Dokumentets metadata

Moms - formidling og konvertering af realkreditlån samt garanstistillelse

Spørger er en bank, der har til formål at drive bankvirksomhed af enhver art.

Spørger har indgået en distributionsaftale med et realkreditinstitut, hvorefter Spørger skal formidle salg af realkreditinstituttets realkreditlån. Desuden skal Spørger udføre rådgivning og visse nærmere beskrevne administrative opgaver.

Når Spørger har formidlet et realkreditlån til realkreditinstituttet, skal Spørger desuden stille sikkerhed til realkreditinstituttet i form at en garantistillelse for det pågældende realkreditlån.

Skatterådet fandt, med baggrund i Spørgers oplysninger og det fremlagte aftalegrundlag, at Spørger leverer formidlingsydelser i forbindelse med optagelse af og konvertering af realkreditlån. Disse ydelser må anses som momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a).

Skatterådet fandt desuden, at Spørgers rådgivningsydelser og administrative ydelser, som leveres i direkte tilknytning til kundernes optagelse af og konvertering af konkrete lån samt ydelser i forbindelse med gældsovertagelser må anses som biydelser til Spørgers formidlingsydelser, idet disse ydelser ikke anses som mål i sig selv for kunden i forbindelse med optagelse af eller konvertering af lån.

Skatterådet fandt derimod ikke, at Spørgers ydelser i forbindelse med ongoing due diligence, løbende kreditkvalitetsvurdering og relaksationer kan anses som biydelser til Spørgers momsfritagne formidlingsydelser. Disse ydelser kan derfor ikke momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a).

Skatterådet bekræftede, at Spørgers garantistillelse for realkreditlån, som Spørger har formidlet, er omfattet af momsfritagelsen for sikkerheds- og garantistillelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b).

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers formidling (med tilhørende leverancer) af realkreditlån og konvertering af realkreditlån er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers garantistillelse til G1, er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b)?

Svar

1. Nej, se begrundelse.
2. Ja.

Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

F1 (herefter "Spørger") er en bank, der har til formål at drive bankvirksomhed af enhver art.

G1 har til formål at drive virksomhed som realkreditinstitut, omfattende enhver virksomhed, som er tilladt efter den til enhver tid gældende lovgivning for realkreditinstitutter.

Spørger og G1 har indgået en distributionsaftale, hvorefter Spørger skal formidle realkreditlån på vegne af G1. Grundlæggende dækker distributionsaftalen over, at Spørger formidler salg af G1's produkter, varetager kundeansvaret og rådgiver om G1's produkter.

G1's produkter

G1 tilbyder et bredt udvalg af realkreditprodukter til både privat- og erhvervskunder. G1 er långiver af realkreditlånsprodukterne, og dermed kundernes direkte aftalepart.

Skattestyrelsen kan ved besvarelsen lægge til grund, at G1's realkreditlåneydelser er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a).

Optagelse af realkreditlån og konvertering af realkreditlån

Spørger anvender sin kundeportefølje og øvrige løbende kundekontakter til at vurdere og identificere muligheden for formidling af G1's realkreditprodukter til kunder.

Gennem løbende kundekontakt arbejder Spørger for at sikre høj kundetilfredshed, tilbyde og tilpasse realkreditlån til kundens livsforløb og herunder mulighed for optimering af kundens samlede boligfinansiering (konvertering, rentetilpasning, udløb af afdragsfrihed m.v.).

Udover Spørgers primære opgave med formidling af G1's produkter, skal Spørger udføre rådgivning og visse administrative opgaver (til formidlingen) vedrørende både privat- og erhvervskunder. Denne rådgivning og de administrative opgaver er i høj grad ens, men der er dog visse mindre forskelle:

Om ydelserne sikre compliance og ongoing due diligence og kreditkvalitetsvurdering er nærmere oplyst, at disse aktiviteter leveres af Spørger (på vegne af G1) til kunder, som Spørger har formidlet lån til. Disse aktiviteter er nødvendige for, at G1 kan anvende en mellemmand (her Spørger) til at formidle realkreditprodukter.

For alle privatkunder forestår Spørger rådgivningen af G1's kunder ved formidling af lån herunder optagelse og omlægning af realkreditlån. Rådgivningen indeholder en række elementer, som skal give kunderne det bedste grundlag for at tage en beslutning om optagelse eller omlægning af lån. I forbindelse med optagelse af boliglån er der lov- og bekendtgørelsesbestemte krav til oplysningerne, som kunderne skal modtage, og det skal dokumenteres, hvordan kunder har forholdt sig til oplysningerne. Dette følger af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder samt boligkreditdirektivet.

G1 stiller således krav til Spørger om at sikre compliance i denne henseende, når Spørger rådgiver i forbindelse med formidling af G1s lån.

Hvad angår ongoing due diligence, stiller hvidvasklovgivningen krav om, at et finansielt institut skal kende sine kunder og løbende overvåge sine kunders forretningsaktiviteter (erhvervskunder), selskabsstruktur, reelle ejere mv. (deraf ongoing due diligence). Derfor er der etableret forretningsgange, som sikrer løbende indhentning og vurdering af kundernes forhold. Ud fra en risikobaseret tilgang foretages yderligere undersøgelser af kundernes aktiviteter og for nogle kunder afholdes møder for en nærmere afklaring/forståelse.

