Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - udgifter af privatlignende karakter - ekstraordinær genoptagelse

Sagerne vedrørte beskatning af appellanterne som løn af flere kontante hævninger og afholdte udgifter af privatlignende karakter, som et selskab, hvori appellanterne var ansat som henholdsvis direktør og bogholder, havde afholdt.

For indkomstårene 2003-2007 hvilede appellanternes indkomstforhøjelse på et af skattemyndighederne foretaget skøn, og for indkomstårene 2008-2011 var appellanterne blevet beskattet af de faktiske beløb, som var hævet i selskabet m.v.

Sagerne vedrørte for indkomstårene 2003-2007 desuden spørgsmålet, om der kunne ske genoptagelse som følge af mindst grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og om skattemyndighederne havde iagttaget 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsretten tiltrådte, at genoptagelsesbetingelserne var opfyldt, og at SKAT havde iagttaget fristen i § 27, stk. 2.

Med henvisning til at appellanterne havde væsentlig indflydelse over selskabet, og at de reelt rådede over selskabets midler, og sammenholdt med omfanget af de udgifter af privat karakter, som selskabet havde afholdt, og karakteren af regnskabsmaterialet, fandt landsretten, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af appellanternes indkomst for årene 2003-2007.

Landsretten fandt, at appellanterne ikke havde bevist, at den samlede skønsmæssige forhøjelse for perioden 2003-2007 var baseret på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt. Landsretten fandt herefter, at fordelingen af forhøjelsen på de enkelte indkomstår var forkert, idet appellanterne i 2005 var blevet beskattet af erhvervsmæssige udgifter. Appellanterne fik derfor medhold i deres subsidiære påstand om hjemvisning af årene 2003-2007.

Med henvisning til at appellanterne havde væsentlig indflydelse over selskabet, og at de reelt rådede over selskabets midler, sammenholdt med omfanget af de udgifter af privat karakter, som selskabet havde afholdt, uregelmæssigheder i de underliggende bilag, manglende dokumentation samt manglende beskrivelser af anledningerne til afholdelsen af udgifterne, fandt landsretten, at appellanterne skulle føre et sikkert bevis for, at udgifterne i 2008-2011 var selskabsrelaterede.

Landsretten fandt, at appellanterne ikke havde ført et sikkert bevis for, at udgifter til mad- og drikkevarer, restaurantbesøg, hævning af checks, planter samt diverse andre udgifter var afholdt i selskabets interesse. Landsretten fandt, at appellanterne havde godtgjort, at nogle udgifter var afholdt i selskabets interesse, og landsretten hjemviste spørgsmålet til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Parter

Sag BS-34732/2019-VLR

(8. afdeling)

A

(v/advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager ved advokat Tony Sabbah ved advokatfuldmægtig Halfdan Lien Kjær) og

Sag BS-34736/2019-VLR

(8. afdeling)

B

(v/advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager ved advokat Tony Sabbah ved advokatfuldmægtig Halfdan Lien Kjær) og

Sag BS-34760/2019-VLR

(8. afdeling)

A

(v/advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager ved advokat Tony Sabbah ved advokatfuldmægtig Halfdan Lien Kjær) og

Sag BS-34761/2019-VLR

(8. afdeling)

B

(v/advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager ved advokat Tony Sabbah ved advokatfuldmægtig Halfdan Lien Kjær) og

Sag BS-34762/2019-VLR

(8. afdeling)

B

(v/advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager ved advokat Tony Sabbah ved advokatfuldmægtig Halfdan Lien Kjær) og

Sag BS-34763/2019-VLR

(8. afdeling)

A

(v/advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Tim Holmager ved advokat Tony Sabbah ved advokatfuldmægtig Halfdan Lien Kjær)

Retten i Herning har den 23. juli 2019 afsagt dom i 1. instans (sagerne BS-9665/2018-HER, BS-9701/2018-HER, BS-9656/2018-HER, BS-9696/2018-HER, BS9682/2018-HER og BS-9636/2018-HER).

