Dokumentets metadata

Maskeret udbytte og gavebeskatning - ekstraordinær genoptagelse

Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af pengeoverførsler foretaget af et selskab, hvor appellanten var medanpartshaver og direktør. Selskabet havde indkomståret 2014 fratrukket et tab på udlån på ca. 6 mio. kr., som i indkomstårene 2012-2014 løbende var overført til appellantens kontaktperson eller personer anvist af denne.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at pengeoverførslerne skete som udlån eller i selskabets interesse. Landsretten henviste til, at der ikke var udarbejdet skriftlig låneaftale eller anden dokumentation for, at pengeoverførslerne skete som udlån fra selskabet, og at selskabet hverken modtog afdrag, renter eller sikkerhedsstillelse.

Landsretten tiltrådte, at pengeoverførslerne var foretaget i appellantens personlige interesse, hvorefter appellantens forholdsmæssige andel af overførslerne blev anset for tilgået ham som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og den anden forholdsmæssige andel af overførslerne blev anset for tilgået appellanten som en skattepligtig gave fra medanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Endvidere tiltrådte landsretten, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012 og 2013 var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten henviste til, at appellanten havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse skattemyndighederne om de betydelige skattepligtige indtægter.

Byrettens frifindende dom blev derfor stadfæstet.

Parter

A

(v/advokat Bruno Månsson)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Retten i Hillerød har den 25. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS28790/2020).

Afgørelse er truffet af landsdommerne

Ulla Staal, Alex Puggaard og Nina Boserup (kst.)

Påstande

Appellanten, A, har nedlagt følgende påstande:

Indkomståret 2012

Principalt

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans aktieindkomst med 182.277 kr. som maskeret udbytte nedsættes med 182.277 kr., og skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst med 182.277 kr. som gave fra anpartshaver nedsættes med 182.277 kr.

Subsidiært

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst med 182.277 kr. som gave fra anpartshaver nedsættes med 182.277 kr.

Mere subsidiært

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst med 182.277 kr. som gave fra anpartshaver ændres således, at beløbet ikke beskattes som personlig indkomst, men som udbytte (aktieindkomst).

Indkomståret 2013

Principalt

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans aktieindkomst med 1.878.295 kr. som maskeret udbytte nedsættes med 1.878.295 kr., og skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst med 1.878.295 kr. som gave fra anpartshaver nedsættes med 1.878.295 kr.

Subsidiært

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst med 1.878.295 kr. som gave fra anpartshaver nedsættes med 1.878.295 kr.

Mere subsidiært

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst med 1.878.295 kr. som gave fra anpartshaver ændres således, at beløbet ikke beskattes som personlig indkomst, men som udbytte (aktieindkomst).

Indkomståret 2014

Principalt

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans aktieindkomst med 963.641 kr. som maskeret udbytte nedsættes med 963.641 kr., og skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst med 963.641 kr. som gave fra anpartshaver nedsættes med 963.641 kr.

Subsidiært

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst med 963.641 kr. som gave fra anpartshaver nedsættes med 963.641 kr.

Mere subsidiært

Skattemyndighedernes forhøjelse af hans personlige indkomst med 963.641 kr. som gave fra anpartshaver ændres således, at beløbet ikke beskattes som personlig indkomst, men som udbytte (aktieindkomst).

Sagsomkostninger for byretten

Det beløb, som han efter byrettens afgørelse skal betale til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand, nedsættes til 126.250 kr., subsidiært et højere beløb, men mindre end det af byretten fastsatte beløb på 225.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

A har supplerende forklaret bl.a., at hans forventning rettelig var et afkast på 10-15 % både af de deponerede 1,4 mio. euro og af G1-ApS' udlån til . Han husker ikke, hvortil afkastet skulle indbetales, men da det var G1-ApS, der udlånte pengene, ville afkastet i sidste ende blive indsat på selskabets konto. Han handlede på selskabets vegne, og pengeoverførslerne var ikke en gave til . Han fik under hele forløbet at vide, at der kun manglede ganske få ting, inden pengene kunne frigives, og på den måde endte han med at betale rigtig mange penge for at redde selskabets investering. Han reagerede ikke på bemærkningerne i selskabets regnskaber om, at ledelsen kunne ifalde ansvar, da han er uddannet elektriker og ikke forstår sig på jura.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, dog har A frafaldet anbringendet om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt.

A har yderligere anført, at byrettens sagsomkostningsafgørelse ikke i fornøden grad reflekterer sagens tidsmæssige forløb og omfang.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at sagens værdi er opgjort til 2.512.900 kr., og at byretten har fastsat sagsomkostningerne svarende til medianen for det relevante salærinterval.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må lægges til grund, at A, der var direktør i G1-ApS, og som via G2-ApS ejede 50 % af anparterne i G1-ApS, i indkomstårene 2012-2014 overførte i alt 6.048.428 kr. fra G1-ApS til eller til personer anvist af .

Der blev ikke udarbejdet en skriftlig låneaftale eller anden dokumentation for, at pengeoverførslerne skete som udlån fra G1-ApS, og selskabet modtog hverken afdrag, renter eller sikkerhedsstillelse. Henset hertil og til As oplysninger om baggrunden for pengeoverførslerne og de omstændigheder, hvorunder de fandt sted, tiltræder landsretten, at det ikke kan anses for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at pengeoverførslerne skete som udlån eller i øvrigt i selskabets interesse.

Landsretten tiltræder derfor, at pengeoverførslerne må anses for foretaget i As personlige interesse, hvorved han har realiseret en økonomisk fordel.

Efter bevisførelsen må det endvidere lægges til grund, at medanpartshaveren ved IJ havde viden om pengeoverførslerne, og at medanpartshaveren ikke har rejst krav mod A. Som sagen er forelagt, tiltræder landsretten herefter, at As forholdsmæssige andel af overførslerne må anses for tilgået ham som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og at den anden forholdsmæssige andel af overførslerne må anses for tilgået ham som en skattepligtig gave fra medanpartshaveren, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

A undlod at oplyse skattemyndighederne om de betydelige skattepligtige indtægter, og landsretten tiltræder, at A herved har handlet groft uagtsomt. Betingelserne for ekstraordinær ændring af hans skatteansættelser for 2012 og 2013 er derfor opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten byrettens omkostningsafgørelse.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 175.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af ministeriets udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 175.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.