor indkomstforhøjelsen skal nedsættes til 0 DKK." Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208.H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM2008.905.H.

Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom i SKM2017.233.BR.

Det er ubestridt, at der i 2016 er indsat 84.613 kr. på klagerens konto X1-konto i F2-bank, hvoraf SKAT har anset i alt 80.987 kr. for at være skattepligtig indkomst.

Henset til at SKAT har dokumenteret adskillige, større formueoverførsler, der ikke er selvangivne, finder Landsskatteretten, at det i en sådan situation påhviler klageren at godtgøre, at de omhandlede beløb ikke skal undergives beskatning. Det er således klageren, der under de foreliggende omstændigheder skal godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige. Der kan henvises til SKM2015.633.ØLR.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at alle indsætninger stammer fra NA, og at beløbene er videreoverført til klagerens ægtefælles bankkonto, hvor ægtefællen har hjulpet NA med at sende penge til hans familie og venner i Y1-land, med henblik på at spare gebyromkostninger og få en bedre valutakurs. Det er forklaret, at NA foretrak at overføre til en F2-bank konto, idet han selv havde F2-bank som bank, hvorfor beløbene for nemheds skyld er overført til klagerens konto i F2-bank, frem for ægtefællens konto i F1-bank.

Klagerens repræsentant har som dokumentation herfor indsendt en erklæring, dateret den 30. april 2018, hvori NA erklærer at have bedt klagerens ægtefælle om at hjælpe med at sende penge til familie og venner i Y1-land i løbet af 2016. Erklæringen er udarbejdet til brug for klagesagen.

Det kan udledes af SKM2016.70.BR, at efterfølgende udarbejdede erklæringer normalt ikke tillægges selvstændig skattemæssig betydning, men skal være støttet af andre objektive konstaterbare momenter i sagen.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de pågældende beløb ikke skal undergives beskatning hos klageren. Der er lagt vægt på, at der kun i halvdelen af tilfældene er beløbsmæssigt sammenfald mellem de beløb, der indsættes på klagerens bankkonto, og de beløb, der overføres til ægtefællen. Landsskatteretten finder ikke at forklaringen om, at pengene videre er brugt til at hjælpe NAs familie og venner i Y1-land, er tilstrækkeligt sandsynliggjort, idet pengestrømmen fra ægtefællens konto til de pågældende personer i Y1-land ikke kan følges.

Klagerens ægtefælle har i forbindelse med klagesagen gjort gældende, at beløbet indsat den 12. april 2016 på 6.000 kr. var et kortvarigt lån fra NA. Beløbet er videreoverført til ægtefællens konto samme dag, og overført til NA den 15. april 2016 fra én af ægtefællens bankkonti. Landsskatteretten finder det på den baggrund tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om et lån, som skal holdes udenfor skatteansættelsen.

Hjemvisning

Repræsentanten har subsidiært gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten finder ikke at den trufne afgørelse lider af formelle fejl eller mangler, hvorfor der ikke er grundlag for hjemvisning.

Det bemærkes, at den omstændighed, at Skattestyrelsen har opgivet at føre straffesag mod klageren, ikke kan tillægges bevismæssig betydning ved den skatteretlige bedømmelse af klagerens indkomst i 2016."

Forklaringer

A, SO og NA har afgivet forklaring.

A har forklaret blandt andet, at hun og SO har været gift i ca. 10 år. De har 2 børn, som bor hos dem. (red. information 1 fjernet). Hun har boet i Danmark i ca. 8 år. Hun er ved at læse til sosu-assistent. I 2016 var hun i gang med en læreruddannelse.

Hun havde i 2016 sin bankkonto i F2-bank. Hun havde ikke andre konti.

Foreholdt kontoudtog (BS 27006/2021-ekstraktens side 96) forklarede hun, at hun i 2016 alene havde indtægter i form af børnefamilieydelsen. Hun drev ikke virksomhed i 2016.

Det er korrekt, at NA i 2016 indsatte diverse beløb på hendes konto i F2-bank. Hun havde ikke indgået aftale med ham om det. NA er en ven. Hun ved, at NA nogle gange overførte penge til Y1-land. SO havde sagt, at der kom penge ind på kontoen i den forbindelse. Hun har, efter at NA indsatte penge på sin konto, overført pengene til SO, da hendes mand også overfører penge til Y1-land. Hun ved ikke, hvorfor NA overførte pengene til hende i første omgang.

Foreholdt at hun ikke altid har overført det samme beløb til SO, som NA havde indsat på hendes konto, har hun forklaret, at hun nogle gange modregnede de beløb, som SO skyldte hende. Dem trak hun fra, og det er derfor, der 4 gange er overført et mindre beløb end det, som NA havde indsat på hendes konto. Hun har ikke tænkt over, at hun måske ikke burde disponere over de penge, som NA havde indsat på hendes konto.

Foreholdt at der 2 gange er overført større beløb til SO end det, NA havde indsat, har hun forklaret, at det overskydende beløb er det, som hun på de tidspunkter har skyldt SO.

Hun ved kun, at hendes mand hjælper sine venner med at overføre penge, men det er hun ikke selv involveret i. Hvis hun skal overføre penge til sine forældre, gør hun det selv.

Når NA indsatte penge på hendes konto, informerede SO hende om indbetalingen. Der er ingen sms´er eller andet på skrift om det. De bor jo i samme hus.

SO har forklaret blandt andet, at han er gift med A. De havde i 2016 et hjemmeboende barn. Han er uddannet maskiningeniør. Han studerede i Y3-land og arbejdede derefter i Y2-land i 20082009. Han flyttede med sin familie til Danmark i september 2009, fordi han alene havde en midlertidig arbejdstilladelse i Y2-land. Han kunne komme til Danmark på grund af sin uddannelse. Han er ansat i vindmøllebranchen som maskiningeniør. Han har ikke drevet virksomhed på nogen måde i 2016. Det har han aldrig gjort. Heller ikke som "sleeping partner". Han har alene haft arbejde som lønmodtager.

