Dokumentets metadata

Afslag på eftergivelse af renter ved indkomstændring

Sagen angik, hvorvidt der kunne ske eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, af renter tilskrevet fondens årsopgørelse for indkomståret 2014. Renterne var tilskrevet i forbindelse med, at SKAT (nu Skattestyrelsen) havde ændret fondens skatteansættelse efter underkendelse af et tidligere bindende svar. Selskabets repræsentant gjorde i den foreliggende sag gældende, at der skulle ske eftergivelse som følge af SKATs sagsbehandlingstid og som følge af det forhold, at fondens indtjening blev doneret til godgørende formål.

Landsskatteretten udtalte indledningsvis, at Skattestyrelsen som restanceinddrivelsesmyndighed havde kompetence til at træffe afgørelse om eftergivelse.

Landsskatteretten fandt herefter, at der ikke kunne ske eftergivelse af renterne, selvom det fremgik af bemærkningerne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at skattekrav, der vedrørte indsamlinger eller legater til godgørende formål, kunne være et forhold, der kunne tale for eftergivelse. Landsskatteretten henså til, at fondens skattekrav, som renterne var en del af, ikke vedrørte indsamlinger eller legater til godgørende formål.

Endvidere fandt Landsskatteretten, at der heller ikke kunne ske eftergivelse af renterne som følge af SKATs sagsbehandlingstid, da sagsbehandlingstiden ikke havde været ubegrundet lang henset til blandt andet sagens kompleksitet og værdi, og da SKAT havde ændret fondens skatteansættelse inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har ikke imødekommet H1-Fondens (herefter benævnt som fonden) anmodning om eftergivelse af renter tilskrevet fondens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Fonden er en erhvervsdrivende fond, der har til formål, at de penge, som fonden indtjener, skal komme det samfund til gode, i hvilket pengene er tjent. Fonden har igennem en længere årrække doneret penge til forskningsprojekter og professorater, der alle har det til fælles at forske i kræft og forebygge sygdommen.

Advokatfirmaet R1 anmodede på vegne af fonden den 2. maj 2014 SKAT (nu Skattestyrelsen) om et bindende svar på blandt andet følgende spørgsmål:

"Kan SKAT bekræfte, at H1-Fonden, ved opgørelsen af gevinst og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven og ved en eventuel overdragelse de nedenfor specificerede ejendomme (nr. 1 - 10) til et eller flere nyetablerede datterselskaber, ejet af fonden, som afståelsessummer for de nævnte ejendomme, kan anvende ejendommenes offentlige ejendomsvurderinger pr. oktober 2012?"

I de specificerede ejendomme var to sammenhængende hjørneejendomme beliggende på adresserne Adresse Y1 x-y, By Y1, og Adresse Y2, By Y1, (herefter benævnt som ejendommene) inkluderet. Ejendommene havde ifølge fondens anmodning en offentlig ejendomsværdi på henholdsvis [..] kr. og […] kr.

Ved et længere bindende svar af 23. maj 2014 besvarede SKAT bekræftende fondens spørgsmål.

R2 (herefter benævnt som fondens repræsentant) har oplyst, at det bindende svar blev afgivet af SKAT uden at indhente yderligere oplysninger hos fonden, uden at spørge SKATs ejendomsvurdering om prisniveauet for ejendommene i de enkelte landsdele og uden at skele til SKATs egne statistikker over, om ejendomme i de relevante geografiske områder blev solgt over eller under den offentlige ejendomsvurdering.

Den 29. september 2014 blev ejendommene apportindskudt i hver sit selvstændige 100 % af fonden ejede ejendomsselskab til ejendommenes offentlige ejendomsværdi pr. 1. oktober 2012.

Fonden indberettede sin selvangivelse for indkomståret 2014 den 31. marts 2015.

Årsopgørelse nr. 1 for indkomståret 2014 blev udskrevet den 1. oktober 2015 og viste en restskat til betaling på nul kroner.

Anparterne i de to ejendomsselskaber blevet solgt til en ekstern køber med virkning fra den 24. februar 2016 til en højere værdi end de offentlige ejendomsværdier pr. 1. oktober 2012.

Fondens repræsentant anmodede på vegne af fonden den 8. juni 2017 om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015 med korrigeringer til den skattepligtige indkomst i indkomstårene.

Ved brev af 10. juli 2017 meddelte SKAT fonden, at SKAT ønskede at kontrollere fondens regnskab for perioden fra den 1. oktober 2012 til den 30. september 2016 og foreslog et besøg hos fonden den 22. august 2017. SKAT bemærkede, at fondens repræsentants anmodning om genoptagelse den 8. juni 2017 ville komme til at afvente afslutningen af kontrollen.

Fondens repræsentant har oplyst, at kontrolmødet blev gennemført den 5. september 2017 hos fonden, hvorunder SKAT modtog alt relevant materiale, som SKAT havde anmodet om ved brevet af 10. juli 2017.

Endvidere har fondens repræsentant oplyst, at fondens repræsentant den 16. januar 2018 anmodede om en status på fondens sag.

Den 1. februar 2018 blev der afholdt møde mellem fondens repræsentant og SKAT om blandt andet den anvendte anskaffelsessum i forhold den selvangivne avanceopgørelse.

SKAT fremsendte den 20. februar 2018 et oplæg til fonden om SKATs stillingtagen til retsvirkningen af SKATs bindende svar af 23. maj 2014, som SKAT senere benævnte som oplæg nr. 1.
I oplægget vurderede SKAT, at SKATs bindende svar af 23. maj 2014 ikke var bindende, da der efter SKATs opfattelse var indtruffet bristede forudsætninger. SKAT henså her blandt andet til, at fonden ikke havde fremlagt alle faktuelle forhold, der kunne have haft væsentlig indflydelse på udfaldet af SKATs bindende svar.

SKAT havde modtaget materiale om forhold, der forelå før anmodningen om det bindende svar den 2. maj 2014, og som fonden ikke havde forelagt SKAT i forbindelse med anmodningen. Endvidere havde SKAT modtaget materiale om forhold, der forelå fra det bindende svar den 23. maj 2014 til overdragelsen den 29. september 2014 og efter overdragelsen.

Materialet, der forelå i perioden før anmodningen om det bindende svar den 2. maj 2014, og som ikke var forelagt SKAT i den forbindelse, var en aftale af 1. november 2013 mellem fonden og G1 ApS om opmåling af ejendommene i forbindelse med ønske om sammenlægning af to ejerligheder til én stor butik, en lejekontrakt af 7. november 2013 mellem fonden og G2 A/S, fondens henvendelse af 28. marts 2014 til Erhvervsstyrelsen og et udkast til tillæg til lejekontrakten af 7. november 2013.

I det materiale, der forelå i perioden fra det bindende svar den 23. maj 2014 til overdragelsen den 29. september 2014, indgik en henvendelse af 16. juni 2014 til Erhvervsstyrelsen vedrørende overdragelse af ejendommene, en byggetilladelse af 17. juni 2014 om byggetilladelse til renovering/ombygning af ejendommene, en mail fra G3 om overvejelse som samarbejdspartner i forbindelse med salget af ejendommene, oplæg af 2. juli 2014 fra G3 omkring salget af ejendommene, salgsoplæg af medio juli 2014 fra G4 A/S, tillæg af 4. august 2014 til erhvervslejeaftale af 7. november 2013, byggetilladelse af 6. august 2014 til ombygning af ejendommene, mail af 17. september 2014 fra fonden til G3 og byggetilladelse af 25. september 2014.