Hvad angår kreditkvalitetsvurdering, følger det af interne procedurer, at der løbende foretages en overvågning af kundernes kreditkvalitet. Dette indbefatter bl.a. indhentning af en række materialer fra kunden, en gennemgang af kundens økonomiske forhold, kundens forretningsaktiviteter, markedsforventninger for branchen mv. Tilgangen hertil er både størrelses- og kundesegmentafhængig. Ofte afholdes møder med de større/mere komplekse kunder om vurderingerne, hvor rådgivning af kunderne omkring risikoelementer i deres forretningsmodel, -strategi samt finansieringen heraf.

Spørger er bl.a. underlagt bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Bekendtgørelsen regulerer bl.a., at Spørger skal vejlede og kan rådgive om G1's produkter.

Sammenfattende gennemfører Spørger en række forskellige ydelser til kunder i forbindelse med, at disse kunder indgår realkreditlåneaftaler med G1 og/eller konvertering af realkreditlån (f.eks. ændring i renteprofil, ændring i afdragsprofil m.v.).

Ydelserne består bl.a. i formidling af realkreditlån til kunder på vegne af G1 gennem salg og rådgivning om G1's produkter, kreditbehandling, kreditvurdering, bevilling af realkreditlånsanmodninger m.v.

Spørger skaber kontakt gennem diverse proaktive aktiviteter. Herudover yder Spørger løbende rådgivning og administration, herunder kundepleje (bl.a. løbende drøftelser om rentetilpasning, løbende rådgivning, herunder låneberegninger, drøftelser om udløb af afdragsfrihed, kunde leads til optimering m.v.). Ydelserne har samlet set det mål, at kunden køber ydelser (optager realkreditlån) hos G1, og fastholder G1 som leverandør af realkreditfinansieringen.

Spørger skal desuden levere produktion af lånetilbud og sikkerhedsdokumenter til erhvervs- og landbrugskunder.

Garantistillelse til G1

Når Spørger har formidlet et realkreditlån til G1 (og G1 og kunden har indgået realkreditlånet), skal Spørger stille sikkerhed til G1 i form af en garantistillelse for det pågældende realkreditlån. Spørger stiller garantien automatisk, når G1 udsteder realkreditlånet til kunderne. Denne ydelse er principielt separat fra formidlingen af det underliggende realkreditlån.

Betalingsstrømmene i samarbejdet

Optagelse af realkreditlån og konvertering af realkreditlån

Som følge af distributionsaftalen modtager Spørger sales and stock commission (provisioner) samt fee for back- and middleoffice support functions for at gennemføre ydelserne i relation til optagelse af realkreditlån samt konvertering af realkreditlån.

Vederlaget afhænger af kundetypen, og dækker den rådgivning og administration, som Spørger leverer i tilknytning til formidlingen af realkreditlånene.

Garantistillelse til G1

For Spørgers garantistillelse modtager Spørger en garantikommission. Garantikommission udtrykker en provision, der er baseret på en andel af garantisummen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Under dette spørgsmål ønskes det bekræftet, at Spørger ikke skal opkræve moms, når Spørger leverer formidling (med tilhørende leverancer) af realkreditlån og konvertering af realkreditlån (som beskrevet ovenfor), jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a).

Formidlingsvirksomhed

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der "… betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet".

Udgangspunktet i momsloven er således, at enhver leverance, der leveres mod vederlag af en afgiftspligtig person, er momspligtig. Dette udgangspunkt fraviges i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)-e) hvorefter finansielle ydelser i bred forstand konkret momsfritages.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), fremgår det, at følgende leverancer er momsfritaget:

" Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån."

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), der er en implementering af momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b), omfatter som udgangspunkt selve långivningen (dvs. bl.a. udstedelse af realkreditlån). Herudover omfatter momsfritagelsen formidling lån, herunder formidling af realkreditlån.

Spørgers ydelser vedrører ikke selve långivningen, men vedrører derimod - efter vores opfattelse - formidling af lån, herunder biydelser til formidling af lån, jf. nærmere nedenfor.

EU-Domstolen har i sag C-235/00, CSC Financial Services, præmis 39 og 40 udtalt følgende i forbindelse med forhandling [formidling] af transaktioner vedrørende værdipapirer:

"39 Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger« - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

40 Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand." (understreget her)

Både begrebet formidling og forhandling benyttes i relation til de finansielle momsfritagelser i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)-e), og begreberne har i den forbindelse samme betydning, jf. bl.a. den juridiske vejledning D.A.5.11.3. Forhandlingsbegrebet dækker derfor også over formidlingsvirksomhed.

Af sag C-235/00, CSC Financial Services, præmis 39 og 40, kan det derfor udledes, at følgende forudsætninger er opfyldt:

• Formidlingsvirksomhed indebærer, at der leveres en særskilt mellemmandsydelse.
• Mellemmanden må ikke optræde som part i kontrakten om den underliggende aktivitet.
• Mellemmanden må ikke have en selvstændig interesse i kontraktens indhold.
• Der er ikke tale om formidlingsvirksomhed, hvis mellemmanden udfører en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten.

