Dokumentets metadata

Klagefrist - særlige omstændigheder - sygdom

Sagen vedrørte, hvorvidt der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ses bort fra en fristoverskridelse ved en anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6.

Skattestyrelsen havde ved afgørelse af 20. januar 2021 givet afslag på skatteyderens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 med henvisning til, at betingelserne herfor i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 ikke var opfyldt.

Denne afgørelse blev påklaget den 20. juli 2021 til Skatteankestyrelsen, som afviste klagen, da denne var indleveret for sent. Skatteyderen indbragte Skatteankestyrelsens afgørelse for domstolene med henvisning til, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der kunne ses bort fra fristoverskridelsen i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 6. Konkret havde skatteyderen blandt andet påberåbt, at årsagen til fristoverskridelsen skyldtes en personlig konkurs, som medførte sygdom i form af stress og/eller depression, hvorfor han var forhindret i at klage. Skatteyderen havde ikke fremlagt dokumentation for sygdommen.

Retten fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at betingelserne for, hvornår der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der medvirker til, at der kan ses bort fra, at fristoverskridelsen ikke var opfyldt i denne sag. Retten lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen under sagen havde forklaret, at han under hele forløbet, herunder fra klagefristens begyndelse i januar 2021 og 3 måneder frem, var i arbejde og således ikke sygemeldt.7

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A

(v/advokat Rasmus Nilsson Børresen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen v/ advokatfuldmægtig Julie Marie Christiansen)

Denne afgørelse er truffet af kst. dommer

Diane Svanholm Kvist.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 9. november 2021.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan ses bort fra en fristoverskridelse ved anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse.

Sagsøgeren, A, har fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at sagen hjemvises til realitetsbehandling i Skatteankestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Skattestyrelsen meddelte ved afgørelse af 11. marts 2019 afslag på A's anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2014 henset til, at betingelserne herfor i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, ikke var opfyldt.

Ved brev af 4. december 2020 anmodede A ved sin advokat om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 20122014, og ved advokatens brev af 15. januar 2021 fremkom A med sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag af 22. december 2020 til afgørelse, der ville indebære en afvisning af sagen.

Ved Skattestyrelsens afgørelse af 20. januar 2021 meddeltes A afslag på sin anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2014, da betingelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2, ikke var opfyldt. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

"Sagsfremstilling

1.1. De faktiske forhold

…

Skattestyrelsen har sammen med anmodningen modtaget dine bankkontoudskrifter for 2012-2014 samt regnskaber for 2012-2014.

Virksomhedens skattepligtige resultat er ifølge de indsendte regnskaber opgjort til:

2012: 339.400 kr.

2013: 252.496 kr.

2014: 368.271 kr.

Skattestyrelsen har ikke tidligere modtaget din selvangivelse for de pågældende indkomstår.

Ved breve dateret den 30. oktober 2013 (2012), 10. februar 2015 (2013) og 4. januar 2016 (2014) har Skattestyrelsen med henvisning til den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3 (lovbekendtg0relse nr. 1264 af 31. oktober 2013), som gælder til og med indkomstår 2017, foreslået følgende skønsmæssige ansættelse af din virksomheds skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012-2014:

2012: 790.000 kr. (skønnet ud fra en privatforbrugsopgørelse)

2013: 810.000 kr. (skønnet ud fra sidste års resultat)

2014: 830.000 kr. (skønnet ud fra sidste års resultat)

Du har ikke reageret på Skattestyrelsens forslag, og Skattestyrelsen har derfor fastsat din skattepligtige indkomst, som det står i forslaget, jævnfør årsopgørelse med udskrivningsdato den 10. december 2013 (2012), 24. marts 2015 (2013) og 16. februar 2016 (2014).

Du har ikke klaget over Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af din indkomst, og du har heller ikke inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26 bedt om at få genoptaget din skatteansættelse.

I anmodning af 29. januar 2019 har du tidligere anmodet om ekstraordinær genoptagelse af din skatteansættelse for 2012-2014. Vi afslog din anmodning i afgørelse af 11. marts 2019.

Vi har endvidere noteret, at vi den 19. juni 2013 telefonisk har vejledt dig vedrørende selvangivelsen for indkomståret 2012.