Han har ofte sendt penge til sin familie i Y1-land. Det har han også gjort før 2016. Det var typisk firmaet, G1-virksomhed, Y2-land, han benyttede, når han skulle overføre penge. Hans forældre og søskende bor i Y1-land. Han har overført penge til dem, da de ikke kan klare sig selv uden hans bistand. Det er almindeligt, at personer fra Y1-land, der er udrejst, støtter familie og venner i hjemlandet. Når han overførte penge, undersøgte han på forhånd, hvilket firma havde den bedste kurs. Han har blandt andet hver måned sendt et fast beløb til sin mor.

NA har han delt lejlighed med i Y5-by.

I 2016 konstaterede han, at der var forskel på kurserne. G1-virksomhed anvendte en parallel valutakurs, og G2-virksomhed brugte den officielle kurs. Hans venner bad ham derfor hjælpe dem med at overføre penge. Kursen var bedre, og omkostningerne lavere, når han overførte pengene til sin konto i Y1-land via sin danske konto.

De beløb, hans venner indsatte på hans konto, er beløb, der skulle overføres til den pågældendes ven eller familie i Y1-land. Han overførte beløbet til den pågældende person i Y1-land, og derefter indsatte hans ven i Danmark beløbet på hans konto i F1-bank.

NA har sendt penge både til ham og til sagsøgerens ægtefælle, A. NA sagde, at det var nemmere for ham at sende penge til A, da hun havde samme bank som NA, nemlig i F2-bank. A har derefter sendt pengene til ham, hvorefter han overførte penge til dem, NA ønskede at overføre pengene til i Y1-land. A har ikke været involveret i overførelserne til Y1-land.

Hvis der skal overføres små beløb, vil omkostningerne ved G2-virksomhed være uforholdsmæssige store, da der kræves et gebyr pr. overførelse. Det samme gælder, hvis en af hans venner ønsker at overføre mindre beløb til flere forskellige personer. Han har netbankadgang til sin konto i Y1-land, og derfor er det nemt for ham at overføre beløb til de forskellige personer i Y1-land, som hans venner ønsker skal have pengene.

Det skete ofte, at hans venner telefonisk bad ham overføre penge til en person i Y1-land. Det kunne også være en anmodning via en sms. Han overførte derefter typisk pengene til den pågældende i Y1-land. Når det ser ud til, at han først har fået pengene indsat på sin konto dagen efter, kan det skyldes, at vedkommende ikke har foretaget en straksoverførelse. Han har dog alligevel ofte lagt pengene ud for sine venner, da han stoler på dem. Han ved, at de har arbejde og vil kunne betale det, de skylder ham.

Hans venner spurgte ham typisk, hvilken kurs de ville få. Kursen blev derefter aftalt. Han fastsatte typisk en kurs, der var i hans favør, da han ville være sikker på, at han ikke mistede penge i forbindelse med kursudsvingene.

Hans venner sendte en sms med navn og kontooplysninger på den person i Y1-land, som pengene skulle overføres til. Beløbet blev derefter overført fra hans bank i Y1-land til modtagerens bankkonto i Y1-land.

Han har forsøgt at skaffe transaktionsbilag fra Y1-land, men det er ikke lykkes. Når han havde overført beløbene via sin konto i Y1-land, fik han en kvittering via mail. De fleste af disse kvitteringer har han smidt ud, da han ikke tænkte, at de skulle bruges.

Han har ikke fået kontoudtog fra sine venner, der dokumenterer, at indbetalingerne stammer fra disse. Det kan skyldes, at hans venner er utrygge ved sagen. Han tænker også, at det er naturligt, at man ikke nødvendigvis vil udveksle kontoudtog med sine venner, selvom man måske stoler på hinanden. Hans venner har ikke ønsket at udlevere sådanne oplysninger. Han har dog fået dokumenter fra MQ, jf. de fremlagte bilag.

Han har ikke løbende ført et decideret regnskab over ind- og udbetalingerne. De oversigter han har lavet, er først udarbejdet efter, at skattesagen var blevet indledt.

Nogle gange har han for samme person i Danmark overført beløb til flere personer i Y1-land. Det har han f.eks. gjort for LM, jf. ekstraktens side 340 under "G1" og "G8".

Han har samlet de ønskede udbetalinger sammen med en samlet indbetaling på hans konto. Det var en praktisk måde at gøre det på.

Han mener ikke, at han har haft mulighed for at råde over de penge, han modtog på sin konto, da han som forklaret som udgangspunkt på det tidspunkt allerede havde overført beløbet videre til personer i Y1-land.

Han har lagt pengene ud for sine venner og bekendte, fordi han har stolet på dem, og fordi personerne i Y1-land har haft brug for pengene.

Det er ham, der bestemte, hvilken kurs der skulle bruges, efter at han forinden havde undersøgt kurserne.

Han har ikke længere sms´erne, da han har fået en ny telefon i 2017. Han har i øvrigt skiftet telefon flere gange siden 2016. Han plejer ikke at sikkerhedskopiere sine sms´er, når han skifter telefon. Han ved ikke, om hans venner stadig er i besiddelse af sms-korrespondancen vedrørende overførelserne, eller om de beskeder, der måtte være sendt via G3-virksomhed, kan fremskaffes.

Når han havde foretaget overførelserne, sendte han dokumentation herfor til sine venner. Det kunne være i form af et skærmprint eller lignende.

Han har adgang til sin Y1-landske bank via nettet. Adspurgt hvorfor han ikke har kunnet skaffe transaktionsbilag, har han forklaret, at han ikke kan printe PDF-bilag, fordi der er tale om transaktioner fra 2016. Det er siden blevet ændret, og han kan nu printe PDF-bilag fra den Y1-landske netbank.

Da han udarbejdede regnearkene, var det på baggrund af oplysningerne fra netbanken og hans notater. Han brugte primært beløbenes størrelse og datoerne for transaktionerne.

Adspurgt hvorfor han ikke havde oprettet en selvstændig konto til brug for overførelserne, skyldes det, at han som sagt ikke gik ud fra, at dette var nødvendigt. Han har alene overført beløbene som en vennetjeneste.

De erklæringer, der er underskrevet, er udarbejdet af ham og derefter underskrevet af hans venner. Det er derfor, formatet er ens. Han mener dog, at erklæringerne skal tages seriøse, da de er underskrevet af de pågældende.

