Dokumentets metadata

Fritagelse for renter og gebyr vedrørende efterangivelser af moms

Sagen angik, om et selskab var berettiget til fritagelse for betaling/eftergivelse af renter og gebyrer i forbindelse med for sen betaling af moms. Selskabet, der var hjemmehørende i Sverige, havde ved en fejl ikke pålagt moms ved salg af varer til en køber i Danmark. Det yderligere momsbeløb udgjorde ca. 30 mio. kr., og da køberen i Danmark kunne fradrage den købsmoms, som selskabet samtidig skulle afregne som salgsmoms, indgik selskabet i en dialog med SKAT om, hvorvidt der kunne etableres en ordning, således at selskabet ikke skulle foretage indbetaling af momsbeløbet. Ordningen gik bl.a. ud på, at køberens krav på udbetaling af købsmoms blev transporteret til selskabet. Som følge af forskellige omstændigheder skulle selskabet imidlertid alligevel indbetale momsbeløbet, hvilket selskabet gjorde for sent. Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke var berettiget til fritagelse for betaling/eftergivelse af renter og gebyrer pålagt i forbindelse hermed, idet Landsskatteretten bl.a. lagde vægt på, at SKAT ikke havde begået myndighedsfejl (dissens).

Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets [H1] anmodning om fritagelse for renter og gebyr vedrørende efterangivelser af moms.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1 AB var registreret med SE-nummer [xx] frem til den 30. september 2017 (herefter benævnt den administrative enhed). Af den administrative enheds registreringsbevis for den omhandlede periode fremgik en angivelsespligt af eksport- og importmoms.

Fra den 1. oktober 2017 blev H1 AB registreret med CVR-nr. [yy] (herefter benævnet selskabet) i forbindelse med, at selskabet ansatte en medarbejder i Danmark. Selskabet blev i forbindelse hermed registreret med indeholdelses- og angivelsespligt af eksport- og importmoms samt A-skat/AM-bidrag.

Selskabet er producent af […]udstyr og hjemmehørende i Sverige. Selskabet forhandler […]udstyr på det danske marked via deres distributør G1 (herefter benævnt G1).

Den 8. februar 2018 udsendte SKAT et forslag til afgørelse til den administrative enheds SE-nummer, som blandt andet var begrundet således:

"[…]
1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse
H1 AB har gennemført leveringer omfattet af momslovens §§ 4 og 14, stk. 1.

De varer, som selskabet sælger til G1 ApS har leveringssted i Danmark, idet varerne er her i landet på det tidspunkt, hvor de leveres til G1 ApS.

Det er H1 AB som sælger, der er betalingspligtig for momsen.
[…]

Beregning af moms af H1 AB's salg
Da G1 ApS, som selskabet har solgt varer til i Danmark, har mulighed for, at søge momsen refunderet, forhøjes selskabets salgsmoms med 30.074.890 kr. (25 procent af afgiftsgrundlaget 120.299.561,31 kr.) for perioden 1.juli 2014 til 30. juni 2017."

Selskabets repræsentant har oplyst, at forslaget til afgørelse betød, at selskabet skulle afregne omkring 30.074.890 kr. for deres historiske EU-leverancer til G1, hvilket ville skulle gøres ved, at selskabet fakturerede og opkrævede G1 for momsen og indbetalte denne til SKAT samtidig med, at G1 skulle anmode SKAT om tilsvarende momsfradrag.

I marts måned 2018 pågik der en dialog mellem SKAT og selskabets repræsentant om mulighederne for at undgå eventuelle likviditetsproblemer, som kunne opstå mellem parterne på baggrund af SKATs forslag af 8. februar 2018.

Den 20. marts 2018 skrev SKAT følgende stilet til selskabets repræsentant:

"[…]
Jeg har modtaget følgende information vedr. modregning af transporteret moms.
Der skal laves et brev (transporterklæring), hvori der anmodes om transport af moms fra G1 til H1.

Brevet skal indeholde:
• Virksomhedernes komplette adresser
• Virksomhedernes danske momsnumre
• Underskrifter fra virksomhedernes ledelse med angivelse af navn og titel på underskriver
• Beløb der gives transport i
• At der gives transport i momsbeløb for perioden 01.07.2014 - 30.06.2017

Når jeg har modtaget transporterklæringen, kontakter jeg betalingscentret. Når betalingscentret har noteret transporten sender betalingscentret en kvittering til virksomhederne på at transporten er noteret.
[…]"

SKAT rettede ved mail af 20. marts 2018 på ny henvendelse til selskabets repræsentant:

"[…]
Tak for telefonsamtalen.

Vi har talt om at H1 udsteder en samlet faktura. H1 kan godt nævne i fakturateksten hvilke perioder den vedrører og tilsvarende beløb.
De ordinær angivelser skal rettes i den afgiftsperiode som korrektioner vedrører. Det gælder også G1s efterangivelser.
I forhold til G1s efterangivelser skal I være opmærksomme på den 3-årige forældelsesfrist, det vil sige fristen for at genoptage angivelsen for februar måned 2015 er den 25. marts 2018.
Vedr. modregning af transporteret moms. Modregningen ske når korrektionsangivelse/efterangivelse forfalder til betaling, dvs.14 dage efter tastning."

Samme dag skrev selskabets repræsentant endvidere således til SKAT:

"[…]
Tusind tak, det ser ud som om vi har en køreplan:
· Eventuel korrektion af H1' udgående moms sker ved at SKAT indtaster rettelser for de enkelte perioder som korrektionen vedrører
· H1 vil sende én faktura til G1. Faktura henviser til de oprindelige leverancer. Faktura var udstedt med dags dato.
· G1 indberetter fradrag jf. den modtagne faktura i beløb. Beløbet vil blive indberettet som ét beløb. Rent praktisk sker korrektion som én efterangivelse.
· G1 underskriver en transport jf. de almindelige krav til transporten og sender denne til SKAT. Transporten svarer til momskravet og er tranporteret til H1.
· SKAT indtaster og modregner momskorrektion og transporteret efterangivelse. Det betyder ingen kontant betaling.
· SKAT modtager kopier af de forskellige transaktioner således at der ikke opstår likviditetsproblemstillinger
· Dermed kan sagen løses helt neutralt uden at nogen af virksomhederne skal foretage mellemfinansiering af moms, som de har fuldt fradrag for.

[…]"

SKAT traf den 5. april 2018 afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 8. februar 2018. Afgørelsen var stilet til den administrative enheds SE-nummer, og af bemærkningerne til afgørelsen fremgik der blandt andet følgende:

"Bemærkninger
H1 AB kan udstede en faktura til G1 ApS vedrørende SKATs ændringer til salgsmomsen for perioden 1. juli 2014- 30. juni 2017. G1 ApS kan indberette fradrag jf. den modtagne faktura.

Efterfølgende kan G1 ApS sende en transporterklæring til SKATs betalingscenter og anmode om transport af moms fra G1 ApS til H1 AB.

Betaling

I kan se det opgjorte beløb på virksomhedens skattekonto, hvor der vil stå, hvornår det skal betales. Hvis I ikke betaler inden betalingsfristen udløber, løber der renter på.

Vi beregner dagligt rente på Skattekontoens saldo efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 1. Renten bliver tilskrevet månedligt og er ikke fradragsberettiget.

Hvis vi udsender en rykker for betaling af en skyldig saldo på Skattekontoen, opkræver vi et gebyr på 65 kr. efter opkrævningslovens § 6.
[…]"

Selskabets repræsentant rettede den 9. april 2018 følgende henvendelse til SKAT:

"[…]
Jeg skal lige aftale den nærmere praktik omkring jeres igangværende momssag mod H1.

Da min klient har rykke mig for en opdatering må du gerne bekræfte følgende

1. Jeg kan forstå fra vores telefonsamtale onsdag den 4. april, at afgørelsen er på trapperne. Kan du bekræfte at I sender afgørelsen i denne uge, herunder at I sender en kopi pr. mail til R1?

