Dokumentets metadata

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten - skønsmæssig ansættelse

Sagen angik, om en skatteyder var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i indkomstårene 2006-2009, og om der var grundlag for skønsmæssigt at forhøje skatteyderens indkomst i disse indkomstår.

Det var ubestridt, at skatteyderen, der var litauisk statsborger, var fuldt skattepligtig i både Danmark og Litauen, og at skatteyder havde bolig til rådighed i begge lande. Spørgsmålet var derfor, hvilket land beskatningsretten tilkom efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Retten fandt, at skatteyderen efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark, og beskatningsretten tilkom derfor Danmark.

Retten fandt desuden ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt, og skønnet kunne derfor ikke tilsidesættes.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Sagens parter

A

(v/advokat Jan Schøtt-Petersen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Bodil Marie Søes Petersen v/advokatfuldmægtig Maria Norgil Donslund)

Afgørelsen er truffet af retsassessor

Louise Pansa Lauemøller.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 13. juni 2019.

Sagen drejer sig om dels hvorvidt A var skattemæssigt hjemmehørende i Litauen i indkomstårene 2006-2009 og dels om der i modsat fald er grundlag for at tilsidesætte de skønsmæssige skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A i indkomstårene 2006-2009 var skattemæssigt hjemmehørende i Litauen.

A har videre nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skatteministeriets ansættelse af indkomstskat af løn og dagpenge med 150.000 kr. for indkomståret 2006, 300.000 kr. for indkomståret 2007, 300.000 kr. for indkomståret 2008, og 300.000 kr. for indkomståret 2009 var uberettiget.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at As skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2019 fremgår blandt andet følgende:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren er fra Litauen, men flyttede til Danmark den 15. september 2001.

Klageren har selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2001 til 2003. Der er indsendt rettelser til klageres printselvangivelser og/eller årsopgørelser vedrørende disse år.

Den 19. april 2006 blev klageren gift med MK, der ligeledes er fra Litauen, men har haft adresse i Danmark fra den 19. august 2002.

Ifølge CPR-registeret har klageren fra 2001 haft adresse følgende steder i Danmark:

MK har haft samme adresse som klageren fra den 27. juni 2006.

Parrets første barn blev født den (red. Dato og årstal fjernet), medens klagerens andet barn blev født den (red. Dato og årstal fjernet). Begge børn er registreret med samme adresse som forældrene fra deres fødsel.

Klageren har fremlagt et "Lithuanian Residence Certificate" for hvert af årene 2006 til 2009. Ifølge disse har den litauiske skattemyndighed den 25. november 2011 oplyst, at han i årene 2006 til 2009 havde bopæl på adressen Y10-adresse i Litauen, således som dette forstås i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Denmark og Litauen.

Klageren er registreret som ejer af selskabet G1-virksomhed" (selskabet), der er registreret i Y28-by, Litauen. Selskabet blev momsregistreret i Danmark den 20. februar 2006. Ved momsregistreringen blev del oplyst, at klageren var ejer af /direktør i selskabet.

Den 15. september 2011 traf SKAT afgørelse om, at selskabet var fuldt skattepligtigt til Danmark fra den 27. juni 2006 med den begrundelse, at selskabet blev anset for at have sin ledelse i Danmark, da dets daglige leder, klageren, har bopæl her i landet, da han underskriver indgåede kontrakter og udskriver fakturaer for udført arbejde. Skattepligten er statueret med henvisning til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og den skattepligtige indkomst blev skønsmæssigt ansat til 50.000 kr. for 2006 og 100.000 kr. i hvert af årene 2007 til 2010.

Den 11. december 2012 sendte selskabet erklæringer om, at det var skattepligtigt til Litauen i årene 2006 til 2010, og den 6. februar 2013 traf SKAT herefter afgørelse om, at selskabets indkomst skulle nedsættes til 0 kr. i årene 2006 til 2010. Begrundelsen var følgende:

"Som konsekvens af at I nu har indsendt dokumentation for skattepligt til Litauen, finder bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, ikke anvendelse, jf. bestemmelsens pkt. 3. Dette skyldes, at Danmark skal lempe for indkomst fra et fast driftssted i Litauen efter matching credit, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 24. (...)

SKAT har som følge heraf nedsat selskabets indkomst til 0 kr. for alle årene."

Skatteankestyrelsen har ikke modtaget det materiale og har ikke i øvrigt kendskab til det grundlag, SKAT har truffet afgørelsen vedrørende selskabet på grundlag af.

Klageren har fremlagt oversigter, der viser, hvad selskabet har betalt i vederlag og diæter til sine ansatte i perioden august til december 2009. Oversigterne viser bl.a. navnene på selskabets ansatte, deres vederlag, hvad der er indeholdt og hvad der er udbetalt.

Oversigterne med vederlag viser bl.a. navnene på 13-16 personer, hvor mange arbejdsdage, de har haft hver måned og hvad der er udbetalt til dem. Klagerens navn står listerne hver måned. Hans vederlag er anført som 5.000 LIT før fradrag. De fleste andre ansatte i selskabet har modtaget 1.200 LIT for fradrag om måneden.

Oversigterne med diæter mv. viser bl.a. navnene på 12-13 personer, heriblandt klageren. Det fremgår, at klageren er berettiget til 195 LIT pr. rejsedag og at disse har udgjort mellem 5 og 12 dage pr. måned. Diæterne ses ikke udbetalt til klageren i denne periode, men er anført som en gæld, der ved udgangen af 2009 er opgjort til 16.965 LIT.

Diæterne til de øvrige ansatte er ligeledes anført som 195 LIT pr. dag. Antallet af dage varierer betydeligt (mellem 5 og 61 dage). Det fremgår ikke, hvilken perioden dagene er opgjort i. Selskabet har typisk betalt en del af det opgjorte beløb, og anført det resterende som en gæld, der herefter er afdraget i efterfølgende måneder.

Klageren har fremlagt en oversigt, der viser, hvilke fakturaer selskabet udstedte i perioden fra den 12. marts 2007 til den 16. december 2009. Oversigten viser fakturanumrene 26 til 349. Listen indeholder navne på såvel personer som virksomheder. Alle navne lyder som danske. De beløb, der er anført på oversigten, er i danske kroner.

Klageren har fremlagt kopi af 11 fakturaer udstedt af selskabet i perioden fra den 10. til den 16. december 2009. Fakturaerne viser bl.a. følgende:

Fakturaerne er udarbejdet af klageren. Betaling er angivet at skulle ske til selskabets konto i F1-bank, Danmark. Selskabets adresse er oplyst til Y25-adresse.

Fakturaerne indeholder både et dansk CVR- et dansk telefon- og et dansk telefaxnummer. Der er ikke oplyst et litauisk telefonnummer.

Klageren har fremlagt opgørelser, der viser datoer for, hvornår selskabet har tanket benzin og diesel i Danmark i 2007, 2008 og 2009. Oversigten viser, at der i de fleste måneder er tanket mange gange, nogen gange dagligt.

Klageren har fremlagt lister med kolonner, der viser dato, udgiftssart, faktura- og momsbeløb for 2007, 2008 og 2009. Fra april 2007 indeholder listerne desuden et dokumentnummer, og fra januar 2008 fremgår også betalingsmåden (kontant, dankort, netbank eller "(red. information 1 fjernet)".

Der er foretaget posteringer på mange datoer hver måned. I 2007 er der for eksempel foretaget henholdsvis 72, 90, 128 og 131 posteringer i henholdsvis februar, maj, august og november. Posteringerne er foretaget løbende hen over månederne.

Arten er i alle årene angivet som materials, fuel, tools, rent (tools) og lignende uden nærmere specifikation.

SKAT har oplyst, at selskabet har angivet følgende salgsmoms i Danmark:

2006 435.658 kr.

2007 772.793 kr.

