Dokumentets metadata

Arbejdsudleje - videreudlejning - indeholdelsespligt - hæftelse - sagsoplysning

Et entreprenørselskab havde indgået aftale med to danske selskaber om bl.a. en nedrivningsopgave, der blev udført af udenlandske arbejdstagere. For landsretten gjorde entreprenørselskabet gældende, at arbejdet udført af de udenlandske arbejdstagere var sket som led i en underentreprise og ikke ved arbejdsudleje, og at entreprenørselskabet hverken var indeholdelsespligtig eller hæftede for betalingen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at entreprenørselskabet måtte anses som den reelle arbejdsgiver, og at ydelserne fra de to danske selskaber havde karakter af arbejdsudleje med henblik på, at de udenlandske arbejdstagere udførte arbejde for entreprenørselskabet som en integreret del i selskabets virksomhed. Landsretten henviste i den forbindelse bl.a. til, at der ikke forelå byggemødereferater, stadeopgørelser, tegningsmateriale eller andet skriftligt materiale i sagen, der støttede eller underbyggede, at der mellem entreprenørselskabet og de danske selskaber havde foreligget et kontraktligt forhold af en karakter, hvor de danske selskaber havde båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet.

Idet entreprenørselskabet var bekendt med grundlaget for, at der var tale om arbejdsudleje, og selskabet ikke havde haft føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget, hæftede selskabet for den manglende betaling.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt havde anført, og da der ikke var grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen, tiltrådte landsretten, at Skatteministeriets frifindelsespåstand var taget til følge ved byrettens dom (SKM2022.4.BR), og at Landsskatterettens forudgående afgørelse (SKM2020.546.LSR) dermed var opretholdt.

Parter

H1-ApS

(v/advokat Jesper Ganzhorn Ørskov)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Mattias Chor)

Retten i Randers har den 23. december 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS43401/2020-RAN).

Afgørelse truffet af landsdommerne

Henrik Bjørnager Nielsen, Claus Rohde og Troels Troldtoft Henriksen (kst.)

Påstande

Appellanten, H1-ApS, har gentaget påstand 1 og 2 for byretten.

H1-ApS har subsidært nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagerne skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på en afklaring af skatteforholdene i Y1-land.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Til brug for sagens behandling har Skattestyrelsen fra H1-ApS bl.a. modtaget tilbud af 1. juni 2018 fra "G2-ApS" til H1-ApS vedrørende et byggeri på G1-virksomhed. Af tilbuddet fremgår bl.a. følgende:

"Hermed fremsendes tilbuddet vedrørende Nybyggeriet ombygning af G1-virksomhed

Vi udfører som følgende.

Der opstilles stillads på pladsen for eget brug af dette. Vi udføre nedbrydning af gammelt tag og indvendige lokaler. vi erlægger al affald i baggården til genanvendelse så vidt muligt. Vi opbygger alle indvendige spær samt tildanner gamle efter gældende regler. vi medbringer selv maskiner og materialer til eget arbejde. alt udføres i henhold til deres tegninger samt anvisning ved byggemøderne.

Der er afsat en materiale pris for div materialer.

De levere.

Vvs arbejde med af og tilslutninger Eletrikker til projektet levere de.

De stiller skurvogns faciliteter til rådighed. Ligeledes til byggemøderne.

Der tages normale entreprenør forbehold.

…

Total pris i flg. Ovenstående.beskrivelse. … kr. 2.567.680,00

…

25 % moms. kr. 641.920,00

I alt til betaling. kr. 3.209.600,00

…

Ring venligst uanset hvad de bestemmer dem for.

Hilsen IB

Tilbuddet er gældende 1 mdr. fra dato.

Ved Accept returneres med underskrift."

Skattestyrelsen har fra H1-ApS endvidere modtaget et dokument, der angiver at være udfærdiget af "G2-ApS" og er stilet til "H1-ApS". Det fremgår heraf bl.a.:

"Kontrakt

Hermed fremsendes Kontrakt på arbejde udført På deres projekt.

Arbejdet består i al nedbrydning på G1-virksomhed efter aftale som fremvist på tegning.

Arbejdet udføres for samlet 320.000 kr.

Time løns arbejde som bestilles som ekstra arbejdes udføres for 230 kr. plus moms.

Ved Afvigelser på dette Skal de give besked til formanden på pladsen."