Han var lidt presset, da erklæringerne skulle udarbejdes. Der er derfor lavet fejl hist og pist. Det er derfor, der ses rettelser, f.eks. på side 348 i ekstrakten. Ændringen blev påført efter, at erklæringen havde været sendt til gennemgang hos hans advokat. Ændringerne er derfor påført erklæringen, efter at denne var blevet underskrevet.

Når der er forskel på indbetalingerne og overførelserne, jf. det af ham anførte i ekstraktens side 21 øverst, kan det f.eks. skyldes, at han efter en indbetaling på 2.000 kr. fra KE har afskrevet 1.000 kr. som afbetaling på hendes gæld til ham og kun har overført 1.000 kr. til KEs ven i Y1-land.

NA har forklaret blandt andet, at han er ansat hos G4-virksomhed. I 2016 arbejdede han blandt andet indenfor rengørings- og malerbranchen. Han har boet i Danmark i lidt over 7 år. Han kender SO via Y1-land. SO er vidnets ven. De er ikke i familie med hinanden.

Han kom til Danmark i maj 2015. Han havde ikke et arbejde i starten. Omkring oktober 2015 kom han i arbejde, og det var derfor først i 2016, at han sendte penge til sin familie i Y1-land. Han kan ikke huske, om han allerede sendte penge til sin familie i 2016.

Han talte på et tidspunkt med SO. Han sagde, at hans far var syg, og at han ville sende penge til ham i Y1-land.

Han havde dengang og har fortsat F2-bank.

Forevist oversigten (ekstrakten side 437) forklarede vidnet, at han også har overført penge, hvis SO har købt noget for ham.

Forevist side 92 i ekstrakten vedrørende BS 27006/2021 forklarede vidnet, at det burde være korrekt, at pengene er indsat på SOs ægtefælles konto. Det kontonummer, han overførte pengene til, var et kontonummer, som SO havde givet ham. Han var ikke klar over, at det var SOs ægtefælles konto. Han mener, at SO havde sin konto i F1-bank. Det ville koste et gebyr, hvis han skulle overføre et beløb fra F2-bank, hvor vidnet havde sin konto, men hvis beløbet blev overført til en anden konto i F2-bank, kunne det gøres gebyrfrit. Han spurgte derfor SO, om han havde en konto i F2-bank.

Han har ikke talt med SOs ægtefælle om overførelserne.

Forevist samme side forklarede vidnet, at OD er et familiemedlem, der passer vidnets far. IL er vidnets ven, der bor i Y4-by. JV og PH er vidnets brødre. Han kan bekræfte, at de pågældende har modtaget de pågældende beløb, der fremgår af oversigten. Foreholdt at der på et tidspunkt er overført penge til vidnets familie, og at vidnet først har indsat beløbet på SOs konto flere dage senere, forklarede vidnet, at det kan skyldes, at vidnet i perioder har været i Y1-land og først har indsat pengene, når han kom tilbage til Danmark.

Han har også efter 2016 sendt penge til Y1-land. Man kan gøre det via mange forskellige apps. Han vælger det firma, der har den bedste kurs.

Det var i øvrigt nemmere at få SO til at overføre pengene, da han slap for at stå i kø hos G2-virksomhed.

De penge, han overførte til Y1-land, stammer fra vidnets indtægt fra arbejde eller ved at sælge pantflasker.

Der foreligger ingen skriftlige aftaler mellem vidnet og SO.

Foreholdt at han også har overført penge til SOs konto i F1-bank, forklarede vidnet, at det kan være, at det var i den forbindelse, at han fandt ud af gebyrproblemet.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

o at de indsatte midler DKK 74.987 er overført fra afsenderens bank til sagsøgerens bank,

o at sagsøger efterfølgende har overført beløbet DKK 74.987 til ægtefællens bank - F1-bank, og at denne har overført og udbetalt pengene i Y1-land,

o at SKAT har gennemgået og godkendt ægtefællens overførsel DKK 74.987 til Y1-land og den efterfølgende udbetaling,

o at sagsøger ikke har oppebåret anden indkomst ude over det som fremgår af hendes selvangivelse for 2016,

o at sagsøger er studerende og således ikke har drevet selvstændig virksomhed eller været registreret med eget CVR.nr.,

o at sagsøger og hendes ægtefælle for indkomståret 2016 har et privatforbrug på DKK 269.716.

En betingelse for at kunne beskatte den enkelte bankindsætning efter Statsskattelovens § 4, forudsætter, at der er hjemmel hertil, SKAT skal således kvalificere, om den enkelte bankindsætning er en skattepligtig indtægt eller en skattepligtig gave, som er omfattet af bestemmelsen.

Det følger af Statsskattelovens § 4 at

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører herfra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således feks:

a) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift, søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art"

Den skattepligtige indkomst udgør det beløb, der er grundlaget for beregningen af den almindelige indkomstskat. Selv om den øvrige skattelovgivning indeholder talrige supplerende bestemmelser på både indkomst- og udgiftssiden, udgør Statsskattelovens § 4-6 hovedprincipperne for opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Det følger af retspraksis, at det er SKAT som skal påvise hvorfra den ikke- beskattede indkomst stammer fra, når SKAT vil forhøje indkomsten og for lønmodtager må der gælde en skærpet bevisbyrde, jf. Erik Olsen, Beviser i Skatteretten, side 99

"... Det er som udgangspunkt SKAT, der har bevisbyrden for, om skatteyderen har yderligere skattepligtige indtægter ud over de selvangivne..."

SKAT må kunne påvise, at der findes indtægter ud over det, der er selvangivet jf. Skatteministerens svar i TfS 1988.164:

"... Ligningsmyndigheden må i sådanne situationer sandsynliggøre, at der faktisk har været et forbrug af de pågældende varer, hvis det se/vangivne ikke anerkendes..."

Dette kan ske ved, at SKAT direkte kan bevise sådanne indtægters tilstedeværelse i form af fakturaer, timeregnskab, dokumenter for betaling mv.