Materiale, der forelå efter overdragelsen, var en intern mail af 8. januar 2015 i fonden om en anden ejers salg af en ejendom i samme bygning, to intern mail af henholdsvis 22. og 23. januar 2015 i fonden om udkast til kommissionsaftale med G3 om sælgers berettigelse om at forkaste alle tilbud under […] kr. på ejendommene, et købstilbud af 7. juli 2015 fra G5 på […] kr., en hensigtserklæring af 21. juli 2015 fra G6 og beslutningsreferat af 25. august 2015 fra generalforsamling og bestyrelsesmøde i fonden, H2 A/S og H3 A/S.

På baggrund af SKATs vurdering om, at det bindende svar af 23. maj 2014 ikke var bindende, sammenholdt med de foreliggende oplysninger vurderede SKAT i oplæg nr. 1, at ejendommenes afståelsespris ved overdragelsen den 29. september 2014 skønsmæssigt kunne fastsættes til […] kr.

SKAT og fondens repræsentant afholdt den 29. maj 2018 møde i sagen vedrørende overdragelsen af ejendommene fra fonden til ejendomsselskaberne.

I perioden fra den 1. juni 2018 til den 11. juni 2018 korresponderede SKAT og fondens repræsentant om prisfastsættelsen af ejendommene. Korrespondancen vedrørte blandt andet en udtalelse fra G3 om prisfastsættelsen af ejendommene, såfremt byggetilladelsen fra […] Kommune ikke var blevet givet.

Den 6. august 2018 sendte Skattestyrelsen et fornyet oplæg, hvori Skattestyrelsen fastholdt, at det bindende svar af 23. maj 2014 ikke var bindende, og at overdragelsesprisen for ejendommene pr. 29. september 2014 skønsmæssigt kunne opgøres til […], idet der herved var medregnet 10 % nedslag for øvrige forhold samt 15 % for usikkerhed omkring arealkonvertering mv.

Skattestyrelsen og fondens repræsentant afholdt den 25. september 2018 på ny møde i sagen, hvor fondens repræsentant fremlagde en ny udtalelse dateret 11. september 2018 fra G3. Af udtalelsen fremgik det, at G3 vurderede, at usikkerheden om sammenlægningen af de to ejerlejligheder til én stor butik skulle tillægges vægt, hvorfor det medregnede nedslag skulle være højere.

Fondens repræsentant fremsendte den 3. oktober 2018 følgende mail til Skattestyrelsen:

"Som aftalt på vores møde i sidste uge fremsendes vedlagt en anmodning om, at H1-Fonden kan opnå forlængelse af fristen for benyttelse af en del af de hensættelser til senere uddelinger, der påtænkes foretaget som en konsekvens af den påtænkte ansættelsesændring for indkomståret 2014 samt en anmodning om, at H1-Fonden vil kunne foretage efterfølgende afskrivninger.

Som det fremgår af afslutningen af brevet, anmoder vi om, at anmodningerne behandles sammen med den verserende ligningssag, således at sagen kan lukkes samlet."

Skattestyrelsen besvarede den 9. oktober 2018 henvendelsen således:

"Jeg skal hermed kvittere for modtagelsen af nedenstående mail, samt vedlagt brev i samme mail. Beklager vi ikke har kvitteret for modtagelsen tidligere, men dette skyldes, at jeg har afholdt ferie i sidste uge.

Som aftalt på seneste møde, vil vi tage hånd om jeres anmodning og sikre, at denne bliver oversendt til den relevante enhed, der skal behandle jeres anmodning.

Når dette er afklaret, vil i høre nærmere om sagens videre proces."

Ved forslag til afgørelse af 28. november 2018 foreslog Skattestyrelsen at ændre fondens skattepligtige indkomst med 127.882.619 kr. for indkomståret 2014 og -7.892.658 kr. for indkomståret 2015. Af Skattestyrelsen begrundelse i forslaget fremgik blandt andet følgende:

"1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

1.4.1. Bindende svar

Skattestyrelsens bemærkninger til forhold, der ikke synes fremlagt ved anmodningen om bindende svar af 2. maj 2014
Det er vores opfattelse, at H1-Fonden ved anmodning om bindende svar af 2. maj 2014 ikke har forelagt SKAT samtlige oplysning af betydning for svaret, som stod til rådighed for Fonden, jf. således SFL § 24, stk. 1, jf. således de faktuelle forhold (se ovenstående). Dette skal ses i sammenhæng med oplysningen i bindende svar fra R1; "Efter vores opfattelse foreligger der ikke holdepunkter for at antage, at de seneste ejendomsvurderinger, som omtalt foran, ikke skulle give et retvisende billedede af ejendommens værdier."

Arealoverførsel
Skatteretlig er arealoverførslen omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL), da det betragtes som afståelse af en fysisk del af fast ejendom, hvorved der på overførselstidspunktet burde have været foretaget en ejendomsavanceopgørelse, jf. således EBL § 3A

Den 1. november 203 er der indgået aftale om arealoverførsel. Eftersom den seneste offentliggjort vurderingen i 2012 er foretaget den 1. oktober 2012 indgår arealoverførslen ikke i denne ejendomsvurdering. Da Fonden ved anmodning om bindende svar af 2. maj 2014 oplyser at; Efter vores opfattelse foreligger der ikke holdepunkter for at antage, at de seneste ejendomsvurderinger, som omtalt foran, ikke skulle give et retvisende billedede af ejendommenes værdier er Fonden vidende om, at det areal der har været lagt til grund for ejendomsvurderingen den 1. oktober 2012 ikke er identisk med det faktiske areal på tidspunktet for anmodningen om bindende svar.

Lejeaftale og tillæg 1
H1-Fonden havde på tidspunktet for anmodning om bindende svar indgået lejeaftale med G2 A/S, der ifølge G3 i oplæg af 2. juli 2014 (side 7) er forhandlet i en absolut høje ende, hvilket ifølge G3 kan medfører en ganske væsentlig stigning i den offentlige vurdering.

G4 A/S har i deres oplæg ligeledes kommenteret på den indgåede lejekontrakt, hvori de skriver "Lejekontrakten er markedskonform i enhver henseende…".

Som anført af G3 i oplæg af 2. juli 2014 (side 4) er de nærmere vilkår omkring lejen og længden på lejekontrakten afgørende for prisdannelsen.

Det følger af Den Juridiske Vejledning 2012-2, ver. 4.7, B.3.1, B.3.1.3.2 og 2014-2, vers. 2.1, at den indgåede lejekontrakt spiller en væsentlig rolle ved den offentlige ejendomsvurdering på erhvervsejendomme, da handelsværdien bl.a. er bestemt af forventningen til afkastet.

Hensigt til etablering af flagskibsbutik
Af udtalelse af 11. september 2018 har [navn udeladt], G3 skrevet, at "Allerede fra første kontakt mellem G2 og H1-Fonden var det fra G2 gjort klart, at deres ønske om at leje H1's butik hang sammen med et ønske om at lave en stor flagskibsbutik". Ifølge de foreliggende oplysninger er overdragelsesaftalen vedrørende lejemålet Adresse Y1 y, mellem H1-Fonden og G2 A/S, dateret 14. marts 2013 og underskrevet af G2 A/S den 7. november 2013.

Af erhvervslejekontrakt, med underskrift af den 7. november 2013, mellem G2 A/S og H1-Fonden fremgår det af pkt. 19.1, at (uddrag): "Lejer har planlagt ændringer og ombygninger af Lejemålet i overensstemmelse med Lejers globale butikskoncept ... Disse indretninger anses for godkendt af Udlejer ved indgåelsen af Lejeaftalen".