Yderligere har Skattestyrelsen fra H1-ApS bl.a. modtaget en række fakturaer udstedt af G2-ApS og G3-virksomhed vedrørende arbejdet på byggeriet på G1-virksomhed. I faktura af 31. juli 2018 og faktura af 6. august 2018 er de leverede ydelser angivet med fakturateksten "udleje af personale til nedbrydning på G1-virksomhed". I de efterfølgende fakturaer fra den 22. august 2018 er de leverede ydelser vedrørende G1-virksomhed angivet med fakturateksten "aconto…" samt med angivelse af ugenumre. I fakturaerne er i to tilfælde endvidere faktureret kørsel. På samtlige fakturaerne er de leverede ydelser angivet med en enhedspris på 230 kr.

For landsretten er fremlagt mail af 7. marts 2019 fra G3-virksomhed til OT hos H1-ApS. Til mailen er vedhæftet interne lønningslister fra det Y1-landske selskab G4-virksomhed

Forklaringer

KH, NP og MS har afgivet forklaring. LJ har afgivet supplerende forklaring.

KH har forklaret, at han er registreret revisor. Han har arbejdet som revisor i en årrække, og efterfølgende har han arbejdet som virksomhedsrådgiver. Han har i flere perioder været direktør for H1-ApS senest for et par år siden. Efterfølgende blev han ansat i H1-ApS, men denne gang med ansvaret for regnskabsafdelingen.

Det er ham, der har udformet den udaterede skrivelse til selskabets daværende advokat om brug af fremmed arbejdskraft i H1-ApS. Selskabet gør ofte brug af underentreprenører, da det giver en øget fleksibilitet. H1-ApS benytter ofte underleverandører til nedbrydnings-, maler- og vvs-opgaver. På store hovedentrepriser er det normalt, at omkring halvdelen af selskabets folk på pladsen er ansat hos underentreprenører. Der benyttes hovedsageligt underentreprenører inden for de områder, som H1-ApS ikke selv beskæftiger sig med, eller hvis H1-ApS ikke selv har tilstrækkelig kapacitet. H1-ApS udfører ikke selv nedbrydningsarbejder. Brugen af underentreprenører kan være en god forretning. H1-ApS havde hovedentreprisen på G1-virksomhed, og der var af H1-ApS antaget mange underentreprenører på projektet.

Kontakten til G2-ApS blev skabt gennem et projekt for G5-virksomhed vedrørende G6-virksomhed, som begge selskaber arbejdede på. LJ kendte også MS, som tidligere havde været ansat hos LJ.

Både H1-ApS og G2-ApS var underentreprenører til G5-virksomhed på byggeriet af en multiarena i Y2-by. Underentreprisekontrakterne på multiarenaprojektet indeholdt bestemmelser om løbende kontrol af underentreprenørerne, og derfor gik H1-ApS ud fra, at der var styr på tingene hos G2-ApS.

MS havde oplyst, at de udenlandske arbejdstagere var registreret i RUT-registeret. Han har ikke selv undersøgt dette.

Han var ikke involveret i afgivelsen af tilbud og i udarbejdelsen af kontrakter. Han var ansvarlig for selve betalingen og bogføringen af fakturaerne, men det var LJ, der bestemte, om fakturaerne skulle betales.

NP har forklaret, at han har været ansat hos H1-ApS i 18-19 år. Han er uddannet smed og har efterfølgende taget diverse kurser, herunder ledelseskurser. I dag er han projekt- og byggeleder.

Det er nok rigtigt, at H1-ApS har (red. antal fjernet) ansatte i selskabet i dag. H1-ApS gør brug af både underentreprenører og indlejet personale. Projektet på G1-virksomhed var delt op i to entrepriser. H1-ApS havde den almindelige entreprise, der vedrørte murer-, tømrer-, beton-, nedbrydnings- og maleropgaverne. Den anden entreprise, der vedrørte den tekniske del, havde H1-ApS ikke. H1-ApS gjorde brug af flere underentreprenører, herunder var nedbrydningsopgaverne i underentreprise.

Han var projektleder på opgaven på G1-virksomhed. MS var vidnets kontakt i G2-ApS. Han kendte MS i forvejen, da MS havde været ansat hos H1-ApS for mange år siden. Efterfølgende havde MS startet sit eget firma sammen med to andre. H1-ApS havde fået kontakt til G2-ApS i forbindelse med, at begge virksomheder fungerede som underentreprenører på byggeriet af en multiarena i Y2-by. MS havde ikke kontor på byggepladsen, og det var nok derfor, Skattestyrelsen ikke traf MS på pladsen under kontrolbesøget. Det er sædvanligt, at formænd for underentreprenørerne ikke sidder på pladsen. Det blander H1-ApS sig ikke i, når blot formændene har styr på deres folk.