1.2. Dine bemærkninger

Vi har modtaget følgende bemærkninger fra din rådgiver den 15. januar 2021:

Det fastholdes, at Skattestyrelsen anmodes om, at godkende As (herefter "Skattepligtige") anmodning om ekstraordinær genoptagelse af den Skattepligtiges skatteansættelse omhandlende indkomst for perioden 2012-2014, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

1. SUPPLERENDE SAGSFREMSTILLING/ANBRINGENDER

Af Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremgår det på side 3, at den skønsmæssige ansættelse af den Skattepligtiges virksomheds skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 er skønnet ud fra en privatforbrugsopgørelse og at de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2013 og 2014 er skønnet ud fra sidste års resultat.

Af overstående kan således udledes, at ansættelsen af skønnet af virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 har haft en afgørende betydning for ansættelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst for de to efterfølgende år (2013 og 2014).

Idet at ansættelsen af den Skattepligtiges virksomhedsindkomst for 2012 er skønnet ud fra en privatforbrugsopgørelse må det formodes, at Skattestyrelsen ved ansættelsen har taget afsæt i ind- og udbetalinger på den Skattepligtiges konto i 2012, men idet at den Skattepligtige det pågældende år låner 297.000 kr. af sin far som den Skattepligtige overfører til virksomhedens konto den 12. april 2012 (bilag 48.1.6) kan der være stærk formodning for, at Skattestyrelsen har medtaget dette beløb i deres skønsmæssige ansættelse af den Skattepligtiges virksomheds skattepligtige indkomst og herved må det lægges til grund, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse som er væsentligt materielt forkert.

Af kontoudtog fra 2012 og 2013 fremgår det, at lånet afdrages med 15.000 kr. månedligt og der henvises til nedenstående tabel for en nærmere redegørelse af tilbagebetalingen af lånet.

1.3. Retsregler og praksis

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, står, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen (ordinær genoptagelse).

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, bestemmer, at Skattestyrelsen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af indkomstansættelsen, på visse betingelser (ekstraordinær genoptagelse).

I skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er en række objektive kriterier nævnt som betingelser, der skal være opfyldt for at kunne få en ekstraordinær genoptagelse.

Hvis de objektive kriterier ikke er opfyldt, kan skatteansættelsen kun genoptages, hvis der er særlige omstændigheder, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.2.8 særlige omstændigheder, kan sådanne særlige omstændigheder eksempelvis være svig fra tredjemand, helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller myndighedsfejl.

Det forhold, at Skattestyrelsen som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, som skatteyderen bagefter dokumenterer er for højt ansat, betyder som udgangspunkt ikke, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl.

Hvis det derimod viser sig, at den skønsmæssige ansættelse åbenbart er for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse er foretaget, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse.

Skatteyderens sociale, personlige eller økonomiske forhold kan normalt ikke i sig selv begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen kan kun give tilladelse til genoptagelse, hvis du har bedt om genoptagelse senest 6 måneder efter, at du har fået kendskab til det, der begrunder, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 kan overskrides. Skattestyrelsen har mulighed for at se bort fra 6-månedersfristen, hvis der er særlige omstændigheder jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.2.2.4

Reaktionsfristen.

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

I vores forslag af 22. december 2020 skrev vi som begrundelse for afslag følgende:

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2014 udløb henholdsvis den 1. maj 2016 (2012), 1. maj 2017 (2013) og 1. maj 2018 (2014). Fristen er således overskredet, og anmodningen skal derfor behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da vi ved den skønsmæssige ansættelse for indkomstårene 20122014 ikke har begået fejl eller har foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse. Ansættelsen er skønnet ud fra de oplysninger, vi har haft på tidspunktet for ansættelsen.

I den forbindelse gør vi opmærksom på, at vi ikke mener, at det vil være urimeligt at opretholde vores skønsmæssige ansættelser, da de indsendte regnskaber er udarbejdet på baggrund af bankkontoudskrifter og ikke en løbende ført bogføring, og findes derfor ikke at dokumentere, at de skønsmæssige skatteansættelser kan tilsidesættes som åbenbart urimelige eller er fastsat på et klart urigtigt grundlag.

For at en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan komme på tale, skal der - ud over udsigt til, at en genoptagelse vil medføre en ændret skatteansættelse - foreligge "særlige omstændigheder". En forkert skatteansættelse i sig selv udgør ikke "særlige omstændigheder", heller ikke hvor der er tale om endog meget store afvigelser.