Når der er tale om en lønmodtager er det fastslået i domspraksis, at for at der kan statueres yderligere indtægter hos en skattepligtig, der ikke er blevet selvangivet, vil det som hovedregel kræve, at den selvangivne indkomst er så lav, at den ikke kan levne plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug, jf. UfR 1967.635 H samt kommentaren i UfR 1967 B 279.

SKM 2008.905 HD

Skattestyrelsens henvisning til SKM 2008.905HD, som det bærende grundlag for at beskatte de foretagne bankindsætninger.

Den konkrete sag omhandlede en familie som over en årrække havde indsat store kontante beløb på deres bankkonto, ligesom sagsøgeren havde negativt privatforbrug og tidligere have drevet selvstændig virksomhed.

Dommen er ikke relevant, da sagsøger ikke tidligere har drevet selvstændig virksomheden og der er ikke tale om kontante pengeindsætninger men derimod bank til bank overførsel, ligesom sagsøger og hendes familie har et privatforbrug på DKK 269.716.

Beløbene som sagsøger har modtaget stammer fra beskattede midler, som afsender har optjent som lønmodtager, ligesom der heller ikke er noget forretningsmæssig forhold mellem afsender af pengene og sagsøgeren.

SKM 2018.573.BR

Sagsøger skal henvise til SKM 2018.573.BR. Sagen drejede sig om, hvorvidt nogle indsætninger, som sagsøgeren modtog på sin konto i 2012, var skattepligtig indkomst for hende.

Retten fandt, at 3 af de 4 indsatte beløb alene blev overført til sagsøgerens konto, således at hun kunne videreoverdrage pengene til sin søn, og at en sådan kortvarig besiddelse af de pågældende beløb ikke medførte, at beløbene havde tilhørt sagsøgeren som et formuegode, der skulle beskattes hos hende.

Det er ikke gjort gældende, at A økonomiske forhold står eller stod i misforhold til hendes indtægter som førtidspensionist, eller at andre omstændigheder skulle tyde på, at hun har draget fordel of de indbetalte og straks derefter hævede beløb.

Retten finder derfor ikke grundlag for at forkaste sagsøgerens og SK's forklaring om, at de nævnte beløb, i alt 409.363,20 kr., alene blev overført til sagsøgerens konto, for at hun kunne videreoverdrage pengene til sønnen.

En sådan kortvarig besiddelse af de pågældende beløb på den nævnte baggrund findes ikke at medføre, at beløbene har tilhørt sagsøgeren som et formuegode, der skal beskattes hos hende.

Uanset om overførslerne havde baggrund i usikre forhold på Cypern eller skete af andre grunde, er der herefter ikke grundlag for at anse beløbet som skattepligtig indkomst for A.

Retten tager på denne baggrund A's påstand til følge for et beløb på 409.363,20 kr., hvilket findes at kunne rummes inden for de påstande, hun har nedlagt.

Da sagsøgeren i nogen grad selv har givet anledning til sagen, herunder ved skiftende eller uklare redegørelser, skal ingen part betale sagsomkostninger til den anden part.

Landsskatterettens kendelse j.nr. 18-0003502 af 15. november 2019 (afgørelsesdatoen)

Sagsøger skal henvise til ovenstående afgørelse fra Landsskatteretten. Det følger af Landsskatterettens kendelse at,

"…Henset til den tætte tidsmæssige og beløbsmæssige sammenhæng mellem de overførsler som klageren foretager, sammenholdt med de indsætninger der modtages fra [virksomhed1], finder Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at klageren har godtgjort, at overførslerne alene er modtaget som led i videreformidling.

Herved er også henset til, at overførslerne ikke ses at have haft indkomstvirkning for klageren."

Sagsøger har alene modtaget beløbet på 74.987 kr. som led i videreformidling, jfr. bilag 2, ligesom det klart fremgår, at overførslerne ikke har haft indkomstvirkning for sagsøger, idet beløbene er videreoverført, jfr bilag 3.

På baggrund af det anførte gøres det derfor gældende, at det er påvist, at der ikke er tale om indkomst for sagsøger, der skal ske beskatning af, hvilket også Skattestyrelsens straffesagsenhed konkluderede på baggrund af det fremlagte materiale og forklaringer fra sagsøgers ægtefælle, jfr. bilag 10.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af de 11 indsætninger på i alt kr. 74.987, som ubestridt blev indsat på hendes private forbrugskonto i F2-bank (bilag 3) i indkomståret 2016, idet hun ikke har løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for hende.

Landsskatterettens afgørelse af 29. april 2021 (bilag 1), hvorefter As indkomst blev forhøjet med kr. 74.987, er derfor rigtig, hvorfor Skatteministeriet skal frifindes.

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtiges samlede årsindtægter - med visse undtagelser - betragtes som skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det påhvilede også i 2016 en skattepligtig at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Hvis det konstateres, at en skattepligtig løbende har haft indsætninger af en vis størrelse eller af en vis hyppighed, som ikke ses at være selvangivet, påhviler det den skattepligtige at bevise, at disse indsætninger stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller er undtaget fra beskatning, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H (M 56) og UfR 2009.163 H (M 86). Den skattepligtiges forklaringer om indsætningerne skal være underbygget ved objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2021.1853 H (M 7), UfR 2011.1599 H (M 56) og SKM2022.105.VLR (M 126).

A blev som led i "Projekt Pengeoverførsler" udtaget til kontrol af SKAT (bilag 1, s. 8, under tabellen), der konstaterede, at A i indkomståret 2016 løbende havde modtaget de i sagen omhandlede 11 indsætninger på sin private bankkonto, som hun ikke havde selvangivet. Indsætningerne udgør beløb på mellem kr. 550 og kr. 19.000, jf. vedlagte kronologiske oversigt over indsætningerne på As bankkonto i F2-bank (støttebilag A), der er baseret på kontoudtogene fra kontoen (bilag 3). Indsætningerne udgør en række overførsler, for hvilke det er uklart, hvem afsenderen er, og hvad formålet er.

Under disse omstændigheder påhviler det A med henvisning til objektive kendsgerninger at bevise, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for hende (modsat replikken, s. 3, tredjesidste afsnit, og processkrift 1, s. 2, næstsidste afsnit), herunder at hun - som hævdet - ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb, jf. f.eks. - ud over de fire ovennævnte domme - også UfR 2012.443 H (M 40), UfR 2010.415/2 H (M 73), SKM2013.613.ØLR (M 199) og SKM2016.505.BR (M 248).