Skrivelse til Erhvervsstyrelsen
28. marts 2014 tilskrev Fonden Erhvervsstyrelsen vedrørende afhændelse af hovedsæde. I skrivelsen står der; "Fondens bestyrelse søger derfor muligheder for at skabe et kapitalgrundlag ..... Et sådant kapitalgrundlag ville kunne skabes ved en afhændelse af Adresse Y1 x-y ... "

I anmodning om bindende svar fremgår det ikke, at hensigten med salg af ejendommen er for at skabe kapitalgrundlag som oplyst til Erhvervsstyrelsen, men derimod muligheden for risikoindkapsling, fleksibilitet ved driften samt lette finansieringen for eventuelle medinvestor. Såfremt Fonden havde forelagt SKAT oplysningen om at hensigten med omstruktureringen var at skabe kapitalgrundlag vil det højst tænkeligt havde medført en anmodning om yderligere oplysninger fra SKAT efter SFL § 24, stk. 1, 2. punktum, da det mest tydeligt, at en overdragelse af ejendommen til Fondens datterselskab umiddelbart vil medføre kapitalgrundlag for Fonden som oplyst til Erhvervsstyrelsen.

Det følger af SFL § 24, stk. 1, 2. punktum, at såfremt SKAT skønner, at spørgsmålet ikke er tilstrækkelig oplyst, kan SKAT anmode H1-Fonden om yderligere oplysninger eller dokumentation. SKAT er som forvaltningsmyndighed i afgørelsessager underlagt officialprincippet. Det er vores opfattelse, at i det bindende svar, er det Fonden, der som udgangspunkt har ansvaret for at oplyse de faktuelle forhold vedrørende dispositionen, da Fonden har bedre kendskab til de faktuelle forhold såvel som selve dispositionen end SKAT. Det er uomtvisteligt, at SKAT har ansvaret for retsanvendelsen og ansvaret for, at der kun gives et bindende svar, hvis spørgsmålet er tilstrækkeligt oplyst.

På den baggrund er det vores umiddelbare vurdering, at såfremt H1-Fonden havde forelagt SKAT den indgåede lejekontrakt med G2 A/S, oplysning om arealoverførsel samt hensigten med ejendommen til brug for at skabe kapitalgrundlag, vil det kunne have haft væsentlig indflydelse på udfaldet af SKATs bindende svar af 23. maj 2014.

SKATs bemærkninger til forhold, der er indtruffet efter SKATs bindende svar af 23. maj 2014 og frem til overdragelsen af ejendommen 29. september 2014
Det er vores umiddelbare opfattelse, at der er sket væsentlig ændringer i de forudsætninger, der har været lagt til grund for det bindende svar og frem til selve overdragelsen den 29. september 2014. Særligt lægges der vægt på, at H1-Fonden på tidspunktet for overdragelsen af ejendommen den 29. september 2014 var vidende om, at to af hinanden uafhængige rådgivere har tilkendegivet at ejendommens handelspris er væsentlig over den offentlige vurdering 2012. Den ene rådgiver; G3 har tilmed oplyst, at prisen på lejlighed nr. 1 ([…] kr.) er "baseret på et meget stærkt statistikfundament". Dette synes bekræftet af det senere faktisk salg til G6.

H1-Fonden har ved anmodning om bindende svar den 2. maj 2014 bedt SKAT svare på, om Fonden kan overdrage ejendommen til to af Fonden nystiftede datterselskaber for en værdi der svarer til den offentlige ejendomsvurdering 2012 på samlet set […] kr. På tidspunktet for anmodningen om bindende svar var Fonden - ud fra de foreliggende oplysninger - bekendt med, at der var indgået en længerevarende lejekontrakt med G2 A/S, at der var foretaget aftale om arealoverførsel samt, at Fonden havde til hensigt at sælge ejendommen til tredjemand for at skabe kapitalgrundlag. Disse forhold blev ikke nævnt i anmodningen om bindende svar.

I juni/juli 2014 tager Fonden kontakt til to af hinanden uafhængige rådgivere. I primo/medio juli tilkendegiver rådgiverne, at ejendommens handelspris er væsentlig over den offentlige vurdering 2012. Rådgiveren G3 hat tilmed oplyst, at prissætningen på lejlighed nr. 1 ([…] kr.) er "baseret på et meget stærkt statistik fundament". Ud fra en korrespondance i H1 vi er kommet i besiddelse af, er det vores opfattelse at Fonden fra starten ar haft til hensigt at sælge ejendommen til tredjemand via en selskabsstruktur, hvor ejendommen først er overdraget til et af Fonden ejet datterselskab, hvorefter ejendommen skulle videresælges til tredjemand. Dette synes støttet af de gentagne oplysninger om behov for at skabe kapital til Fonden samt følgende uddrag fra Fondens henvendelse til Erhvervsstyrelsen den 16. juni 20114

[…]

Det er også vores opfattelse, at Fonden på tidspunktet for overdragelsen den 29. september 2014 til datterselskabet var vidende om, at den anvendte overdragelsessum for ejendommen på […] kr. ikke var et retvisende udtryk for ejendommens handelspris i handel og vandel bl.a. på baggrund af salgsvurderingen juli 2014 fra G3 ([…] kr.) og G4 A/S ([…] kr.-[…] kr.)

På baggrund heraf, er det Skattestyrelsens umiddelbare opfattelse, at SKATs bindende svar af 23. maj 2014 ikke er bindende og ejendommens handelspris på overdragelsestidspunktet den 29. september 2014 ikke kan ansættes til […] kr. Skattestyrelsen har derfor opgjort ejendommens handelsværdi efter et skøn, jf. nedenstående.

1.4.2. Ejendommens handelsværdi

[…]

Avance 127.882.619

Det kan her bemærkes, at Fonden tidligere har selvangivet ejendomstab på -8.215.381 kr.

2014 og 2015
Skatteansættelsen for 2015 er ændret med 8.215.381 kr., idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for fremført underskud efter EBL § 6 vedrørende ejendommen Adresse Y2/Adresse Y1 x-y. Vi har, jf. ovenstående, opgjort resultatet til en avance, hvorfor det fremførte underskud bortfalder.

I den forbindelse skal vi gøre jer opmærksom på, at I, for indkomståret 2014, fejlagtigt ikke har selvangivet tabet i felt 87.

Øvrige forhold

1. Forlængelse af frist for at benytte hensættelser til senere udlodning
Under henvisning til brev af den 3. oktober 2018 fra fondens rådgiver R2 ([navne udeladt]), skal Skattestyrelsen meddele, at fondens anmodning om forlængelse af frist for benyttelse af hensættelser til senere udlodning er imødekommet.

Fristforlængelsen imødekommes med udgangspunkt i Fondsbeskatningslovens § 4 stk. 6 og ikke som anført af rådgiver i brev af den 3. oktober 2018 Fondsbeskatningslovens § 4 stk. 7 (tidligere L27 medførte, at stk. 7 blev ændret til stk. 6).

Ovenstående medfører, at fristen forlænges fra 5 til 10 år.

2. Selvangivelsesomvalg
Af Forvaltningslovens § 7 fremgår det, at Skattestyrelsen skal vejlede fonden i forhold til, at ansøge om muligheden for at foretage selvangivelsesomvalg med udgangspunkt i Skatteforvaltningslovens § 30.

Ansøgning om selvangivelsesomvalg skal fremsendes til Skattestyrelsen på følgende adresse:
[…]"

Fondens repræsentant meddelte ved brev af 30. januar 2019 Skattestyrelsen, at fonden kunne acceptere de påtænkte ændringer. I brevet bad fondens repræsentant dog også Skattestyrelsen om, at ændringerne fra genoptagelsesanmodningen den 8. juni 2017 blev indarbejdet i den endelige afgørelse. Endvidere ønskede fondens repræsentant, at fonden blev indrømmet en hensættelse til senere uddelinger på 60.000.000 kr. i indkomståret 2014 til delvis imødegåelse af den påtænkte forhøjelse af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår, ligesom repræsentanten ønskede, at perioden for rentetilskrivningen blev forkortet med minimum et år med henvisning til, at Skattestyrelsens sagsbehandlingstid havde været ekstraordinær lang, og at det var fondens repræsentant, der havde taget kontakt til SKAT i januar 2018 for at komme videre med sagen.