2. I din mail af 20. marts 2018 havde du skrevet " fristen for at genoptage angivelsen for februar måned 2015 er den 25. marts 2018". Dermed kunne dette forstås således, at G1 ikke vil kunne få hele beløbet tilbage fra SKAT i negativ moms til trods for en faktura fra H1. På vores telefonmøde sagde jeg, at jeg fortsat ikke er enig i denne udlægning fra SKAT. Jeg spurgte i den forbindelse om du var bekendt med den netop afsagte EU domstolsafgørelse dommen i C-533/16 Volkswagen. Jeg forklarede, at konklusionen i dommen dvs. når en sælger berigtiger sin salgsmoms overfor kunderne (dvs. efteropkræver), så indtræder købers ret til momsfradrag først på tidspunktet for sælgers efteropkrævning - og ikke på tidspunktet for den oprindelige leverance. Jeg beder dig for god ordens skyld bekræfte, at I ikke vil påberåbe forældelse.

3. Det er helt afgørende at der ikke opstår et likviditetsproblem. Vil du bekræfte min opfattelse af processen:

a. H1 udsteder én faktura for hele perioden.
b. G1 tager fradrag ved hjælp af en efterangivelse på papir.
c. G1 underskriver transporterklæring på papir.
d. Efterangivelse og transporterklæring sendes til SKAT v/[navn på SKATs sagsbehandler udeladt]
e. SKAT indtaster beløbene i systemet og modregner det transporterede beløb i efteropkrævningen.

Kan du bekræfte processen således at der ikke opstår misforståelser undervejs.
[…]"

I SKATs svar af 12. april 2018 på selskabets henvendelse af 9. april 2018 fremgik følgende:

"[…]
I forhold til Punkt 2 i din mail.
G1 vil sende efterangivelser i TastSelv. En anmodning fra G1 om ekstraordinær genoptagelse, bliver efter fast praksis behandlet som en separat sag uden for den enhed jeg arbejder i.
[…]"

Den 25. april 2018 rettede selskabets repræsentant følgende henvendelse til SKAT:

"[…]
Jeg er nu i besiddelse af en transporterklæring på den sag vi talte om, G1 ApS, CVR [zz], som vil transportere negativ moms for februar 2018 til H1 AB CVR [yy].

Jeg vil høre om vi kan sende transporten med e-mail til [navn udeladt på SKATs medarbejder] og at i så kan sende den til betalingscenteret idet betalingscenteret ikke har en direkte mailadresse men kun postadresse. Jeg er bekymret for at det i dag er den 25. april, og den negative moms står til udbetaling den 1. maj. Derfor vil jeg gerne sende elektronisk (og samtidigt undgå rådgiver mailen, der kan tage lidt tid)

Håber du kan hjælpe ved dele [navn udeladt] kontaktdetaljer, eller alternativt bede [navn udeladt] kontakte mig så hurtigt som muligt i dag. Jeg kan også sende erklæringen til dig hvis du kan videresende til betalingscenteret.
[…]"

G1 rettede senere samme dag henvendelse til SKAT:

"Vi sender SKAT vedlagte transport af vores negative moms for februar måned 2018 på kr. 30.074.890. Det angivne beløb står på vores vores skattekonto til udbetaling den 1. maj 2018. Vi beder SKAT registrere transporten, således, at beløbet ikke udbetales til os men transporteres til H1 AB.

Dette skal ske senest den 1. maj 2018.

I det omfang ovenstående giver anledning til spørgsmål bedes I kontakte [selskabets repræsentant].
[…]"

Af den vedlagte transporterklæring fremgik følgende:

"TRANSPORT AF TILGODEHAVENDE

Transportgiver
G1 ApS, Adresse Y1, By Y1, CVR [zz], herefter "transportgiver" overdrager ved denne transport:

Omfang af transporten
Negativt momstilsvar, som er opstået som følge af efterangivelse for 01.02.2018 - 28.02.2018. Tilgodehavendet udgør kr. 30.074.890.

Transporttager
Tilgodehavendet overdrages til H1 AB, Adresse Y2, By Y2, CVR. [yy].

Tilgodehavendet kan med frigørelsen virkning udbetales til H1 AB."

Selskabets repræsentant indsendte den 2. maj 2018 følgende til SKAT:

"[…]
Hertil kommer at G1 transporterede et momskrav på negativ moms til H1 AB på kr. 30.074.890. Beløbet var sat til frigivelse den 1. maj 2018.05.02

Dermed anser vi sagen som afsluttet på den måde SKAT har truffet afgørelse om.

Vil du bekræfte modtagelsen af denne mail, da jeg skal bekræfte overfor H1 at sagen nu er lukket.
[…]"

På foranledning af selskabets repræsentants henvendelse senere samme dag bekræftede SKAT den 3. maj 2018 overfor selskabets repræsentant, at sagen var lukket.

Den 17. maj 2018 rettede selskabets repræsentant følgende henvendelse til SKAT:

"[…]
Jeg henviser til din seneste mail hvor du bekræfter, at sagen er afsluttet.

Vi skal derfor gøre opmærksom på vedlagte brev fra SKAT som du måske bør følge op på, således beløbet ikke udbetales men anvendes til betaling af salgsmoms.

Vil du venligst bekræfte modtagelse af denne mail, hvad du vil foretage dig og hvad vi skal foretage os yderligere.
[…]"

Af det vedlagte brev fremgik det, at SKAT den 4. maj 2018 havde sendt følgende til selskabet:

"Betaling af gæld i henhold til jeres transport mod G1 ApS
SKAT har noteret jeres transport på 30.074.890,00 kr. i moms til G1 ApS.

SKAT har modtaget 30.074.836,00 kr. i moms for perioden 01.02.2018 - 28.02.2018 hos G1 ApS med cvr-nr. [zz], Adresse Y1, By Y1.

Beløbet er brugt til dækning af gæld til jer i henhold til transporten.

Beløbet sendes til jer, fordi vi har noteret en transport i moms på 30.074.890,00 kr.

Beløbet sættes ind på jeres Nemkonto inden for få dage.
[…]"

Repræsentanten fremsendte den 23. maj 2018 følgende til SKAT:

"[…]
Som du sikkert kan huske, så havde vi en sag omkring moms for det udenlandske selskab H1 AB. Det er i den forbindelse jeg skriver til dig igen.

Som led i afslutningen af sagen aftalte vi, at selskabet dels foretog en indbetaling og dels kunne anvende transport fra G1 som samlet afregning overfor SKAT.

Som følge af denne procedure troede vi at sagen var afsluttet, også jf. din bekræftelse herpå den 3. maj.

H1 var derfor overrasket da de modtog besked om at transportbeløbet er forsøgt udbetalt og ikke bare modregnet som var aftalen.

Selskabet har brugt mange ressourcer på denne sag og jeg skal derfor bede dig undersøge/håndtere denne problemstilling og bekræfte, at SKAT vil foretage den aftalte modregning.

Jeg kan oplyse, at jeg har talt med din kollega, [navn udeladt], som jeg har kopieret på denne mail. (da du ikke var på kontoret). [navn udeladt] er ved at finde ud af, hvordan i teknisk får beløbet modregnet, hvilket tilsyneladende skyldes, at betalingscenteret ikke modregner i beløb, der ikke er forfaldet (altså et teknisk problem i SKATs systemer).

Jeg skal for god ordens skyld gøre SKAT opmærksom på, at da transporten var gennemført dagen før betalingen skulle ske vil selskabet ikke godtage en renteopkrævning, som udelukkende skyldes tekniske problemstillinger beroende hos SKAT.
[…]"

SKAT meddelte den 23. maj 2018 selskabets repræsentant blandt andet følgende:

"[…]
Det jeg har aftalt med dig er, at H1 AB skal have oprettet en NemKonto på sit CVR-nummer, så H1 kan få de 30 mio. kr. udbetalt og efterfølgende indbetale beløbet, så gælden på momsnummeret bliver dækket.

Du har ved udfyldelsen af transporterklæringen fejlagtigt benyttet CVR-nummeret i stedet for momsnummeret, som vi har lavet momsrettelsen på.
[…]"

Samme dag fremsendte SKAT en mail til selskabets repræsentant, hvoraf der blandt andet fremgik følgende:

"I forlængelse af netop fremsendte mail, oplyser jeg hermed, at SKAT har udbetalt de 30 mio. kr. den 7. maj 2018.