Vi har endvidere lagt vægt på at du ikke har selvangivet indkomstårene 2012-2014, og at du hele tiden har været i besiddelse af oplysningerne om dine indkomstforhold for indkomstårene 2012-2014, der ville have muliggjort en klage over skatteansættelsen efter de almindelige regler eller en ansøgning om ordinær genoptagelse inden henholdsvis den 1. maj 2016 (2012), 1. maj 2017 (2013) og 1. maj 2018 (2014).

Endvidere gør vi opmærksom på, at vi ikke har pligt til at indhente bankkontoudtog m.m. i de situationer, hvor vi skal foretage en skønsmæssig ansættelse som følge af en manglende selvangivelse, jf. den Juridiske Vejlednings afsnit A.C.2.1.4.4.1 og herunder understøttende domspraksis (f.eks. SKM2014.637.LSR).

Vi finder det heller ikke dokumenteret, at du skulle have henvendt dig flere gange for at få ændret dine skønsmæssige ansættelser for 20122014 og henviser til, at vi tidligere kun har modtaget en anmodning om ekstraordinær genoptagelse samt vejledt dig en gang telefonisk om selvangivelsen for 2012.

Det er også Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke i øvrigt er forhold, der kan karakteriseres som særlige omstændigheder.

Herudover er det vores opfattelse, at du ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, som er 6 måneder fra, du er blevet bekendt med det, der kan begrunde genoptagelsen.

Efter vores opfattelse er du blevet bekendt med den skønsmæssige ansættelse, da du modtog din årsopgørelse for 2012-2014.

Der ses ikke at foreligge særlige omstændigheder som kan begrunde en dispensation fra 6-månedersfristen.

Skattestyrelsen foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2014 ikke genoptages ekstraordinært, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2.

1.5. Skattestyrelsens afgørelse

Vi mener ikke at indsigelserne fra din rådgiver kan medføre en ændret stillingtagen, hvorfor vi med samme argumentation som i afsnit 1.4 fastholder, at vi ikke kan genoptage din skatteansættelse for 2012-2014, da du ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og stk. 2."

Ved brev af 20. juli 2021 påklagede A Skattestyrelsens afgørelse af 20. januar 2021 til Skatteankestyrelsen.

Skatteankestyrelsen har ved afgørelse af 12. august 2021 - der med nærværende sag er indbragt for retten - afvist klagen. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

"Skatteankestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Klageren har modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 20. januar 2021. Klagen over afgørelsen blev modtaget i Skatteankestyrelsen den 20. juli 2021.

Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan vi se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Klagen er modtaget efter fristens udløb. Som begrundelse for fristoverskridelsen har klagerens repræsentant anført følgende:

"…

Påklages Skattestyrelsens afgørelse af 20. januar 2021 til Skatteankestyrelsen som grundet stress og depression hos den skattepligtige - grundet den snarlige udsigt til tvangssalg af den skattepligtiges og dennes husstands bolig samt forsøg på at finde alternativ finansiering for at betale sine kreditorer for at kunne indfri sin gæld og herved undgå tvangssalg af boligen - har den skattepligtige ikke haft overskud/kapaciteten til at indgive nærværende klage indenfor klagefristen på 3 måneder og denne anmoder derfor Skatteankestyrelsen om at se bort fra denne fristoverskridelse idet fristoverskridelsen skyldes særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

…"

Klagen er modtaget efter fristens udløb, og det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen. Skatteankestyrelsen bemærker, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for klagerens sygdom, herunder dokumentation for at klageren har været ude af stand til at indgive en klage inden fristen udløb. Vi afviser derfor klagen."

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han i 2012 ikke fik angivet sin indkomst. Revisor spurgte efter bilag for at kunne afslutte regnskabet, men så gik tiden. Revisoren afsluttede regnskabet. Han erindrer, at han modtog årsopgørelsen, hvoraf indkomstbeløbet på 790.000 kr. fremgik. Han tænkte, at der var sket en fejl. Han kan huske, at han ringede og talte med SKAT, men han husker ikke detaljerne fra samtalen. Han fik ikke reageret yderligere. Han var overbevist om, at SKAT fandt fejlen.

I 2012 modtog han et lån fra sin far på 297.000 kr. Lånet var til brug for at betale en tidligere skattegæld, som han herefter indfriede med pengene. Han tilbagebetalte lånet til sin far med 15.000 kr. om måneden. Han blev ikke bedt om at indsende dokumentation til SKAT. Han hørte ikke fra SKAT overhovedet.