2008 757.133 kr.

2009 Ingen oplysninger

Ifølge SKAT svarer salgsmomsen for 2006 til 2008 til, at selskabet har haft en omsætning på henholdsvis 1.742.632 kr., 3.091.172 kr. og 3.028.532 kr.

Skatteankestyrelsen har ikke modtaget nogen oplysninger om selskabets virksomhed - herunder omsætning og resultater - i Litauen.

Det fremgår af oplysningerne i klagerens skattemappe, at han blev ejer af en dansk indregistreret bil den 2. december 2009.

Det fremgår af oplysningerne i MKs skattemappe for 2006, at hun dette år havde en lønindkomst på 36.000 kr. og et bankindestående på 12.220 kr. ved udgangen af året. Der er ikke indberettet nogen lønindkomst for 2007, 2008 og 2009. Indeståendet på hendes bankkonto steg til 45.558 kr. i 2007, 58.735 kr. i 2008 og 81.608 kr. i 2009.

Klageren har oplyst, at indkomsten på 36.000 kr. vedrørte første halvår af 2006, hvor MK arbejdede som au pair i Danmark. Hun har ikke haft lønindkomst herefter, hverken i Danmark eller i Litauen.

Hverken klageren eller MK har selvangivet nogen indkomst til Danmark i årene 2006 til 2010.

Den 2. maj 2011 skrev SKAT således til klageren:

"For at vi kan behandle din opgørelse af skat for 20062009, har vi brug for følgende materiale:

Selvangivelser i udfyldt stand for årene 2006, 2007, 2008 og 2009.

Vi behandler din opgørelse af skat, fordi du har haft indtægter som ikke er selvangivet.

Jeg vedlægger kopi af dine årsopgørelser for årene 2006 - 2009 og heraf fremgår, at du har pligt til at underrette SKAT, såfremt ansættelse af indkomsten er for lavt. Du har ikke rettet henvendelse selvom du har modtaget løn fra G1-virksomhed som ikke fremgår af årsopgørelserne.

Til din orientering kan oplyses, at du udover lønnen også er skattepligtig af dagpenge udbetalt af G1-virksomhed idet du ikke kan modtage skattefri dagpenge når du og din ægtefælle og børn har fast bopæl i Danmark.

Såfremt G1-virksomhed betaler husleje, el, vand og varme for din lejlighed er du også skattepligtig heraf, hvorfor du skal medregne værdien heraf som indtægt på selvangivelsen.

Derudover er du skattepligtig af værdien af fri bil såfremt G1-virksomhed ejer bilen og betaler udgifterne til brændstof mm.

Som fuld skattepligtig til Danmark skal du endvidere selvangive indtægter du har fra Litauen, det kan f.eks. være udbytte fra G1-virksomhed.

Vi beder dig indsende selvangivelserne, så vi har dem senest den 23. maj 2011. Husk at skrive CPR-nummer på.

Jeg har vedlagt blanke selvangivelser for årene 2006, 2007, 2008 og 2009."

Klageren reagerede ikke på henvendelsen, og den 25. juli 2011 sendte SKAT et forslag til klagerens skatteansættelser for 2006 til 2009, hvoraf bl.a. fremgik, at klageren efter SKATs opfattelse var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hans indkomst i de fire år skønsmæssigt skulle ansættes til henholdsvis 150.000 kr., 300.000 kr., 300.000 kr. og 300.000 kr.

Den 10. august 2011 sendte klagerens revisor en opgørelse til SKAT over, hvilke beløb klageren havde fået udbetalt i årene 2006 til 2010 samt underspecifikationer for 2008 og 2009. Opgørelsen er udarbejdet med beløb i såvel litauiske litas som i danske kroner. Opgørelsen i kroner viser følgende:

Den 16. august 2011 meddelte SKAT klagerens revisor, at de fremlagte udbetalinger ikke kunne danne grundlag for indkomstansættelsen, da indtægterne ikke levner plads til et passende privatforbrug for familien. Revisoren blev derfor bedt om at indsende en indkomst- og formueopgørelse samt en kapitalforklaring for hvert indkomstår.

I en mail dateret den 29. august 2011 anmodede klagerens revisor SKAT om privatforbrugsberegninger.

Den 30. august 2011 meddelte SKAT revisoren, at størrelsen af udbetalingerne i de enkelte år (mellem 37.891 kr. og 175.063 kr.) ikke giver plads tit et passende privatforbrug, idet hævningerne indeholder skat til udlandet og idet ægtefællens bankindestående er steget fra 12.220 kr. den 1. januar 2007 til 124.903 kr. den 31. december 2011.

Den 15. september 2011 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag.

Klageren klagede over SKATs afgørelse til skatteankenævnet.

Klageren har bl.a. forklaret følgende for nævnet:

- Klageren har været bosiddende i Litauen og opholdt sig mest der.

- Klageren har kun været i Danmark i 93 dage i 2006, 144 dage i 2007, 144 dage i 2008 og 109 dage i 2009.

- I alle årene arbejdede klageren for et litauisk selskab, som har betalt hans løn, ligesom selskabet indeholdt litauisk skat i lønnen.

- Klageren forstår ikke, hvorfor han først efter 5 år bliver informeret om, at SKAT anser ham for fuldt skattepligtig til Danmark.

- I 2001-2003 var klageren i praktik på en gård i Danmark. Arbejdsgiveren gjorde alt for ham, og han har også lavet rettelserne i klagerens selvangivelser, så klageren havde ikke noget kendskab til det danske skattesystem.

- Klageren er overrasket over beløbenes størrelse, da selskabet ikke havde så mange indtægter, at det kunne betale så høj en løn.

- Selskabet havde i gennemsnit 14-15 fuldtidsansatte.

- Klageren arbejde i 2003-2006 i Y26-land og Y27-land.

- Klageren havde levet af en opsparing fra årene 2001-2002 samt 2004-2005. Opsparingen kan ikke dokumenteres.

- Stigningen på hustruens bankkonto skyldes børnetilskud.

- Klageren kunne godt leve af den lave løn, selskabet havde betalt ham, da selskabet også betalte husleje og andre private udgifter.

- Klagerens familie brugte ca. 5.000 kr. til 6.000 kr. om måneden til kost. Klageren havde ofte madvarer med retur fra Litauen.

- Klageren betalte 1.000 kr. i husleje for sin lejlighed i Litauen. Gennemsnitslønnen i Litauen er ca. 4.000 kr. om måneden før skat og ca. 3.200 kr. efter. Klageren bor nu (april 2013) fast i Danmark. Han har oprettet et dansk selskab, der har ca. 8 ansatte. Klageren kan ikke få den skat, der er betalt i Litauen, tilbage.

Privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har ud fra de oplysninger, der fremgår af klagerens skattemappe, lavet en privatforbrugsberegning pa klageren og hans husstand. Beregningen viser følgende:

Alle beløb er i danske kroner.

Der foreligger ingen dokumenterede oplysninger vedrørende ægtefællernes øvrige indkomst, herunder fri bolig mv., ligesom der ikke foreligger dokumenterede oplysninger om klagerens udgifter til for eksempel husleje, varme, el, bil, kost osv., hvorfor beregningerne ikke inkluderer disse.

Ifølge Danmarks Statistik havde en husstand med to voksne og børn i gennemsnit en indkomst på henholdsvis 449.324 kr. i 2007, 463.962 kr. i 2008 og 433.088 kr. i 2009.

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren fremlagt følgende:

- En erklæring skrevet af JR den 29. november 2017, hvori hun erklærer at KA, født den (red. Dato og årstal fjernet), gik i vuggestuen "(red. vuggestue navn fjernet)" Fra den 1. september 2008 til den 31. august 2009.