Afgørelse truffet af landsdommerne

Torben Geneser, Marie Kathrine Nielsen og Rikke Fisker Sørensen (kst.)

Påstande

Appellanten A har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst i 2003 nedsættes med 51.921 kr., i 2004 nedsættes med 84.138 kr., i 2005 nedsættes med 113.737 kr., i 2006 nedsættes med 84.557 kr., i 2007 nedsættes med 165.647 kr., i 2008 nedsættes med 221.384 kr., i 2009 nedsættes med 135.868 kr., i 2010 nedsættes med 185.971 kr. og i 2011 nedsættes med 156.023 kr., subsidiært at sagerne hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Appellanten B har nedlagt påstand om, at hendes skattepligtige indkomst i 2003 nedsættes med 51.921 kr., i 2004 nedsættes med 84.138 kr., i 2005 nedsættes med 113.737 kr., i 2006 nedsættes med 84.557 kr., i 2007 nedsættes med 165.647 kr., i 2008 nedsættes med 221.384 kr., i 2009 nedsættes med 135.868 kr., i 2010 nedsættes med 185.971 kr. og i 2011 nedsættes med 156.023 kr., subsidiært at sagerne hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Beløbene i appellanternes påstande svarer til påstandsbeløbene for byretten med fradrag af de beløb, som deres skattepligtige indkomster for årene 20032007 og 2009 ved byrettens dom blev nedsat med.

Indstævnte, Skatteministeriet, har for indkomstårene 2003-2007 og 2009-2011 påstået dommen stadfæstet og har for indkomståret 2008 påstået dommen stadfæstet, idet Skatteministeriet dog anerkender, at hver af appellanternes skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 nedsættes med 2.625 kr.

Supplerende sagsfremstilling

Skatteministeriet har for landsretten frafaldet forhøjelsen af A og Bs skattepligtige indkomst med et beløb svarende til udgiften til havefliser på i alt 5.250 kr. i indkomståret 2008, det vil sige 2.625 kr. for hver.

Forklaring

A har supplerende forklaret, at han kan vedstå sig sin forklaring for byretten. Han har ingen private relationer til de tidligere ansatte, som afgav forklaring i byretten.

Han bor sammen med B i en ejendom på et par hundrede kvadratmeter, som ligger ved siden af G4-A/Ss produktionslokaler. Kælderen står oftest under vand grundet det høje grundvandsspejl. En tredjedel af stueetagen er indrettet som kontor. Loftsarealet kan stort set ikke benyttes. Der er store udearealer omkring fabriksbygningerne. På alle selskabets matrikler laver de grønne områder blandt andet for vildtet. Han og B ejer personligt ingen ejendomme.

De planter, som er købt henholdsvis 29. januar 2008, 6. april 2008, 28. august 2008 og 30. november 2008, er alle brugt på jordvolde og langs hegn. G4-A/S ejer ejendommene på (red. adresser fjernet). Der er meget natur omkring ejendommen på Y1-vej. De har brugt planter langs hegn, så man kan sige, at de har plantet en hæk uden på hegn. Antallet af planter gør, at de ikke ville kunne være i en almindelig have.

De lysdæmpere, som blev købt henholdsvis den 15. og 30. september 2009 samt den 14. oktober 2009, er til el-tavlen på Y2-adresse og Y3-adresse. Der er lavet en løsning, som hurtigt går i stykker. Han fandt derfor ud af, hvordan han selv kunne skifte lysdæmperne, og købte nogle hjem. Der ligger fortsat nogle.

