Dokumentets metadata

Maskeret udlodning - selvstændig erhvervsdrivende med reparation, køb og salg af biler

Sagen angik for det første, om sagsøgeren i indkomstårene 2010-2012 skulle beskattes som selvstændigt erhvervsdrivende med reparation, køb og salg af biler, og om han var momspligtig af omsætningen i 2011 og 2012. Retten fandt, at sagsøgeren havde drevet virksomhed med reparation, køb og salg af biler, og at resultatet af denne virksomhed ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen. Retten lagde herved vægt på omfanget af bilhandler, indsætninger på sagsøgerens konto, erstatningsopgørelser og taksatorrapporter fra forsikringsselskabet C, hvoraf selskabet J fremgår som reparationsværksted. Videre lagde retten vægt på, at B var registreret med bibranche 452010 "Autoreparationsværksteder mv.". Retten fandt desuden, at sagsøgeren var momspligtig af denne virksomhed.

For det andet angik sagen, om sagsøgeren var skattepligtig af et beløb på godt 2,5 mio. kr. som maskeret udlodning fra selskaberne J og N i form af en række større beløb indsat på sagsøgerens konto, omposteringer på sagsøgerens mellemregningskonto samt udeholdte lejeindtægter i N.

Retten fandt, at sagsøgeren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at de indsatte beløb udgør allerede beskattede eller skattefri midler. Retten fandt desuden, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at de omposterede beløb ikke er tilgået ham. Endelig lagde retten til grund, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at lejeindtægterne for den pågældende periode var medregnet i N's indkomst, og retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at lejeindtægterne ikke var tilgået ham.

Parter

N (v/advokat Henrik Holst Dietz)

mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ advokat Alexander Rosendal Boisen)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig

Lisbeth Seierø.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 14. april 2020.

Sagen drejer sig om indbringelse af afgørelse fra Landsskatteretten.

N har nedlagt følgende påstand:

BS-15655/2020-GLO

Der nedlægges principal påstand om, at Ns skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 145.200, skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 527.515, skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 1.420.449, og skatteansættelsen for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 865.955.

Der nedlægges subsidiær påstand om, at Ns skatteansættelse for indkomstårene 2009-2012 nedsættes med et af retten fastsat mindre beløb.

Der nedlægges mere subsidiær påstand om, skatteansættelserne hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

BS-15656/2020-GLO

Der nedlægges principal påstand om, at Ns momstilsvar på henholdsvis kr. 15.400 for afgiftsperioden 2011 og kr. 45.440 for afgiftsperioden 2012 bortfalder.

Der nedlægges subsidiær påstand om, at Ns momstilsvar for afgiftsperioden 2011 og afgiftsperioden 2012 nedsættes med et af retten fastsat mindre beløb.

Der nedlægges mere subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

SKAT traf afgørelse den 4. juni 2014 om at forhøje sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2009-2012 med en række poster, som fremkommer således:

SKAT har herudover forhøjet momstilsvar med 15.400 kr. for afgiftsperioden 2011 og 45.440 kr. for afgiftsperioden 2012.

Det fremgår af afgørelse fra Landsskatteretten af 15. januar 2020, at i indkomståret 2012 blev SKATs afgørelse vedrørende skattepligtigindkomst reduceret fra 298.376 kr. til 208.376 kr. og udbytteindkomsten blev reduceret fra 339.059 kr. til 164.059 kr. Herudover har Landsskatteretten stadfæstet SKATs afgørelse.

Det fremgår af afgørelse fra Landsskatteretten af 15. januar 2020, at Landsskatteretten har stadfæstet SKATS afgørelse vedrørende forhøjelse af momstilsvar for afgiftsperioden 2011 og 2012.

Virksomheder

Det fremgår af årsrapport vedrørende G4-ApS for regnskabsåret 1. juli 2008 til 30. juni 2009 og udskrift fra CVR, at N er hovedanpartshaver i G4-ApS, hvor han blev direktør den 24. september 2003, og hvor han ejer samtlige anparter. Selskabets datterselskab G3-ApS og søsterselskab, G1-ApS, er sambeskattet med G4-ApS som moderselskab. G4-ApS ejer samtlige anparter i G3-ApS og G1-ApS.

Ved Ns indtræden som direktør den 24. september 2003 blev vedtægterne ændret, således at selskabet fik navnet G3-ApS, og adressen blev anført som Y1-adresse.

Det fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, at der den 6. maj 2020 blev afsagt konkursdekret over G3-ApS. Det fremgår videre, at branchekoden fra 01.01.2008 til 30.11.2014 var G1-virksomhed og fra 01.01.1999 til 31.12.2007 var vognmandsvirksomhed.

Ved bibranche er fra 01.01.2014 - 30.11.2014 anført oplagrings- og pakhusvirksomhed og fra 02.01.2008 til 31.12.2011 er anført autoreparationsværksteder mv. Fra 19.06.2002 til 30.12.2007 er anført autoreparationsværksteder

Det fremgår af CVR-udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 27. oktober 2020, at G1-ApS's, ...11, Y2-adresse, branchekode er udlejning af erhvervsejendomme.

Det fremgår af fremlagt tingbogsattest, at G1-ApS erhvervede ejendommen Y3-adresse den 5. januar 2006.

Lejekontrakter

Det fremgår af underskrevet lejekontrakt af 1. juli 2009 mellem udlejer G1-ApS og lejer G2-virksomhed, at Y3-adresse blev udlejet i en tidsbegrænset periode frem til 30. juni 2010. Lejen udgjorde månedligt 24.200 kr., som skulle betales til udlejers X1-Konto.

Det fremgår af underskrevet lejekontrakt af 1. juli 2010 mellem udlejer G1-ApS og lejer G2-virksomhed, at Y3-adresse blev udlejet i en tidsbegrænset periode frem til 30. juni 2011. Lejen udgjorde månedligt 24.200 kr., som skulle betales til udlejers X1-Konto.

Det fremgår af underskrevet lejekontrakt af 1. juli 2011 mellem udlejer G1-ApS og lejer VD og MT, at Y3-adresse blev udlejet i en tidsbegrænset periode frem til 30. juni 2012. Lejen udgjorde månedligt 27.200 kr., som skulle betales til udlejers X1-Konto.

Campingvogn

Det fremgår af forsikringsforslag fra G3-virksomhed af 29. juli 2010 udstedt til NT, at tilbuddet dækkede forsikring på en campingvogn Hobby Exelent ...Q1 til en værdi af 90.000 kr., og det fremgår af accept af samme dato, at NT accepterede tilbuddet.

Det fremgår af skadesanmeldelse af 24. november 2010, at campingvogn ...Q1 blev meldt stjålet den 22. november 2010, og at forsikredes navn var NT.

Det fremgår af udbetaling af 1. marts 2011, at G3-virksomhed udbetalte 116.000 kr. i erstatning for ...Q1. Erstatning blev udbetalt med check. Adressat var G3-ApS.

Biler m.v.

Det fremgår af tillæg til taksatorrapport af 7. april 2011, at rapporten vedrørte (red.fjernet) G5-virksomhed, Y1-adresse, og at taksator var SC, G4-virksomhed.

Det fremgår af de faktiske oplysninger i afgørelsen fra Landsskatteretten, at SKAT har konstateret, at sagsøger har fået udbetalt følgende beløb fra G4-virksomhed, og at sagsøger har haft følgende bemærkninger hertil:

Indkomståret 2010:

Indkomståret 2011:

Indkomståret 2012:

Det fremgår af mail til SKAT af 29. april 2013 fra G9-virksomhed, NA, at der blev fremsendt følgende oplysninger vedrørende Ns privatforbrug, herunder køb og salg af biler:

Afvigelse

Mellemregningskonto, G3-ApS

Det fremgår af udskrift af kontokort fra G2-ApS, at der i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012 vedrørende X2-Konto mellemregning G5-virksomhed, den 30. juni 2012 blev bogført følgende:

99999 - ompost p (mod posteret på lønforskud - kt. 52870) 285.475,40

99999 - omp. mir (modposteret på løndforskud - kt. 52870) 77.680,82

99999 - omp. a/c (modposteret på lønninger - kt. 2000) -118.023,44

Nettobeløb 245.132.78

Det fremgår af e-mail af 18. oktober 2013 fra G9-virksomhed, MJ til SKAT, at: "1. Vedrørende konto 2010 Fremmed hjælp a. Det er a/c afregninger som modregnes i de fakt. som LD sender os i forbindelse med udført sorteringsarbejde. Der er ingen egentlige bilag til posteringerne, det foregår ved at XZ siger hvad der skal overføres til deres konto."