Han ejede en lille vognmandsforretning. Han havde rigtigt travlt, og med tre børn, kone, hus og hjem, var der rigeligt at se til. Vognmandsforretningens regnskab var noget, han måtte håndtere mellem kl. 24 og kl. 1 om natten.

Hans regnskab blev lavet af en bogholder og godkendt af en revisor. Bilagene røg ud med tiden. I teorien kan alt genskabes, men det er nok urealistisk i praksis.

I 2013 var hans indkomst lavere end i 2012, men indkomsten blev alligevel ansat til 810.000 kr. i årsopgørelsen. Han husker, at han modtog årsopgørelsen. Han regnede med, at der kom styr på det.

I januar 2019 anmodede han om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Han tænkte, at han måtte til at få styr på det og få ryddet op i det, fordi der ikke var sket noget. Han husker ikke, om han på det tidspunkt modtog en rykker for gammel skat. Han ansøgte om genoptagelse, men han fik aldrig noget svar fra SKAT. Han erindrer ikke, om han rykkede for svar. Han var ikke klar over, hvor lang tid SKAT skulle bruge på undersøge sagen.

Han modtog brev fra Gældstyrelsen med en frist for at betale, idet han ellers ville få en konkursbegæring. Han talte med Gældsstyrelsen og tilkendegav, at der måtte være nogle tal, som ikke stemte overens med virkeligheden, men det var medarbejderen fra Gældsstyrelsen ligeglad med. Det var først til mødet i skifteretten i forbindelse med konkursbegæringen, at Gældsstyrelsen viste ham 2019-afgørelsen om afslag på ekstraordinær genoptagelse.

Han blev herefter erklæret konkurs. Det var alene SKAT, der var debitor. Efter konkursen henvendte han sig til sin nuværende advokat for at få professionel hjælp.

Han og hans hustru ejer familiens hus med halvdelen hver. De havde en samejeoverenskomst, som kurator ville ophæve. Det ønskede hans hustru ikke. Kurator ophævede samejeoverenskomsten. Under konkursboets behandling blev forskellige aktiver solgt, herunder en gammel trailer. Fristen for ekstraordinær genoptagelse faldt tidsmæssigt sammen med hans kamp for at redde familiens bolig. På et tidspunkt blev han ringet op af en ejendomsmægler, som ville have nøglerne til huset, så huset kunne blive solgt.

Der, hvor han ser, at det gik galt, er, at SKAT tog lånet fra hans far med som en indtægt i 2012. SKAT plejede ellers at ramme ret præcist. SKAT må have taget lånet med som en indkomst på baggrund af hans bankoplysninger.

Det lykkedes ham at redde familiens bolig, idet han fik lov at låne nogle penge til at indfri gælden med.

Han var gennem hele forløbet sikker på, at der var lavet en fejl, men han kunne ikke gennemskue hvordan. På et tidspunkt fik han fat i én, der kunne se, at der var lavet en fejl.

Han var meget presset under konkursbehandlingen. Han kunne ikke længere huske en mundtlig aftale, men skulle have alt skrevet ned. Han plejede at kunne have mange bolde i luften, men det kan han ikke længere. Han har ikke nogen diagnose på depression - han går sjældent til lægen, men det har nok været noget i den retning.

Adspurgt af Skatteministeriets advokat forklarede A vedrørende perioden fra den 20. januar 2021 og tre måneder frem bl.a., at han ikke gik til lægen. Han var ikke klar over, at han måske var syg. Hans kone spurgte ham mange gange, om ikke han skulle gå til lægen. Dagligdagen så normal ud, men han kunne ikke huske ting, hvis han ikke havde det på skrift. Han glemte rutineting som at tage sin madpakke med, eller han løb tør for diesel. Han arbejdede fortsat i den periode. Deres bolig endte med ikke at blive solgt. Han lånte pengene, der skyldtes i huset, af kreditforeningen. Han overvejede ikke at opsøge en psykolog. Det med læger er ikke hans stærke side. Han gik konkurs i august 2019. I januar 2021 verserede konkurssagen stadig. Konkursbehandlingen tog flere år. Han var overbevist om, at det hele skyldtes en fejl - de skulle bare have fundet fejlen. Det var først, da ejendomsmægleren ringede og ville have nøglerne til huset, at det gik op for ham, at han blev nødt til at reagere. Han gik derefter i banken for at låne nogle penge. Han betalte herefter, hvad han skyldte. Han arbejdede i perioden fra januar 2021 og de tre måneder frem. Han arbejdede og arbejder fortsat som chauffør. Det er rutinearbejde.

