Dokumentets metadata

Tilbagebetaling af vægtafgift - Forældelse af krav

Klagen vedrørte spørgsmålet om tilbagebetaling af for meget betalt vægtafgift. Landsskatteretten fandt, at genoptagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 ikke fandt anvendelse på krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift, der er betalt i henhold til vægtafgiftslovens § 4. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at vægtafgiftsloven ikke er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Endvidere blev lagt vægt på, at vægtafgift opkræves helårligt hos den registrerede ejer (bruger) af køretøjet, og at betaling af vægtafgift dermed ikke har de karakteristika, som kendetegner angivelse og betaling af de afgifter, der er angivet i bilag 1 til opkrævningsloven, og som dermed er omfattet af opkrævningsloven.

Landsskatteretten fandt, at klagerens oplysning om, at sagens køretøj fejlagtigt havde været registreret i Køretøjsregisteret på baggrund af, at køretøjet var anmeldt stjålet den 10. maj 2013, opfyldte betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, idet det kunne anses som en åbenbar fejl i registreringen, at køretøjet ikke var afmeldt fra Køretøjsregisteret, efter det var meldt stjålet den 10. maj 2013, og der var tale om en særlig omstændighed, henset til at køretøjet ikke retmæssigt var blevet afmeldt. Der var derfor grundlag for at ændre registreringen af køretøjet efter skatteforvaltningslovens § 32 a. Det var med rette, at Motorstyrelsen havde anset klageren for berettiget til at få tilbagebetalt for meget betalt vægtafgift fra anmeldelsesdatoen den 19. februar 2019. Landsskatteretten fandt, at klagerens krav om tilbagebetaling af for meget betalt vægtafgift skulle behandles i henhold til forældelseslovens regler. Landsskatteretten fandt, at klageren fik kendskab til, at der ikke skulle ske opkrævning af vægtafgift for køretøjet den 10. maj 2013. Landsskatteretten fandt herefter, at kravet på tilbagebetaling af vægtafgift for perioden før den 1. september 2016 var forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Motorstyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Motorstyrelsen har tilbagebetalt vægtafgift for perioden den 1. september 2016 til den 24. juni 2019, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, og afslået at tilbagebetale vægtafgift for perioden den 10. maj 2013 til den 31. august 2016, under henvisning til at kravet er forældet.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Sagens køretøj er en varebil, Kia Pregio, med registreringsnummer […]. Køretøjet blev registreret første gang den 11. januar 2005. Køretøjet er registreret med anvendelsen godstransport erhverv. Selskabet blev registreret ejer af køretøjet den 10. september 2010.

Køretøjet blev stjålet fra selskabet i maj 2013, og selskabet anmeldte køretøjet stjålet til [politiet] den 10. maj 2013.

Selskabet har fra den 10. maj 2013 og frem betalt vægtafgift for køretøjet. Selskabet har oplyst, at selskabet flere gange har henvendt sig til SKAT (nu Motorstyrelsen) for at få afmeldt køretøjet fra Køretøjsregisteret, men har fået afslag, da selskabet ikke kunne aflevere nummerpladerne. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for henvendelserne til SKAT (nu Motorstyrelsen).

Motorstyrelsen har i forbindelse med klagesagen oplyst, at Motorstyrelsen ikke har registeret henvendelser fra selskabet vedrørende afmelding af sagens køretøj i Køretøjsregisteret før den 2. februar 2019. Selskabet henvendte sig den 2. februar 2019 telefonisk til Motorstyrelsen og anmodede om tilbagebetaling af vægtafgift fra den 10. maj 2013 til 2. februar 2019, under henvisning til at køretøjet var meldt stjålet den 10. maj 2013.

Køretøjet blev slettet fra Køretøjsregisteret den 24. juni 2019.

Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om tilbagebetaling af vægtafgift for perioden den 1. september 2016 til den 24. juni 2019, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, og afslået at tilbagebetale vægtafgift for perioden den 10. maj 2013 til den 31. august 2016, under henvisning til at kravet er forældet.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

"[…]
I har den 2. februar 2019 henvendt jer til Motorstyrelsen vedrørende køretøjet med registreringsnummer […].