Han kan ikke forklare nøjagtigt, hvor det fjernsyn af mærket (red. mærke 2 fjernet), som blev købt den 29. november 2009, blev brugt. Der er omkring 12 fjernsyn på Y2-adresse og Y3-adresse. Der er to store fjernsyn i salgsrummet, et i hvert af møderummene og et i receptionen, som viser deres produkter. Der er også nogle fjernsyn, som viser kameraer opsat i andre afdelinger, et fjernsyn benyttes til (red. platform fjernet), og to til tre benyttes til at tage med på messer.

Fotoet på ekstraktens side 500 af et (red. mærke 1 fjernet) fjernsyn er taget hjemme ved ham og B. Fotoene af et (red. mærke 1 fjernet) fjernsyn på ekstraktens side 498 og 499 er taget i selskabets mødelokaler. Størrelsen af udgiften til et fjernsyn af mærket (red. mærke 1 fjernet) på 16.250 kr., som er afholdt den 21. maj 2010, gør, at han tror, at fjernsynet er i et af møderummene, hvor der hænger mere avancerede fjernsyn, som blandt andet har USB-indgang i siden. Men han husker ikke fjernsynets nøjagtige placering. Han husker ikke, hvornår det fjernsyn, som er fotograferet i deres hjem, er købt. Det er meget gammelt. De har nu købt et andet.

Udgiften på 13.000 kr. til restaurant G10-virksomhed dækker over gavekort, som de brugte til personalejulegaver. Personalet fik julegaver hvert år. Det varierede, om de fik individuelle gaver, eller om de ansatte alle fik det samme. I de år, som sagen angår, lavede de en lille kurv med f.eks. en pose kaffe eller en lille flaske vin og et gavekort.

Selskabet havde tre årlige arrangementer. En sommerfest, en julefest og arrangementet "(red. arrangement fjernet)". Til "(red. arrangement fjernet)" købte de 50 billetter, fordi de ansatte måtte have "påhæng" og ældre børn med. Personalet betalte et fast beløb månedligt til personaleforeningen, som blev trukket direkte fra deres løn. Virksomheden gav mindst det samme beløb, som personalet indbetalte. Beløbene blev brugt til runde eller halvrunde fødselsdage, barnedåb eller sociale arrangementer som eksempelvis besøg i Y4-område. Den udbetaling, der er foretaget den 18. juni 2009 på 13.750 kr., vil han tro angår de kontanter, som B og ME havde i lommerne, når de var til "(red. arrangement fjernet)". Der blev drukket en masse øl og shots, spist mad og deltaget i aktiviteter. Firmaet og personaleforeningen dækkede alle udgifterne, og de ansatte havde ikke selv penge op af lommerne.

Den 27. juli 2008 var de i G1-virksomhed. Personaleforeningen afholdt også nogle gange sociale arrangementer. De fik smørrebrød ved legepladsen, hvor man også kan grille. Udgifterne til G2-virksomhed og G1-virksomhed dækker over dette familiearrangement.

IH forklarede rigtig godt for byretten, hvad kameraet af mærket (red. kameratype fjernet) bliver brugt til. De havde egen markedsføringsafdeling. De tager selv en masse fotos til eksempelvis brochurer og interne vejledninger og af produkter. De har langt flere end et kamera. De har også droner. Selskabet bruger ingen udgifter til ekstern marketing.

Da han og B lavede bilagene med kommentarer til en række udgifter, gennemgik de hver enkelt postering og skrev, hvad den angik. Der er indkøbt solsikkefrø, fordi han i flere år har arbejdet med en eksklusiv haveserie i komposit, hvor han har brugt solsikkefrøene til at afprøve foderbrætter til fugle. De søger nu en grafiker til at lave et katalog for disse produkter. Der er tegninger på hjemmesiden af produkterne, og man kan købe nogle af dem, men han vil gerne lave et stort katalog for alle produkterne.

