Dokumentets metadata

Henstand - afvisning af påstand

Sagen angik, om skatteyderen skulle ydes henstand med betaling af en restskat for indkomståret 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 51. Retten fandt efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at der var en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand.

SKAT var derfor berettiget til af afslå henstandsanmodningen, og ministeriets frifindelsespåstand blev på den baggrund taget til følge.

Skatteyderen havde desuden nedlagt påstand om, at databeskyttelsesforordningens artikel 10 ikke var overholdt. Retten fandt, at påstanden reelt var et anbringende til støtte for skatteyderens synspunkt om afgørelsens ugyldighed. Idet påstanden var uegnet til at indgå i en domskonklusion, blev påstanden afvist.

Parter

A

(v/advokat Eduardo Panzeri Vistisen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af

byretsdommer Thomas Faarup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 29. december 2020.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse om ikke at bevilge sagsøgte, A, henstand med betaling af restskat på 719.832 kr. for indkomståret 2015 efter skatteforvaltningslovens § 51. Sagen drejer sig tillige om, hvorvidt Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. september 2020 er ugyldig og, om der er sket overtrædelse af databeskyttelsesordningens artikel 10.

A har fremsat følgende påstande:

Principalt:

Skatteministeriet skal anerkende, at A har krav på henstand for restskatten for indkomståret 2015 efter skatteforvaltningslovens § 51.

Sideordnede subsidiære påstande:

Skatteministeriet skal anerkende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. september 2020 er ugyldig, at Databeskyttelsesforordningens artikel 10 ikke er overholdt.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat følgende påstande: Over for A's principale påstand og oprindelig subsidiære påstand nedlægges følgende påstand:

Skatteministeriet frifindes.

Over for A's subsidiære påstand i processkrift II af 17. august 2022 nedlægges følgende påstand:

Afvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår, at Skattestyrelsen den 5. oktober 2018 traf afgørelse om at ændre størrelsen på betalt skat i udlandet, hvilket medførte en restskat for A på 719.832 kr. for indkomståret 2015. A påklagede Skattestyrelsens afgørelse, og han anmodede den 31. december 2018 om henstand med betaling af restskatten.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev udsendt den 6. september 2019. A fremkom ikke med bemærkninger til forslaget, hvorefter Skattestyrelsen den 3. oktober 2019 traf afgørelse om ikke at bevilge henstand.

Sagen blev indbragt for Skatteankestyrelsen, der den 29. september 2020 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse af 3. oktober 2019.

Det er i afgørelsen anført:

"…

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Skatteankestyrelsen stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren udrejste den 28. oktober 2013 til Y1-land.

Skattestyrelsen ændrede ved afgørelse af 5. oktober 2018 størrelsen af den angivne skat betalt i udlandet for indkomståret 2015, hvilket medførte en restskat på 719.832 kr.

Klageren påklagede efterfølgende Skattestyrelsens afgørelse af 5. oktober 2018 til Skatteankestyrelsen, hvor sagen fortsat er verserende.

Den 31. december 2018 anmodede klageren endvidere Skattestyrelsen om henstand med betaling af restskatten for indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har oplyst, at klageren henholdsvis den 4. februar 2016 og den 12. februar 2016 er blevet bevilget henstand med betaling af restskat for indkomstårene 2007—2009 med i alt 19.708.160 kr. samt registreringsafgift for 2011 på 175.140 kr. Klageren er efterfølgende er blevet bevilget henstand med betaling af renter på i alt 1.668.556 kr. for 2011, 2012 og 2014, Efter det oplyste blev der givet henstand frem til henholdsvis den 31. januar 2020 og den 30. april 2020.

Ved dom afsagt den 21. marts 2016 af Retten i Y2-by blev klageren kendt skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3 jf. stk. 1, nr. 1, ved som direktør og ejer af selskabet G1-ApS med forsæt at have unddraget statskassen moms på 266.875 kr., og straffet med fængsel i 40 dage samt idømt en tillægsbøde på 250.000 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen den 26. marts 2019 fremsendte en tiltalebegæring til Y3-område Politi med anmodning om, at klageren tiltales for at have overtrådt straffelovens § 289, jf. Skattekontrollovens § 82, stk. l jf. stk. 2, jf. tidligere skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved, med forsæt, at unddrage det offentlige skat på i alt 5.328.168,46 kr. for 2011, 2012 og 2013, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, til brug ved afgørelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011-2013, ved at angive skattepligtig indkomst for lavt vedrørende blandt andet, fri bil, båd og motorcykel samt maskeret udlodning fra selskabet G6-ApS.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at der ved Skattestyrelsens Straffesagsenhed er en verserende sag vedrørende vurdering af eventuelt ansvar for klageren i forbindelse med forhøjelse af moms på 9.625.270 kr. for G2-ApS, som klageren er ejer af.

Ved Skattestyrelsens afgørelse om afslag på henstand fremgik følgende oplysninger om klagerens økonomi, ejendomme, gæld og virksomheder:

Økonomiske oplysninger

Ifølge skatteoplysningerne for 2018 har du negativ beregnet formue på

-35.388.333 kr. som består af

1.234.438 kr. bankindestående

2.100.000 kr. ejendomsværdi

38.722.771 kr. i gæld (udover offentlig gæld)

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at du har oplyst, at du for indkomståret 2017 har en indkomst optjent i udlandet på i alt 1.584.476 kr. Hele beløbet er optjent ved arbejde i Y1-land.

Ejendomsoplysninger

Offentlig gæld

Du har offentlig gæld på 8.240.114 kr. som består af

7.636.380 kr. restskat, incl. rente

448.512 kr. moms

42.395 kr. b-skat

25.856 kr. vejbenyttelsesafgift

16.000 kr. civilretlig restance

10.000 kr. bøde politiet

7.160 kr. grøn ejerafgift

4.386 kr. Andre krav

3.756 kr. bortskaffelse affald

3.709 kr. gebyrer

30.134 kr. Rente, skattekonto

3.182 kr. retsafgift

2.154 kr. skolefritidsordning

896 kr. statsafgifter

5.594 kr. udækket lån til betaling af ejendomsskat.

Virksomhedsoplysninger

Du er ejer, stifter eller hovedaktionær i 17 selskaber.

Følgende selskaber er konkurs/opløst eller der er igangværende sagsbehandling om konkurs:

G3-ApS cvr.nr. ...11 blev ved dekret af 11. januar 2019 taget under konkursbehandling.

Selskabet har gæld til det offentlige på 5.336.864 kr.

G4-ApS, cvr.nr. ...12 blev ved dekret af 12. april 2018 taget under konkursbehandling.

Selskabet har gæld til det offentlige på 5.618,29 kr.

G1-ApS cvr.nr. ...13 blev ved dekret af 12. oktober 2015 taget under konkursbehandling.

Selskabet har gæld til det offentlige på 767.360 kr.

G5-ApS cvr.nr. ...14. Der er igangværende konkurssag hvor SKAT den 18. september 2017 fremsender varsel om konkurs. Sagen er ikke afsluttet.

Selskabet har gæld til det offentlige på 19.973.666 kr.

G6-ApS cvr.nr. ...15. Der er igangværende konkurssag hvor SKAT den 21. februar 2018 fremsender varsel om konkurs. Sagen er ikke afsluttet.

Selskabet har gæld til det offentlige på 9.275.743 kr.

Du er registreret med følgende opløste firmaer, hvor du havde direktionspost.

G7-ApS cvr.nr. ...16

G1-ApS cvr.nr. ...13

Selskaberne der er konkurs, eller under konkurs, har en samlet gæld til det offentlige på 35.359.251 kr.

Udover nævnte selskaber, har de øvrige selskaber som du er involveret I, en samlet gæld til det offentlige på i alt 4.495.604 kr.

(...)"

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om henstand med betaling af restskatten for indkomståret 2015 efter skatteforvaltningslovens § 51.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

"(…)

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens vurdering, at bevilling af henstand indebærer en betydelig risiko for, at skatten ikke vil blive betalt efter en henstandsperiode.

