Dokumentets metadata

Omregistrering ved en vedtægtsændring af aktier fra A- til B-aktier medførte afståelse

Spørger ønskede at få bekræftet, at en omregistrering af A-aktier til B-aktier ikke skattemæssigt var en afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. Omregistreringen skulle ske ved en vedtægtsændring, hvor de ejere af A-aktier, der ønskede det, fik omregistreret deres A-aktier til B-aktier.

Skatterådet kunne ikke bekræfte spørgsmålet, da omregistreringen var en ombytning af A-aktier med B-aktier og en ombytning ville medføre afståelse efter aktieavancebeskatningsloven. Praksis om vedtægtsændringer fandt heller ikke anvendelse, da der var forskel på værdien af A- og B-aktierne. Omregistreringen ville medføre en formueforskydning.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en aktionærs omregistrering af A-aktier til B-aktier ikke skattemæssigt skal anses for at være en afståelse?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabets aktiekapital er opdelt i to aktieklasser, der begge er optaget til handel på en børs.

Følgende fremgår af Selskabets vedtægter.

A-aktierne har en højere stemmevægt end B-aktierne (forholdet 10:1), men aktierne har i øvrigt samme rettigheder, herunder også økonomisk. Selskabets vedtægter indeholder bestemmelser om klassevis fortegningsret, men derudover er der ikke særlige rettigheder knyttet til nogen af aktierne.

A-aktieklassen udgør lidt over halvdelen af den samlede nominelle aktiekapital. Selvom A-aktiekapitalen er større end B-aktiekapitalen, er omsætningen af selskabets aktier på børsen større i B-aktieklassen end i A-aktieklassen.

Historisk har A- og B-aktierne været handlet på samme prisniveau. Nyligt har der dog været en forskel på op til ca. X % i B-aktiens favør. Forskellen er på det seneste formindsket til p.t. ca. X % efter Selskabets offentliggørelse af årsregnskabet.

Da der er tale om aktier i samme selskab med overordnet set samme rettigheder er der principielt ingen økonomiske årsager til at værdien af A-aktierne skal være forskellig fra værdien af B-aktierne, ud over, at det mindre udbud af A-aktierne indebærer, at A-aktierne er mindre likvide end B-aktierne. De økonomiske rettigheder er helt ens for begge aktieklasser, herunder er der helt lige ret til udbytte og fx i tilfælde af en likvidation af selskabet vil aktionærerne være berettiget til samme afkast pr. aktie uanset om aktionæren måtte eje A-aktier, B-aktier eller en kombination af de to.

Forskellige aktionærer i Selskabet har af flere omgange anmodet om, at Selskabet overvejer at give mulighed for ændring af A-aktier til B-aktier, og Selskabets bestyrelse har således fremsat forslag om, at der i Selskabets vedtægter indføres mulighed for at aktionærer efter anmodning kan få omregistreret A-aktier til B-aktier i forholdet 1:1.

Selskabets advokat har fra Erhvervsstyrelsen modtaget en tilkendegivelse af, at etableringen af en ordning som påtænkt lovligt kan vedtages med almindelig vedtægtsmajoritet, og at den ikke medfører en forskydning af rettighederne mellem aktieklasserne. Erhvervsstyrelsen lægger i deres tilkendegivelse til grund, at de økonomiske rettigheder for A-aktierne og B-aktierne er identiske og at samtlige A-aktionærer har mulighed for at anmode om omregistrering af deres A-aktier til B-aktier, dvs. muligheden står åben for alle.

Det er hensigten at muligheden skal stå åben for alle A-aktionærer, der måtte ønske det - dog således, at Selskabet ved en bestyrelsesbeslutning kan suspendere eller begrænse muligheden for omregistrering. Det er i udgangspunktet ikke hensigten, at der skal ske en begrænsning af muligheden for omregistrering, men for alle tilfældes skyld, ønsker man at bevare en mulighed for at kunne begrænse omfanget af omregistrering.

Skatterådet svarede i SKM2010.595.SR, at et tilbud om omregistrering ikke var en skattepligtig begivenhed. Adspurgt om eventuelle skattemæssige konsekvenser ved selve omregistreringen svarede Skatterådet, at omregistreringen var at sammenligne med et salg af A-aktier til udstedende selskab mod betaling i form af B-aktier.

Det skal bemærkes, at der selskabsretligt alene er tale om en ændring af relevante aktier fra at tilhøre A-aktieklassen til at tilhøre B-aktieklassen. I forbindelse med omregistreringen sker der således ingen kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse, og der sker heller ikke et køb eller salg af aktier fra Selskabets side. I praksis gennemføres omregistreringen med bistand fra Selskabets aktieudstedende institut, der via midlertidige fondskoder omregistrerer de relevante A-aktier til B-aktier.