- Et uddrag med oplysninger om lejligheden Y25-adresse fra Det centrale ejendomsregister i Y28-by dateret den 27. februar 2013, hvoraf bl.a. fremgår, at klageren købte lejligheden den 29. december 2001, og at lejligheden er på 27,50 m².

- En erklæring fra Det centrale ejendomsregister dateret den 4. december 2017. Af erklæringen fremgår, at klageren købte lejligheden Y10-adresse i Y28-by, den 6. juni 2003, at MK købte lejligheden af klageren pr. den 1. august 2005, og at hun var ejer af den til den 21. juli 2015. Lejligheden er på 52,97 m².

Fire erklæringer fra skattemyndigheden i Y28-by, hvoraf fremgår:

at klageren havde en indkomst pi 0 og betalte 0 i skat i 2006, at klageren havde en indkomst på 3.800 LIT, hvorfra der er indeholdt 0 i skat i 2007,

at klageren havde en indkomst på 51.545,45 LIT, hvorfra der er indeholdt 10.567 LIT i skat i 2008, og

at klageren havde en indkomst på 64.353,56 LIT, hvorfra der er indeholdt 8.808 LIT i skat i 2009.

En attest dateret den 2. oktober 2006, hvoraf fremgår, at klagerens ægtefælle og parrets barn havde bopæl på adressen Y10-adresse.

En attest dateret den 24. august 2009, hvoraf fremgår, at klagerens ægtefælle og parrets to børn havde bopæl på adressen Y10-adresse.

3 fly- og 4 færgebilletter fra juli, august, oktober og november 2008, Flybilletterne er fra/til Y29-by og Y28-by. Færgebilletterne er fra Y30-by, Y31-land, til Y32-by, Litauen. En færgebillet Y30-by - Y32-by fra den 13. august 2009 og en flybillet Y29-by Y28-by fra den 21. oktober 2009. Kopi af et boardingpass fra Y29-by til Y28-by den 16. januar 2010 samt kopi af en flybooking til en rejse Y29-by - Y28-by den 27. marts 2010 og retur den 12. april 2010.

Klagerens danske forskudsopgørelse fra 2007 og 2008.

Klagerens årsopgørelse nr. 1 for 2008 og for 2009. Et brev dateret den 16. december 2008 fra SKAT til klageren, hvoraf fremgår, at alle registrerede rater er betalt, og at der er et overskydende beløb på 2.476 kr., som indsættes på klagerens Nemkonto den 23. december 2008.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 27. juni 2006.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens løn og dagpenge i de omhandlede år med henholdsvis 150.000 kr., 300.000 kr., 300.000 kr. og 300.000 kr.

Nævnet har begrundet afgørelsen således:

"6.1 Formalia

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde ar efter indkomstårets udløb.

For så vidt angår personer med enkle økonomiske forhold, i henhold til Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 § 1, skal SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse inden 3. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Imidlertid fremgår det af § 3 i samme bekendtgørelse, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 fremgår det, at uanset fristerne i § 26 kan SKAT foretage eller ændre en ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der er således ikke nogen forældelsesfrist i § 27, stk. 1 nr. 5.

SKAT har fundet, at klager har udvist grov uagtsomhed ved ikke at give SKAT meddelelse om, at hans skatteansættelser for de pågældende indkomstår var for lave. Klager har tidligere i årene 2001 - 2003 været skattepligtig til Danmark og har i den forbindelse foretaget rettelser til sine skatteansættelser. SKAT mener derfor, at klager har haft kendskab til de danske skatteregler.

Derudover har SKAT lagt vægt på, at udbetalingerne til klager er sket fra et selskab, hvor klager står for driften og hvor klager er den daglige ledelse. Selskabet har haft en væsentlig aktivitet i Danmark.

Klager har på møde med skatteankenævnet den 16. april 2013 oplyst, at det var hans arbejdsgiver, der udfyldte hans selvangivelser og at han ikke havde noget kendskab til de danske skatteregler.

Skatteankenævnet finder ikke dette for dokumenteret.

Nævnet er derfor enig med SKAT i, klager har udvist grov uagtsomhed ved ikke at indsende rettelser til de udsendte årsopgørelser. Nævnet finder derfor, at det er korrekt, at SKAT har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2006 - 2009.

6.2 Skattepligtsforhold

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 foreligger der fuld skattepligt, når en person har bopæl her i landet.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Klager er indrejst i Danmark den 27. juni 2006 fra Litauen og har siden denne dato haft bolig til rådighed i Danmark. Klager har siden indrejsen været registeret i Folkeregisteret sammen med klagers ægtefælle og efterfølgende børn. Ankenævnet finder derfor, at klager har bopæl her i landet.

På baggrund af de modtagne bopælserklæringer fra Litauen, må klager anses for at have dobbeltdomicil, idet der er bolig til rådighed i begge lande.

Ifølge artikel 4, pkt. 2a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen skal personer, der har fast bopæl til rådighed i begge stater anses for hjemmehørende i den stat, hvor personen har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

Ankenævnet finder, at klager skal anses for hjemmehørende i Denmark, idet klagers indtægt stammer fra arbejde udført i Danmark samt at klager har ægtefælle og mindreårige børn i Danmark.

Ankenævnet finder derfor, at Danmark er midtpunktet for klagers livsinteresser.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse pa dette punkt.

6.3 Skattepligtig indkomst

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 c er lønindtægt m.v. skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.

Da klager er anset for fuldt skattepligtig til Danmark jævnfør kildeskattelovens § 1, stk. 1 skal klager selvangive sine indtægter.

Ifølge kopier af lønlister og liste over dagpenge fremgår det, at klager har modtaget løn og dagpenge fra G1-virksomhed i årene 2006 - 2009. Klager har fået udbetalt 37.891 kr. i 2006, 55.217 kr. i 2007, 141.882 kr. i 2008 og 143.021 kr. i 2009.

SKAT har anmodet klager om at indsende selvangivelser for indkomstårene 2006 - 2009. Dette er ikke sket, hvorfor SKAT har ansat indkomsten efter skøn.

SKAT har meddelt klagers repræsentant, at udbetalingerne ikke kan danne grundlag for indkomstansættelserne, da det ikke levner plads til et passende privatforbrug. Klagers ægtefælle har ingen indtægt i indkomstårene samtidig med, at ægtefællens bankindestående er steget fra 12.220 kr. pr. 1. januar 2007 til 124.903 kr. pr. 31. december 2011. I disse beløb indgår der diæter for opholdsudgifter ved udstationering.

Klagers repræsentant har været anmodet om af indsende indkomst og formueopgørelser samt kapitalforklaring for de pågældende indkomstår. Dette er ikke sket.

På møde med skatteankenævnet den 16. april 2013 oplyste klager, at selskabet betaler huslejen på Y7-adresse samt diverse andre private udgifter.

Derudover oplyste klager, at de brugte ca. 5.000 kr. - 6.000 kr. om måneden til kost.

Som forklaring på stigningen i ægtefællens bankindestående oplyser klager, at det skyldes modtagne børnefamilieydelse.

Skatteankenævnet er enig med SKAT i, at de udbetalte beløb ikke levner plads til et passende privatforbrug for en familie på to voksne og 2 børn. Ligeledes er nævnet enig med SKAT i, at klager er skattepligtig af udbetalte dagpenge, da klager ikke kan anses for at være på rejse for sit firma, da klager er anset for at have bopæl i Danmark og arbejdet for selskabet er udført i Danmark.

Skatteankenævnet skal gøre opmærksom på, at såfremt selskabet har betalt klagers husleje og andre private udgifter, så er klager skattepligtig at disse beløb.

Ud fra det oplyste i sagen finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT foretagne skøn."

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. i alle de omhandlede år, da han ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren har subsidiært fremsat påstand om, at indkomsten maksimalt kan ansættes til de beløb, klageren faktisk har fået udbetalt, jf. opgørelsen udarbejdet af klagerens revisor som gengivet ovenfor på side 6 under faktum.