Indbetalinger:

Det fremgår videre af Landsskatterettens afgørelse, at SKAT har bedt sagsøgeren komme med bemærkninger til følgende indbetalinger, som fremgår af sagsøgerens kontoudtog:

Indkomståret 2011:

Indkomståret 2012:

Forklaringer

N har forklaret, at han er 66 år. Han har været direktør i G3-ApS og G1-ApS. Han startede som arbejdsdreng og så blev han chauffør. Da lejligheden bød sig, blev han vognmand. Forretningen udviklede sig og voksede stille og roligt. Han blev selvstændig i 1984.

I G3-ApS var hans rolle at være daglig leder og stå for alt det praktiske. Først som selvstændig, hvor han kørte selv. Senere fik han ansatte, hvor han styrede kørslen og skaffede mere kørsel. Det var en vognmandsvirksomhed med transport og opbevaring. De har alle størrelser af køretøjer fra varevogne til store lastbiler. De havde værksted i den forstand, at de kunne lave små reparationer. Større reparationer foregik hos dem, de samarbejdede med. Altså hos mærkeværkstederne. Det stod de ikke selv for.

Baggrunden for G1-ApS var et selskab, G7-virksomhed og G8-virksomhed, som han havde med sin søn og dennes kammeret. De skulle bruge en ejendom og købte en ejendom. Ejendommen blev han medejer af i G1-ApS. Da de stoppede, overtog han ejendommen. Virksomheden ejede kun denne ejendom med udlejning for øje af netop den ejendom. Adressen var Y3-adresse. Forevist taksatorrapport af 7. april 2011, bilag U, forklarede N, at taksatorrapporten laves, hvis der er sket en skade på en bil, og skaden skal vurderes af en taksator fra forsikringsselskabet. Beløbet, som man kommer frem til, er det beløb, som værkstedet må reparere for.

Taksator kom ud til G5-virksomhed, fordi G5-virksomhed blev oprettet som værksted hos G4-virksomhed. Så kunne han få beløbet direkte fra G4-virksomhed og så kunne de selv reparere småtingene og så kunne han selv styre, hvem der skulle lave de store reparationer. Han kunne bedre selv styre det på denne måde.

Skadenummeret viser, at det vedrørte en lastbil, som var ejet af G5-virksomhed. Taksatoren, NS, var specifikt lastvognstaksator.

Y3-adresse var hele tiden ejet af G1-ApS. Han vil mene, at kontoen, som er nævnt i lejekontrakten, tilhørte G1-ApS. Men han kan ikke huske kontonummeret.

Forevist lejekontrakten bilag S, er det hans underskrift og LDs, som var lejer.

LD var en, som han kom i forbindelse med. LD var kommet til DK og skulle arbejde. Han kunne hjælpe med forskellige ting. N havde bl.a. sortering af frugt og grønt for G10-virksomhed. Det var primært det, LD udførte for ham.

Han udlejede ejendommen til LD i 2009. Det var tæt på samme tidspunkt, at han fik kontakt til LD. Han manglede et sted at bo, og så kunne han leje det hos dem efter G7-virksomhed flyttede ud. Alle LDs ansatte boede der også.

Arbejdet med frugt og grønt blev udført for G5-virksomhed af LD. Arbejdet blev modregnet i deres huslejen, og så fik de resten af pengene udbetalt. De sørgede for at beholde pengene fra huslejen. Han kendte ikke LD på dette tidspunkt, derfor gjorde de sådan.

Adspurgt, hvordan det regnskabsmæssigt hang sammen, at han havde et holdingselskab og et driftsselskab med lastvognsvirksomheden og sortering med G2-virksomhed og så et selskab, som udlejede ejendommen, forklarede N, at regnskab ikke siger ham noget, så han har altid haft en bogholder til at tage sig af alt det der. Hans virke var at sørge for alt det praktiske.

Der var intet, som kørte ind over ham som privatperson. Det hele foregik firmamæssigt. Han havde fire bogholdere i den periode. Den ene var værre end den anden. Til alt held havde han XZ, som tog sig af regnskabet senere hen. Hun fortalte, at de måtte skifte bogholdere, da det ikke virkede. Han har ikke selv forstand på det, derfor fæstede han sin lid til, at NT fra G9-virksomhed kom og advarede ham. Det gjorde han så også nogle gange og sagde, at noget var forkert. Han har betalt tusindvis af kroner til revisorer.

NT er en chauffør. Han blev skaffet ind i firmaet via en anden chauffør, SF. Han var en god chauffør, men han havde nogen problemer fra tidligere, så han var ikke i stand til at have en bankkonto. Han fik derfor hans løn indsat på hans ven, SFs, konto. Det gik fint, men så kom alt det med campingvognen. På et tidspunkt sagde NT, at han ikke turde lade udbetalingen for campingvognen gå til SF. NT ville så have, at checken blev udstedt til G5-virksomhed, og at N så skulle hæve checken på sin konto og så udbetale pengene til NT. Dette sagde N ja til. Pengene gik ind på hans privatkonto, så der ikke gik rod i firmakontoen.

Forevist ekstrakten side 217, bilag J, anfordringskonto, side 5, forklarede N, at tallet 116.000 for campingvognen jo er gået igen. Det var det, erstatningen var på. Foreholdt at der 8. marts 2011 er udbetalt 134.000, forklarede N, at tallet er højere end de 116.000, fordi han var i banken med to checks. Den ene check var på 116.000 kr. og den anden var mindre. Banken har så indsat et samlet beløb. Han kan ikke se, hvad det sidste beløb er.

Forevist ekstrakten side 170, bilag 14, mail af 1. august 2012, forklarede N, at mailen handlede om, at NT gik i sort på et tidspunkt. N så ham ikke i lang tid. De kunne ikke få fat i ham. På et tidspunkt skrev han denne mail til ham. NT spurgte, hvordan de kunne afregne de sidste penge. De har ikke kunne udbetale pengene til ham før, da han var gået i sort.

De 71.000 er et beløb NT fik, da han skulle købe en ny campingvogn. De 45.000, som mangler fra de 116.000, har NT fået efterfølgende.

Adspurgt hvorfor G5-virksomhed optræder i dokumenterne med campingvognen, forklarede N, at NT spurgte, om N kunne forstå udbetalingen fra forsikringen. NT havde så spurgt forsikringen, om de ville udstede den til N, og så blev den udstedt til G5-virksomhed i stedet.

Forevist ekstrakten side 199, bilag 15, debitor kontokort, tre indbetalinger den 17. januar 2013 på hver på 23.437,50 kr, forklarede N, at han mener, at beløbet er den faste ugepris, som de fik fra

G6-virksomhed. De havde en fast ugepris på den kørsel, som blev lavet for dem. Det var noget med nogen fødevareprøver. Det betalte de 23.437,50 kr. for om ugen.

Han vil tro, at de tre beløb er de beløb, som kom forkert ind på hans egen konto, og som han har betalt tilbage.

Sagen var den, at G5-virksomhed rykkede G6-virksomhed, fordi de ikke betalte. Så sagde G6-virksomhed, at de havde betalt og sendte udskrifter. G5-virksomhed kunne se, at kontonummeret var forkert. De spurgte, hvor G6-virkomhed havde fået kontonummeret fra. Det kunne de ikke svare på. De var blevet udbetalt på Ns konto med hans boliglån og så måtte han overføre dem tilbage til firmaet. Han talte med revisoren i forhold til, hvordan han skulle gøre.

G5-virksomhed og han selv har altid haft mange biler. Han har mange børn, og de har lånt en bil, når de blev 18 år. Derudover kom der kørehviletidsregler. Så hvis en chauffør løb tør for køretid i Y1-by, så havde de nogle andre chauffører herhjemme, som tog en bil ned og overtog lastbilen. Han drøftede med revisoren, hvordan han skulle håndtere dette. Hvis han indregistrerede bilerne privat til ham, skulle der ikke laves kørebog. Men der var så heller ikke fradrag. Derfor blev bilerne ført over i hans navn, så de sparrede alt bøvlet.

