Dokumentets metadata

Produktionsskole - Momsfradrag

SKAT havde forhøjet en produktionsskoles momstilsvar, idet SKAT havde anset en række af skolens indtægter for at være omfattet af momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1, hvorefter der skal være tale om levering mod vederlag, og en række af skolens udgifter for ikke at være eller kun at være delvist fradragsberettigede. De omhandlede indtægter angik tilskud, og Landsskatteretten anførte, at et tilskud er omfattet af momslovens anvendelsesområde, hvis det ydes til en erhvervsdrivende mod, at denne leverer en bestemt ydelse til en aftager, som drager fordel af tilskuddet. Det var ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarede til faldet i prisen på den leverede ydelse, men at der var et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet. Landsskatteretten fandt efter konkrete vurderinger, at to af skolens tilskud var omfattet af momslovens anvendelsesområde, og dermed skulle indgå ved opgørelsen af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, og at ét tilskud ikke var. Hvad angik en række af skolens forskellige udgifter i forbindelse med aktiviteter i køkken- og træværksted, fandt Landsskatteretten efter konkrete vurderinger, at nogle udelukkende var anvendt til fradragsberettigede, momspligtige transaktioner (fremstilling af varer til videresalg), nogle var anvendt til ikke-fradragsberettigede undervisningsformål, og at nogle var anvendt til såvel fradragsberettigede som ikke-fradragsberettigede formål. Da Landsskatterettens vurderinger på flere punkter afveg fra SKATs vurderinger, hjemviste Landsskatteretten sagen til den talmæssige opgørelse.

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet skolens afgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 med i alt 94.138 kr. Forhøjelsen udspringer af, at SKAT har anset en række af skolens udgifter for at være ikke eller kun delvist fradragsberettigede, og at SKAT har anset en række af skolens indtægter for at være omfattet af momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger
Skolen var i den omhandlede periode en selvejende institution, som var omfattet af lov om produktionsskoler.

Af skolens hjemmeside fremgik, at skolen var et praktisk uddannelsestilbud, som var baseret på praktisk arbejde og undervisning i værksteder. Af hjemmesiden fremgik videre:

"Formål:
Produktionsskolen tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet skal styrke de unges faglige, sociale og personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet er tilrettelagt med særlig henblik på, at de unge opnår kvalifikationer, der kan bidrage til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.

Mål:
Det er produktionsskolens mål at tilbyde de unge et spændende og udbytterigt forløb, hvor faglighed går hånd i hånd med social og personlig udvikling. Efter et forløb på skolen tilsigtes det, at de unge er i stand til at påbegynde og færdiggøre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller alternativt at fastholde et arbejde. Under alle omstændigheder er det et mål at bringe den unge tættere på uddannelse ved at styrke den enkeltes livsduelighed.

Undervisningstilbud:
· Værkstedsundervisning, som tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning, med henblik på reel produktion, afsætning af varer og tjenesteydelser.
· Projektorienteret undervisning, som sammenknytter værkstedsundervisning og den tilhørende teori (integreret undervisning), med henblik på at fremme den faglige læring samt den sociale og personlige udvikling.
· Almenundervisning, som styrker deltagernes grundlæggende færdigheder i dansk og matematik.
· Anden undervisning, som medvirker til at styrke deltagernes generelle udvikling som samfundsborgere.

Værkstedernes udgangspunkt:
Produktionsskolens undervisningstilbud tager udgangspunkt i forskellige værksteder, hvis fagudbud knyttes an til de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Produktionen kombineres med teoretisk undervisning med udgangspunkt i det praktiske arbejde. Det grundlæggende i skolens dagligdag er derfor produktion og værksteds-undervisning, der er inspireret af fagområdernes læringskultur. Arbejdsopgaverne udføres med henblik på salg af varer og tjenesteydelser eller til skolens eget brug. Produktionen og opgaverne er således nødvendige og relevante for de unge og for livet på skolen. Værkstedsundervisningen skal give grundlag for, at de unge kan afprøve deres egne evner og interesser på et eller flere fagområder. De unge skal have en klar oplevelse af deres faglige kompetencer og sociale og personlige udvikling med henblik på at styrke deres selvværd og lyst til at lære. De unge skal opleve en skole, hvor det forpligtende arbejdsmæssige fællesskab er i fokus som udgangspunkt for faglig, social og personlig udvikling og trivsel.
Værkstederne deltager i fagmesser og virksomhedsbesøg, lige som der afholdes temadage, virksomhedsbesøg og projekter.

Trælinjen fremstiller produkter i træ fra idé til salg ud fra kundens ønsker. Der undervises i tegningsforståelse og materialekendskab, og der arbejdes i forskellige materialer og med forskelligt håndværktøj og maskiner. Produkterne udføres på bestilling ud fra kundens ønsker, og der er salg til private, institutioner og virksomheder. Værkstedskulturen er struktureret, og der er fokus på samarbejdslære og det at være medskaber af et godt arbejdsmiljø i trygge rammer. Sikkerheden prioriteres højt, og alle elever instrueres grundigt i at bruge de enkelte maskiner.

Cafélinjen tilbereder formiddagskaffe og middagsmad til alle på skolen og har løbende aftaler om mad ud af huset. Der undervises i køkkenfagets elementer, og der arbejdes med madfremstilling fra opskrift og råvarer til anretning og servering. Der arbejdes bredt med sundhedsforståelse, kostplanlægning, ernæringslære og hygiejne.

Dagligdagen:
Et forløb på produktionsskolen har til formål at afklare og forberede de unge til at kunne gennemføre en uddannelse, alternativt at kunne fastholde et arbejde. Ovenstående er ensbetydende med, at hverdagen på skolen er præget af et miljø og en kultur, der er sammenlignelig med kulturen på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Der er således faste strukturer omkring mødedisciplin, ordenssans, omgangsformer, samarbejde m.m. Medarbejderne er rollemodeller for de unge og derfor bevidste om deres påvirkning af de unge til udvikling. De unge inddrages i livet på skolen og deltager i demokratiske processer med henblik på at tage ansvar for egen fremtid."

Det fremgår af skolens velkomstbrochure, at eleverne fik udbetalt skoleydelse som følger:

Det fremgår videre af brochuren, at der blev trukket 20 kr. pr. dag i skoleydelsen, og at beløbet dækkede kost, elev- og ulykkesforsikring og udgifter ved særlige elevarrangementer.

Skolens formål er i årsregnskabet for 2013 beskrevet som følger:

"Skolens formål er ifølge dens vedtægter (§ 1 ):
I henhold til lov om produktionsskoler er skolens formål at tilbyde undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion, og som skal styrke deltagernes personlige udvikling og forberede deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked."

Om skolens hovedaktivitet fremgår af ledelsesberetningen følgende:

"Produktionsskolens hovedaktivitet er at gennemføre undervisnings- og vejledningsforløb baseret på praktisk arbejde og produktion med henblik på at opkvalificere målgruppen til uddannelse eller beskæftigelse. I 2013 kom […] % af de unge i uddannelse og […] % i beskæftigelse efter et forløb på produktionsskolen. De sidste […] % er udmeldt på grund af sygdom, barsel, flytning eller overgået til kontanthjælp efter et afsluttet forløb her. I forhold til uddannelse er resultatet på niveau med året før, men færre er kommet i beskæftigelse. Det kan naturligvis have mange forskellige årsager. Det er en klar tendens, at flere unge har så omfattende personlige og sociale udfordringer, at det er særdeles vanskeligt at skabe faglig udvikling. Tendensen er sammenfaldende med det faktum, at der i samfundet og på produktionsskolen er større fokus på, at alle unge skal have en uddannelse. Produktionsskolen er en anden vej til uddannelse.

Endvidere koordinerer produktionsskolen EGU-uddannelsesforløb for X Kommune. I 2013 var der i alt […] forløb i gang over året."

Herudover fremgår bl.a. følgende af ledelsesberetningen:

"Linjer
I 2013 har der været tre linjer på produktionsskolen - cafe, træ og grøn. Hver linje rummer flere værksteder, og især grøn linje har mange forskelligartede opgaver. Der tilbydes almen undervisning i dansk og matematik, lige som engelsk også er blevet et tilbud efter de unges ønske. Der afholdes temadage løbende over året, og det giver altid et særligt input, når der inviteres undervisere, der brænder for et specifikt tema. (…)

Vurdering af virksomhedsplanens opstillede mål for 2013

Fokuspunkterne i 2013 var:

· Renovering af køkkenet

I 2013 blev renoveringen af køkkenet en realitet. Selve byggeriet blev påbegyndt efter efterårsferien, og indretningen blev stort set afsluttet i december 2013. Vi har fået et funktionelt og spændende køkken, der giver mulighed for en fremtidssikret undervisning og et inkluderende (arbejds)miljø. (…)

Konklusion på 2013
Konklusionen vil omhandle generelle betragtninger om år 2013 og være en kort og konkret opsummering af de tidligere beskrevne punkter.

Beskrivelse af produktionsskolens aktiviteter i året, samt en redegørelse, der bl.a. kan supplere regnskabstallene, herunder kommentarer til skolens resultat, økonomi og likviditet.
Produktionsskolens aktiviteter og resultat er sammenhængende med elevtallet, der i 2013 har været lavere end forventet. I uge 36 i september måned var elevtallet lavest med […] årselever, mens elevtallet var højest i uge 48 og uge 51 i november og december måned med […] årselever. Det var det højeste elevtal i mere end et år. Det samlede årselevtal er det laveste nogensinde i produktionsskolens historie. Produktionsskolens økonomi og likviditet er uddybende beskrevet i årsregnskab 2013.

Redegørelse for væsentlige økonomiske forbindelser med andre institutioner, der modtager offentlige tilskud.
Produktionsskolen har ingen økonomiske forbindelser med andre institutioner, der modtager offentlige tilskud, ud over X Kommune. Der er ingen særlige bemærkninger til samarbejdet med kommunen.

Det kan konkluderes, at produktionsskolens midler er brugt til undervisning og vejledning af de unge, ligesom prioriteringerne har taget højde for udfordringerne i forhold til det lave årselevtal."

Af Produktionsskoleforeningens udgivelse benævnt "De danske Produktionsskoler - en introduktion" fra 2006, fremgår bl.a.:

"Omdrejningspunktet i produktionsskolens praksis er produktion og praktisk arbejde. Produktion af varer eller tjenesteydelser, der afsættes på markedsvilkår, er central. Det giver værkstedslæreren mulighed for at tilbyde deltagerne opgaver, der for deltageren, skolen og aftagerne har umiddelbar værdi og funktion i en konkret situation. Man forsøger dermed at undgå "som-om-situationer". Produktion er ikke et formål i sig selv, men hvis man ikke opfatter den som et mål, fungerer den ikke som middel.

Produktionsskolens værkstedsundervisning handler om at skabe et dynamisk og anderledes skolemiljø for unge, der har behov for et nyt syn på betydningen af at have kompetencer og viden. For produktionsskolerne er det en erfaring, at så godt som alle unge har betydelige læringsmæssige resurser, når blot de får de rette læringsbetingelser. Der lægges derfor i høj grad vægt på at undgå yderligere marginalisering af deltagerne med problemfyldt skolegang.

Værkstedsarbejdet tilbyder deltagerne at indtræde i forpligtende arbejdsfællesskaber, hvor de både skal bidrage fagligt til løsning af værkstedsopgaver og samtidig bidrage socialt til fællesskabet og samarbejdet i værkstedet. Produktionsskolen tager med andre ord udgangspunkt i, at læring skal ses som en social praksis.

Det er værkstedslærerens didaktiske opgave - ud fra en faglig og pædagogisk indsigt - at anvende de muligheder, der ligger i arbejdet på en sådan måde, at de tilgodeser den enkelte deltagers faglige, sociale og personlige udvikling.

Arbejdet skal organiseres således, at det inddrager deltageren i et arbejdsfællesskab, der bygger på reelt samarbejde og medansvar og giver mening. Produktionsskolen opfatter det praktiske arbejde i værkstedet som noget der:
· giver fælles oplevelser og anerkendelse
· binder personer til fælles mål
· definerer personlig status og identitet
· kræver at man bidrager aktivt
· giver den enkelte en tidsstruktur

Arbejdet kan ses som en løftestang til den personlige udvikling, fordi den produktion, som deltagerne bidrager til, giver dem en række små sejre eller succeser. Derved vil den enkelte deltager få mulighed for at opstille realistiske fremtidsplaner. Opnåelsen af den reelle faglighed og sociale kompetencer kan ligeledes være med til at give den unge mere selvtillid og højne dennes selvværd."

Skolens udgifter
Skolen har i bogføringen for 2013 momsmæssigt behandlet nedenstående poster som følger:

Skolens indtægter

Tilskud fra X Kommune
Skolen modtog i 2013 et tilskud fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i X Kommune på 30.000 kr.

Skolen har om tilskuddet oplyst følgende:

"X Kommune ønskede at gennemføre et projekt med henblik på at øge den lokale beskæftigelse. X Kommune opfordrede institutioner mv. til at komme med ideer til projektet og søge om midler fra den afsatte pulje. Skolen kunne godt tænke sig, at de unge havde adgang til psykologhjælp og søgte derfor om midler til at gennemføre et projekt med tilbud af psykologhjælp, hvilket potentielt ville forbedre de unges trivsel og dermed udsigt til at komme videre i uddannelse eller job. Skolen hyrede en selvstændig psykolog, som de unge kunne benytte sig af. Herefter søgte skolen om tilskud med henblik få at få dækket en del af omkostningerne, hvilket kommunen imødekom."

Af en e-mail af 10. januar 2013 fra [navn udeladt], X Kommune, til skolen fremgår bl.a.:

"Jeg vil lige være sikker på, at I har fået info om, at LBR gerne ser projektet vedr. jeres unge fortsat og færdiggjort, og i den anledning er der bevilget det resterende beløb på 30.000 kr.
Som det er oplyst, skal projektet være afsluttet i løbet af første kvartal 2013, for beløbet finansieres af 2012-bevillingen, der skal være afsluttet og betalt senest med udløbet af marts.
Regner med at det er OK!
Vi ser frem til at få den afsluttende evaluering."

Den 5. februar 2013 udstedte skolen faktura nr. 1982 til "Jobcenter […] (kommunal del)". Fakturaen angår "Bevilgede LBR midler" og lyder på 30.000 kr. Fakturaen er uden moms.

Skolen har fremlagt et udateret dokument, benævnt "Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets Udviklingspulje", hvoraf bl.a. fremgår:

"Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i X Kommune har afsat midler til en udviklingspulje, der støtter udviklingsprojekter og events. Der søges om et tilskud, som er en medfinansiering. (…)

Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets udviklingspulje støtter udviklingsprojekter og events.

Hvem kan søge
Udviklingspuljen kan søges af:
Foreninger
Selvejende institutioner
X Kommune

Der søges om et tilskud, som er medfinansiering til udviklingsprojekter og events. Der kan som udgangspunkt ikke søges midler til aktiviteter, som allerede er afholdt.

Vurdering af projekter
Formålet med udviklingspuljen er at medvirke til at realisere udviklingsprojekter og events som bidrager til:

Branding af [...]
Bosætning [...]
Branding af By Y1 som […]
Den gode historie
Større turismeomsætning

Samtidig lægger udvalget vægt på, at udviklingsprojekter og events:

Repræsenterer nyudvikling
Er særligt enestående for [...]
Afholdes [...], og kun i særlige tilfælde uden for [...], hvis der er brandingværdi
Involverer flere samarbejdsparter
Er et tilbagevendende event
Er økonomisk bæredygtigt dvs. om projektet forventes at kunne opretholdes uden fremtidig støtte fra puljen og X Kommune

Ansøgninger vurderes ud fra ovenstående. Det er ikke nødvendigt, at alle kriterier er opfyldt. Det vil altid være er en individuel vurdering af ansøgningerne, om der skal gives støtte og i givet fald, hvilket beløb der støttes med. Udvalget har fokus på, at der kan fremvises et budget, der kan gøre projektet selvbærende på sigt.
Udviklingspuljen søges ved at udfylde og indsende et ansøgningsskema."

Tilskud fra G22
Skolen har i 2013 modtaget et tilskud fra G22 (herefter G22) på 19.821 kr.

Af et udskrift af 19. september 2021 fra G22's hjemmeside fremgår, at G22 er en ordning for alle kommuner [i x landsdel], hvor skoler mv. bl.a. kan få tilskud til forløb med forskellige kunstnere. G22 er et samarbejde mellem kommuner [i x landsdel], Region [x] og Kulturministeriet.

Ordningen fungerer på den måde, at når en skole har fundet en kunstner, som skolen ønsker at samarbejde med, kontakter skolen den pågældende kunstner med henblik på at afstemme forventninger mv. Hvis der er basis for det, indsender skolen en ansøgning til G22 om tilskud.

Såfremt ansøgningen imødekommes, modtager skolen og kunstneren fra G22 en kontrakt. Efter projektets afslutning betaler skolen hele kunstnerens vederlag. Når skolen efterfølgende over for G22 laver en evaluering af forløbet, modtager skolen refusion på 60 pct. (i 2013 75 pct.) af udgifterne.