Herudover fremgår det, at sag C-235/00, CSC Financial Services, præmis 39, at formidlingsvirksomhed bl.a. kan bestå i:

• at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt,
• at optage kontakt med den anden part eller
• i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser.

Sag C-235/00, CSC Financial Services omhandlede et selskab, der grundlæggende leverede "call center"-ydelser bestående i at give oplysninger om et finansielt produkt (værdipapirer) dog ikke rådgivning og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirerne. EU-Domstolen fandt, at der ikke var tale om formidling af værdipapirer, når nævnte ydelser blev leveret af selskabet. Dette står i modsætning til Spørgers ydelser, da Spørger - udover at levere lignende ydelser som i sag C-235/00, CSC Financial Services - udøver formidlingsvirksomhed som defineret af EU-Domstolen i nævnte doms præmis 39 og 40, jf. nærmere nedenfor.

Formålet med distributionsaftalen er, at Spørger aktivt skal medvirke til at øge tilgangen af kunder i G1 (nye kunder og omlægning af realkreditlån), hvor Spørger agerer mellemmand. Spørger optræder ikke som part i realkreditlåneaftalerne, som kunderne indgår med G1. Det vil sige, at det er kunden, der er direkte kontraktpart med G1, og realkreditlånet udbetales direkte til kunden fra G1. Kunden betaler ikke til Spørger. Spørgers ydelser indebærer derved, at der leveres en særskilt mellemmandsydelse, hvor Spørger ikke optræder som part i kontrakten om de formidlede produkter, men har kontakt med både G1 og kunderne.

Det forhold, at G1 vederlægger Spørger gennem bl.a. provisioner, medfører ikke, at Spørger har en selvstændig interesse i indholdet af kontrakterne mellem G1 og kunderne, jf. sag jf. C-453/05, Volker Ludwig, hvor EU-Domstolen undlod at kommentere på, at dette skulle være til hinder for, at der forelå en momsfritaget formidlingsydelse, såfremt formidleren blev vederlagt i form af provisioner.

Spørgers ydelser består ikke blot i at tage sig af en del de faktiske transaktioner i forbindelse med realkreditlåneaftalerne, jf. sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 38. Spørgers ydelser går signifikant videre end dette, hvilket udtrykkes ved, at Spørgers hovedopgaver består i formidling af G1's produkter og rådgivning herom. Som nævnt er Spørger underlagt specifikke regulatoriske krav til, hvordan formidlingen/rådgivningen skal udføres, herunder indholdet af formidlingen/rådgivningen. Minimumsomfanget af formidlingen/rådgivning er dermed lovbestemt. I tilknytning hertil screener Spørger de potentielle låntagere gennem kreditbehandling og -vurdering. Det er G1, der udsteder realkreditlånene og bestemmer låneaftalernes indhold og omfang (f.eks. forretningsgange og beføjelsesregler).

Med andre ord er Spørger en uafhængig mellemmand, der formidler G1's produkter ved bl.a. at undersøge og fastlægge kunders produktbehov og forhold i øvrigt. Spørgers ydelser udmøntes i konkrete løsningsforslag til kunderne med oplysninger om de for kunderne bedste realkreditprodukter, herunder løbende tilpasninger af kundernes realkreditprofil. Hertil gennemfører Spørger proaktive aktiviteter i form af forskellige samarbejder med tredjeparter, lead-genereringen af eksisterende kunder i Spørger samt synliggørelse af G1 på diverse digitale kanaler. Dermed følger det af de opgaver, som Spørger varetager i henhold til distributionsaftalen, at Spørger tager aktive skridt mod at skabe kontakt med kunder samt oplyser om muligheden for at kunderne og G1 kan indgå en kontrakt med hinanden.

Konvertering af lån

Konvertering af et oprindeligt realkreditlån kan medføre, at et "nyt" realkreditlåneaftale indgås mellem G1 og kunderne og dermed udstedes et "nyt" realkreditlån af G1. Det "gamle" realkreditlån bliver herefter termineret.

Konvertering af et oprindeligt realkreditlån kan alternativt medføre, at der ikke udstedes et "nyt" realkreditlån, men derimod alene sker ændringer til det oprindelige realkreditlån. Nævnte forhold ændrer ikke på, at Spørgers ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a).

Uanset overstående formidles låneaftaleændringer, herunder også termineringer, af Spørger til G1, hvorefter gennemføre den efterfølgende eksekvering, herunder terminering af lån.

Ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a) er ikke til hinder for at formidlingsvirksomhed dækker ændringer af en lånekontrakt.

Med andre ord finder formidlingsvirksomhed ikke alene anvendelse på etableringer af finansielle kontrakter (etablering af realkreditlån), men også forlængelse og/eller ændring af et eksisterende kontraktforhold. Dette er understøttet af, at EU-Domstolen i sag C-235/00, CSC Financial Services, præmis 33, har fastslået, at:

"Det følger af det anførte, at begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre." (understreget her)

Da etablering, ændring og/eller ophør af parternes rettigheder og forpligtelser af den underliggende finansielle transaktion/kontrakt er momsfritaget, er formidling i forbindelse med etablering, ændring og/eller ophør af samme finansielle transaktion/kontrakt nødvendigvis også. Det vil sige, at formidlingsbegrebet omfatter ydelser, der har til formål at gøre det, der er nødvendigt for, at parterne kan ændre eller forlænge eksisterende kontraktforhold vedrørende finansielle transaktioner, herunder långivning.