Den 12. februar 2019 traf Skattestyrelsen afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 28. november 2018 med undtagelse af, at Skattestyrelsen havde indarbejdet ændringerne fra genoptagelsesanmodningen den 8. juni 2017.
Skattestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at fonden kunne indsende en indsigelse til Skatteforvaltningens visiteringsfunktion, såfremt fonden var utilfreds med sagsbehandlingstiden.

Fonden påklagede ikke Skattestyrelsens afgørelse.

På baggrund af ændringen af fondens skattepligtige indkomst blev der udskrevet en ny årsopgørelse for indkomståret 2014.

Årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2014 blev udskrevet den 20. marts 2019 og udviste en restskat til betaling på i alt 42.996.506 kr. Restskatten var på årsopgørelsen opgjort således:

Fondens repræsentant indsendte den 22. marts 2019 følgende mail til Skattestyrelsen:

"Jeg har forgæves forsøgt at fange dig på telefonen. Vi har modtaget - den ændrede årsopgørelse for H1-Fonden for indkomståret 2014 - som vi har følgende bemærkning til:

1) Der er ifølge årsopgørelsen indberettet en skattepligtig indkomst på 127.782.338 kr. I den skattepligtige indkomst er der imidlertid ikke taget højde for den forøgelse af den skattemæssige hensættelse til senere uddelinger på (60.000.000 kr. med fradrag af den selvangivne hensættelse på 6.786.163 kr.) eller på i alt 53.213.837 kr. som fremgår af vores brev dateret den 30. januar 2019. Den skattepligtige indkomst der skal indberettes udgør således ikke 127.782.338 kr. men 74.568.501 kr.

Skattestyrelsen bedes snarest muligt foranledige, at der udskrives en ny årsopgørelse i overensstemmelse hermed.
[…]"

Skattestyrelsen og fondens repræsentant havde efterfølgende i perioden fra den 22. marts 2019 til den 27. marts 2019 en korrespondance om hensættelsen og den skattepligtige indkomst herefter.

Den 28. marts 2019 traf Skattestyrelsen afgørelse om at nedsætte fondens skattepligtig indkomst for indkomståret 2014, hvorefter den skattepligtige indkomst udgjorde 74.568.501 kr. i stedet for 127.782.338 kr.

På baggrund af ændringen af fondens skattepligtige indkomst blev der udskrevet en ny årsopgørelse for indkomståret 2014.

Årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014 blev udskrevet den 10. april 2019 og udviste en overskydende skat til udbetaling på i alt 18.096.433 kr. Den overskydende skat var på årsopgørelsen opgjort således:

Den 10. april 2019 indsendte fondens repræsentant rettelser til selvangivelserne for indkomståret 2014-2017 som følge af, at fonden havde fået tilladelse til selvangivelsesomvalg.

Skattestyrelsen meddelte den 11. oktober 2019, at fondens repræsentants rettelser fra den 10. april 2019 til selvangivelserne for indkomstårene 2014-2017 var modtaget, og at skatteansættelserne for de omhandlede indkomstår ville blive ændret i overensstemmelse med rettelserne fra fondens repræsentant.

På baggrund heraf blev årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2014 udskrevet den 24. oktober 2019, der udviste en overskydende skat til udbetaling på i alt 3.658.422 kr. Den overskydende skat var på årsopgørelsen opgjort således:

Inden Skattestyrelsen havde effektueret fondens repræsentants rettelser til ændringen af skatteansættelserne for indkomstårene 2014-2017, havde fondens repræsentant på vegne af fonden den 3. oktober 2019 anmodet om eftergivelse af rentetilskrivning på årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014. Repræsentanten henviste her til, at fondens formål var, at overskuddet i fonden skulle støtte godgørende formål, og at det fulgte af lovforarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, at der herved kunne ske eftergivelse af renterne. Herudover henviste fondens repræsentant til den ekstraordinære lange sagsbehandlingstid.

Skattestyrelsen traf den 25. februar 2020 afgørelse om ikke at imødekomme anmodningen eftergivelse af renter tilskrevet årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014 (den påklagede afgørelse). Af afgørelsens indledning fremgik blandt andet følgende:

"[…]
Til orientering træffer Skattestyrelsen kun afgørelse efter selskabsskatteloven samt gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. vedrørende myndighedsfejl/sagsbehandlingsfejl.

Eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 vedrørende sociale og andre forhold behandles af Gældstyrelsen. Derfor er sagen vedrørende eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 af sociale og andre forhold videre sendt til Gældstyrelsen.
[…]"

Den 12. juni 2020 traf Gældsstyrelsen afgørelse om ikke imødekomme anmodningen om eftergivelse, idet der ikke forelå andre forhold, der i særlig grad kunne begrunde en eftergivelse af fondens gæld. Gældsstyrelsen henså herved til sagens oplysninger og særligt til Skattestyrelsens afgørelse af 25. februar 2020, hvori Skattestyrelsen havde anført, at de omhandlede renter var tilskrevet med rette, og at der ikke forelå myndighedsfejl.

Fondens repræsentant påklagede Gældsstyrelsens afgørelse til Gældsstyrelsen den 24. juni 2020. Gældsstyrelsen fastholdt efter en ny vurdering afgørelsen og indsendte den 3. november 2020 klagen til Skatteankestyrelsen sammen med Gældsstyrelsens udtalelse. Klagen blev i Skatteankestyrelsen oprettet med sagsnr. 20-0092305.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke eftergivet renter tilskrevet fondens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

"Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse
Selskabet kan ikke fritages for påligning af renter ved indkomstændring, idet renterne er beregnet og pålagt i overensstemmelse med reglerne i Selskabsskattelovens § 30, stk. 2.

Der er ikke hjemmel i Selskabsskatteloven til, at undlade at påligne renter ved indkomstændring.

Regelgrundlaget til at eftergive rente ved indkomstændring findes i Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 13 stk. 6, hvorefter eftergivelse kan ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. Myndighedsfejl er nævnt som et særligt forhold. Bestemmelsen anvendes restriktivt.

Der ses ikke at være sket en myndighedsfejl. Renterne er pålagt i overensstemmelse med Selskabsskattelovens og Opkrævningslovens bestemmelser.

Af selskabsskattelovens § 30 stk. 2 fremgår:

Medfører en forhøjet skatteansættelse, at selskabet eller foreningen m.v. skal betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening m.v., at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Henset til sagens oplysninger finder Skattestyrelsen heller ikke, at der i selskabets tilfælde foreligger andre særlige omstændigheder, der kan begrunde en eftergivelse af renterne ved indkomstændring.

Sagsbehandlingsforløbet ses under faktiske forhold og vurderes ikke at være unødig lang, da der må forventes en vis periode, hvor skattestyrelsen efter, hver henvendelse fra fonden har behov for at kunne vurdere sagens forhold.

Der er således efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er tale om særlige forhold i form af unødig lang sagsbehandlingstid eller lignende."

Skatteankestyrelsen anmodede den 1. december 2020 henholdsvis Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen om en supplerende udtalelse om hjemmelsgrundlaget for skatteforvaltningens praksis om, at der ved anmodning om eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, af renter pålagt efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, træffes afgørelse herom af både Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen fremkom den 7. december 2020 med følgende udtalelse hertil:

"Juridisk vejledning afsnit A.D.11 omhandler eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, under opkrævning. Afsnittet i Juridisk vejledning henviser til, at gældsinddrivelsesloven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Skatteforvaltningen kan derfor som opkrævningsmyndighed meddele eftergivelse efter § 13, stk. 6, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen.