Klageren har anført følgende i sin klage:

"I do not agree with the decision from the Tax Appeal Board, and i think that it is incorrect for the following reasons.:

The tax appeal board finds, that I am resident in Denmark therefore finds me subject to full tax liability to Denmark. The reason for this is that my income comes from work done in Denmark and my wife and minor children live in Denmark.

I agree that with these facts, but not then we are talking about 2006-2009, because at that time I was not resident in Denmark, my income comes from work in Lithuania and my wife and minor children (was only one until (red. Dato og årstal fjernet)) was resident of Lithuania as well. And was living at the same address in Lithuania with me.

I enclose the Certificate of the tax authority of Republic of Lithuania tha in 2006- 2009 I was a resident of the Republic of Lithuania within the meaning of the Double Taxation Convention concluded between the Republic of Lithuania and THE KINGDOM OF DENMARK

The Double taxation Convention Article 4. RESIDENCE sad's .:

a. That an individual shall be deemed to be a resident of the State in which he has a permanent home available to him.

b. That an individual shall be deemed to be a resident of the State in which he has an habitual abode.

c. That an individual shall be deemed to be a resident of the State in which he is a national

a. The only permanent home to me in 2006-2009 was my apartment on Y10-adresse. I and my family was living at the address all the time, there we has all our personal belongings, apartment was never shared with any body and was permanent home for me, my wife and kids. In Denmark we did not has a permanent address, in 2006-2009 we has stayed in 4-5 different addresses and has 3 different registration addresses. All the houses we was staying at, while traveling in Denmark, mostly on the business trips, was rent by the company I was working in and was shared with others and used for other business purposes. We never has lot privacy or personal belongings in that addresses so its hardly can be considered as a permanent home, in 2006-2009 me and my wife did not has any personal or economic relations in Denmark, except of relation due to my business trips in Denmark. None of us has a job in Denmark my child did not going to the kinder garden. Both of us had a job in Lithuania my son had a place in Lithuania kinder garden in Y33-by there we was spending most of the time in 2006-2009.

b. The company documents was represented shows that I spend in Denmark from 93 to 144 days.

That's easy to see where I has an habitual abode

c. Lithuanian.

I also disagree on decision that my income in 20062009 comes from work done in Denmark.

Because my main work place and activities was in Lithuania, I was working in Lithuanian company, was resident of Republic of Lithuania, were got my salary and paid the taxes.

Finally I can not be subject to fult tax liability in two countries at the same time from same salary.

Therefore I should befind as subject to fult tax liability to Denmark from 2011 when I start working and living in Denmark, start renting a house, got real home for me and my family and have my personal and economic relations (centre of vital interest) there in Denmark."

På et møde i Skatteankestyrelsen har klageren bl.a. forklaret følgende:

- G1-virksomhed var registreret som virksomhed i Litauen. Virksomheden var nystartet i 2006, og indtægterne havde været små i de første år. I 2006 og 2007 var virksomheden en personligt drevet virksomhed. Fra 2008 blev virksomheden registreret som det, der svarer til et dansk anpartsselskab.

- Selskabet blev momsregistreret i Danmark, men det har aldrig været omfattet af fuld skattepligt i Danmark. Der har verseret en sag om dette spørgsmål hos SKAT, men SKAT opgav sagen, og selskabet fik således medhold i, at det ikke var skattepligtigt i Danmark.

- Klageren har udelukkende arbejdet for G1-virksomhed. Virksomheden havde først 14-15 ansatte i de senere pr. I 2006-2007 havde virksomheden 5-6 ansatte. Alle ansatte var fra Litauen.

- G1-virksomhed beskæftigede sig med byggeri og renovering. De havde udført arbejde for forskellige privatpersoner. Arbejderne havde haft forskellig varighed. Arbejdsopgaverne var fundet ved anbefalinger fra tidligere kunder. De havde ikke udført arbejde for andre håndværkere eller entreprenører. G1-virksomhed udførte samme typer arbejde i Litauen.

- De skattefri godtgørelser er beregnet efter litauiske regler. For at en virksomhed kan udbetale skattefri godtgørelser skal der føres regnskab med hvilke dage, de ansatte er på rejse. Det er dette regnskab, der er grundlaget for klagerens opgørelse over, hvor mange dage, han havde været i Danmark. Klageren og de andre ansatte har kun flet skattefri godtgørelser i forbindelse med arbejde i Danmark. I Litauen arbejdede de lokalt, så der kunne der ikke udbetales godtgørelser. De godtgørelser, klageren har modtaget, vedrørte udelukkende kost, da virksomheden betalte for logi og befordring. G1-virksomhed og de ansatte var opmærksomme på, at de ikke måtte være i Danmark mere end højst et halvt år, hvis ikke de skulle betale skat hertil, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen. I de perioder, de ansatte ikke arbejdede i Danmark, arbejdede de i Litauen.

G1-virksomhed havde lejet sig end i 3 forskellige ejendomme, som klageren også havde boet i, når han var i Danmark. G1-virksomhed havde haft et kontor i ejendommene.

Y3-adresse var en lejlighed med 2 værelser.

Y7-adresse var et hus pi ca. 150 m2. Der var 1 stue og 3 værelser. To andre ansatte havde boet i det ene af værelserne. Y8-adresse var et hus med fælles køkken og stue i midten af huset og 2 værelser på hver side.

Klageren og hans familie havde rådet over 2 værelser, medens andre ansatte havde benyttet 1 værelse og G1-virksomhed 1 til kontor.

Det var skiftende ansatte, der havde boet sammen med klageren og hans familie i de to sidste ejendomme.

- Klageren forstår ikke, hvordan SKAT er kommet frem til det beløb, han skal beskattes af. Det er ubegrundet og desuden urealistisk højt. Man skal være opmærksom på forskellene i leveomkostninger i Danmark og Litauen. I Litauen, hvor klageren jo var det meste af tiden, kan man sagtens leve for den indtægt, klageren har haft, og som fremgår af skemaet på side 4 i sagsfremstillingen.

Det vil være et problem for klageren, at få skat tilbage fra Litauen, for i Litauen betales skat tilbage som en reduktion i den skat, der skal betales i efterfølgende år. Muligvis er der også indtrådt forældelse.

Vedrørende forbrug af penge til mad bemærkede klageren, at han kun brugte de anførte 5.000 kr. til 6.000 kr., når han og familien var i Danmark. Når de var i Litauen brugte de ca. 1.500 kr. om måneden til mad.

Klageren og hans ægtefælle var begge ejer af en lejlighed i Y28-by. Hans var meget lille, medens ægtefællens var større. Det var ægtefællens lejlighed, de havde boet i, når de var i Litauen. Hans lejlighed var ikke udlejet. Lejlighederne var betalt, og de havde ikke lån i dem, så deres eneste udgifter var til forbrug af el og vand mv.

- Den skat, der fremgår af skemaet i sagsfremstillingen på side 4, er den skat, klageren personligt skulle betale. I Litauen betaler arbejdsgiveren imidlertid yderligere social sikring for de ansatte. Den udgør 31 % af lønnen.

- Klagerens ægtefælle havde arbejdet som au pair i Danmark. Hun fik 3.000 kr. om måneden, og det var den indkomst, der er indberettet for hende i 2006. Y3-adresse var hendes adresse, medens hun arbejdede som au pair. Da klageren først kom til Danmark, flyttede han ind på samme adresse. Ægtefællen har ikke haft job i hverken Danmark eller Litauen efter 2006.

- Klageren havde ledet sig registrere med bopæl i CPR-registeret i Danmark for at have en adresse, han kunne kontaktes pi her i forbindelse med sin virksomhed (momsregistrering).