Denne opfattelse deles ligeledes af Kommissionen, jf. forslag til Rådets forordning om gennemførelsesbestemmelser til direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester (Kommissions forslag nr. 13852/04 JUSTCIV 159 CODEC 1161), art. 10, stk. 1, litra b):

"Med henblik på artikel 135a, nr. 9), i direktiv 2006/112/EF udgør en aktivitet en særskilt formidlingshandling, når en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

(…)

b) aktiviteten kan resultere i skabelse, forlængelse, ændring eller bortfald af parters rettigheder og forpligtelser i relation til en fritaget forsikringstjeneste eller finansiel tjeneste" (understreget her)

Med afsæt i overstående er det vores vurdering, at Spørger leverer momsfritaget formidling af realkreditlån, uanset om der er tale om optagelse af realkreditlån eller konvertering af realkreditlån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a).

Biydelser til formidlingen

Som anført ovenfor udfører Spørger en række ydelser i tilknytningen til selve formidlingen af lånet. Det er bl.a. rådgivning om G1's produkter, kreditbehandling, kreditvurdering, bevilling af realkreditlånsanmodninger m.v. Disse ydelser bliver leveret som led i kundeforløbet.

Ydelserne er som udgangspunkt momspligtige ydelser, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Indeholder en leverance en flerhed af elementer (ydelser) afhænger ydelserne momsmæssige karakter af, om ydelserne anses for at være selvstændige hovedydelser, eller ydelserne udgør en sammensat leverance. En sammensat leverance foreligger, når der er en hovedydelse med én eller flere biydelser.

Foreligger selvstændige hovedydelser, skal ydelserne momsmæssigt vurderes individuelt.

Foreligger en sammensat leverance, er hovedydelsens momsmæssig status afgørende for biydelsenes momsmæssige status. Med andre ord smitter hovedydelsen biydelsernes momsmæssige karakter.

En ydelse behandles som udgangspunkt som en uafhængig og selvstændig transaktion. Leveres en række ydelser i forbindelse med hinanden skal det vurderes, om der er én ydelse, der kan anses for hovedydelsen, og de øvrige ydelser kan anses som biydelser til hovedydelsen.

Spørgers rådgivning og administration i tilknytning til formidlingen er dermed momsfritaget, hvis disse anses som biydelser til den momsfritagne formidling af realkreditlån, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a).

Ved vurdering af, om en eller flere ydelser udgør en biydelse, tillægges det bl.a. vægt, om ydelsen for den gennemsnitlige aftager udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte hovedydelsen, jf. sag C-349/96, Card Protection Plan, præmis 29-30.

Det er ikke afgørende, om der er indgået én eller flere aftaler med en kunde, jf. C-425/06, Part Service, præmis 48-57. Det er ej heller afgørende, om faktureringen foregår samlet eller særskilt, eller om prisen er angivet samlet eller udspecificeret, jf. sag C-349/96, Card Protection Plan, præmis 31.

Hvis vederlaget for en ydelse udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for to forbundne ydelser, kan ydelsen som udgangspunkt ikke anses for en biydelse, jf. i den retning sag C-224/11, BGŻ Leasing, præmis 44.

Hvis en leverandør tilbyder to ydelser, men det er muligt for køberen at fravælge den ene ydelse, skal begge ydelser anses for selvstændige ydelser, jf. C-572/07, RLRE Tellmer Property, præmis 24.

EU-Domstolen har i sag C-456/05, Volker Ludwig bl.a. taget stilling til en situation, hvor en virksomheds (Volker Ludwig) aktivitet på den ene side var at rådgive om kundernes finansielle situation, og på den anden side at medvirke til, at kunderne indgik låneaftaler med en långiver, såfremt behovet var til stede. I den forbindelse modtog Volker Ludwig provision for at bidrage til, at der blev skabt et kontraktforhold mellem låntager og -giver.

EU-Domstolen fandt, at der var tale om én sammensat leverance af en låneformidlingsydelse (der udgjorde hovedydelsen) og indledende finansiel rådgivning (der udgjorde en biydelse til hovedydelsen). Med andre ord fandt EU-Domstolen, at den pågældende formidlingsprovision var momsfritaget i sin helhed, jf. sag C-456/05, Volker Ludwig, præmis 18-21. Samme synspunkt har Skatterådet tiltrådt i SKM2008.362.SR.

Det er vores vurdering, at Spørger i lighed med mellemmanden (Volker Ludwig) i sag C-453/05, Volker Ludwig, formidler kontakt mellem kunder og G1. I den forbindelse leverer Spørger rådgivnings- og administrationsydelser til at understøtte formidlingsvirksomheden af realkreditlånene.