G5-virksomhed havde 4-5 biler stående, men de var indregistreret til N. Det var familien og chaufførerne i firmaet, som brugte dem, når det ikke var relateret til varekørsel.

Der har ikke været familie, som har været registreret som brugere. Hans børn og kone har brugt bilerne. Det var ikke dyre biler. Hvis de fik en skade, skulle der ikke ret meget til, før det blev en totalskade. Man måtte kun reparere for 60 % af handelsværdien.

Han har ikke annonceret med salg af biler eller ønsket at sælge biler. Hvis han har solgt en bil, har det indgået i en byttehandel, eller fordi bilen ikke duede mere. Han gjorde sine chauffører mange tjenester, herunder at stille bilerne til rådighed. Han har i snit haft 20 biler om året i 2010-2011.

Nogle er blevet solgt, fordi en chauffør har kørt i den et stykke tid, og så gerne ville overtage den. Det var måske en chauffør, som man gerne ville belønne. Han har ikke ført regnskab over dette. Dette er så hans fejl. Men det var ikke nødvendigt, sagde revisorerne, fordi det var hans private biler.

Det værksted, som stod til rådighed ved G5-virksomhed, bestod af en værktøjskasse og en donkraft. Der var noget halvtag, hvor de kunne stå og lave småreparationer.

Forevise ekstrakten side 363, udskrift fra CVR, forklarede N, at de havde registreret en bibranche som autoreparationsværksted, idet taksator så kunne taksere bilen hos dem, og afregningen så foregik hos dem, som han tidligere forklarede.

Forevist ekstrakten side 279, bilag 11, mail af 26. marts 2015, forklarede N, at han har modtaget skadesrapporterne for bilerne. Han har dem ikke i dag. Regnskabsmateriale beholdes kun i 5 år. I 2014, da SKAT traf afgørelse, ved han ikke, om han havde rapporterne.

Forevist ekstrakten side 217, bilag J, anfordringskonto, side 5, forklarede N, at baggrunden for differencen på 134.000 til 116.000, er, at han garanteret var i banken med to checks, og så har banken indsat dem samlet. Han ved ikke, hvad det resterende beløb var, men de 116.000 kr. var for campingvognen.

Adspurgt til de syv indbetalinger fra G6-virkomhed aner han ikke, hvorfor de er blevet sat ind på hans boligkonto. F1-Bank kunne heller ikke forklare det. Pengene fra G6-virkomhed til boligkontoen blev sat tilbage til G5-virksomhed.

Forevist ekstrakten side 219, bilag J, anfordringskonto 2012, og adspurgt hvorfor der blev overført 93.750 kr. fra hans anfordringskonto og ikke hans boligkonto til G5-virksomhed, forklarede N, at han ikke kunne røre sin boliglånskonto på dette tidspunkt. Derfor kunne det ikke tilbagebetales fra den.

Forevist ekstrakten side 96, bilag R, lejekontrakt, forklarede N, at lejen er modregnet i det arbejde, som er lavet for G5-virksomhed.

Adspurgt hvordan de kan modregne til G5-virksomhed, når det er G1-ApS som ejer ejendommen, forklarede N, at LD skulle have en sum penge for det arbejde, som blev udført. Så blev huslejen trukket, og resten fik han udbetalt. Han ved ikke, om det er bogført. Han havde dårlige bogholdere, som ikke gjorde, som de skulle.

NT har forklaret, at han havde været ansat som chauffør hos G5-virksomhed. Han havde ikke nogen bankkonto, da han tidligere selv havde været vognmand og var erklæret personligt konkurs. Derfor kunne han ikke oprette en konto. Hans løn gik ind på hans kammeret, SFs, konto. Han købte en Hobby campingvogn fra 2006. Han forsikrede den hos G3-virksomhed. Han købte den i starten af 2010. Den blev på et tidspunkt stjålet og han fik 116.000 kr. i erstatning.

N fik pengene, da N stod som ejer af campingvognen, idet NT ikke selv kunne. NT var bruger. Han fik 71.000 kr., som han købte en anden campingvogn for. De resterende penge - de 45.000 - fik han, men han kan ikke huske hvornår og hvorledes. Et beløb på 134.225 kr. siger ham ikke noget. Erstatningen var 116.000 kr.

Han havde arbejdet et år for N. Han startede i 2010 og 2011. N var hans chef. Han har én gang fået stillet en bil til rådighed, hvor han kørte ud til en lastbil. Han ved ikke, hvem der ejede bilerne. Altså om det var G5-virksomheds eller Ns. Han vil tro, at det var Ns biler. Den ene gang var det en firmabil, fordi det var en kassevogn. Men en gang kørte han i en personbil hjem. Det var de samme biler. Han ved ikke, om bilerne er blevet købt og solgt. De biler, han kørte i, blev ikke totalskadet.

MI har forklaret, at N er hendes svigersøns far. Hun købte en bil af ham i 2017. Hun havde brug for en bil til sit arbejde. Han solgte hende en billig bil, hvor hun betalte 25.000 kr. over 25 måneder. Det var et privat køb. NM, hendes svigersøn, sørger for hende. NM og JN snakkede vist om bilkøbet. Hun har ikke selv nogle papirer. De aftalte en pris. Hun ser ikke N som en professionel bilforhandler. Hun hentede bilen i Y2-by. Der var ikke nogen biludstilling.

XZ har forklaret, at hun startede i 2009 hos N og havde med palleregnskab, egenkontrol, opsamling af timer hos de ansatte og mange andre opgaver. Hun var ikke så meget inde over regnskab på det tidspunkt. Hun var der, når der var møder, så derfor vidste hun, hvad der foregik.

G1-ApS ejendom på Y3-adresse var udlejet til G2-virksomhed i 2009. De betalte en husleje, vand, lys, el og varme. G2-virksomhed arbejdede for G5-virksomhed i samme periode og derfor modregnede man huslejen i det, de arbejdede. Hun havde noget med det at gøre sammen med bogholderne, men hun havde ikke noget med bogføringen at gøre.

Dem, der boede der, skulle betale til G1-ApS. Så arbejdede de for G5-virksomhed, og så skulle de to poster modregnes. Det foregik imellem de to selskaber. Hun havde mødt LD. G2-virksomhed sorterede frugt og sendte faktura til G5-virksomhed. Hun udførte kvalitetskontrol.

Forevist ekstrakten side 415, faktura af 31. august 2012, forklarede XZ, at den viste en faktura, hvor G2-virksomhed bl.a. havde omstablet citroner. G2-virksomhed afleverede fakturaen til G5-virksomhed.

Forevist ekstrakten side 187, bilag P, kontokort, forklarede XZ, at efter hvad hun kan huske, var det noget, som var blevet posteret forkert, og så blev det omposteret. Det har et eller andet med løn at gøre.

G6-virkomhed kender hun godt. G5-virksomhed opdagede, at G6-virkomhed ikke havde betalt. De havde fået ny bogholder, så hun skulle lige ind i sager. Hun kontaktede G6-virkomhe dog sagde, de havde et udestående. G6-virkomhed sagde, at de havde betalt. Da hun fik dokumentation på indbetalingerne, så hun et kontonummer, hun slet ikke kendte. G6-virkomhed sagde, at de havde fået det nummer. De fandt ud af, at det var en boligkonto til Ns hus. N overførte pengene til selskabet. Hun mener, at der var en difference, men N havde ikke flere indbetalinger.

Hun havde ikke noget med bogføring at gøre før 2013 og 2014. Men hun har altid siddet sammen med bogholderne. G6-virkomhed sagde, at de havde fået kontonummeret af G5-virksomhed. Det var ikke et tilgængeligt kontonummer. Hun vidste ikke, at det var en boligkonto. Da de kontaktede banken, kunne de se, at det var en boligkonto.