De tyggeben og det kattefoder samt hundefoder, som blev købt i G3-virksomhed i januar til april 2009, gik til de fire katte, som de havde på selskabets ejendom, og til hundene, som de bruger som receptionister. De to første katte, som de fik, var dumpet på ejendommen, så de madede dem med sutteflasker på virksomheden. Kattene holder de rotter væk, som blandt andet er ved kompostbeholderen på virksomheden. De kan bruge hundene som receptionister, idet hundene gør, når der kommer nogen. Kattene og hundene er nødvendige for virksomheden og driften. De sparer en udgift til en receptionist.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indledning

A var i årene 2003 til 2011 direktør og daglig leder i G4-A/S, der var ejet af henholdsvis SP og NU, som er hans brødre. NU var i sin ejertid bosiddende i Y5-land. B var blandt andet bogholder i selskabet og havde fuldmagt til at foretage overførsler fra kassekreditten, ligesom både A og B havde fuldmagt til at udstede checks fra kassekreditten. A og B havde dermed en væsentlig indflydelse på selskabet, og de kunne reelt råde over selskabets midler.

I årene 2003 til 2011 modtog A ingen løn fra G4-A/S. Han selvangav ikke nogen indkomst, og han havde ingen bankkonto til rådighed i Danmark. B fik i alle årene 20.000 kr. i løn om måneden før skat.

A og B er i årene 2003 til 2011 begge blevet beskattet af normalværdien af fri kost, og A er også blevet beskattet af fri bolig. Hverken A eller B har ejet fast ejendom i årene 2003-2011.

SKAT var af de grunde, som byretten har anført, berettiget til at genoptage A og Bs skatteansættelse ekstraordinært i årene 2003-2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Spørgsmålet er herefter, om 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt i årene 2003-2006. Det følger af Højesterets dom af 30. august 2018 gengivet i U2018.3603H, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Landsretten tiltræder, at SKAT først fik kundskab om forholdene ved ransagningen i september 2012, og at 6 måneders fristen dermed er overholdt.

Indkomstårene 2003-2007

På baggrund af A og Bs væsentlige indflydelse på selskabet og deres rådighed over selskabets midler sammenholdt med omfanget af de udgifter af privat karakter, som G4-A/S har afholdt, og karakteren af regnskabsmaterialet har skattemyndighederne været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A og Bs indkomst for årene 2003-2007.

For indkomstårene 2003-2007 har SKAT opgjort, at der er foretaget bogføring af "diverse-bilag" for et samlet beløb på i alt 1.711.885 kr. Af disse har SKAT gennemgået bilag til en bogført værdi på 1.275.825 kr. Heraf har SKAT fundet, at der ikke kunne godkendes fradrag for et samlet beløb på 872.617 kr., svarende til 68 %. Det skønnede ikke-godkendte fradrag har SKAT nedrundet til 60 % af 1.711.885 kr. svarende til 1.027.131 kr., der igen er nedrundet til 1.000.000 kr.

Landsretten tiltræder, at det påhviler A og B at godtgøre, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. Det indgår i vurderingen af, om skønnet kan tilsidesættes, om skønnet kan anses for så rummeligt, at der herved er taget højde for de unøjagtigheder, som A og B måtte have godtgjort.

Den omstændighed, at der måtte være indeholdt enkelte udgifter til mad- og drikkevarer, uanset A og B er blevet beskattet af fri kost, kan ikke i sig selv føre til en hjemvisning, idet A og B ikke har godtgjort, at sådanne unøjagtigheder ikke vil kunne rummes inden for skattemyndighedernes skøn. For så vidt angår udgifter til restaurantbesøg, personalearrangementer og øvrige udgifter har A og B heller ikke løftet bevisbyrden for, at der er unøjagtigheder, som ikke kan rummes inden for skattemyndighedernes skøn.