Det forhold, at du er dømt for at unddrage betaling af moms, samt der er mistanke om yderligere unddragelse af betaling af skat, i form af tiltalebegæring som er indgivet til politiet for indkomstårene 2011-2013, mener vi, medfører en så nærliggende risiko for, at skatten ikke vil blive betalt efter en henstandsperiode, idet du tidligere har forsøgt at unddrage dig betaling af skat.

Derudover viser størrelsen af gæld til det offentlige for de selskaber som du er involveret samt for dig selv personligt, at du har manglende vilje og evne til at betale den skat som du er pålagt. Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at din betalingsvilje og mulighed, har været, men også fremover vil være, behæftet med væsentlig usikkerhed.

Ovennævnte forhold er konkrete faktiske omstændigheder der medfører, at Skattestyrelsen giver afslag på henstand med restskat for 2014 og 2015, da det vurderes, at henstand vil bevirke en nærliggende fare for at skatten ikke vil blive betalt.

Desuden bemærker Skattestyrelsen, at Højesteret er nået frem til, at det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, ikke i sig selv er til hinder for, at der kan gives afslag på henstand, og bedømmelsen af, om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, kan ikke begrænses til en sammenligning mellem den aktuelle inddrivelsesmulighed og den forventede mulighed ved en eventuel henstandsperiodes udløb.

(…)"

Klagerens opfattelse

Klageren ønsker at klage over Skattestyrelsens afgørelse om afslag på henstand.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

"Begrundelse for klage

Se også bilag 1

For det først er afgørelse forkert og tidliger afgørelse i adnre sager er misfortolkede

1

Der er jeg ikke dømt eller skatte sag e rikke afgjort så man kan ikke bruge det som grundlag

2

Beregning at formuen er forkert beregnede og maglefuld

3

Tal opført forkert og vuderet forkert

4

Den offentlige gæld er ikkeså høj

For det først er det beregnende på igangværenbde skatte sager ud over det er der nedbragt den me dovar 500.000 pr år i nogle år

5

G2-ApS har ikke en gældtil det officenlige men 4 skatte sager der vil betyder vi for over 10 mio retur

6

Samme proben som nummer 5 det er enda samme gæld man optager 2 gange

7

Den doom kan ikke bruges her"

Skatteankestyrelsens afgørelse

Klager over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør at § 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen, medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk. 2. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1.

Klager over afgørelser om henstand i forbindelse med klage, truffet efter skatteforvaltningslovens § 51, skal afgøres af Skatteankestyrelsen. Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 121, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen, der er udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, 1. pkt.

Skatteforvaltningslovens § 51 om henstand i forbindelse med klage havde på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse følgende ordlyd:

§ 51. Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling at den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Det gælder dog ikke afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EFtoldkodeks.

Stk. 2. Det er en betingelse for henstand, at det beløb, der søges henstand for, opkræves særskilt. Der gives ikke henstand med beløb, der efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, overføres som tilsvar for et efterfølgende år (indregnet restskat). Der gives heller ikke henstand med betaling af registreringsafgift, i det omfang der efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. skal stilles depositum for registreringsafgiftens betaling.

Stk. 3. Henstand kan ikke gives for et tidsrum over 4 år. Henstand kan forlænges efter fornyet ansøgning. Henstand gives i øvrigt for det tidsrum, hvor klagesagen er under behandling i det administrative klagesystem. Indbringes en administrativ afgørelse for domstolene, eller ankes en dom, skal der indgives ny ansøgning om henstand.

Stk. 4. Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

Stk. 5. Der kan i henstandsbevillingen tages forbehold for modregning i henstandsbeløbet for krav, som klageren måtte få mod det offentlige.

Stk. 6. Henstand betinges af, at henstandsbeløbet forrentes med rentesatsen i den pågældende lov fra de i samme lov definerede forfaldstidspunkter. Henstand omfatter også rente samt eventuelt allerede påløbne renter.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 110 at 24. februar 2005), at det er fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.

Af Højesterets dom af 19. marts 2014, offentliggjort i SKM2014.198.HR, fremgår det, at det forhold, at der ikke er en aktuel inddrivelsesmulighed, ikke i sig selv er til hinder for, at der kan gives afslag på henstand, og at bedømmelsen af, om der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, ikke kan begrænses til en sammenligning mellem den aktuelle inddrivelsesmulighed og den forventede inddrivelsesmulighed ved en eventuel henstandsperiodes udløb.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren tidligere er dømt for med forsæt at unddrage det offentlige moms, at der sideløbende med henstandssagen er fremsendt en tiltalebegæring til Y3-område Politi, hvor Skattestyrelsens straffesagsenhed har vurderet, at klageren har overtrådt bestemmelserne straffeloven og skattekontrolloven, samt at klageren har offentlig gæld på over 8 mio.kr. Herudover fremgår det, at klageren har en negativ beregnet formue på over 35 mio. kr., at klageren har været involveret, enten som ejer, direktør eller hovedaktionær, i række selskaber, der er konkurs eller er under konkurs, hvor den samlede gæld til det offentlige overstiger 35 mio. kr.

Skatteankestyrelsen finder ikke, at det af klageren anførte om, at opgørelsen af hans formue er forkert eller mangelfuld er tilstrækkeligt til at antage, at de af skattestyrelsen anførte beløb ikke kan lægges til grund for afgørelsen.

Skatteankestyrelsen finder på baggrund at en samlet vurdering af ovenstående oplysninger, at der er en begrundet formodning om, at der hverken foreligger den fornødne vilje eller evne til at betale den påklagede restance, når skattesagen er færdigbehandlet.

Skatteankestyrelsen anser det derfor for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der gives henstand.

Skatteankestyrelsen stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

…"

A har bestridt en række af de faktuelle forhold, som der er lagt vægt på i skattemyndighedernes afgørelser om ikke at bevilge henstand.

Ved Retten i Y2-bys dom af 21. marts 2016 blev A idømt fængsel i 40 dage, betinget med vilkår om samfundstjeneste samt en tillægsbøde på 250.000 kr.

Af dommen fremgår blandt andet

"…

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 25. august 2015.

A, Y4-adresse, Y1-land, er tiltalt for overtrædelse af

momslovens§ 81. stk. 3. jf. stk. 1. nr. 1. ved som direktør i og ejer af selskabet G1-ApS med forsæt til at unddrage statskassen afgift (moms) den 18. januar 2012 at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller at have fortiet oplysninger om selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2011, idet selskabets salgsmoms blev angivet til 0 kr., selv om selskabets salgsmoms udgjorde ikke under 334.375 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med 334.375 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 325.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

…

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han var den person, der foretog indberetninger af moms med videre i G1-ApS og hans personligt ejede virksomhed (cvr-nr. ...17). Han har en række virksomheder og har oplyst, at han ikke kan huske detaljerne omkring de enkelte momsangivelser. Han har dog erkendt, at det var en fejl, at der ikke tidligere blev indberettet salgsmoms i G1-ApS i anledning af fakturaen af 31. december 2011 vedrørende istandsættelse af "Y5-adresse", der tilhører hans personligt ejede virksomhed, og har i den forbindelse forklaret, at det formentlig skyldtes, at han ikke troede, at der havde været noget salg i selskabet i den angivne periode.

Retten lægger til grund som ubestridt, at den indberetning af købsmoms, som blev foretaget den 28. november 2012 i den personligt ejede virksomhed blandt andet vedrørerte fakturaen af 31. december 2011.

SKAT har den 1. juli 2013 truffet afgørelse om at ansætte selskabets salgsmoms til yderligere 334.375 i anledning af den nævnte faktura. Dette har tiltalte gjort indsigelse imod, idet det anføres, at der herfra skal trækkes købsmoms for 67.500 kr., således at den efterangivne salgsmoms netto udgør 266.875 kr.

Retten finder på den angivne baggrund, at det er bevist, at tiltalte forsætligt har unddraget statskassen 266.875 kr. og i dette omfang har gjort sig skyldig i den rejste tiltale. Retten finder således, at tiltalte i det mindste har haft eventualitetsforsæt, idet han senest ved angivelsen af købsmoms i den personligt ejede virksomhed må have indset muligheden for, at der ved manglende tilsvarende angivelse af salgsmoms i G1-ApS bestod en risiko for, at statskassen derved ville blive unddraget moms, og at han senest på dette tidspunkt må have accepteret denne mulighed.