G2-ApS skulle fungere som underentreprenør. Da G2-ApS løb ind i problemer, trådte G3-virksomhed ind i aftalen med G2-ApS, og G3-virksomhed overtog således nedbrydningsentreprisen som underentreprenør. MS havde ansvaret for, at G2-ApS overholdt tidsplanen.

Han husker ikke G2-ApS' tilbud af 1. juni 2018. LJ havde ansvaret for alt, hvad der havde med tilbud og kontrakter at gøre. Han forklarede MS om, hvad der skulle laves, hvorefter MS instruerede sine folk. MS førte kontrol med G2-ApS' arbejde og var ansvarlig for, at G2-ApS overholdt tidsplanen for G2-ApS' arbejde. Folkene fra G2-ApS medbragte selv deres værktøj. Det er hans opfattelse, at MS bestemte, hvilke folk der skulle være på pladsen. Drøftelserne om tidsplanen var fortrinsvis med MS. Han har ikke haft kontakt til andre fra G2-ApS. Han har ikke haft noget at gøre med fakturaerne fra G2-ApS.

Han var byggeleder og havde ansvaret for, at den samlede tidsplan blev overholdt. Han vil tro, at tidsplanen var nævnt i byggemødereferaterne. Der var ikke nogen problemer på pladsen med MS eller folkene fra G2-ApS. Han tror, at den hovedentreprenør, der havde ventilations-, el- og vvsentreprisen, medbragte det stillads, der var på byggepladsen. Der var ikke nogen skurvogne på pladsen. I stedet brugte mandskabet skolens kantineområde.

MS har forklaret, at han er udlært som tømrer i H1-ApS. Dengang han blev udlært, var det LJs far, der ejede virksomheden. Han var ansat i virksomheden i ca. 15 år.

Han startede G2-ApS op i 2018 sammen med en, der hedder SP der er murermester, samt IB havde han kendt en del år. IB blev han introduceret for gennem en fælles bekendt. Det var IB, der havde ansvaret for økonomien i selskabet. Han vidste ikke, at IB havde haft selskabet siden 2003. G2-ApS havde en betonentreprise for G5-virksomhed på byggeriet af multiarenaen i Y2-by. Da byggeriet blev forsinket, stod G2-ApS for at skulle sende sine folk hjem. Han rettede henvendelse til LJ for at høre, om H1-ApS kunne bruge en underentreprenør. Det blev aftalt, at G2-ApS på G1-virksomhed skulle stå for nedbrydningsopgaverne. G2-ApS brugte i den forbindelse de samme folk, som havde arbejdet på byggeriet af multiarenaen. Det var folk, som G2-ApS havde indlejet fra et Y1-landsk firma, der hed G3-virksomhed. Han kender ikke til et dansk firma, der hedder G3-virksomhed. Han har fortalt LJ, at folkene på byggepladsen ved G1-virksomhed kom fra et Y1-landsk firma. G2-ApS havde også egne ansatte. Han og LJ drøftede ikke, hvilke folk G2-ApS skulle anvende til opgaven. LJ spurgte , om de udenlandske folk var registreret i RUT-registeret, hvilket han bekræftede.

Forud for afgivelsen af G2-ApS' tilbud af 1. juni 2018 gennemgik han og LJ opgaven ude på pladsen. Efterfølgende har han ikke haft kontor på pladsen, men han besøgte pladsen 3-4 gange om ugen, eller hvis NP havde bedt ham komme. Når han var på pladsen, sikrede han sig, at alt var, som det skulle være.

På et tidspunkt løb G2-ApS ind i problemer med økonomien, og IB forsvandt. Da trådte G7-virksomhed og G3-virksomhed til på nedbrydningsdelen som underentreprenør for G2-ApS.

G2-ApS skulle i forbindelse med nedbrydningsarbejdet dog reparere spær, hvis der var råd eller skader på spærene, således som det nærmere fremgår af tilbuddet af 1. juni 2018. Han instruerede folkene på pladsen og kontrollerede arbejdet. Han sørgerede for, at arbejdet foregik som løbende aftalt med NP. Han snakkede dagligt med NP. Værktøj havde G2-ApS selv med.