Følgende fremgår af en aftale om et kunstprojekt i uge […] og […] i 2013, indgået mellem skolen og kunstner [navn udeladt]:

"Aftale vedrørende "G22"
(…)

Beskrivelse: Skulpturprojektet er et keramisk udendørsprojekt, hvor alle elever og medarbejdere på skolen samarbejder om at skabe noget fælles i et nyt materiale og med ukendte teknikker. Gennem mødet med kunstner [navn udeladt] lærer eleverne samtidskunsten at kende, og deres faglige, personlige og sociale kompetencer udfordres. Det er både et eksperimentelt projekt, der har fokus på processen, og en håndvæksmæssig opgave, der ender med et produkt. Ler […] forarbejdes i samarbejde og fællesskab af vores hænder, og der opstår et nyt udtryk, som vækker forundring og begejstring.

Antal timer: 74

Afholdelsesdato: uge […] og […] 2013

Kunsnerhonorar: 22722,84 kr.
Befordring: (…) 2779,2 kr.
I alt: 25502,04 kr.

Skolen/institutionen/projektet udbetaler hele beløbet til kunstneren.
Derefter refunderes 3/4 af honoraret samt kørsel af G22
Beløb skolen/institutionen skal have refunderet: 19821,33 kr.

Aftalebetingelser
Udbetaling af honorar og befordringsgodtgørelse til kunstneren skal ske efter at projektet er afsluttet. Det tilstræbes at skolen/institutionen/projektet udbetaler honorar og befordringsgodtgørelse indenfor 2 uger efter projektets afslutning. Vær opmærksom på at skolen/institutionen/projektet I første omgang skal udbetale hele beløbet til kunstneren. 3/4 af honoraret samt kørsel refunderes derefter af G22. Dette sker når skolen/institutionen/projektet har mailet en evaluering til G22. Evalueringsmodul findes på hjemmesiden under "For skoler/institutioner'' (til venstre i det farvede felt). Aftalen kan i princippet ikke opsiges, kun efter aftale med G22. G22 kan opsige aftalen såfremt G22 konstaterer at aftalen ikke anvendes i overensstemmelse med formålet for "G22".

Det er med håndskrift anført på kontrakten, at "Der er søgt om tilskud".

Hjælp ved […]festival
Skolen har oplyst, at den i 2013 modtog et beløb på 2.500 kr. angående "hjælp ved […]festival".

Skolen har oplyst, at elever og personale på frivillig basis serverede i forbindelse med en […]festival. Skolen har videre oplyst, at skolen håbede, at festivalen efterfølgende ville yde et bidrag til skolen, men at skolen ikke havde krav herpå.

SKAT har anført, at "Det kan godt være, at deltagelsen er frivillig, og at skolen ikke har krav på et vederlag. Men arrangørerne har åbenbart besluttet at honorerer skolen, og det havde de sandsynligvis ikke gjort, hvis skolen ikke havde ydet en indsats."

Skolens momsfordelingsregnskab
I henhold til skolens momsfordelingsregnskab var der i 2013 momspligtige salg for 344.486 kr. og momsfritagne salg for 17.844 kr., hvilket er beregnet til en delvis fradragsprocent på 96 % af moms på fælles udgifter, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Ifølge momsfordelingsregnskabet er der afholdt udgifter med fuldt fradrag for moms for 1.514.484 kr. ekskl. moms og udgifter med delvis fradrag for moms på 784.931 kr. inkl. moms. Herudover er der ifølge momsfordelingsregnskabet afholdt udgifter uden momsfradrag på 65.797 kr. og modtaget tilskud mv. på 5.490.425 kr.

Momsopgørelsen for 2013 er inkl. efterangivelser beregnet på følgende måde:

Udgående moms: 344.486 kr. x 25 % = 86.122 kr.

Indgående afgift:

Udgifter med fuldt fradrag for moms: 1.514.484 kr. x 25 % = 378.621 kr.

Udgifter med delvis fradrag: 784.931 kr. x 20 % = 156.986 kr. x 96 % = 150.707 kr.

Regulering af investeringsgoder 7.975 kr. -537.303 kr.

Energiafgifter:

Elafgift: 23.379 kr. x 96 % = 22.444 kr.

Vandafgift: 668 kr. x 96 % = 641 kr. -23.085 kr.

Afgiftstilsvar i alt -474.266 kr.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet skolens afgiftstilsvar for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 med i alt 94.138 kr. Forhøjelsen skyldes, at SKAT har anset en række af skolens udgifter for at være ikke eller kun delvist fradragsberettigede, og at SKAT har anset en række af skolens indtægter for at være omfattet af momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Af SKATs begrundelse fremgår bl.a. følgende:

"Momsforhold vedrørende indtægter:
Det er SKATs opfattelse, at følgende indtægter skal indgå i forbindelse med opgørelsen af fradragsprocenten for delmoms: (…)

- Bilag 1982 Projektvederlag LBR X Kommune 30.000 kr. indgår i momsfrit salg, jf. momslovens § 4 og § 13.
- Bilag 43242 Hjælp ved […]festen 2.500 kr. indgår i momspligtigt salg, jf. momslovens§ 4. Momsen udgør 500 kr.
- Bilag 43437 Tilskud fra Y Kommune vedrørende kunstprojektet 19.821 kr. indgår i momsfrit salg, jf. momslovens§ 4 og§ 13. (…)

Projektvederlag LBR fra X Kommune og tilskud fra Y Kommune:
Skolen er ikke enig i, at projektvederlaget fra X Kommune og tilskuddet fra Y Kommune skal medregnes i opgørelsen af momsfradragsprocenten, da der ikke er tale om levering mod vederlag, jf. momslovens § 4. Der henvises til skolens bemærkninger i afsnit 1.2.

Det er dog stadig SKAT opfattelse, at der tale om et vederlag og tilskud til bestemte projekter, og at skolen har leveret en ydelse i henhold til projektbeskrivelsen. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at vederlaget fra X Kommune udelukkende er anvendt til at dække ekstern psykologhjælp.

Med hensyn til projektvederlaget fra X Kommune så kommer det de unge til gavn, som kan modtage psykologhjælp til nedsat pris eller gratis, hvorefter vederlaget efter vores opfattelse falder indenfor momslovens anvendelse og derfor tæller med i den momsfrie omsætning.
Vi deler ikke skolens opfattelse af, at nærværende sag er sammenlignelig med det bindende svar i SKM2007.407.SR.

Med hensyn til tilskuddet fra Y Kommune er det SKATs opfattelse, at der er leveret en ydelse i form af at eleverne har deltaget i projektet og frembragt et kunstværk. Tilskuddet har delvist dækket en ekstern kunstners honorar, som netop har nedsat prisen på kunstværket.
Tilskuddet falder derfor ind under momslovens anvendelse og tæller med i den momsfrie omsæt-ning.

Hjælp til […]festen:
Skolen er ikke enig med SKAT i, at indtægt fra […]festen skal anses for en momspligtig leverance. Vi skal henlede SKATs opmærksomhed på, at deltagelsen i […]festen sker på frivillig basis. Der henvises til skolens bemærkninger i afsnit 1.2.

Det er stadig SKATs opfattelse, at skolen har leveret en arbejdsindsats ved servering til […]festivalen, og at der er modtaget et vederlag for det.
Det kan godt være, at deltagelsen er frivillig, og at skolen ikke har krav på et vederlag. Men arran-gørerne har åbenbart besluttet at honorerer skolen, og det havde de sandsynligvis ikke gjort, hvis skolen ikke havde ydet en indsats.
Honoraret vil derfor være omfattet af momslovens § 4. Momspligtig omsætning forhøjes med 2.000 kr. og indgående moms forhøjes med 500 kr.
Det er endvidere SKATs opfattelse, at forholdene i SKM2003.527.LSR ikke er sammenlignelig med nærværende sag. (…)

Momsforhold vedrørende udgifter:
Det er vores opfattelse, at I leverer et undervisningsforløb, der primært bygger på værkstedsbaseret undervisning. Vi finder, at det helt overordnet er undervisningsydelser I leverer uanset om undervisningen foregår på værksteder eller i undervisningslokaler.
Vi bygger vores opfattelse på det forhold, at produktionsskolens aktiviteter betegnes som undervisning i lovgivningen, og at tilskud til skolens drift udbetales fra undervisningsministeriet.
Det fremgår af produktionsskolernes hjemmeside under overskriften "Hvad er en produktionsskole?", at produktionsskolen er et praktisk uddannelsestilbud baseret på praktisk arbejde og undervisning i værksteder. (…)

Det er ud fra ovennævnte beskrivelse [fra skolens hjemmeside] vores opfattelse, at skolens salg af producerede varer fra værkstederne er et biprodukt ved den værkstedsbaserede undervisning, da hovedformålet ikke er produktion af færdigvarer, men at lære de unge at begå sig på arbejdsmarkedet eller i et videregående uddannelsesforløb.

Med hensyn til udgifterne er det herefter SKAT opfattelse, at der kun er fuldt fradrag for moms ved køb af materialer og varer, som udelukkende indgår i produktion af de varer, der ved salget bliver pålagt moms, jf. momslovens § 37. Hvis materialet eller varerne bruges til både momspligtigt salg og momsfri undervisning, så bør det fordeles skønsmæssigt i forhold til det faktiske forbrug. Hvis denne fordeling ikke er teknisk mulig, kan moms af udgifterne fordeles efter brøken for delvis moms, jf. momslovens § 38.

Hvis de afholdte udgifter ikke har noget med produktionen af de momsbelagte varer at gøre, kan der ikke fratrækkes moms på disse køb. Heller ikke delvis moms, jf. momslovens § 37 og § 38.

Med hensyn til udgifter vedrørende bygninger og driftsmidler, som anvendes i produktionen af de momsbelagte varer, er SKAT opfattelse, at disse også anvendes i forbindelse med den momsfrie omsætning. Moms af disse udgifter skal derfor efter SKATs opfattelse indgå ved beregning af delvis momsfradrag.

Det samme gør sig gældende for administrationsomkostninger, som vedrører både momsbelagte ydelser og momsfrie ydelser.

Det indgår også i bedømmelsen, at både cafe-linjen og træ-linjen giver underskud. Dette indikerer, at der enten er en del spild af råvarer, fordi der også foregår undervisning, eller også betales der for lidt for kost og færdigvarer.
Der kan også være tale om, at en del af produktionen fra værksted anvendes i egne lokaler og anlæg.
Da vi ikke har modtaget den anmodede opgørelse over eleverne og medarbejderne priser for kost, har det ikke været muligt at finde årsagen til underskuddene på linjerne.

Kommentar til skolens henvisning til tidligere afgørelser vedrørende fuldt momsfradrag:

I afgørelsen SKM2004.56.LSR lægges til grund, at kun de elever, der ikke får praktikplads andetsteds, er beskæftiget i det omhandlede landbrug, gartneri og skovbrug i praktikperioden, og at landbruget, gartneriet og skovbruget ikke i øvrigt benyttes som led i undervisningen.
En virksomhed kan som udgangspunkt ikke anses for at udføre momsfritaget undervisning ved at have elever i praktikophold. Praktikanten yder således en arbejdsindsats, og modtager vederlag herfor i form af løn. Den erfaring, som praktikanten opnår ved arbejdet, kan ikke anses som undervisning omfattet af § 13, stk. 1, nr. 3.

Afgørelsen er derfor ikke analog med produktionsskolens elever, da der i afgørelsen er tale om et lønnet praktikophold i et landbrug, hvilket ikke er tilfældet på [H1].

I den ikke offentliggjorte kendelse fra Landsskatteretten af 10. december 2003, j.nr. 2-6-1666-0311 var der tale om et forsorgshjem, hvor beboerne hjalp til i den daglige drift af landbrugsproduktionen som det overordnede mål i modsætning til produktionsskolen, hvor undervisningen er det overordnede mål.

Det efterfølgende er SKAT skøn over udgifternes tilhørsforhold i forhold til fradrag for moms for enkelte konti.
Der er tilføjet skolens indsigelser ved brev af 8/6 2016 og vores endelige afgørelse. (…)

Konto 2790 "Særlige elevudgifter m. moms" 162 kr. ekskl. moms på 41 kr. flyttes fra fuldt moms-fradrag til intet momsfradrag, fordi udgifterne umiddelbart ikke vedrører den momsbelagte produktion.

Skolens indsigelse:
Konto 2790 — særlige elevudgifter
Vi er ikke enige i SKATs vurdering af, at udgifterne skal flyttes fra fuldt momsfradrag til ingen momsfradrag.
Eleverne betaler for forplejning, herunder mad, eventarrangementer mv. under deres ophold.
Udgifterne vedrører bl.a. udgifter i forbindelse med et julearrangement, som eleverne har haft adgang til at deltage i som led i den ugentlige betaling. Der er således ikke tale om udgifter tilknyttet den momsfrie undervisning, men derimod almindelige momspligtig aktiviteter.
I relation til pakkespillet er der tale om en frivillig aktivitet, som eleverne kan vælge at deltage i.
Aktiviteten vil i sagens natur ikke kunne kvalificeres som undervisning, og der er dermed ikke tale om en aktivitet, som indgår som en integreret del af den undervisning, de pågældende elever modtager.
De pågældende udgifter vedrører almindelige momspligtige aktiviteter, og der skal derfor tillades fuldt momsfradrag for de pågældende udgifter, idet eleverne betaler for deltagelse i arrangementet.

SKATs endelig afgørelse:
Der er tale om følgende udgifter: Fyrfadslighter 19,99 kr. den 20/2, […] apotek tættekam og [navn udeladt] 112 kr. den 4/9 og hue til pakkespil 30 kr. den 31/12. I alt 161,99 kr.
Skolens repræsentanter har tidligere oplyst følgende:
• Alle elever betaler 18 kr. pr. dag for mad. Dette trækkes i lønnen.
• De trækkes alle dage, også når der er sygedom og udflugter.
• Måltiderne er incl vand og mælk til morgenmad.
SKAT har flere gange anmodet om en specifikation af elevernes betaling for kost, men det er ikke indsendt, så vi har ikke kunnet konstatere, at der også er tale om betaling for andre ting end selve kosten, og om beløbet kan dække skolens udgifter til kosten.
Det er derfor vores opfattelse, at udgifterne på 162 kr. + moms 41 kr. som minimum flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag.

Konto 2851 "Inventar anskaffet fuld moms" 9.434 kr. ekskl. moms på 2.358 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, fordi anskaffelserne umiddelbart anvendes til både momspligtig produktion og momsfri undervisning.

Skolens indsigelse:
Konto 2851 — inventar anskaffet
Vi er ikke enige med SKAT i, at hele udgiften skal flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag.
De udgifter, der vedrører boremaskine, vedrører alene den momspligtige produktion på træværkstedet.
Som det fremgår af vores generelle indledende bemærkninger, er det vores vurdering, at den aktivitet, som foregår i træværkstedet og i køkkenet, alene er momspligtig produktion, og der skal derfor gives fuldt momsfradrag for denne udgift.
Det beløb, som vedrører "G3, projekter - Faktura 35327", er vi dog enige med SKAT i, skal flyttes til delvist momsfradrag, da udgiften vedrører både skolens momspligtige og momsfritagne aktiviteter.
Beløbet på kr. 11.337,50 inkl. moms flyttes således til delvist momsfradrag.

SKATs endelige afgørelse:

Det er stadig vores opfattelse, at der foregår både momsfri undervisning og momspligtig produktion i værkstedet. Derfor fastholdes, at hele udgiften på 9.434 kr. + 2.358 kr. i moms flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag.

Konto 2901 "Kontingenter/abon. M. moms" 12.019 kr. inkl. moms flyttes fra delvist momsfradrag til intet momsfradrag, fordi udgifterne umiddelbart ikke vedrører den momsbelagte produktion.

Skolens indsigelse:
Konto 2901 — kontingenter og abonnementer
Vi er ikke enige i SKATs vurdering af, at der ikke skal gives delvist momsfradrag for udgifter til IT og abonnement på TV2 Play.
Der er tale om udgifter, der anvendes både til momspligtige og momsfrie aktiviteter.
Udgifterne til IT bliver anvendt generelt i virksomheden i forbindelse med undervisning, produktion og salg af varer. TV2 Play bliver primært anvendt i tilknytning til hyggeaftner mv., hvor der arrangeres filmaften med lidt godt til ganen. Arrangementerne foregår uden for almindelig mødepligt og er frivillig for eleverne at deltage i.
Vi medgiver dog, at beløbet vedr. "Ministeriet for børn og undervisning, skolekom 1/4" ikke er berettiget til momsfradrag, og beløbet på kr. 1.937,50 er derfor flyttet fra delvist momsfradrag til ingen momsfradrag.

SKATs endelige afgørelse:
Vi er enige med skolen i, at udgifterne på 9.058,21 kr., som vedrører vedligeholdelse skolens IT system, giver ret til delvist fradrag for moms. Men vi fastholder, at abonnement til TV2 play og DR medie 2013 på 1.294,30 kr. er det momsbelagte salg uvedkommende, samt udgifter på 1.666,25 kr. vedr. "ministeriet for børn og undervisning" ikke kan fratrække moms delvist. Der flyttes herefter 2.960,55 kr. fra delvist momsfradrag til intet momsfradrag. (…)

Konto 4312 "Vedl. Bygninger, cafe og teknisk" 9.917 kr. ekskl. moms på 2.479 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, da bygningerne umiddelbart anvendes til både momspligtig produktion og momsfri undervisning.