Da H1 ikke har en NemKonto, står beløbet hos Digitaliserings Styrelsen, indtil H1 får oprettet en NemKonto."

I selskabets repræsentants svar af 23. maj 2018 til SKAT fremgik blandt andet følgende:

"[…]
Jeg mindedes at du fortsat ville undersøge om der kunne foretages en overførsel fra ventekonto til anvendelse af betaling af moms. Ville du ikke længere det?

I relation til din bemærkning nedenfor. Så har jeg af fakturaer set at selskabet har CVR nummer [yy]. Dette har jeg tjekket stemmer på Virk.dk/CVR.

Jeg har ikke modtaget oplysninger om, at selskabet har flere numre, hverken af selskabet, men heller ikke af SKAT. Dette kan heller ikke ses på CVR. Af samme grund kan jeg ikke forudse, at I efterfølgende og som følge af afgørelsen, foretager korrektionen på et andet nummer end selskabets CVR nummer.

Det burde i princippet også være underordnet, idet der er tale om samme juridiske person.

Jeg ser frem til at høre fra dig om du fortsat undersøger om der var mulighed for at overflytte pengene internt hos SKAT.
[…]"

Samme dag sendte SKAT en rykker. Rykkeren var påført den administrative enheds SE-nummer som kundenummer og havde følgende indhold:

"[…]
Du mangler at betale til SKAT
Kære H1 AB

Din virksomhed har gæld til SKAT. Gælden er på 30.173.768,04 kr. Nederst i dette brev kan du se en oversigt. Du skal betale senest 4. juni 2018.

Herudover skal du betale et rykkergebyr på 65 kr. for denne rykker. Du kan se det beløb, du skal betale nu, på indbetalingskortet.
[…]"

Den 4. juni 2018 bekræftede SKAT overfor selskabets repræsentant, at en NemKonto var blevet tilknyttet skattekontoen for selskabets CVR-nummer.

Selskabets repræsentant fremsatte den 12. juni 2018 en indsigelse overfor SKAT, hvoraf der blandt andet fremgik følgende:

"[…]
Som aftalt sender jeg hermed en indsigelse omkring renteopkrævning.

Som du kan se af vedhæftede fil, så har SKAT sendt en betalingsrykker og oplysning om, at der vil blive tilskrevet renter i slutningen af hver måned.

Vi skal eventuelt lige tale sammen igen, så snart SKAT har frigivet pengene til H1s Nemkonto og H1 dermed har kunne overføre tilbage til SKAT.

Men du må gerne bekræfte modtagelse af denne mail og vores aftale om, at SKAT afskriver rentere og gebyrer."

Samme dag indsendte selskabets repræsentant følgende til SKAT:

"[…]
H1 CVR [yy] har fået tildelt / registreret en Nemkonto onsdag i sidste uge.

Transport af købsmoms fra G1 er dog ikke gået ind.

Kan jeg bede dig returnere med oplysning om hvad vi ellers skal gøre.
[…]"

SKAT meddelte herefter ved henvendelse af 12. juni 2018 til selskabets repræsentant blandt andet følgende:

"[…]
Som lovet har jeg oprettet en klagesag over de renter og gebyrer, du har skrevet om. Jeg har ikke lovet hvordan udfaldet af klagen over renter og gebyrer vil falde ud."

Den 14. juni 2018 kvitterede SKAT for selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter vedrørende moms.

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet den 22. juni 2018 modtog det transporterede momstilgodehavende, som herefter blev returneret til SKAT ved betaling af giro.

Af den administrative enheds skattekonto fremgår følgende for perioden fra den 1. maj 2018 til den 30. juni 2018:

"[…]

[…]"

Selskabets repræsentant ansøgte på vegne af selskabet om yderligere fritagelse for betaling af renter den 10. juli 2018:

"[…]
I forlængelse af vores telefonsamtale tidligere i dag, skal jeg herved meddele, at anmodningen om fritagelse for betaling af renter vedrørende moms for H1 (sagsnummer 18-1063016) også omfatter rentetilskrivningen den 30. juni 2018 med kr. 152.912,54.

Jeg skal derfor bede dig om at udvide klagesagen til også at omfatte ovennævnte rentebeløb.

Jeg imødeser at modtage en bekræftelse herpå.
[…]"

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om fritagelse for betaling af renter og gebyr.

Til støtte herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

"[…]
Jeres begrundelse for, at I ikke skal betale beløbet er, at der er oprettet en transport på de 30,7 mio. kr. fra G1 til H1. Desværre havde advokaten udfyldt transporterklæringen forkert, idet han havde påført, at pengene skulle transporteres til CVR-nummer [yy] og ikke [xx].

Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse
Jeres selskab kan ikke blive fri for at betale renter og gebyr. Det er der flere grunde til:

1. Det siger reglerne: Jeres selskab kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- og/eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og selskabet straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning og/eller indbetaler tilsvaret.

Jeres situation: I opfylder ikke betingelserne, fordi I ikke har betalt for sent på grund af en pludseligt opstået hændelse.

2. Det siger reglerne: Jeres selskab kan få fritagelse, hvis overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold.

Jeres situation: I opfylder ikke betingelserne, fordi vi ikke fik jeres betaling efter få dage.

Fristen for at betale moms 1. halvår 2017 var den 1. maj 2018 og for moms efterangivelserne den 2. maj 2018, men vi fik først jeres betaling den 22. juni 2018. Betalingerne var derved forsinkede med henholdsvis 51 og 52 dage. Disse forsinkelser kan ikke anses for uvæsentlige i relation til fritagelsesbestemmelserne.

Efter kontrol i selskabet er der den 15. april 2018 udsendt en afgørelse til selskabet. Afgørelsen er sendt direkte til adressen […]. Det fremgår af afgørelsen, at der er ændret i selskabets moms, hvilke beløb der er ændret til og det fremgår, at beløbene vil være at finde på selskabets Skattekonto. Det fremgår desuden, at der ved forsinket betaling vil blive tilskrevet renter.

Det er selskabets ansvar, at der sker korrekt og rettidig betaling til Skattestyrelsen.

Selskabet har selv pligt til at holde sig ajour med Skattekontoen. En postering på Skattekontoen svarer til en meddelelse fra Skattestyrelsen.

Der gøres opmærksom på, at det er saldoen på Skattekontoen, der tilskrives rente og ikke det enkelte krav. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt. Renten er ikke fradragsberettiget. Renten opkræves jf. Opkrævningslovens § 16 C stk. 1 + 2.

Der er efter vores opfattelse ikke tale om, at I har overtrådt fristen på grund af et undskyldeligt forhold. Selskabet må selv bære ansvaret for den forsinkede betaling."

Skattestyrelsen har i udtalelse af 20. maj 2021 til Skatteankestyrelsen anført:

"[…]
Hermed yderligere materiale til sagen:
· Forslag til afgørelse af 8. februar 2018
· Følgebrev til afgørelse af 5. april 2018
· Afgørelse fra 5. april 2018
· Mødereferat i.f.m. kontrolsag

Af alle dokumenter, fremgår SE-nummer [xx].

Regelgrundlaget til at eftergive rente ved indkomstændring findes i Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 13 stk. 6, hvorefter eftergivelse kan ske, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler herfor. Myndighedsfejl er nævnt som et særligt forhold.

Henset til sagens oplysninger finder Skattestyrelsen ikke, at der i virksomhedens tilfælde foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en eftergivelse efter Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, § 13 stk. 6.
[…]"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabet skal fritages for betaling af renter og gebyr.

Subsidiært har selskabets repræsentant nedlagt påstand om, at selskabet har et tilsvarende rentebærende modkrav mod Skattestyrelsen fra den 1. maj 2018.

Til støtte herfor har selskabets repræsentant anført følgende:

"[…]
2.2 SKATs første afgørelse af 5. april 2018

[…]

Afgørelsen betød, at H1 skulle afregne 30 mio. kr. i moms for deres historiske EU-leverancer til G1. Rent praktisk betød det, at H1 skulle fakturere og opkræve G1 for momsen og indbetale denne til SKAT. Samtidigt skulle G1 anmode SKAT om et tilsvarende momsfradrag.
Da momsfradrag og momsbetaling indtræder i samme periode, var der tale om en teoretisk set neutral situation, men hvor alle tre parter skulle betale og modtage 30 mio. kr.