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt til Danmark

Personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige hertil. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot del at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Råder en person over en helårsbolig her i landet, har han som udgangspunkt også bopæl her, medmindre han ved sine foranstaltninger i øvrigt har vist, at han ikke har til hensigt at have bopæl i Danmark.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har været registreret med en dansk bopælsadresse i CPR-registret fra den 27. juni 2006. Klagerens ægtefælle har været registreret med en dansk bopælsadresse siden den 19. august 2002. Parret har haft fælles adresse siden den 27. juni 2006. Parrets børn er registreret med dansk adresse fra de blev født i henholdsvis 2006 og 2009.

Klageren er registreret som ejer af selskabet G1-virksomhed, der blev momsregistreret i Danmark den 20. februar 2006. Selskabets salgsmoms er i årene 2006 til 2008 registreret med henholdsvis 435.658 kr., 772.793 kr. og 757.133 kr., og selskabet har således haft en ikke ubetydelig omsætning her i landet.

Den fremlagte oversigt, der viser, hvilke personer og virksomheder, G1-virksomhed har udført arbejde for i perioden fra marts 2007 til december 2009, viser en ubrudt fakturarækkefølge (fra nr. 26 til nr. 349) med navne på kunder, der alle må antages at have være danske.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer fra december 2009, at G1-virksomhed - trods adressen i Litauen - havde et dansk telefon- og telefaxnummer, og at betaling skulle ske til selskabets F1-bank.

De fremlagte oversigter, der viser G1-virksomheds indkøb af benzin og materialer mv., viser omfattende og løbende indkøb hver måned i perioden 2007 til 2009. Der er ikke fremlagt oversigter vedrørende 2006.

Der er hverken fremlagt regnskaber eller andre oplysninger om G1-virksomheds virksomhed i Litauen, og som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at antage, at G1-virksomhed reelt har drevet virksomhed i Litauen.

Klageren har fremlagt en løn- og diætoversigter fra G1-virksomhed fra august til december 2009, som indeholder klagerens navn samt navnene på flere andre ansatte.

Klageren har endvidere fremlagt en oversigt over hvilke beløb, han har modtaget fra selskabet. Ifølge denne har klageren ikke betalt hverken skat eller social sikring til Litauen i 2006 og 2007. En betydelig del af klagerens vederlag er i alle årene udbetalt som skattefri beløb. Der er ikke fremlagt dokumentation for de beløb, der står på oversigten.

Klageren har oplyst, at han har opholdt sig i Danmark i 93 dage i 2006, i 144 dage i 2007, i 144 dage i 2008 og i 109 dage i 2009.

Som sagen er oplyst, må det herefter lægges til grund, at G1-virksomhed har udført arbejde i Danmark af ikke ubetydeligt omfang. Klageren har forklaret, at selskabet havde kontor på de ejendomme, klageren havde til rådighed i Danmark. Det må endvidere antages, at klageren som indehaver og leder af selskabet også har udført arbejde her. Der foreligger ikke dokumentation for, at klageren har arbejdet i Litauen.

På baggrund af ovenstående må klageren anses for at have bopæl i Danmark fra den 27. juni 2006 i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren er derfor fuldt skattepligtig til Danmark fra denne dato.

Klagerens skattemæssige hjemsted

Det må på baggrund af de fremlagte erklæringer fra skattemyndighederne i Litauen lægges til grund, at klageren også er fuldt skattepligtig til Litauen. Med henblik på at undgå dobbeltbeskatning skal det derfor bestemmes i hvilket af de to lande, klageren har sit skattemæssige hjemsted/domicil.

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen fastslår, at det skattemæssige hjemsted for en person, der er fuldt skattepligtig til begge lande, bestemmes efter følgende regler:

"I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvil-ken han har fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig af tale."

Overenskomsten er indgået den 13. oktober 1993 og offentliggjort i bekendtgørelse nr. 21 af den 21. februar 1994.

Klageren har fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at han og hans ægtefælle hver ejer en lejlighed i Litauen. Lejlighederne er efter det oplyste ikke udlejede. Det lægges derfor til grund, at klageren har fast bolig til rådighed i Litauen.

Uanset om de ejendomme, klageren har boet i i Danmark, alene var lejet af G1-virksomhed må de anses for stillet til rådighed for ham på en sådan måde, at de skal anses for at udgøre en fast bolig. Der henses herved til, at klageren var ejer og leder af G1-virksomhed, at klageren har haft rådighed over ejendommene i længere perioder, at klagerens familie også har boet i ejendommene og til, at hele familien har ladet sig registrere med adresse i de pågældende boliger i CPR-registeret.

Klageren anses derfor for at have en bolig til rådighed i såvel Litauen som Danmark.

Klagerens centrum for livsinteresser må anses for at være i Danmark i de omhandlede år.

Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at klageren har drevet virksomheden G1-virksomhed her i landet, og at der som sagen er oplyst ikke er grundlag for at antage, at G1-virksomhed har haft reel virksomhed i Litauen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren i øvrigt har udført arbejde i Litauen.

Retten lægger endvidere vægt på, at klagerens ægtefælle har haft adresse i Danmark siden 2002 og således boede her i landet, da klageren meldte flytning hertil i 2006, at klageren har haft betydelige ophold her i landet, og at hans familie også i et ikke ubetydeligt omfang må antages at have opholdt sig her sammen med klageren.

Således som sagen er oplyst, må klagerens skattemæssige hjemsted efter art. 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen, herefter anses for at være i Danmark.

Beskatning af klagerens indkomst

Danmark og Litauens ret til at beskatte klagerens forskellige indkomster, bestemmes herefter af overenskomstens enkelte bestemmelser herom. Efter det oplyste har klageren alene haft lønindkomst. Følgende fremgår af overenskomsten vedrørende løn:

"Art. 15 Personligt arbejde i tjenesteforhold

Stk. 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger en periode pa 183 dage i nogen 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

Stk. 3 {...)"

Som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at klageren alene har udført arbejde i Danmark, og at kun Danmark allerede af den grund derfor kan beskatte klagerens løn, jf. art. 15, stk. 1.

Litauen skal lempe for dobbeltbeskatning efter overenskomstens art. 24, stk. 2, eller eventuelt efter interne nationale regler.

De talmæssige opgørelser

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af fast praksis. Der kan henvises til Højesterets dom refereret i SKM2011.208.HR.

Den privatforbrugsberegning, det har været muligt at lave på baggrund af de oplysninger, der fremgår af ægtefællernes skattemapper, viser et privatforbrug for de omhandlede år, der er så lavt, at det ikke har kunnet dække familiens privatforbrug.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for familiens indtægter og udgifter, der gør det muligt at lave en detaljeret privatforbrugsberegning.

Det må herefter lægges til grund, at klageren har haft indkomster, der ikke er selvangivet i Danmark. Klageren har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at han eller hans ægtefælle har haft opsparing, har modtaget gaver eller har foretaget lån, der har kunnet dække privatforbruget. Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren og hans husstand har kunnet have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om danske familiers gennemsnitsindkomst i de omhandlede år, kan SKATs skøn over klagerens indkomst herefter ikke anses for at være for højt.

Landsskatteretten tiltræder derfor, at klagerens indkomst er ansat til henholdsvis 150.000 kr. i 2006 og til 300.000 kr. i hvert af årene 2007 til 2009.

Forældelse

Adgangen til at ændre en skatteansættelse begrænses af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Skatteforvaltningslovens § 26 indeholder de almindelige forældelsesfrister, medens § 27 indeholder situationer, hvor det er muligt at ændre en skatteansættelse, som ellers er forældet efter § 26.