Skattestyrelsen oplyser, at de i forhold til bestemmelsen alene tager stilling til, om der foreligger myndighedsfejl eller sagsbehandlingsfejl i Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen overlader herefter det til Gældsstyrelsens vurdering, om selskabets ansøgning om eftergivelse opfylder sociale eller andre forhold, der i særlig grad skulle tale for eftergivelse, herunder konkret i denne sag en vurdering af om selskabets velgørende formål taler for eftergivelse."

Skattestyrelsen har den 14. december 2020 indsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

"Der kan som det fremgår ikke fritages for påligning af rente ved indkomstændring som er beregnet og pålagt jf. Selskabsskattelovens § 30, stk. 2.

Eftergivelse efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6.

Skattestyrelsen vurderer i denne sag, at der alene skal træffes afgørelse om eftergivelse jf. gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6.

Skattestyrelsen er på afgørelsestidspunktet af den opfattelse at Skattestyrelsen kun kan behandler den del i gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6., der vedrører eftergivelse pga. myndighedsfejl, IT-fejl og lang sagsbehandlingstid.

Skattestyrelsen behandler derfor ikke eftergivelse pga. sociale forhold efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6.

Skattestyrelsen anmoder på baggrund af denne vurdering Gældstyrelsen om at vurdere om der kan gives eftergivelse efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6 pga. sociale forhold.

Ved behandling af sagen ved Skattestyrelsen vurderes det at muligheden for, at selskabet kan få eftergivelse efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6 bedst bliver sagsbehandlet, hvis begge myndigheder vurderer sagen."

Skattestyrelsen er den 14. februar 2022 fremkommet med følgende bemærkning til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"Skattestyrelsens udtalelse
Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, dog med følgende bemærkninger:

På side 18 i kontorindstillingen anfører Skatteankestyrelsen, at:

"I særlige tilfælde kan der ske eftergivelse af renter efter § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven).

Bestemmelsen blev overflyttet fra opkrævningsloven til gældsinddrivelsesloven ved tilblivelsen heraf (lov nr. 1333 af 19. december 2008), samtidig med at en række eftergivelsesbestemmelser i særlovgivningen såsom kildeskattelovens § 73 D enten blev ophævet eller ændret.

Ved tilblivelsen af gældsinddrivelsesloven blev det restanceinddrivelsesmyndigheden alene, der havde - og fortsat har - kompetence til at træffe afgørelse om eftergivelse efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 13, hvoraf det i øvrigt også fremgår, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. § 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen er blandt andre en del heraf, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 804 af 20. juni 2018 om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen begge som restanceinddrivelsesmyndighed i nærværende sag har truffet afgørelse om eftergivelse efter samme bestemmelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Da restanceinddrivelsesmyndigheden har taget stilling til det, som fondens repræsentant har gjort gældende, behandler Landsskatteretten i det følgende alle fondens repræsentants anbringender"

Det fremgår af INDOG § 1, stk. 1, at gældsinddrivelsesloven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige, jf. dog § 1 a. Skatteforvaltningen kan derfor som opkrævningsmyndighed meddele eftergivelse efter INDOG § 13, stk. 6, når betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen (lov nr. 1333 af 19. december 2008) fremgår blandt andet følgende:

"Eftergivelsesadgangen omfatter således både gæld, der er overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse og anden gæld til det offentlige, som fordringshaveren har undladt at overdrage til inddrivelse f.eks. fordi fordringshaveren har tilladt afdragsvis betaling eller henstand på gælden."

Opmærksomheden skal endvidere henledes på, at det følger af fast offentliggjort praksis fra Landsskatteretten, at Skattestyrelsen kan anvende eftergivelsesbestemmelserne i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Se som eksempler på denne praksis SKM2021.464.LSR, SKM2021.462.LSR og SKM2021.142.LSR

Skattestyrelsen finder derfor, at bestemmelsen under henvisning til gældsinddrivelseslovens § 1, de specielle bemærkninger til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, samt Landsskatterettens offentliggjorte praksis, kan anvendes af Skattestyrelsen som opkrævningsmyndighed.

Hernæst skal bemærkes, at Skattestyrelsen er enig i, at samme myndighed (Skatteforvaltningen) ikke kan tage stilling til samme spørgsmål 2 gange. Det fremgår af sagen, at Skattestyrelsen den 14. december 2020 har udtalt, at;

"Skattestyrelsen er på afgørelsestidspunktet af den opfattelse at Skattestyrelsen kun kan behandler den del i gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6., der vedrører eftergivelse pga. myndighedsfejl, IT-fejl og lang sagsbehandlingstid….

Skattestyrelsen behandler derfor ikke eftergivelse pga. sociale forhold efter gældsinddrivelsesloven § 13, stk. 6."

Skattestyrelsen er ikke enig i, at dette er en hensigtsmæssig proces eller at denne administration af bestemmelsen i § 13, stk. 6, er i overensstemmelse med bestemmelsens formål.

Skattestyrelsen vil derfor tage initiativ til, at processen og håndteringen af sager vedrørende eftergivelse af § 13, stk. 6, ændres fremadrettet."

Klagerens opfattelse
Fondens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at fonden opnår eftergivelse af alle de pålignede renter af restskat efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, for indkomståret 2014 på 5.790.405 kr.

Subsidiært har fondens repræsentant nedlagt påstand om, at fonden opnår en delvis eftergivelse af de pålignede renter af restskat efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, for indkomståret 2014 på halvdelen af de pålignede renter på 5.790.405 kr. eller på 2.895.202 kr.

Til støtte herfor har fondens repræsentant anført følgende:

"[…]
Lovgrundlaget m.v.

Ved den gennemførte indkomstændring er der pålagt Fonden renter af den pålignede restskat efter reglerne i selskabsskattelovens § 30, stk. 2. Der er ikke hjemmel i selskabsskatteloven til at undlade at påligne renter ved en indkomstændring.

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 6, er der hjemmel til at eftergive skat og renter ved en indkomstændring. Eftergivelse kan efter bestemmelsen ske, når der er tale om myndighedsfejl, eller når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor.

De gældende regler om eftergivelse af gæld til det offentlige blev indsat i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ved lov nr. 1333 af den 19. december 2008, § 13. Disse regler var tidligere placeret i opkrævningslovens § 15.
[Lovhenvisning og lovforarbejder udeladt]

[…]

Vores opfattelse

Principal påstand

På vegne af H1-Fonden skal vi principalt anmode om, at Fonden opnår en eftergivelse af alle de pålignede renter efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, på 5.790.405 kr. i medfør af inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Det er med henvisning til hjemlen til eftergivelse af renter i inddrivelseslovens § 13, stk. 6, vores opfattelse, at Fonden må opfylde betingelserne for en eftergivelse af alle de pålignede renter.

I forbindelse med flytningen af bestemmelsen til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er bestemmelsen justeret med henblik på at udvide anvendelsesområdet.

Dette følger af, at der efter affattelsen af bestemmelse efter opkrævningsloven kun var mulighed for eftergivelse, når "ganske særlige forhold" talte derfor, mens der efter affattelsen af bestemmelsen i inddrivelsesloven skal ske eftergivelse, når "særlige forhold" taler derfor. Bestemmelsen anvendes, når der er tale om myndighedsfejl, ved force majeure og i force majeure lignende situationer. Med den ændrede formulering er der således lagt op til, at bestemmelsen skal kunne anvendes til eftergivelse i videre omfang end hidtil, når der er særlige forhold, der taler for eftergivelse. Den bestående adgang til eftergivelse efter opkrævningsloven i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og i force majeure lignende forhold er således opretholdt efter inddrivelsesloven.

Sagsforløbet i den pågældende ligningssag har været helt urimeligt langt. Siden indgivelsen af selvangivelsen er der frem til

► afslutningen af skattesagen forløbet 48 måneder

► SKAT varsler besøg i Fonden forløbet 28 måneder

► SKAT udsender udkast til afgørelse forløbet 35 måneder

► SKAT udsender den endelige afgørelse forløbet 48 måneder.