Denne bevisbyrde har A ikke løftet, idet hendes forklaring om indsætningerne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, der beviser rigtigheden af As synspunkter, jf. nærmere afsnit 3.1.1-3.1.5 nedenfor.

…

A havde i indkomståret 2016 en privat konto i F2-bank (bilag 3), som hun anvendte som almindelig forbrugskonto, hvorpå hendes øvrige indkomst indgik, og hvorfra hendes sædvanlige privatforbrug skete.

A hævder (stævningen, s. 2, 1. afsnit ff.), at hun alene har hjulpet sin ægtefælle, SO, med at formidle venner og bekendtes penge, og at de 11 indsætninger på i alt kr. 74.987, som fandt sted på hendes konto i F2-bank i indkomståret 2016, skulle være videreført til SO konto i F1-bank, og dernæst videreført til de respektive personer i Y1-land via SO bankkonto i Y1-land.

Som følge heraf hævder A (f.eks. stævningen, s. 6, 5. afsnit, og replikken, s. 5, 3. afsnit), at hun ikke har haft rådighed over, dvs. erhvervet ret til, de indsatte midler, der således ifølge A ikke er skattepligtige.

A har - bl.a. i forlængelse af Skatteministeriets påpegninger af, at pengestrømmene ikke kan følges (f.eks. svarskriftet, s. 5, 3. afsnit ff.) - anført (stævningen, s. 3, 8. afsnit, og replikken, s. 2, fjerdesidste afsnit), at der i forbindelse med hendes bistand til SO hævdede pengeformidlingsvirksomhed er sket (ikke nærmere konkretiserede) "interne modregninger" mellem hende og SO, hvilket ikke burde være muligt, såfremt der var tale om pengeformidling. A har under skriftvekslingen undladt at forholde sig til Skatteministeriets bemærkninger om denne - meget usædvanlige - fremgangsmåde (duplikken, s. 2, sidste afsnit f., og senest processkrift A, s. 2, 2. afsnit f.).

Samtidig har ægtefællen, SO, (ubestridt) oplyst (jf. herved processkrift A, s. 2, 2. afsnit), at SO skulle have "lagt penge ud" for de venner og bekendte, som han angiveligt formidlede for, og således have overført penge fra sin konto i Y1-land til de påståede betalingsmodtagere, før han modtog nogen penge på sin konto i Danmark. Heller ikke dette forhold er der imidlertid redegjort nærmere for endsige givet en plausibel forklaring på.

De ovenfor hævdede - og meget usædvanlige - fremgangsmåder medfører, at der må stilles strenge krav til beviset for, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H (M 109), UfR 2002.2633 H (M 113) og SKM2019.391.ØLR (M 135).

Denne skærpede bevisbyrde har A så meget desto mindre løftet.

A har således ikke - til trods for Skatteministeriets gentagne bemærkninger herom (svarskriftet, s. 4, 1. afsnit, duplikken, s. 2, 3. afsnit, og processkrift A, s. 1, næstsidste afsnit) - fremlagt nogen form for objektiv, skriftlig dokumentation for den hævdede pengeformidling, herunder i form af f.eks. skriftlige (formidlings)aftaler eller oprindelig, skriftlig korrespondance med den person, hun hævder at have hjulpet ægtefællen med at formidle penge for.

As synspunkt (processkrift 1, s. 1, tredjesidste afsnit) om, at der skulle bestå "en klar og entydig aftale om, hvem pengene skal udbetales til", er således (helt) udokumenteret, og der foreligger i det hele taget ingen dokumentation for, hvor pengene faktisk er endt, jf. nærmere i afsnit 3.1.3 nedenfor.

At A ikke har ført et fornødent bevis, men at hendes synspunkter om bevisbyrden i nærværende sag tværtimod er i strid med retspraksis - og tilmed fast højesteretspraksis - illustreres også af hendes postulat (processkrift 1, s. 2, næstsidste afsnit) om, at "det er Skatteministeriet som har bevisbyrden for at kvalificere en bankindsætning som en skattepligtig indkomst […] alene den enkelte bankindsætning i sig selv kan ikke medføre, at bankindsætningen er skattepligtig, denne bevisbyrde har Skatteministeriet ikke løftet" (mine understregninger), jf. den nævnte praksis i afsnit 3.1 ovenfor.

Den retspraksis og landsskatteretspraksis, som A har henvist til (stævningen, s. 5, 7. afsnit ff., og replikken, s. 4, 4. afsnit ff.), giver hverken grundlag for hendes synspunkt om bevisbyrden eller skattefrihed, og den ændrer heller ikke på de (skærpede) beviskrav, der følger af gældende højeste-retspraksis. Det samme gælder As modsætningsslutninger fra de af Skatteministeriet nævnte domme (processkrift 1, s. 2, 5. afsnit ff.), som A - noget inkonsekvent - både afviser relevansen af og samtidig påberåber sig til støtte for, at hun har løftet sin bevisbyrde (processkrift 1, s. 2, 7. afsnit).

A støtter - foruden den i afsnit 3.1.3 behandlede Exceloversigt mv. - sin forklaring på en underskreven erklæring fra vennen NA (bilag 7), som A hævder at have hjulpet med at formidle penge for. Denne erklæring - der blot har karakter af flere forklaringer - er imidlertid (slet) ikke tilstrækkelig til at løfte As bevisbyrde, dels fordi den ikke udgør et objektivt bevis, dels fordi den ikke kan tillægges nogen bevisværdi i sagen.

Erklæringen fra den pågældende ven er således underskrevet efter at SKAT traf afgørelse i sagen den 5. april 2018 (bilag A), og erklæringen blev dermed udarbejdet til brug for klagesagen ved Landsskatteretten, jf. også bilag 1, s. 14, 6. afsnit f.