I henvendelsen anmodes der om refusion af den periodiske afgift, som er betalt efter at køretøjet er blevet stjålet. Kvitteringen fra politiet den 20. marts 2019 er fyldestgørende som dokumentation til refusion af betalt vægtafgift.

Vi foreslår, at de periodiske afgifter reguleres således
Forældelsesfristen for regulering af periodiske afgifter er tre år, regnet fra betalingsfristens udløb.

I har henvendt jer den 2. februar 2019. Periodisk afgift kan reguleres 3 år tilbage til den 2. februar 2016.

Betalingsfristen for de periodiske afgifter var for perioderne:

01-09-2012 til 31-08-2013, betalingsfrist d. 06-10-2012
01-09-2013 til 31-08-2014, betalingsfrist d. 06-10-2013
01-09-2014 til 31-08-2015, betalingsfrist d. 06-10-2014
01-09-2015 til 31-08-2016, betalingsfrist d. 06-10-2015

Betalingsfristerne er mere end tre år fra jeres henvendelse, hvorfor der ikke kan refunderes for disse perioder.

Betalingsfristen for de periodiske afgifter var for perioderne:

01-09-2016 til 31-08-2017, betalingsfrist d. 06-10-2016
01-09-2017 til 31-08-2018, betalingsfrist d. 06-10-2017
01-09-2018 til 24-06-2019, betalingsfrist d. 06-10-2018

Betalingsfristerne ligger indenfor tre år, hvorfor der kan refunderes for disse perioder.

Køretøjet er afmeldt d. 24. juni 2019 og der er sket refusion for 24. juni 2019 og frem til 31. august 2019 på 1.321,39 kr.

Beløb der reguleres
For følgende perioder er du i periodisk afgift blevet opkrævet 18.648,61 kr. for meget. Beløbet specificeres således:

Vægtafgift for perioden 01-09-2016 til 31-08-2017: 6.230 kr.
Vægtafgift for perioden 01-09-2017 til 31-08-2018: 6.640 kr.
Vægtafgift for perioden 01-09-2018 til 24-06-2019: 5.778,61 kr.
Regulering i alt: 18.648,61 kr.

Skattestyrelsen tilbagebetaler automatisk de periodiske afgifter til din NemKonto indenfor en måned, forudsat du ikke har gæld til staten. Eventuel rentegodtgørelse beregnes og udbetales af Skattestyrelsen.

[…]"

Selskabets opfattelse
Selskabet har nedlagt påstand om, at der skal ske fuld tilbagebetaling af vægtafgift fra den 10. maj 2013 til den 2. februar 2019.

Selskabet har anført følgende begrundelse (uddrag):

"[…]
H1 ApS har modtaget skrivelse vedr. påstået gæld som omfatter afgifter til Varevogn som er Meldt stjålet i 10. maj. 2013

Der må være en misforståelse vedr. reguleringen.

I har med brev den 13. December 2019 sendt en afgørelse, hvor i bekræfter rigtigheden af at der er afkrævet for meget i vægtafgift for perioden 2016.2019

Dette følger op på brev fra Skattestyrelsen af 28. november 2019 at kvitteringen fra politiet er fyldestgørende som dokumentation til refusion af opkrævet revision. ( tilbage fra 2013 )
Men her kun 3 år ? forældelsesfristen er ikke i kraft, når det er styrelserne som har forhalet denne sag
Vi har gentagne gange i processen kontaktet motorkontoret og skat for at afmelde.
Vi har fra første dag rettidigt anmeldt køretøjet stjålet til politiet. Og der vedlægger bevis på det Som i bekræfter er korrekt. Det samme har vi gjort til motorkontoret samme dag den blev stjålet.

Hvad skal lige være anderledes på tiden før 2016 og til nu ??? Og fra 2013. Det forstår jeg ikke Da vi får en skrivelse igen fra skattestyrelsen den 29.maj.2019 efter denne har været tavs i flere år Henvender vi os på ny som vi tidligere har gjort i tidligere år.