Hertil kommer bl.a., at der gik ca. 7 måneder mellem afholdelsen af mødet i virksomheden, hvor alle relevante oplysninger blev udleveret til Skattestyrelsen- og gennemførelsen af den første drøftelse med Fondens repræsentanter. Et møde der for øvrigt blev sat op af os på Fondens foranledning. Først ca. små to år senere modtog Fonden den endelige afgørelse. Der er således forløbet små to år fra Skattestyrelsen kom i besiddelse af alle tilstrækkelige oplysninger til at foretage skatteansættelsen, og til den endelige afgørelse forelå. Sagsforløbets længde må udover den træghed, der har været i SKATs sagsbehandling, ikke mindst tilskrives, at der har været skift af sagsbehandler hos Skattestyrelsen under behandlingen af sagen ikke mindre end tre gange, hvilket ikke er almindeligt

Skattestyrelsen savner efter vores opfattelse grundlag for at give afslag på eftergivelsen af renterne med henvisning til, at der ikke er "særlige forhold" der kan begrunde eftergivelsen, samt at sagsforløbet ikke vurderes til at være unødigt langt. Vi har ved vores vurdering bl.a. henset til,

► at ligningssagen først er startet op i det tredje år efter indgivelsen af selvangivelsen

► at Skattestyrelsens svartider under hele sagsforløbet generelt har været lange

► at det var R2, der på foranledning af Fonden tog initiativ til at få gennemført et møde med Skattestyrelsen i forlængelse af Styrelsens besøg i virksomheden

► at de i forbindelse med afslutningen af sagen gennemførte forhøjelser af den skattepligtige indkomst hvilede på et bindende svar som Skattestyrelsen tidligere havde afgivet

► at det bindende svar som Skattestyrelsen afgav bar præg af mangelfuld sagsbehandling

► at det er helt usædvanligt, at en ligningssag skifter sagsbehandler 3 gange, hvilket utvivlsomt har forlænget sagsforløbet væsentligt

► at Skattestyrelsens uskrevne sagsbehandlingstider ud fra vores oplysninger normalt er svartider på 3 måneder, og endelig

► at sagsforløbet under ét har være urimeligt langt, når der henses til, at Skattestyrelsen på det indledende møde med Fonden i september måned 2017 modtog alle relevante oplysninger til at kunne gennemføre forhøjelsen,

Det fremgår supplerende af bemærkningerne til inddrivelsesloven, at der efter bestemmelsen vil kunne ske eftergivelse i videre omfang end hidtil, dvs. at der med overflytningen af bestemmelsen fra opkrævningsloven til inddrivelsesloven er sket en lempelse af de tilfælde, hvor der vil kunne ske eftergivelser af renter.

Eftergivelse vil efter bemærkningerne til inddrivelsesloven kunne ske i situationer, hvor der er særlige forhold, der taler for eftergivelse, men hvor eftergivelse ikke kan ske efter de øvrige regler om eftergivelse. Særlige forhold kan efter bemærkningerne f.eks. være, at det vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse. Dette er netop tilfældet i denne sag, idet aktuelle betalinger af skat og rente af skattebetalinger i Fonden, der varetager almennyttige m.v. formål, klart strider imod Fondens ideelle formål, idet hovedformålet i Fonden er, at al overskudslikviditet i Fonden skal uddeles til Fondens formål - nemlig til kræftforskning.

Et sagsforløb, der har været så langt som skitseret, er efter vores opfattelse helt urimeligt, og en påligning af renter af restskat på 5.790.405 kr., der er en direkte følge af Skattestyrelsens langsommelige sagsbehandling, må nødvendigvis være et forhold, der efter inddrivelseslovens § 13, stk., 6, "i særlig grad" taler for at kunne eftergive renten. Der må således i denne sag være tale om "særlige forhold", force majeure eller force majeure lignende forhold, der kan begrunde en eftergivelse af den pålignede rente, eller blot den omstændighed, at det forekommer urimeligt at give afslag på eftergivelse af renter må kunne føre til eftergivelse af renten. Betingelserne for at eftergive den pålignede rente i denne sag må således være opfyldte.

Det er på det grundlag sammenfattende vores opfattelse, at Skattestyrelsens langsommelige sagsbehandling i ligningssagen har ført til påligning af et helt urimeligt rentekrav, og betingelserne for eftergivelse af renterne må være opfyldte med henvisning til, at der er tale om et forhold, der i "særlig grad" taler for eftergivelse eller en situation, hvor det vil være "urimeligt" ikke at imødekomme Fondens anmodning.

Subsidiær påstand
På vegne af H1-Fonden skal vi, i det omfang Skattestyrelsen ikke kan imødekomme vores principale påstand, anmode om, at Fonden opnår en delvis eftergivelse af de pålignede renter efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, med halvdelen af de pålignede renter på 5.790.405 kr.,-eller med 2.895.202 kr. i medfør af inddrivelseslovens § 13, stk. 6.

En eftergivelse af det pålignede rentekrav med halvdelen af rentekravet forekommer efter vores opfattelse rimeligt i betragtning af, at Skattestyrelsen først har startet ligningssagen op i det tredje år efter indsendelsen af selvangivelsen og har været årsag til et helt urimeligt langt sagsforløb. I denne forbindelse må der også henses til, at Skattestyrelsen har skiftet sagsbehandler 3 gange under ligningssagen, hvilket har medført, at sagsforløbet er blevet meget længere.
Vi kan i øvrigt i det hele henvise til det under den principale påstand anførte, hvortil der henvises.

Afsluttende bemærkninger
På vegne af H1-Fonden anmoder vi sammenfattende om, at der med hjemmel i inddrivelseslovens § 13, stk. 6, gennemføres en hel eller delvis eftergivelse af pålignede renter af Fondens restskat for indkomståret 2014 efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2, i medfør af inddrivelseslovens § 13, stk. 6.
[…]"

Repræsentanten har indsendt følgende bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2020:

"Med henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 11. november 2020 har vi på vegne af H1-Fonden anført vores bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2020 vedrørende den verserende klage over Gældsstyrelsens afslag på eftergivelse af renter.

Det fremgår af Gældsstyrelsens udtalelse, at Gældsstyrelsen - efter en samlet vurdering - finder at der ikke kan meddeles eftergivelse af renterne, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Gældsstyrelsen finder ikke, at:

► der er sociale eller andre konkrete forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, eller
► rentepåligningen vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, eller
► der er tale om myndighedsfejl.

Det er fortsat vores opfattelse, at der med udvidelsen af anvendelsesområdet for gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, netop er tale om, at der foreligger sådanne særlige forhold efter bestemmelsen, herunder bemærkninger til bestemmelsen, der kan begrunde en eftergivelse af renterne.

Den tekstmæssige ændring i 2009 i den nugældende § 13, stk. 6, i gældsinddrivelsesloven, hvorefter der stilles krav om eftergivelse af renter, "… når sociale og andre forhold i særlige grad taler derfor…, er således et udtryk for, at anvendelsesområdet for bestemmelsen er blevet udvidet, idet der ikke længere stilles krav om "… ganske særlige forhold".

Af bemærkningerne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, fremgår følgende i relation til eftergivelse af gæld og indholdet af "særlige forhold" i bestemmelsen:

"Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholdelse af skyldforholdet. (vores fremhævning).

Derudover vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed eller omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. (vores fremhævning).

Et yderligere eksempel på en situation, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld kan være eftergivelse af skattekravet vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvunden person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld." (vores fremhævning)

Der kan således ud over de af Gældsstyrelsen anførte forhold også være situationer, hvor det, selv om der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse.