SKATs ændring af klagerens skatteansættelser for samtlige de omhandlede ar forudsætter, at klageren eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse pa et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Denne regel fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens undladelse af at selvangive sine indkomster i Danmark mindst må anses for groft uagtsom. Retten lægger vægt på, klageren har selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2001 til 2003, og derfor - uanset om han har fået hjælp med udfyldelsen af selvangivelserne mv. - må have været bekendt med, at personer, der bor og arbejder her i landet, er skattepligtige af deres indtægter. Endvidere lægger retten vægt på, at klageren på ny blev registreret med bopæl her i landet fra den 27. juni 2006 og på, at han herefter gennem flere år har drevet virksomhed og udført arbejde her.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal SKAT varsle en ændring af skatteansættelsen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab med det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. SKAT skal endvidere træffe afgørelse senest 3 måneder, efter SKAT sendte sit varsel om ændringen.

SKAT anmodede klageren om oplysninger ved et brev dateret den 2. maj 2011. Klageren reagerede ikke på henvendelsen, og den 25. juli 2011 sendte SKAT et forslag om skønsmæssige ændringerne af klagerens ansættelser. SKAT har således overholdt 6-månedersfristen.

SKAT traf afgørelse den 15. september 2011, og 3-månedersfristen er dermed også overholdt.

SKATs ansættelser af klageren vedrørende samtlige indkomstår må herefter anses for gyldigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets afgørelse vedrørende samtlige de påklagede år.

…"

Forklaringer

A har afgivet forklaring.

A har forklaret blandt andet, at han er (red. alder fjernet) gammel, og at han er daglig leder i sit eget selskab G5-virksomhed. I 2006 startede han sit eget firma, G1-virksomhed i Litauen. Firmaet fik et dansk navn, da der var mulighed for at få opgaver i Danmark. Selskabet blev omkring 2008 omdannet til et selskab med begrænset ansvar. Selskabet havde kunder i både Danmark og Litauen.

Det var de ansatte i selskabet, der udførte arbejdet. Alle ansatte var Litauer. De ansatte arbejdede både i Danmark og i Litauen. De rejste frem og tilbage. De fleste ansatte havde ikke et ønske om at flytte til Danmark. Det var ikke på grund af, at de ikke ønsker at være skattepligtig i Danmark.

Han har ikke opholdt sig mere end 183 dage i Danmark. Foreholdt udskrift af Litauens ejendomsregister, forklarede han, at han fra 2006 - 2009 ejede en lejlighed på 25 kvm i Litauen. Den anden lejlighed var ejet af hustruen MK. Han bekræftede, at han ejede lejligheden fra 2006, og at hans hustru blev registreret som ejer fra 2005. De benyttede den ene lejlighed til beboelse og den lille lejlighed blev brugt som kontor for G1-virksomhed.

Han blev registreret på adressen Y3-adresse, Y4-by, idet han boede der, når han opholdt sig i Danmark. Y3-adresse er en lejlighed og er en del af en gård. Det var firmaet, der lejede lejligheden, men han boede der med familien. Der boede også andre på adressen.

Foreholdt at det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2019, side 2, at han ifølge cpr-registret havde adresse på Y5-adresse i Y6-by fra den 1. maj 2008 til den 1. marts 2009 forklarede han, at det var et rækkehus, som de boede i. Det tjente til samme formål som adressen i Y4-by, og der boede også andre ansatte. Der var mere plads i rækkehuset i Y6-by.

Videre foreholdt, at det fremgår, at han i perioden fra 1. marts 2009 til 1. marts 2013 havde adresse på Y7-adresse i Y4-by forklarede han, at det er korrekt, at hans hustru var registret på samme adresse. Hun var nogle gange med i Danmark, når han var her. Han tror ikke, at hun opholdt sig i Danmark, når han ikke var her. Måske var hun her et par enkelte dage alene, hvis han skulle ordne noget i Litauen.

Foreholdt at deres første barn, der blev født den (red. Dato og årstal fjernet), var registreret som født i Y34-by forklarede han, at MK fødte på Y14-by Sygehus. MK boede ikke i Danmark, men opholdt sig i landet. MK har haft adresse i Danmark fra den 19. august 2002, hvor hun arbejdede som au-pair i Danmark indtil 2005, hvor de besluttede sig for at flytte tilbage til Litauen. De var i Danmark på forretningsrejse, da hun fødte. Det var ikke meningen, at hun skulle føde i Danmark. Barnet blev født en måned for tidligt.

Videre foreholdt, at deres andet barn også er født i Danmark, forklarede han, at hun blev født i Danmark, da de havde haft en god oplevelse med den først fødte i Danmark og de ville gerne føde barn nummer to i Danmark. De boede i Danmark fra 2009.

Foreholdt, at det fremgår af certifikat af 29. november 2017, at det først fødte barn var tilmeldt institution i Litauen fra i perioden fra 1. september 2008 - 31. august 2009, forklarede han, at barnet var tilmeldt, men kom ikke hver dag. MK arbejdede i en dansk virksomhed, G6-virksomhed, som (red. information 2 fjernet). Hun arbejdede hjemmefra i Litauen. Det var unødvendigt at tage til Danmark for at arbejde. Han har ikke søgt om at få børneydelse i Danmark, men det har MK formentlig gjort.

Foreholdt at der i 2006 ikke er oplyst nogen indkomst i Litauen forklarede han, at man kan få udbetalt diæter til sig selv, og så er et vist beløb skattefrit.

Han kan bekræfte, at han var til møde i Skatteankestyrelsen i 2017.

Foreholdt referat af mødet den 7. december 2017, side 3, 3. afsnit (bilag 3) forklarede han, at han i 2006 lejede ejendommen i Y3-adresse for at have et sted at være, når han kom til Danmark. Det er korrekt, at børnene var indregistreret med folkeregister adresse i Danmark og i Litauen på MKs lejlighed. De rejste meget frem og tilbage, og havde derfor behov for at være registreret begge steder. Måske boede de nok lidt mere i Litauen, da de havde et barn i vuggestue i Litauen.

Han har ejet G1-virksomhed siden 2006. Han har ikke haft 7 ansatte. Det passer ikke. Han har kun haft tre ansatte i firmaet. Han ved ikke, hvor tallet kommer fra. G1-virksomhed blev indregistreret i Danmark. Han er ikke sikker på, om han har registreret virksomheden som momspligtig i Litauen. Der er først krav om momsregistrering i Litauen, når man har en bestemt indkomst.

Foreholdt oversigt over G1-virksomheds fakturaer (bilag J) forklarede han, at årsagen til, at det kun er danske navne, der fremgår af fakturaen, er at fakturaerne er opdelt efter kunder i Danmark og Litauen for at gøre det nemmere. Alle de numre, der fremgår af oversigten, skal der ikke betales moms af i Litauen.

Foreholdt G1-virksomheds momsregnskab for 2007 (bilag G) forklarede han, at der var købt materiale og benzin næsten dagligt, idet der var tale om virksomhedens udgifter og ikke ham som privatperson. Det er en virksomheds regnskab. Han havde mindst tre ansatte i den periode. Én af dagene var der tanket benzin tre gange. Det kan ikke være ham, der har gjort det alene.

Han var ikke involveret i modtagelsen af børnefamilieydelserne i Danmark. Han ved, at MK fik penge til børnene. De boede ikke i Danmark. De satte pengene ind på bankkontoen fordi de ikke vidste om de skulle beholde dem.

Pengene er aldrig blevet brugt.

Foreholdt, at de også fik børneydelser i Litauen, forklarede han, at han ikke ved hvordan det kan lade sig gøre. Han havde ikke noget med det at gøre. Det var også derfor, at de ikke brugte pengene de modtog. Det er MK, der ved noget om det.