Samlet set kan det heller ikke efter bevisførelsen for landsretten anses for godtgjort, at skatteansættelsen for 2003-2007 er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Landsskatteretten har fordelt det samlede skøn på indkomstårene 2003-2007 ud fra forholdet mellem summen af de bogførte "diverse-bilag" i det enkelte år og summen af de bogførte "diverse-bilag" i alt for årene 2003-2007 på 1.711.885 kr. Det har ført til, at A og B i 2005, hvor de samlede bogførte udgifter var på 389.409 kr., tilsammen er blevet beskattet af 227.473 kr., selv om SKAT har anerkendt, at 181.500 kr. af udgifterne i de gennemgåede bilag var erhvervsmæssige. A og B er dermed dette år blevet beskattet af beløb, der ifølge SKAT udgjorde erhvervsmæssige udgifter i selskabet.

Det må herefter lægges til grund, at fordelingen af forhøjelserne på de enkelte indkomstår er forkert. Landsretten tager på denne baggrund A og Bs subsidiære påstande om hjemvisning til følge for årene 2003-2007. Den omstændighed, at forhøjelserne er baseret på et samlet skøn for disse indkomstår, kan ikke føre til et andet resultat.

Indkomstårene 2008-2011

På baggrund af A og Bs væsentlige indflydelse på selskabet og deres rådighed over selskabets midler tiltræder landsretten, at A og B - henset til omfanget af de udgifter af privat karakter, som G4-A/S har afholdt, og hvor der er konstateret uregelmæssigheder i de underliggende bilag og manglende dokumentation samt beskrivelse af anledning til afholdelsen af udgiften - skal føre et sikkert bevis for, at de udgifter, som skattemyndighederne har kvalificeret som private, reelt var selskabsrelaterede udgifter.

Udgifter til mad- og drikkevarer i indkomstårene 2009 til 2011

Appellanterne har under hovedforhandlingen blandt andet fremhævet følgende udgifter: 283,40 kr. afholdt den 29. maj 2009 hos G5-virksomhed til (red. drikkevarer fjernet), 4.421 kr. afholdt den 3. juli 2009 hos LB til oksekød, 1.500 kr. afholdt den 15. december 2009 hos G6-virksomhed til en gris, 1.601,29 kr. afholdt den 21. december 2009 hos G7-virksomhed til bisonkød, 3.510 kr. afholdt i juni 2010 hos LB til oksekød, 237 kr. afholdt den 16. december 2010 hos G8-virksomhed til (red. produkt fjernet), 306 kr. afholdt den 23. december 2010 hos G9-virksomhed til te, 7.848 kr. afholdt den 24. juni 2011 hos LB til oksekød.

Dommerne Marie Kathrine Nielsen og Rikke Fisker Sørensen udtaler:

Størrelsen af udgifterne til kød er overordnet af en sådan størrelse, at det uden dokumentation for arrangementer afholdt i selskabets interesse, hvor det er benyttet, ikke er godtgjort, at udgifterne har nogen tilknytning til driften af G4-A/S. Efter tidspunktet for og størrelsen af de afholdte til udgifter til kaffe og te har A og B ikke ført et sikkert bevis for, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse. Den omstændighed, at A og B har fri kost, kan ikke føre til et andet resultat. Udgifterne understøtter ej heller, at skattemyndighederne generelt har indkomstbeskattet A og B af udgifter, som reelt er afholdt i selskabets interesse.

Dommer Torben Geneser udtaler:

Nogle af de beløb, som A og B er blevet beskattet af, må anses for at være omfattet af den allerede gennemførte beskatning af værdien af fri kost. På den baggrund finder jeg, at der for indkomstårene 2009 til 2011 - i lighed med hvad der skete for indkomståret 2008 - bør ske hjemvisning til skattemyndighederne til fornyet behandling af spørgsmålet om beskatning af beløb, der angår udgifter til mad- og drikkevarer.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Personalearrangementer

Det må efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra de ansatte, lægges til grund, at G4-A/S har afholdt en række udgifter til sommerfester, julearrangementer og (red. arrangement fjernet) for personalet, ligesom selskabet har givet de ansatte gavekort til restaurant G10-virksomhed. A og B har således godtgjort, at i hvert fald nogle af de udgifter, som de er blevet beskattet af, er afholdt i selskabets interesse.