[…]

H1 indgik allerede i marts 2018, dvs. inden SKATs afgørelse, i en dialog med SKAT om mulighederne for at undgå eventuelle likviditetsproblemstillinger, som kunne opstå (for alle tre parter) i forbindelse med mellembetaling og modtagelse af 30 mio. kr. mellem de 3 parter.

SKAT havde (som de øvrige parter) en interesse i en neutral og risikofri håndtering, som sikrede, at der ikke skulle ske udbetaling af 30 mio. kr. i negativ moms til G1, uden at der samtidit ville ske indbetaling af det samme beløb fra H1.

Efter en del korrespondance mellem Selskabets repræsentant og SKAT kom der en konkret køreplan på plads. Vi henviser blandt andet til bilag 05.

• H1 skulle udstede en faktura for momsen til G1, se bilag 27
• G1 skulle angive købsmomsen i deres momsangivelse
• G1 skulle transportere det opståede momskrav på den negative moms til H1
• SKAT skulle anvende det transporterede beløb til at indfri momskravet

Med denne proces ville det blive sikret, at SKAT ikke skulle udbetale negativ moms.

Rent praktisk havde SKAT dikteret, at Selskabet ikke skulle foretage rettelser i Selskabets TastSelv. I stedet ville SKAT foretage rettelserne.

[…]

2.4 Modregning af transport
I overensstemmelse med aftalen med SKAT udsteder H1 AB, CVR-nummer [yy] en faktura på 30.074.890 kr. til G1 i slutningen af februar 2018. Fakturaens "leverance" beskrives og har henvisning til SKATs agterskrivelse.

Den 5. april 2018 sender SKAT deres afgørelse, hvor de korrigerer H1' udgående moms med 30.074.890 kr., se bilag 26, og bekræfter dermed den aftalte proces.

G1 foretager på baggrund af afgørelsen og fakturaen en efterangivelse af købsmoms for perioden 1. februar - 28. februar 2018 med 30.074.890 kr.

G1 udsteder transporterklæring på deres negative moms for perioden 1. februar - 28. februar 2018, se bilag 01.

Transporterklæringen bliver elektronisk sendt til SKAT af G1 via TastSelv den 25. april 2018, se bilag 02.

Den 3. maj 2018 bekræfter SKAT, at "sagen er lukket", jf. bilag 11.

I midten af maj modtager Selskabet et brev fra SKAT med overskriften "Betaling af gæld i henhold til jeres transport mod G1 ApS", se bilag 13.

På vegne af Selskabet beder vi den 17. maj 2018 SKAT undersøge, hvorfor den transporterede moms til H1 ikke bliver brugt som modregning i selskabets gæld, men derimod udbetales til NemKonto, se bilag 12. Ved telefonisk kontakt oplyser SKAT, at de ikke kan lokalisere præcis, hvor det transporterede beløb er, men at de ikke står på Selskabets skattekonto.

Den 23. maj 2018 skriver SKAT, at selv om transporten er lavet til den rigtige juridiske person, er transporten lavet til selskabets aktive CVR-nummer, mens at SKAT af egen drift har oprettet gælden på det gamle SE-nummer, se bilag 14.2.

Det er derfor først den 23. maj 2018, at SKAT giver besked om, at de har valgt at indtaste korrektionen på det gamle (inaktive) SE-nummer og ikke på det (siden 1. oktober 2017) gældende CVR og momsnummer. Hverken Selskabet eller repræsentanten vidste på dette tidspunkt, at det gamle SE-nummer (fortsat) eksisterede. Dette bekræftes af e-mail af 23. maj 2018 og bilag 14. Bilaget inkluderer dokumentation af CVR-udskrift for H1 AB. Det eneste resultat er CVR-nummer [yy]. Ved en verifikation af gyldigt momsnummer er resultatet af det gamle nummer negativt, se bilag 22. Resultatet for CVR-nummeret viser, at nummeret er registreret for moms.

Selskabets eneste momsnummer har derfor siden den 1. oktober 2017 været deres nuværende CVRnummer [yy].

Den 23. maj 2018 oplyser SKAT, at det transporterede beløb på 30 mio. kr. nu er fundet hos Digitaliseringsstyrelsen, indtil H1 opretter en Nemkonto. H1 anmoder om oprettelse af denne den 28. maj 2018, og Nemkonto'en kommer på plads den 6. juni 2018.

H1 modtager først den 22. juni 2018 momsen udbetalt fra transporten, som herefter returneres til SKAT ved betaling af giro.

• SE-nummeret får som resultat tilskrevet 339.562 kr. i rente
• CVR-nummeret får tilsvarende 0 kr. i rente

2.5 SE-nummer og CVR-nummer
Endelig kan det faktuelt tilføjes, at H1 AB havde været identificeret hos SKAT med SE-nummeret [xx], inden SKAT påbegyndte deres kontrol. Selskabets nuværende ledelse har fået oplyst, at nummeret oprindeligt var udstedt til Selskabet til brug for selskabets refusion af moms som udenlandsk virksomhed.

I efteråret 2017 skulle H1 AB ansætte en person i Danmark, og ansøgte i denne forbindelse SKAT via Erhvervsstyrelsen om registrering heraf. Den 1. oktober 2017 modtager H1 et nyt identifikationsnummer i form af et CVR-nummer: [yy], som derefter tillige er selskabets momsnummer. Det er dog tale om samme juridiske person. Da virksomheder kun har ét momsnummer, jf. momslovens § 47, stk. 3 bliver Selskabets tidligere af SKAT tildelte SE-nummer samtidigt lukket.

• Selskabets foretager sidste momsangivelse på det historiske SE nummer er den 14. august 2017
• Selskabet bruger herefter deres nye nummer ved tilbagesøgning af moms. Første periode for moms på CVR-nummeret [yy] er for Q4 2017.

Da SKAT påbegynder kontrollen af H1 er selskabets eneste momsnummer [yy].

3. ANBRINGENDER
Overfor Skatteankestyrelsen nedlægges påstand om, at Selskabet ikke er forpligtet til at betale renter og gebyrer.

Helt indledningsvist skal det oplyses, at SKAT på intet tidspunkt har oplyst, at de vil foretage korrektion af moms på et historisk nummer og ikke det aktuelle nummer, som anvendes til identifikation af Selskabet. Hverken i afgørelsen eller i e-mails fremgår det, at SKAT har denne intention, herunder hvilken teknisk konsekvens dette har.

Alligevel afvises anmodning om sletning af renter.

Det er vores opfattelse, at SKAT ikke kan anmode om opkrævning af renter af flere grunde.

3.1 Korrektionen er foretaget i 2018, hvor selskabets CVR-nr. er [yy]
SKAT sender deres afgørelse i april 20018, jf. bilag 26. På dette tidspunkt er Selskabets momsnummer CVR-nr. [yy].

Afgørelsen medfører en korrektion, som efter vores opfattelse har beskatningstidspunkt på tidspunktet, hvor korrektionen foretages, og de korrigerende fakturaer udstedes. I den forbindelse henvises til EU-domstolens afgørelse, C-533/16 Volkswagen. Af afgørelsen fremgår momssystemets neutralitetsprincip, hvor afgift forfalder samtidigt med, at sælgers fradragsret opstår, jf. præmis 38.

I Volkswagen-sagen havde VW foretaget køb af varer og ydelser i perioden 2004-2010 men først modtaget en faktura i løbet af 2010. Sælger havde ved udstedelsen af fakturaen tillige indleveret en rettelsesangivelse og indbetalt salgsmomsen. De lokale myndigheder nægtede VW fradragsret for moms, idet fradraget relaterede sig til en korrektion af transaktioner, som foregik og dermed havde beskatningstidspunkt i 2004-2010 (der var forældet).

