Dokumentets metadata

Fuld skattepligt - fraflytning - skattepligtig indkomst - indsætninger på bankkonto

Sagen angik i første række, om en skatteyder havde opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, da han den 25. august 2009 meddelte folkeregisteret, at han var flyttet til Y23-land. Det var ubestridt, at skatteyderen havde bevaret rådighed over helårsbolig i de omhandlede indkomstår 2009 og 2010.

Retten fandt, at skatteyder ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde haft til hensigt at bosætte sig og forblive bosat i udlandet i indkomstårene 2009 og 2010, og han var derfor fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår.

Vedrørende en udgiftsafholdelse i skatteyderens selskab, fandt retten, at udbetalingerne skulle anses for honorar udbetalt til skatteyderen, og beløbet var derfor skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c.

For så vidt angik en række indsætninger på skatteyderens konto fandt retten ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde for, at beløbene allerede var beskattet hos skatteyderen eller havde karakter af skattefrie midler. Skatteyderen var derfor skattepligtig af indsætningerne.

Skatteministeriets frifindelsespåstand blev herefter taget til følge.

Parter

A

(v/advokat Kasper Bech Pilgaard)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Bodil Marie Søes Petersen)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Seerup.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 22. februar 2021, angår en anfægtelse af forvaltningsakt af 3. december 2020, hvorved Landsskatteretten afgjorde, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i 2009 og 2010, samt at A i 2009 skulle beskattes af indbetalinger på sin bankkonto på i alt 336.000 kr. og i 2010 skulle beskattes af konsulenthonorar på i alt 1.365.585 kr.

A har nedlagt påstand om, at As skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010 nedsættes med kr. 1.701.585.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 3. december 2020 fremgår bl.a.:

"Faktiske oplysninger

Klageren er direktør i G1-virksomhed, (binavn G1-virksomhed), CVR-nr. ...11, Y1-adresse, som er en koncern bestående af en række danske ejendomsselskaber, som opkøber og istandsætter ejendomme, som herefter videresælges eller udlejes. Koncernen administreres fra adressen Y8-adresse af selskabet G16-ApS, som er en del af koncernen. G1-virksomhed er ejet af G4-virksomhed med 89 % og af G5-ApS med 11 %.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen ikke umiddelbart kunne redegøre nærmere for ejerforholdene til selskaberne G4-virksomhed og G5-ApS. Klageren er direktør i alle selskaberne. Der er indberettet en lønindkomst på 29.910 kr. før skat i 2009.

Klageren er gift med JH. Klagerens ægtefælle var i de påklagede indkomstår under uddannelse som sygeplejerske og modtog i 2009 og 2010 SU. Uddannelsen er afsluttet den 30. juni 2011. Parret har sammen en datter, som i de påklagede indkomstår var tilmeldt daginstitution.

Klageren og ægtefællen har ifølge folkeregistret boet sammen på adressen Y1-adresse siden 12. juni 2006. Den 25. august 2009 er klageren ud rejst, og den 12. juli 2011 er ægtefællen udrejst ifølge anmeldelser til folkeregistret. Ingen har opgivet ny adresse i udlandet.

Klageren købte ejendommen den 1. september 2006 og solgte den til selskabet G2-ApS, CVR-nr. ...12, den 1. april 2008. Samtidig indgik han og ægtefællen en lejekontrakt med selskabet om leje af ejendommen. Af formidlingsaftale om salg af boligen fremgår, at ejendommen er værdiansat den 17. april 2011. Af e-mail af 16. februar 2012 bekræfter ejendomsmægleren, at boligen var tom på værdiansættelsestidspunktet.

Der er fremlagt en lejekontrakt mellem klageren som lejer og PS, som udlejer. Af aftalen fremgår, at klageren for minimum 24 måneder fra dateringen af aftalen og til en månedlig leje på 595 GBP lejer en bolig beliggende Y7-adresse. Lejeaftalen er underskrevet af begge parter den 1. januar 2010.

Der er desuden fremlagt en lejekontrakt på dansk mellem G21-virksomhed i Y20-land og klageren på vegne af G3-A/S eller ordre. Lejekontrakten omhandler leje af en møbleret bolig i Y11-by i Y20-land pr. 1. april 2010. Lejekontrakten er ikke dateret eller underskrevet af udlejer.

Endelig er der fremlagt en lejekontrakt vedrørende leje af en lejlighed i Y21-land i et år med virkning fra den 1. december 2010. Kontrakten er underskrevet af begge parter den 30. november 2010. Ægtefællen er tilføjet som part i lejeaftalen ved allonge af 18. juli 2011.