Selve omregistreringen indebærer således også, at en A-aktie ændres til at være en B-aktie - og altså, at antallet af stemmer på aktien justeres ned fra 10 til 1. Ligesom sammensætningen af selskabets kapital ændres (antallet af B-aktier øges - som følge af en reduktion af antallet af A-aktier).

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en omregistrering af en A-aktie til en B-aktie skattemæssigt ikke anses for at være en afståelse af A-aktier mod vederlæggelse i B-aktier.

Som beskrevet, sker der i udgangspunktet en ændring af selskabets vedtægter - idet der indføjes en mulighed for en aktionær til at anmode om at få omregistreret A-aktier til B-aktier. Denne ændring af vedtægterne har i sig selv ingen skattemæssige konsekvenser, som også beskrevet i SKM2010.595.SR.

Skatterådet sagde i SKM2010.595.SR at ombytning af A-aktier med B-aktier var at anse for et salg af A-aktier til udstedende selskab mod vederlæggelse i B-aktier. Desuden tilkendegav Skatterådet, at forskellen mellem en vedtægtsændring og den konkrete sag er, at ved en vedtægtsændring ændres der i vilkårene for aktierne generelt, mens der i den konkrete sag indgås en individuel aftale mellem aktionæren og selskabet om, at aktionæren kan sælge sin aktie til udstedende selskab.

Efter skatteforvaltningens opfattelse, så var realiteten, at der skete en "byttehandel" og at dette skulle sidestilles med et salg/køb af aktier.

Det er hensigten at gennemføre en vedtægtsændring, hvor der faktisk gives aktionærerne en mulighed for at vælge at ændre A-aktier til B-aktier. For aktierne gælder uændrede økonomiske rettigheder, dvs. der sker reelt alene en reduktion i antallet af stemmer de aktier, der omregistreres.

Ved omregistreringen registreres de eksisterende A-aktier i en midlertidig fondskode - som dernæst registreres som B-aktie. Dvs. antallet af A-aktier reduceres mod en tilsvarende forøgelse af antallet af B-aktier.

Der er altså ikke tale om en ombytning af aktier, men en ændring af aktiernes rettigheder, allerede fordi Selskabet ikke ligger inde med egne B aktier, der kan udleveres som kan udleveres til A-aktionærer.

Skatteforvaltningen tilkendegav i SKM2010.595.SR at praksis om vedtægtsændringer ikke tager stilling til hvad der sker, når aktieklasser fortsætter med at eksistere.

Det bemærkes, at der i afsnit C.B.2.1.4.8 i juridisk vejledning 2022-1 henvises til flere afgørelser, hvor det gør sig gældende at aktieklasser vedbliver med at eksistere - også efter vedtægtsændringer. Fx TfS 1988.705.LR, hvor Ligningsrådet anerkendte en ændring af B-aktier til A-aktier, hvor begge aktieklasser eksisterede også efter ændringen.

I TfS 1988.705.LR var den primære forskel på A-aktierne og B-aktierne antallet af stemmer pr. aktie. A-aktierne havde 10 stemmer pr. aktie og B-aktierne 1 stemme pr. aktie. Derudover havde A-aktierne en forkøbsret ved aktieovergang og fortegningsret til A-aktier ved en udvidelse af aktiekapitalen. B-aktier, der var ejet af to af familieinvestorer, blev ændret til A-aktier. Baggrunden for at ændre aktierne fra B-aktier til A-aktier var, et ønske fra familien om at bibeholde en bestemmende indflydelse i selskabet, samt at de eksterne aktionærer tillagde det stor betydning at familien var ejer af en væsentlig del af selskabets samlede aktiebeholdning og indflydelse.

Umiddelbart ligner situationen i TfS 1988.705.LR den aktuelle situation - altså der er aktionærer, der har en bestemmende indflydelse. Den primære forskel i de to situationer er, at begge aktieklasser i nærværende situation er optaget til handel, i TfS 1988.705.LR var aktierne unoterede, dette bør dog ikke i sig selv have nogen indflydelse.

Det må derfor efter spørgers vurdering lægges til grund, at den almindelige praksis for vedtægtsændringer må siges at gælde også i situationer, hvor ikke alle aktier omregistreres - og hvor aktieklasserne vedbliver at eksistere.

Vedtægtsændringer kan efter skattemæssig praksis indebære, at aktier anses for afståede - og nye aktier, med de ændrede rettigheder, erhvervede. Det beror på en konkret bedømmelse af de faktiske omstændigheder, om en vedtægtsændring er af en sådan karakter, at det må sidestilles med en afståelse af aktier.

Helt overordnet er udgangspunktet, at en vedtægtsændring, der alene angår aktiernes stemmeret, kun undtagelsesvist fører til at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Dette gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre, der foreligger særlige forhold. Således fremgår det af afsnit C.B.2.1.4.8 i Juridisk vejledning 2022-1: "Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, medmindre der foreligger særlige forhold."