Det er ikke en genoptagelse af sagen, men en fortsættelse af jeres behandling som ikke er kommet på plads Fra skats side, forr mange år siden- Det er således ikke korrekt der er forældelse på sagen

Bilen er aldrig komme tilbage

I må have lavet en fejl i denne vurdering. Og beder Dem igen revurderer sagen.

[…]"

Motorstyrelsens udtalelse
Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse (uddrag):

"[…]

Sagsforløb: 08-02-2019: Modtaget første henvendelse vedrørende vægtafgift på køretøj med registreringsnummer […]. Opfordret til at skrive ind.

24-06-2019: Modtaget henvendelse i Kundeoverblik. Køretøj er afmeldt pr. denne dato. 28-11-2019: Forslag sendt. Høringsfrist 15 dage, ingen indsigelser.

13-12-2019: Afgørelse sendt. Modtaget oplysning om at køretøjet er stjålet i 2013, men jf. forældelseslovens § 2 og § 3, er forældelsesfristen for periodiske afgifter 3 år, regnet fra 1. henvendelsesdato. Medmindre der er tale om særlige omstændigheder. Dette vurderes ikke at være tilfældet i denne sag.

[…]"

Motorstyrelsens bemærkninger
Motorstyrelsen har i forbindelse med klagesagen sendt følgende oplysninger (uddrag):

"[…]
Der ses ingen henvendelser vedr. dette køretøj før i februar 2019.
Der er få henvendelser i Kundeoverblik fra 2010 til og med 2012, men disse henvendelser vedrører ikke dette køretøj.

Dermed er første henvendelse vedrørende køretøjet i februar 2019.
Endvidere kan oplyses, at virksomheden har modtaget opkrævning og rykkere indtil afmelding, hvor disse både er fremsendt i e‐boks og pr. brev. Opkrævning og rykkere er også fremsendt efter en indbetaling foretaget i 2015.
Ønskes omtalte opkrævninger og rykkere fremsendt skal SANST kontakte Skattestyrelsen herom.

[…]"

Motorstyrelsens yderligere bemærkninger
Skatteankestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen indhentet en supplerende udtalelse fra Motorstyrelsen om, hvorvidt sagen alene er et spørgsmål om forældelse, eller hvorvidt der også er foretaget en vurdering af sagen i forhold til reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Motorstyrelsen har den 23. juli 2021 sendt følgende supplerende udtalelse (uddrag): "

"[…]
Sagen er genoptaget jf. §32 a. stk. 1 nr. 4.

Sagen er herefter vurderet i henhold forældelsesloven, med hensyn til hvor mange år der kan genoptages vedrørende regulering af de periodiske afgifter.
For at suspendere den almindelige 3-årige forældelse jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, skal borgeren have været ubekendt med kravet. Dette vurderes ikke at være tilfældet i denne sag, hvilket også er begrundet i tidligere materiale fremsendt til Skatteankestyrelsen pr. mail den 26. marts 2021.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32 a, at Skatteforvaltningen ikke kan ændre en afgørelse om registrering af et køretøj senere end 6 måneder efter at afgørelsen er truffet, medmindre et af de efterfølgende 5 punkter gør sig gældende, herunder at der er tale om en åbenlys fejl.

Når det er vurderet om en registrering kan genoptages efter Skatteforvaltningslovens § 32a, vil tilbagebetaling af eventuelt for meget betalt afgift skulle vurderes jfr. reglerne i forældelsesloven.

Som udgangspunkt bliver de "afledte afgiftskrav" efter SFL § 32 a reguleret efter de almindelige regler i SKL §§ 31 og 32. Disse bestemmelser regulerer dog kun afgiftskrav i de love, som fremgår af "positivlisten" i opkrævningslovens bilag 1, hvilket vægtafgiftsloven og brændstofforbrugsafgiftsloven ikke gør. Derfor reguleres spørgsmålet om forældelse efter de almindelige regler i forældelsesloven (FOL).
[…]"

Selskabets yderligere bemærkninger
Selskabet har den 22. april 2022 fremsendt yderligere bemærkninger:

"Jeg glemte at gøre opmærksom på at der kommer igen en giro opkrævning fra Skat 19.12.2017 og her efterposterer skat på samme girokort for 3 år 2016- 2017-2018

Kun efter at vi i 2019 får en positiv forståelse fra skat. bekræfter de at de vil afmelde bilen.