Domstolen lagde indledningsvist til grund, at risikoen for skatteunddragelse eller manglende betaling var udelukket i sagen. Herefter konkluderede Domstolen, at fradragsretten indtræder samtidigt med, at sælgers "berigtigelse" af de materielle og formelle betingelser, som giver ret til momsfradrag, er opfyldt.

Derfor kunne Volkswagen anmode om fradrag for moms i overensstemmelse med momsdirektivet og princippet om afgiftsneutralitet - dvs. ikke kun en monetær, men også en tidsmæssig neutralitet eller samtidighed. Vi henviser til præmisserne 49-50.

Da Volkswagen ikke havde udvist manglende agtpågivenhed, og der ikke forelå noget misbrug eller medvirken til svig med Hella-selskaberne, kunne en præklusionsfrist, som begyndte at løbe fra tidspunktet for varernes levering, og som for visse perioder udløb inden denne berigtigelse, derfor ikke med rette gøres gældende over for retten til tilbagebetaling af moms.

Dommen viser, at beskatningstidspunktet for en korrektion af moms, hvor parterne er i god tro, og hvor der ikke er risiko for momsunddragelse, er på tidspunktet, hvor parterne foretager en korrektion.

Dermed er beskatningstidspunktet for H1 fakturering af salgsmoms og G1s købsmoms opstået ved fakturering i februar 2018. H1' momsnummer var her [yy] og havde været det i perioden, hvor kontrollen foregik.

I det omfang SKAT havde ment, at korrektionen var for manglende betaling af moms i de historiske perioder, hvor leverancerne (efter SKAT opfattelse skete), skulle SKAT i tillæg til afgørelsen have opkrævet renter. SKAT opkrævede ikke renter ved afgørelsen om konsignationslagersalg.

Selvom SKAT måtte mene, at man skal bruge et gammelt lukket nummer for gamle korrektioner, er det vores anbringende, at det ikke vil være en juridisk korrekt behandling. Parterne har korrigeret transaktionerne i mellem sig i 2018 - så det er her korrektionen skal ske momsmæssigt.

Da korrektionen foretages, er H1 registeret ved det aktive CVR-nummer.

3.2 Indholdet af fordringen fra G1
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at SKAT ikke anfægter det materielle indhold af fordringen, som klart opfylder kravene opsummeret i Den juridiske vejledning afsnit G.A.3.2.2.3.3, som beskriver den samlede administrative praksis for transport af fordringer med retsvirkning overfor det offentlige.

Af vejledningens ovenfor nævnte afsnit fremgår følgende (og samtlige) formelle krav:

• Formkrav
• Krav om skriftlighed mv.
• Identifikation af kravet
• Underskrift på transporten
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
• Navn og adresse på transportgiver og transporthaver

(…)
Navn og adresse på transportgiver
Transporten skal indeholde oplysning om transportgiver og transporthavers navne og adresser. Disse oplysninger er nødvendige, for at omverdenen og fordringsdebitor kan identificere, hvem aftalen om transport er indgået med. Oplysningerne er også nødvendige, for at RIM kan gennemføre en eventuel modregning til dækning af transportgiverens og transporthaverens restance, før udbetalingen finder sted.

Både Selskabets navn som transporthaver og G1s navn som transportgiver er angivet. Begge parters CVR-nummer er tillige angivet på fordringen, så SKAT bør ikke være i tvivl om, "hvem aftalen om transport er indgået med."

Identifikation af kravet
Det er ikke et krav, at den transporterede fordring er præcist angivet i kroner og øre. Transporten skal derimod præcist angive, hvilken type krav på staten, den omfatter, fx om det er overskydende skat, negativt afgiftstilsvar eller lignende.

For transporter, der anmeldes over for Skatteforvaltningen, bør CVR-nr./SE-nr eller CPR-nr. være oplyst i transporten, så Skatteforvaltningen kan foretage en korrekt identifikation.

Fordringen indeholder begge parters CVR-nr. og opfylder derfor tillige kravene for, at SKAT kan foretage en identifikation.

Herudover indeholder fordringen en henvisning til, at kravet er opstået som følge af en korrektion af moms for perioden 1. februar - 28. februar 2018. Endelig indsendes fordringen med anvisning om, at eventuelle spørgsmål kan rettes til rådgiver eller transportgivers finanschef.

Samlet set opfylder fordringen derfor både de formelle krav til navn og adresse på transportgiver og en identifikation af det krav, der givet transport i.

Transporten indeholder ikke en angivelse af transporthavers historiske momsnummer. Men kravet vedrører et krav, som er opstået som følge af en fakturering fra transporthaver til transportgiver i februar 2018, hvor transporthaver er registreret ved et CVR-nummer. Fakturaen fra H1 til G1 bruger også det aktive CVR-momsnummer.

Det er derfor vores anbringende, at fordringen opfylder de formelle krav. Det bemærkes, at Den Juridiske vejledning ordret skriver; "Med undtagelse af de følgende (ovenfor nævnte) betingelser kan Skatteforvaltningen ikke stille yderligere krav til indholdet og omfanget af aftaler om transporter, som er indgået mellem transportgiver og transporthaver. "

3.3 Har gjort hvad man kunne
Selskabet har fra start i sagen forsøgt at få aftalt en tydelig proces, så der ikke opstod likviditets problemstillinger og har fulgt anvisninger og vejledningen. SKAT oplyser først i mail af 23. maj 2018, bilag 14.2, at SKAT har flere momsnumre på Selskabet, og at de har anvendt det ikke-aktive.

SKAT oplyser hverken i afgørelsen eller senere, at de vil foretage en regulering på et historisk SEnummer.

Selskabet foreslår undervejs i processen, at Selskabet selv kan foretage korrektionen som efterangivelse i TastSelv. Dette afslår SKAT, som dikterer, at SKAT selv vil foretage indtastning af korrektionen. Havde Selskabet selv foretaget korrektionen, var det sket på det aktive CVR-nummer.
Med denne proces mister Selskabet indsigt i, hvordan/hvor korrektionen blev foretaget.

I modsætning til Selskabet har SKAT det fulde overblik over, hvordan korrektionen indtastes. SKAT kunne derfor have oplyst, at transporten ikke skulle stiles til transporthavers gældende CVR-nummer men derimod til det historiske og lukkede SE-nummer.

Det beror på SKATs egne forhold, at man ikke har slettet det tidligere SE-nummer i SKATs systemer, herunder anvender nummeret ved en korrektion, når selskabet er registeret ved et CVR-nummer.

Endelig har Selskabet forsøgt omhyggeligt at få en likviditetsneutral proces på plads. I denne forbindelse har Selskabet løbende fuldt op over for SKAT og modtager også en bekræftelse på, at sagen er lukket den 3. maj 2018, jf. bilag 11.

Det er derfor vores anbringende, at Selskabet har handlet med alt den omhu, der kan forlanges, og at Selskabet ingen mulighed havde for at undgå den opståede situation, der burde have været likviditetsneutral.

3.4 Burde ikke have en konsekvens
SKAT mener, at renterne er berettiget opkrævet med det ene argument, at CVR-nummer og ikke SE-nummer var anvendt på fordringen.

Det er værd at bemærke, at det historiske SE-nummer og det aktive CVR-nummer tilhørte samme juridiske person. Dermed giver det ikke nogen rationel mening, at SKAT udbetaler kravet på 30 mio. kr. fra det ene nummer, i stedet for at modregne det tilsvarende beløb i den tilsvarende gæld på det andet nummer.

Det er et faktum, at SKAT accepterer transporten fra G1 og derfor udbetaler ikke beløbet i negativ moms. Dermed opstår et tilsvarende krav hos transporttager. Tidspunktet for kravet opstår senest på tidspunktet, hvor SKAT skulle have udbetalt den negative moms til G1. Det følger af oplysninger modtaget af G1, at efterangivelsen stod til udbetaling den 1. maj 2018. Transporten var indleveret til SKAT den 25. april 2018.

Det er derfor vores subsidiære anbringende, at H1 AB som minimum havde et tilsvarende rentebærende modkrav mod SKAT fra den 1. maj 2018."