I praksis er der lagt vægt på aktionærkredsens sammensætning, herunder om der er tale om få ejere, der har et interessefællesskab eller om der er en bred kreds af investorer, sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås hermed.

I SKM2008.545.SR ændredes vedtægterne, således at alle (3 stk.) aktieklasser blev ophævet. Dette indebar for den ene aktionær, at stemmeandelen reduceredes fra at udgøre 58,1 % af stemmerne til at udgøre 12,2 % af stemmerne i selskabet. Henset til formålet med vedtægtsændringen og manglen på interessefællesskab aktionærerne imellem, ansås det at vedtægtsændringen ikke ville indebære en formueforskydning mellem aktionærerne og derfor skulle der ikke ske afståelsesbeskatning.

SKM2011.757.LSR ændredes vedtægterne således at der ikke længere var tale om en opdeling af aktiekapitalen i aktieklasser. Begrundelsen for at der i den sag blev statueret afståelse, var at der kun var to aktionærer og at stemmeflertallet gik fra den ene aktionær til den anden som følge af vedtægtsændringen, hvorfor der ansås at være væsentlig forskel på aktierne før og efter vedtægtsændringen.

Hvis der sker en økonomisk forskydning mellem aktionærer, der er interesseforbundne - og forskydningen i værdien sker som følge af en ændring af aktiernes rettigheder, så må det i henhold til skattemæssig praksis forventes, at vedtægtsændringen vil indebære, at aktierne må anses for skattemæssigt afståede.

I TfS1993.285 LSR var der tale om et børsnoteret selskab, hvor kapitalen var delt op i A-aktier og B-aktier og hvor en del af aktionærerne var efterkommere af selskabets stifter. Selskabet ønskede at sammenlægge aktieklasserne, således at man fremadrettet alene havde én aktieklasse. I den afgørelse, skulle der desuden udstedes et antal fondsaktier til A-aktionærerne, som følge af en ikke uvæsentlig kursforskel på A-aktier (kurs 1100) og B-aktier (kurs 246) og det forventedes, at A-aktierne ville falde i værdi som følge af sammenlægningen. Landsskatteretten bemærkede, at der var tale om et børsnoteret selskab uden interessefælleskab mellem aktionærgrupperne og at påtænkte disposition (udstedelse af fondsaktier og sammenlægning af aktieklasser) ikke havde til formål at foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning mellem aktionærgrupperne. Derfor skulle der ikke ske beskatning som følge af vedtægtsændringen.

I den aktuelle situation er aktionærerne heller ikke interesseforbundne. Både A-aktier og B-aktier handles på X. Der sker heller ikke en forskydning i værdierne aktieklasserne imellem - uagtet, at B-aktierne p.t. handles til en højere værdi end A-aktierne. Forskellen i handelspriserne kan alene forklares af den lavere aktivitet på markedet for A-aktierne. Det er derfor vores vurdering, at spørgsmål 1 bør besvares ja.

Høringssvar

Skattestyrelsen kan ikke bekræfte, at en omregistrering af A-aktier til B-aktier ikke skattemæssigt skal anses for at være en afståelse.

Skattestyrelsen henviser til, at det i forarbejderne til ABL § 30 fremgår at "ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder sidestilles i praksis med afståelse, uanset aktierne har samme kursværdi". Hertil har vi følgende kommentarer:

Den beskrevne omregistrering af aktier, hvor nogle aktier overgår fra en aktieklasse til en anden, som følge af en ændring af de pågældende aktiers rettigheder gennem vedtægtsændring, er ikke et udtryk for en ombytning som beskrevet i Juridisk Vejledning afsnit C.B.2.1.4.9.

Dette synspunkt mener vi også understreges af henholdsvis TfS 1988,705 LR og TfS 1993,285 LSR.

I TfS 1988, 705 LR ønskede man at ændre to aktionærers B-aktier til A-aktier. Flere aktionærer beholdt deres B-aktier således fremgår det i den offentliggjorte tekst:

"Det var herefter hensigten, at B-aktierne tilhørende B 1 og B 2 på hver nom. 159.000 kr. skulle ændres til A-aktier via vedtægtsændring, således at A-aktierne blev forøget til 2.866.000 kr. og B-aktiekapitalen blev reduceret til 1.134.000 kr.

Ifølge selskabets vedtægter gav hvert A-aktiebeløb på 500 kr. 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb på 500 kr. gav 1 stemme. Endvidere havde A-aktionærerne forkøbsret ved aktieovergang og fortegningsret til A-aktier ved en udvidelse af aktiekapitalen.

Baggrunden for at ændre aktierne fra B til A, var et ønske fra familien om at bibeholde en bestemmende indflydelse i selskabet, samt at de eksterne aktionærer tillagde det stor betydning, at brødrene B 1 og B 2 var ejere af en væsentlig del af selskabets samlede aktiebeholdning og indflydelse.