Dette bekræfter at der er problemer med de forskellige systemer hos skat. og vores domunentation er væk. lige som der står i politiet brev. Vi har vaskeligt at fremskaffe selve staffesagen."

Selskabet har henvist til en udateret skrivelse til Skattestyrelsen:

"Supplerende til sagen kan jeg tilføje at følgende op opdaterer forløbet

Vi anmelder bilen stjålet, hvilket bliver bekræftet af brev fra [politiet] 20. marts 2019

Politiet kan ikke fremskaffe straffesagen. (Hvilket bekræfter at der er store problemer i den omfattende digitaliseringsomlægning der har været i de år i det offentlige) Der skal nævnes at fremskaffe denne dokumentation, var min bogholder rundt i flere styrelser b.la Bornholm for at finde noget af sagen hos Politiet.

Min bogholder [navn udeladt] som har haft den meget store opgave og få denne sag på plads, startede med at melde bilen strålet, og kontaktede motorkontoret for at få afmeldt bilen, men blev gentagne gange afvist at de ikke kunne afmelde før de havde nummerplader. Men det var jo ikke muligt da den var stjålet. Motorkontoret henviste til skat, som nævnede at de ikke kunne afmelde. Det skulle enten politiet eller motorkontoret gøre. Hvilke er i modstrid med det dokument, hvor skat netop bekræfter at skat afmelder bilen og afslutter sagen ved at vi indbetaler kr. 5.090, - 15/7-2015 som vedrøre perioden 1.09.2012 til 31.08.2013 Hvor det beløb stammer fra kan ingen forklare. Vi vælger bare at betale så sagen kommer ud af verden.

Først 2019 kommer sagen frem igen og vi gennemgår samme forhold. Men de gamle datasystemer er nu på plads og der findes nu ikke spor af de telefoniske henvendelser i det nye datasystem og styrelser som bliver delt i landet. SKAT finder forståelse og det er Skat som tidligere gav os den melding at det var motorkontoret som skulle afmelde. Nu gerne vil og uden problemer kan afmelde den stjålet bil ved indbetaling af de kr. 5.090.00

Dette bekræfter, at såfremt der skyldes mere, ville skat jo have stående et andet beløb i 2015 end de 5.090.00. Om motorkontoret har fået nye systemer eller skat har fået det, er der nok ingen som ved. Vi har uden tvivl været i god tro og min bogholder har utallige gange kommunikeret med alle styrelser for at opnå forståelse.

Vi henviser også til skrivelse fra Skat i […], at man vil inddrage nummerplader, såfremt man ikke betaler afgift på bilen. Dette til trods at man utallige gange har afmeldt bilen. Måske er det automatik som sker her.

Men fejl er der uden tvivl. Der er ingen juridisk krav om at man ikke kan kommunikere mundtligt med det offentlige

Vi er blevet offer for den omlægning og fornyelse af digitalisering styrelserne imellem, så man ikke kan finde dokumentation på vores utallige henvendelser. Dette findes uden tvivl i et af skat mange systemer.

Det virker ikke rigtigt at man kun får en rykker om inddragelse af nummerplade på en bil igennem 9 år
Vi har været i god tro, at statens systemer fungerede og man havde notater for de mange opringninger og som bekræfter rigtigheden at bilen blev afmeldt i 2013 Man skal heller ikke glemme der ganske naturligt sidder mange nye ansatte som også giver en besked i god tror. Det bliver ikke samlet op grundet digital dokumentation er væk."