Klagerens repræsentant fremkom den 13. januar 2022 med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Skal korrektion foretages på det lukkede SE-nummer eller det aktive CVR-nummer
Identifikationsnumre er udelukkende til identifikation

I Danmark identificeres personer bosat i Danmark med et CPR-nummer, mens juridiske personer etableret, eller med adresse, i Danmark, identificeres med et CVR-nummer.

CVR-nummeret er reguleret i Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, LBK nr. 1052 af 16/10/2019. CVR-nummeret har alene den funktion at foretage identifikation af den pågældende virksomhed. Det hedder således i § 5, stk. 1 at et CVR-nummer er "ét entydigt identifikationsnummer", og i de specielle bemærkninger til § 5, stk. 1 hedder det, "De juridiske enheder tildeles et 8-cifret CVR-nummer. Nummeret indeholder ingen information i sig selv".

Endelig hedder det i de almindelige bemærkninger til loven, at "alle offentlige myndigheder skal være forpligtet til i alle anliggender at anvende det 8-cifrede CVR-nummer til identifikation af den juridiske enhed. Dette gælder både indbyrdes og i forhold til de enkelte juridiske enheder, hvilket medfører, at CVR-nummeret altid skal anføres i breve og andet materiale fra offentlige myndigheder."

Af disse grunde alene, bør enhver reference til en virksomhed være med anvendelse af det aktuelle CVR-nummer. Enhver anden behandling vil ikke give mening. At anvende et gammelt identifikationsnummer er at sidestille med at skrive til virksomheden ved at bruge en gammel adresse som ikke længere er aktuel, eller at adressere dem ved et navn, som de ikke længere anvender.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at virksomheder, der ikke har adresse i Danmark registreres og identificeres med et SE-nummer og ikke et CVR-nummer. Et sådant nummer kan i visse tilfælde være oprettet udelukkende for, at de danske skattemyndigheder skal behandle en ansøgning om momsrefusion.

Hvis en udenlandsk virksomhed, der af tekniske årsager er tildelt et SE-nummer, får en dansk adresse, vil myndighederne automatisk lukke SE-nummeret og erstatte det med et nyt identifikationsnummer i form af et CVR-nummer.

I Danmark er momsnummeret identisk med identifikationsnummeret, hvad enten det er et SE- eller et CVR-nummer. Det betyder, at når en udenlandsk juridisk person får dansk adresse, så skal denne fremadrettet identificeres ved denne ny adresse og med det nye ID-nummer.

Administrative enheder (filialer eller delregistreringer)

Skatteankestyrelsen nævner flere steder i deres foreløbige vurdering, at klager er registreret ved en "administrativ enhed" dvs. under den særlige praksis, hvor en juridisk person kan etablere en separat filial eller afdeling med sit "eget" SE-nummer - i daglig tale kaldet "delregistrering".

Administrative enheder, er delregistreringer af juridiske personer, som har flere forskellige forretninger, hvor der er et ønske om at holde dem adskilt.

Her kan den juridiske person efter ansøgning - og kun hvis de opfylder kravene hertil - få delregistreret en administrativ enhed, jf. momslovens § § 47, stk. 3, 2. pkt. Dermed opnår virksomheden både at have et CVR-nummer og et SE-nummer. En sådan ansøgning kræver blandt andet, at der føres særskilt regnskab for hver enkelt virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som selvstændig i momsmæssige henseender.

Klager er ikke delregistreret (administrativ enhed), men har blot én CVR-registrering. Klager har ligeledes aldrig haft en delregistrering.

Vi beder derfor Skattankestyrelsen rette deres foreløbige vurdering til på dette punkt, således at faktum ikke forvanskes.

Rettelse af fakturering og korrektion af momsangivelse

Problemet i denne sag opstår, fordi klager, køber og Gældstyrelsen anvender selskabets CVR-nummer som identifikation, mens Skattestyrelsen (uden at informere herom) angiver det skyldige momsbeløb på et gammelt, lukket SE-nummer. Havde selskabet, køber og Gældsstyrelsen også anvendt det lukkede nummer, var der ikke sket nogen skade, men den aftalte proces gav ikke mulighed for at anvende et gammelt nummer som var lukket, og derfor heller ikke var registreret for moms.

Som nævnt var konsekvensen af den oprindelige momssag, at klager skulle udstede en ny salgsfaktura til den danske køber med angivelse af salgsmoms. Processen var detaljeret aftalt med Skattestyrelsen, således at køber uden problemer kunne opnå et tilsvarende momsfradrag, og at likviditetsproblemer kunne undgås.

Klager skulle altså udstede en ny faktura dags dato med angivelse af moms. Det følger af fakturareglerne, at sælger skal angive et momsnummer på fakturaen. Derfor angiver klager sit (eneste) momsnummer på fakturaen.

Køber modtager faktura, og tjekker naturligvis at (CVR) momsnummeret er gyldigt. Hvis et andet nummer end klagers momsnummer var angivet, ville køber ikke være i besiddelse af en formfuldendt faktura, og køber ville i så fald ikke have fradrag for momsen.

Køber opretter herefter en transport til sælger. Det følger af Den Juridiske vejledning om transport af skattekrav, at modtageren skal identificeres ved angivelse af CVR-nummer. Derfor udstedes transporten til klager, som identificeres ved brug af CVR-nummeret. Udover at transporten følger den aftalte proces samt Den Juridiske vejledning, så følger transporten også den naturlige logik, at transport af købsmomsen skal ende hos sælger til at dække salgsmomsen jf., momsfakturaen.

Endelig modtager Gældsstyrelsen transporten, og tjekker at de angivne numre er aktive og godkender transporten.

Hvis det gamle SE-nummer var anvendt i nogen af de ovenfor nævnte skridt, havde processen ikke kunne have været gennemført. Køber ville ikke have fradrag for en faktura, der angiver et momsnummer der ikke eksisterer, og derfor ville transporten ikke kunne have været gennemført ved Gældsstyrelsen.
Endelig er det værd at bemærke, at den nye momsfaktura som klager udsteder, naturligvis udstedes med dags dato. Den har momsmæssigt retsvirkning fra fakturadatoen. Det er fra den dag, at købers fradragsret indtræder, hvilket kan udledes af C-533/16, Volkswagen. Hvis leveringen derimod havde momsmæssig retsvirkning tilbage i tiden, havde der reelt set indtrådt forældelse hos køber. Hertil kommer, at der burde have været beregnet renter fra dette tidlige tidspunkt.

Alt i denne sag tilsiger, at momskorrektionen burde have være sket på selskabets momsnummer.

Eftergivelse af renter

I det omfang, at Landsskatteretten finder, at henholdsvis klager, køber og Gældsstyrelsen har begået en fejl ved at bruge klagers momsnummer ved udstedelse af faktura og transport af momskrav fra køber til sælger, så kan der i særlige tilfælde ske eftergivelse af renter efter § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008) fremgår blandt andet følgende:

"Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet."

Renterne i denne sag er alene opstået som følge af, at transporten er indtastet på klagers momsnummer, mens at Skattestyrelsen har indtastet momskravet på det lukkede SE-nummer. Transporten er modtaget den 25. april 2018 dvs. 5 dage inden efterangivelsen forfaldt. Det er vores vurdering, at klager har forsøgt at gøre alt for at betalingen af efterangivelsen skulle ske rettidigt, hvilket understøttes af at transporten modtages 5 dage inden fristen. Det er alene en åbenlys fejl, som medfører at de to krav ikke lander på det samme nummer: Klager har herudover ikke mulighed for at vide, at Skattestyrelsen anvender det lukkede SE-nummer i stedet for klagers (CVR) momsnummer.