Henset til distributionsaftalen er det vores vurdering, at hovedydelsen, der leveres, er formidling af realkreditlån, da ydelserne leveres med det formål at skaffe kunder til G1, der optager realkreditlån eller omlægger realkreditlån. Rådgivning og administration har alene en understøttende funktion udtrykt som et middel til at udnytte hovedydelsen. Det er vores vurdering, at de forskellige rådgivnings- og administrationsydelser, Spørger leverer, ikke er et mål i sig selv, men blot midler til at opnå målet - nemlig formidling af realkreditprodukterne. Det er ikke muligt for kunden at anvende/udnytte Spørgers rådgivnings- og administrationsydelser og herefter af egen drift at optage realkreditlånet. Spørgers rådgivnings- og administrationsydelser er derfor middel til bedre at kunne udnytte selve formidlingsydelserne.

I den forbindelse er det også lovbestemt, at Spørger skal vejlede og kan rådgive kunderne. Med andre ord er der en række lovbestemte ydelser, der knytter sig til Spørgers formidlingsopgave.

Følgende fremgår af den juridiske vejledning 2021-2, afsnit D.A.5.11.4.5:

"Ad b) Eksempler på momsfri biydelser til formidling af lån

Som eksempler på biydelser, der er momsfrie, når de leveres af en finansiel tjenesteyder (f.eks. et pengeinstitut) som led i formidling af lån, kan nævnes:

• Kreditvurdering af låntager og vurdering af sikkerhedsstillelser
• Udarbejdelse af lånetilbud
• Forundersøgelser til brug for fastlæggelsen af aftalevilkårene eller dele af disse
• Rådgivning i forbindelse med formidling af lån
• Deltagelse i udbetaling af låneprovenu, indfrielse og refinansiering af lån
• Udarbejdelse af lånedokumenter, når den, der udarbejder dokumentet, samtidig helt eller delvist på vegne af en eller evt. begge aftaleparter har bemyndigelse til at fastlægge lånevilkårene
• Gennemførelse af sikringsakter

Eksemplerne er ikke udtømmende. Der vil derfor altid skulle foretages en konkret vurdering af den enkelte ydelse i den konkrete sag, herunder om der konkret er tale om en af de ydelser, der er nævnt i listens eksempler." (understreget her)

Skattestyrelsens eksempler på biydelser, der er momsfritagne, når de leveres af eksempelvis en bank som led i formidling af lån, udtrykker præcis en del af Spørgers ydelser. Rådgivnings- og administrationsydelserne, der ikke i sig selv udtrykker formidling, og som Spørger leverer som led i formidling af realkreditlån, er også biydelser, der er momsfritagne, jf. nærmere beskrevet ovenfor.

Det forhold, at der er visse administrative ydelser (eksempelvis back- and middleoffice support functions), der tidsmæssigt leveres efter realkreditlåneaftalerne er indgået, har ikke betydning for, at disse kan anses for at være biydelser. Det vil derfor være kunstigt at behandle sådanne ydelser som selvstændige hovedydelser, da disse i deres natur vedrører formidling af realkreditlån i forbindelse med etablering af realkreditlånet samt eventuelt efterfølgende konvertering. Formålet med de administrative ydelser er at understøtte realkreditlånet samt understøtte konvertering af realkreditlånet.

I relation til forsikringsformidlingsvirksomhed har EU-Domstolen i sag C-124/07, J.C.M. Beheer BV, præmis 18, fastslået at:

"Herved bemærkes, at arten af de aktiviteter, som sagsøgeren i hovedsagen udøver, således som de er beskrevet i denne doms præmis 9, ubestrideligt har karakter af en forsikringsmæglers eller ‑formidlers virksomhed."

Af dommens præmis 9 fremgår det, at sagsøgeren udøvede følgende aktiviteter:

"Den virksomhed, som sagsøgeren i hovedsagen udøver i VDL's navn og for dettes regning, vedrører indgåelse af forsikringsaftaler, behandling af ændringer af forsikringspolicer, udstedelse af sådanne policer, opkrævning af provision og levering af oplysninger til forsikringsselskabet og til forsikringstagerne. Desuden tilbyder og indgår sagsøgeren i hovedsagen selvstændigt nye forsikringer." (understreget her)

Af overstående kan det udledes, at EU-Domstolen i relation til forsikringsformidling ikke afskærer, at ydelser, der tidsmæssigt ligger efter selve indgåelse af forsikringsaftalen, kan anses for at være forsikringsformidlingsvirksomhed. Det må nødvendigvis medføre, at ydelser, der ikke i sig selv er forsikringsformidling, og der tidmæssigt leveres efter en forsikringskontrakt er indgået, kan kvalificeres som biydelser til forsikringsformidlingen. Det er vores opfattelse, at det samme er gældende i relation til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), for så vidt angår ydelser, der leveres tidsmæssigt efter realkreditlåneaftalens indgåelse, hvorved disse kan anses som biydelser.

Som nævnt fremgår det af den juridiske vejledning 2021-2, afsnit D.A.5.11.4.5, at "deltagelse i udbetaling af låneprovenu, indfrielse og refinansiering af lån" kan anses som biydelser til formidling af långivning. Deltagelse i indfrielse og refinansiering af lån ligger i sin natur tidsmæssigt efter indgåelse af den oprindelige lånekontrakt. Skattestyrelsen opfattelse understøtter derved, at det tidsmæssige aspekt ikke har betydning.