Ligningsrådet svarede følgende:

På baggrund af de i den konkrete sag foreliggende omstændigheder kan Ligningsrådet tiltræde, at omdannelsen af de nævnte B-aktier til A-aktier ved en ændring af selskabets vedtægter ikke betragtes som en afståelse i skattemæssig henseende. Det er herved forudsat, at der ikke i øvrigt foretages ændring i aktieklassernes indbyrdes rettigheder"

I den forelagte sag vil der på samme måde være tale om "omdannelse" af aktier fra en aktieklasse til en anden, uden at der i den sammenhæng foretages en ændring i aktieklassernes indbyrdes rettigheder. Og på samme måde som i afgørelsen vil ændringen i hovedsagen alene indebære en ændring i de pågældende aktiers stemmerettigheder.

I TfS 1993, 285 LSR var der tale om et børsnoteret selskab, hvor aktiekapitalen var opdelt i A-og B-aktier. Aktiernes stemmeværdi var fordelt mellem A- og B-aktier i forholdet 10:1, derudover havde B-aktierne en forlods udbytteret. Gennem vedtægtsændring blev der gennemført en sammenlægning af aktieklasserne, og der skulle samtidig ske en udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne for at kompensere for det forventede fald i værdien af deres aktier. Ligningsrådet afgjorde, at vedtægtsændringen (med den nævnte udstedelse af fondsaktier) var at anse for en afståelse i skattemæssig henseende for såvel A-aktionærer som for B-aktionærer. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der bemærkede:

"Der var tale om et børsnoteret selskab, uden interessefællesskab mellem aktionærgrupperne og den påtænkte disposition, efter de foreliggende oplysninger, ikke havde til formål at foretage en aktuel eller fremtidig indkomstforvridning mellem aktionærgrupperne. Landsskatteretten fandt ikke, at en vedtægtsændring, hvorefter forskellen mellem A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmevægt og samme udbytteret, kunne anses for afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, idet der herved blev henvist til Skattedepartementets afgørelse, offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen 1969, SM p. 45, og Landsskatterettens kendelse, refereret i Tidsskrift for Skatteret 1985.170."

I afgørelsen blev der altså ikke statueret afståelse, hvor aktier gennem en vedtægtsændring opnåede samme stemmerettigheder.

Det bemærkes endvidere i afgørelsen, at principperne i den dagældende Aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 2 er videreført i den nugældende aktieavancebeskatningslov.

Videre fremgår det af den offentliggjorte tekst:

"Landsskatteretten fandt endvidere, at den påtænkte udstedelse af fondsaktier i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelse herom, såvel før som efter den påtænkte vedtægtsændring, måtte anses som en udvidelse af såvel A- som B-kapitalen, således at en vedtagelse om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til fondsaktierne, måtte anses som en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling, jf. herved princippet i Højesterets dom, refereret i Tidsskrift for Skatteret 1986.462. Efter de foreliggende oplysninger om de aktuelle kurser på hhv. A- og B-aktier og de forventede kurser på aktierne efter den planlagte vedtægtsændring, sammenholdt med størrelsen af den påtænkte kapitaludvidelse, fandt retten imidlertid, at det måtte lægges til grund, at der for såvel A- som B-aktionærerne ved den foreslåede vedtagelse af kapitaludvidelse og fordeling af fondsaktier var tilsigtet en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, således at der ikke var grundlag for at anse B-aktionærernes andele af fondsaktierne for afstået i skattemæssig henseende med fortjeneste eller tab som følge, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2"

Ligningsrådets afgørelse blev ændret af Landsskatteretten, og en vedtægtsændring, hvor der skete en ændring af stemmerettigheder og en udstedelse af fondsaktier til udligning af værdiforskellen mellem aktieklasserne - ansås altså ikke for at være en afståelse af aktier.

Som også beskrevet i anmodningen om bindende svar, så fremgår det af afsnit C.B.2.1.4.8 i Juridisk vejledning 2022-1:

"Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold."

Skattestyrelsen skriver i deres indstilling til svar, at der er tale om en "ombytning af aktier" og afgør derfor, at der ikke er behov for at vurdere praksis for ændringer baseret på vedtægtsændringer.

Ikke desto mindre, er der i afsnittet om vedtægtsændringer i juridisk vejledning henvist til netop de to ovennævnte afgørelser, der er sammenlignelige med den aktuelle situation:

TfS 1988, 705 LR - hvor ikke alle aktier i en aktieklasse ændres som følge af en vedtægtsændring og TfS 1993, 285 LSR - hvor der var tale om en ophævelse af aktieklasser i et børsnoteret selskab.

Skattestyrelsen giver imidlertid ingen forklaring på, hvorfor der ikke kan støttes ret på disse to afgørelser.