I en lignende sag SKM2021.262.LSR havde et selskab begået en fejl ved at indberette moms i den forkerte momsangivelse, hvorved der var opstået et rentekrav. Fejlen blev først rettet efter 94 dage. I afgørelsen når Landsskatteretten frem til, at "selskabets momsangivelse (..) var en åbenlys fejl, og at det som følge heraf vil være urimeligt ikke at eftergive renter tilskrevet selskabets skattekonto på denne baggrund." Tilsvarende foreligger der i nærværende sag en sådan fejl i form af en misforståelse, at det ville være urimeligt ikke at eftergive de pågældende renter.
[…]"

Retsmøde
Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet ikke skulle betale renter og gebyr og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

I sin gennemgang fremhævede repræsentanten, at gældens beskaffenhed isoleret set talte for eftergivelse i medfør af gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, og at der var begået en åbenlys fejl, hvor det ville være urimeligt ikke at eftergive gælden. Hertil henviste repræsentanten til Landsskatterettens afgørelse af 10. marts 2021, offentliggjort som SKM2021.262.LSR.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at SKATs afgørelse skal stadfæstes. Skattestyrelsen gjorde herefter gældende, at selskabet alene bar risikoen for fejlen i transporterklæringen, og at fejlen ikke var opstået som følge af myndighedsfejl udvist af SKAT.

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af den dagældende opkrævningslovs § 16 c, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016 om opkrævning af skatter og afgifter m.v.), at et selskabs debetsaldo på skattekontoen forrentes med den rente, der er fastsat i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt.

For erindringsskrivelser vedrørende betaling skal der efter opkrævningslovens § 6 betales 65 kr.

Det er et krav, at juridiske personer har angivet en NemKonto, som myndigheder kan udbetale til med frigørende virkning, jf. § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger mv. (lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007).

Af § 3, stk. 1, i lov om offentlige betalinger mv. fremgår det, at finansministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheders ret til med frigørende virkning at foretage udbetalinger til fysiske og juridiske personer omfattet af § 1, som ikke har anvist en Nemkonto.

Blandt andet i medfør heraf er bekendtgørelse nr. 766 af 5. juli 2006 om Nemkontoordningen, der er ændret ved bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2012 (herefter benævnt nemkontobekendtgørelsen), udstedt.

Af nemkontobekendtgørelsens § 35 og § 36, stk. 2, fremgår følgende:

"§35
Hvis en borger eller en virksomhed ikke i forbindelse med en udbetaling fra en offentlig myndighed har anvist en Nemkonto eller fået oprettet en specifik konto, skal den offentlige myndighed sikre, at borgeren eller virksomheden får anvist sit tilgodehavende på anden måde.

Stk. 2 Risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af anvisningspligten bæres af borgeren eller virksomheden.

§36
[…]
Stk. 2 Betaling på anden måde kan endvidere ske ved, at den udbetalende myndighed automatisk gennem Nemkontosystemet sikrer, at det betalingsafviklende pengeinstitut overfører borgerens eller virksomhedens tilgodehavende til en statsejet ventekonto. Betaling anses da for at have frigørende virkning for den udbetalende myndighed. Når beløbsmodtageren herefter anviser en Nemkonto, overføres tilgodehavendet automatisk fra ventekontoen til den anviste Nemkonto.
[…]"

Af afsnit G.A.3.2.2.3.3 i Den juridiske vejledning version 2018-1, som omhandler formelle krav til transporten, fremgår blandt andet følgende:

"[…]
Med undtagelse af de følgende betingelser kan Skatteforvaltningen ikke stille yderligere krav til indholdet og omfanget af aftaler om transporter, som er indgået mellem transportgiver og transporthaver.
[…]
Navn og adresse på transportgiver og transporthaver
Transporten skal indeholde oplysning om transportgiver og transporthavers navne og adresser. Disse oplysninger er nødvendige, for at omverdenen og fordringsdebitor kan identificere, hvem aftalen om transport er indgået med.
Oplysningerne er også nødvendige, for at Skatteforvaltningen kan gennemføre en eventuel modregning til dækning af transportgiverens og transporthaverens restance, før udbetalingen finder sted.

Identifikation af kravet
Det er ikke et krav, at den transporterede fordring er præcist angivet i kroner og øre. Transporten skal derimod præcist angive, hvilken type krav på staten, den omfatter, fx om det er overskydende skat, negativt afgiftstilsvar eller lignende.
For transporter, der anmeldes over for SKAT, bør CVR-nr./SE-nr eller CPR-nr. være oplyst i transporten, så SKAT kan foretage en korrekt identifikation.
[…]"

Det lægges til grund, at SKATs afgørelse af 5. april 2018 medførte, at moms for 1. halvår 2017 forfaldt til betaling den 1. maj 2018, mens efterangivelserne af moms for 2. halvår 2014 til 2. halvår 2016 forfaldt til betaling den 2. og 14. maj 2017. Den forfaldne moms blev opkrævet på den administrative enheds skattekonto.

Selskabets repræsentant har anført, at selskabets salgsmoms skulle være registreret for selskabet og ikke for den administrative enhed under henvisning til, at den administrative enhed var ophørt på tidspunktet for udstedelsen af selskabets faktura til G1 vedrørende den ikke-afregnede moms. Til støtte herfor har repræsentanten henvist til EU-domstolens dom af 21. marts 2018 i C-533/16 - Volkswagen.

EU-Domstolens dom i C-533/16 omhandlede Volkswagen og Hella Leuchten-Systems GmbH, hvor Hella Leuchten-Systems GmbH som vareleverandør ikke i først omgang havde opkrævet moms og derfor efterfølgende udstedte en faktura for den manglende moms til Volkswagen. Herefter var spørgsmålet, hvorvidt Volkswagen havde fradragsret for købsmomsen, og om fradragsretten var prækluderet.

Landsskatteretten finder, at det ikke af dommen kan udledes, at SKAT i nærværende sag skulle have foretaget rettelserne til salgsmomsen for selskabet fremfor den administrative enhed vedrørende angivelsen og efterangivelserne for perioden 2014-2017. Da det var den administrative enhed, der var den momsafregnende enhed i den omhandlende periode, hvor varerne blev leveret, er det med rette, at SKAT foretog rettelserne af salgsmomsen for den administrative enhed.

Som følge af, at SKAT i medfør af transporterklæringen af 10. april 2018 udbetalte G1s momstilgodehavende til selskabet i stedet for til den administrative enhed, opstod der fra den 1. maj 2018 frem til selskabets indbetaling den 22. juni 2018 en debetsaldo på den administrative enheds skattekonto.

Det bemærkes, at en administrativ enhed med eget SE-nummer momsretligt anses for en selvstændig momspligtig person, hvorfor det ikke var muligt uden videre for SKAT at modregne den opkrævede moms på den administrative enheds skattekonto med den udbetalte moms på selskabets skattekonto.

Eftersom den administrative enheds skattekonto i perioden udviste en debetsaldo, er det med rette, at SKAT har beregnet og tilskrevet renter henholdsvis den 31. maj 2018 og 30. juni 2018 på i alt 339.561,25 kr.

Endvidere er det med rette, at SKAT har pålagt et gebyr á 65 kr. for en erindringsskrivelse, idet SKAT den 23. maj 2018 sendte en rykker.

Ifølge dagældende opkrævningslovs § 8 kan told- og skatteforvaltningen, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af renter efter § 16 c, stk. 1, og gebyrer efter § 6.

Af forarbejderne til dagældende opkrævningslovs § 8 fremgår følgende:

"Bestemmelsen, der skal administreres restriktivt, anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af renter og afgifter ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede omstændigheder, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse. Herudover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig."

I dagældende § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 731 af 21. juni 2013 om opkrævning af skatter og afgifter m.v. er der fastsat nærmere regler om anvendelsen af opkrævningslovens § 8. Bestemmelsen lyder således:

"SKAT kan fritage en virksomhed for betaling af afgift for foreløbige fastsættelser, gebyrer og renter som nævnt i opkrævningslovens § 8, stk. 1, såfremt

1) overskridelse af angivelses-, indberetnings- eller betalingsfristen skyldes pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, og virksomheden straks efter hindringens ophør indgiver angivelse, foretager indberetning eller indbetaling, eller

2) overskridelser af angivelses-, indberetnings- og/eller betalingsfristen er på få dage, og der er tale om et førstegangstilfælde eller der foreligger undskyldelige forhold."

Selskabet har ikke godtgjort, at selskabet ikke har indbetalt rettidigt på grund af en pludseligt opstået hændelse, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse. Der er herved henset til, at der i transporterklæringen af 10. april 2018 specifikt er anført, at SKAT med frigørende virkning kunne udbetale det transporterede momstilgodehavende til selskabets CVR-nummer. Det er således ikke en omstændighed, som selskabet ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse.