Sammenfattende vurderer vi, at der er en så nær sammenhæng mellem Spørgers rådgivnings- og administrationsydelser og formidlingsydelsen, at det vil være kunstigt at anse både rådgivning- og administrationsydelser og formidlingsydelser for selvstændige hovedydelser, hvorfor Spørgers ydelser skal anses for at udgøre sammensatte ydelser, hvor formidling af G1's produkter udgør hovedydelsen, og hvor rådgivnings- og administrationsydelserne udgør biydelser.

Betalingsstrømme

Det forhold, at Spørger vederlægges gennem forskellige provisioner mv. for formidlede kunder, ændrer ikke på indholdet af Spørgers ydelser. Betalingsstrømmene udtrykker samlet Spørgers vederlag for levering af ydelser i forbindelse med optagelse af realkreditlån og konvertering af realkreditlån.

Sammenfattende

Baseret på ovenstående, er det derfor vores opfattelse, at Spørger leverer en særskilt mellemmandsydelse til G1 vedrørende formidling af realkreditlån, herunder biydelser til den momsfritagne formidling af realkreditlån. Spørgers ydelser er derfor i sin helhed omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), hvorfor Spørgers leverancer er momsfritagne.

Det er dermed vores opfattelse, at det indstillede spørgsmål skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Under dette spørgsmål skal Skattestyrelsen bekræfte, at Spørger ikke skal opkræve moms, når Spørger stiller garanti til G1, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b).

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b), fremgår det, at følgende leverancer er momsfritaget:

"Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten."

Begrebet garantistillelse er ikke definereret i momsloven, momssystemdirektivet eller EU-Domstolens praksis. Dog har Generaladvokat N. Jääskinen i sit forslag til afgørelse i Sag C-540/09 Skandinaviska Enskilda Banken angivet i punkt 48, at:

"En garanti er efter min opfattelse i det væsentlige et tilsagn om, at den person, der optræder som garant, i tilfælde af misligholdelse fra tredjemands side vil foretage den nødvendige opfyldelse, normalt den betaling, som den misligholdende part ikke har foretaget. Garantier kan også være selvstændige, dvs. uafhængige af en anden parts opfyldelse, f.eks. garantier vedrørende det økonomiske resultat af et projekt (»tabsgarantier«). Sådanne garantier ligger imidlertid i periferien af begrebets betydning." (understreget her)

I tillæg til ovenstående følger det af den juridiske vejledning 2021-2, D.A. 5.11.5.2., at sikkerheds- og garantistillelse bl.a. omfatter garanti for udbetaling af realkreditlån.

Spørger optræder som garant i tilfælde af misligholdelse fra kundernes side, og vil opfylde den andel af betalingen, som den misligholdende part (kunden) ikke har foretaget.

Det forhold, at garantien udbetales som følge af, at Spørger har formidlet de underliggende realkreditlån, og Spørger bliver honoreret efter en provisionsmodel, har ikke betydning for, om momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b) finder anvendelse.

Det er dermed vores opfattelse, at det indstillede spørgsmål skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers formidling (med tilhørende leverancer) af realkreditlån og konvertering af realkreditlån er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a)

Begrundelse

Spørger og G1 har indgået en distributionsaftale, hvorefter Spørger skal formidle salg af G1's realkreditlån. Desuden skal Spørger udføre rådgivning og visse nærmere beskrevne administrative opgaver.

Spørger modtager ifølge det oplyste et vederlag for ydelserne i relation til optagelse og konvertering af realkreditlån i form at "sales and stock commission" og "fee for back- and middle office support functions". Vederlaget afhænger af kundetypen.

Spørger leverer ydelserne i egenskab af afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og ydelserne er derfor som udgangspunkt momspligtige, jf. momslovens § 4.

Det fremgår imidlertid af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), at långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån er fritaget for moms.

Det lægges - som forudsat af Spørger - til grund for besvarelsen, at de realkreditlåneydelser, som ydelserne relaterer sig til, opfylder betingelserne for at være momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a.

Fritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 benytter begreberne formidling og forhandling. Begreberne har i denne forbindelse samme betydning.

EU-Domstolen har udtalt, at begreberne ikke skal definere hovedindholdet af momsfritagelserne, men at de i stedet har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed. Se præmis 38 i EU-Domstolens dom i sagen C-235/00, CSC Financial Services.

Om momsfritagelsen af formidlingsvirksomhed udtaler EU-Domstolen endvidere i præmis 28 i sagen C-453/05, Volker Ludwig, at dette tager sigte på mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

Videre har EU-Domstolen i sagen C-695/19, Radio Popular, fastslået, at en virksomhed, hvis hovedaktivitet bestod i salg af husholdningsapparater og andre artikler på området for informationsteknologi og telekommunikation, leverede momsfritagne formidlingsydelser, når virksomheden over for et forsikringsselskab havde forpligtet sig til at tilbyde sine kunder garantiudvidelser på produkter, som virksomheden solgte. Denne garantiudvidelse i form af en forsikringsaftale blev efterfølgende indgået mellem forsikringsselskabet og køberne af virksomhedens varer.

Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part og at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, som kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt, Den pågældende er dermed ikke en mellemmand. Se præmis 40 i sag C-235/00, CSC Financial Services Ltd.