Aktieavancebeskatningsloven blev omskrevet ved L 78 af 16/11/2005.

I de almindelige bemærkninger til L 78 af 16/11/2005, om gældende ret, dvs. det der gjaldt indtil vedtagelsen af L 78 - fremgår det om vedtægtsændringer og "ombytning"

"Efter praksis sidestilles væsentlige ændringer i rettighederne, der er knyttet til aktien, med afståelse af aktien. Der kan være tale om ombytning af aktier i samme selskab med aktier med andre rettigheder, uanset at de nye aktier har samme kursværdi som de gamle aktier. Der kan også være tale om vedtægtsændringer, som væsentlig ændrer rettighederne knyttet til aktierne. Det afgørende er, om indholdet af rettighederne knyttet til aktien efter vedtægtsændringen har et væsentligt andet indhold således, at aktierne har en anden identitet efter vedtægtsændringen."

Der er således ikke noget, der i forhold til forståelsen af afståelsesbegrebet eller praksis om ændring af vedtægter, er anderledes i forhold til før omskrivningen af Aktieavancebeskatningsloven - hvilket også underbygges af, at både TfS 1988. 705 LR og TfS 1993.285 LSR stadig fremgår af juridisk vejledning.

Det er derfor vores vurdering, at Skattestyrelsens indstilling bør ændres, således at spørgsmålet besvares positivt. Såfremt dette ikke kan imødekommes, så bør det i hvert fald begrundes, hvad der er er afgørende for et anderledes udfald end i TfS 1988, 705 LR og TfS 1993, 285 LSR. Henset til at de stadig må anses for at være gældende ret.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en aktionærs omregistrering af A-aktier til B-aktier ikke skattemæssigt skal anses for at være en afståelse.

Begrundelse

Spørger ønsker bekræftet, at en omregistrering af aktier fra A-aktier til B-aktier for de aktionærer i Spørger, der ønsker dette, ikke er afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30 og der herved undgås afståelsesbeskatning.

I aktieavancebeskatningslovens § 30 fremgår det, at afståelse skal forstås som "salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse".

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit "C.B.2.1.4.9 Ombytning af aktier", at en ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi.

I Lovforslag 2005-11-16 nr. 78 (2005/1 LSF 78) Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (Aktieavancebeskatningsloven) i bemærkningerne under pkt. 2.4 afståelse m.m. om gældende praksis fremgår følgende:

"Efter praksis sidestilles væsentlige ændringer i rettighederne, der er knyttet til aktien, med afståelse af aktien. Der kan være tale om ombytning af aktier i samme selskab med aktier med andre rettigheder, uanset at de nye aktier har samme kursværdi som de gamle aktier. Der kan også være tale om vedtægtsændringer, som væsentlig ændrer rettighederne knyttet til aktierne. Det afgørende er, om indholdet af rettighederne knyttet til aktien efter vedtægtsændringen har et væsentligt andet indhold således, at aktierne har en anden identitet efter vedtægtsændringen." Skattestyrelsens understregning.

I samme lovforslag i bemærkningerne til den gældende formulering af aktieavancebeskatningslovens § 30 (afståelse) fremgår:

"Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder sidestilles i praksis med afståelse, uanset aktierne har samme kursværdi.

En ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktierne."

Ved forståelsen af, hvornår der er tale om aktier i samme selskab med forskellige rettigheder, kan fortolkningen vedr. FIFO-princippet i aktieavancebeskatningslovens § 5 indgå.

Aktieavancebeskatningslovens § 5 (FIFO-princippet) om afståelse af aktier i et selskab, hvor en skatteyder ejer flere aktier i samme selskab, fremgår følgende i Den juridiske vejledning 2022-1, afsnit "C.B.2.1.7.1 Hvilken aktie anses for afstået (FIFO-princippet)":

"Når en skatteyder ejer flere aktier i samme selskab og med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede (FIFO-princippet). Se ABL § 5, stk. 1.

Reglen gælder kun for aktier i samme selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Har en skatteyder således aktier i samme selskab med forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret, holdes aktierne adskilt ved anvendelsen af reglen om, at de først erhvervede aktier anses for de først afståede. Får aktierne senere samme rettigheder, indgår de i samme gruppe i rækkefølge efter anskaffelsestidspunkterne." (Skattestyrelsens understregning)

Det fremgår af det citerede fra Den juridiske vejledning og bemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven, at en aktionær, der ombytter sine A-aktier med B-aktier, hvor forskellen fx er forskellige stemmerettigheder, er en afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30.

Spørger har oplyst følgende vedr. rettighederne, der er for A- og B-aktierne:

"A-aktierne har en højere stemmevægt end B-aktierne (forholdet 10:1), men aktierne har i øvrigt samme rettigheder, herunder også økonomisk. Selskabets vedtægter indeholder bestemmelser om klassevis fortegningsret, men derudover er der ikke særlige rettigheder knyttet til nogen af aktierne."