Da anklagemyndigheden ikke - eventuelt via SKAT - har indhentet nærmere omlysninger om den angivne købsmoms, der efter tiltaltes opfattelse skal nedbringe den resterende salgsmoms til 266.875 kr., finder retten, at der ikke er grundlag for i en straffesag at tilsidesætte tiltaltes forklaring herom, hvorfor det ikke kan anses for bevist, at det unddragne beløb overstiger 266.875 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. l, nr. l.

…

Tiltalte skal endvidere betale en tillægsbøde på 250.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

…"

Af tiltalebegæring af 26. marts 2019 fra Skattestyrelsen til Y3-område politi fremgår blandt andet:

"…

Tiltalebegæring - overtrædelse af skattekontrollovens § 82, tidligere skattekontrolovs § 13.

Skattestyrelsen anmoder om at

…

A

Y6-adresse

Y1-land

som hovedanpartshaver og direktør i selskaberne

G6-ApS

Cvr-nr. ...15

Y7-adresse

G2-ApS (nu G5-ApS)

Cvr-nr. ...14

Y7-adresse

G8-virksomhed

Selskabet er ikke retigsteret i Danmark men i Y13-land.

tiltales for at have overtrådt

1.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. stk. 2, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2011 til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 3.419.730 kr. idet han ikke blev beskattet af fri bil en (red.køretøj fjernet) med 22.875 kr., samt maskeret udlodninger fra selskabet G6-ApS i form af betaling for motorbåd 2.500.000 kr., avance ved videresalg af motorbåd til G8-virksomhed 396.855 kr. og en hævning på G6-ApS`s konto på 500.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.422.915,18 kr. i skat.

2.

straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, stk. 2, jf. tidligere skattekontrollovs § 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2013 til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 3.253.980 kr. idet han ikke blev beskattet af fri bil, en (red.køretøj fjernet) med 137.250 kr. samt fri båd (red.båd fjernet) med 3.116.730 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 1.796.546,22 kr. i skat.

3.

straffelovens 289, jf. skattekontrollovens 82, stk. 1 stk. 2, jf. tidligere skattekontrollovs 13, stk. 1, ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelsen eller skatteberegningen, idet han for indkomståret 2013 til SKAT angav sin skattepligtige indkomst for lavt med 3.778.880 kr. idet han ikke blev beskattet af fri bil, en (red.køretøj fjernet) med 137.250 kr. og yderligere en fri bil af mærket (red.køretøj 2 fjernet) med 468.133 kr., samt fri motorbåd med 3.116.730 kr. og fri motorcykel med 56.767 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 2.108.168,46 kr. i skat.

Samlet blev det offentlige for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 unddraget 5.328.168,46 kr. i skat.

Påstand

Skattestyrelsen beder anklagemyndigheden nedlægge påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde, jævnfør straffelovens 50, stk. 2, svarende til en gang den samlede unddragelse. Nedrunding af tillægsbøden overlades til domstolenes vurdering.

Vi henviser til vurdering af straffesagen, som vi vedlægger som bilag 1.

…

Vedlagte bilag:

…"

A blev den 4. februar 2016 meddelt henstand med betaling af i alt 19.708.160 kr. Det fremgår af henstandsbevillingen, at han er bevilget henstand med at betale skatten, mens klagen bliver behandlet af Landsskatteretten, dog senest til den 31. januar 2020.

Den 4. maj 2016 blev A bevilget henstand med betaling af renter for årsopgørelser 2011, 2012 og 2014 på i alt 1.668.556 kr. Det fremgår af henstandsbevillingen, at han er bevilget henstand, mens klagen bliver behandlet af Landsskatteretten, dog senest til den 31. april 2020.

A ansøgte på ny om henstand med betaling af restskatterne og renterne men ansøgningen blev afslået af Skattestyrelsen ved afgørelse af 11. juni 2020. Af denne afgørelse fremgår blandt andet:

"…

Afgørelse: Du kan ikke vente med at betale skatten for 2007-2014 samt registreringsafgift for 2011

Du har bedt om fortsat at vente med at betale skatten for 2007-2009, skatten/renter for 2011-2014 samt registreringsafgift for 2011 i forbindelse med, at du har klaget til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse af den 27. juni 2011.

Ved brev af den 12. marts 2020 sendte vi et forslag til afgørelse til dig. Høringsfristen var den 6. april 2020. På baggrund af din anmodning, blev der givet udsættelse af fristen frem til den 5. maj 2020. Der blev herefter givet afslag på yderligere udsættelse af fristen.

Du gav besked om, at det ikke var lykkes dig at sende dine bemærkninger via sikker post.

Den 11. maj 2020 får du udleveret adresse til fremsendelse af dine bemærkninger via post.

Den 13. maj 2020 modtager Skattestyrelsen mail fra dig, hvor du skriver, at du har sendt pakke fra Y1-land med dine bemærkninger.

Du skriver op til flere gange med spørgsmål om hvorvidt pakken er modtaget, for at sikre at dine bemærkninger når frem.

Den 1. juni 2020 modtages mail fra dig, hvor du skriver, at status på pakken er ukendt og du skriver at du i stedet sender pakke fra Y9-by.

Den 4. juni 2020 modtages dine bemærkninger til forslag af den 12. marts 2020.

Dine bemærkninger til forslaget er indarbejdet i afgørelsen. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer. Vi har derfor truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Se afsnittet "Sagsfremstilling og begrundelse".

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen kan ikke imødekomme din anmodning om forlængelse af henstand, og det betyder, at du ikke kan vente med at betale:

45.102 kr. i restskat for 2007

18.840.019 kr. i restskat for 2008

708.503 kr. i restskat og 59.637 kr. i am-bidrag for 2009

217.287 kr. i restskat for 2011 (renter af restskat 2007-2009)

725.443 kr. i restskat for 2012 (renter af restskat 2007-2009)

704.657 kr. i restskat for 2014 (renter af restskat 2007-2009)

175.140 kr. i registreringsafgift for 2011 vedrørende følgende køretøj:

114.873 kr. i registreringsafgift for 2011 vedrørende følgende køretøj:

Mærke: G12-virksomhed

Model: (red.bilmodel 2 fjernet)

Stel nr.: (red.Stel.nr. 2 fjernet)

Reg.nr.: ...Q1

I alt 21. 531.024 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

Sagens faktiske oplysninger

SKAT har den 27. juni 2011 forhøjet din indkomst for 2007-2009 samt tilbagekaldt registreringsafgiftsfriheden på to biler.

SKATs afgørelse af den 27. juni 2011 medførte restskat på

67.653 kr. i restskat og 26.336 kr. i am-bidrag for 2007

18.894.918 kr. i restskat og 48.945 kr. i am-bidrag for 2008

708.503 kr. i restskat og 59.637 kr. i am-bidrag for 2009

Ifølge SKATs afgørelse af den 27. juni 2011 medførte forhøjelsen følgende i registreringsafgift:

175 .140 kr. i registreringsafgift for 2011 vedrørende følgende køretøj:

Mærke: G12-virksomhed

Model: (red.bilmodel 1 fjernet)

Stelnr.: (red.Stel.nr. 1 fjernet)

Reg.nr.: ...Q

114.873 kr. i registreringsafgift for 2011 vedrørende følgende køretøj:

Mærke: G12-virksomhed

Model: (red.bilmodel 2 fjernet)

Stelnr.: (red.Stel.nr. 2 fjernet)

Reg-nr.: ...Q1

Du har den 27. september 2011 klaget til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse af den 27. juni 2011.

Du har den 20. januar 2012 og den 2. marts 2012 fået henstand med restskat for 2007-2009 samt med registreringsafgift for 2011.

Der blev bevilget forlængelse af henstand med restskat for 2007-2009 samt registreringsafgift på følgende datoer:

Den 1. oktober 2014

Den 4. februar 2016

Den 12. februar 2016

Den 4. maj 2016 fik du henstand med restskat for 2011, 2012 og 2014 som var renter af restskatten for 2007-2009.

Du har den 27. november 2019 søgt om forlængelse af henstand med restskat for 2007-2009, 2011-2014 samt registreringsafgift for 2011.