Forevist ekstrakten side 187, bilag P, kontokort, forklarede XZ, at hun er lidt usikker på det, fordi hun ikke har været inde over det. Hun har prøvet at undersøge det. Hun ved, at der på et tidspunkt var nogle medarbejdere, som fik løntilskud. LD fik ikke løntilskud. Heller ikke lønforskud. G2-virksomhed fik faktura med moms og så videre.

Modposteringen er lavet af revisoren. Datoen 30. juni og bilagsnummer 9999 blev altid brugt, så man kunne se, at det var revisoren, som havde lavet det. Han må have opdaget, at der var en fejl. Hun kan ikke forklare præcist, hvad der er sket. Hun kontaktede NA fra G9-virksomhed, men han kom ikke med yderligere oplysninger.

Parternes synspunkter

N har i sit påstandsdokument anført:

" BS-15655/2020-GLO - "SKAT"

Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøger af indbetalingerne som maskeret udbytte eller for at anse Sagsøger som selvstændigt erhvervsdrivende med bilhandel.

Indbetaling vedr. campingvogn

Til støtte for påstandene gøres det overordnet gældende, at Sagsøger ikke har modtaget maskeret udbytte fra G3-ApS eller G1-ApS, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og ligningslovens § 16 A, stk. 1, samtidig med at Sagsøger ikke er selvstændigt erhvervsdrivende med køb og salg af biler.

Med henvisning til det fremlagte materiale er det bevist, at postering på sagsøgers X3-Konto i F1-Bank for så vidt angår de 116.000 kr. ikke er en indkomst, der vedrører G3-ApS eller er en formuefordel, som er tilgået sagsøger. Beløbet vedrører den tidligere ansatte NT, som har modtaget en erstatningssum fra sit forsikringsselskab, G3-virksomhed. NT er derfor rette indkomstmodtager og det forhold, at sagsøger har fået beløbet indsat på sin private bankkonto medfører ikke, at han skal beskattes heraf såfremt det må anses for bevist, at sagsøger ikke er rette indkomstmodtager, jf. bl.a. SKM 2013.537.ØLR, SKM 2014.254 Ø og Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018, journalnr. 13-6724132 og modsat SKM 2008.905 H.

Særligt for så vidt angår 71.000 kr. indbetalt den 8. marts 2011 er det dokumenteret, at dette ikke er et beløb, der er tilgået Sagsøger. Der henvises i den forbindelse til sagens bilag 4-9, sagens bilag 13 samt 14, hvor NT per e-mail bekræfter at have modtaget 71.000 kr. forud for erstatning for campingvogn.

Private biler og både

Til støtte herfor gøres det for det første gældende, at Sagsøgers privatejede biler og både er anlægsaktiver, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5.

Der er ikke grundlag for at anse Sagsøger for selvstændigt erhvervsdrivende med køb og salg af biler. Af Juridisk Vejledning 2020-1, pkt.

C.C.1.1.1 fremgår, at "Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud." Afgrænsningen mellem erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering efter en række kriterier, for eksempel om rentabilitet.

Sagsøgers formål med erhvervelse af biler og både har alene været af privat karakter. Sagsøger har over en årrække erhvervet biler og både til privat brug, herunder udlån og salg til nærmeste familie. Særligt har han solgt en ældre (red. bil mærke 13 fjernet) på afbetaling til Sagsøgerens søns svigermor, MI, og deraf modtaget løbende afdrag med reference til "(red. bil mærke 13 fjernet) ...Q11" på sin bankkonto i F2-bank.

Derudover har han i visse tilfælde stillet bilerne til rådighed for chauffører ansat i selskabet G3-ApS. Dette er sket i tilfælde, hvor der har været behov for chaufførskifte på grund af kørehviletidsbestemmelserne. Her har Sagsøger stillet sine private, ledige biler til rådighed som transportmiddel ud til den pågældende lastbil, således at chaufførskiftet kunne foregå så effektivt som muligt.

Det skal derudover bemærkes, at Sagsøger ikke på noget tidspunkt har annonceret med køb og salg af biler og har oplyst, at han ikke på noget tidspunkt i perioden har haft værkstedsfaciliteter til rådighed til reparation af biler. Derudover henvises til, at de forsikringsbeløb, Sagsøger har modtaget i henhold til sin private kaskoforsikring i G4-virksomhed i perioden 2009-2012, er blevet udbetalt til Sagsøger i forbindelse med en række totalskader på biler og både, og ikke som følge af udførte reparationer.

Derfor foreligger ingen faktura, der beskriver arbejdets udførelse og omfang, jf. SKATs kommentarer på side 8 i Landsskatterettens afgørelse af 15. januar 2020 (sagens bilag 1). Det bemærkes, at såfremt retten finder, at Sagsøger har drevet virksomhed med køb, salg og reparation af biler, mangler Skattestyrelsen i opgørelsen over overskud at tage højde for anskaffelsessum på de anførte biler, som det også er gjort i revisors opgørelse (sagens bilag 10).

Det bemærkes igen, at eftersom de anførte biler er ejet privat og at ejerskabet er længere tilbage i tid(indkomstperioden 2010-2012), har Sagsøger ingen dokumentation på erhvervelse eller salg af biler. Udeholdt omsætning fra G5-virksomhed.

Det gøres for det andet gældende, at der ikke har været udeholdt omsætning i G3-ApS, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøger af udlodning af maskeret udbytte, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Overførslerne til Sagsøgers bankkonto i perioden 2009 til 2012 vedrører overordnet udlæg afholdt for selskabet, beløb, der fejlagtigt er blevet overført til selskabets konto mv. Der er blandt andet tale om ovenfor nævnte overførsler vedr. erstatning for skader på en campingvogn modtaget på vegne af tidligere chauffør i G3-ApS, NT, samt overførsler fra G6-virksomhed, som ved fejl er overført til Sagsøgers konto, herunder for så vidt angår fire ud af de syv in betalinger (indbetalinger den 2. august 2012, 17. august 2012, 14. september 2012 og 18. september 2012) modtaget på Sagsøgers private konto X4-Konto i F1-Bank fra G6-virkomhed. Disse beløb er korrigeret ved tilbagebetaling til G3-ApS' konto den 27. september 2012, jf. sagens bilag J, side 12. Ifølge Sagsøger udgør denne overførsel på 93.750 kr. de første fire indbetalinger fra G6-virkomhed. De resterende 70.309 kr. blev bogført på debitorkontokort med G4-ApS den 17. januar 2013 som at indgå på mellemregning mellem G3-ApS og Sagsøger. Der henvises til sagens bilag 15. Beløbene er således henholdsvis blevet tilbage overført til den tidligere chauffør og G3-ApS, eller er blevet afregnet på Sagsøgers mellemregning med G3-ApS. Beløbet er således medregnet i selskabet indkomst i modsætning til SKM2008.85.HR, som Landsskatteretten henviser til.

Det må derfor anses for dokumenteret, at disse beløb ikke er tilgået Sagsøger.

Udeholdte lejeindtægter fra G1-ApS

Det gøres for det tredje gældende, at G1-ApS ikke har udeholdt lejeindtægter vedrørende Ejendommen, og derfor kan Sagsøger ikke anses for at have modtaget maskeret udbytte fra G1-ApS, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det fastholdes yderligere, at der ikke er grundlag for at beskatte sagsøger af eventuelt manglende indkomster for G1-ApS. Uanset om G1-ApS mangler at selvangive lejeindtægter i perioden, er indtægterne ikke tilgået sagsøger G2-virksomhed, som lejede Ejendommen af Sagsøger i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2012, udførte arbejde for G3-ApS i form af sorteringsarbejde mv. Dette arbejde blev betalt ved at stille Ejendommen til rådighed for G2-virksomhed. Den efterfølgende afregning af husleje skete ved modregning på mellemregning. Huslejen er ikke tilgået Sagsøger.

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at anse Sagsøger for erhvervsdrivende med køb og salg af biler, mens der ikke foreligger maskeret udlodning af udbytte til Sagsøger efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a fra selskaberne G3-ApS og G1-ApS.

Det gøres fortsat gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte sagsøger af indbetalinger på sagsøgers private konto som maskeret udbytte, eller for at anse sagsøger som selvstændigt erhvervsdrivende med bilhandel.