Det følger af retspraksis, at erklæringer (fra interesseforbundne parter), der ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, ikke tillægges afgørende vægt ved bevisvurderingen, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H (M 79) og SKM2017.142.ØLR (M 173). Det følger desuden af retspraksis, at en erklæring udarbejdet til brug for en skattesag under alle omstændigheder alene tillægges begrænset bevismæssig værdi, jf. f.eks. UfR 2002.1172 H (M 119).

Den fremlagte erklæring er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, og den er tilmed udarbejdet til brug for skattesagen.

A har anført (replikken, s. 2, 1. afsnit), at den fremlagte erklæring er "udarbejdet på grundlag af og understøttet af de foretagne banktransaktioner […] og erklæringens indhold er således en opsummering af disse […]" (min understregning). Det anførte illustrerer, dels at erklæringen er nøje udformet, så den stemmer med As forklaringer, dels at erklæringen ikke er understøttet af objektive beviser, herunder behørige transaktionsbilag, skriftlige aftaler, oprindelig korrespondance eller lignende, men derimod blot udgør en "opsummering" af nogle transaktioner, som kan konstateres på As bankkontoudtog.

Erklæringen er tilmed mangelfuld, hvilket yderligere understreger den manglende bevisværdi.

Eksempelvis nævner erklæringen fra NA (bilag 7) ikke A, eller at formidlingen skulle ske igennem (også) hendes konto, ligesom erklæringen omtaler en indsætning den 8. juni 2016 på kr. 1.218, som ikke kan genfindes på As kontoudtog for kontoen i F2-bank (bilag 3, s. 2).

A har da også medgivet (replikken, s. 2, pkt. 1.3), at erklæringen er fejlbehæftet, fordi der skulle være tale om en skrivefejl. Hun anfører i den forbindelse, at det "rigtige beløb" (på kr. 1.281) samt andre beløb skulle være overført direkte til hendes ægtefælles konto (bilag 13 og 14). Det er i modstrid med As tidligere forklaringer (stævningen, s. 2, 2. afsnit, og bilag 1, s. 14, 5. afsnit) om, at pengene fra vennen NA skulle være overført til hendes konto i F2-bank, og derefter videreført til ægtefællen.

Erklæringen kan også som følge af de ovennævnte forhold ikke tillægges nogen bevisværdi i relation til, at indsætningerne ikke skulle være udtryk for skattepligtig indkomst for A.

Ligesom de fremlagte erklæringer udgør eventuelle forklaringer fra de af A varslede vidner (replikken, s. 5, nederst), herunder personen, som har underskrevet en erklæring, ikke noget objektivt bevis for, at indsætningerne på As konto ikke udgør skattepligtig indkomst for hende, jf. herved også UfR 2009.476/2 H (M 79), og forklaringerne vil således (heller) ikke være tilstrækkelige til at løfte As bevisbyrde.

…

Foruden fraværet af objektiv dokumentation for aftalegrundlaget mv. understreger også omstændighederne omkring indsætningerne, at der er tale om skattepligtig indkomst.

Det er ubestridt, at den private konto i F2-bank (bilag 3) tilhørte A, og at hun var den eneste, der kunne disponere herover. Det er tilsvarende ubestridt, at As konto i F2-bank blev anvendt som almindelig forbrugskonto, hvorpå hendes øvrige indkomst indgik, og hvorfra hendes sædvanlige privatforbrug skete.

De indsatte midler blev dermed sammenblandet med As privatøkonomi.

Sammenblandingen illustreres også ved transaktionerne på privatkontoen (bilag 3) i umiddelbar forlængelse af indsætningerne, som ikke ses at have nogen sammenhæng med den påståede videreformidling. Sammenblandingen illustreres tillige ved, at der ifølge A er sket (ikke nærmere konkretiserede) "interne modregninger" mellem hende og ægtefællen, SO, i de beløb, som hun hævder at have bistået med at formidle, hvilket ikke burde være muligt, jf. også afsnit 3.1.1 ovenfor.

Det er derfor ikke rigtigt, når A anfører (processkrift 1, s. 1, tredjesidste afsnit), at hun "ikke på noget tidspunkt [havde] råderet over det [de] modtagne beløb"; tværtimod var hun den eneste, der kunne råde herover.

Når sammenblandingen sammenholdes med fraværet af et skriftligt (aftale)grundlag, og at indsætningernes posteringstekst ikke tilkendegiver nogen hensigt om formidling eller i øvrigt øremærker et særligt formål, fører det i sig selv til, at der er tale om skattepligtige midler, jf. f.eks. UfR 2010.415/2 H (M 73) og SKM2019.391.ØLR (M 135).

På trods af, at midlerne blev sammenblandet med As privatøkonomi, og på trods af, at A angiveligt formidlede tredjemands penge, har A end ikke ført noget (oprindeligt) regnskab over den påståede formidling via sin private konto.

De i sagen fremlagte bilag 2-6, som ifølge A udgør hendes "regnskab [for formidlingen]", er således - på linje med den indhentede erklæring - udarbejdet til brug for klagesagen ved Landsskatteretten. Det fremgår også af, at bl.a. kontoudtoget og overførselsbilagene (bilag 4-5) er dateret efter SKATs afgørelse den 5. april 2018 (bilag A).

Der blev således ikke - til trods for sammenblandingen med As privatøkonomi - ført noget "regnskab" over den påståede formidling forud for klagesagen ved Landsskatteretten, herunder i 2016.

…

Den manglende sammenhæng i pengestrømme understreger tilsvarende, at indsætningerne er skattepligtig indkomst for A.

A har i den oversigt, der er fremlagt som bilag 2, oplistet de i sagen omhandlede 11 indsætninger på hendes konto i F2-bank (bilag 3).

A har i oversigten ud for hver af indsætningerne angivet (indtil flere) overførsler til hendes ægtefælle, SO, danske konto (bilag 4) samt (indtil flere) overførsler fra SO Y1-landske konto (bilag 6), som skulle knytte sig til den respektive indsætning på As konto (bilag 3), og som således skulle afbillede den påståede videreformidling.

Karakteristisk for oversigten er imidlertid, at den bygger på As egne forklaringer og sammenkædninger af transaktioner frem for objektive beviser, hvorfor den ikke kan tillægges nogen bevismæssig betydning. Af samme grund henstår de pengestrømme og mønstre, som A forsøger at tegne, udokumenterede.