Skattestyrelsen kan ud fra det oplyste konstatere, at A- og B-aktierne har forskellige rettigheder, da der er forskel på de to aktieklassers stemmerettigheder.

Det fremgår af lovforarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 30, at det er en forudsætning, at de nye og gamle aktier i realiteten skal være identiske, hvis en ombytning af aktier ikke skal medføre afståelse.

I den konkrete sag er der forskel på A- og B-aktiernes stemmeværdi. Dette gør, at der ikke er identitet mellem A- og B-aktierne, hvilket medfører, at en ombytning af A-aktier med B-aktier er en afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30.

Spørger har i sin argumentation henvist til en række forskellige afgørelser vedr. vedtægtsændringer, hvor der ikke skete beskatning. Praksis vedr. vedtægtsændringer er, at der foretages en vurdering af, om den aktie, der ejes, er ændret så meget, at der skal ske beskatning. En ombytning af aktier er kendetegnet ved, at man afleverer sine aktier og modtager nogle andre aktier. Det fremgår klart af lovforarbejderne, at i en situation, hvor der sker ombytning, så er der tale om afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Den nævnte praksis om vedtægtsændringer er derfor ikke relevant i en situation med ombytning af aktier.

Skattestyrelsen skal bemærke, at en omregistrering fra A- til B-aktier ikke ændrer på, at der er tale om en ombytning af aktier som nævnt i lovforarbejderne.

Skattestyrelsen finder, at en omregistrering fra A- til B-aktier er en afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 30 og der derfor ikke kan besvares bekræftende på spørgsmålet.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringssvaret:

Skattestyrelsen skal bemærke, at en omregistrering af aktiekapital fra en aktieklasse til en anden aktieklasse typisk vil starte med en vedtægtsændring, der giver mulighed herfor. Uanset at der i nærværende sag er tale om en vedtægtsændring, så sker der en ombytning af A-aktier med B-aktier. Det fremgår af lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningsloven fra 2005, at en sådan ombytning medfører afståelse.

I høringssvaret henvises der til praksis vedrørende vedtægtsændringer, hvor der ikke sker afståelsesbeskatning. Begge afgørelser fremgår af Den juridiske vejledning om vedtægtsændringer i afgørelsesafsnittet.

Afgørelsen i TfS 1993, 285 LSR viser den situation, hvor to aktieklasser sammenlægges til en aktieklasse ved en vedtægtsændring og ikke medfører afståelsesbeskatning. I sagen opgav aktionærerne, der havde A-aktier, deres forhøjede stemmevægt og aktionærerne, der havde B-aktier, deres ret til forlods udbytte. Der var tale om en vedtægtsændring, der berørte alle aktionærerne i selskabet. Afgørelsen er en del den praksis, der eksisterer vedrørende sammenlægning af aktieklasser, der også fremgår af flere afgørelser fra Ligningsrådet og Skatterådet. I den konkrete sag sker der ikke sammenlægning af to aktieklasser, men derimod en ombytning, hvor nogle aktionærer kan bytte en aktieklasse ud med en anden, mens deres oprindelige aktieklasse fortsat består. Afgørelsen ses derfor ikke at være relevant.

Afgørelsen i TfS 1988, 705 LR viser en situation, hvor en ændring af stemmerettigheder af B-aktier med 1 stemme til A-aktier med 10 stemmer ikke medfører afståelse ved en vedtægtsændring. Sagen er medtaget i Den juridiske vejledning for at vise en situation, hvor en ændring af stemmerettigheder ikke medfører afståelse. Afgørelsen skal dog læses i sammenhæng med efterfølgende afgørelser og den ovenstående tekst, hvor det fremgår, at en ændring af stemmerettigheder undtagelsesvist kan medføre afståelse.

Det skal bemærkes, at en forudsætning i denne praksis, for at der ikke sker afståelsesbeskatning, er, at der ikke sker formueforskydning mellem aktionærerne.

I det oplyste i sagen fremgår, at kursen på A-aktierne er forskellig fra kursen på B-aktierne.

I praksis om vedtægtsændringer, herunder TfS 1993.285 LSR, er det som nævnt en forudsætning, at en sammenlægning af aktieklasser ikke medfører en formueforskydning mellem aktionærerne. Hvis aktierne, der sammenlægges, ikke har samme kursværdi, vil der ske formueforskydning.

I denne sag har aktieklasserne ikke samme kursværdi og en A-aktionær, der får B-aktier, der har en anden værdi end A-aktierne, vil derfor få en formueforskydning.