-oo0oo-

BS-15656/2020-GLO - "MOMS"

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag at anse Sagsøger som selvstændigt erhvervsdrivende med bilhandel og dermed ikke grundlag for at anse Sagsøger som momspligtig i afgiftsperioderne 2011 og 2012. Til støtte for påstandene gøres det overordnet gældende, at Sagsøger ikke er selvstændigt erhvervsdrivende med køb og salg af biler. Til støtte herfor gøres det for det første gældende, at Sagsøgers privatejede biler og både er anlægsaktiver, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. statsskattelovens § 5.

Der er ikke grundlag for at anse Sagsøger for selvstændigt erhvervsdrivende med køb og salg af biler. Af Juridisk Vejledning 2020-1, pkt. C.C.1.1.1 fremgår, at "Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud."

Afgrænsningen mellem erhvervsvirksomhed og ikke-erhvervsmæssig virksomhed sker ved en samlet, konkret vurdering efter en række kritererier, for eksempel om rentabilitet. Sagsøgers formål med erhvervelse af biler og både har alene været af privat karakter. Sagsøger har over en årrække erhvervet biler og både til privat brug, herunder udlån og salg til nærmeste familie. Særligt har han solgt en ældre (red. bil mærke 13 fjernet) på afbetaling til Sagsøgerens søns svigermor, MI, og deraf modtaget løbende afdrag med reference til "(red. bil mærke 13 fjernet) ...Q11" på sin bankkonto i F2-bank.

Derudover har han i visse tilfælde stillet bilerne til rådighed for chauffører ansat i selskabet G3-ApS. Dette er sket i tilfælde, hvor der har været behov for chaufførskifte på grund af kørehviletidsbestemmelserne. Her har Sagsøger stillet sine private, ledige biler til rådighed som transportmiddel ud til den pågældende lastbil, således at chaufførskiftet kunne foregå så effektivt som muligt.

Det skal derudover bemærkes, at Sagsøger ikke på noget tidspunkt har annonceret med køb og salg af biler og har oplyst, at han ikke på noget tidspunkt i perioden har haft værkstedsfaciliteter til rådighed til reparation af biler.

Derudover henvises til, at de forsikringsbeløb, Sagsøger har modtaget i henhold til sin private kaskoforsikring i G4-virksomhed i perioden 2009-2012, er blevet udbetalt til Sagsøger i forbindelse med en række totalskader på biler og både, og ikke som følge af udførte reparationer. Derfor foreligger ingen faktura, der beskriver arbejdets udførelse og omfang, jf. SKATs kommentarer på side 8 i Landsskatterettens afgørelse af 15. januar 2020 (sagens bilag 1).

Det gøres derfor sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at anse Sagsøger for erhvervsdrivende med køb og salg af biler, hvorfor Sagsøger ikke skal betale moms for afgiftsperioderne 2011 og 2012. Det bemærkes, at såfremt retten finder, at Sagsøger har drevet virksomhed med køb, salg og reparation af biler, mangler Skattestyrelsen i opgørelsen over overskud at tage højde for anskaffelsessum på de anførte biler, som det også er gjort i revisors opgørelse (sagens bilag 10). Det bemærkes igen, at eftersom de anførte biler er ejet privat og at ejerskabet er længere tilbage i tid (indkomstperioden 2010-2012), har Sagsøger ingen dokumentation på erhvervselse eller salg af biler."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

" Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at N har drevet erhvervsmæssig virksomhed med reparation og handel med biler i indkomstårene 2010-2012.

N skal derfor beskattes af sin indkomst heraf med fradrag af driftsomkostninger, jf. statsskattelovens§§ 4 og 6, stk. 1, litra a, ligesom at N for så vidt angår afgiftsperioderne 2011 og 2012 er momspligtig af denne aktivitet, jf. momslovens§ 3, stk. 1 (afsnit 3.1).

Videre gøres det gældende, at N ikke har dokumenteret, at indsætningerne i 2011 og 2012 på X3-Konto og X4-Konto (afsnit 3.2) samt omposteringerne på den omhandlede mellemregningskonto (afsnit 3.3) ikke er skattepligtige som maskeret udlodning fra G3-ApS, jf. ligningslovens§ 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1, og at lejeindtægterne i indkomstårene 2009-2012 vedrørende ejendommen Y3-adresse ikke er skattepligtige som udlodning af maskeret udbytte fra G1-ApS, jf. ligningslovens§ 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1 (afsnit 3.4).

3.1 N er skattepligtig af overskuddet og momspligtig af omsætningen fra erhvervsmæssig virksomhed med reparation, køb og salg af biler

I praksis sker bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold inddrages, jf. Den juridiske vejledning, 2020-1, C. C.1.3.1. Af samme sted i vejledningen følger det, at en erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved at være indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje.

De sædvanlige skatteretlige kriterier for bedømmelsen er, at virksomheden dels må have et vist omfang (intensitet), dels må være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats (rentabilitet), jf. UfR 2013.2956 H, UfR 2007.1195 H og UfR 2000.313 H. Andre relevante forhold er bl.a., om virksomhedens omfang er af en vis størrelse, jf. f.eks. UfR 2005.3071 H, SKM2006.21.VLR og SKM2007.855.ØLR, samt om skatteyderen har de fornødne faglige forudsætninger for at etablere og drive virksomheden, jf. f.eks. UfR 2000.313 H og SKM2008.321.VLR. N har i indkomstårene 2010-2012 - foruden udbetalingen den 16. august 2012 på 90.000 kr., som ikke er en del af sagen - sammenlagt fået udbetalt 299.261,66 kr. fordelt på 12 udbetalinger fra G4-virskomhed (bilag J).

Det fremgår af en række taksatorrapporter fra G4-virksomhed (bilag U), at G3-ApS har været værksted i forbindelse med reparation af forsikringsskader på biler for G4-virksomhed. N gør i stævningen (side 6, sidste afsnit) gældende, at udbetalingerne stammer fra en privat kaskoforsikring i G4-virskomhed og er blevet udbetalt i forbindelse med en række totalskader på biler og både. Da N ikke havde fremlagt nogen dokumentation herfor, opfordrede (A) Skatteministeriet N til at fremlægge dokumentation for de hævdede totalskader samt dokumentation for, at de omhandlede udbetalinger stammer fra disse totalskader.

Til besvarelse af ministeriets opfordring fremlagde N en e-mail fra ZH, der er kontorchef i G4-virksomhed (bilag 11), samt et brev fra R1-firma til G4-virksomhed (bilag 12), der indeholder en opgørelse over udbetalinger fra G4-virksomhed. Der er ud for enkelte af udbetalingerne blevet påført et håndskrevet nummer af ZH, der ifølge ham er et skadenummer. Hverken bilag 11 eller bilag 12 dokumenterer imidlertid de hævdede totalskader eller udgør dokumentation for, at de omhandlede udbetalinger stammer fra totalskader, og selvom ZH (bilag 11) anfører, at der er "lavet en rapport", har N ikke fremlagt nogen skaderapporter som dokumentation. Det bestrides derfor som udokumenteret, at nogen af de pågældende 12 udbetalinger skulle angå udbetalinger fra G4-virksomhed udbetalt i forbindelse med totalskader på privatejede biler eller både over en periode på blot tre år. Det forekommer da også usandsynligt, at N over en periode på blot tre år skulle have haft op til 12 totalskader på privatejede biler eller både.

N har da også tidligere og i strid hermed forklaret, at flere af udbetalingerne fra G4-virskomhed vedrører præmier tilbagebetalt ved ejerskifte og fra udlæg, jf. herved den vedhæftede opgørelse i e-mailen af 10. februar 2014 (bilag 0).

N har altså afgivet skiftende forklaringer vedrørende udbetalingerne, hvilket skærper hans bevisbyrde for, at der som (nu) hævdet er tale om udbetalinger fra en privat kaskoforsikring, jf. eksempelvis UfR 1998.899 H, UfR 2000.24 78 H og SKM2017.407.ØLR, og det påhviler ham derfor at føre et sikkert og objektivt bevis.