H1-Fonden varetager almennyttige formål ved at støtte kræftforskning. Der er således i høj grad tale om, at der foreligger sociale og konkrete forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse af renterne. En manglende eftergivelse medfører, at Fonden ikke opfylder formålsbestemmelsen om at anvende midlerne til uddelinger til kræftforskning, hvorved et godgørende formål forspildes.

Det er efter vores opfattelse utvivlsomt, at "støtte til kræftforskning" - er et godgørende formål, der ligger inden for bestemmelsens ordlyd, jf.:

"Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor…".

Fastholdes rentekravet, er den direkte konsekvens heraf reducerede uddelinger til Fondens formål; kræftforskning.

Derudover er det vores opfattelse, at gældens tilblivelse i høj grad understøtter anmodningen om eftergivelse - her tænkes navnlig på det meget langstrakte sagsforløb, der tilsiger, at et afslag på anmodningen vil være urimeligt.

Gældsstyrelsen derfor savner grundlag for at give afslag på anmodningen om eftergivelse af renter, da gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, sammenholdt med lovbemærkningerne giver det fornødne grundlag til at imødekomme anmodningen om eftergivelse.

Vi fastholder derfor principalt, at Fonden eftergives samtlige tilskrevne renter på 5.790.405 kr., og subsidiært at Fonden tilkendes en delvis eftergivelse af de pålignede renter med mindst 2.895.202 kr.

Der henvises i øvrigt til vores klageskrivelse af 24. juni 2020.
[…]"

Fondens repræsentant har den 17. januar 2022 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"[…]
Vores bemærkninger
Sammenfattende fastholdes de i sagen nedlagte påstande samt anmodning om retsmøde i sagen.

Vi er uenige i, at der ikke skal ske eftergivelse af renter efter § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven), herunder det anførte eller indikerede om (i) at renternes opståen på afgørende vis alene og på afgørende vis skal tilregnes Fonden og (ii) at sagsbehandlingen ikke har været ubegrundet lang i forhold til sagens kompleksitet.

Lovgrundlaget, herunder bemærkninger hertil, skaber belæg for at indrømme eftergivelse af hele elle del af de omhandlede renter, jf. bl.a. allerede fremsendte klageskrift og yderligere indlæg i sagen.

Sagsbehandlingsprocessen og -tiden har efter vores opfattelse været ubegrundet lang; der har været tale om et meget langstrakt sagsforløb, som alene og i det væsentlige skal tilregnes Skattestyrelsen. Dette, jf. bl.a. allerede fremsendte klageskrift og yderligere indlæg i sagen, hvor opmærksomheden endnu engang skal henledes på det faktum, at der siden indgivelse af den omhandlede selvangivelse er forløbet

► 48 måneder til afslutningen af skattesagen,
► 28 måneder til SKAT varsler besøg i Fonden,
► 35 måneder til SKAT udsender udkast til afgørelse, og
► 48 måneder til SKAT udsender den endelige afgørelse.

Videre det faktum, at der gik ca. 7 måneder mellem (i) afholdelsen af mødet i virksomheden, hvor alle relevante oplysninger blev udleveret til Skattestyrelsen- og (ii) gennemførelsen af den første drøftelse med Fondens repræsentanter. Et møde der for øvrigt blev sat op af R2 på Fondens foranledning.

Ligeledes det faktum, at Fonden først modtog den endelige afgørelse fra Skattestyrelsen efter ca. 2 år. Der gik altså små to år fra Skattestyrelsen kom i besiddelse af alle tilstrækkelige oplysninger til at foretage skatteansættelsen, og til den endelige afgørelse forelå.

Alt-i-alt har sagsforløbets /-processens længde på afgørende vis været præget af og skal tilregnes den træghed mv., der har været i Skattestyrelsens sagsbehandling. Et sagsforløb og en sagsproces som også skal tilskrives, at der har været skift af sagsbehandler hos Skattestyrelsen ved behandlingen af sagen ikke mindre end tre gange. En højst ualmindelig håndtering, som utvivlsomt - og åbenbart - har medvirket til en atypisk og unødig ekstraordinær langstrakt sagsbehandling og -proces.

Sagens kompleksitet, værdi mv. retfærdiggør på ingen måde længden mv. af sagsforløbet /-processen, som indikeret i Skatteankestyrelsens afsnit om forslag til afgørelse mv.

Endelig skal det endnu engang understreges, at Fondens manglende påklage på ingen måde skal tages som udtryk for enighed i (i) Skattestyrelsens tilsidesættelse af det i sagen foreliggende bindende svar og (ii) de af Skattestyrelsen ansatte overdragelsespriser for ejendommene ved oprettelsen af ejendomsselskaberne, som indikeret i Skatteankestyrelsens afsnit om forslag til afgørelse mv., jf. vores forståelse heraf. Fonden er - og har hele tiden været - uenige heri.

Der henvises i øvrigt til sagens materiale.
[…]"

Retsmøde
Fondens repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten gjorde således gældende, at der skulle ske eftergivelse af renterne tilskrevet fondens årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014 med henvisning til, at renterne var en følge af SKATs ubegrundede lange sagsbehandlingstid, og at overskuddet i fonden skulle gives til godgørende formål i henhold til fondens formål.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skulle stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Der fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 5:

"§ 26
Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

[…]

Stk. 5. Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens kapitel 4 eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner."

Af selskabsskattelovens § 30, stk. 2, fremgår følgende:

"30
[…]

Stk. 2. Medfører en forhøjet skatteansættelse, at selskabet eller foreningen mv. skal betale restskat eller yderligere restskat, forfalder beløbet og tillæg efter § 29 B, stk. 4, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Medfører en forhøjet skatteansættelse for et selskab eller en forening mv., at overskydende skat nedsættes eller bortfalder, forfalder beløbet og godtgørelse efter § 29 B, stk. 5, til betaling den 1. i den måned, der følger efter meddelelsen om forhøjelsen, dog tidligst det i stk. 1 nævnte tidspunkt. Beløb som nævnt i 1. og 2. pkt. forrentes efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven pr. påbegyndt måned fra den 1. november i kalenderåret eller ved forskudt indkomstår fra den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives. Renten kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der er ikke hjemmel i selskabsskatteloven til at undlade at påligne renter i forbindelse med en ændret skatteansættelse.

I særlige tilfælde kan der ske eftergivelse af renter efter § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven).

Bestemmelsen blev overflyttet fra opkrævningsloven til gældsinddrivelsesloven ved tilblivelsen heraf (lov nr. 1333 af 19. december 2008), samtidig med at en række eftergivelsesbestemmelser i særlovgivningen såsom kildeskattelovens § 73 D enten blev ophævet eller ændret.

Ved tilblivelsen af gældsinddrivelsesloven blev det restanceinddrivelsesmyndigheden alene, der havde - og fortsat har - kompetence til at træffe afgørelse om eftergivelse efter reglerne i gældsinddrivelseslovens § 13, hvoraf det i øvrigt også fremgår, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er told- og skatteforvaltningen, jf. § 2, i bekendtgørelse nr. 188 af 9. marts 2020 om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen er blandt andre en del heraf, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 804 af 20. juni 2018 om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen begge som restanceinddrivelsesmyndighed i nærværende sag har truffet afgørelse om eftergivelse efter samme bestemmelse i gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6. Da restanceinddrivelsesmyndigheden har taget stilling til det, som fondens repræsentant har gjort gældende, behandler Landsskatteretten i det følgende alle fondens repræsentants anbringender.

Af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, der senest er blevet revideret ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 og nu har følgende ordlyd, fremgår følgende:

"Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede."