Adspurgt bekræftede han, at G1-virksomhed ikke blev fuld skattepligtig i Danmark. Det er de danske myndigheder, der traf den beslutning.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER:

Sagsøger gør gældende, at hans skattemæssige

hjemsted er Litauen,

at det må lægges til grund, at sagsøger er fuldt skattepligtig til Litauen,

at det ikke bestrides, at han i den betragtede er periode også har været fuldt skattepligtig til Danmark,

at Litauen har beskatningsretten i medfør af artikel 4, stk. 2 litra a-c, i Bekendtgørelse af overenskomst af 13. oktober 1993 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Litauen til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter idet, i første række idet centrum for sagsøgers livsinteresser må anses at være Litauen, og i anden og tredje række, hhv. boligforhold og statsborgerskab taler for dette udfald.

Såfremt Danmark må anses at have beskatningsretten, gøres det gældende, at hans indkomst i perioden 2006-2009 bør ansættes i overensstemmelse med sagsøgers revisors opgørelse, således som der er medtaget i sagens bilag 1, side 7, idet sagsøgers livsførelse, hans opsparing og hans skatteforhold i Litauen giver mulighed for at leve på dette økonomiske grundlag.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

3.1 Beskatningsretten tilkommer Danmark

A var i de omhandlede indkomstår skattepligtig til Litauen efter reglerne for bosiddende personer, jf. E169ff, og det skal derfor afgøres efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen, hvilket land beskatningsretten tilkommer.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen fastslår, at hvis en fysisk person i medfør af nationale skattepligtsregler er fuldt skattepligtig i såvel Danmark som Litauen og dermed er hjemmehørende i begge stater, tilkommer den fulde beskatningsret den stat, hvor vedkommende har en fast bolig til rådighed. Hvis vedkommende har fast bolig i begge stater, tilkommer beskatningsretten den stat, til hvilken vedkommende har sine stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser), jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a (MS9).

A havde i de omhandlede indkomstår midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, og han må derfor anses for skattemæssigt hjemmehørende her i landet i de omhandlede indkomstår.

A har siden den 27. juni 2006, hvor han "flyttede ind på samme adresse" som hans ægtefælle (Y3-adresse), jf. E210, 3. afsnit, været tilmeldt forskellige danske adresser i det Centrale Personregister. På et møde i Skatteankestyrelsen bekræftede han, at han og hans familie faktisk havde boet i de ejendomme, de var tilmeldt i det Centrale Personregister, når de var i Danmark, jf. E209, 3. og 4. afsnit.

At A og hans familie faktisk boede på de danske adresser, som de var tilmeldt, bestyrkes desuden af, at fødselsregistreringsstedet for As børn er samstemmende med de adresser, hvor familien ifølge det Centrale Personregister havde deres bopæl. Ægteparrets ældste barn, KA, blev således født den (red. Dato og årstal fjernet) med fødselsregistreringssted i Y34-by, jf. E85, hvilket stemmer overens med, at A og hans hustru på dette tidspunkt var tilmeldt adressen Y3-adresse. Ægteparrets andet barn, IF, blev født den (red. Dato og årstal fjernet) med fødselsregistreringssted i Y4-by, jf. E140, hvilket stemmer overens med, at familien på dette tidspunkt var tilmeldt Y7-adresse i Y4-by.

At A og hans familie faktisk boede i Danmark understøttes desuden af, at hans hustru i alle indkomstårene modtog børnefamilieydelser, jf. E54ff, at han erhvervede en dansk indregistreret (red. bilmærke og bilmodel fjernet) til privat personkørsel den 2. december 2009, jf. E215, sidste afsnit, at hans virksomhed, G1-virksomhed, havde kontor i de ejendomme, hvor familien boede, jf. E210, og at virksomheden alene har haft omsætning i Danmark, jf. E215, 2. sidste afsnit.

A har ikke heroverfor godtgjort, at hans familie i stedet boede i Litauen.

A gør under henvisning til en række dokumenter affattet på litauisk (E155ff) gældende, at hans hustru havde ansættelse hos et litauisk firma, G6-virksomhed, i perioden fra den 9. januar 2006 til 3. september 2008, samt at hun i perioden fra den 1. oktober 2008 til og med 31. december 2009 havde ansættelse i As virksomhed, G1-virksomhed.

Det fremgår af det danske CVR-register, at virksomheden G6-virksomhed v/SR blev registreret i Danmark som en udenlandsk virksomhed pr. 15. maj 2005, jf. E229ff. Virksomheden er også momsregistreret i Danmark, jf. E231.

Det bestrides på den baggrund, at hustruen som følge af ansættelsen i G6-virksomhed udøvede arbejde i Litauen.

Tværtimod må det have formodningen for sig, at arbejdet for G6-virksomhed blev udøvet i Danmark, hvor virksomheden altså også var registreret. A og hans hustru var således, som nævnt, begge tilmeldt danske adresser i det Centrale Personregister i den omhandlede periode, og parrets første barn blev desuden født i Danmark den (red. Dato og årstal fjernet), jf. E85, og herefter tilmeldt samme adresse som sine forældre.

Hertil kommer, at A har forklaret for Skatteankestyrelsen, at han den 27. juni 2006 "flyttede ind på samme adresse" som sin ægtefælle (Y3-adresse), jf. E210, 3. afsnit.

For så vidt angår hustruens ansættelse i As virksomhed, G1-virksomhed, henvises der til det nedenfor anførte om, at det må lægges til grund, at As virksomhed, G1-virksomhed, udelukkende har været udøvet i Danmark. Det må derfor også lægges til grund, at hustruens arbejde for G1-virksomhed blev udøvet i Danmark - og altså ikke i Litauen, som forudsat af A.

Det fremgår af E155ff, at As hustru i 2006-2009 modtog børnetilskud ("(red. information 3 fjernet)") samt i 2006 og 2009 tillige tilskuddet "moderskabslektion" ("(red. information 4 fjernet)") fra de litauiske myndigheder.

As hustru modtog imidlertid også børnefamilieydelser fra de danske myndigheder i indkomstårene 2006-2009, jf. E54ff. Det følger af Udbetaling Danmarks beskrivelse af reglerne for børnefamilieydelse på borger.dk, at børnefamilieydelsen udbetales automatisk, jf.

E233, hvis:

- dit barn er under 18 år,

- dit barn opholder sig i Danmark,

- du bor i Danmark,

- den person, der har forældremyndigheden over barnet, er fuldt skattepligtig til Danmark,

- dit barn ikke er forsørget af det offentlige,

- du har boet eller arbejdet i Danmark i mindst 6 år inden for de sidste 10 år.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, udbetales ydelsen ikke per automatik, og der skal i stedet indgives ansøgning herom. Det gælder eksempelvis arbejdstagere, der enten bor eller arbejder i et andet EU/EØSland eller Schweiz, jf. E214.

A har ikke fremlagt dokumentation for, hvad grundlaget for udbetaling af børnefamilieydelser til hans hustru er, herunder at han eller hans hustru skulle have ansøgt herom.

A har fremlagt oplysninger fra det litauiske ejendomsregister, hvoraf det fremgår, at han ejede en lejlighed i Y28-by, jf. E173ff, samt at hans hustru ejede en anden lejlighed i Y28-by, jf. E198ff. A har på et møde i Skatteankestyrelsen oplyst, at han og hans hustru boede i hustruens lejlighed i Y28-by, når de var i Litauen, jf. E223.

A har også - to dage forud for den tidligere berammede hovedforhandling - fremlagt et kvitteringshæfte for elektricitetsforbrug i hustruens lejlighed i 2006 og 2007 (E59ff) en opkrævning af fællesudgifter for lejligheden (E130), en regning for afbrydelse af gassen i lejligheden (E133) samt kopi af betaling for vand og varme i lejligheden i april 2008 (E201). Ingen af bilagene dokumenterer imidlertid, at han og hans familie faktisk har boet i lejligheden.

På et telefonisk retsmøde den 2. juni 2021 gav A tilsagn om, at han ville få oversat de litauiske bilag (E59-80, E126-139, E141-143, E155-160, E198-207) til dansk forud for hovedforhandlingen. Dette er pr. 18. august 2022 ikke sket, hvorfor Skatteministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang har haft mulighed for at forholde sig til de fremlagte bilag i dette påstandsdokument.