Adspurgt af retsformanden bekræftede A, at han var i arbejde under hele forløbet.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument af 28. september 2022 anført bl.a.:

"Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, at Skatteankeforvaltningen (Skatteankestyrelsen) kan se bort fra en fristoverskridelse jf. § 35 a, stk. 3, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Til støtte for sin påstand gør sagsøger gældende, at der i nærværende sag er tale om særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6. Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, at følgende kriterier kan indgå:

- Længden af fristoverskridelsen

- Årsagen til fristoverskridelsen

- Betydningen for klageren

- Sandsynligheden for medhold

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 20. januar 2021 hvorfor den tidligst er modtaget af sagsøger den 21. januar 2021. Klagefristen udløb således tidligst den 21. april 2021. Klagen blev fremsendt til Skatteankestyrelsen den 20. juli 2021. Det er således tale om en fristoverskridelse på lidt under 3 måneder som gøres gældende, at være en kortere fristoverskridelse.

Sagsøgeren har under hele overnævnte periode været hårdt ramt af stress og depression grundet privat konkurs og den hertil snarlige udsigt til at miste sin ejendom som udgør bolig for sagsøgte og dennes husstand. For at undgå tvangssalg af sin bolig havde sagsøgeren - i det omfang det var muligt - naturligvis og forståelig fuld fokus på at fremskaffe alternativ finansiering for at betale sine kreditorer hvorfor sagsøger ikke har haft kunnen/overskud til at påse klagefristen særligt når processen for forsøg på at undgå tvangssalg har været langvarig men desuagtet af enorm betydning for sagsøgeren og dennes familie. Sagsøgeren har imidlertid straks denne følte at der var en smule overskud kontaktet undertegnede, hvorefter klageskrivelsen straks herefter blev indleveret til Skatteankestyrelsen. Dokumentation for stress og depression hos sagsøgte vil følge af sagsøgerens partsforklaring.

Yderligere gøres det gældende, at det er af afgørende betydning for sagsøgeren, at sagen hjemvises til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen idet Skattestyrelsens skatteansættelse af sagsøgerens indkomst for 2012 - 2014 har haft væsentlige konsekvenser for sagsøger.

Endvidere er der god mulighed for at sagsøger kan få medhold i sin klage idet Skattestyrelsens skatteansættelser er materielt forkerte idet Skattestyrelsen i deres skattekrav mod sagsøgeren for perioden 2012 - 2014 har lagt en skønnet indkomst til grund som ikke afspejler sagsøgerens faktiske indkomst i perioden, derimod overstiger den skønnede indkomst væsentligt den faktiske indkomst i perioden - se nedenstående - og herved vil det være urimeligt at opretholde ansættelsen. Tillige er det påfaldende, hvordan Skattestyrelsen kan ansætte sagsøgerens gennemsnitlige årlige indkomst i perioden til ca. 810.000 kr. når den gennemsnitlige årlige indkomst i forudgående periode (2009 - 2011) er på ca. 291.000 kr.

Sagsøgerens faktiske indkomst i perioden 2012 - 2014 kan opgøres med afsæt i sagsøgerens kontoudtog for denne periode og indkomsten kan herved fastlægges til:

2012: 339.400 kr.

2013: 252.496 kr.

2014: 368.271 kr.

Ved sammenligning mellem Skattestyrelsens skønnede indkomst og den faktiske indkomst, så fremkommer det, at Skattestyrelsens ansættelse er væsentligt højere end den faktiske indkomst, jf. nedenstående tabel.

Af Skattestyrelsens forslag til afgørelse fremgår det på side 3, at den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens virksomheds skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 er skønnet ud fra en privatforbrugsopgørelse og at de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2013 og 2014 er skønnet ud fra sidste års resultat.

Af overstående kan således udledes, at ansættelsen af skønnet af virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 har haft en afgørende betydning for ansættelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst for de to efterfølgende år (2013 og 2014).