Skolens indsigelser:
Konto 4312 — udgifter vedrørende indretning af nyt køkken
Vi er ikke enige med SKAT i, at der alene kan gives delvist fradrag for udgifterne.
Udgifterne kan direkte henføres til indretningen af et nyt køkkenværksted.
Som det fremgår af vores generelle indledende bemærkninger, er det vores vurdering, at den aktivitet, som foregår i køkkenet på café linjen, alene er momspligtig produktion.
Køkkenet er indrettet som et egentligt industrikøkken til produktion af mad. Køkkenet bliver anvendt til fremstilling af mad til elever og personale samt levering af mad ud af huset.
Udgifterne vedrører derfor i det hele momspligtig produktion, og der skal derfor gives fuldt fradrag for udgifterne til indretning af køkkenet.

SKATs endelige afgørelse:
I henhold til teksten på kontospecifikationen er der tale om udgifter på 4.918,82 kr. til gulvafslibning og gulvlak mv., samt 4.998,58 kr. til leje af opvaskemaskine.
Hvorvidt gulvafslibning og lakering vedrører køkkenværkstedet eller ej er ikke afgørende i dette tilfælde, da det stadig er vores opfattelse, at der foregår både undervisning og produktion i køkkenet. Derfor fastholdes delvist fradrag for moms af disse udgifter.

Konto 5009 "Restaurationskøb, fuld moms" 2.391 kr. ekskl. moms på 598 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til intet momsfradrag, fordi der er tale om bespisning, hvor der som udgangspunkt kun er fradrag for 25 % af moms. Det vurderes, at udgiften ikke har sammenhæng med den momsbelagte produktion.

Skolens indsigelse:
Konto 5009 — restaurationskøb
Vi er ikke enige i SKATs vurdering af, at der kun er fradrag for 25 % af momsen for den del af udgifterne, som vedrører bespisning af skolens elever.
Skolens elever betaler for bespisning på skolen for den periode, som de har mødepligt på skolen. Det er derfor skolen, som har en pligt til at levere mad til eleverne, uanset om eleverne er på skolen, er på udflugt eller ude hos en kunde for levering af varer eller ydelser.
Skolen vil derfor have fuldt momsfradrag for den del af udgifterne, som vedrører bespisning af skolens elever, idet indkøb af mad til eleverne er med henblik på direkte videresalg.
Vi er enige med SKAT i, at udgifter, som vedrører bespisning af medarbejderne på restauranter mv., alene berettiger til 25 % momsfradrag.

SKATs endelige afgørelse:
Vi er enige med skolen om, at når eleverne betaler for mad hver dag uanset om de er på skolen eller på udflugt, så er der fuld fradrag for indkøb af kost til eleverne. Da der i udgifterne indgår både kost til elever ved ture ud af huset og kost til medarbejderne, når de er på kursus, opdeles udgiften efter teksten i kontospecifikationen. Det betyder, at udgifter til elever udgør 1.902,40 kr. og udgifter til medarbejder udgør 488,40 kr.
Der flyttes herefter kun 488,40 kr. + moms 122,10 kr. fra fuldt momsfradrag til intet momsfradrag.

Konto 5010 "Varekøb, fuld moms" 334.786 kr. ekskl. moms på 83.697 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, fordi indkøbene umiddelbart ikke anvendes udelukkende til momspligtig produktion.

Skolens indsigelse:
Konto 5010 — varekøb
Kontoen vedrører varekøb til brug for videresalg på de forskellige værksteder.
Der er tale om indkøb af råvarer til brug for skolens levering af momspligtige varer og ydelser.
Det følger af momslovens § 37, at virksomheder, som er registreret efter momslovens § 47, 49, 51 eller 51a, kan fradrage momsen for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.
Udgifterne vedrører således alene råvarer og varer, som er indkøbt med henblik på videresalg.
Udgifterne til varekøbene er derfor berettiget til fuldt momsfradrag.
Vi har dog flyttet beløbene vedrørende bilag 43004, 43297, 35518, 35723, 35735, 43397, 43474 og 35988, således at der i alt flyttes kr. 3.357,50 inkl. moms fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, og kr. 937,50 inkl. moms flyttes fra fuldt momsfradrag til ingen momsfradrag, idet posteringerne må anses for fejlposteringer, da omkostningerne relaterer sig til bespisning af personale i egne lokaler i forbindelse med møder.

SKATs endelige afgørelse:
Det er stadig vores opfattelse, at indkøb af råvarer både indgår som en del af undervisning og som varer til videresalg. Der kan derfor kun opnås delvist momsfradrag.

Men hensyn til de udgifter, som skolens rådgiver har gjort opmærksom på vedrørende bespisning af medarbejderne på 3.357,50 kr. inkl. moms, som flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, og 937,50 kr. inkl. moms som flyttes fra fuldt momsfradrag til intet momsfradrag, rettes det i overensstemmelse med det anførte.

Herefter flyttes 334.036 kr. + moms 83.509 kr. fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, og 750 kr. + moms 187,50 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til intet momsfradrag.

Konto 5014 "Arbejdstøj excl. Cafe og træ" 2.658 kr. inkl. moms flyttes fra delvist momsfradrag til intet momsfradrag, fordi udgiften umiddelbart udelukkende relateres til momsfri undervisning.
Konto 5017 "Arbejdstøj cafe og træ" 11.645 kr. ekskl. moms på 2.911 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, fordi indkøbene umiddelbart ikke anvendes udelukkende til momspligtige produktion.

Skolens indsigelse:
Konto 5014 og 5017 - arbejdstøj
Vi er ikke enige i SKATs vurdering af, at udgiften til arbejdstøj til eleverne alene berettiger til delvist momsfradrag.
Eleverne skal selv betale for arbejdstøjet, og arbejdstøjet er dermed en almindelig salgsvare. Skolens salg af arbejdstøj til eleverne er en almindelig momspligtig leverance, som leveres mod et vederlag, jf. momslovens § 4.
Der skal afregnes moms af salget af tøj til eleverne efter momslovens § 4, modsat er der fuldt momsfradrag efter momslovens § 37, idet indkøbet direkte kan henføres til et momspligtigt salg.
Det forhold, at tøjet bliver solgt til en lavere pris end indkøbsprisen, kan ikke tillægges nogen betydning, idet eleverne ikke er omfattet af begrebet interesseforbundne parter, jf. momslovens § 29.
Det følger af momslovens § 29, stk. 1, at SKAT kan fastsætte afgiftsgrundelaget efter momslovens § 28, stk. 3, til "normalværdien" i det tilfælde, at der består et interessefællesskab mellem leverandør og modtagere.
Det fremgår videre af momslovens § 29, stk. 3, at der er tale om interessefællesskab når:
1) Leverandør og modtager er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger.
2) Leverandør og modtager er nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger.
3) Leverandør eller modtager har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom.

Vi mener ikke, at der består et interessefællesskab mellem skolen og eleverne, jf. momslovens § 29, stk. 3, nr. 1. Skolen og eleverne er heller ikke nært forbundne efter momslovens § 29, stk. 3, nr. 2, da hverken skolen eller eleverne har nogen retlige eller lignende bindinger over for hinanden.
Eleverne modtager ikke nogen form for finansiering fra skolen i form af løn eller andet vederlag, og skolen og eleverne har dermed ikke nogen økonomisk interesse i den anden parts virksomhed, jf. momslovens § 29, stk. 3, nr. 2.

Da der ikke består noget interessefællesskab mellem skolen og eleverne, er der ikke hjemmel til at fastsætte afgiftsgrundlaget efter momslovens § 28, stk. 3.
Det følger som nævnt ovenfor af momslovens § 37, at virksomheder, som er registreret efter momslovens § 47, 49, 51 eller 51a, kan fradrage momsen for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Vedrørende personale
I relation til udgifter til personalets arbejdstøj har det betydning, hvilket værksted og hvilken linje den pågældende medarbejder arbejder på.
Hvis der er tale om personaletøj udleveret til personale til brug i køkkenet eller træværkstedet, er der fuldt momsfradrag for udgifterne, da udgiften dermed vedrører den momspligtige produktion, jf. momslovens § 37.
I det omfang der er tale om arbejdstøj på værksteder/linjer med blandede aktiviteter, vil der alene være delvist momsfradrag, som SKAT anfører.

SKATs endelige afgørelse:
Det kan godt være, at eleverne selv skal betale en del af arbejdstøjet, men det er overordnet skolen der bestemmer hvilket tøj eleverne skal benytte, og hvor stor en del de selv skal betale.
Det er efter vores opfattelse ikke ensbetydende med, at skolen indkøber arbejdstøj med henblik på videresalg med tab.

Med hensyn til skolens fradrag for moms, så fastholdes det, at nettoudgifter for tøj til elever, som følger linjerne excl. cafe og træ, flyttes fra delvist momsfradrag til intet momsfradrag, og nettoudgifter for tøj til linjerne cafe og træ flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag ud fra begrundelser om, at der også foregår undervisning på disse linjer.

Der flyttes herefter 2.658 kr. inkl. moms fra delvist momsfradrag til intet momsfradrag, og 11.645 kr. ekskl. moms på 2.911 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag.

Konto 5075 "Inventar, anskaff. fuld moms" 10.439 kr. ekskl. moms på 2.610 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, fordi indkøbene umiddelbart ikke anvendes udelukkende til momspligtig produktion.
Konto 5076 "Inventar, vedl. fuld moms" 9.310 kr. ekskl. moms på 2.328 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, fordi indkøbene umiddelbart ikke anvendes udelukkende til momspligtig produktion.

Skolens indsigelse:
Konto 5075 on 5076 - inventar vedrørende køkkenet og træværkstedet
Vi er ikke enige med SKAT i, at der alene kan gives delvist momsfradrag for de pågældende udgifter til inventar i køkkenet og træværkstedet.
Det fremgår af kontospecifikationerne, at der er tale om inventar indkøbt til køkkenet og træværkstedet.
Som anført i vores generelle indledende bemærkninger er det vores vurdering, at den aktivitet, som foregår i køkkenet, på café linjen, på træværkstedet og på trælinjen alene er momspligtig produktion. Vi skal derfor henvise til vores bemærkninger ovenfor.
Da der er tale om inventar købt til udelukkende at blive anvendt i den momsmæssige produktion, er der adgang til fuldt momsfradrag for de pågældende udgifter, jf. momslovens § 37.

SKATs endelige afgørelse:
Det er vores opfattelse, at undervisning er det overordnede formål i værkstederne, derfor fastholdes flytning af 10.439 kr. + moms 2.610 kr. og 9.310 kr. + moms 2.328 kr. fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag. (…)

Konto 7040 "diverse uden moms" 398 kr. inkl. moms flyttes fra delvist momsfradrag til intet momsfradrag, fordi der er tale om udgifter uden moms.

Skolens indsigelse:
Konto 7040 — diverse dekorationsudgifter mv.
Vi er enige med SKAT i, at forsendelse af knapmaskinen ikke er pålagt moms. Det er således en fejl, at der er taget delvist momsfradrag for den pågældende postering.
Vi er derimod ikke enige med SKAT i, at udgifterne vedrørende indkøb i G1, G15 mv. ikke berettiger til momsfradrag.
Der er tale om generalomkostninger til udsmykning og dekoration af skolen. Udsmykning anses for at være en generalomkostning, som berettiger til delvist momsfradrag, når skolen både har momspligtig og momsfri aktivitet.

SKATs endelige afgørelse:
Ud fra teksten i kontospecifikation er der tale om forsendelse for 172 kr. og resten er enten slik til personale eller andre små udlæg, som ikke er identificeret som udsmykning.
Vi fastholder derfor, at 398 kr. flyttes fra delvist momsfradrag til intet momsfradrag.

Konto 9230 "Tilgang bygninger" 1.096.862 kr. ekskl. moms på 274.216 kr. flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag med 1.091.964 kr. + moms 272.991 kr. fordi tilgangen umiddelbart vedrører bygninger, som anvendes både til momspligtig produktion og momsfri undervisning, og 4.898 kr. + moms 1.225 kr. til ingen momsfradrag, fordi der er tale om forsikringspræmie, som ikke er momsbelagt..

Skolens indsigelse:
Konto 9230 — ombygning af køkkenet
Vi er ikke enige med SKAT i, at udgifterne vedrørende ombygning af køkkenet alene berettiger til delvist momsfradrag.
Vi er dog enige med SKAT i, at forsikringspræmien ikke berettiger til momsfradrag.
Vores uenighed begrundes i det forhold, at vi som fremhævet i de indledende bemærkninger anser den aktivitet, som foregår i køkkenet, for udelukkende at være momspligtig produktion.
Da udgifterne således vedrører indretningen af et nyt køkken, som udelukkende bliver anvendt til momspligtig produktion, er der adgang til fuldt momsfradrag for de pågældende udgifter.

SKATs endelige afgørelse:
Det er vores opfattelse, at undervisning er det overordnede formål i værkstederne, derfor fastholdes flytning af 1.091.964 kr. + moms 272.991 kr. fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag, og flytning af 4.898 kr. + moms 1.225 kr. fra fuldt momsfradrag til intet momsfradrag. (…)

SKAT har som en konsekvens af de foretagne ændringer i selskabets momstilsvar ændret selskabets energiafgiftstilsvar som følger, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 1 og 16:

Skolens opfattelse
Skolen har nedlagt påstand om, at afgiftstilsvaret for 2013 nedsættes med i alt 85.682 kr.

Skolen har i klagen bl.a. anført følgende:

"Der nedlægges påstand om følgende forhold:

1. At køkkenværkstedet og træværkstedet alene er beskæftiget med momspligtig virksomhed, hvorfor der er adgang til fuldt momsfradrag for udgifter, der er direkte henførebare til produktionen på disse værksteder.
2. Klagers indtægter i form af projektvederlag fra X Kommune, tilskud fra Y Kommune og tilskud vedrørende […]festen er indtægter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, da der ikke er tale om levering mod vederlag efter momslovens § 4.
a. I det omfang Landskatteretten er enig i, at ovenstående falder udenfor momslovens anvendelsesområde, skal beløbende ikke indgå i beregningen af den delvise momsfradragsprocent, som skal opgøres efter momslovens § 38, stk. 1.
b. Der skal derfor ikke ske regulering af investeringsgoder eller energiafgifter, da momsfradragsprocenten ikke ændres.
3. At der er adgang til fuldt momsfradrag for indkøb, der skal anvendes til videresalg og i relation til Klagers fremstilling af varer og ydelser til videresalg og almindelig momspligtig aktivitet.
4. At der er delvis momsfradrag for indkøb vedrørende generaludgifter.
5. At der er adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til arbejdstøj til personalet, såfremt der er tale om tøj til brug i køkkenet eller træværkstedet.
6. Der er adgang til kvart fradrag efter momslovens § 42, stk. 2, for restaurantionsydelser for medarbejdere efterfølgende delt ved den delvise fradragsret, jf. § 38, stk. 1.

SKAT skal således anerkende en tilbagebetaling af udgående moms på i alt kr. 500.

SKAT skal ligeledes anerkende en tilbagebetaling af indgående moms på i alt kr. 82.296.

SKAT skal ligeledes anerkende en tilbagebetaling af godtgørelse af energiafgifter på i alt kr. 2.886. (…)

Til støtte for vores påstand gøres det gældende:

Ad 1. At køkkenet og træværkstedet alene er beskæftiget med momspligtig virksomhed
Det er Klagers opfattelse, at den del af skolens aktiviteter, som foregår i køkkenet og træværkstedet, ikke er undervisning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, men derimod momspligtig produktionsvirksomhed.

Ved vurderingen af fradragsretten for de to værksteder skal der henses til hvilke aktiviteter, der udføres på de pågældende værksteder, herunder hvorvidt værkstederne er indrettet til egentlig produktion.

I nærværende sag er det et spørgsmål om, hvorvidt køkkenet og træværkstedet er indrettet til momspligtig produktion, og om der udelukkende foregår produktion med henblik på salg.

Køkkenet:
Køkkenet er indrettet som et egentligt industrikøkken, som alene bliver anvendt til fremstilling af mad til elever og personale, ligesom køkkenet lejlighedsvist leverer mad ud af huset primært i forbindelse med afholdelse af kurser og møder. Der er ligeledes virksomheder i nærområdet, som afhenter mad til deres frokostordning.

Der foregår ingen egentlig undervisning i køkkenet. Den undervisning, som eleverne modtager, foregår i andre lokaler.

Der sker alene en instruktion af de unge i forbindelse med fremstillingen af maden på tilsvarende måde, som når der gives instruktioner i almindelige produktionskøkkener.

Træværkstedet:
Selve træværkstedet er indrettet til produktion af varer, som udbydes til salg.

Der produceres f.eks. bænke, fodertønder, kasser til opbevaring, fuglehuse og legehuse mv.

På tilsvarende måde som for køkkenet foregår der ingen egentlig undervisning i træværkstedet. Den undervisning, som eleverne modtager, foregår i andre lokaler.

Der sker alene en instruktion af de unge i forbindelse med fremstillingen af de forskellige produkter på tilsvarende måde, som når der gives instruktioner i almindelige produktionsvirksomheder, hvor der fremstilles varer og maskiner skal håndteres.

Generelt for de to værksteder:
Der foregår ikke undervisning på de to værksteder, hvor der er taget fuldt fradrag.

Når eleverne er på værkstedet, deltager de i den daglige drift på det pågældende værksted.

Der bør endvidere henses til, at værkstederne i henhold til arbejdsmiljøreglerne ikke bliver anset for undervisningslokaler, hvorfor værkstederne er underlagt den almindelige arbejdsmiljølovgivning.