Det er med baggrund i Spørgers oplysninger og det fremlagte aftalegrundlag Skattestyrelsens vurdering, at Spørger leverer formidlingsydelser i forbindelse med optagelse af og konvertering af realkreditlån. Disse ydelser må anses som momsfritagne efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a).

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at Spørger efter det oplyste anvender sin kundeportefølje og øvrige løbende kundekontakter til at vurdere og identificere muligheden for formidling af G1's realkreditprodukter til kunden. Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger aktivt markedsfører G1's realkreditprodukter med henblik på, at kunden og G1 skal indgå en aftale om optagelse af eller konvertering af realkreditlån.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers rolle som formidler er direkte sammenlignelig med Radio Populars rolle som formidler i sagen C-695/19, Radio Popular. I begge tilfælde besidder formidleren således i forvejen en væsentlig kundebase, som udnyttes til at markedsføre samarbejdspartnerens produkter.

Biydelser

Udover formidling af realkreditlån skal Spørger levere en række tilknyttede ydelser. Spørger skal således udføre rådgivning og visse administrative opgaver vedrørende både privat- og erhvervskunder:

Det er Skattestyrelsens vurdering, at disse ydelser i sig selv ikke opfylder betingelserne for at være momsfritagne formidlingsydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), hvorfor det skal vurderes, hvorvidt disse kan anses for biydelser til de momsfritagne formidlingsydelser, hvorved de momsmæssigt skal behandles ens.

Det er i henhold til praksis udgangspunktet, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, ligesom leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse, ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng. Det skal derfor undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse. Se præmis 29 i EU-Domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan.

Der er tale om en enkelt ydelse, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Se præmis 30 i EU-Domstolens dom i sagen C-349/96, Card Protection Plan.

I EU-Domstolens sag C-453/05, Volker Ludwig blev økonomisk rådgivning anset for en biydelse til momsfritaget låneformidling. Domstolen lagde vægt på, at den omstændighed, at ydelserne kun blev honoreret af de långivende finansielle institutioner, såfremt de kunder, som den finansielle rådgiver havde opsøgt og rådgivet, indgik en låneaftale, indebar, at formidlingsydelsen måtte anses for hovedydelsen. Rådgivningsydelsen måtte derimod blot anses for en sekundær ydelse. Se dommens præmis 19.

Skatterådet har om økonomisk rådgivning udtalt, at finansiel rådgivning er momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse. Det kan fx være en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer. Det vil sige, at rådgivningsydelsen for kunderne ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Se SKM2008.362.SR.

Det er efter en konkret vurdering Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers rådgivningsydelser og administrative ydelser, som leveres i direkte tilknytning til kundernes optagelse af og konvertering af konkrete lån må anses som biydelser til Spørgers formidlingsydelser, idet disse ydelser ikke anses som mål i sig selv for kunden i forbindelse med optagelse af eller konvertering af lån.

Spørgers ydelser i forbindelse med gældsovertagelse anses ligeledes for biydelser til Spørgers formidlingsydelser, idet disse ydelser har til formål, at der indgås en ny låneaftale mellem kunden og G1.

Det er derimod Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers ydelser i forbindelse med ongoing due diligence, løbende kreditkvalitetsvurdering og relaksationer ikke kan anses som biydelser til Spørgers momsfritagne formidlingsydelser. Disse ydelser kan således ikke anses for at være ydelser, der alene anvendes som et middel til at udnytte den momsfritagne hovedydelse i form af formidling af lån på de bedst mulige vilkår.

Hvad angår ongoing due diligence er det oplyst, at der er tale om løbende overvågning af kundernes forretningsaktiviteter mv. ud fra krav i hvidvasklovgivningen.

Med hensyn til kreditkvalitetsvurdering er der tale om løbende overvågning af kundernes kreditkvalitet ved gennemgang af kundernes økonomiske forhold, forretningsaktiviteter mv.

Formålet med disse ydelser er, at der skal ske en løbende overvågning af kundernes økonomiske og forretningsmæssige forhold mv., blandt andet for at opfylde krav i hvidvasklovgivningen.

Ydelserne i forbindelse med relaksationer omfatter ydelser i forbindelse med, at en del af ejendommen udgår af pantet, som er stillet til sikkerhed for et eksisterende lån, fx ved udstykning eller salg. Disse ydelser vedrører således ændringer i den sikkerhedsstillelse, der ligger til grund for et allerede etableret lån.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers ydelser i forbindelse med ongoing due diligence, løbende kreditkvalitetsvurdering og relaksationer umiddelbart savner tilknytning til formidlingsydelserne i form af konkrete forslag til optagelse af eller konvertering af realkreditlån.

Ydelserne har i stedet karakter af generel forvaltning af de lån, kunderne allerede har optaget hos G1. Sådanne ydelser er ikke momsfritaget, når de leveres af en formidler, idet fritagelsen for forvaltning af egne udlån, kun omfatter långivers forvaltning af egne udlån. Se momslovens § 13, stk. 1 nr. 11, litra a).

Ydelserne kan på denne baggrund ikke anses for momsfritagne biydelser til formidlingsydelserne, og ydelserne må derfor anses for momspligtige.