Følgelig bestrides det overordnet som udokumenteret, at der består nogen sammenhæng mellem på den ene side indsætningerne på As konto i F2-bank (bilag 3), og på den anden side dels overførslerne til ægtefællen, SO, dels overførslerne fra SO Y1-landske konto (bilag 6). Det er således ikke muligt at følge pengestrømmene for de indsætninger, som A hævder er hendes indkomstopgørelse uvedkommende, hvilket fører til, at indsætningerne er skattepligtige, jf. f.eks. SKM2019.391.ØLR (M 135), SKM2019.250.ØLR (M 139) og SKM2017.505.ØLR (M 159), og nærmere nedenfor.

For det første har A ikke fremlagt nogen transaktionsbilag (overhovedet) for indsætningerne på hendes konto, som dokumenterer, hvem den faktiske afsender var.

For det andet har indsætningerne på kontoen i F2-bank, der - som tidligere beskrevet - ikke blev holdt adskilt fra hendes øvrige formue, ingen dokumenterbar sammenhæng med overførslerne til hendes ægtefælles konto eller overførslerne fra ægtefællens Y1-landske konto.

For det tredje har A ikke fremlagt nogen transaktionsbilag (overhovedet) for overførslerne fra sin ægtefælles konto i Y1-land, som dokumenterer, hvem den faktiske modtager af overførslerne var.

Det er dermed hverken dokumenteret, hvor pengene kom fra eller hvor de er endt, og det er således heller ikke dokumenteret, at A rent faktisk hjalp med at formidle penge til den af hende påståede modtager. A har ikke - til trods for Skatteministeriets bemærkninger herom (allerede i svarskriftet, s. 5, tredjesidste afsnit ff., og senere i duplikken, s. 2, 3. afsnit) - fremlagt nogen dokumentation, som muliggør identifikation af afsender og modtager af indsætningerne, men har i stedet konsekvent henvist til posteringsteksterne på kontoudtogene og de ufyldestgørende transaktionsbilag (f.eks. replikken, s. 2, pkt. 1.4 og 1.5).

Det er dermed ikke rigtigt, når A anfører (replikken, s. 2, pkt. 1.5), at "et mere objektivt bevis [bankkontoudtogene og Excel-oversigten] kan ikke tilvejebringes". Synspunktet understreger tværtimod, at et objektivt bevis ikke er ført, hvilket fører til, at indsætningerne må anses for skattepligtige, jf. herved f.eks. SKM2016.425.ØLR (M 177).

Selv hvis oplysningerne - herunder den angivne modtager mv. - i As oversigt (bilag 2) kunne lægges til grund, fremstår den usammenhængende og kan ikke afstemmes, bl.a. fordi der hverken er sammenhæng person-, beløbs- eller tidsmæssigt.

Det fremgår for det første af den fremlagte oversigt (bilag 2), at den påståede afsender i Danmark ikke er sammenfaldende med den påståede modtager i Y1-land.

Det fremgår for det andet af oversigten, at de indsætninger, som skulle være ført videre til ægtefællen med henblik på videreformidling i Y1-land, ikke stemmer overens beløbsmæssigt i 5 ud af 11 tilfælde.

A har som forklaring på disse diskrepanser anført (stævningen, s. 3, 8. afsnit), at hun skulle have "modregnet udlæg i beløbet [overført til ægtefællen], da ægtefællerne ikke har fælles økonomi." Ud over, at ingen del af forklaringen er underbygget af objektive beviser, burde noget sådant ikke være muligt, såfremt der var tale om pengeformidling, jf. også afsnit 3.1.1 ovenfor. Denne hævdede - meget usædvanlige - fremgangsmåde understreger den manglende sammenhæng i pengestrømmene.

Det hænger i den forbindelse ikke sammen, når A på den ene side anfører (replikken, s. 2, pkt. 1.5), at hun "har således samlet overført [formidlet] kr. 2.613 mere, end de kr. 74.987 som er modtaget […]" (min understregning), og på den anden side anfører (replikken, s. 2, pkt. 1.5), at der "er identitet mellem det modtagne beløb og det overførte beløb" (min understregning).

Det hænger heller ikke sammen, når A anfører (replikken, s. 2, pkt. 1.4), at hun "under hele sagsforløbet kunne redegøre for de foretagne transaktioner, som udgør 10" (min understregning), da det er 11 indsætninger, hun er blevet beskattet af (bilag 1, tabellerne på s. 2, og s. 16, 3. afsnit ff.).

Ud over de nævnte forhold er der (heller) ikke nogen beløbsmæssig sammenhæng mellem overførslerne fra A til ægtefællen, SO, danske konto og overførslerne fra hans Y1-landske konto (bilag 4 og 6), idet indtil flere udbetalinger fra den Y1-landske konto - uden nærmere forklaring eller dokumentation - er "samlet" til én og samme transaktion/formidling.

Det fremgår for det tredje af oversigten, at den hævdede formidling - i første omgang overførslerne fra A til ægtefællens danske konto - i 6 ud af 11 tilfælde først skete flere dage efter indsætningen (op til 8 dage). Der består tilsvarende tidsmæssige diskrepanser for den herefter hævdede formidling fra ægtefællens konti (bilag 4 og 6), og det kan samtidig konstateres, at der på ægtefællens konti skete en lang række transaktioner imellem de overførsler, som påstås at hænge sammen.

Som anført i afsnit 3.1.1 har ægtefællen, SO, som forklaring på disse diskrepanser (ubestridt) anført, at han i visse tilfælde "lagde penge ud" for de personer, som der angiveligt blev formidlet penge for. Også denne hævdede - meget usædvanlige - fremgangsmåde understreger den manglende sammenhæng i pengestrømmene.

Endelig for det fjerde er der ingen konstaterbar sammenhæng mellem de "salgskurser", som A - og ægtefællen - skulle have aftalt med den påståede afsender, idet kursen for alle de hævdede formidlinger er forskellig.

De af A opgjorte (svingende) kurser indebærer også, at der ikke kan spores nogen entydig beløbsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne på hendes konto og ultimativt overførslerne fra ægtefællens Y1-landske konto, som påstås at hænge sammen.