Idet at ansættelsen af sagsøgerens virksomheds skattepligtige indkomst for 2012 er skønnet ud fra en privatforbrugsopgørelse må det formodes, at Skattestyrelsen ved ansættelsen har taget afsæt i ind- og udbetalinger på sagsøgeres konto i 2012, men idet at sagsøgeren det pågældende år låner 297.000 kr. af sin far som sagsøgeren overfører til virksomhedens konto den 12. april 2012 (Bilag 6 - 48.1.6) kan der være stærk formodning for, at Skattestyrelsen har medtaget dette beløb i deres skønsmæssige ansættelse af sagsøgeres virksomheds skattepligtige indkomst og herved må det lægges til grund, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig ansættelse som er væsentligt materielt forkert. Af kontoudtog fra 2012 og 2013 fremgår det, at lånet afdrages med 15.000 kr. månedligt og der henvises til nedenstående tabel for en nærmere redegørelse af tilbagebetalingen af lånet.

Yderligere gøres det gældende, at Skattestyrelsen ved ansættelsen af virksomhedens indkomst for indkomståret 2012 ikke tager udgangspunkt eller sammenholder den skønnede ansættelse med virksomhedens forudgående års resultater som Skattestyrelsen har adgang til og som her må formodes at være et mere retvisende/sikkert grundlag at foretage skønsmæssige ansættelse ud fra, jf. skattekontrollovens § 74, stk. 3, og som Skattestyrelsen tillige anvender ved ansættelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 (skønnet ud fra resultatet for 2012) og 2014 (skønnet ud fra resultatet for 2013).

Sagsøgeren har tidligere af anmodning af 29. januar 2019 anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2012-2014. Sagsøgeren modtog dog aldrig afgørelse herom og blev først bekendt med afgørelsen - hvori Skattestyrelsen afviste anmodningen om ekstraordinær genoptagelse - i skifteretten hvor sagsøger var indkaldt grundet konkursbegæring mod ham. Idet at sagsøgeren efterfølgende blev begæret personlig konkurs var det herefter ikke muligt at anmode om ekstraordinær genoptagelse uden tilsagn herom fra boets kurator som først gav sagsøgeren tilsagn herom i november 2020 hvorefter sagsøgeren snarest fremsendte anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Henset til overstående må det lægges til grund, at en genoptagelse vil føre til en væsentlig ændret ansættelse idet Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens virksomheds skattepligtige indkomst for perioden 2012-2014 er materielt forkert og åbenbar urimelig af fastholde.

Skatteansættelsen har haft væsentlige konsekvenser for sagsøger da det har medført et skattekrav på ca. 1.200.000,00 kr. hvis manglende betaling har bevirket den personlige konkurs. Gældsstyrelsen oplyser, at såfremt skatteansættelsen var blevet fastsat til en gennemsnitlige årlige indkomst på ca. kr. 350.000 - som er mere end den faktiske årlige gennemsnitlige indkomst i perioden som er på ca. kr. 320.000 - så ville der ikke havet været et skattekrav mod sagsøger."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 28. september 2022 anført bl.a.:

"3.1 Fristoverskridelse

Til støtte for Skatteministeriets påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Skatteankestyrelsen var berettiget til at afvise As klage over Skattestyrelsens afgørelse på grund af fristoverskridelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

A har ikke indgivet klagen til Skatteankestyrelsen inden for 3 måneder efter, at Skattestyrelsen traf afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Derudover har A ikke løftet bevisbyrden for, at der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., der kan begrunde, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen. A har ikke godtgjort, at der foreligger grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn om, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, jf. Skatteankestyrelsens afgørelse af 12. august 2021 (bilag 5, side 3).

3.1.1 Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6 om særlige omstændigheder Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., at skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for. Skatteankeforvaltningen er således tillagt en betydelig skønsmargin i deres vurdering af, om der er grundlag for at bortse fra en fristoverskridelse eller ej.

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder, beror på en samlet skønsmæssig vurdering. Det påhviler den skattepligtige at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn over, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i sagen, jf. SKM2011.452BR, TfS2016,172BR og SKM2018.478BR. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6 er en videreførelse af § 28, stk. 1, 2. pkt. i skattestyrelsesloven fra 1977, hvorefter der kunne bortses fra en fristoverskridelse, såfremt dette var begrundet i "særlige undskyldelige omstændigheder". I forbindelse med vedtagelsen af skattestyrelsesloven blev fristen for at klage til Landsskatteretten forlænget fra fire til otte uger, jf. § 23 i lov nr. 281 af 8. juni 1977.