Det bemærkes, at Spørgers henvisning til C-124/07, J.C.M. Beheer BV, ikke kan medføre et andet resultat, idet denne sag omhandler momsfritagelsen af forsikringsvirksomhed, herunder formidling. Til forskel fra momsfritagelsen af udlån, herunder formidling, omfatter momsfritagelsen for forsikringsvirksomhed tillige "ydelser i forbindelse med sådan virksomhed". EU-Domstolens praksis i relation til hoved-/biydelser er derfor ikke relevant. Anvendelsesområdet for momsfritagelsen for forsikringsvirksomhed, herunder formidling, er således mere bred.

Skattestyrelsen bemærker, at det er oplyst, at realkreditinstituttet også køber visse andre momspligtige back- and middleoffice support funktioner fra Spørger. Disse ydelser behandles ikke i denne anmodning om bindende svar. Det bindende svar omfatter således udelukkende de ydelser, der specifikt er nævnt under beskrivelsen af de faktiske forhold.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers garantistillelse til G1, er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b).

Begrundelse

Når Spørger har formidlet et realkreditlån til G1 (og G1 og kunden har indgået realkreditlånet), skal Spørger stille sikkerhed til G1 i form af en garantistillelse for det pågældende realkreditlån. Spørger stiller garantien automatisk, når G1 udsteder realkreditlånet til kunderne.

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra b, at sikkerheds- og garantistillelse er momsfritaget.

Sikkerheds- og garantistillelse betyder, at der stilles sikkerhed/garanti for, at en indgået forpligtelse opfyldes på nærmere fastsatte vilkår.

Da Spørger stiller en garanti for låntagers opfyldelse af forpligtelserne i henhold til den indgåede låneaftale med G1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at garantistillelsen er omfattet af momsfritagelsen for sikkerheds- og garantistillelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(…)

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.

Praksis

Praksis

C-695/19, Radio Popular

Rádio Popular er et aktieselskab, hvis hovedaktivitet består i salg af husholdningsapparater og andre artikler på området for informationsteknologi og telekommunikation. Sagsøgeren tilbyder desuden køberne af sine varer et antal supplerende tjenesteydelser, herunder bl.a. en udvidelse af garantien på de købte varer. Udvidelsen følger af en forsikringsaftale, hvorved forsikringsselskabet i tilfælde af en skade sikrer køberen reparation af den købte vare eller eventuelt erstatning for den vare, der er købt, i en periode, der ligger ud over den periode, der er dækket af den af producenten stillede garanti. Forsikringsaftalen indgås mellem et forsikringsselskab og køberne af de varer, der sælges af Rádio Popular.

EU-Domstolen fandt, at formidlingstransaktioner i forbindelse med salg af garantiudvidelser som de i hovedsagen omhandlede, der foretages af en afgiftspligtig person i forbindelse med dennes hovedaktivitet, som består i salg til forbrugere af husholdningsapparater og andre artikler på området for informationsteknologi og telekommunikation, udgør tjenesteydelser i forbindelse med forsikringstransaktioner, som udføres af forsikringsmæglere og ‑formidlere i henhold til momsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra a).

C-124/07, J.C.M. Beheer BV

Selskabet var underagent for en anden forsikringsformidler. Den omstændighed, at en forsikringsmægler eller -formidler ikke har et direkte forhold til parterne i den forsikrings- eller genforsikringsaftale, til hvis indgåelse han bidrager, men udelukkende har et indirekte forhold til parterne via en anden afgiftspligtig person, der har et direkte forhold til en af disse parter, og med hvilken denne forsikringsmægler eller -formidler er aftalemæssigt forbundet, ikke er til hinder for, at den ydelse, som forsikringsmægleren eller -formidleren leverer, fritages for moms i henhold til bestemmelsen.

C-453/05, Volker Ludwig

Formidlingsvirksomhed er en mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold

C-235/00 CSC Financial Services

Udtrykket »herunder forhandlinger« ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

Udtrykket tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand.

C-349/96, CPP

Det skal i hvert enkelt tilfælde undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den momspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser

SKM2008.362.SR

Spørger var en uafhængig mellemmand, der dels undersøgte de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter. Derudover holdt virksomheden sig løbende underrettet om egne kunders finansieringsbehov, porteføljesammensætning og relevante forhold i øvrigt. På denne baggrund fremsatte virksomheden over den enkelte kunde konkrete løsningsforslag med oplysninger om, på hvilken måde kunden bedst kunne optage eller omlægge lån, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter.

Skatterådet udtalte blandt andet, at rådgivning, herunder finansiel rådgivning, er som udgangspunkt momspligtig. Finansiel rådgivning er dog momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse, f.eks. en momsfri ydelse bestående af formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

(…)

11) Følgende finansielle aktiviteter:

b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.11.5.2 Sikkerheds- og garantistillelse:

"Definition: Sikkerheds- og garantistillelse

Sikkerheds- og garantistillelse betyder, at der stilles en sikkerhed/garanti for, at en indgået forpligtigelse opfyldes på nærmere fastsatte vilkår.

[…]

Eksempler på sikkerheds- og garantistillelse

Sikkerheds- og garantistillelse omfatter bl.a.:

• garanti for udbetaling af realkreditlån
• garanti for ejendomshandel
• indeståelse og tabsgaranti for realkreditinstitutter