I høringssvaret henvises der også til TfS 1988, 705 LR i forhold til denne sag. Det skal bemærkes, at der ikke i den pågældende afgørelse tages stilling til en situation, hvor A- og B-aktierne har forskellig værdi som i denne sag. I nærværende sag har aktieklasserne mulighed for at have forskellig værdi, hvilket understreges af det af Spørger oplyste om værdiforskellen på aktierne. Ligningsrådets afgørelse er efter Skattestyrelsens vurdering derfor ikke sammenlignelig med nærværende sag og derfor ikke relevant.

Skattestyrelsen skal herudover fremhæve, at de to afgørelser TfS 1988, 705 LR og TfS 1993, 285 LSR er fra før de citerede bemærkninger fra aktieavancebeskatningsloven Lovforslag 2005-11-16 nr. 78.

Det fremgår af de citerede bemærkninger, at en ombytning af aktier med forskellige rettigheder i samme selskab er en afståelse. I sagen har aktieklasserne forskellige rettigheder.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at uanset om en ombytning sker ved et egentligt bytte eller en omregistrering af aktiekapital, så er der de facto tale om et bytte af aktier, der efter afståelsesbegrebet i aktieavancebeskatningsloven skal medføre afståelse.

Skattestyrelsen har lagt afgørende vægt på, at der afleveres A-aktier og modtages B-aktier. Dette er et bytte af aktier.

Skattestyrelsen finder uændret, at omregistreringen af A-aktier til B-aktier er en ombytning af aktier, der medfører en afståelse af A-aktierne, der behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og at der derfor ikke kan besvares bekræftende på spørgsmålet.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 30

"Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet."

Forarbejder

Lovforslag 2005-11-16 nr. 78

"(…)

2.4 Afståelse m.m.

(…)

Efter praksis sidestilles væsentlige ændringer i rettighederne, der er knyttet til aktien, med afståelse af aktien. Der kan være tale om ombytning af aktier i samme selskab med aktier med andre rettigheder, uanset at de nye aktier har samme kursværdi som de gamle aktier. Der kan også være tale om vedtægtsændringer, som væsentlig ændrer rettighederne knyttet til aktierne. Det afgørende er, om indholdet af rettighederne knyttet til aktien efter vedtægtsændringen har et væsentligt andet indhold således, at aktierne har en anden identitet efter vedtægtsændringen.

(…)

Til § 30

(…)

En ombytning af aktier med aktier i et andet selskab sidestilles med afståelse. Aktieombytningen kan dog være omfattet af successionsreglen i § 36, således at selve ombytningen ikke udløser en afståelsesbeskatning.

Ombytning af aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder sidestilles i praksis med afståelse, uanset aktierne har samme kursværdi.

En ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis selskabet har skiftet navn eller ændret stykstørrelse for aktierne.

(…)".

Praksis

Den juridiske vejledning 2022- 1 C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

"Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået."

Den juridiske vejledning 2022- 1 C.B.2.1.4.9

"Hovedregel

En ombytning af aktier sidestilles med afståelse, når der sker en ombytning med

• aktier i et andet selskab
• aktier i samme selskab, men med forskellige rettigheder, uanset aktierne har samme kursværdi.

Undtagelser

Der er følgende undtagelser til hovedreglen

• En aktieombytning omfattet af successionsreglen i ABL § 36 udløser ikke afståelsesbeskatning. Se afsnit C.D.6.3 om aktieombytning med tilladelse og afsnit C.D.7.4. om aktieombytning uden tilladelse.
• Ombytning af ældre aktier med nye aktier i samme selskab, således at de ældre aktier og de nye aktier i realiteten er identiske, sidestilles ikke med afståelse. De nye aktier anses for erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ældre aktier.
• Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab. Se C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer."

Den juridiske vejledning 2022- 1 C.B.2.1.7.1

"Regel

Når en skatteyder ejer flere aktier i samme selskab og med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede (FIFO-princippet). Se ABL § 5, stk. 1.

Reglen gælder kun for aktier i samme selskab og kun for aktier med samme rettigheder. Har en skatteyder således aktier i samme selskab med forskellig stemmeret eller forskellig udbytteret, holdes aktierne adskilt ved anvendelsen af reglen om, at de først erhvervede aktier anses for de først afståede. Får aktierne senere samme rettigheder, indgår de i samme gruppe i rækkefølge efter anskaffelsestidspunkterne."

SKM2011.757.LSR - Afhændelse af aktier - ophævelse af opdeling i to aktieklasser

En vedtægtsændring, hvorved der skete ophævelse af opdelingen af aktiekapitalen i et selskab i to aktieklasser, blev sidestillet med afhændelse af aktierne.