Han har ikke tidligere set kontrakten sendt fra G2-ApS til H1-ApS med en pris på 320.000 kr. Det var IB, der skulle have haft styr på det, men han efterlod et stort rod, da han forsvandt. Han har været med til at beregne tilbuddet af 1. juni 2018. IB var ansvarlig for den løbende fakturering. Faktureringen skete på grundlag af tilbuddet samt timesedler, som IB modtog fra folkene på pladsen hver 14. dag. Tilbuddet var beregnet på baggrund af det antal timer, som de forventede, at opgaven ville tage. G7-virksomhed havde også givet G2-ApS et tilbud. Hvis de brugte flere timer end forudsat, så kunne de ikke afregne ekstra, men de ville dog være dækket ind via tilbuddet fra G7-virksomhed. Hvis de havde brugt færre timer end forudsat, ved han ikke, om de ville kunne afregne tilbudstimerne. Adspurgt på ny mener han, at såfremt G2-ApS havde brugt færre timer på opgaven end forudsat ved afgivelsen af tilbuddet, ville G2-ApS godt kunne have faktureret for hele opgaven. Så havde G2-ApS haft en fortjeneste.

Han ved ikke, hvad de fakturerede enheder, der er angivet i fakturaen af 1. oktober 2018, består af. Han ved heller ikke, hvad kreditnotaen for pauser i uge 38-39, som fremgår af fakturaen angår. Det var IB, der var ansvarlig for faktureringen. G2-ApS havde en timepris på 230 kr.

G7-virksomhed underrettede ham om Skattestyrelsens kontrol. Efter kontrollen fortsatte de, som de plejede, da de havde deres på det rene. Han er ikke bekendt med, om G2-ApS skulle have ændret sin faktureringspraksis efter Skattestyrelsens kontrol.

Han ved ikke, hvem NJ, hvis navn fremgår af tilbuddet af 1. juni 2018, er. Han talte løbende med NP om, hvor langt de var. Det kunne han også se på tegningerne. De havde ikke nogen tidsrammer, og der var ingen snak om dagbod. Han havde den daglige ledelse af mandskabet på pladsen. Hvis han ikke var på pladsen, var der en leder i mandskabet, der kunne kontaktes, og som kunne tale engelsk. G7-virksomhed havde kontakten med de Y1-landske folk, og han var også på pladsen indimellem. LJ spurgte til, om de udenlandske folk på pladsen var behørigt registreret i RUT-registeret. LJ vidste godt, at det var udenlandske folk på pladsen. Han sagde til LJ, at der var styr på de skattemæssige forhold, fordi det havde han fået at vide af G7-virksomhed. Han gjorde ikke noget for at undersøge dette, da han stolede på G7-virksomhed.

Det var en stor nedbrydningsopgave. Han har ikke lavet tilbuddet af 1. juni 2018. Entreprisen indeholdt også opbygning af indvendige spær. Han ved ikke, hvorfor der på tilbuddet er anført G2-ApS. Selskabet hed G2-ApS, og ikke G2-ApS.

LJ har supplerende forklaret, at han aldrig har betragtet de ansatte hos G2-ApS og G3-virksomhed som indlejet mandskab. Derfor er det ikke korrekt, når byretten i den indankede dom har anført, at der mellem parterne har været enighed om, at forholdet havde karakter af arbejdsudleje.

H1-ApS gør både brug af egne ansatte og underentreprenører med egne ansatte. Selskabet benytter lejlighedsvist også mandskab fra andre virksomheder, eksempelvis vikarbureauer. Det sker navnlig, hvis de mangler kapacitet eller er i tidspres. Da H1-ApS fik entreprisen på G1-virksomhed, blev en del af arbejdet, herunder nedbrydningen, udført i underentreprise.

H1-ApS fik kontakt til G2-ApS i forbindelse med byggeriet af multiarenaen i Y2-by, hvor både H1-ApS og G2-ApS fungerede som underentreprenører. Den Y3-landske entreprenørvirksomhed G5-virksomhed var hovedentreprenør på byggeriet af multiarenaen. H1-ApS' kontrakt med G5-virksomhed var meget omfattende og indeholdt bl.a. bestemmelser om, at underentreprenørerne løbende skulle dokumentere, at de havde styr på tingene. Da G2-ApS også var underentreprenør for G5-virksomhed, gik han ud fra, at G2-ApS havde styr på tingene.