Eleverne deltager i den egentlige produktion af de varer og tjenesteydelser, som udbydes til salg.

På de to værksteder foregår der alene en instruktion af de unge til at udføre forskellige opgaver på samme måde, som når en ung eksempelvis kommer i mesterlære eller praktik i en alm. produktionsvirksomhed.

Aktiviteterne på de to værksteder er dermed ikke omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 om momsfritaget undervisning, hvilket også fremgår af Landsskatterettens kendelse, SKM2004.56.LSR.

Når eleverne modtager undervisning, foregår det i de indrettede lokaler til brug for undervisning.

I afgørelsen SKM2004.56.LSR konkluderede Landsskatteretten at:

"En virksomhed kan som udgangspunkt ikke anses for at udføre momsfritaget undervisning ved at have elever i praktikophold. Praktikanten yder således en arbejdsindsats, og modtager vederlag herfor i form af løn. Den erfaring, som praktikanten opnår ved arbejdet, kan ikke anses som undervisning omfattet af§ 13, stk. 1, nr. 3."

Landsskatteretten konkluderede således, at den aktivitet, som foregik på skolens landbrug, ikke var momsfritaget undervisning men derimod momspligtig praktikophold, uanset om praktikopholdet foregik på et landbrug drevet af skolen, og at udgiften til lønnen til eleverne blev refunderet efter AER-loven.

I en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af 10. december 2003, j .nr. 2-6-1666-0311, behandlede Landsskatteretten spørgsmålet om den momsmæssige kvalifikation af den aktivitet, som foregik i den selvejende institutions løsdriftsstald.

Kendelsen vedrørte et forsorgshjem, der var en selvejende institution, hvis formål var at hjælpe og støtte sent udviklede unge til at opnå og fastholde en erhvervsbeskæftigelse med henblik på landbrugserhvervet samt at få et aktivt voksenliv i egen bolig. Den selvejende institution drev et almindeligt landbrug, hvor de unge på hjemmet arbejdede.

Landsskatteretten konkluderede efter en konkret vurdering, at anvendelsen og indretningen af løsdriftsstalden og af driftsmidlerne udelukkende blev anvendt til brug for institutionens levering af momspligtige varer og ydelser og ikke til undervisning. I denne forbindelse blev der henset til, at løsdriftsstalden i det hele var indrettet til stald og ikke til undervisning, at der ikke foregik undervisning i løsdriftsstalden, og at beboerne alene deltog i den daglige drift.

På baggrund af Landsskatterettens praksis må det derfor konkluderes, at værkstedsaktiviteter efter en konkret vurdering kan kvalificeres som momspligtige aktiviteter, når værkstedet ikke er indrettet til undervisning men derimod til egentlig produktion.

Køkkenet, som alene producerer mad til salg, og træværkstedet, som alene producerer varer til salg, må betegnes som en egentlig produktion og ikke undervisning.

I nærværende sag er køkkenet og træværkstedet indrettet til produktion, og de unge deltager i den almindelige daglige produktion, som foregår på de to værksteder. Der er således alene momspligtige aktiviteter på de to værksteder.

Det forhold, at Klager på sin hjemmeside beskriver aktiviteterne som værkstedsundervisning, kan ikke medføre, at der dermed er tale om undervisning, da der må henses til den konkrete aktivitet, som udøves på det enkelte værksted.

I nærværende tilfælde undervises der ikke i køkkenet eller træværkstedet, og der er således ikke tale om momsfritaget undervisning men derimod momspligtig produktion i de pågældende lokaler. Det, at der bliver undervist på linjen, er ikke ensbetydende med, at der foregår undervisning i samtlige lokaler. Et produktionsskoleforløb er en kombination af undervisning og praktik.

SKAT har i afgørelsen af den momsmæssige behandling tillagt det vægt, at værkstederne er drevet med underskud, når der ses bort fra tilskuddet. Det kan ikke ved kvalificeringen af, om der er tale om undervisning eller produktion, tillægges vægt, om produktionen generer et underskud eller overskud, da det ikke har nogen indflydelse på den momsmæssige kvalifikation af hverken undervisning eller produktion.

En produktionsskoleelev modtager hverken en kompetencegivende undervisning eller en efteruddannelse ved at deltage i produktionen på værkstederne. Når der hverken ydes kompetencegivende skoleundervisning eller efteruddannelse på værkstederne, kan aktiviteten på værkstederne ikke anses for at være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Det forhold, at en del af tilskuddet går til dækning af produktionsomkostningerne, kan ikke føre til, at aktiviteten skal anses for en undervisningsaktivitet. I henhold til lov om produktionsskoler har Klager netop en forpligtelse til at indrette værksteder, som funger så lig produktionsvirksomheder som muligt. Da produktionen ikke kan blive rentabelt, ydes der tilskud til driften af disse.

Derudover skal det fremhæves, at hvis man sammenligner værkstedsaktiviteterne med praktik eller mesterlæreordninger, vil det med alt sandsynlighed også kunne lægges til grund, at virksomhederne, der har de pågældende i lære eller praktik, isoleret set ikke har et overskud herved.

Varer der sælges fra værkstederne, er momspligtigt salg, hvilket Landsskatteretten tidligere har taget stilling til. Hvis salget af varerne skulle anses som biydelser til undervisningen, som antaget af SKAT i nærværende sag, ville salget af produkterne være momsfritaget. Det forhold, at SKAT anser produktionen for at være en biydelse til Klagers hovedaktivitet, er således ikke en korrekt antagelse.

Da der alene foregår en produktion i henholdsvis køkkenet og træværkstedet, hvoraf produkterne sælges til tredjemand herunder eleverne, kan aktiviteten i de to værksteder alene anses for at være momspligtige aktiviteter.

Der er ikke belæg for SKATs påstand om, at der foregår undervisning på de to værksteder hos Klager. Vi skal endvidere henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at SKAT Hovedcentret tilbage i 2011 og 2012 selv har tilkendegivet, at salg af mad til elever skulle anses for en momspligtig leverance og ikke en leverance i nær tilknytning til undervisningen. Der er således ikke grundlag for at anse produktionen i køkkenet for at være en biydelse til undervisningen.

Ad 2. Klagers indtægter i form af projektvederlag fra X Kommune, tilskud fra Y Kommune og tilskud vedrørende […]festen er indtægter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde

SKAT har ændret Klagers fradragsprocent, således at følgende indtægter skal indgå i opgørelsen af fradragsprocenten vedrørende delvis momsfradrag:

1. Projektvederlag LBR X Kommune - bilag 1982
2. Hjælp til […]festen - bilag 43242
3. Tilskud fra Y Kommune til kunstprojekt - bilag 43437

Ad 1 og 3 - Projektvederlag LBR X Kommune og tilskud til kunstprojekt

Projektvederlaget fra X Kommune og tilskuddet fra Y Kommune skal ikke medregnes i opgørelsen af momsfradragsprocenten, da der ikke er tale om levering mod vederlag, jf. momslovens § 4.

Projektvederlaget fra X Kommune vedrører tilskud fra det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Tilskuddet er modtaget efter ansøgning fra Klager til dækning af udgifter til psykologhjælp, idet Klager har haft ønske om at tilbyde de unge adgang til psykologhjælp i forbindelse med deres ophold på skolen.

Formålet med tilskud fra LBR er at iværksætte lokale initiativer, der kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse.

Klager leverer i forbindelse med modtagelse af tilskuddet ikke nogen modydelse til X Kommune. Der er alene søgt om midler til dækning af udgifter til psykologhjælp, hvilket kommunen har imødekommet.

I SKM2007.407.SR anså Skatterådet ikke et projekttilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til en selvejende institution som momspligtigt, da der ikke var tale om levering af en modydelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Derudover konkluderede Skatterådet følgende:

"SKAT finder heller ikke, at tilskuddene er momspligtige efter bestemmelsernes andet led om tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

For at oppebære (opnå endelig ret til) tilskuddet fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, skal spørger opfylde flere støttebetingelser samtidig. For det første skal kravet om medfinansiering være opfyldt. For det andet skal tilskuddet været anvendt til faktisk bogførte, godkendte, betalte udgifter omfattet af den godkendte ansøgning inklusiv budget og afholdt i den godkendte projektperiode. For det tredje skal materialer, resultater, der er udviklet i forbindelse med projektet, stilles til fri disposition for dem, der er interesseret heri.

Ganske vist sker udbetalingen under forudsætning af, at projektet gennemføres i overensstemmelse med projektgrundlaget, og ganske vist vil gennemførelsen af projektet indebære levering af ydelser til konkrete aftagere, i de to omtalte projekter til borgere på X-egnen, X-egnens Arbejdsmarkedscenter samt virksomheder på X-egnen henholdsvis en kommune/et jobcenter. Men leveringen af disse ydelser til de konkrete aftagere betyder ikke i sig selv, at spørger opnår ret til det bevilgede tilskud eller en nærmere fastsat del heraf."

Det tilskud, som Klager i nærværende sag modtager, er sammenligneligt med ovenstående bindende svar.

Da tilskuddet ikke er betinget af, at der leveres en modydelse til X Kommune, falder tilskuddet udenfor momslovens anvendelsesområde, og indtægten skal ikke indgå i opgørelsen af den delvise momsfradragsret.

I relation til Y Kommunes tilskud til kunstprojektet skal Klager ligeledes gøre opmærksom på, at tilskuddet falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet tilskuddet ikke er betinget af levering af en modydelse.
Tilskuddet er endvidere ikke ydet med henblik på nedsættelse af prisen på fremstillede varer. Tilskuddet er ydet til delvis dækning af honoraret til en kunstner, der i samarbejde med eleverne har fremstillet en skulptur. Der er ikke tale om, at der tildeles et tilskud til eller for den enkelte elev, og der er dermed ikke en direkte forbindelse mellem tilskuddet, kunstprojektet og den enkelte elev.

Tilskuddet/vederlaget fra X Kommune og tilskuddet fra Y Kommune falder således uden for momslovens anvendelsesområde, og skal derfor ikke medregnes som momspligtige indtægter.

Ad 2 - Hjælp til […]festen

Klager er ikke enige med SKAT i, at indtægt fra […]festen skal anses for en momspligtig leverance.

Klager skal henlede SKATs opmærksomhed på, at deltagelsen i […]festen sker på frivillig basis.

Elever og personale fra Klager hjælper således på frivillig basis med at servere for festivalens deltagere. Klager håber, at festivalen efterfølgende yder et bidrag til skolen, men der er ikke noget retskrav herpå.

Der er ikke tale om betaling for serveringen, men derimod et ensidigt bidrag til skolen. Det har afgørende betydning for den momsmæssige vurdering, at Klager ikke har noget retskrav på at få betaling for at servere til […]festen.

I en afgørelse fra Landsskatteretten, SKM2003.527.LSR, kom Landsskatteretten frem til, at et selskab, der drev momspligtig arkitektvirksomhed, ikke var momspligtigt af modtagne præmier i forbindelse selskabets deltagelse i arkitektkonkurrencer.

Landsskatteretten lagde vægt på, at præmieindtægter tildelt arkitektfirmaet ved deltagelse i åbne arkitektkonkurrencer ikke medførte, at arkitektfirmaet dermed kunne anses for at have modtaget et vederlag for levering af en tjenesteydelse.

Landsskatteretten udtalte at:

"Konkurrenceudbyderen har således ikke været forpligtet til at udbetale en præmie til selskabet. Der foreligger derfor ikke et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, hvor det af tjenesteyderen (selskabet) modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren (konkurrenceudbyderen)."

Skolens hjælp til […]festen og det modtagne bidrag kan ikke anses som en gensidig udveksling af ydelser. Derudover modsvarer bidraget heller ikke værdien af den hjælp, der leveres. Det bidrag, som Klager modtager for hjælp til […]festen, er dermed ikke en momspligtig indtægt, jf. momslovens § 4.

Ad. 2a og 2b - fradragsprocenten og regulering af energiafgifter og investeringsgoder
Som følge af at indtægter ovenfor ikke skal medregnes i opgørelsen af momsfradragsprocenten, skal der dermed ikke ske nogen regulering af energiafgifter og investeringsgoder.

Klager fastholder, at den delvise momsfradragsprocent er 96 %.

Ad 3-6 anbringender vedrørende Klagers udgifter

Ad. 3 Der er adgang til fuldt momsfradrag for indkøb. der skal anvendes i relation til Klagers fremstilling af varer og ydelser til videresalg.

Konto 2790 - særlige elevudgifter

Klager er ikke enig i SKATs vurdering af, at udgifterne skal flyttes fra fuldt momsfradrag til ingen momsfradrag.

Eleverne betaler for forplejning, herunder mad, eventarrangementer mv. under deres ophold.

Udgifterne vedrører bl.a. udgifter i forbindelse med et julearrangement, som eleverne har haft adgang til at deltage i som led i den ugentlige betaling. Der er således ikke tale om udgifter tilknyttet den momsfrie undervisning, men derimod almindelige momspligtige aktiviteter.

I relation til pakkespillet er der tale om en frivillig aktivitet, som eleverne kan vælge at deltage i.

Aktiviteten vil i sagens natur ikke kunne kvalificeres som undervisning, og der er dermed ikke tale om en aktivitet, som indgår som en integreret del af den undervisning, de pågældende elever modtager.

De pågældende udgifter vedrører almindelige momspligtige aktiviteter, og der skal derfor tillades fuldt momsfradrag for de pågældende udgifter, idet eleverne betaler for deltagelse i arrangementet. Se Klagers velkomstbrochure, bilag 2.

Klager fastholder således, at der er adgang til fuldt momsfradrag for udgiften på kr. 203 heraf kr. 41.

Konto 2851 - inventar anskaffet

Klager er ikke enige med SKAT i, at hele udgiften skal flyttes fra fuldt momsfradrag til delvist momsfradrag.

De udgifter, der vedrører boremaskine, vedrører alene den momspligtige produktion på træværkstedet. Som det fremgår af vores generelle indledende bemærkninger, er det vores vurdering, at den aktivitet, som foregår i træværkstedet og i køkkenet, alene er momspligtig produktion, og der skal derfor gives fuldt momsfradrag for denne udgift.

Klager fastholder således, at der er adgang til fuldt momsfradrag for udgiften på kr. 454,43 heraf moms kr. 91.

Konto 4312 - udgifter vedrørende indretning af nyt køkken

Klager er ikke enige med SKAT i, at der alene kan gives delvist fradrag for udgifterne.

Udgifterne kan direkte henføres til indretningen af et nyt køkkenværksted.

Som det fremgår af vores generelle indledende bemærkninger, er det vores vurdering, at den aktivitet, som foregår i køkkenet på cafe linjen, alene er momspligtig produktion.

Køkkenet er indrettet som et egentligt industrikøkken til produktion af mad. Køkkenet bliver anvendt til fremstilling af mad til elever og personale samt til levering af mad ud af huset.

Udgifterne vedrører derfor i det hele momspligtig produktion, og der skal derfor gives fuldt fradrag for udgifterne til indretning af køkkenet.

Klager fastholder således, at der er adgang til fuldt momsfradrag for udgiften på kr. 12.396,75 heraf moms kr. 2.479.

Konto 5010 - varekøb

Kontoen vedrører varekøb til brug for videresalg på de forskellige værksteder.

Der er tale om indkøb af råvarer til brug for skolens levering af momspligtige varer og ydelser.

Det følger af momslovens § 37, at virksomheder, som er registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51a, kan fradrage momsen for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Udgifterne vedrører således alene råvarer og varer, som er indkøbt med henblik på videresalg.

Udgifterne til varekøbene er derfor berettiget til fuldt momsfradrag.

Klager fastholder således, at der er adgang til fuldt momsfradrag for udgiften på kr. 418.295 heraf moms kr. 83.509.

Konto 5014 og 5017 - arbejdstøj
Klager er ikke enige i SKATs vurdering af, at udgiften til arbejdstøj til eleverne alene berettiger til delvist momsfradrag.

Eleverne skal selv betale for arbejdstøjet, og arbejdstøjet er dermed en almindelig salgsvare. Skolens salg af arbejdstøj til eleverne er en almindelig momspligtig leverance, som leveres mod et vederlag, jf. momslovens § 4.

SKAT har ikke anfægtet, at der er tale om en momspligtig leverance. Derved har SKAT lagt til grund at der er tale om en momspligtig leverance, og at der skal afregnes moms af indtægten ved salg af arbejdstøjet.

Allerede af denne grund vil der være fuldt momsfradrag efter momslovens § 37, idet indkøbet direkte kan henføres til et momspligtigt salg.

Det forhold, at tøjet bliver solgt til en lavere pris end indkøbsprisen, kan ikke tillægges nogen betydning, idet eleverne ikke er omfattet af begrebet interesseforbundne parter, jf. momslovens § 29.

Det følger af momslovens § 29, stk. 1, at SKAT kan fastsætte afgiftsgrundlaget efter momslovens § 28, stk. 3 til "normalværdien" i det tilfælde, at der består et interessefællesskab mellem leverandør og modtagere.

Det fremgår videre af momslovens § 29, stk. 3, at der er tale om interessefællesskab når:

1) Leverandør og modtager er nært forbundet gennem familie eller andre nære personlige bindinger.

2) Leverandør og modtager er nært forbundet gennem retlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger.

3) Leverandør eller modtager har økonomisk interesse i den anden parts virksomhed eller ejendom.