SKM2010.595.SR - Vedtægtsændring - ombytning af A-aktier med B-aktier

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor B-aktiernes udbyttepræference ophæves, ikke kan medføre skattemæssige konsekvenser, da ændringen vil være minimal og ikke i praksis vil have en formueforrykkende effekt. Vedrørende en vedtægtsændring, hvor en del af A-aktierne ændres til B-aktier, finder Skatterådet, at der skal ske afståelsesbeskatning for de A-aktier, der bliver ændret til B-aktier, da der sker en ombytning af A-aktier med B-akter.

SKM2008.545.SR - Skattefri anpartsombytning med et cypriotisk selskab efter de objektiverede regler

Skatterådet bekræfter, at X kan foretage en skattefri anpartsombytning efter ABL § 36A med et cypriotisk selskab, som herefter bliver holdingselskab for det danske selskab, A ApS.

Skatterådet bekræfter, at det cypriotiske selskab kan sælge anparterne i A ApS inden 3 år uden at skattefriheden for anpartsombytningen tilbagekaldes

TfS1993.285 LSR - Bindende forhåndsbesked - Vedtægtsændring - A- og B-aktier - Aktieafståelse - Fondsaktier

Et børsnoteret selskab, hvis aktiekapital var opdelt i A- og B-aktier, klagede over en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, hvorefter ophævelse af de to aktieklasser ved en vedtægtsændring kombineret med en udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne, måtte anses for at udgøre en afståelse i skattemæssig henseende for såvel A- som B-aktionærerne. Selskabets aktiekapital på ca. 162 mio. kr. var fordelt på 34 mio. kr. A-aktier og ca. 128 mio. kr. B-aktier. 3 aktionærer ejede hver indirekte mere end 10% af selskabets aktiekapital, medens de øvrige aktier var fordelt over en bred kreds af aktionærer. Aktiernes stemmeværdi var fordelt imellem A- og B-aktier i forholdet 10:1, medens B-aktierne havde forlods ret til 8 % udbytte. Ved vedtægtsændringen skulle de to aktieklasser sidestilles, og da A-aktiernes værdi forventedes at falde væsentligt i værdi, skulle dette kompenseres ved udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne. LSR bemærkede, at der var tale om et børsnoteret selskab uden interessefællesskab mellem aktionærgrupperne, og at den påtænkte disposition derfor ikke havde til formål at foretage en indkomstforvridning imellem aktionærgrupperne. Retten fandt derfor ikke, at en vedtægtsændring som den omhandlede kunne anses for afståelse af aktier omfattet af ABL § 1, stk. 2. Retten fandt endvidere, at den påtænkte udstedelse af fondsaktier til A-aktionærerne måtte anses som en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling. Efter de foreliggende oplysninger om de forventede kurser på aktierne efter den påtænkte vedtægtsændring, lagde retten imidlertid til grund, at derfor såvel A- som B-aktionærer var tilsigtet en økonomisk udligning af konsekvenserne af vedtægtsændringen, således at der ikke var grundlag for at anse B-aktionærernes andele af fondsaktierne for afstået i skattemæssig henseende.

I et selskab var aktiekapitalen fordelt på A-aktier og B-aktier. A-aktierne havde forhøjet stemmevægt, mens B-aktierne havde ret til udbytte forlods. Landsskatteretten fandt ikke, at en ophævelse af aktieklasserne ved vedtægtsændring, hvorefter A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmevægt og samme udbytteret, kunne anses for en afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2. Man lagde herved til grund, at der var tale om et børsnoteret selskab uden interessefællesskab mellem aktionærgrupperne, og at den påtænkte dispensation ikke ville medføre indkomstforvridning mellem disse. En vedtagelse om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til fondsaktier i forbindelse med udvidelsen af aktiekapitalen måtte anses for en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling. Da den imidlertid havde til formål at tilvejebringe en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, fandt Landsskatteretten ikke, at B-aktionærernes andele af fondsaktierne var afstået i skattemæssig henseende

TfS 1988.705.LR - Aktier - Vedtægtsændringer - Bindende forhåndsbesked - Aktiesalg

Ligningsrådet blev anmodet om forhåndsbesked om, hvor vidt en omdannelse af to brødres B-aktier til A-aktier gennem en vedtægtsændring, skattemæssigt ville blive anset for afståelse og køb. Baggrunden før forespørgslen var, at en anden bror havde afstået alle sine aktier i selskabet, herunder A-aktier til bl.a. en pensionskasse. Efter afståelsen ønskedes de to brødres B-aktier ændret til A-aktier via en vedtægtsændring, således at brødrene efter ønske fra familien fastholdt en bestemmende indflydelse i selskabet. Endvidere tillagde de eksterne aktionærer det stor betydning, at de omhandlede brødre var ejere af en væsentlig del af selskabets samlede aktiebeholdning og indflydelse. På denne baggrund tiltrådte Ligningsrådet, at omdannelsen af de nævnte B-aktier ved en ændring af selskabets vedtægter ikke kunne betragtes som en afståelse i skattemæssig henseende.