Han kender MS rigtig godt. MS ville aldrig snyde ham.

Han spurgte desuden KH, om de udenlandske folk på pladsen var registreret i RUT-registeret.

Han og MS gennemgik opgaven på byggepladsen, herunder tegningerne og tidsplanen for byggeriet, forinden G2-ApS afgav tilbuddet af 1. juni 2018. Han kan ikke huske, om NP eller andre var med ved gennemgangen.

Han kender ikke til den udaterede kontrakt mellem G2-ApS og H1-ApS, som H1-ApS har indsendt til SKAT.. Han ved ikke, hvem NJ, hvis navn fremgår af kontrakten, er.

Byggeprojektet på G1-virksomhed forløb som andre projekter. Der var ikke noget usædvanligt i, at Skattestyrelsen under kontrolbesøget ikke traf en medarbejder fra G2-ApS.

Han har godkendt betalingen af fakturaerne fra G2-ApS og G3-virksomhed. Han var utilfreds med, at ydelserne i G2-ApS' fakturaer af 31. juli 2018 og 6. august 2018 var angivet med teksten "udlejning af personale". Det var forkert, og det meddelte han G2-ApS og G3-virksomhed. Det kan godt være, at G2-ApS og G3-virksomhed ved aconto-afregninger tog udgangspunkt i det anvendte antal timer og de forbrugte materialer med tillæg af selskabernes beregnede, procentvise avance. H1-ApS har aconto-afregnet på denne måde. Når han godkendte betalingen af fakturaerne, sammenholdt han den samlede tilbudspris med, hvor meget af underentreprisen, der var udført. Derved sikrede han sig, at underleverandøren ikke afregnede for meget.

I dag beskæftiger selskabet 80 mand, hvoraf 15 er lærlinge. Skattekravet kan få store konsekvenser for selskabet.

Aftalen med underleverandørerne indeholdt ikke bestemmelser om dagbod, men der var knyttet tegninger og en tidsplan for byggeriet til aftalen. G2-ApS forpligtede sig til at leve op til tidsplanen for byggeriet. Hvis ikke G2-ApS levede op til tidsplanen, havde han mulighed for at tilbageholde den sidste aconto-rate.

Det er ham, der har skrevet (red. tekst fjernet) på fakturaerne. Foreholdt faktura af den 22. august 2018 har han forklaret, at det anførte (red. tekst fjernet) er udtryk for, at han har godkendt betalingen af fakturaen. Foreholdt faktura af 31. juli 2018 har han forklaret, at han har skrevet "spec?", fordi han ønskede en yderligere specifikation af fakturaen, da det bl.a. ikke var anført, hvilken byggeplads fakturaen vedrørte. Når den leverede ydelse på fakturaen af 31. juli 2018 er med teksten "aconto betaling til kontrakten G1-virksomhed", og ikke "udleje af personale", skyldes det, at han kontaktede G2-ApS og beklagede sig over, at de tidligere fakturaer angav at vedrøre udleje af personale. Ændringen i teksten på fakturaen skete ikke på grund af Skattestyrelsens kontrol.

Han har ikke tidligere været involveret i anvendelsen af reglerne om arbejdsudleje. Han kan ikke forklare, hvorfor han og KH drøftede, om der var styr på registreringerne i RUT-registeret.

Det var bl.a. på byggemøderne, at der var drøftelser med G2-ApS og G3-virksomhed om arbejdet. Der blev også lavet en egentlig stadeopgørelse, som blev skrevet ind i et byggemødereferat. Der var tillige en arbejdsbeskrivelse på de tegninger, som G2-ApS havde fået. Han tror, at krediteringen med teksten "kreditnota vedr. Pauser fra start til og med uge 38" i faktura af 1. oktober 2018 skyldtes, at G2-ApS har afregnet flere timer, end der rent faktisk var brugt.

Foreholdt Skattestyrelsens afgørelse af 28. oktober 2019, side 2, har han forklaret, at de syv Y4-landske, der oplyste, at PJ fra H1-ApS instruerede og førte tilsyn med dem, nok ikke har forstået dette korrekt. PJ havde ikke noget at gøre med det.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringende for byretten.