I stævningen (side 6, 7. afsnit) gør N desuden gældende, at han ikke har haft værkstedsfaciliteter til rådighed til reparation af biler i den omhandlede periode. N har ikke dokumenteret dette, og ud fra oplysningerne i taksatorrapporterne (bilag U) må det tværtimod bevismæssigt lægges til grund, at han har haft værkstedsfaciliteter til rådighed i perioden, hvilket da også understøttes af, at G3-ApS i perioden 19. juni 2002 til 30. december 2007 var registreret med bibranchen (red.fjernet) "Autoreparationsværksteder" og i perioden 2. januar 2008 til 31. december 2011 var registreret med bibranchen (red.fjernet) "Autoreparationsværksteder mv.", jf. herved CVR-udskrift for G3-ApS under konkurs (bilag G, side 8).

På baggrund af de omfattende udbetalinger fra G4-virskomhed sammenholdt med oplysningerne i taksatorrapporterne om, at G5-virksomhed har fungeret som værksted til reparation af forsikringsskader på biler, må det bevismæssigt lægges til grund, at N både har haft værkstedsfaciliteter til rådighed, og at han blandt andet har anvendt disse faciliteter til reparation af forsikringsskader for G4-virskomhed i den omhandlede periode.

Hvad angår aktiviteten med køb og salg af biler, havde denne i årene 2010-2012 et betydeligt omfang. N har i de omhandlede indkomstår gennemført i alt 18 køb og salg af biler, hvilket har genereret en samlet omsætning på 419.000 kr. Omsætningen har dermed været ganske betydelig, og omfanget af køb og salg overstiger langt, hvad der må anses for at være nødvendigt til privat brug, som N gør gældende har været formålet med erhvervelserne (stævningen, side 6, 5. afsnit).

Det er da også udokumenteret, at erhvervelserne af de omhandlede biler alene er sket til privat brug. N har med processkrift 1 fremlagt en oversigt over sine biler (bilag 10), der ifølge N er udarbejdet af hans tidligere revisor, og som viser, hvilke biler N solgte "i perioden". N har imidlertid hverken fremlagt købs- eller salgsaftaler for bilerne, der kunne dokumentere de i oversigten angivne datoer eller købs- og salgspriser. Den fremlagte oversigt er i det hele udokumenteret, ligesom det er uklart, om de angivne datoer er udtryk for købs- eller salgsdatoer. Måtte N mene, at SKAT's opgørelse over bilernes købspris, som er fradraget i opgørelsen over den skattepligtige indkomst, jf. SKAT's afgørelse (bilag I), ikke er korrekt, må N fremlægge dokumentation herfor - hvilket han netop ikke har gjort. Oversigten (bilag 10) stemmer i øvrigt ikke overens med Ns egne oplysninger, der fremgår af opgørelsen over hans privatforbrug samt formue (bilag K). Opgørelsen i bilag K er udarbejdet af revisor, NA, på baggrund af oplysninger fra N, og den er efterfølgende sendt af NA til SKAT. Eksempelvis fremgår det af bilag K, side 6, at der på en (red. bil mærke 14 fjernet) med reg.nr. ...Q12, som N købte den 7. september 2012, var en "afvigelse" på -5000 kr., mens det af bilag 10 fremgår, at købsprisen var 20.000 kr. og salgsprisen var 11.000 kr. - dvs. et tab på 11.000 kr.

Videre har N i stævningen (side 6, 6. afsnit) anført, at han i visse tilfælde har stillet sine biler til rådighed for chauffører i G3-ApS, for at disse har kunnet overholde køre-hvile-tidsbestemmelserne. N har imidlertid heller ikke fremlagt nogen dokumentation for dette synspunkt. Det har da også formodningen imod sig, at N skulle købe biler, der skulle anvendes i G3-ApS' virksomhed.

Endvidere bemærkes, at synspunktet under alle omstændigheder er uden betydning for sagen. Hvordan N har anvendt bilerne i den tid, han har været ejer, ændrer således ikke ved, at han i den omhandlede periode har købt og solgt biler i et omfang, der efter en samlet bedømmelse udgør en erhvervsmæssig virksomhed.

Ifølge SKATs opgørelse blev virksomhedens overskud inkl. udbetalingerne fra G4-virskomhed skønsmæssigt fastsat til 547.222 kr. svarende til et overskud på 176.625 kr. i 2010, 72.275 kr. i 2011 og 298.322 kr. i 2012 (bilag 1, side 6, og bilag I, side 5).

Herefter må det ud fra omsætningens størrelse, det betydelige antal køb og salg i de omhandlede indkomstår, og at N havde forudsætningerne - i form af værkstedsfaciliteter - for at kunne drive virksomhed med reparation, køb og salg af biler, lægges til grund, at han i indkomstårene 2010-2012 drev erhvervsmæssig virksomhed med reparation, køb og salg af biler, jf. eksempelvis SKM2019.657.BR.

N var derfor forpligtet til at føre regnskab og indgive et skattemæssigt årsregnskab for 2010-2012, jf. skattekontrollovens§ 3.

N har imidlertid ikke indgivet et skattemæssigt årsregnskab. Han har heller ikke udarbejdet regnskab og foretaget bogføring efter bogføringslovens regler. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte overskuddet skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens§ 5, stk. 3. Dette skøn kan kun tilsidesættes, hvis N dokumenterer, at skønnet hviler på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H , UfR 2011.1458 H og UfR 2016.191 H.

Denne bevisbyrde har N ikke løftet.

Såfremt retten måtte finde, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler, gøres det i anden række gældende, at Ns handel med biler er sket i spekulationsøjemed.

Derfor skal han alligevel beskattes af sin fortjeneste, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Ved bedømmelsen af, om der foreligger spekulationshensigt, er det efter praksis afgørende, om det pågældende aktiv kan forventes solgt med fortjeneste. Det er endvidere ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag til erhvervelsen, ligesom det ikke er en betingelse, at spekulation var hovedhensigten med erhvervelsen af aktivet, jf. f.eks. UfR 1960.181 H, U1976.362 H, UfR 1986.308 H og UfR 1988.53 H.

Der henvises desuden til de ovenfor nævnte forhold.

Varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, er afgiftspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1. For det tilfælde, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning, således at virksomheden har betalt for lidt i afgifter, og kan størrelsen af tilsvaret ikke opgøres på baggrund af det foreliggende regnskabsmateriale, kan tilsvaret ansættes skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da det må lægges til grund, at N er en afgiftspligtig person i medfør af momslovens § 3, stk. 1, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, og da han i afgiftsperioderne 2011 og 2012 har haft en momspligtig omsætning på 304.200 kr., der hverken er angivet eller betalt afgift af, har SKAT været berettiget til at forhøje Ns momstilsvar for 2011 og 2012. Momsen er opgjort til 20 % af det den opgjorte omsætning, jf. momslovens § 27, stk. 1.

3.2 N er skattepligtig af indsætningerne på sine bankkonti som maskeret udlodning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler N at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte.

N bærer bevisbyrden for, at beløbene indsat på hans konto i 2010-2012 ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter.

For at løfte sin bevisbyrde må Ns forklaring om, at der er tale om ikke-skattepligtige indsætninger, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2006.3295H, UfR 2009.163H, UfR 2010.415/2H og UfR 2011.1599 H.

I en situation som den foreliggende, hvor der på Ns bankkonti over en længere periode er indsat betydelige beløb, påhviler det ham således at godtgøre, at indsætningerne ikke er udeholdte indtægter i selskabet, samt at de udeholdte indtægter i selskabet ikke er tilgået ham, jf. princippet i UfR 2008.857/2H (SKM2008.85HR) og SKM2019.12.BR samt i denne retning SKM2017.142.ØLR.

N har ikke løftet denne bevisbyrde.

Til støtte for, at indsætningerne ikke er skattepligtige, gør N i stævningen (side 7, 3. afsnit) gældende, at overførslerne til hans bankkonti i perioden 2009 til 2012 overordnet vedrører udlæg afholdt for selskabet og beløb, der fejlagtigt er blevet overført til selskabets konto m.v., herunder overførsler vedrørende erstatning for skader på en campingvogn modtaget på vegne af en tidligere chauffør i G3-ApS samt overførsler fra G6-virksomhed, som ved en fejl er overført til Ns konto.

N har under skriftvekslingen fremlagt bilag om og kommenteret på ganske få af de samlede indsætninger, som han er blevet beskattet af.