Retsmøde
Selskabet gav ikke møde ved retsmødet.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen bør stadfæstes, og løses i henhold til forældelseslovens bestemmelser.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om genoptagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 finder anvendelse på krav om tilbagebetaling af for meget betalt vægtafgift, der er betalt i henhold til vægtafgiftslovens § 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 788 af 2. juli 2012 med senere ændringer. Herudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om betingelserne for genoptagelse af køretøjets registrering, jf. skatteforvaltningslovens § 32 a, er opfyldt og om selskabet har ret til tilbagebetaling af vægtafgift.

Retsgrundlag
Det fremgår af § 66, stk. 1 og 4, i bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 om registrering af køretøjer mv., at et køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, skal føre en eller flere nummerplader med køretøjets registreringsnummer, og at hvis den registrerede ejer erklærer, at en nummerplade er bortkommen, skal SKAT anmode politiet om at lade nummerpladen efterlyse.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 110, stk. 2, at SKAT i øvrigt, når særlige grunde taler derfor, kan beslutte at afmelde et køretøj, selv om køretøjets nummerplade ikke er afleveret. I så fald skal SKAT anmode politiet om at lade nummerpladerne efterlyse.

Det fremgår af bekendtgørelse om vægtafgift af motorkøretøjer mv. nr. 1570 af 20. december 2007, § 2, stk. 2, at hvis der efter køretøjets registrering sker ændringer med køretøjet, som er af betydning for afgiftens beregning, påhviler det ejeren (brugeren) straks at gøre anmeldelse herom til et motorkontor. Ændringerne har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen.

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige, hvis der foreligger nærmere angivne forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 32, herunder særligt stk. 1, nr. 1-4.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, LFF nr. 175 af 12. marts 2003, afsnit 2.5.2, vedrørende harmonisering af fristreglerne på moms- og afgiftsområdet med reglerne på skatteområdet, fremgår følgende:

"[…]
De foreslåede fristregler, jf. forslaget til skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C, vil finde anvendelse på fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift efter momsloven og diverse afgiftslove, jf. bilag 1 til opkrævningsloven.
[…]"

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, nr. 4 og 5, at told- og skatteforvaltningen ikke kan ændre en afgørelse om registrering af et køretøj, senere end 6 måneder efter at afgørelsen er truffet. Efter fristen i 1. pkt. kan afgørelsen dog ændres i følgende tilfælde:

"[…]

4) Hvis told- og skatteforvaltningen konstaterer en åbenbar fejl i registreringen. Yderligere afgift i konsekvens af en ændring som nævnt i 1. pkt. pålægges fra tidspunktet for registreringsændringen.

5) Hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den, der er registreret som ejer af et køretøj, giver tilladelse til ændring af afgørelsen, fordi der foreligger særlige omstændigheder.

[…]"

Den konkrete sag
Landsskatteretten finder, at genoptagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 (tidligere §§ 35 B og 35 C) ikke finder anvendelse på krav om tilbagebetaling af for meget betalt privatbenyttelsesafgift, der er betalt i henhold til vægtafgiftslovens § 4.

Der er herved henset til, at vægtafgiftsloven ikke er nævnt i bilag 1 til opkrævningsloven. Der er endvidere henset til, at vægtafgift opkræves helårligt hos den registrerede ejer (bruger) af køretøjet, og at betaling af vægtafgift dermed ikke har de karakteristika, som kendetegner angivelse og betaling af de afgifter, der er angivet i bilag 1 til opkrævningsloven, og som dermed er omfattet af opkrævningsloven.

Dette understøttes af reglerne i vægtafgiftsloven om, at den afgiftspligtige har ansvaret for at anmelde den korrekte anvendelse af køretøjet, og at det i § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer mv. er reguleret, at ændringer af køretøjet, som er af betydning for afgiftens beregning, har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen.

Den ændring, som klageren meddelte Motorstyrelsen den 19. februar 2019, hvorefter sagens køretøj fejlagtigt var registreret i Køretøjsregisteret, uanset køretøjet var anmeldt stjålet den 10. maj 2013, er en ændring af køretøjets registrering, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 32 a.