Landsretten finder derfor, at der bør ske hjemvisning til skattemyndighederne til fornyet behandling af spørgsmålet om, i hvilket omfang der er tale om udgifter med tilknytning til personalearrangementer, som er afholdt i selskabets interesse. Landsretten har ikke herved taget stilling til, om der er grundlag for at beskatte beløb, der måtte være trukket både på selskabets og personaleforeningens konti.

Restaurantbesøg

Det er ikke påført bilagene for de enkelte restaurantbesøg, hvem der er blevet bespist, eller hvad anledning til restaurantbesøget har været. A og B har heller ikke for landsretten ført et sikkert bevis for, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse.

Checks

I 2008 blev der på selskabets konto hævet 15 checks på i alt 134.182 kr., hvoraf de 10 checks på i alt 108.740 kr. blev hævet uden underliggende udgiftsbilag af B personligt eller i henhold til hendes fuldmagter. Under disse omstændigheder har A og B ikke ført et sikkert bevis for, at udgifterne på 108.740 kr. er afholdt i selskabets interesse.

Kamera og fjernsyn

Det må efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra de ansatte, lægges til grund, at udgifterne til et fjernsyn af mærket (red. mærke 1 fjernet) og til et kamera af mærket (red. kameratype fjernet) er afholdt i selskabets interesse.

Planter

Dommerne Marie Kathrine Nielsen og Rikke Fisker Sørensen udtaler:

Uanset antallet af planter har A og B uden nogen nærmere dokumentation for, hvor planterne er blevet benyttet, ikke ført et sikkert bevis for, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse.

Dommer Torben Geneser udtaler:

Den 29. januar 2008 blev der afholdt en udgift på 8.968,75 kr. til en planteskole for 1.300 planter, den 6. april 2008 blev der afholdt en udgift på 5.968,75 kr. til en planteskole for 900 planter, den 28. august 2008 blev der afholdt en udgift på 31.220 kr. til en planteskole for 1.000 planter, og den 30. november 2008 blev der afholdt en udgift på 12.542,50 kr. til en planteskole for 520 planter. Samlet set er der således i 2008 indkøbt mere end 3.700 planter.

Det må efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra A og selskabets ansatte, lægges til grund, at selskabet ejede flere ejendomme med grønne områder. Ifølge As forklaring var planterne indkøbt til disse grønne områder, hvor de blev brugt på jordvolde og langs hegn. A og B boede til leje og ejede ikke selv fast ejendom, og det har derfor formodningen imod sig, at de selv har anvendt de mange planter.

Efter en samlet vurdering finder jeg på denne baggrund, at A og B har bevist, at der ikke er grundlag for at beskatte dem af de beløb, der er anvendt til indkøb af planter i 2008, idet det må lægges til grund, at udgifterne hertil er afholdt i selskabets interesse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Andre udgifter

Selskabet har afholdt betydelige udgifter, der må anses for at være af privat karakter, herunder udgifter til sengetøj, pude, dyne, vaskepulver, shampoo, tøj, sko, parfume, læsestof, katte og hunde. A og B har under de foreliggende omstændigheder ikke ført det fornødne sikre bevis for, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse.

Sammenfatning vedrørende 2008-2011

Det må som anført lægges til grund, at A og B i et vist omfang er blevet beskattet af beløb, der reelt er afholdt i selskabets interesse. Som sagerne er forelagt, findes den nærmere opgørelse af i hvilket omfang, det er tilfældet, at skulle foretages af skattemyndighederne. Landsretten tager derfor A og Bs subsidiære påstande om hjemvisning til følge også for årene 2008-2011.

Sagsomkostninger

Efter parternes påstande og anbringender sammenholdt med sagernes udfald skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til nogen anden part.

THI KENDES FOR RET:

Sagerne hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byretten eller landsretten til nogen anden part.