H1-ApS har supplerende anført, at der i forhold til arbejdet på G1-virksomhed ikke har været tale om nogen udlejning af arbejdskraft, men at der i forholdet mellem H1-ApS og henholdsvis G2-ApS og G3-virksomhed har været tale om et almindeligt underentrepriseforhold.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at beskrivelsen af forholdet mellem H1-ApS og henholdsvis G2-ApS og G3-virksomhed som et underentrepriseforhold er i strid med, hvad der af H1-ApS blev gjort gældende for byretten, og at det ikke efter bevisførelsen kan lægges til grund, at der har været tale om underentrepriseforhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, har personer, der ikke er omfattet af lovens § 1, pligt til at svare indkomstskat, for så vidt de erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Det fremgår af byrettens dom, at det for byretten ikke, og således heller ikke for arbejdet på G1-virksomhed, var et tema, om der mellem H1-ApS og henholdsvis G2-ApS og G3-virksomhed forelå et underentrepriseforhold. Det er i den forbindelse anført i dommen, at der mellem parterne var enighed om, at der i relation til de omhandlede krav ikke var tale om underentreprenørforhold. LJ forklarede for byretten blandt andet, at MS ringede og spurgte, om han ikke kunne bruge noget arbejdskraft, hvilket han godt kunne på G1-virksomhed, som skulle omdannes til boliger, og MS stillede derfor med nogle udenlandske arbejdere. Han vidste ikke, at de udenlandske arbejdere var ansat i et udenlandsk selskab. Det var ikke noget, han tænkte over, og han kunne lige så godt have ansat folk fra et andet udlejningsfirma, som han havde brugt før.

Såvel tilbuddet af 1. juni 2018 fra G2-ApS som den udaterede kontrakt mellem G2-ApS og H1-ApS er kortfattede og indeholder ikke nogen nærmere angivelse af kontraktvilkår. Der har ikke nærmere kunnet redegøres for baggrunden for, at der både foreligger tilbuddet og den udaterede kontrakt, der begge efter deres indhold angår nedbrydningsarbejde på G1-virksomhed. LJ har for landsretten forklaret, at han ikke kender til baggrunden for den udaterede kontrakt mellem G2-ApS og H1-ApS, som selskabet har indsendt til skattemyndighederne, og at han ikke ved, hvem NJ, hvis navn fremgår af kontrakten, er. MS fra G2-ApS har forklaret, at han ikke tidligere har set kontrakten sendt fra G2-ApS til H1-ApS med en pris på 320.000 kr., og han ikke ved, hvem NJ er. Der foreligger ikke byggemødereferater, stadeopgørelser, tegningsmateriale eller andet skriftligt materiale i sagen, der støtter eller underbygger, at der mellem H1-ApS og henholdsvis G2-ApS og G3-virksomhed har foreligget et kontraktligt forhold af en karakter, hvor G2-ApS og G3-virksomhed har båret den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for arbejdet.

I faktura af 31. juli 2018 og faktura af 6. august 2018 er de leverede ydelser angivet med fakturateksten "udleje af personale til nedbrydning på G1-virksomhed". I samtlige fakturaer fra G2-ApS og G3-virksomhed til H1-ApS vedrørende byggeriet på G1-virksomhed er de afregnede ydelser angivet med en enhedspris på 230 kr. MS har forklaret, at G2-ApS havde en timepris på 230 kr., og landsretten lægger til grund, at G2-ApS og G3-virksomhed, foruden kørsel, alene har afregnet arbejdstimer i fakturaerne vedrørende arbejdet på G1-virksomhed.

Herefter lægges det også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at H1-ApS må anses som den reelle arbejdsgiver, og at ydelserne fra G2-ApS og G3-virksomhed havde karakter af arbejdsudleje med henblik på, at de udenlandske arbejdstagere udførte arbejde for H1-ApS som en integreret del i H1-ApS' virksomhed.

H1-ApS var bekendt med grundlaget for, at der var tale om arbejdsudleje, og H1-ApS har ikke haft føje til at tro, at selskabet ikke skulle indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af vederlaget. H1-ApS er derfor umiddelbart ansvarlig over for det offentlige for den manglende betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, og da der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til Skattestyrelsen, tiltrædes det, at Skatteministeriets frifindelsespåstand er taget til følge.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal H1-ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 120.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, idet det bemærkes, at sagen ikke vedrører et tvivlsomt fortolkningsspørgsmål.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1-ApS inden 14 dage betale 120.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.