Landsskatteretten finder, at klagerens oplysning om, at sagens køretøj fejlagtigt har været registreret i Køretøjsregisteret på baggrund af at køretøjet er anmeldt stjålet den 10. maj 2013, opfylder betingelserne for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 a, stk. 1, herunder særligt nr. 4 og 5, idet det kan anses som en åbenbar fejl i registreringen, at køretøjet ikke er afmeldt fra Køretøjsregisteret efter det er meldt stjålet den 10. maj 2013, og der er tale om en særlig omstændighed, henset til at køretøjet ikke retmæssigt er blevet afmeldt.

Som følge heraf er der grundlag for at ændre registreringen af køretøjet efter skatteforvaltningslovens § 32 a.

Selskabet har den 2. februar 2019 anmodet Motorstyrelsen om tilbagebetaling af vægtafgift fra den 10. maj 2013 og frem, under henvisning til at køretøjet var meldt stjålet den 10. maj 2013.

Selskabet har oplyst, at selskabet siden 2013 løbende har forsøgt at få Motorstyrelsen til at afmelde sagens køretøj fra Køretøjsregisteret, under henvisning til at køretøjet var meldt stjålet den 10. maj 2013. Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for, at selskabet løbende har haft kontakt med Motorstyrelsen. Retten lægger ved sagens afgørelse derfor til grund, at selskabet kontaktede Motorstyrelsen første gang den 2. februar 2019.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at køretøjet blev afmeldt den 24. juni 2019.

Da det følger af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1570 af 20. december 2007 om vægtafgift af motorkøretøjer mv., at ændringer af køretøjet, som er af betydning for afgiftens beregning, har afgiftsmæssig virkning fra og med anmeldelsesdatoen, er det med rette, at Motorstyrelsen har anset klageren for berettiget til at få tilbagebetalt for meget betalt vægtafgift fra anmeldelsesdatoen den 19. februar 2019.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, LFF nr. 149 af 3. marts 2010, § 1, punkt 10, vedrørende ændring af skatteforvaltningsloven, lov om registrering af køretøjer og registreringsafgiftsloven fremgår følgende:

"[…]I langt hovedparten af tilfældene vil en korrektion af fejlen ikke have økonomiske konsekvenser for ejeren af køretøjet. I de tilfælde, hvor der måtte være afledede afgiftsmæssige konsekvenser af fejlretningen, foreslås det, at efteropkrævning af for lidt betalt afgift kun skal have virkning for fremtiden. Tilbagebetaling af for meget opkrævet afgift sker efter SKATs praksis med tilbagevirkende kraft. Denne praksis vil blive videreført.

[…]"

Landsskatteretten finder under henvisning til lovbemærkningerne til § 32 a, at selskabets krav om tilbagebetaling af for meget betalt vægtafgift skal behandles i henhold til forældelseslovens regler.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1238 af 9. november 2015.

Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 2, at såfremt fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Landsskatteretten finder, at selskabet fik kendskab til, at der ikke skulle ske opkrævning af vægtafgift for køretøjet den 10. maj 2013, under henvisning til at selskabet anmeldte køretøjet stjålet til politiet den 10. maj 2013.

Det fremgår af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Det fremgår af § 2, stk. 2, at er der indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig, regnes forældelsesfristen først fra betalingsfristens udløb.

Det følger af bekendtgørelse om vægtafgift af motorkøretøjer mv., nr. 1570 af 20. december 2007, § 4, stk. 1, at afgiften forfalder til betaling ved afgiftsperiodens begyndelse, jf. vægtafgiftslovens § 6, stk. 2. Ved registrering af et køretøj fastsættes en hovedforfaldsmåned. Sidste rettidige betaling er den 8. i måneden efter afgiftens forfaldstid, medmindre anden dato er anført på indbetalingskortet.

Forældelsesfristen for tilbagebetaling af for meget opkrævet vægtafgift, regnes herefter fra den 8. i måneden efter den fastsatte hovedforfaldsmåned, medmindre der er anført en anden dato på indbetalingskortet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 2, jf. bekendtgørelse om vægtafgift af motorkøretøjer mv., § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder herefter, at kravet på tilbagebetaling af vægtafgift for perioden før den 1. september 2016 er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.