Da der er sket modregning i restskatten for 2008 og 2014 udgør skyldig restskat:

18.840.019 kr. for 2008

704.657 kr. for 2014

Strafbare forhold

Der er den 22. marts 2016, ved retten i Y2-by, afsagt dom, hvor du er kendt skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, m. 1, ved som direktør og ejer i selskabet G1-ApS, med forsæt at have unddraget statskassen moms på 266.875 kr.

Straffen blev fastsat til fængsel i 40 dage samt du blev idømt til at betale en bøde på 250.000 kr.

Tiltalebegæring af 26. marts 2019

Det er fra Straffesagsenheden oplyst, at der er fremsendt tiltalebegæring til Y3-område Politi med anmodning om, at du tiltales for at have overtrådt straffelovens § 289, jf. Skattekontrollovens § 82, stk. 1, jf. stk. 2, jf. tidligere skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved med forsæt at unddrage det offentlige skat på i alt 5.328.168,46 kr. for 2011, 2012 og 2013, ved at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, til brug ved afgørelse af skatteansættelsen for indkomståret 2011-2013, ved at angive skattepligtig indkomst for lavt vedrørende blandt andet fri bil, båd og motorcykel samt maskeret udlodning fra selskabet G6-ApS.

Tiltalen lyder på, at det offentlige blev unddraget skat for indkomståret 20112013 med 5.328.168,46 kr.

Bopælsoplysninger

Det fremgår af Skatteforvaltningens oplysninger, at du er udrejst til Y1-land den 28. oktober 2013.

Økonomiske oplysninger

Ifølge skatteoplysningerne for 2019 har du negativ beregnet formue på -29.731.429 kr. som består af

78.954 kr. bankindestående

2.100.000 kr. ejendomsværdi

31.910.383 kr. i gæld (udover offentlig gæld)

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at du har oplyst, at du for indkomståret 2017 har en indkomst optjent i udlandet på i alt 1. 584.476 kr. Hele beløbet er optjent ved arbejde i Y1-land.

…"

Af R75 for 2018 fremgår blandt andet, at A har en samlet gæld til realkreditinstitutioner og pengeinstitutter på 40.005.118 kr. og en beregnet negativ formue på 31.638.333 kr.

Af R75 for 2019, 2020 og 2021 fremgår blandt andet, at A har en beregnet negativ formue på henholdsvis 6.101.407 kr., 4.220.920 kr. og 2.516.213 kr.

A har været involveret i en række selskaber, hvoraf en række enten er opløst ved konkurs eller er under konkursbehandling, og hvor der er anmeldt krav fra det offentlige på over 30 millioner kroner.

A har fremlagt sit og ægtefællens skatteregnskab for 2018 og 2020.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han driver koncernen G1-ApS, der hovedsagelig er en IT-forretning. Han startede hermed omkring 2002. Han blev i forløbet udsat for en ulykke og skulle tage stilling til, om han ville drive IT koncernen mere seriøst. Der blev lavet nogle holdingselskaber, og han begyndte også at investere i ejendomme, herunder landbrug. Det var i 2007 eller 2009, at der blev oprettet holdingselskaber. De voksede sig efterhånden store og fik blandt andet G13-virksomhed som kunde i IT-virksomheden. Da G13-virksomhed voksede, voksede IT-virksomheden også, og de havde efterhånden mange ansatte. Det var svært at finde IT-folk i Danmark, og han etablerede sig i Y1-land i 2012 eller 2013. Han flyttede også selv til Y1-land omkring dette tidspunkt og har boet i Y1-land siden 2013. Han har også et byggeselskab og et CRM-selskab. Han har to særskilte Y1-landske selskaber.

På et tidspunkt blev han rådgivet til at etablere selskaber, der driver hver deres forretningsområde - altså ejendomme i ejendomsselskaber, byggeselskaber og så videre. De er næststørst i verden med G14-virksomhed, som er et (red.softwaresystem fjernet). Der er også flere holdingselskaber. Det hele fungerede godt, indtil en af "kasserne" brød sammen.

Han blev i 2014 syg og blev hjerteopereret og fik efterfølgende også svær sukkersyge.

På et tidspunkt i forløbet blev de uenige med G13-virksomhed, nok omkring 2017. De havde altid haft 4-årige kontrakter med G13-virksomhed som serviceaftaler. Han omsatte for 120-130 millioner kroner på dette tidspunkt, herunder måske 100 millioner kroner relateret til G13-virksomhed. G13-virksomhed sagde på et tidspunkt, at alle sagsøgers ansatte ville blive sendt hjem samme dag. Han stod herefter med 275 mand, der var sendt hjem, og G13-virksomhed skyldte omkring 250 millioner kroner til sagsøgers selskaber. Det var uvist, hvad der ville ske. G20-ApS var oprettet på dette tidspunkt, og en del aktiviteter blev overført hertil.

Det hele væltede ned over dem, da pengene fra G13-virksomhed manglede. Der var selskaber, der begyndte at gå konkurs. Der var nogle længere forløb i den sammenhæng. Der var også flere diskussioner med SKAT i denne sammenhæng. Alle selskaber var forbundne på en eller anden måde.

Forevist ekstrakten siden 231, forklarede han, at det var selskabet, G2-ApS, der var "guldægget" på baggrund af kontrakten med G13-virksomhed. G2-ApS fakturerede til G13-virksomhed. På et tidspunkt kom der en skattesag. SKAT havde opgjort en momsgæld på ca. 14 millioner kroner. Da de blev konkursramt, stod der 3 millioner kroner på skattekontoen. G2-ApS kører i dag 3 skattesager, herunder sagen om moms. Der kører sager for i alt ca. 10 millioner kroner med SKAT.

Sagen omkring moms startede med, at der kom en skattemedarbejder fra Y9-by, der var ude i virksomheden og efterfølgende nulstillede alt deres moms. De skyldte herefter 17 millioner kroner. Der kom efterfølgende en konkursbegæring. Der var et længere forløb, hvor der blev forhandlet med SKAT. De sendte samtlige bilag til SKAT i Y10-by, og de godkendte herefter 14 millioner kroner således, at der alene resterer tvist omkring ca. 3 millioner kroner. Sagen verserer fortsat i Landsskatteretten.

Sagen omkring selskabsskatten handler om, at de har bedt SKAT om, at selskabsskatten skal sættes ned med 5 millioner kroner. Denne sag verserer fortsat.

Sagen om en kreditnota handler om regulering af moms.

Alle de reguleringer, der kom efter sagen i Y10-by, blev kørt ind, og skattekontoen giver et helt andet billede end anført på ekstrakten side 231.

Hvis han vinder de 3 skattesager, kommer de ud med 7 millioner kroner og skulle aldrig have været konkurs.

G6-ApS, ekstrakten side 237, var det "øverste" holdingselskab. De 9,4 millioner kroner, der er opgjort, skal betales via G6-ApS. Beløbet fra 2016 ville forsvinde i en af de sager, som de kører med SKAT. G6-ApS skylder 4,3 millioner kroner i skat. Der fremgår en række tal, som ikke burde stå i opgørelsen. Han har ikke adgang til skattekontoen efter konkursen.

Forevist ekstrakten side 122, forklarede han, at i G2-ApS var han direktør, da selskabet blev stiftet. Senere kom der forskellige direktører ind og ud - dette også i forbindelse med hans sygdom. Han trådte også ind, da "lokummet brændte". G20-ApS var han direktør i ved stiftelsen, og PD var efterfølgende direktør i en periode, indtil sagsøger indtrådte igen, da "lokummet brændte".

G15-virksomhed kører der også en skattesag på, hvor han ønsker dokumentation for, at der kan ske sambeskatning som foretaget af SKAT.

G16-virksomhed solgte sine aktiviteter til et andet selskab og er ikke gået konkurs.

G16-virksomhed er efterfølgende blevet solgt, og der er blevet betalt skyldig skat. Det købende selskab gik imidlertid efterfølgende konkurs.

G1-ApS var oprindeligt et selskab, der lavede "hvad som helst". Det var det første selskab, som sagsøger stiftede.