Endvidere kan den omstændighed, at selskabet ikke havde tilknyttet en NemKonto til selskabets CVR-nummer, hvorfor SKAT udbetalte det transporterede beløb til Digitaliseringsstyrelsen i henhold til nemkontobekendtgørelsens § 36, stk. 2, og selskabet som følge heraf skulle afvente dels oprettelsen af en NemKonto og dels SKATs efterfølgende udbetaling hertil, ikke føre til et andet resultat, da det for juridiske personer er et krav at have en NemKonto tilknyttet, jf. § 1, stk. 2, i lov om offentlige betalinger mv.

Hertil kommer, at det følger af nemkontobekendtgørelsens § 35, stk. 2, at risikoen for forsinket betaling som følge af en tilsidesættelse af anvisningspligten bæres af selskabet.

Der er derfor ikke grundlag for fritagelse for betaling af renter og gebyr efter bekendtgørelsens § 4, nr. 1.

Overskridelsen af betalingsfristen var på henholdsvis 51 og 52 dage. Der er således ikke tale om overskridelse af betalingsfristerne på få dage.

På baggrund af formuleringen af forarbejderne til den dagældende opkrævningslovs § 8, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der kan ske fritagelse, når det på baggrund af særlige omstændigheder findes rimeligt, og at det herudover er en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig, må bekendtgørelsens § 4, nr. 2, forstås således, at der alene kan ske fritagelse i førstegangstilfælde, eller hvis der foreligger undskyldelige forhold, når betingelsen om kortvarig overskridelse af fristen er opfyldt.

Betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelsens § 4, nr. 2, er således heller ikke opfyldt.

Det er således med rette, at SKAT ikke har imødekommet selskabets anmodning om fritagelse for betaling af rykkergebyr og renter vedrørende for sen betaling af efterangivelser af moms.

I særlige tilfælde kan der ske eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, af renter og gebyr. Bestemmelsen havde på tidspunktet for den påklagede afgørelse om fritagelse for betaling af renter og gebyr følgende indhold (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 som ændret ved lov nr. 114 af 31. januar 2017):

"Eftergivelse kan i øvrigt, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde el.lign."

Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008) fremgår blandt andet følgende:

"Den nuværende adgang til eftergivelse i tilfælde af myndighedsfejl, force majeure og force majeure lignende forhold foreslås opretholdt. Herudover kan særlige forhold f.eks. også være situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet."

Bestemmelsen blev ved lov nr. 1110 af 13. november 2019 revideret og har nu følgende ordlyd:

"Eftergivelse kan i øvrigt meddeles fysiske eller juridiske personer, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor, uanset om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede."

Af bemærkningerne til den reviderede bestemmelse (lovforslag nr. 26 som fremsat den 2. oktober 2019) fremgår der blandt andet følgende:

"[…]
Det foreslås med nyaffattelsen af § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at eftergivelse af gæld til det offentlige fortsat kan meddeles af restanceinddrivelsesmyndigheden, når sociale eller andre forhold i særlig grad taler derfor. Den første del af bestemmelsen er uændret, hvilket betyder, at de grundlæggende betingelser for eftergivelse således ikke er ændret, og at den hidtidige praksis for eftergivelse af gæld videreføres.

[…]

I lighed med gældende ret skal alle relevante forhold tages i betragtning i den samlede vurdering efter den foreslåede bestemmelse. Det er således fortsat hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der principielt ikke er nogen begrænsning af, hvilke forhold der kan inddrages i vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles. De nedenfor angivne mulige relevante forhold skal derfor betragtes som værende en ikke-udtømmende angivelse af forhold, der i den enkelte sag kan være relevante i forhold til vurderingen af, hvorvidt eftergivelse kan meddeles efter den foreslåede bestemmelse.

[…]
Et tredje relevant forhold kan være gældens beskaffenhed og omstændighederne ved gældens tilblivelse.

[…]

Herudover vil myndighedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold ligeledes kunne være relevante at inddrage i vurderingen. Fælles for disse forhold er, at der er tale om forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at forholdene har en direkte relation til gælden. Det er tilstrækkeligt, at forholdene har haft en væsentlig betydning for skyldnerens situation.
[…]"

Renterne er opstået som følge af, at SKAT foretog udbetalingen af det transporterede beløb med frigørende virkning til selskabets CVR-nummer i overensstemmelse med transportaftalens ordlyd, mens momsen blev opkrævet på den administrative enheds skattekonto. Samtidig havde selskabet ikke en Nemkonto tilknyttet selskabets CVR-nummer, hvorfor rentetilskrivningen af den grund blev forøget, idet selskabet skulle afvente, at det af SKAT overførte beløb til Digitaliseringsstyrelsen blev udbetalt til selskabet.

Der ses i den forbindelse ikke at være begået myndighedsfejl ved registreringen af den skyldige moms på den administrative enheds skattekonto og udbetalingen af det transporterede beløb til selskabet.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:
Det forhold, at SKAT og selskabets repræsentant inden havde drøftet mulighederne for, at rettelserne af den manglende opkrævede moms kunne udføres som en nultransaktion, kan ikke medføre, at der kan ske eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, eftersom drøftelserne ikke havde karakter af en aftale mellem SKAT og selskabets repræsentant, ligesom det var op til G1 og selskabet at fastlægge, hvem G1s tilgodehavende skulle transporteres til.

Det er af repræsentanten anført, at der i nærværende sag foreligger tilsvarende faktiske omstændigheder som i Landsskatterettens afgørelse af 10. marts 2021, offentliggjort som SKM2021.262.LSR, hvor Landsskatteretten efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder fandt, at selskabets momsangivelse for den omhandlede periode var en åbenlys fejl, og at det som følge heraf ville være urimeligt ikke at eftergive renter efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6.

Det bemærkes hertil, at Landsskatterettens afgørelse i SKM2021.262.LSR ikke er sammenlignelig med forholdene i nærværende sag, idet der ikke er tale om en åbenlys fejl i momsangivelsen.

Der ses derfor ikke at foreligge sociale eller andre særlige forhold, der kan begrunde eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, af de tilskrevne renter og gebyr.

Et retsmedlem udtaler:
Retsmedlemmet lægger til grund, klageren pr. den 1. oktober 2017 blev tildelt et CVR-nummer, samt at dette alene var en følge af, at klageren ansatte en medarbejder i Danmark og ikke skyldtes ændringer i den juridiske enhed. Retsmedlemmet lægger endvidere til grund, at SE-nummeret i den forbindelse blev slettet og ikke længere fremgik af virk.dk.

Retsmedlemmet finder efter en samlet vurdering, at der bør ske eftergivelse efter gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, da der er forhold, som i særlig grad taler derfor. Retsmedlemmet lægger herved navnlig vægt på, at der mellem klagerens repræsentant og SKAT havde været en indgående drøftelse af, hvordan rettelserne af den manglende opkrævede moms kunne udføres som en nultransaktion. Retsmedlemmet lægger endvidere vægt på, at klageren i transporten må anses for tilstrækkeligt identificeret over for SKAT ved selskabets navn og adresse. På denne baggrund burde det transporterede beløb ikke umiddelbart have været udbetalt til CVR-nummeret som sket. Retsmedlemmet bemærker herved, at det efter Den Juridiske Vejledning ikke er et krav, at en transport indeholder oplysning om transporthaverens CVR- eller SE-nummer, når SKAT ud fra oplysningerne om navn og adresse kan foretage en korrekt identifikation.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at selskabets repræsentants principale påstand herefter ikke tages til følge.

Selskabets repræsentants subsidiære påstand om, at selskabet har et rentebærende modkrav, kan heller ikke tages til følge, idet årsagen til, at udbetalingen af G1s tilgodehavende ikke blev udbetalt til selskabet den 1. maj 2018, var, at selskabet ikke havde en Nemkonto, hvorfor SKAT med rette overførte beløbet med frigørende virkning til Digitaliseringsstyrelsen, jf. nemkontobekendtgørelsens § 36, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster derfor den påklagede afgørelse.