Af forarbejderne (LFF1976-1977.2.57) til § 23 (i lovforslaget benævnt § 22), fremgår:

"Bestemmelserne [§§ 23 og 25] svarer til landsskatteretslovens §§ 9 og 10 a med de tidligere foreslåede ændringer. Fristen for klage til landsskatteretten foreslås forlænget til 8 uger for at undgå en del kortvarige fristoverskridelser på grund af sygdom, ferie o. lign. Herefter vil der kun i sjældne tilfælde være grundlag for at se bort fra overskridelse af fristen." (min understregning)

Adgangen til at se bort fra fristoverskridelse på grund af særlige omstændigheder kan derfor kun ske i sjældne tilfælde, hvorfor skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6 skal administreres restriktivt. Dette sås i TfS 2011,734 B, hvor byretten fandt, og der kun i sjældne tilfælde vil være grundlag for at se bort fra fristen.

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6 fremgår følgende kriterier, der kan inddrages ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, jf. lovforslag nr. 212 af 24. april 2013, specielle bemærkninger til § 1, nr. 33, § 35 a, stk. 6:

- Længden af fristoverskridelsen

- Årsagen til fristoverskridelsen

- Betydningen for klageren

- Sandsynligheden for medhold

3.1.1.1 Længden af fristoverskridelsen

Det er ubestridt, at klagefristen på 3 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 3. pkt., ikke er overholdt.

A klagede den 20. juli 2021, hvilket er 6 måneder efter, at Skattestyrelsen traf afgørelse den 20. januar 2021. Der er således tale om en overskridelse på 3 måneder.

En fristoverskridelse på 3 måneder er ikke en kort fristoverskridelse, jf. bl.a. TfS2016,172 B og SKM2011.452BR, hvor der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde fristoverskridelser på henholdsvis 1 måned og 2 måneder. Desuden kan en kort fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen, jf. TfS 2000.503 HD.

Det bemærkes i øvrigt, at det er uden betydning, hvorvidt klagefristen regnes fra den 20. januar 2021 eller den 21. januar 2021.

3.1.1.2 Årsagen til fristoverskridelsen

A har ikke fremlagt dokumentation for årsagen til fristoverskridelsen.

A har i sin replik oplyst, at årsagen til fristoverskridelsen relaterer sig til stress og depression primært grundet en privat konkurs samt en potentiel udsigt til at miste sin bolig som følge heraf. På den baggrund oplyses det yderligere, at A ikke har haft kunnen eller overskud til at påse klagefristen, da han har haft fuld fokus på at fremskaffe finansiering til sine kreditorer for at undgå tvangssalg af sin bolig.

Retspraksis viser, at det er et krav, at A godtgør, at sygdommen har været af en sådan karakter, at han i hele den relevante periode var ude af stand til at fremsende klagen, jf. SKM 2013.739 Ø og TfS2016.172 BR.

Der foreligger et strengt dokumentationskrav for at kunne godtgøre, at sygdom opfylder kriteriet om særlige omstændigheder.

A har ikke løftet denne bevisbyrde. Det er i det hele taget uklart, i hvilket omfang A har været ramt af stress og depression, herunder den tidsmæssige udstrækning af sygdomsforløbet.

Det anførte om en personlig konkurs, herunder et eventuelt tvangssalg af bolig medfører ikke, at der foreligger en særlig omstændighed.

3.1.1.3 Betydningen for klageren

Det forhold, at Skatteforvaltningens forhøjelse af skatteansættelsen har skattemæssige og økonomiske konsekvenser for A, udgør ikke i sig selv en særlig omstændighed, der kan bevirke, at skattemyndighederne efter praksis skal se bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt. I så fald ville klagefristen i loven reelt være indholdsløs.

3.1.1.4 Sandsynligheden for medhold

Derudover er der ringe sandsynlighed for medhold vedrørende den afgørelse, som A har klaget over om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Ved anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal anmodningen indgives senest 6 måneder efter, at skatteyderen kommer til kundskab om de forhold, der er grundlag for anmodningen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen fastsatte As skattepligtige indkomst for 2012-2014 ved årsopgørelser udsendt henholdsvis i 2012, 2013 og 2014 (jf. bilag 3, s. 3, 9. afsnit).