Han har om en indbetaling på 109.000 kr. (rettelig 109.500 kr.) foretaget den 5. januar 2011 (bilag J, side 10) i processkrift 1, side 2, 4. afsnit, anført, at indbetalingen vedrører en salgssum fra en BMW 316i ejet privat af N, og som "blev erhvervet ved en byttehandel".

N har imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation i form af salgsaftale eller lignende, der understøtter hans forklaring, ligesom det ikke er muligt at følge pengestrømmen, idet bilen - ifølge ham - blev erhvervet i en byttehandel. N har da også givet en anden forklaring til SKAT om den pågældende indbetaling. Det fremgår af SKAT's afgørelse (bilag I, side 7, 8.

afsnit), at N oplyste, at beløbet blev udlignet ved, at han den 1. juli 2011 overførte 140.000 kr. fra sin private bankkonto til selskabets bankkonto.

Om en indbetaling på 134.225 kr. foretaget den 8. marts 2011 (bilag J, side 10) har N forklaret, at beløbet er en erstatning for en stjålet campingvogn med registreringsnummeret ...Q1 tilhørende NT, som han har modtaget på vegne af NT, idet NT først fik egen bankkonto i 2012, jf. bilag I, side 8, 1.-6. afsnit og replikken, side 2, 1. afsnit ff.

Til støtte herfor har N tidligere fremlagt bilag 9, hvoraf fremgår, at G3-virksomhed udbetalte 116.000 kr. til

G3-ApS. Han har imidlertid senere ved bilag 13 fremlagt et brev fra G3-virksomhed til Nordsjællands Politi, hvoraf fremgår, at G3-virksomhed udbetalte en erstatning på 75.068,50 kr. for en campingvogn med registreringsnummeret ...Q1. I opgørelsen af kravet i bilag 13 er der fratrukket 41.999 kr. for "Campingvogn solgt".

Det er uklart, hvorfor det i bilag 9 fremgår, at G3-virksomhed har udbetalt 116.000 kr., mens det af bilag 13 fremgår, at G3-virksomhed har udbetalt 75.068,50 kr. Det er desuden uklart, hvilken campingvogn der ifølge bilag 13 skulle være blevet solgt og derfor fratrukket i opgørelsen af erstatningen.

Herudover har N alene fremlagt bilag vedrørende 116.000 kr. ud af det samlede beløb på 134.225 kr. N har altså ikke fremlagt nogen dokumentation for den resterende del af beløbet på 18.225 kr., og han har dermed ikke dokumenteret, at der er sammenhæng mellem beløbet på 134.225 kr. og udbetalingen fra G3-virksomhed.

N har i stedet fremlagt en mail fra NT af 1. august 2012 (bilag 14), hvor han anfører, at beløbet fra forsikringen udgjorde 116.000 kr. - og altså ikke 134.225 kr. I tillæg hertil bemærkes, at det er G3-ApS og dermed ikke N, der i bilag 9 står som modtager af erstatningen på 116.000 kr. Det er derfor også uklart, hvorfor en erstatningsudbetaling til G3-ApS skulle fremgå af Ns private konto.

Endelig bemærkes, at det ikke fremgår af kontoudtoget (bilag J, side 10), at indbetalingen på 134.225 kr. stammer fra en udbetaling fra G3-virksomhed.

Det bestrides derfor som udokumenteret, at indbetalingen på 134.225 kr. helt eller delvist skulle angå en erstatning for en stjålen campingvogn, som N har oppebåret på vegne af NT.

Om de syv indbetalinger fra G6-virkomhed på hver 23.437 kr. (bilag N, side 1), der beløber sig til 164.059 kr., og som er foretaget i perioden 2. august 2012 til 2. november 2012, har N ifølge SKAT's afgørelse oplyst, at beløbene ved en fejl blev udbetalt til ham, og at de efterfølgende blev overført til "G5-virksomhed", jf. bilag I, side 9, 1. afsnit.

N har i processkrift 1 (side 3, 1. afsnit) anført, at han den 27. september 2012 har overført 93. 750 kr. til G3-ApS, og han henviser i den forbindelse til udskrifter fra hans private bankkonto (bilag J, side 12). Der er imidlertid alene anført " G5-virksomhed" i posteringsteksten til den pågældende overførsel, og der foreligger ingen dokumentation for, hvor beløbet er modposteret.

Trods opfordret (D) hertil har N ikke fremlagt dokumentation for, at beløbet blev overført til G3-ApS, og han har derfor ikke løftet sin bevisbyrde herfor.

Det bemærkes, at det fremlagte debitorkontokort mellem G6-virkomhed og G3-ApS (bilag 15) heller ikke dokumenterer, at N har overført 70.309 kr. til G3-ApS. Debitorkontokortet viser alene, at saldoen den 17. januar 2013 - bogføringsmæssigt - er blevet nedbragt med 70.309 kr. Debitorkontokortet viser imidlertid ikke, at pengene faktisk er tilgået G3-ApS, eller at N har overført pengene til G3-ApS. Hertil kommer, at det fremlagte debitorkontokort (bilag 15) dækker perioden fra den 3. januar 2013 til den 21. maj 2013. Debitorkontokortet dækker således hverken den periode, hvor indbetalingerne blev indsat på Ns konto eller den 27. september 2012, hvor han hævder at skulle have overført et beløb svarende til fire af indbetalingerne fra G6-virkomhed til G3-ApS.

Det er derfor ikke dokumenteret, at indbetalingerne fra G6-virkomhedpå i alt 164.059 kr. skulle være tilgået G3-ApS.

Det bestrides i det hele som udokumenteret, at N har tilbageoverført den hævdede erstatning for skader på en campingvogn til den tidligere chauffør i G3-ApS eller, at indsætningerne er blevet fraregnet på Ns mellemregning med G3-ApS, cf. stævningen, side 7, 3. afsnit.

Da der ikke foreligger dokumentation for pengestrømmene, og da N ikke har fremlagt andet, der kan udgøre sikker og objektiv dokumentation for, at de omhandlede indsætninger udgør fejlagtige overførsler og erstatningssummer m.v., har N ikke løftet bevisbyrden for, at indsætningerne på hans bankkonti ikke er udeholdte indtægter, og at de udeholdte indtægter ikke er tilgået ham.

N er derfor med rette blevet beskattet af indsætninger i indkomståret 2011 med 829.786 kr. og i indkomståret 2012 med 164.059 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningslovens§ 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

3.3 N er skattepligtig af omposteringerne på mellemregningskontoen som maskeret udlodning

Som ultimativ ejer af G4-ApS bærer N bevisbyrden for, at de omposterede beløb på selskabets mellemregningskonto med N ikke er skattepligtig indkomst hos ham, jf. eksempelvis UfR 2006.2433 H. N har ikke løftet denne bevisbyrde.

N gjorde under sagens administrative behandling gældende, at omposteringerne vedrørte et løntilskud til en selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden G2-virksomhed, CVR-nr. ...12, jf. bilag P og bilag I, side 9, 3. afsnit fra neden.

Da det var (og fortsat er) uklart for Skatteministeriet, hvad N nærmere mener med løntilskud, opfordrede (B) ministeriet ham til at redegøre for, hvad det hævdede løntilskud dækker over, og fra hvem det er udbetalt.

N har ikke besvaret ministeriets opfordring ved at fremlægge fakturaer udstedt af G2-virksomhed (bilag 17) og ZA (bilag 18) til G3-ApS for udført sorteringsarbejde eller ved at fremlægge et udskrift fra G3-ApS' X4-Konto "Refunderet syge- og barselsdagpenge" (bilag 16). Udskriftet angår regnskabsårene 2007 til 2011, og ingen af beløbene stemmer overens med de for sagen relevante omposteringer. De for sagen relevante omposteringer er bogført den 30. juni 2012 på G3-ApS' mellemregningskonto (bilag P), og beløber sig til i alt 245.132,78 kr.

N har altså ikke fremlagt nogen dokumentation for, at omposteringerne vedrører løntilskud, eller at de er tilgået G2-virksomhed, CVR-nr. ...12.

Da det ikke er godtgjort, at de omposterede beløb er tilgået G2-virksomhed, må det bevismæssigt lægges til grund, at N - som ultimativ ejer af G4-ApS har modtaget de omposterede beløb, som SKAT har forhøjet hans skattepligtige indkomst med.