Forevist ekstrakten side 219ff, forklarede han, at dette er holdingselskabet over IT-selskaberne. De 8 millioner kroner handler om sambeskatning. Der indgår også krav på aconto-skatter, som senere er frafaldet. Der var ikke aktiviteter i selskabet i 2018. Der blev faktureret mellem holdingselskaber og datterselskaber.

Forevist ekstrakten side 222, midt for - de 5 poster moms - forklarede han, at de to sidste poster er momsregninger, som efterfølgende er blevet godkendt. Selskabet blev lukket i forbindelse med en konkursbehandling.

Forevist ekstrakten side 233ff - anmeldelse af krav i G1-ApS under konkurs, forklarede han, at kravet omhandler to store momsangivelser og selskabsskat på et selskab, der ikke har givet overskud. Tallene er ikke rigtige, og er sat ind af SKAT i forbindelse med en påligning.

Forespurgt til sin egen formue og forevist ekstrakten side 85ff - hans og ægtefællens skatteregnskab for 2018, forklarede han, at han har personligt eget virksomhed i Danmark, hvor blandt andet hans landbrug har ligget. Det er hans og hans ægtefælles personlige skatteregnskab. De har særeje. Hans ægtefælle ejer en ejendom, og han ejer selv resten. I 2017-2018 blev gårdene lagt over i selskabet G17-virksomhed.

G18-forening har siden 2003 lavet alt omkring hans landbrug. De har særlig indsigt heri. Regnskaberne bliver sendt til SKAT sammen med årsopgørelser. Det er blevet godkendt af SKAT. Der kører en sag i Landsskatteretten omkring genplaceringer. Når man har et landbrug og sælger noget, kan man genplacere ved at købe eksempelvis andre gårde. Sagen handler også om virksomhedsskatteordningen. Sagen bliver snart afgjort. Det er den sag, som kører helt tilbage fra 2008 og handler om 17-18 millioner kroner.

Foreholdt, at der er opgjort aktiver for omkring 79 millioner kroner, ekstrakten side 87, forklarede han, at dette hovedsageligt udgøres af værdien af værdipapirer og tilgodehavender. En R-75 er opgjort på baggrund af vurderingsværdi. Når han opgør værdier i sine regnskaber, kan det være til salgsværdier. Han har 3,5 millioner kroner til gode i G17-virksomhed, da han har skudt et sådan beløb ind ved stiftelsen. Skatteregnskabet er et helt normalt revisionspåtegnet regnskab.

Forespurgt til II, der fremtræder som underskriver på regnskabet, ekstrakten side 88, forklarede han, at hun er skattechef hos G18-forening.

Forespurgt til skatteregnskabet for 2020, ekstrakten side 89ff, forklarede han, at også dette omhandler både ham selv og ægtefællen. Når der på side 91 fremgår aktiver, som er større end i forrige regnskab, har det baggrund i, at der blev skiftet værdiansættelsesprincip, så man anvendte forventede salgspriser. Han husker ikke konkret baggrunden for, at tilgodehavender er opskrevet med ca. 20 millioner kroner - fra ca. 79 millioner kroner i 2019 til ca. 99. millioner kroner i 2020.

Forevist R-75 fra 2018, ekstrakten side 64ff, forklarede han, at der på denne tilsyneladende er passiver med, som relaterer sig til de ejendomme, der blev solgt ind til stiftelsen af G17-virksomhed primo 2018. Det er forkert, når gælden på den måde er medtaget 2 gange.

Forevist ekstrakten side 72ff, regnskab G19-ApS, forklarede han, at han stiftede dette selskab og lagde ejendommene ind til dagsværdipriser. Gælden fra ejendommene kom over til selskabet. Han hæfter ikke privat for denne gæld. Der var én ejendom, der blev "skubbet tilbage" til ham privat - Y11-adresse. Ejendommen Y12-ejendom er den, der omhandler genplacering og skattesagen herom.

Han blev i 2016 dømt i en straffesag ved Retten i Y2-by. Han var syg i 2015 og 2016 men mødte op til sagen. Han havde et selskab, der drev virksomhed med håndværkerydelser. De fandt ud af, at der manglede at blive faktureret for arbejde på en af hans gårde. Det fik de gjort, men der opstod et problem i G1-ApS. Når han siger "vi", er han klar over, at det er hans ansvar at lave momsindberetninger mv., men det blev rent faktisk udført af en bogholder. Han lavede en efterangivelse til SKAT. Det var ham selv, der lavede en efterangivelse på G1-ApS. Det har han også nævnt i straffesagen. Han har reelt bedt om penge i den ene lomme og om at få lov at betale med den anden lomme. Der blev ikke indberettet moms til tiden, men der blev lavet efterangivelser samtidig for de to virksomheder, som det vedrørte. Han har bedt om at få straffesagen genoptaget. Han skulle ikke være dømt, og dommeren har misforstået noget.

Forevist præmisserne i dommen, ekstrakten side 101, næstsidste afsnit, forklarede han, at der på samme tidspunkt blev sendt den anden efterangivelse ind, så forholdene var udlignet.

Der kom en momssag, men han kan ikke huske, hvornår denne opstod. Den opstod på deres eget initiativ.

Forevist tiltalebegæring af 26. marts 2019, ekstrakten side 149ff, forklarede han, at der bagved den sag ligger en skattesag om blandt andet en motorbåd. Det handler om personlig indkomst fra 2011 til 2013. På et tidspunkt blev der bedt om en række informationer om selskaberne, som SKAT fik, og der var et møde. Han havde købt en båd privat og hævede i den forbindelse et par millioner kroner i et af selskaberne. Bogføringsmæssigt blev det registreret som en mellemregning. Båden kostede over 2 millioner kroner. Den blev betalt kontant, herunder ved omkring 2 millioner kroner ved mellemregningen. Båden lå i Y13-land. Der var også en sag om en motorcykel og to biler. Der blev fremsendt kørerbøger herom. En del af kommunikationen fremkom ved en fejl ikke til ham, formentlig da han flyttede lejlighed fra et tårn til et andet. Medarbejderen hos SKAT hed vist nok OP. SKAT mener, at der skal betales skat af fri bil og fri båd. I 2012 var han fuld skattepligtig i Danmark. Han har dokumenteret det, som han skal over for SKAT og skylder ikke skat noget i den sammenhæng. Båden er købt privat og har ikke noget med selskaberne at gøre.

Forevist ekstrakten side 163, skærmprint, og forespurgt til, at det er anført, at sagen vedrører indkomstår 2011-2017, forklarede han, at han ikke ved, hvad det er for en sag. Hans bestyrelse har heller ikke hørt om sagen. Der sad 25 mand i Y1-land og lavede regnskaber.

Forevist ekstrakten side 169, sagsnotat, forklarede han, at der ikke har været en konkurssag mod ham privat på noget tidspunkt. Han har 3 personlige skattesager, genplacering/virksomhedsskatteordningen 2007-2009, der snart afgøres i Landsskatteretten, sagen om fri bil og båd fra 2011-2013, hvor der er bedt om genoptagelse, samt en sag fra indkomstår 2014-2017 omhandlende personlig indkomst, herunder størrelsen af hans indtjening i Y1-land, og om han skal beskattes i Danmark eller Y1-land. Den sidste sag verserer aktuelt i Skatteankestyrelsen.

Han forklarede supplerende, forevist udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende G5-ApS, ekstrakten side 134 - 135, at dette selskab er en del af G2-ApS og bekræftede, at selskabet var ejet af et selskab i Y14-land. Dette selskab ejede han selv, men det er senere blevet solgt. På konkurstidspunktet i november 2019 stod sagsøger som den reelle ejer af dette selskab.

Forevist ekstrakten side 223, hvor skattekontoen er opgjort til ca. 5,3 millioner kroner, forklarede han, at der ikke er gjort noget ud af dette krav.

Forevist ekstrakten side 245, oversigt over opløste firmaer, forklarede han, at baggrunden for konkurser kan have været gæld til det offentlige. Han havde også selv krav i selskaberne, men der har ikke været indgivet egenbegæringer på nogen af selskaberne. G2-ApS-selskaberne gik konkurs på baggrund af kollapset med G13-virksomhed. Nogle af konkurserne har været indbragt for landsretten, men er blevet stadfæstet.