Klager mener ikke, at der består et interessefællesskab mellem Klager og eleverne, jf. momslovens § 29, stk. 3, nr. 1. Klager og eleverne er heller ikke nært forbundne efter momslovens § 29, stk. 3, nr. 2, da hverken Klager eller eleverne har nogen retlige eller lignende bindinger over for hinanden.

Eleverne modtager ikke nogen form for finansiering fra Klager i form af løn eller andet vederlag. Klager og eleverne har dermed ikke nogen økonomisk interesse i den anden parts virksomhed, jf. momslovens § 29, stk. 3, nr. 2.
Da der ikke består noget interessefællesskab mellem Klager og eleverne, er der ikke hjemmel til at fastsætte afgiftsgrundlaget efter momslovens § 28, stk. 3.

Det følger som nævnt ovenfor af momslovens § 37, at virksomheder, som er registreret efter momslovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a, kan fradrage momsen for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Klager fastholder således, at der er fuldt momsfradrag for udgiften på kr. 2.658 heraf moms kr. 531,6.

Konto 5075 og 5076 - inventar vedrørende køkkenet og træværkstedet

Klager er ikke enige med SKAT i, at der alene kan gives delvist momsfradrag for de pågældende udgifter til inventar i køkkenet og træværkstedet.

Det fremgår af kontospecifikationerne, at der er tale om inventar indkøbt til køkkenet og træværkstedet.

Som anført i vores generelle indledende bemærkninger er det vores vurdering, at den aktivitet, som foregår i køkkenet på cafe linjen og på træværkstedet på trælinjen alene er momspligtig produktion.
Klager skal derfor henvise til vores bemærkninger ovenfor.

Da der er tale om inventar købt udelukkende til anvendelse i den momsmæssige produktion, er der adgang til fuldt momsfradrag for de pågældende udgifter, jf. momslovens § 37.

Klager fastholder således, at der er adgang til fuldt momsfradrag for udgiften på kr. 24.687 heraf moms kr. 4.938.

Konto 9230 - ombygning af køkkenet

Klager er ikke enig med SKAT i, at udgifterne vedrørende ombygning af køkkenet alene berettiger til delvist momsfradrag.

Klager er dog enig med SKAT i, at forsikringspræmien ikke berettiger til momsfradrag.

Vores uenighed begrundes i det forhold, at Klager, som fremhævet i de indledende bemærkninger, anser den aktivitet, som foregår i køkkenet, for udelukkende at være momspligtig produktion.

Da udgifterne således vedrører indretningen af et nyt køkken, som udelukkende bliver anvendt til momspligtig produktion, er der adgang til fuldt momsfradrag for de pågældende udgifter.

Klager fastholder således, at der er adgang til fuldt momsfradrag for udgiften på kr. 1.364.955 heraf moms kr. 272.991.

Ad. 4 Der er delvis momsfradrag for indkøb vedrørende general udgifter

Konto 2901 - kontingenter og abonnementer
Klager er ikke enig i SKATs vurdering af, at der ikke skal gives delvist momsfradrag for udgifter til DR og abonnement på TV2 Play.

Der er tale om udgifter, der anvendes både til momspligtige og momsfrie aktiviteter.

DR og TV2 Play bliver primært anvendt i tilknytning til hyggeaftner mv., hvor der arrangeres filmaften med lidt godt til ganen. Arrangementerne foregår uden for almindelig mødepligt og er frivilligt for eleverne at deltage i.
Klager fastholder således, at der er adgang til delvis momsfradrag for udgiften på kr. 1.505 heraf moms kr. 301, hvoraf 288,96 berettiger til delvis momsfradrag (96 % af 301).

Konto 7040 - diverse dekorationsudgifter mv.

Klager er ikke enige med SKAT i, at udgifterne vedrørende indkøb i G1, G15 mv. ikke berettiger til momsfradrag.

Der er tale om generalomkostninger til udsmykning og dekoration af skolen. Udsmykning anses for at være en generalomkostning, som berettiger til delvist momsfradrag, når Klager både har momspligtig og momsfri aktivitet.

Klager fastholder således, at der er adgang til delvis momsfradrag for udgiften på kr. 263,24 heraf moms kr. 52,65, hvoraf den delvise moms udgør kr. 50,54 (96 % af 52,65).

Ad 5 Der er adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til arbejdstøj til personalet. såfremt der er tale tøj til brug i køkkenet eller træværkstedet.

I relation til udgifter til personalets arbejdstøj har det betydning for adgangen til momsfradrag, hvilket værksted og hvilken linje den pågældende medarbejder arbejder på.

Hvis der er tale om personaletøj udleveret til personale til brug i køkkenet eller træværkstedet, er der adgang fuldt momsfradrag for udgifterne, da udgiften dermed direkte vedrører den momspligtige produktion, jf. momslovens§ 37.

Klager fastholder således, at der er adgang til fuldt momsfradrag for udgiften på kr. 14.556 heraf moms kr. 2.911.

Ad 6 Der er adgang til kvart fradrag efter momslovens § 42, stk. 2, for restaurationsydelser for medarbejdere efterfølgende delt ved den delvise fradragsret, jf. § 38, stk. 1

Konto 5009 - restaurationsydelser

Det følger af momslovens § 42, stk. 2, at virksomheder har fradrag for 25 % af momsen af restaurationsydelser.

Det er en forudsætning, at udgifterne hertil er af erhvervsmæssig karakter.

Da der er tale om bespisning af medarbejdere i forbindelse med udførelsen af deres arbejde, er betingelserne for kvart momsfradrag opfyldt, jf. momslovens § 42, stk. 2.

Udgiften er en fællesudgift og berettiger derfor til delvis momsfradrag.

Klager mener derfor, at der er 25 % fradragsret for momsen på kr. 122,1, herefter fordelt ved den delvise momsfradragsprocent til kr. 29,30 (96 % af kr. 30,53)."

Skolen har på et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 23. september 2021 uddybet sine synspunkter. Af mødereferatet fremgår bl.a. følgende:

"[Skolen] indledte med generelt at redegøre for udviklingen i produktionsskolernes formål og historie mv., herunder indførelsen af FGU:

Den 1. august 2019 blev produktionsskolerne nedlagt og erstattet af FGU (forberedende grunduddannelse). Lovgivningen om produktionsskoler og FGU har samme målgruppe, nemlig unge under 25 år, der har behov for støtte til at komme videre i job eller uddannelse. FGU giver - modsat produktionsskolerne - et uddannelsesbevis efter et gennemført forløb.

Man får ikke et uddannelsesbevis efter et gennemført forløb på en produktionsskole bortset fra, at man kan opnå folkeskolens afgangseksamen i dansk, matematik og engelsk. Det er ikke alle de unge, der følger disse fag. Produktionsskolerne er underlagt arbejdsmiljølovgivningen. Produktionsskolerne er reelt en slags substitut for den mesterlære-ordning, der engang blev anvendt i visse håndværks-/produktionsfag. Produktionsskolernes værksteder har således karakter af rigtige virksomheder, idet de unge herved (forhåbentlig) lærer at fungere på en arbejdsplads. At lære disciplin og arbejdsmoral er det væsentlige. Der er tale om en slags "beskyttede værksteder" - lidt i stil med dem, som handicappede kan blive tilknyttet.

De unge indgår ikke en egentlig ansættelseskontrakt med skolen og modtager ikke egentlig løn for arbejdet på værkstederne, men modtager skoleydelse som betales af skolen. Skoleydelsen refunderes herefter af undervisningsministeriet.
De unge tilknyttes en specifik linje, som typisk indeholder både teoriundervisning og produktion. Produktionen foregår i værkstederne. De unge skal i tilfælde af sygdom melde sig syge som på en almindelig arbejdsplads. Der bliver trukket i skoleydelse ved fravær.

Produktionsskolerne var i mange år momsfritaget, men blev momsregistreret med tilbagevirkende kraft, jf. SKM2010.407.SKAT.

SKAT gennemgik i denne sammenhæng momsforholdene på to produktionsskoler og foretog bl.a. en fysisk gennemgang af skolernes lokaler. SKAT og skolerne var dengang enige om, hvordan momsforholdene var, men nu (dvs. i 2016) har SKAT tilsyneladende skiftet holdning.

Specifikt for den klagende skole (…) anførte [skolen], at hovedspørgsmålet i sagen er, om der overhovedet er et element af undervisning i forbindelse med de aktiviteter, der foregår i køkkenværkstedet (herunder i cafeen) og på træværkstedet. Hvis SANST/LSR måtte komme frem til, at der er et element af momsfritaget undervisning på disse værksteder, skal der tages stilling til, om der er fuldt momsfradrag for de råvarer, som alene bliver anvendt til momspligtigt videresalg til private.

Det centrale er, hvordan værkstederne konkret er indrettet - og de er de facto indrettet sådan, at der ikke sker undervisning. Værkstederne har derimod karakter af reelle virksomheder, hvor der foregår produktion, mens den teoretiske undervisning foregår i andre lokaler. At der er tale om reel virksomhed i værkstederne ses bl.a. ved, at de unge ikke får et uddannelsesbevis, og at man som udefrakommende privatperson kan lave special-bestillinger fra træværkstedet på samme måde som hos en professionel snedker el.lign. Det samme gælder for køkkenværkstedet, hvor virksomheder mv. kan købe frokostordninger. Det er altså ikke de unge selv, som køber produkterne.

De unge producerer ikke for at lære, men for at drive en produktionsvirksomhed. Herved adskiller produktionsskolernes værksteder sig fra erhvervsskoler, hvor der produceres i uddannelsesøjemed.

Repræsentanten henviste til den i klagen nævnte praksis samt LSR 17-0382477, SKM2012.189.SR og SKM2019.575.SR.

Om de enkelte delelementer i sagen anførte [skolen] følgende:

Indtægter:

Kunstprojektet: Der er ikke leveret en modydelse til kommunen, dvs. ML § 4 finder ikke anvendelse.

[…]festivalen: Arrangøren havde ikke en retlig forpligtelse til at betale, derfor er der ikke tale om levering "mod vederlag", jf. Tolsma-dommen.

Psykologprojektet: X Kommune ønskede at gennemføre et projekt med henblik på at øge den lokale beskæftigelse. X Kommune opfordrede institutioner mv. til at komme med ideer til projektet og søge om midler fra den afsatte pulje. Skolen kunne godt tænke sig, at de unge havde adgang til psykologhjælp og søgte derfor om midler til at gennemføre et projekt med tilbud af psykologhjælp, hvilket potentielt ville forbedre de unges trivsel og dermed udsigt til at komme videre i uddannelse eller job. Skolen hyrede en selvstændig psykolog, som de unge kunne benytte sig af. Herefter søgte skolen om tilskud med henblik få at få dækket en del af omkostningerne, hvilket kommunen imødekom. Der er således ikke tale om levering mod vederlag til kommunen.

Disse tre indtægter falder således uden for momslovens anvendelsesområde.

For så vidt angår udgifterne udtalte [skolen] sig i overensstemmelse med det i klagen anførte. Hun fremhævede herudover vedrørende konto 5014 og 5017 (arbejdstøj), at der er tale om udgifter til arbejdstøj, som videresælges til både elever og skolens personale, som betaler for tøjet."

Skolen har den 4. oktober 2021 oplyst, at skolen har opgjort sin delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, idet skolen både har leveret undervisning mod betaling og "almindelig" produktionsskoleundervisning, som efter skolens opfattelse falder uden for momslovens anvendelsesområde. I dette tilfælde skal de udgifter, som både angår produktionsvirksomhed og undervisning, fradrages efter momslovens § 38, stk. 1.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har den 24. november 2021 udtalt følgende i anledning af Skatteankestyrelsens indstilling om hjemvisning:

"Klager, som er en produktionsskole, har påklaget en længere række forhold i daværende SKATs afgørelse af 26. juli 2016 vedrørende perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013. Skattestyrelsen har nedenfor kommenteret Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse for de enkelte klagepunkter, der er fremført af klager i klage af 26. oktober 2016.

Skatteankestyrelsen har udover de rejste klagepunkter med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1 indstillet opgørelsen af klagers delvise momsfradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1 for hjemvist, således de af klager i året modtagne statslige og kommunale tilskud omfattet af produktionsskoleloven medtages i beregningen af momsfradragsprocenten. Skattestyrelsen er ikke enig i indstillingen om hjemvisning på dette punkt, da de pågældende tilskud for afgiftsperioderne i 2013 efter dagældende praksis efter Skattestyrelsens opfattelse ikke skulle indgå i en opgørelse efter momslovens § 38, stk. 1.

Opgørelse af klagers delvise momsfradragsprocent

I forbindelse med klagers aktiviteter omfattet af lov om produktionsskoler er det oplyst, at aktiviteterne primært finansieres via statstilskud, ligesom klager modtager et kommunalt grundtilskud.

Derudover har klager en række øvrige momsfrie og momspligtige indtægter modtager fra bl.a. kommunen i relation til den udøvede undervisning, vejledningsforløb mv. og fra salg fra værkstederne.

I forbindelse med klagers egen opgørelse af den delvise momsfradragsprocent for fællesomkostninger efter momslovens § 38, stk. 1 er statstilskud og grundtilskud ikke medregnet. Klager har opgjort momsfradragsprocenten til 96 %.

Daværende SKAT har taget udgangspunkt i klagers opgørelse og korrigeret med 4 indtægter, som i den påklagede afgørelse er anset for omsætning, der skal indgå i beregningen. I lighed med klager er statstilskud og grundtilskud ikke medregnet som omsætning i opgørelsen. I den påklagede afgørelse er momsfradragsprocenten efter korrektion opgjort til 84 %.

Skatteankestyrelsen har under henvisning til praksis fra EU-domstolen i C-151/13 Le Rayon d´Or SARL og Landsskatterettens afgørelser SKM2018.452.LSR, SKM2018.453.LSR og SKM2018.455.LSR indstillet opgørelsen af klagers delvise momsfradragsret opgjort efter reglerne i momslovens § 38, stk. 1 hjemvist, således de af klager modtagne statslige og kommunale tilskud omfattet af produktionsskoleloven medtages i beregningen af momsfradragsprocenten.

Den af Skatteankestyrelsen foretagne indstilling vil medføre en væsentlig nedsættelse af den i henhold til den påklagede afgørelse opgjorte momsfradragsprocent og de resulterende momsfradrag for fællesomkostninger.

Det bemærkes, at EU-domstolen ved C-151/13 efter Skattestyrelsens opfattelse underkendte dansk praksis for den momsmæssige behandling af taxametertilskud til erhvervsskoler, der udspringer af SKM2003.43.LSR. Praksisændringen blev udmeldt ved styresignal SKM2015.466.SKAT med virkningstidspunkt 1. januar 2016. Tidspunktet for praksisændringen blev efterfølgende med SKM2016.245.SKAT udskudt til 1. januar 2017.

Det fremgik af SKM2011.832.SKAT og dagældende afsnit D.A.11.4.2.2.4.3 i den juridiske vejledning 2013-1 og 2013-2, at tilskud fra Undervisningsministeriet til produktionsskoler i lighed med tilskud til erhvervsskoler var omfattet af samme praksis, hvorefter tilskuddene ikke blev anset for vederlag for en undervisningsydelse.

Som sagen er oplyst, fremgår det, at klager udover de statslige tilskud også i et vist omfang modtager betaling for den udøvede undervisning, hvorfor momsfradraget i 2013 efter dansk praksis skulle opgøres efter reglerne i momslovens § 38, stk. 1 uden indregning af statslige tilskud og kommunalt grundtilskud.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at taxametertilskud og andre offentlige tilskud givet på taxameterlignende vilkår, også for produktionsskoler, jf. EU-domstolens dom i C-151/13 Le Rayon d´Or SARL skal anses for vederlag for leverancer, hvorfor sådanne tilskud i udgangspunktet medregnes ved opgørelsen af den delvise momsfradragsprocent efter momslovens § 38, stk. 1.

Henset til praksisændringen, der overfor klager medfører en skærpelse, først har virkning fra 1. januar 2017 er Skattestyrelsen ikke enig med Skatteankestyrelsen i, at der er grundlag for at hjemvise klagers opgørelse af momsfradragsprocenten for 2013 med henblik på indregning af de statslige tilskud og kommunalt grundtilskud.

Som redegjort for i den påklagede afgørelse og i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udgør projektvederlag fra kommunen på 30.000 kr. og tilskud til kunstprojekt på 19.821 kr. momsfrie vederlag, som skal indgå i opgørelsen af klagers momsfradragsprocent jf. den af Skatteankestyrelsen under punkterne refererede praksis fra EU-domstolen og begrundelsen i den påklagede afgørelse.

Henset til de under klagesagen fremlagte oplysninger om forholdet mellem klager og festivalarrangør i forbindelse med levering af frivillig arbejdskraft og efterfølgende modtagelse af bidrag til skolen, er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at det modtagne beløb på 2.500 kr. ikke skal anses for at udgøre et vederlag, hvorfor beløbet ikke skal indgå ved opgørelsen af klagers momsfradragsprocent.

Klager momsfradragsprocent for fællesomkostninger kan herefter opgøres til:

345.286 kr. * 100 / 412.951 kr. = 83,61 % ~ 84 %.

Skattestyrelsen fastholder således, at klagers momsfradragsprocent jf. momslovens § 38, stk. 1 skal opgøres til 84 %.

Skattestyrelsen fastholder henset til den opgjorte momsfradragsprocent de i den påklagede afgørelse foretagne konsekvensændringer af klagers godtgørelse for energiafgifter og fradrag vedrørende investeringsgoder.