Det er derfor med rette, at N for indkomståret 2012 er blevet beskattet af omposteringerne for i alt 245.132, 78 kr. på G3-ApS' mellemregningskonto med N, som maskeret udlodning, jf. ligningslovens§ 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

3.4 N er skattepligtig af udeholdte lejeindtægter i G1-ApS som maskeret udlodning

Selskabet G1-ApS har siden 13. februar 2006 ejet ejendommen Y3-adresse, der ifølge lejekontrakterne fremlagt som bilag Q-S har været lejet ud i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2012.

Den månedlige leje ifølge lejekontrakterne lå på mellem 24.200 kr. og 27.200 kr. inkl. a conto el, vand og varme. SKAT har opgjort den samlede lejeindtægt for perioden til 1.262.866 kr.

N var i hele den omhandlede periode eneanpartshaver i G1-ApS gennem holdingselskabet G4-ApS.

N har til støtte for, at lejeindtægterne er medregnet i G1-ApS' indkomst, fremlagt selskabets kontokort for perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013 (bilag 19). De for sagen relevante lejeindtægter angår imidlertid perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2012. N har således ikke ved at fremlægge kontokort for en senere periode dokumenteret, at de i sagen omhandlede lejeindtægter er blevet indtægtsført i selskabet. Det kan derfor lægges til grund, at lejeindtægterne for den omhandlede periode ikke er medregnet i G1-ApS' indkomst.

Det påhviler som nævnt N som eneanpartshaver i G1-ApS at godtgøre, at de udeholdte indtægter i selskabet ikke er tilgået ham, jf. UfR 2008.857/2H (SKM2008.85.HR) og SKM2019.12.BR samt i denne retning SKM2017.142.ØLR.

N gør gældende, at huslejen er blevet betalt ved, at lejer ifølge lejekontrakterne i stedet for betaling af den faktiske leje har udført arbejde for selskabet G3-ApS i form af sorteringsarbejde m.v. N har imidlertid ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation, der kan underbygge dette.

Det er endvidere uklart, hvordan lejeren skulle kunne betale sin husleje til G1-ApS ved at udføre arbejde for G3-ApS.

N har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at de udeholdte lejeindtægter ikke er tilgået ham, og han er derfor med rette blevet beskattet heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold.

Bilhandel m.v.

Jf. skattekontrollovens § 5, er indtægter ved salg af private aktiver skattefri, medmindre salget sker som led i skatteyderens næringsvej eller salget er foretaget i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5. Endvidere kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Spørgsmålet er, hvorvidt sagsøger har drevet erhvervsmæssig virksomhed med reparation, køb og salg af biler.

Ved selvstændig erhvervsvirksomhed forstås, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Sagsøger har i indkomstårene 2010-2012 på sin bankkonto fået indbetalt en række større beløb fra forsikringsselskabet G4-virksomhed vedrørende erstatning for skadede biler, og har herudover foretaget en række køb og salg af biler.

Sagsøger har henvist til, at bilerne har været udlånt til familiemedlemmer som brugere, og at familiemedlemmerne har afholdt driftsudgifter vedrørende disse biler. Der er videre henvist til, at bilerne har været anvendt til overholdelse af køre-hviletidsbestemmelserne for chauffører ansat i selskabet G3-ApS.

Retten finder, at sagsøger ikke har fremlagt dokumentation herfor. De af NTog MI afgivne forklaringer, kan ikke føre til en ændret vurdering.

Ud fra omfanget af bilhandler, bankindsætninger, erstatningsopgørelser og taksatorrapporter fra G4-virksomhed, hvoraf G5-virksomhed fremgår som reparationsværksted, ligesom G3-ApS i perioden 2. januar 2008 til 31. december 2011 var registreret med bibranche (red.fjernet) "Autoreparationsværksteder mv." anses det for godtgjort, at sagsøger har drevet virksomhed med reparation, køb og salg af biler. Resultatet af denne virksomhed er ikke medregnet ved indkomstopgørelsen.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse for så vidt angår de skete forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst vedrørende overskud af virksomhed med bilhandel i årene 2010 - 2012.

Der er ligeledes ikke grund for at tilsidesætte skattemyndighederne vurdering i relation til, at SKAT har fastsat udgifterne til reparation, reservedele mv. til 10 pct., da sagsøger ikke har fremlagt dokumentation for udgifter i forbindelse med reparation, køb og salg.

Momstilsvar

Sagsøger har dermed drevet selvstændig, registreringspligtig virksomhed, jf. momslovens § 47, stk. 1. Virksomheden er således momspligtig i henhold til momslovens § 3, hvoraf fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 55, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Afgiften kan fastsættes skønsmæssigt, hvis regnskabet ikke opfylder kravene, som fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Resultatet af virksomheden er ikke medregnet ved indkomst- og afgiftsopgørelserne. Retten finder således ikke grundlag for at tilsidesætte eller ændre skattemyndighedernes afgørelse i relation til at forhøje virksomhedens momstilsvar med den konstaterede indtjening.

Maskeret udlodning

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Alt hvad et selskab udlodder til aktionærer anses for at være udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Indsatte beløb

Der er i perioden 2010 til 2012 indsat en række større beløb på sagsøgerens bankkonti.

Spørgsmålet er, hvorvidt disse beløb stammer fra skattepligtige aktiviteter. SKAT har således antaget beløbene for værende skattepligtige i G3-ApS og udloddet til sagsøgeren.

Det følger af praksis, at i tilfælde af løbende større bankindsætninger på bankkonti påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse er foretaget med skattefri eller allerede beskattede midler. I de tilfælde, hvor det ikke er dokumenteret, at de indsatte beløb udgør allerede beskattede eller skattefri midler vil der i henhold til gældende praksis være tale om skattepligtige indsætninger på bankkonti.

Retten finder, at sagsøgeren ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at de indsatte beløb udgør allerede beskattede eller skattefri midler.

Det, af sagsøgeren anførte i relation til udbetalingen på 134.000 kr., om at beløbet udgør en erstatning modtaget på vegne af NT, samt at indbetalingerne fra G4-ApS på sagsøgerens boligkonto var en fejl, som blev tilbagebetalt til virksomheden, kan ikke føre til, at det kan anses for godtgjort, at indbetalingerne ikke er tilgået sagsøgeren.

I relation til de øvrige indbetalinger ses sagsøgeren ikke nærmere at have begrundet disse. Retten finder herefter, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de øvrige indsatte beløb ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter.

Omposteringer på mellemregningskontoen

Efter praksis er det ligeledes sagsøgeren, som skal godtgøre, at de omposterede beløb på G4-ApS' mellemregningskonto med sagsøgeren ikke er skattepligtig indkomst hos ham.

Retten finder, at sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for, at omposteringerne vedrører det af ham anførte, herunder at han har godtgjort, at de er tilgået G2-virksomhed.

Som følge heraf har sagsøgeren ikke godtgjort, at de omposterede beløb ikke er tilgået ham.

Lejeindtægter

G1-ApS var ejer af Y3-adresse i perioden 1. juli 2009 og frem til 30. juni 2012, hvor ejendommen var udlejet, og hvor den samlede lejeindtægt er opgjort til 1.262.866 kr. af SKAT.

I perioden var sagsøger eneanpartshaver i G1-ApS gennem G4-ApS.

Efter bevisførelsen har retten lagt til grund, at sagsøger ikke har godtgjort, at lejeindtægterne for den pågældende periode er medregnet i G1-ApS's indkomst. Det påhviler efter praksis sagsøger at godtgøre, at indtægterne ikke er tilgået ham.

Retten finder, at sagsøger ikke har godtgjort, at lejeindtægterne ikke er tilgået ham. Det bemærkes, at den fremlagte dokumentation vedrørende G1-ApS's kontokort vedrører en periode, som ligger efter 30. juni 2012.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatteretten afgørelse for så vidt angår de skete forhøjelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst vedrørende maskeret udlodning fra G3-ApS i indkomstårene 2010-2012, og for G1-ApS i indkomstårene 2009-2012.

Retten tager herefter i det hele Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 121.875 kr.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

N skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 121.875 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.