Han er i to sager idømt konkurskarantæne. Han har fået karantæne i 3 år i hver sag, samlet herefter i 6 år. Disse sager har ikke været indbragt for landsretten.

Forevist ekstrakten side 242 bekræftede han, at han den 28. november 2020 udtrådte i alle selskaberne som følge af konkurssagerne.

Forevist skatteregnskab 2020, ekstrakten side 91, tilgodehavender opgjort til ca. 99 millioner, forklarede han, at disse, jf. note 19, består af mellemregninger med andre selskaber, som han selv ejer. Beløbene er opgjort ud fra regnskaberne i de enkelte selskaber og er en værdiansættelse heraf. Skatteregnskabet er lavet sammen med G18-forening. Det er baseret på oplysninger fra sagsøger.

Han er blevet ringet op af politiet for ca. en måned eller to siden omkring, at de vistnok ville tiltale ham i en sag. De vil gerne afhøre ham. Der blev talt om, at han skulle have beskikket en advokat. Han har endnu ikke modtaget noget post herom. Det blev nævnt, at sagen handlede om skat.

Skatteregnskabet for 2021 er ikke færdigt endnu.

Forevist ekstrakten side 245, oversigt over selskaber gået konkurs, forklarede han, at det formentlig er Gældsstyrelsen, der har været rekvirent. Han er dog ikke helt sikker. Konkursbegæringer har ikke været fra private kreditorer eller ham selv. De konkurssager, der blev indbragt for landsretten, handlede også om, at der var verserende skattesager.

På ny forespurgt til note 19 i skatteregnskab 2020, ekstrakten side 91, forklarede han, at G18-forening har fået reviderede regnskaber for de andre selskaber, hvor der er opgjort mellemregninger. Nogle af disse kan være revideret af danske revisorer, andre kan være revideret af Y1-landske revisorer. Han har dokumenteret kravene i det omfang, der er blevet bedt om det.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

HOVEDANBRINGENDER

Højesteret har anført følgende i U.2014.1747 H:

"Efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, kan SKAT efter ansøgning give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. Henstand kan ikke gives for et tidsrum på mere end 4 år, jf. §51, stk. 3. Efter § 51, stk. 4, kan henstand gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den er en lovfæstelse af hidtidig praksis, hvorefter der - når der klages over en skatteansættelse - efter anmodning som udgangspunkt gives henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.

Efter lovbestemmelsen og dens forarbejder skal en skatteyder som udgangspunkt meddeles henstand med betalingen under klagesagens behandling. Denne adgang må antages navnlig at skyldes, at det kan have store ulemper for en skatteyder at skulle betale et beløb, som måske uretmæssigt er pålagt skatteyderen af SKAT. Skønnes det imidlertid, at en henstand vil bevirke en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, kan der gives afslag."

A skal derfor som udgangspunkt have henstand med skatten.

Det fremgår af Karnovs note 262 til Skatteforvaltningslovens § 51, at:

"Det skal udøves et såkaldt pligtmæssigt skøn, og Skattestyrelsen har derfor en helt særlig bevisbyrde hvis man vil nægte klagehenstand eller nægte at give klagehenstand mod sikkerhedsstillelse - dvs bevisbyrden "ad konkret forringelse af inddrivelsesmuligheder" skal løftes helt konkret, hvis man som myndighed vil nægte adgang til klagehenstand."

Der påhviler således skattemyndighederne en særlig bevisbyrde, såfremt udgangspunktet skal fraviges. Denne bevisbyrde er ikke løftet i nærværende sag.

Skatteministeriet har påberåbt sig følgende forhold, der fører til en fravigelse af udgangspunktet og skal løfte den helt særlige bevisbyrde, med sagsøgers indsigelser med VERSALER:

1. Eventualitetsfortsæt fra 2013 for et beskedent beløb. SUPER TYNDT HENSYN, SIGER INTET OM, AT A IKKE VIL KUNNE BETALE RESTSKATTEN

2. Tiltalebegæring. ULOVLIGT HENSYN EFTER EU CHARTERETS ARTIKEL 48 OG EMDS PRAKSIS. HØJESTERETS PRAKSIS I U.2014.1747 H ER I ÅBENBAR MODSTRID MED EU-CHARTERET OG § 36 I CASE OF KONSTAS V. GREECE

3. Offentlig gæld. DENNE GÆLD - DER ER BESTRIDT - VEDRØRER VERSERENDE SKATTESAGER, SOM A HAR FÅET HENSTAND FOR, MEN SOM SKATTEFORVALTNINGEN NU - ULOVLIGT - HAR FORETAGET EN KOVENDING I, OG IKKE LÆNGERE VIL GIVE HENSTAND FOR. DET ER ET ULOVLIGT HENSYN, AT SKATTESTYRELSEN KAN REJSE FLERE SKATTESAGER OG SÅLEDES ALENE SOM FØLGE AF SKATTESAGERNES ANTAL KAN NÆGTE HENSTAND, JF. OGSÅ FORARBEJDERNE.

4. Økonomiske oplysninger. DISSE BYGGER ALENE PÅ EN SÅKALDT R75, SOM DET ER ÅBENBART CULPØST AT BASERE ET SKØN PÅ, DA EN R75 SLET IKKE SVARER TIL ET REGNSKAB, IKKE MEDTAGER ALLE AKTIVER, OG FOR DE VÆSENTLIGSTE AKTIVER ER BASERET PÅ SKRUPFORKERTE TAL I FORM AF EJENDOMSVURDERINGER, JF. RIGSREVISIONEN. DER ER FREMALGT REGNSKABER MED AKTIVER FOR 100 MIO. KR.

5. Virksomhedsoplysninger. Frafaldet 12 selskaber, så nu kun 5 selskaber påberåbes af Skatteministeriet. DET FORHOLD, AT DER ER FRAFALDET 2/3 AF SELSKABERNE UNDERSTREGER, AT AFGØRELSEN ER UGYLDIG. FOR SÅ VIDT ANGÅR DE SIDSTE 5 SELSKABER - HVOR BELØBENE BESTRIDES OG FX ER MEDTAGET TO GANGE- ER KONKURSERNE FOR DE STORE BELØB IVÆRKSAT AF SKATTEFORVALTNINGEN PÅ BAGGRUND AF SKATTESAGER, DER FORTSAT VERSERER, OG SOM SELSKABERNE VINDER ELLER HAR VUNDET, DA DER BL.A. FORELIGGER MYNDIGHEDSHABILITET. DERFOR FORELIGGER DER OGSÅ OMGÅELSE, DA DER BLOT ER REJST MANGE SAGER FOR AT KOMME UDEN OM HENSTANDSDISSE VIRKSOMHEDER, SOM INTET HAR MED AS BETALINGSEVNE AT GØRE.

EX NUN ELLER EX TUNC?

Spørgsmålet i sagen er, om sagen skal vurderes ud fra tidspunktet, da Skattestyrelsens traf afgørelse om henstand den 23. oktober 2019 eller forholdene i dag, subsidiært den 26. februar 2021.

Hvis retten finder, at spørgsmålet om henstand skal vurderes ud fra forholdene, som var gældende den 3. oktober 2019, er det ubestridt, at gælden, som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen lægger vægt på, ikke er korrekt.

Hvis der derimod skal tages udgangspunkt i forholdende, som de er i dag, eller som de var den 26. februar 2021, skal der også tages stilling til formueforholdene på det pågældende tidspunkt, dvs. 2021 eller 2022.

Vi har fremlagt A's regnskaber. Det påhviler Skatteministeriet af løfte bevisbyrden for, at regnskaberne er ugyldige. En sådan bevisbyrde er ikke løftet.

Databeskyttelsesforordningen

Det er ubestridt, at artikel 10 i GDPR-forordningen ikke er overholdt.

Det er ubestridt, at der ikke er nogen lovgivning, som tillader den foretagne videregivelse. Derudover skal den - ikke eksisterende - lovgivning, der tillader indgrebet, indeholde klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen af den pågældende foranstaltning.

Det er ubestridt, at der heller ikke er kontrol med behandlingen af personoplysninger - blot kontrol med adgang til personoplysninger. Det er ubestridt, at det ikke er dokumenteret, at personoplysningerne ikke kan misbruges.