Af bemærkningerne til den reviderede bestemmelse (lovforslag nr. 26 som fremsat den 2. oktober 2019) fremgår der blandt andet følgende:

"[…]
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til § 13, stk. 6, i forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovforslag nr. L 20, Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 281, hvilke forhold der efter den nye ordlyd af bestemmelsen kan føre til eftergivelse. Det anføres således, at den dagældende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selv om der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse. Derudover vil der kunne være særlige forhold, der kan begrunde hel eller delvis eftergivelse af gæld til det offentlige, når gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation. Det kan f.eks. være situationer, hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Særlige forhold kan endvidere være, at skyldneren ikke er i stand til og hverken inden for de nærmeste år eller på længere sigt har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men hvor skyldner ved tilvejebringelse af midler fra tredjemand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved skyldner kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold. Et andet eksempel på en situation, hvor det kan virke urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse af gæld, kan være eftergivelse af skattekravet vedrørende indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet eller et legat til sanering af gæld.
Der er i henhold til den gældende bestemmelse i § 13, stk. 6, principielt ingen begrænsning af, hvilke forhold der i særlig grad kan tale for eftergivelse.

[…]

Som hidtil skal der uanset den foreslåede tilføjelse om, at eftergivelse kan ske, uanset en skyldner har uafklarede økonomiske forhold, foretages en samlet vurdering af skyldnerens forhold. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal således i vurderingen af sagen foretage en afvejning mellem de forhold, der er relevante for den konkrete sag, og de hensyn, der gør sig gældende. Såfremt restanceinddrivelsesmyndigheden ud fra den samlede vurdering når frem til, at der i en given sag er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, vil restanceinddrivelsesmyndigheden kunne træffe afgørelse om eftergivelse.
De kriterier, der indgår i en vurdering efter de almindelige regler om eftergivelse i lovens § 13, stk. 1-5, vil i udgangspunktet også være relevante i den samlede vurdering efter § 13, stk. 6, men de er ikke afgørende for resultatet. Økonomiske forhold, herunder skyldnerens - og, hvis det er relevant, husstandens økonomiske forhold - skal således som altovervejende hovedregel indgå i den samlede vurdering af, hvorvidt eftergivelsen kan meddeles. Kun i tilknytning til helt særlige omstændigheder, hvor det enten vil føre til et urimeligt samlet resultat at inddrage skyldnerens eller husstandens økonomiske forhold, eller at det vil have en urimelig påvirkning af skyldnerens forhold at indhente disse oplysninger, kan dette undlades. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis der alene er tale om myndighedsfejl.

[…]
Ved anvendelsen af begrebet »særlig grad« forstås som hidtil forhold, der ikke bare taler for eftergivelse, men som i særlig grad taler for eftergivelse. Der skal med andre ord være tale om forhold, der i højere grad end for andre, lignende tilfælde afviger fra det sædvanlige og dermed taler for eftergivelse. Der er således krav om en vis kvalificering og betydning af det eller de pågældende forhold, der medfører, at eftergivelse kan ske. Det skal samtidig bemærkes, at det ikke behøver at være ét enkeltstående forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse. Det kan tillige være kombinationen af en række forskellige forhold, der ikke enkeltvist i særlig grad taler for eftergivelse, men som samlet set i særlig grad taler for eftergivelse.
I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikke-udtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

[…]

Et tredje relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

[…]

Et femte relevant forhold kan være en situation, hvor skattekravet vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, der vil forspildes, hvis kravet vedrørende skat fastholdes. Det kan f.eks. være folkeindsamlinger til en operation, der kun kan udføres i udlandet, indsamlinger til en dusør for oplysninger, der kan føre til, at en forsvundet person bliver fundet, eller et legat til sanering af gæld.

[…]

Herudover vil myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold ligeledes kunne være relevante at inddrage i vurderingen. Fælles for disse forhold er, at der er tale om forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at forholdene har en direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdene har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation.
[…]"

Det kan således udledes af bemærkningerne til bestemmelsen, at det ved den samlede vurdering af, hvorvidt der kan ske eftergivelse, skal foretages en afvejning af de forhold, der har betydning herfor.

Renterne, som fonden ønsker eftergivet, er opstået som følge af den ændrede skatteansættelse, som fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 12. februar 2019, hvori Skattestyrelsen tilsidesatte det bindende svar af 23. maj 2014 og ansatte værdien af ejendommene væsentligt højere end de offentlige ejendomsvurderinger, som var den værdi ejendommene blev ansat til i det bindende svar.

Henset til Skattestyrelsens begrundelse i afgørelsen af 12. februar 2019 for, hvorfor Skattestyrelsen har anset det bindende svar for ikke at være bindende, og det forhold, at Skattestyrelsens afgørelse ikke efterfølgende er påklaget, lægges det til grund, at det bindende svar blev afgivet af SKAT på baggrund af de oplysninger, som Advokatfirmaet R1 på vegne af fonden havde indsendt, og som Skattestyrelsen ikke havde anledning til at betvivle på tidspunktet for udfærdigelsen af svaret. Endvidere lægges det til grund, at der efter udfærdigelsen af svaret skete ændringer i de forudsætninger, som var afgørende for indholdet heraf.

Det kan således ikke tilskrives SKAT, at fondens skattepligtige indkomst i forbindelse med selvangivelsen for indkomståret 2014 ikke blev angivet korrekt, hvorved der ved den senere forhøjelse af fondens skattepligtige indkomst blev tilskrevet renter efter selskabsskattelovens § 30, stk. 2.

Det bemærkes herudover, at det af bemærkningerne til gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, følger, at skattekrav, der vedrører indsamlinger eller legater til godgørende formål, kan være et forhold, der kan tale for eftergivelse. Fondens skattekrav, som renterne er en del af, vedrører ikke indsamlinger eller legater til godgørende formål.

Ved vurderingen af, hvorvidt der kan ske eftergivelse af de omhandlede renter, tillægger Landsskatteretten derfor det forhold, at renterne er opstået som følge af omstændigheder, der kan tilskrives fonden, afgørende vægt.

Sammenholdt med at den ændrede skatteansættelse er sket indenfor ligningsfristen om kontrollerede transaktioner i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, kan renterne på baggrund heraf således som udgangspunkt hverken helt eller delvist eftergives.

Skattestyrelsen ses imidlertid først at have truffet afgørelse om ændringen af fondens skattepligtige indkomst den 12. februar 2019, selvom SKAT allerede påbegyndte sagsbehandlingen den 10. juli 2017 ved meddelelse om, at SKAT ønskede at kontrollere fondens regnskab.

For at sagsbehandlingstiden kan anses som et særligt forhold, der kan medføre eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, skal der være tale om en ubegrundet lang sagsbehandlingstid.

Landsskatteretten finder ikke, at sagsbehandlingstiden kan anses for at udgøre et forhold, der kan medføre eftergivelse af renterne. Der er herved henset til, at der var tale om en sag af væsentlig værdi, hvor Skattestyrelsen blandt andet skulle foretage en vurdering af, hvorvidt det bindende svar skulle tilsidesættes, hvor der blev indkaldt til og afholdt flere møder, og hvor fondens repræsentant løbende indsendte nyt materiale i forbindelse med værdiansættelsen af ejendommene, som Skattestyrelsen efterfølgende skulle tage stilling til.

Det bemærkes hertil, at fondens repræsentant under sagen anmodede om forlængelse af fristen for benyttelse af hensættelser til senere uddelinger og efterfølgende afskrivninger, der også medførte en forlænget sagsbehandlingstid.

Der er således ikke holdepunkter for, at sagsbehandlingstiden har været ubegrundet lang i forhold til sagens kompleksitet.

Det er derfor med rette, at fondens anmodning den 3. oktober 2019 om eftergivelse af rentetilskrivningen på årsopgørelse nr. 3 for indkomståret 2014 ikke er imødekommet.

Gældsstyrelsens afgørelse af 12. juni 2020 er der særskilt taget stilling til i Landsskatterettens afgørelse med sagsnr. 20-0092305.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.