Eftersom bidrag fra festivalarrangøren jf. ovenfor ikke anses for et momspligtigt vederlag, er vi enig med klager i, at den udgående moms nedsættes med 500 kr., svarende til 20 % af det modtagne bidrag på 2.500 kr.

Klager udgifter

Skattestyrelsen anser i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, fortsat ikke klagers aktivitet i køkkenværksted, herunder i caféen, og på skolens træværksted for udelukkende at have karakter af momspligtig produktionsvirksomhed.

Skattestyrelsen fastholder, at værkstedsaktiviteterne dels har karakter af undervisning, hvortil klager i et vist omfang modtager betaling, dels karakter af produktion af varer, som leveres mod vederlag til tredjemand med tillæg af moms, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., hvorfor udgifter, som både anvendes til undervisningsformål og til produktionsformål kun giver adgang til delvist momsfradrag jf. momslovens § 38, stk. 1.

Konto 2790 - særlige elevudgifter

I den påklagede afgørelse er klager indrømmet delvis momsfradrag af udgifterne på 161,99 ekskl. moms. Indrømmet momsfradrag 34,44 kr. (84 % af 41 kr.)

Klager gør gældende, at udgifterne berettiger til fuldt fradrag af momsbeløbet på 41 kr.

Skattestyrelsen kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter klager, hverken indrømmes helt eller delvist momsfradrag, da klager ikke har godtgjort, hvad de indkøbte varer er blevet anvendt til og dermed heller ikke, at udgifterne skulle være anvendt til fradragsberettigede formål.

Konto 2851 - Inventar anskaffet

Klager gør gældende, at der er fuldt momsfradrag for udgifter vedrørende boremaskine på 454,43 kr., hvoraf moms udgør 91 kr., da den udelukkende er brugt til værkstedsaktiviteter.

Skattestyrelsen anser som nævnt ovenfor værkstedsaktiviteterne for både at vedrøre undervisning og momspligtig produktion, hvorfor det fastholdes, at udgiften til boremaskinen alene er delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Skattestyrelsen har noteret sig, at Skatteankestyrelsen udover den påklagede udgift til boremaskine også indstiller en skærpelse af momsfradragsretten for udgiften til projektor. Skatteankestyrelsen finder det ikke godtgjort, at projektoren er anvendt til fradragsberettigede formål og indstiller afgørelsen skærpet, således udgiften på 9.070 kr. ekskl. moms til projektoren anses for ikke fradragsberettiget.

Konto 2901 - Kontingenter/abonnementer

Klager gør gældende, at der er delvist momsfradrag for udgifter på 1.294,3 kr. ekskl. moms til DR-medie 2013 og TV2 Play.

Skattestyrelsen fastholder i lighed med Skatteankestyrelsens indstilling, at klager fortsat ikke har godtgjort, at udgifterne for nogen dels vedkommende er anvendt til fradragsberettigede formål.

Konto 4312, Vedl. Bygninger, cafe og teknisk

Klager gør gældende, at der er fuldt momsfradrag for udgifter vedrørende indretning af nyt køkkenværksted på 12.396,75 kr., hvoraf moms udgør 2.479 kr., da køkken udelukkende er brugt til værkstedsaktiviteter.

Skattestyrelsen anser som nævnt ovenfor køkkenværkstedsaktiviteterne for både at vedrøre undervisning og momspligtig produktion, hvorfor det fastholdes, at udgifterne er delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Konto 5009 - Restaurationskøb

Klager gør gældende, at der er delvist momsfradrag for udgifter til restaurationskøb hvoraf moms udgør 122,1 kr. vedrørende medarbejderbespisning efter momslovens § 42, stk. 2 sammenholdt med § 38, stk. 1

Skattestyrelsen fastholder i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, at klager fortsat ikke har godtgjort i hvilken forbindelse udgifterne er afholdt og dermed heller ikke, at de er af strengt erhvervsmæssig karakter, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag.

Konto 5010 - Varekøb

Klager gør gældende, at der er fuldt momsfradrag for udgifter til varekøb på 418.295 kr., hvoraf moms udgør 83.509 kr., da indkøbet udelukkende er brugt til værkstedsaktiviteter. Det bemærkes for god ordens skyld, at det af klager påklagede indkøb ekskl. moms udgør 334.636 kr. og ikke som angivet i Skatteankestyrelsens indstilling 334.786 kr.

Skattestyrelsen anser som nævnt ovenfor værkstedsaktiviteterne for at vedrøre både undervisning og momspligtig produktion, hvorfor det fastholdes, at udgifterne er delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Konto 5014 - Arbejdstøj excl. Cafe og træ og konto 5017 - Arbejdstøj Cafe og træ

Klager gør gældende, at der er fuldt momsfradrag for udgifter til indkøb af arbejdstøj til eleverne på 2.658 kr., hvoraf moms udgør 531,6 kr., da indkøbene er sket med henblik på videresalg til eleverne med moms. Indrømmet momsfradrag 446,54 kr.

Skatteankestyrelsen indstiller, at klager er berettiget til fuldt momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1 for indkøb af tøj med henblik på momspligtigt videresalg.

Skattestyrelsen kan efter en fornyet vurdering tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling for så vidt angår tøj indkøbt til videresalg, hvorefter klager indrømmes et yderligere fradrag på 85 kr.

Klager gør tilsvarende gældende i klagens punkt 5, at der er fuldt momsfradrag for udgifter til arbejdstøj udleveret til personale i køkkenværksted og træværksted på 14.556 kr., hvoraf moms udgør 2.911 kr., da indkøbet udelukkende er brugt til værkstedsaktiviteter.

Skattestyrelsen anser som nævnt ovenfor værkstedsaktiviteterne for både at vedrøre undervisning og momspligtig produktion, hvorfor det fastholdes, at udgifterne er delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Konto 5075 - Inventar, anskaff. samt konto 5076 - Inventar vedl.

Klager gør gældende, at der er fuldt momsfradrag for udgifter til inventar vedrørende køkkenværksted og træværksted på 24.687 kr., hvoraf moms udgør 4.938 kr., da indkøbet udelukkende er brugt til værkstedsaktiviteter.

Skattestyrelsen anser som nævnt ovenfor værkstedsaktiviteterne for både at vedrøre undervisning og momspligtig produktion, hvorfor det fastholdes, at udgifterne er delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Konto 7040 - Diverse

Klager gør gældende, at der er delvist momsfradrag for diverse dekorationsudgifter på 263,24 kr., hvoraf momsen udgør 52,65 kr.
Skattestyrelsen fastholder i lighed med Skatteankestyrelsens indstilling, at klager fortsat ikke har godtgjort, at udgifterne for nogen dels vedkommende er anvendt til fradragsberettigede formål.

Konto 9230 - Tilgang bygninger

Klager gør gældende, at der er fuldt momsfradrag for udgifter til ombygning af køkken på 1.364.955 kr., hvoraf moms udgør 272.991 kr., da indkøbet udelukkende er brugt til værkstedsaktiviteter.

Skattestyrelsen anser som nævnt ovenfor værkstedsaktiviteterne for både at vedrøre undervisning og momspligtig produktion, hvorfor det fastholdes, at udgifterne er delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Skattestyrelsen indstiller den påklagede afgørelse for afgjort i overensstemmelse med ovenfor anførte.

Klagers salgsmoms indstilles således nedsat med 500 kr.

Klagers købsmoms indstilles forhøjet med 51 kr.

Klagers godtgørelse af energiafgifter indstilles stadfæstet."

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling
Selskabet har den 13. december 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

"Inddragelse af taxametertilskud i opgørelsen af den delvise momsfradragsret

Skatteankestyrelsen har indstillet, at opgørelsen af den delvise momsfradragsret skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, idet taxametertilskuddet efter Skatteankestyrelsens opfattelse skal indgå i opgørelsen af den delvise momsfradragsret for 2013.

Klager er ikke enig i, at taxametertilskud i henhold til den dagældende praksis skal indgå i opgørelsen af den delvise momsfradragsret for 2013.

Som Skattestyrelsen har oplyst i sin udtalelse, trådte praksisændringen først i kraft pr. 1. januar 2017. Der er således ikke grundlag for at kræve, at taxametertilskuddet skal indgå i opgørelsen af den delvise momsfradragsret for indkomståret 2013, som nærværende sag omhandler.

Som Skattestyrelsen oplyser i sin udtalelse side 3, underkendte EU-Domstolen ved C-151/13 efter Skattestyrelsens opfattelse den danske praksis for den momsmæssige behandling af taxametertilskud til erhvervsskoler, der udspringer af SKM2003.43.LSR. Praksisændringen blev udmeldt ved styresignal SKM2015.466.SKAT med virkningstidspunkt den 1. januar 2016. Tidspunktet for praksisændringen blev efterfølgende med SKM2016.245.SKAT udskudt til 1. januar 2017.

Projektvederlag LBR X Kommune

Skatteankestyrelsen har indstillet, at tilskuddet fra X Kommune skal indgå som en momsfri omsætning i forbindelse med opgørelse af den delvise momsfradragsret for 2013.

Skatteankestyrelsen har lagt til grund, at tilskuddet blev ydet med henblik på og på betingelse af, at skolen leverede psykologydelser til eleverne, hvis egenbetaling herefter bortfaldt.

Klager skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at tilskuddet ikke er ydet med krav om, at der skal leveres psykologhjælp til nedsat pris eller gratis. Klager havde derimod søgt om midler til gennemførelse af et pilotprojekt, hvor Klager ønskede at hyre en psykolog ind, som led i det almindelige produktionsskoleforløb.

Det er ikke ualmindeligt, at uddannelsesinstitutioner søger om tilskudsmidler til at få finansieret ekstraordinære omkostninger til gennemførelse af forskellige pilotprojekter, som virksomheder opstarter i relation til driften af deres virksomhed.

Klager har på intet tidspunkt været forpligtet til at levere psykologbistand til de unge. Klager havde som institution omfattet af lov om produktionsskoler pligt til at styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked. Til brug for at opfylde denne grundlæggende betingelse, som Klager er etableret for at varetage, havde Klager på forsøgsbasis opstartet et pilotprojekt med henblik på at forbedre de unges muligheder for at blive på arbejdsmarkedet. Klager havde i tilknytning til projektet et ønske om at tilknytte en psykolog, således at de unge kunne få nogle værktøjer til at styrke deres personlige udvikling.

I tilknytning hertil blev der søgt om midler til dækning af de ekstraordinære omkostninger hos Det Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Da LBR fandt projektet interessant valgte LBR at yde et tilskud til gennemførelse af pilotprojektet, men der blev ikke stillet krav om, hvordan Klager anvendte midlerne. Det var alene et krav, at tilskudsmidlerne blev anvendt til det projekt, som der var søgt om midler til.

LBR har ydet tilskud til en række lokale initiativer, der kunne bidrage til en forebyggende indsats for personer, der havde svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller kunne bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet fik beskæftigelse.

Det modtagne tilskud er direkte sammenlignelig med projekttilskud, som Arbejdsmarkedsstyrelsen ydede til en selvejende institution i sagen, som er offentliggjort som SKM2007.407.SR.

Som det fremgår af vedlagte bilag 1 støtter Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget udviklingsprojekter og events. Der er en række kriterier, som skal være opfyldt, for at man som ansøger kan komme i betragtning. Der stilles ingen krav om modydelser, men projektet skal falde ind under de kriterier, som bliver opstillet, for at man kan komme i betragtning til at modtage et tilskud til gennemførelse af sin ide.

På baggrund af ovenstående fastholder Klager, at der ikke er belæg for at antage, at der er stillet krav om, at Klager skulle stille psykologtimer til rådighed for de unge.

Indstillingen er således baseret på helt forkerte forudsætninger og er på ingen måde sammenlignelige med EU-Domstolens domme i sag C-381/01 og C-353/00.

Ved afgørelsen skal der henses til, at Klager ikke er berettiget til at sælge psykologydelser. Der kan således ikke være tale om, at Klager har modtaget et tilskud til at levere psykologbistand til de unge til en reduceret pris. Det forhold, at Klager har hyret en psykolog til at kunne bidrage med gennemførelse af et pilotprojekt, er et middel til at nå formålet med at styrke de unges personlige udvikling. I den sammenhæng har Klager vurderet, at en psykolog har nogle redskaber, som Klager forventede, at man kunne drage nytte af for at opnå målet.

Tilskuddet er således ikke forbundet med leverancens pris, som antaget af Skatteankestyrelsen.
Jeg skal endvidere henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at der er taget kontakte til X Kommune for afklaring af, om de fortsat er i besiddelse af bevillingen, således at det kan underbygges, at der ikke er stillet krav om modydelser til projektet.

Tilskud fra G22

Skatteankestyrelsen har indstillet, at tilskuddet fra G22 skal indgå som en momsfri omsætning i forbindelse med opgørelse af den delvise momsfradragsret for 2013.

Skatteankestyrelsen har forudsat, at Klager for at modtage tilskuddet forpligtede sig til at levere en ydelse i form af et kunstprojekt til eleverne. Klager kunne som følge af det modtagne tilskud efter Skatteankestyrelsens opfattelse objektivt set levere kunstprojektet til eleverne for en lavere pris end hvis G22 ikke havde ydet tilskud som sket.

Skatteankestyrelsen kommer herefter frem til, at det ikke ændrer ved den momsmæssige behandling, at Klager ikke opkrævede egenbetaling, men finansierede de resterende 25 % med egne midler. Landsskatterettens opmærksomhed skal i tilknytning til kunstprojektet henledes på, at projektet er gennemført som led i den ordinære aktivitet som Produktionsskole, hvilket også er årsagen til, at Klager har kunnet anvende en del af taxametertilskuddet til finansiering af projektet. Når et projekt udføres som led i den ordinære produktionsskoleaktivitet, er det i strid med lov om produktionsskoler at opkræve en egenbetaling hos de unge for deltagelse i projektet/undervisningen.

Hvis Klager ikke havde modtaget tilskuddet, ville det tværfaglige projektet ikke være gennemført, da der ikke er tilstrækkelige midler til at finansiere ekstraordinære projektforløb på grundlag af Klagers ordinære indtægter. Derfor søges der om forskellige tilskud til gennemførelse af ekstraordinære pilotprojekter. Det har ikke været en mulighed at gennemføre projektet med en egenbetaling, da der ikke må opkræves nogen egenbetaling for deltagelse i undervisning og arbejde på værkstederne.
Det er således nogle helt forkerte forudsætninger, som Skatteankestyrelsen lægger til grund for sin indstilling.

Klager har søgt om midler til et pilotprojekt, som G22 fandt interessant og dermed ydede midler til, da det var en idé, som faldt ind under de kriterier, som G22 ydede støtte til. Tilsagn om tilskud er vedlagt som bilag 2.

Tilskuddet er således ikke forbundet med leverancens pris, som antaget af Skatteankestyrelsen.

Generelt om tilskud

For at et tilskud kan falde indenfor momslovens anvendelsesområde, er det en betingelse, at tilskuddet er givet på betingelse af en modydelse.

Når et tilskud er ydet i tilskudsmodtagerens interesse, er tilskuddet ikke betaling for en leverance, idet tilskuddet ikke er direkte forbundet med leverancens pris.

I henhold til praksis anses et tilskud ikke for at være givet på betingelse af en modydelse, når projektet er iværksat af tilskudsmodtager selv. Dette har momsnævnet bl.a. fastslået i MNA1987.961 og MNA 1987.962.

Ovenstående tilskud er netop ydet til projekter, som er iværksat af Klager, hvorfor tilskuddene må anses for at være direkte sammenlignelig med ovenstående momsnævnsafgørelser.

EU-Domstolen C-381/01, præmis 30 har endvidere fastslået, at det skal undersøges om sælgeren eller tjenesteyderen, objektivt set kan sælge varen eller udføre ydelsen til en lavere pris end den, den pågældende ville være nødt til at kræve, hvis der ikke var ydet noget tilskud.
Det kræver således, at den pris, som tredjeparten skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen og at tilskuddet dermed udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger.

Da Klager ikke må opkræve nogen egenbetaling for deltagelse i den obligatoriske undervisning/arbejde på værkstederne, kan tilskuddene på ingen måde anses for at være ydet med henblik på nedsættelse af tredjepartens (De unges) egenbetaling.

Undervisning på værkstederne

SKAT har truffet afgørelse om, at værkstederne på skolen skulle anses for at være værkstedsbaseret undervisning, hvorfor der ikke var adgang til fuldt momsfradrag for de udgifter, der direkte kunne henføres til Klagers produktion i køkkenet og på træværkstedet.

Skatteankestyrelsen er enig med SKATs vurdering heraf. Til brug for vurderingen henviser Skatteankestyrelsen bl.a. til lovens forarbejder under de almindelige lovbemærkninger til lovforslag nr. 101 af 24. november 1999, at produktionsskolernes undervisningstilbud tager udgangspunkt i forskellige værksteder, og at det grundlæggende i produktionsskolernes dagligdag er værkstedsundervisning.

Der er ikke noget nyt i hvordan lovgiver har beskrevet aktiviteterne på produktionsskolerne. Herunder har produktionsskoleforeningen ligeledes beskrevet de danske produktionsskoler i overensstemmelse med lovforarbejderne.

Produktionsskolerne er ligeledes frem til 2009 blevet anset for uddannelsesinstitutioner, hvorfra de kunne sælge de producerede varer momsfri, som leverancer i nær tilknytning til undervisningsaktiviteten, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, hvilken praksis vi nu er tilbage ved igen.