Det er ubestridt, at Skatteforvaltningens praksis er åbenbart ulovlig, jf. bilag L. Det er ubestridt, at der ikke har været en uafhængig behandling af sagen.

Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 79, stk. 1, at den enkelte registrerede skal have adgang til effektive retsmidler, hvis vedkommende finder, at vedkommendes rettigheder er blevet krænket som følge af behandling af vedkommendes personoplysninger i strid med forordningen.

Muligheden for at få domstolene til at tage stilling til en behandlings overensstemmelse med lovgivningen følger i dansk ret i øvrigt af grundlovens § 63, jf. Karnovs note 342 til databeskyttelseslovens § 47.

Skatteforvaltningens afvisningspåstand er derfor i strid med GDPR-forordningen, hvilket der bør anmodes om en præjudiciel forelæggelse om.

Ovenstående fejl er så grove, at der subsidiært må foreligge ugyldighed, jf. den subsidiære sideordnede påstand. Hertil kommer, at Landsskatteretten ikke er uafhængig, da de anvender samme faste husadvokat som den udøvende magt og konfererer internt med den udøvende magts faste husadvokat om Skatteforvaltningens sager.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

3.1 Ikke grundlag for bevilling af henstand

Det følger af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1 (MS 5), at told- og skatteforvaltningen - efter ansøgning - kan give henstand med betaling af en skat, hvis afgørelsen er indbragt for domstolene eller påklaget.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005) (MS 10) fremgår blandt andet:

"Efter gældende ret har en klage ikke opsættende virkning, medmindre andet er bestemt, jf. f.eks. statsskattelovens § 38.

Det er imidlertid fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand." (min understregning).

Ud over disse bemærkninger til lovforslaget indeholder hverken loven eller forarbejderne i øvrigt en nærmere angivelse af de kriterier, der skal indgå i vurderingen af, om der i en given situation bør gives eller nægtes henstand. Der skal derfor foretages en konkret skønsmæssig vurdering af, om der efter de foreliggende oplysninger er en nærliggende fare for, at skatten ikke bliver betalt, hvis der ydes henstand, jf. herved landsrettens præmisser i UfR 2014.1747 H (MS 43) og SKM2015.677.ØLR (MS 52).

Højesteret fastslog i UfR 2014.1747 H (MS 43) - i overensstemmelse med forarbejderne - at en skatteyder helt kan nægtes henstand, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. En skatteyder har dermed ikke retskrav på at få henstand.

Højesteret lagde blandt andet vægt på, at skatteyderen var gået personlig konkurs, at skatteyderens indkomst- og formueforhold var forbundet med stor usikkerhed, og at der var en begrundet mistanke om, at en del af skattekravet var forbundet med skattesvig af særlig grov karakter.

A har en gæld til det offentlige på 34.771.556 kr. (BS 119), hvoraf der ikke er henstand med et beløb på 29.771.138 kr. Ifølge A's skatteoplysninger for 2021 har han negativ beregnet formue på - 2.516.213 kr. (BS 94), uden at der heri er medregnet gæld til det offentlige.

De fremlagte skatteregnskaber for 2018 (BS 85) og 2020 (BS 89) dokumenterer ikke, at A har en positiv formue. Det bemærkes herved, at skatteregnskaberne er udarbejdet for A og ME, og at de underliggende bilag ikke er fremlagt. Der foreligger f.eks. ingen dokumentation for posteringen: "tilgodehavender privat" på 99.787.662 kr. Der er desuden medtaget en post med teksten: "tilgodehavende skat" på 291.553 kr., mens der slet ikke foreligger oplysninger om gælden til det offentlige på 34.771.556 kr. (BS 119).

Det er ikke korrekt, at skatteregnskaberne er "revisorpåtegnet". Skatteregnskabet for 2018 (BS 85) er underskrevet af II, der har titlen "økonomikonsulent". Der foreligger ingen underskrift på skatteregnskabet for 2020 (BS 89), så det er uklart, hvem der har hjulpet A og ME med udarbejdelsen.

A har desuden været involveret i adskillige selskaber, hvoraf en række enten er opløst ved konkurs eller er under konkursbehandling på nuværende tidspunkt. Selskaberne nævnt ovenfor under pkt. 2.5 havde ifølge de fremlagte opgørelser en samlet gæld til det offentlige på 31.168.820,16 kr.

I tilknytning hertil bemærkes, at A var direktør i selskaberne, indtil selskaberne blev taget under tvangsopløsning eller under konkursbehandling, jf. herved også G11-virksomhed-udskrift udskrevet den 31. august 2022 (BS 240). Det fremgår f.eks. heraf, at A fratrådte som direktør i G6-ApS den 22. november 2019 - det vil sige samme dag, som selskabet blev taget under konkursbehandling, jf. selskabsrapport for G6-ApS (BS 248). Det samme er tilfældet for G15-virksomhed ApS (BS 256), G16-virksomhed ApS (BS 261), G3-ApS (BS 120), G5-ApS (BS 134).

Når A har været direktør i selskaberne frem til, at selskaberne tages under tvangsopløsning eller konkursbehandling, påhviler der ham en tung bevisbyrde, hvis han (nu) hævder, at han - selvom han var direktør i selskaberne - ikke var involveret i selskaberne frem til tvangsopløsningen/konkursdekretet. Der er ingen holdepunkter herfor.

A er endvidere - ved Retten i Y2-by den 21. marts 2016 - dømt for forsætlig unddragelse af statskassen for et beløb på 266.875 kr., hvorved han gjorde sig skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3 (BS 100). Det er ikke korrekt, når A anfører, at "momsangivelsen skulle varetages af en professionel rådgiver, der ved en fejl glemte dette", da han netop forklarede under straffesagen, at det var ham personligt, der foretog indberetninger af moms i G1-ApS.

Under forberedelsen af den foreliggende sag har A oplyst, at han vil indhente lydoptagelsen af sin forklaring i straffesagen, men han har desuagtet ikke fremlagt nogen lydoptagelse. Der er altså ingen holdepunkter for, at Retten i Y2-bys dom af 21. marts 2016 (BS 100) er fejlbehæftet. Skattestyrelsen har desuden fundet anledning til - ved tiltalebegæring af 26. marts 2019 (BS 149) - at anmode Y3-område Politi om at rejse tiltale mod A for overtrædelse af straffelovens § 289 (MS 18), jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, ved med forsæt i indkomstårene 2011-2013 at have unddraget det offentlige 5.328.168,46 kr. i skat.

Det fremgår endvidere af Skatteankestyrelsens afgørelse (BS 53, 2. afsnit), at der ved Skattestyrelsens straffesagsenhed er en (anden) verserende sag vedrørende vurdering af eventuelt ansvar for A i forbindelse med forhøjelse af moms på 9.625.270 kr. i G2-ApS, som han er ejer af. På A opfordring (3) er der fremlagt dokumentation for, at tiltalebegæringen er sendt til Y3-område Politi den 22. januar 2020 (BS 163 og BS 164).

Det står skattemyndighederne (og domstolene) frit for at inddrage tiltalebegæringerne i vurderingen af, om henstandsansøgningen skal imødekommes, jf. landsrettens dom i UfR 2014.1747 H (MS 43) (SKM2012.3.ØLR).

Det er A's synspunkt, at det er i strid med EMRK artikel 6, stk. 2 (MS 22), såfremt der lægges vægt på tiltalebegæringerne, men det er ikke korrekt.

Den foreliggende sag er ikke en straffesag, men derimod en sag om bevilling af henstand for betaling af skyldige skatter. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, at skattesager falder uden for området for konventionens artikel 6, jf. Ferrazzini mod Italien (sag nr. 44759/98, præmis 20-31) (MS 29-32).

Det er under alle omstændigheder ikke i strid med EMRK artikel 6, stk. 2 (MS 22), at retten - i vurderingen af, om henstandsansøgningen skal imødekommes - inddrager den omstændighed, at der foreligger tiltalebegæringer vedrørende strafbare forhold. Ministeriet gør ikke gældende, at retten skal lægge til grund, at der er sket domfældelse. Det skal derimod indgå i rettens vurdering af, om der skal bevilges henstand, at skattemyndighedern har fundet anledning til at anmode politiet om at rejse tiltale for overtrædelse af straffeloven og andre strafbestemmelser i særlovgivningen.

