Dokumentets metadata

Dokumentets dato:14-11-2022
Offentliggjort:14-11-2022
SKM-nr:SKM2022.546.SKTST
Journalnr.:22-0665056
Referencer.:Ejendomsavancebeskatningsloven
Dokumenttype:SKM-meddelelse


Manglende indbringelse af afgørelser fra Landsskatteretten

Skatteministeriet har ved en beklagelig fejl ikke indbragt otte afgørelser fra Landsskatteretten. Den manglende indbringelse er ikke udtryk for, at Skatteministeriet har ændret opfattelse eller praksis på området.


Landsskatteretten har den 12. og 13. april 2022 truffet otte enslydende afgørelser, hvoraf den ene afgørelse med journalnummer 18-0005026 er offentliggjort i Landsskatterettens afgørelsesdatabase.

Afgørelserne drejer sig om et kommanditselskabs ejendomsavanceopgørelse angående salg af to ejendomme, hvor Landsskatteretten har godkendt fradrag for en erstatning til et pengeinstitut opstået som følge af en før-indfrielse af udlån. Erstatningen blev opgjort som rentetabet for den periode, hvor pengeinstituttet mistede renteindtægter som følge af før-indfrielsen.

Landsskatteretten fandt, at udgifterne har en vis lighed med udgifterne i SKM2013.768.LSR, hvor Landsskatteretten godkendte, at erstatninger til lejerne og advokatudgifter kunne fratrækkes som salgsomkostninger ved opgørelsen af salgssummen for ejendommen. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at udgifterne til overkurs og de øvrige udgifter ved opsigelse af lånene kunne anses for salgsomkostninger, der kan fratrækkes ved opgørelsen af ejendommenes salgssummer.

Retsformanden afgav dissens og bemærkede, at udgifterne ikke har den nødvendige nære tilknytning til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomssalget.

Skatteministeriet kan fuldt ud tilslutte sig retsformandens mindretalsudtalelse.

De trufne afgørelser er ikke indbragt for domstolene.

Skatteministeriet kan ikke tiltræde Landsskatterettens otte afgørelser og bemærker, at det forhold, at afgørelserne ikke er blevet indbragt, alene beror på en beklagelig fejl. Den manglende indbringelse er ikke udtryk for, at Skatteministeriet har ændret opfattelse eller praksis i forhold til verserende eller fremtidige sager på området.