A har ikke overholdt den tidsmæssige begrænsning på 6 måneder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. A har således været vidende om sine skatteansættelser i mere end 6 måneder, inden han anmodede om ekstraordinær genoptagelse - både ved anmodningen af 29. januar 2019 (bilag 3, s. 3, 11. afsnit) og anmodningen af 4. december 2020 (bilag 3, s. 1). Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er derfor ikke opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det bemærkes, at As anmodning om genoptagelse af 29. januar 2019, som Skattestyrelsen afviste ved afgørelse af 11. marts 2019 (bilag A), ikke ændrer ved ovenstående. Ved anmodningen om genoptagelse af 29. januar 2019 var fristerne for ordinær genoptagelse ligeledes overskredet. Skattestyrelsen fandt derudover, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, herunder at der ikke forelå særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

En forkert skatteansættelse medfører ikke i sig selv, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. fx TfS 2014, 121 Ø.

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at det ikke er godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, kan begrunde, at Skatteankestyrelsen kan se bort fra fristoverskridelsen.

Det gøres således gældende, at Skatteankestyrelsen var berettiget til at afvise As klage, da denne blev indbragt for sent."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen afviste ved afgørelse af 20. januar 2021 at genoptage skatteansættelsen vedrørende A for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, da han ikke opfyldte betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 og stk. 2 for ekstraordinær genoptagelse.

Ved brev af 20. juli 2021 påklagede A Skattestyrelsens afgørelse om afvisning. Skatteankestyrelsen afviste klagen ved afgørelse af 12. august 2021 med henvisning til, at klagen var indgivet for sent, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at der sås bort fra overskridelsen af klagefristen på 3 måneder.

Retten lægger til grund som ubestridt, at det alene er denne afgørelse fra Skatteankestyrelsen af 12. august 2021, der er genstand for rettens prøvelse ved nærværende sag. Retten skal således ikke tage stilling til klagens materielle indhold om forhøjelsen af As skatteansættelser for indkomstårene 2012, 2013 og 2014.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, at klage over Skattestyrelsens afgørelse skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Det er ubestridt, at A ikke har overholdt fristen på 3 måneder for indbringelse af sin klage til Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 2. pkt., kan skatteankeforvaltningen se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Af forarbejderne til denne bestemmelse (lovforslag nr. L212 fremsat den 24. april 2013, § 1, nr. 33) fremgår af de specielle bemærkninger bl.a., at følgende kriterier kan indgå ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse:

- Længden af fristoverskridelsen

- Årsagen til fristoverskridelsen

- Betydningen for klageren

- Sandsynligheden for medhold

På baggrund af sagens oplysninger lægger retten til grund, at længden af fristoverskridelsen udgjorde 3 måneder, eventuelt fratrukket én dag som anført af A. Retten finder, at der er tale om en ikke ubetydelig fristoverskridelse.

Vedrørende årsagen til fristoverskridelsen lægger retten efter bevisførelsen til grund, at A ikke har godtgjort, at han i hele den relevante periode på grund af sygdom i form af stress og/eller depression var forhindret i at klage. Retten lægger herved bl.a. vægt på, at A har forklaret, at han under hele forløbet, herunder fra klagefristens begyndelse i januar 2021 og 3 måneder frem, var i arbejde og således ikke sygemeldt.

For så vidt angår betydningen for klageren bemærker retten, at det forhold, at en forhøjelse af skatteansættelsen har skattemæssige og økonomiske konsekvenser for den skattepligtige, ikke i sig selv udgør en sådan "særlig omstændighed", at der skal ses bort fra fristoverskridelsen.

Endelig bemærker retten vedrørende spørgsmålet om sandsynlighed for medhold, at der er tale om skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014, der lægges til grund at have været A bekendt siden udskrivning af årsopgørelserne for de pågældende år henholdsvis den 10. december 2013 (2012), 24. marts 2015 (2013) og 16. februar 2016 (2014). De ordinære frister for anmodning om genoptagelse var henholdsvis den 1. maj 2016, 1. maj 2017 og 1. maj 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, hvilke ikke blev iagttaget. Ekstraordinær genoptagelse kan herefter finde sted i medfør af bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, herunder at dette skal ske inden for en frist på 6 måneder, medmindre særlige omstændigheder taler for at se bort fra en overskridelse af fristen. Retten bemærker herved, at det følger af retspraksis, at en forkert skatteansættelse ikke i sig selv udgør en sådan "særlig omstændighed", at der skal ses bort fra fristoverskridelsen.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder finder retten, at A ikke har godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, kan begrunde, at Skatteankestyrelsen kan se bort fra fristoverskridelsen.

Da der heller ikke i øvrigt ses at være forelagt oplysninger, der giver retten grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn over, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

A skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, karakter, forløb og omfang til dækning af advokatudgift med 200.000 kr. inkl. moms. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 200.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.