I tilknytning hertil bemærkes, at det indgik i landsrettens vurdering i SKM2012.3.ØLR (MS 48), at skatteyderen var tiltalt for skattesvig af særlig grov karakter. Højesteret stadfæstede dommen i UfR 2014.1747 H (MS 43), selvom straffedommen var anket af skatteyderen. Der forelå således ikke en endelig straffedom på tidspunktet for Højesterets dom i henstandssagen.

Der er i øvrigt ingen holdepunkter for, at skattesagen, der ligger til grund for tiltalebegæringen af 26. marts 2019 (BS 149), er "forkert". Der foreligger en endelig skatteafgørelse, og den omstændighed, at A den 17. august 2022 (BS 59) - det vil sige på dagen for forberedelsens afslutning i den foreliggende sag - har anmodet om genoptagelse af Skatteankestyrelsens afvisning af klagen, godtgør ikke, at han ikke skal beskattes i overensstemmelse med SKATs afgørelse.

Det bestrides, at A har fået medhold i overvejende grad i skattesagerne. Såfremt han har fået medhold, må han kunne fremlægge dokumentation herfor, hvilket han ikke har gjort.

På baggrund af ovennævnte forhold har skattemyndighederne været berettiget til at afslå henstandsanmodningen, da der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand.

3.2 Afgørelsen er ikke ugyldig

Der er ingen holdepunkter for A's subsidiære påstand om, at Skatteankestyrelsens afgørelse er baseret på forkerte oplysninger og usaglige hensyn, og afgørelsen er dermed ikke ugyldig.

R75-oplysningerne for 2018 (udskrevet den 5. juni 2019) er baseret på indberetninger fra eksempelvis realkreditinstitutter og pengeinstitutter, og det fremgår heraf, at gælden er indberettet til 40.005.118 kr. (BS 64). Den negative formue er beregnet med udgangspunkt heri, og der foreligger ingen oplysninger om, at A var frigjort for disse gældsforpligtelser forud for indberetningstidspunktet.

I tilknytning hertil bemærkes, at Skattestyrelsen sendte sit forslag til A den 6. september 2019 (BS 94), og af forslaget fremgik opgørelsen over den beregnede negative formue. A fremkom ikke med bemærkninger til forslaget. Heller ikke i forbindelse med skatteankenævnets behandling af sagen fremkom han med dokumentation for, at R75-oplysningerne for 2018 (BS 64) var urigtige.

Det er heller ikke korrekt, når A gør gældende, at skattemyndighederne har overtrådt databeskyttelsesloven, og at dette i givet fald indebærer, at afgørelsen skal tilsidesættes som ugyldig.

Det bemærkes herved, at behandlingen af personoplysningerne har været nødvendige for Skattestyrelsens bemærkninger i forbindelse med klagesagen vedrørende styrelsens afgørelse om afslag på henstand, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 (MS 20). Strafferetlig tiltale eller domfældelse indgår som nævnt i vurderingen af, om der kan bevilges henstand, jf. UfR 2014.1747 H (MS 43).

Skattestyrelsen har desuden oplyst, at der alene må søges efter og sagsbehandle oplysninger, der er nødvendige for arbejdsopgaven. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at der hvert kvartal gennemføres kontrol af alle ansattes brugeradgange til koncernens it-systemer.

For så vidt angår A's bemærkninger vedrørende EMRK artikel 6, stk. 2 (MS 22), henvises til det ovenfor under pkt. 3.1 anførte.

3.3 Afvisningspåstanden

A har i sit processkrift II af 17. august 2022 nedlagt en ny sideordnet subsidiær påstand om, at databeskyttelsesforordningens artikel 10 (MS 21) ikke er overholdt. Den nye påstand er reelt et anbringende til støtte for A's oprindelige subsidiære påstand om, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. september 2020 (BS 52) er ugyldig, jf. ovenfor i pkt. 3.2. Påstanden er endvidere for ubestemt til at blive taget under pådømmelse, jf. UfR 2009.2752 H (MS 58), ligesom den er uegnet til at indgå i en domskonklusion, jf. f.eks. UfR 1998.1288 H (MS 57).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen angår i det væsentligste, om A efter skatteforvaltningslovens § 51 er berettiget til henstand med betaling af restskat på 719.832 kr. for indkomståret 2015 og er en prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 29. september 2019, der stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse af 3. oktober 2019 om ikke at bevilge henstand.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, at SKAT efter ansøgning kan give henstand med betaling af den del af en skat, som en klage over opgørelsen vedrører. En klage over opgørelsen af skat har ikke i sig selv opsættende virkning, jf. herved statsskattelovens § 38, medmindre andet er bestemt.

Det følger af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 51, at der som udgangspunkt gives henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis henstand ydes, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.

Det følger heraf, jf. også U2014.1747H, at en skatteyder som udgangspunkt skal meddeles henstand med betalingen under klagesagens behandling. Skønnes det imidlertid, at en henstand vil bevirke en nærliggende fare for, at skatten ikke bliver betalt, kan der gives afslag. Der skal i den sammenhæng foretages en konkret skønsmæssig vurdering, og der er ikke noget retskrav på at få henstand.

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med deres afgørelse lagt vægt på 5 forhold:

At tiltalte var tidligere dømt for forsætlig momsunddragelse, at der var fremsendt tiltalebegæring fra SKAT til politiet, at A havde en offentlig gæld på over 8 millioner kroner, at A havde en negativ beregnet formue på 35 millioner, at A havde været involveret i en række selskaber, der er konkurs eller under konkurs, og hvor den samlede gæld til det offentlige overstiger 35 millioner kroner.

Retten finder, at samtlige disse forhold er saglige og væsentlige i den skønsmæssige vurdering af, hvorvidt der foreligger en nærliggende risiko for, at skatten ikke bliver betalt, hvis der ydes henstand. Det er ikke i strid med EMRK art. 6, stk. 2, eller EU charterets artikel 48 i denne sammenhæng at lægge vægt på, at der foreligger tiltalebegæring om strafbare forhold.

Den af Retten i Y2-by den 21. marts 2016 afsagte dom er endelig og kan uden videre lægges til grund for SKAT's vurdering. A blev dømt for med forsæt at have overtrådt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Det af A anførte ændrer ikke herpå.

Da afgørelsen om ikke at yde henstand blev truffet, havde A en aktuel offentlig gæld på over 8 millioner kroner. Det forhold, at skattegæld var bestridt, ændrer ikke på at det har været relevant og sagligt at lægge vægt herpå.

Det er på baggrund af oplysninger fra R-75 fra 2018, at SKAT har anført, at A havde en negativ beregnet formue på 35 millioner kroner. Retten finder, at SKAT ikke alene baseret på en R-75 kan konkludere nærmere om en skatteyders eventuelle negative formue. Imidlertid har A efter bevisførelsen ikke godtgjort, at hans formue ikke er negativ med et betydeligt beløb.

A har ubestridt været involveret i en række selskaber, der er gået konkurs eller under konkursbehandling og hvor den samlede gæld til det offentlige udgør et betydeligt millionbeløb.

På denne baggrund har SKAT været berettiget til at afslå anmodningen om henstand, da det tiltrædes, at der efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand.

Af ovenfor anførte grunde er afgørelsen om ikke at yde henstand heller ikke ugyldig. Afgørelsen er ikke baseret på fejlagtige oplysninger i et omfang, der medfører ugyldighed, ligesom afgørelsen ikke er baseret på usaglige hensyn.

Herefter tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

For så vidt angår den af A nedlagte påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at databeskyttelsesforordningens artikel 10 ikke er overholdt, er der reelt tale om et anbringende til støtte for, at afgørelsen om ikke at yde henstand er ugyldig. Påstanden har en karakter, så den findes uegnet til at indgå i en domskonklusion, hvorfor påstanden afvises.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 93.750 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A's påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at databeskyttelsesforordningens artikel 10 ikke er overholdt, afvises.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 93.750 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.