På baggrund af ovenstående er det umuligt - selv hvis der tages afsæt i As egne bilag - at følge pengestrømmene for de indsætninger, som A påstår at have bistået sin ægtefælle med at videreformidle.

Afslutningsvis bemærkes, at A under klagesagen for Landsskatteretten forklarede (bilag 1, s. 14, 5. afsnit), at indsætningerne på hendes konto i F2-bank skete som følge af, at afsenderen - som ægtefællen angiveligt skulle formidle penge for - "foretrak at overføre til en F2-bank konto", jf. også stævningen, s. 2, 2. afsnit.

A har imidlertid under denne sag fremlagt (replikken, s. 2, pkt. 1.3) endnu en oversigt over overførsler (bilag 13) samt et uddrag af ægtefællens kontoudtog (bilag 14), som tilsyneladende viser, at den hævdede (men udokumenterede) afsender NA - i modsætning til As tidligere forklaringer - også skulle have overført penge direkte til ægtefællens danske konto i F1-bank.

As forklaringer er derfor - ud over at være udokumenterede - også indbyrdes modstridende, hvilket blot yderligere understreger, at hun ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at indsætningerne ikke er skattepligtige.

…

Allerede fordi A "er enig i, at […] den strafferetlige vurdering ikke [er] præjudicerende for den civile skatteretlige vurdering" (processkrift 1, s. 2, sidste afsnit), er der ikke grundlag for hendes synspunkt (processkrift 1, s. 3, første afsnit ff.) om, at henlæggelsen af sagen hos Skattestyrelsens Straffesagsenhed (bilag 10) har nogen betydning for spørgsmålet om skattepligten eller den bevisbyrde, som påhviler A i nærværende skattesag.

Det følger også af fast retspraksis, at såvel opgivelse af at rejse strafferetlig tiltale, frifindende straffedomme samt henlæggelser ikke præjudicerer afgørelsen af den civile skattesag, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H (M 60) og SKM2015.32.VLR (M 198).

Bevisbyrden og -kravene under en straffesag henholdsvis en civil skattesag er således (væsens)forskellige, hvorfor Straffesagsenhedens vurdering af, hvorvidt A skulle/kunne forfølges strafferetligt, ikke har betydning for - endsige kan lægges til grund ved - den civilretlige vurdering af As skatteforhold. Den manglende indledning af en straffesag imod A er følgelig ikke ensbetydende med, at hun ikke kan (og skal) beskattes af de i sagen omhandlede indsætninger (modsat stævningen, s. 6, 6. afsnit, og replikken, s. 3, pkt. 1.6).

Det er derfor ikke rigtigt, når A anfører (stævningen, s. 6, 6. afsnit), at "der ikke er tale om indkomst for sagsøger […], hvilket også Skattestyrelsens straffesagsenhed konkluderede […]".

Skatteministeriet er desuden ikke enig i, at As ægtefælle, SO, har afgivet en (tilnærmelsesvis) "fuld og sammenhængende forklaring, som delvist understøttes af objektive beviser i sagen" som anført af Straffesagsenheden (bilag 10, s. 2), og ministeriet er under alle omstændigheder ikke bundet af SKATs tilkendegivelser, jf. UfR 2018.3606 H (M 30) med henvisning til UfR 2017.3366 H.

…

A gør med henvisning til UfR 1967.635 H gældende, at det som hovedregel er en forudsætning for statuering af yderligere skattepligtige indtægter hos den skattepligtige (lønmodtager), at dennes selvangivne indkomst er så lav, at den ikke kan levne plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug (stævningen, s. 5, 2. afsnit).

A har i den forbindelse udarbejdet en privat-forbrugsopgørelse for 2016 (bilag 8), som efter hendes opfattelse er "normal" og skulle tale for, at hun ikke har haft yderligere skattepligtige indtægter (stævningen, s. 3, 5. afsnit).

For så vidt angår skønsmæssige ansættelser, som UfR 1967.635 H vedrørte, følger det af retspraksis, at privatforbrugsopgørelser ikke kan danne grundlag for en tilsidesættelse af skønnet, når ansættelserne er foretaget på et andet grundlag end den skattepligtiges privatforbrug, herunder en vareforbrugsberegning eller en skønnet avance på salg, jf. f.eks. UfR 2005.3167 H (M 97).

Når en privatforbrugsopgørelse ikke kan danne grundlag for tilsidesættelse af skønsmæssige ansættelser, kan den så meget desto mindre føre til tilsidesættelse af en skatteansættelse, der baserer sig på beskatning af konkrete indsætninger på en bankkonto.

I overensstemmelse hermed er det i SKM2021.433.ØLR (M 131) fastslået, at en privatforbrugsopgørelse ikke kan bruges til at imødegå en forhøjelse af den skattepligtiges indkomst, når forhøjelsen - som i denne sag - er baseret på konkrete indsætninger på den skattepligtiges bankkonto.

…

Der er ikke grundlag for As subsidiære påstand om, at sagen hjemvises til skatteforvaltningen til fornyet behandling.

En hjemvisning forudsætter, at en fornyet behandling af sagen er påkrævet, hvilket A ikke har påvist er tilfældet.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at der på As bankkonto i F2-bank i 2016 via i alt 11 indsættelser er indsat et beløb på sammenlagt 74.987 kr.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb af en vis størrelsesorden på As konto, påhviler det ifølge retspraksis denne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

Det findes efter bevisførelsen ikke alene ved de afgivne forklaringer bevist, at de indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler. Forklaringerne er således ikke understøttet af tidstro objektive kendsgerninger. For så vidt angår samtlige indbetalinger mangler der transaktionsbilag fra SO konto i Y1-land, der viser, hvem beløbene er overført til. Det er i øvrigt i vidt omfang ikke muligt ud fra de fremlagte bilag at følge pengestrømmen.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen er der derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse for så vidt angår forhøjelsen af As skattepligtige indkomst i 2016.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 15.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Der er taget højde for, at sagen er behandlet i forlængelse af sagen BS 27270/2021 vedrørende SO tilsvarende sag mod Skatteministeriet.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 15.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.