Klager blev registreret for moms pr. 1. januar 2009 som følge af Landsskatterettens ændring af SKATs praksis vedrørende produktionsskoler, jf. SKM2009.808.LSR.

Landsskatteretten kom i den pågældende sag frem til, at produktionsskolens drift af landbrugsvirksomhed, som bestod af bl.a. markdrift, fåreavl svinebrug og hestehold ikke kunne anses for at være i nær tilknytning til undervisningen og dermed momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår af afgørelsen, at formålet med produktionsskolens landbrug var at give eleverne de grundlæggende kundskaber inden for landbrugsfaget, altså decideret undervisning, hvor produktionen var nødvendigt for at kunne gennemføre undervisningen. Skolens landbrug fungerer således ikke som en selvstændig enhed uafhængig af skolen, hvor eleverne får den samme erhvervsrelevante erfaring, som eleverne ville få i en læreplads. Dette understreges af, at produktionsskolelovens sigte blandt andet er at give eleverne kvalifikationer, som sætter dem i stand til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Landbrugsaktiviteten hos skolen er således en integreret del af undervisningen hos skolen.

Efter Landsskatterettens afgørelse offentliggjorde SKAT et genoptagelsescirkulære SKM2010.407.SKAT. I forbindelse med behandling af tilbagebetalingskrav for årene 2005-2010 ved praksisændringen, godkendte SKAT fuldt momsfradrag for køkken og træværkstedet hos Klager. Derudover havde SKAT i forbindelse med tilbagebetaling af moms gennemgået opgørelsen af Klagers indtægter, herunder den momsmæssige behandling af de forskellige indtægtstyper for vurdering af korrekt opgørelse af den delvise momsfradragsret. SKAT havde således godkendt fuldt fradrag for caféen og træværkstedet for perioden 2005-2010 og der var ikke sket ændringer til institutionens aktiviteter på de pågældende værksteder.

Klager har således en berettiget forventning om, at aktiviteterne i 2013 fortsat måtte anses for at være fuldt momspligtige.
SKATs grundlag for ændring af værkstedernes aktiviteter er ikke baseret på nye oplysninger, men alene på en omvurdering af de faktiske forhold, hvilket Skatteankestyrelsens indstilling ligeledes underbygger ved henvisning til produktionsskoleloven og forarbejderne hertil fra 1999.

Hvis SKAT ville ændre sin vurdering, må det ske med fremadrettet virkning, således at Klager har mulighed for at indrette sig i tillid hertil.

Der har ikke været ændringer i produktionsskolernes aktiviteter i den periode, som de har eksisteret, men den momsmæssige behandling af produktionsskolernes aktiviteter har derimod været ændret.

Produktionsskolernes fremstilling og salg af varer blev på baggrund af Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2009.808.LSR momspligtig frem til 29. april 2019, jf. SKM2018.536.SKTST, hvor produktionsskolernes fremstilling og salg af varer igen blev momsfritaget, idet fremstillingen blev anses for at være i nær tilknytning til undervisningen.

Det er Klagers opfattelse, at den del af produktionsskolens aktiviteter, som foregår i køkkenet og træværkstedet, ikke blev anset for undervisning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, men derimod momspligtig produktionsvirksomhed i 2013.

Ved vurderingen af fradragsretten for de to værksteder skal der henses til hvilke aktiviteter, der udførtes på de pågældende værksteder, herunder hvorvidt værkstederne var indrettet til egentlig produktion.

Der er flere sager, hvor der er taget stilling til, hvorvidt der er adgang til fuldt momsfradrag på værksteder, som er tilknyttet uddannelsesinstitutioner og opholdssteder.

Skatterådet har eksempelvis i SKM2012.189.SR, fastslået, at der var adgang til fuldt momsfradrag, idet et værksted i form af landbrug blev anset for udelukkende at blive anvendt til momspligtig aktivitet.

I en ikke offentliggjort kendelse fra Landsskatteretten af 10. december 2003, j.nr. 2-6-1666-0311, behandlede Landsskatteretten spørgsmålet om den momsmæssige kvalifikation af den aktivitet, som foregik i den selvejende institutions løsdriftsstald.

Kendelsen vedrørte et forsorgshjem, der var en selvejende institution, hvis formål var at hjælpe og støtte sent udviklede unge til at opnå og fastholde en erhvervsbeskæftigelse med henblik på landbrugserhvervet samt at få et aktivt voksenliv i egen bolig. Den selvejende institution drev et almindeligt landbrug, hvor de unge på hjemmet arbejdede.

Køkkenet:
Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at køkkenet blev indrettet som et egentligt industrikøkken, som alene blev anvendt til fremstilling af mad til salg. Køkkenet har solgt mad til elever og personale, ligesom køkkenet leverede mad ud af huset primært i forbindelse med afholdelse af kurser og møder. Der var ligeledes virksomheder i nærområdet, som afhentede mad til deres frokostordning.

Det var et reelt industrikøkken, hvor produktionen skulle være færdig til bestemte tidspunkter, som maden var bestilt til.

Der foregik ingen egentlig undervisning i køkkenet. Den undervisning, som eleverne modtog, foregik i andre lokaler.

Der skete alene en instruktion af de unge i forbindelse med fremstillingen af maden på tilsvarende måde, som når der gives instruktioner i almindelige produktionskøkkener.

Træværkstedet:
Landsskatterettens opmærksomhed skal endvidere henledes på, at træværkstedet var indrettet til produktion af varer, som blev udbudt til salg.
Der blev bl.a. produceret bænke, fodertønder, kasser til opbevaring, fuglehuse og legehuse mv. De fleste varer blev produceret på bestilling.

På tilsvarende måde som for køkkenet foregik der ingen egentlig undervisning i træværkstedet. Den undervisning, som eleverne modtog, foregik i andre lokaler.

Der skete alene en instruktion af de unge i forbindelse med fremstillingen af de forskellige produkter på tilsvarende måde, som når der gives instruktioner i almindelige produktionsvirksomheder, hvor der fremstilles varer og maskiner skal håndteres.

Det forhold, at Klager på sin hjemmeside beskriver aktiviteterne som værkstedsundervisning, kan ikke medføre, at der er tale om undervisning, da der må henses til den konkrete aktivitet, som udøves i henholdsvis køkkenet og på træværkstedet.

Hertil skal der henses til, hvordan sådanne aktiviteter reelt blev bedømt i 2013. Det forhold, at SKAT begynder at anskue aktiviteterne som undervisning efter nogle EU-Domme kan ikke føre til, at Klager skal begrænses i sin momsfradragsret i 2013. Den ændrede vurdering af de faktiske forhold, kan alene ske med fremadrettet virkning.

Bemærkninger til de enkelte konti

Konto 2790 - særlige elevudgifter

Klager er ikke enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at udgifterne skal flyttes fra fuldt momsfradrag til ingen momsfradrag.
Eleverne betaler for forplejning, herunder mad, eventarrangementer mv. under deres ophold, da dette ikke er obligatoriske krav, som de unge skal deltage i.

Udgifterne vedrører bl.a. udgifter i forbindelse med et julearrangement, som eleverne har haft adgang til at deltage i som led i den ugentlige betaling, som der afregnes moms af. Der er således ikke tale om udgifter tilknyttet den momsfrie undervisning, men derimod almindelige momspligtige aktiviteter.

I relation til pakkespillet er der tale om en frivillig aktivitet, som eleverne kan vælge at deltage i mod betaling, hvorfor der sker opkrævning og afregnes moms af opkrævningen.

Aktiviteten vil i sagens natur ikke kunne kvalificeres som undervisning, og der er dermed ikke tale om en aktivitet, som indgår som en integreret del af den undervisning, som de pågældende elever modtager.

Udgifter til Elevarrangementer, som må anses for at relatere sig både til momspligtige og momsfrie aktiviteter bogføres på konto 2775, hvor der alene tages delvis momsfradrag.

Klager fastholder således, at der er adgang til fuldt momsfradrag for udgiften, som kan henføres direkte til et arrangement, hvor der er afregnet moms af deltagerbetalingen.

Konto 2851 - Inventar anskaffet

Skatteankestyrelsen har indstillet, at der alene kan opnås delvis momsfradrag for indkøb af en boremaskine, som er indkøbt til træværkstedet.
Klager er ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Da boremaskinen er indkøbt til træværkstedet, bør der efter den dagældende praksis i 2013 være adgang til fuldt momsfradrag. Se bemærkningerne ovenfor vedrørende værkstederne.

Derudover indstiller Skatteankestyrelsen, at der ikke skal gives adgang til momsfradrag til indkøb af en projekter. Der er intet belæg for Skatteankestyrelsens påstand om, at den pågældende projekter alene bliver anvendt til momsfrie aktiviteter.

Indkøbet af projekteren er anvendt både i relation til momspligtige arrangementer og i undervisningen, hvorfor Klager har taget delvis momsfradrag. Indkøb af en projekter må derfor anses for en fællesomkostning/ generalomkostning.

I EF-Domstolens dom C-98/98 Midland Bank plc, præmis 31 blev det fastslået, at de indkøbte tjenesteydelser indgik i den afgiftspligtige virksomheds generalomkostninger. De indkøbte tjenesteydelser har følgelig en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons virksomhed, hvorfor fradragsretten skulle opgøres efter pro rata satsen.

Der er intet belæg for at påstå, at projekteren alene bliver anvendt til momsfrie aktiviteter, når den bl.a. bliver anvendt i forbindelse med afholdelse af filmaftener, hvor Klager afregner moms af de unges betaling for deltagelse i arrangementerne.

Konto 2901 - Kontingenter/abonnementer.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Klager ikke har adgang til delvis momsfradrag for udgifter til DR og abonnement på TV2 Play.

Klager er ikke enig i Skattankestyrelsens indstilling.

Der er tale om udgifter, der må anses for generalomkostninger.

DR og TV2 Play bliver primært anvendt i tilknytning til hyggeaftener mv., hvor der arrangeres filmaften med lidt godt til ganen. Arrangementerne foregår uden for almindelig mødepligt og er frivilligt for eleverne at deltage i.

Derudover bliver der bl.a. hørt radio i administrationen, hvorfor DR licensen bliver betragtet som en generalomkostning.

Klager fastholder således, at der er adgang til delvis momsfradrag for udgiften på kr. 1.505 heraf moms kr. 301.

Konto 4312 - Vedligeholdelse bygninger, cafe og teknik

Skatteankestyrelsen har indstillet, at der alene er adgang til delvis momsfradrag for udgifter til indretning af køkkenet.

På baggrund af den praksis som var gældende i 2013, hvor værksteder blev anset for udelukkende at have momspligtige aktiviteter, når der ikke foregik egentlig tavleundervisning i produktionen, er det Klagers opfattelse, at der er adgang til fuldt momsfradrag for de udgifter, som kunne henføres direkte til værkstedet.

Konto 5009 - Restaurationsydelser

Skatteankestyrelsen har indstillet, at der ikke er adgang til momsfradrag for restaurationsydelser, idet Klager ikke har løftet bevisbyrden for, at den afholdte omkostning har været af streng erhvervsmæssig karakter.
Der er tale om en restaurationsydelse i forbindelse med at nogle medarbejdere har været på kursus og Klager i den forbindelse har afholdt omkostninger til bespisning. Udgiften må derfor anses for en generalomkostning og der er intet belæg for at påstå, at udgiften ikke kan anses for at være af streng erhvervsmæssig karakter.
I henhold til praksis er det alene restaurationsydelser til hovedaktionærer, som har en bestemmende indflydelse, at der stilles skærpede krav til bevisbyrden for, hvorvidt udgiften har været af streng erhvervsmæssig karakter.

Klager er en selvejende institution, som primært er finansieret af offentlige midler. Der er intet belæg for at antage, at en udgift på kr. 488,40 ikke har været af streng erhvervsmæssig karakter.

Konto 5010 - Varekøb

Skatteankestyrelsen har indstillet, at der alene skal være adgang til delvis momsfradrag for udgifter til indkøb af råvarer, som direkte er gået til fremstilling af varer, som skal sælges videre. Begrundelsen herfor er, at udgifterne ligeledes må anses for at være anvendt til undervisningsformål.

Det er Klagers vurdering, at Skatteankestyrelsens indstilling er direkte i strid med momsens neutralitetsprincip. De pågældende varer er råvarer, som er købt ind til bestillingsopgaver. Det er alene indkøb af råvarer til køkkenet, hvor der ikke er tale om bestillingsopgaver.

Klager fastholder således, at der er adgang til fuldt momsfradrag for udgiften på kr. 418.295 heraf moms kr. 83.509.

Uanset om Landsskatteretten skulle fastholde, at der foregår undervisning på et værksted, kan dette ikke føre til, at de udgifter, som direkte kan henføres til produktionen af et momspligtigt salg, bliver begrænset i momsfradragsretten.

Konto 5075 - Inventar, anskaffelse smat konto 5076 - Inventar vedligeholdelse

Skatteankestyrelsen har indstillet, at der alene er adgang til delvis momsfradrag for udgifter til indretning af køkkenet.

De pågældende omkostninger er direkte henførbare til køkkenet og træværkstedet.

Jeg henviser således til bemærkningerne under konto 4312.

Konto 7040 - Diverse dekorationsudgifter mv.

SKAT har truffet afgørelse om, at indkøb af enten slik til personale eller andre små udlæg i forbindelse med møder, ikke er identificeret som udsmykning, og SKAT har derfor afvist at give momsfradrag for kr. 263,24 heraf moms kr. 52,65. Dette har Skatteankestyrelsen tilsluttet sig.

Klager er ikke enige med Skatteankestyrelsen i, at udgifterne vedrørende indkøb i G1, G15 mv. ikke berettiger til momsfradrag.

Der er tale om generalomkostninger, som berettiger til delvis momsfradrag. Det forhold, at udgifterne til slik er blevet bogført på kontoen for udsmykning, kan ikke føre til, at Klager ikke er berettiget til delvis momsfradrag.

Konto 9230 - Tilgang bygninger

Skatteankestyrelsen har indstillet, at der ikke er adgang til fuldt momsfradrag for udgifter til ombygning af køkkenet, idet køkkenet efter Skatteankestyrelsens vurdering ligeledes skal anses for at blive anvendt til undervisning, hvorfor der alene er adgang til delvis momsfradrag.

Indstillingen er ikke i overensstemmelse med praksis i 2013. Det er først i forbindelse med SKATs kontrol i 2015, at Klager bliver gjort bekendt med, at SKAT er ved at ændre praksis.

Klager fastholder således, at der efter gældende praksis i 2013 og SKATs godkendelse af Klagers fordeling af udgifter i forbindelse med genoptagelsen af Klagers momsforhold for 2005 til 2010 efter Landsskatterettens underkendelse har Klager en berettiget forventning om, at der er adgang til fuldt momsfradrag af de udgifter, der kan henføres til værksteder, som har været indrettet til egentlig produktionsvirksomhed.

Når SKAT ønsker at ændre praksis, skal det ske med fremadrettet virkning på samme måde som SKATs udmelding om, at taxameterstilskud fremadrettet skulle indgå i opgørelsen af den delvise momsfradragsret."

Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at afgiftstilsvaret for 2013 nedsættes med i alt 85.682 kr. Repræsentanten fremhævede syv væsentlige punkter med dertil følgende anbringender i overensstemmelsen med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Skattestyrelsen gennemgik de samme syv punkter og Skattestyrelsens indstilling hertil, som er i overensstemmelse med tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse
Forhøjelsen udspringer af, at SKAT har anset en række af skolens udgifter for at være ikke eller kun delvist fradragsberettigede, og at SKAT har anset en række af skolens indtægter for at være omfattet af momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Det retlige grundlag

Det momsretlige grundlag
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det er en forudsætning for, at der foreligger levering mod vederlag, at der er en direkte sammenhæng mellem leverancen og den modtagne modværdi, jf. EU-Domstolens dom i sag C-16/93 (Tolsma), præmis 13.

Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil, er fritaget for afgift, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.

Landsskatteretten fastslog i SKM2009.808.LSR, at en produktionsskoles salg til tredjemand af varer, som var fremstillet som en integreret del af undervisningen, ikke var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Landsskatteretten tog ved afgørelsen ikke stilling til, hvorvidt produktionsskolens undervisning i sammenhæng med modtagne tilskud var omfattet af momslovens anvendelsesområde, herunder om undervisningen blev leveret mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Af momslovens § 37, stk. 1, og 2, og § 38, stk. 1 og 2, fremgår:

"§ 37
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden (…)

§ 38
For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. (…)

Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."

Det påhviler den afgiftspligtige person, som anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne for at opnå fradrag er opfyldt, jf. EU-Domstolens dom i sag C-664/16 (Vadan), præmis 43.

Det retlige grundlag vedrørende produktionsskoler
Det fremgår af produktionsskolelovens § 1, stk. 1, at produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse.

Efter § 1, stk. 2, skal tilbuddet styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Tilbuddet tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 1, stk. 4.

Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde, jf. § 2, stk. 1.

For elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på mere end 3 måneder, skal der i forløbet indgå meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende uddannelse, medmindre særlige forhold taler herimod, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt.