Det bemærkes i øvrigt, at teksten, der fremgår af regningen på E133 ved en oversættelse i (red. information 5 fjernet) også kan oversættes til "afmontering af gaskomfur". Der er således usikkerhed om indholdet af de litauiske bilag, og oversættelserne foretaget ved hjælp af (red. information 5 fjernet), må anses for værende usikre og utilstrækkelige.

Tilsvarende gør sig gældende for udskriften fra det litauiske folkeregister (E141), hvoraf det angiveligt fremgår, at As hustru og parrets børn boede i hustruens lejlighed. Oplysningerne fra det litauiske folkeregister er således i modstrid med, at familien i hele den omhandlede periode har været tilmeldt danske adresser i det Centrale Personregister, samt at begge parrets børn blev født i Danmark i henholdsvis (red. årstal fjernet), jf. E85, og (red. årstal fjernet), jf. E140.

Endelig dokumenterer en tandlægeregning fra 2008 (E136) heller ikke, at As hustru boede i Litauen på dette tidspunkt.

Udover en stærk personlig tilknytning til Danmark havde A også en stærk økonomisk tilknytning til Danmark.

As virksomhed, G1-virksomhed, havde således en betydelig omsætning i Danmark. I den omhandlede periode har virksomheden således indberettet salgsmoms til de danske skattemyndigheder svarende til en omsætning på 742.632 kr. i 2006, 3.091.172 kr. i 2007 og 3.028.532 kr. i 2008, jf. E215, 3. sidste afsnit.

A har ikke ført bevis for, at virksomheden også blev udøvet i Litauen. Selvom virksomheden er registreret i Litauen, har virksomheden således alene været momsregistreret i Danmark, jf. E82, og A har ikke fremlagt dokumentation i form af regnskaber, fakturaer eller lignende, der viser, at virksomheden havde en omsætning i Litauen.

Det må derfor lægges til grund, at virksomheden udelukkende har været udøvet i Danmark, hvilket også bestyrkes af virksomhedens navn "G1-virksomhed", der i sig selv indikerer, at virksomhedens registrering i Litauen alene har været af formel karakter.

A har fremlagt erklæringer fra de litauiske myndigheder, der bekræfter, at han har betalt skat i Litauen (E165ff). Det fremgår imidlertid ikke af erklæringerne, hvad A er blevet beskattet af, og skattebetalingerne dokumenterer således ikke, at hans virksomhed, G1-virksomhed, har været udøvet i Litauen.

Som redegjort for i ovenstående må det lægges til grund, at A og hans familie i hele den omhandlede periode faktisk har boet i Danmark på de adresser, hvor familien var tilmeldt. Det bestrides derfor som udokumenteret, at A og hans familie i den omhandlede periode havde bopæl i hans kones lejlighed i Litauen, jf. E209.

Under disse omstændigheder kan erklæringen af 29. november 2017 (E195), der er indhentet til brug for skattesagen, om, at As ældste barn skulle have gået i vuggestue i Litauen i perioden 1. september 2008 til 31. august 2009 ligeledes ikke tillægges betydning. Hertil kommer, at det må have formodningen imod sig, at A' ældste barn (2 år på daværende tidspunkt) gik i vuggestue i Litauen den (red. Dato og årstal fjernet), da As yngste søn blev født i Danmark, jf. E140.

A har desuden til støtte for, at han og hans familie har haft bopæl i Litauen, fremlagt 10 færge- og flybilletter (E247ff). Som redegjort for i ovenstående har As virksomhed udelukkende været udøvet i Danmark, og hvis han og hans familie faktisk havde boet i Litauen, må A formodes at have rejst frem og tilbage mellem Litauen og Danmark i indkomstårene 2006-2009 i et betydeligt større omfang end dokumenteret. De 10 færge- og flybilletter dokumenterer derfor ikke, at han og hans familie faktisk havde bopæl i Litauen, og at han blot rejste til Danmark, når han skulle udføre arbejde for sin virksomhed.

Det bemærkes i den forbindelse, at de fremlagte flybilletter (E256) er udstedt den 8. december 2009 og således må angå flyrejser den 27. marts og 12. april 2010.

3.2 Skønsmæssig ansættelse af As indkomst

Det følger af skattekontrollovens dagældende § 1, stk. 1, 1. pkt. (MS105), at enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skattemyndighederne foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3 (MS108).

Det følger af fast retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U.2009.476/2H (MS122) og U.2011.1458H (MS109).

SKAT konstaterede ved en kontrol af As virksomhed, G1-virksomhed, at han havde udbetalt løn til sig selv, men at han ikke havde selvangivet nogen indkomst i de omhandlede indkomstår. I mangel af fyldestgørende oplysninger om A' lønforhold ansatte SKAT hans skattepligtige indkomst skønsmæssigt til 150.000 kr. i indkomståret 2006 og 300.000 kr. i indkomstårene 20072009.

SKATs skøn blev under sagen ved Landsskatteretten underbygget af en privatforbrugsberegning udarbejdet af Skatteankestyrelsen, der viste, at familien havde et meget lavt selvangivet privatforbrug, samt af oplysning fra Danmarks Statistik om, at en familie med to børn i gennemsnit havde en indkomst på 449.324 kr. i 2007, 463.962 kr. i 2008 og 433.088 kr. i 2009, jf. E218. SKATs skøn over As skattepligtige indkomst er således fastsat betydeligt lavere end den gennemsnitlige indkomst for en familie med to børn, idet det bemærkes, at A har oplyst, at hans kone i de omhandlede indkomstår ikke har haft lønindkomst i hverken Danmark eller Litauen, jf. E216.

A har alene nedlagt påstand om, at ansættelsen af hans skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006-2009 var uberettiget, men han har ikke gjort anbringender gældende til støtte for sin påstand, og han har derfor allerede af den grund ikke løftet sin bevisbyrde for, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Skatteministeriets subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at den skønsmæssige ansættelse af A' skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006-2009 er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund som ubestridt, at A var fuldt skattepligtig i Danmark og i Litauen i indkomstårene 2006-2009, og at han havde bolig til rådighed i begge lande, hvorfor tvisten i første række drejer sig om hvilket land beskatningsretten tilkommer.

Spørgsmålet om beskatningsretten skal afgøres på grundlag af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 13. oktober 1993 mellem Danmark og Litauen.

Det lægges til grund, at A og hans hustru har været registreret med fælles dansk bopælsadresse fra den 27. juni 2006. Videre lægges det til grund, at As to børn begge blev født i Danmark i henholdsvis (red. årstal fjernet) og (red. årstal fjernet), og at de blev registreret med dansk adresse, ligesom As hustru modtog børnefamilieydelse i Danmark.

Endvidere lægges det til grund, at As selskab G1-virksomhed blev momsregistreret i Danmark den 20. februar 2006, og at selskabet har haft en ikke ubetydelig omsætning i Danmark. De i sagen fremlagte fakturaer er alle udstedt til danske kunder. Videre lægges det til grund, at A ikke har godtgjort, at selskabet G1-virksomhed reelt har drevet virksomhed i Litauen.

Efter en samlet bedømmelse af As tilknytning til henholdsvis Danmark og Litauen findes han i medfør af artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark, således at beskatningsretten tilkommer Danmark.

Den omstændighed, at As ældste barn har været registret i en institution i Litauen i en periode, og at As hustru tillige har modtaget børneydelser i Litauen kan ikke føre til et andet resultat.

Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for at tilsidesætte Skatteministeriets skønsmæssige ansættelser af As skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009.

En skønsmæssige ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

Retten finder ikke, at A har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af hans løn og dagpenge i de omhandlende år er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.