Det fremgår af § 4, stk. 1, at produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 9, stk. 1.
Af lovens §§ 9 til 13 og § 19 fremgår bl.a.:

"§ 9
En eller flere kommunalbestyrelser kan yde grundtilskud til produktionsskoler med et samlet beløb pr. skole, der for 1999 udgør 345.000 kr. Tilskuddet reguleres årligt med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen. (…)

Stk. 4.Tilsagn om grundtilskud skal opsiges, hvis godkendelse af vedtægterne tilbagekaldes i henhold til § 4, stk. 5. Opsigelsen kan ske uden varsel.

Stk. 5.Tilsagn om grundtilskud kan endvidere opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.

Stk. 6.Kommunalbestyrelser kan yde tilskud til produktionsskoler ud over grundtilskud i henhold til stk. 1. (…)

§ 10
Staten yder tilskud til produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, og som modtager grundtilskud, jf. dog stk. 2 og 7. Statstilskud ydes som driftstilskud og bygningstilskud.

Stk. 2. Statstilskud ydes kun til produktionsskoler, der har en aktivitet på mindst 20 årselever pr. år i det seneste opgørelsesår eller som gennemsnit af de seneste 2 opgørelsesår. (…)

Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere, der i forlængelse af et produktionsskoleophold af mindst 1 måneds varighed går videre i kompetencegivende uddannelse eller lønnet erhvervsarbejde. (…)

Stk. 4. Staten yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere i meritgivende kombinationsforløb i henhold til § 2, stk. 4. Tilskuddet ydes på betingelse af, at udgiften til den pågældende undervisning afholdes af produktionsskolen.

Stk. 5. Størrelsen af tilskud efter stk. 3 og 4 beregnes ud fra takster, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. (…)

Stk. 6. Staten yder et igangsættelsestilskud pr. år til hver produktionsskole til sikring af bedre udslusning.

Stk. 7. Ydelse af statstilskud er endvidere betinget af, at skolen opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2.

Stk. 8. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud efter stk. 1 og 3-5, idet formålene med disse forudsættes opfyldt, jf. dog § 12, stk. 1.

Stk. 9. Staten refunderer udgiften til skoleydelse, jf. § 17.

§ 11
Tilskud i henhold til § 10, stk. 1, ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. (…)

§ 12
Tilskud i henhold til §§ 9 og 10 må kun anvendes til skolens virksomhed efter denne lov. (…)

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

§ 13
For hver deltager, der udløser statstilskud til en produktionsskole, jf. § 11, stk. 1, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove, for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører (…)

Stk. 3. Efter hvert kvartal foretager produktionsskolen en særskilt beregning af de bidragsmæssige konsekvenser for de enkelte kommuner, der ifølge skolens oplysning skal betale bidrag efter stk. 1, så det fremgår, hvor mange årselever på henholdsvis under og over 18 år kommunen skal betale bidrag for. Beregningen foretages efter reglerne for beregningen af statstilskud. (…)

§ 19
Deltagere på produktionsskoler, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udgifterne til ydelser afholdes af staten.

Af forarbejderne til produktionsskoleloven (lov nr. 1124 af 29. december 1999) fremgår under de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 101 af 24 november 1999) bl.a. følgende under afsnit 1:

"Produktionsskolernes undervisningstilbud tager udgangspunkt i forskellige værksteder, hvis fagudbud bør knytte an til de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Arbejdet/produktionen kombineres med teoretisk undervisning med udgangspunkt i det praktiske. Det grundlæggende i produktionsskolernes dagligdag er derfor værkstedsundervisningen, der er inspireret af håndværkenes læringskultur. Arbejdsopgaverne udføres som led i reel produktion med henblik på afsætning eller til skolens eget brug, så de af deltagerne opleves som nødvendige og relevante. Værkstedsundervisningen skal give grundlag for, at deltagerne kan afprøve deres egne evner og interesser på et eller flere fagområder og give deltagerne en klar oplevelse af deres faglige og personlige udvikling, så de derved opnår mere selvværd og lyst til at lære mere. Det er endvidere afgørende, at deltagerne oplever en skole, hvor der lægges vægt på, at personlig udvikling bedst sker i et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab."

Den konkrete sag

Skolens indtægter
SKAT har anset en række af skolens indtægter for at være omfattet af momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., med den følge, at indtægterne skal indgå ved opgørelsen af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1. Disse indtægter omtales særskilt nedenfor.

Projektvederlag LBR X Kommune
Skolen har oplyst, at X Kommune ønskede at gennemføre et projekt med henblik på at øge beskæftigelsen i kommunen. Institutioner mv. i kommunen kunne i denne forbindelse søge om midler til konkrete projekter. Skolen søgte kommunen om midler til at gennemføre et psykologprojekt, hvorved skolen ville stille en psykolog til rådighed for eleverne. Kommunen godkendte projektet og betalte tilskud, som i 2013 udgjorde 30.000 kr.

Det lægges til grund, at tilskuddet blev ydet med henblik på og på betingelse af, at skolen leverede psykologydelser til eleverne, hvis egenbetaling herefter bortfaldt. Der er herved lagt vægt på, at skolen ikke har fremlagt bevillingsskrivelsen.

Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-381/01 (Kommissionen mod Italien), præmis 29 til 31, at et tilskud er omfattet af momslovens anvendelsesområde, hvis det ydes til en erhvervsdrivende mod, at denne leverer en bestemt ydelse til en aftager, som drager fordel af tilskuddet. Dette kræver, at den pris, som aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren forlanger. Det skal således undersøges, om sælgeren på grund af tilskuddet objektivt set kan sælge ydelsen til en lavere pris end ellers. Det vederlag, tilskuddet måtte udgøre, må i det mindste kunne fastsættes. Det er ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den leverede ydelse. Det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet, som kan være et samlet beløb.

Da tilskuddet fra X Kommune, jf. ovenfor, blev ydet med henblik på og på betingelse af, at skolen leverede psykologydelser til eleverne, og da elevernes egenbetaling som følge af det modtagne tilskud bortfaldt, finder Landsskatteretten, at tilskuddet falder inden for momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. herved EU-Domstolens domme i sag C-381/01 (Kommissionen mod Italien), præmis 29 til 31, C-184/00 (Office des produits wallons), præmis 12-17 og C-353/00 (Keeping Newcastle Warm), præmis 23 til 27.

Det tiltrædes herefter, at tilskuddet skal indgå ved opgørelsen af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.

Hjælp ved […]festival
Det lægges som ubestridt til grund, at skolens elever og medarbejdere i 2013 serverede til en festival, uden at der med arrangøren var indgået aftale om, at skolen skulle modtage et vederlag. Skolen håbede, at arrangøren ville yde en donation til skolen, men havde ikke et krav herpå. Efterfølgende besluttede arrangøren at donere 2.500 kr. til skolen.

Det er en forudsætning for at pålægge en ydelse momspligt, at der er en direkte sammenhæng mellem den leverede ydelse og den modtagne modværdi, jf. EU-Domstolens dom i sag C-16/93 (Tolsma), præmis 13. Af dommens præmis 14 fremgår, at en tjenesteydelse kun udføres mod vederlag, og derfor kun kan beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren.

Der bestod ikke et retsforhold mellem skolen og arrangøren vedrørende en gensidig udveksling af ydelser, idet arrangøren ikke var forpligtet til at betale et vederlag for det af skolen udførte arbejde.

Skolen har derfor ikke leveret en ydelse mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

Afgørelsen ændres derfor på dette punkt således, at forhøjelsen af momsgrundlaget med 2.000 kr. bortfalder og således, at tilskuddet ikke skal indgå ved opgørelsen af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.

Tilskud fra G22
Skolen havde indgået en aftale med en kunstner om, at kunstneren skulle deltage i et skulpturprojekt med skolen. Formålet med skulpturprojektet var, at eleverne skulle lære om samtidskunst og samtidig få udfordret sine faglige, personlige og sociale kompetencer.

Skolen havde fået en forhåndsbekræftelse om, at G22 til brug for det specifikke projekt - forudsat at det blev gennemført - ville yde et tilskud på 19.821,33 kr., som dækkede 75 pct. af kunstnerens honorar.

Det lægges herefter til grund, at skolen for at modtage tilskuddet forpligtede sig til at levere en ydelse i form af et kunstprojekt til eleverne. Skolen kunne som følge af det modtagne tilskud objektivt set levere kunstprojektet til eleverne for en lavere pris, end hvis G22 ikke havde ydet tilskud som sket. At skolen ikke opkrævede egenbetaling, men finansierede de resterende 25 pct. med egne midler, ændrer ikke herved.

Landsskatteretten finder, at det fra G22 modtagne tilskud under disse omstændigheder er udtryk for et vederlag for en leverance, jf. momslovens § 4, stk. 1., 1. pkt., og § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. herved EU-Domstolens domme i sag C-381/01 (Kommissionen mod Italien), præmis 29 til 31, C-184/00 (Office des produits wallons), præmis 12-17 og C-353/00 (Keeping Newcastle Warm), præmis 23 til 27.

Det tiltrædes herefter, at tilskuddet skal indgå ved opgørelsen af den delvise fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1.

Skolens udgifter

Aktiviteten i køkken- og træværkstedet
Der skal tages stilling til, om aktiviteten i skolens køkkenværksted, herunder i caféen, og på skolens træværksted som anført af SKAT har karakter af undervisning eller som anført af skolen udelukkende har karakter af momspligtig produktionsvirksomhed.

Efter produktionsskolelovens § 1, stk. 1, tilbyder produktionsskoler undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 1, stk. 4. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde, jf. § 2, stk. 1.

Lovens § 19 omhandler sikring af deltagere, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold. Det er således i bestemmelsen forudsat, at den aktivitet, der sker på produktionsskoler under arbejdspladslignende forhold, har karakter af undervisning.

Det følger af lovens forarbejder under de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 101 af 24 november 1999, at produktionsskolernes undervisningstilbud tager udgangspunkt i forskellige værksteder, og at det grundlæggende i produktionsskolernes dagligdag er værkstedsundervisningen.

Det fremgår af Produktionsskoleforeningens udgivelse "De danske Produktionsskoler - en introduktion", at produktionsskolens værkstedsundervisning handler om at skabe et dynamisk og anderledes skolemiljø, og at produktionen ikke er et formål i sig selv.

Landsskatteretten finder herefter, at der gælder en formodning for, at aktiviteten i produktionsskolers værksteder - som i forarbejderne til produktionsskoleloven er omtalt som "værkstedsundervisning" - i hvert fald i et vist omfang har karakter af undervisning.

Denne formodning har skolen ikke afkræftet. Det bemærkes herved, at skolens formål og hovedaktivitet ifølge årsregnskabet for 2013 er at tilbyde "undervisningsforløb", der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Det fremgår af regnskabet, at renoveringen af køkkenet har givet mulighed for en fremtidssikret "undervisning", og at skolens midler er brugt til "undervisning og vejledning" af de unge. Ifølge skolens hjemmeside omfatter skolens "undervisningstilbud" bl.a. "værkstedsundervisning", som tager udgangspunkt i praktisk arbejde med henblik på reel produktion, ligesom skolens projektorienterede "undervisning" sammenknytter "værkstedsundervisning" og teori.

På denne baggrund lægges det til grund, at aktiviteten i køkkenværkstedet, herunder i caféen, samt i træværkstedet dels har karakter af undervisning dels har karakter af produktion af varer, som leveres mod vederlag til tredjemand med tillæg af moms, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.

De udgifter, som både anvendes til undervisningsformål og til produktionsformål er derfor delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1. Det bemærkes herved, at det forhold, at SKAT ikke tidligere måtte have anfægtet den af skolen angivne fulde fradragsret i relation til køkken- og træværkstedet, ikke findes at have bibragt skolen en berettiget forventning om, at SKAT under en senere kontrolsag vil anerkende fuld fradragsret i en situation, hvor skolen ikke kan godtgøre, at der ikke har fundet undervisning sted i de pågældende værksteder.

Betydningen af det ovennævnte er omtalt nedenfor under de enkelte udgiftsposter.

Konto 2790 - særlige elevudgifter
Udgifterne på 161,99 ekskl. moms angår ifølge bogføringen en lighter, apoteksvarer og "huer pakkespil". SKAT har anset udgifterne som delvist fradragsberettigede.

Selskabet har ikke godtgjort, hvad de indkøbte varer er blevet anvendt til og dermed heller ikke, at udgifterne skulle være anvendt til fradragsberettigede formål.

Afgørelsen ændres derfor på dette punkt, således at skolen ikke har fradrag i relation til disse udgifter.

Konto 2851 - Inventar anskaffet
Udgifterne angår en projektor til 9.070 kr. ekskl. moms og en boremaskine til 363,54 kr. ekskl. moms. SKAT har anset udgifterne som delvist fradragsberettigede.

Landsskatteretten lægger til grund, at boremaskinen er anvendt til både undervisning og produktion. Udgifterne til boremaskinen er derfor delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Skolen har ikke godtgjort, at projektoren er anvendt til fradragsberettigede formål. Landsskatteretten finder derfor, at udgiften til en projektor ikke er fradragsberettiget.

Konto 2901 - Kontingenter/abon.
Udgifterne på 1.294,3 kr. ekskl. moms angår DR licens og TV2 Play. SKAT har ikke anset udgifterne som fradragsberettigede.

Skolen har ikke godtgjort, at udgifterne for nogen dels vedkommende er anvendt til fradragsberettigede formål.

Landsskatteretten tiltræder derfor afgørelsen på dette punkt.

Konto 4312, Vedl. Bygninger, cafe og teknisk
Skolen har oplyst, at udgifterne på 9.917 kr. ekskl. moms angår indretning af køkkenværksted. SKAT har anset udgifterne som delvist fradragsberettigede.

Som anført ovenfor lægges det til grund, at der i køkkenværkstedet, herunder i caféen, både er sket levering af undervisning samt levering af momspligtige cafévarer og -ydelser.

Udgifterne er derfor delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Konto 5009 - Restaurationskøb
Skolen har oplyst, at udgifterne på 488,4 kr. ekskl. moms angår bespisning af medarbejdere i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. SKAT har ikke anset udgifterne som fradragsberettigede.

Efter momslovens § 42, stk. 2, kan virksomheder fradrage 25 pct. af afgiften af restaurationsydelser. Det er en forudsætning, at udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Skolen har ikke godtgjort i hvilken forbindelse udgifterne er afholdt og dermed heller ikke, at de er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Afgørelsen tiltrædes derfor på dette punkt.

Konto 5010 - Varekøb
Skolen har oplyst, at udgifterne på 334.636 kr. ekskl. moms angår vareindkøb i forbindelse med skolens produktion i værkstederne og dermed til brug for videresalg. SKAT har anset udgifterne som delvist fradragsberettigede.

Da udgifterne, jf. ovenfor, både er anvendt til undervisningsformål og produktionsformål, er de delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Konto 5014 - Arbejdstøj excl. Cafe og træ og konto 5017 - Arbejdstøj Cafe og træ
Skolen har oplyst, at udgifterne på disse konti angår arbejdstøj, som blev indkøbt og videresolgt til både elever og lærere. SKAT har ikke anset udgifterne på konto 5014 som fradragsberettigede og har anset udgifterne på konto 5017 som delvist fradragsberettigede.

Landsskatteretten finder, at da tøjet blev indkøbt med henblik på videresalg, er der tale om momspligtige transaktioner, som berettiger til fuldt momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1. Det bemærkes herved, at tøjet ikke er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, om varer "med nær tilknytning" til undervisning, idet tøjet er af generel karakter og dermed ikke har karakter af specialudstyr, som er fremstillet med et snævert undervisningsformål, jf. herved SKM2007.924.LSR og SKM2007.929.LSR.

Afgørelsen ændres derfor på dette punkt, således at de pågældende udgifter anses som fuldt fradragsberettigede, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Konto 5075 - Inventar, anskaff. samt konto 5076 - Inventar vedl.
Skolen har oplyst, at udgifterne på henholdsvis 10.439 kr. og 9.309 kr. angår anskaffelse og vedligeholdelse af inventar i køkkenværkstedet og på træværkstedet. SKAT har anset udgifterne som delvist fradragsberettigede.

Da udgifterne, jf. ovenfor, både er anvendt til undervisningsformål og produktionsformål, er de delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Landsskatteretten tiltræder derfor afgørelsen på dette punkt.

Konto 7040 - Diverse
Skolen har oplyst, at udgifterne på 226,4 kr. angår indkøb i G1 og G15 til brug for udsmykning og dekoration af skolen. Det fremgår af skolens bogføring, at en del af udgifterne angår "slik mm.".

SKAT har ikke anset udgifterne som fradragsberettigede.

Skolen har hverken godtgjort, hvilke specifikke varer, der er købt, hvad de er anvendt til, eller hvor de er anvendt.

Afgørelsen tiltrædes derfor på dette punkt.

Konto 9230 - Tilgang bygninger
Skolen har oplyst, at udgifterne på 1.091.964 kr. angår ombygning af køkkenet. SKAT har anset udgifterne som delvis fradragsberettigede.

Da udgifterne, jf. ovenfor, både er anvendt til undervisningsformål og produktionsformål, er de delvist fradragsberettigede, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Konklusion
Sagen hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på at foretage en opgørelse af skolens delvise fradragsret, jf. momslovens § 38, stk. 1, hvorved der tages højde for de ændringer, der følger af det ovenfor anførte.

Afgørelsen ændres i øvrigt overensstemmelse med det ovenfor anførte. De talmæssige konsekvenser, herunder i relation til energiafgifter, jf. elafgiftslovens § 1, stk. 1 og 16, overlades til Skattestyrelsen, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 4.