Som dokumentation for ophold uden for Danmark er fremlagt en række bilag, herunder indmeldelse af datteren på skole i Y21-land pr. 1. september 2011, dokumentation for at den yngste datter er født i Y21-land den 29. juli 2011, et udateret brev på Y20-landsk fra Y3-by til klageren på en adresse i Y21-land med titel af "Declaration de revenus 2011", en elregning dateret 2. december 2010 på 21 euro vedrørende samme adresse, forsikring fra G15-virksomhed (rejse- og sygeforsikringsselskab) for familien fra den 1. september 2011, opkrævning af leje for lejligheden i Y21-land af 12. december 2011, regning af 14. december 2011 fra G19-virksomhed vedrørende installation af internet, lejekontrakt af 12. maj 2011 mellem klagerens ægtefælle og udlejer vedrørende leje af tre værelseslejlighed med adgang til pool i Y20-land i 12 år fra den 12. marts 2012, indmeldelse af den ældste datter i en Y20-landsk skole pr. 1. september 2013, politirapporter af 15. oktober 2013 og 30. oktober 2014 vedrørende den Y20-landske udlejer.

På møde med Skatteankestyrelsen er oplyst følgende:

"For så vidt angik KHs skattepligt til Y23-land, anførte KH, at han aldrig var blevet skattepligtig til Y23-land, da han ikke havde opholdt sig i Y23-land et fuldt skatteår, idet han var rejst videre til Y21-land inden den 25. august 2010. Ifølge KH havde han således haft status som "Non-resident, non domiciled" i Y23-land i perioden fra 25. august 2009, hvor han udrejste fra Danmark, til han rejste videre til Y21-land.

Adspurgt hvor han boede i perioden fra sin udrejse den 25. august 2009 til overtagelsen af lejemålet den 1. januar 2010, anførte KH, at han ikke havde boet noget fast sted i denne periode, men havde boet forskellige steder. Han havde lige efter sin udrejse fra Danmark haft et længere ophold i Y25-land, men havde ellers boet i forskellige "service appartments", blandt andet i Y4-by, hvor man kunne leje lejligheder på uge- eller månedsbasis.

Det anførte i klagen, om at KHs ophold i Danmark i indkomstårene 2009 til 2011 havde udgjort henholdsvis 30, 25 og 15 dage, kunne ikke dokumenteres nærmere."

G7-ApS. CVR-nr. ...12

Selskabet er ejet af klageren. Selskabet hed oprindelig G2-ApS. Den 13. juni 2008 ændrede selskabet navn til G9-ApS, og den 15. februar 2010 til G8-ApS, og den 10. april 2011 ændrede selskabet navn til G7-ApS. Selskabet har regnskabsår fra den 1. oktober til den 30. september. Selskabet var i 2011 under konkurs.

SKAT har modtaget materiale fra kurator i selskabet. Af materialet fremgår, at selskabet har fratrukket i alt 1.577.387 kr. med teksten "konsulativ assistance og rådgivning". Af kontospecifikation 43360 "Rådgiverhonorar" for regnskabsperioden 2009/2010 fremgår en ultimosaldo på samme beløb. 1. maj 2010 er der bogført "honorar vedr. A faktura", 945.405 kr. og 10. september 2010 er der bogført "honorar vedr. A faktura" , 420.180 kr., i alt 1.365.585 kr.

Faktura af 1. maj 2010 er udstedt af G6-virksomhed, Y2-adresse, til G9-ApS, og faktura af 10. september 2010 til G8-ApS. Af fakturaerne fremgår på dansk, at der er tale om arbejde udført i henhold til indgået kontrakt, som afregnes med 12.000 euro om måneden, tillagt 17,5 % i skat. Faktura af 1. maj 2010 dækker månederne september 2009 til og med maj 2010, i alt 9 måneder, og faktura af 10. september 2010 dækker månederne juni 2010 til og med september 2010, i alt 5 måneder.

Af det Y23-landske selskabsregister Companies House fremgår, at selskabet G6-virksomhed, tidligere G12-virksomhed., er stiftet den 24. marts 2006 under branchekoden "Other business activities". Klageren er indtrådt som direktør den 20. maj 2010 og registreret under sit tidligere efternavn "(red. efternavn fjernet)". Ejeren af selskabet, G10-virksomhed, er samtidig udtrådt som direktør

Af bilag benævnt "Transfer of shares" fremgår, at G10-virksomhed, den 20. maj 2010 har overdraget selskabsandelene i G12-virksomhed. til G11-virksomhed med en postboks adresse på Y13-område.

Af bilag vedrørende beslutning om navneændring fra G12-virksomhed. til G6-virksomhed har klageren (underskrift genkendelige fra andre dokumenter) skrevet under som eneste ejer af selskabet i forbindelse med beslutning om navneændring den 24. juni 2010, "We the undersigned, being all the member of the above company, ( ... )."

Der er fremlagt en erklæring fra G13-virksomhed i Y21-land, dateret den 25. april 2016, til bestyrelsen i G6-virksomhed, Y23-land, hvori rådgiveren erklærer, at ingen af ejerne på noget tidspunkt har ejet 20 % af andelene i selskabet, og at klageren aldrig har ejet nogle andele.

Af referat fra møde mellem klageren og Skatteankestyrelsen den 13. september 2016 fremgår følgende:

"Med hensyn til selskabet G6-virksomhed, der blev overtaget af selskabet G11-virksomhed fra selskabet "G10-virksomhed" den 20. maj 2010 under navnet" G12-virksomhed"., bekræftede KH, at han ikke havde haft noget at gøre med selskabet G12-virksomhed. forud for den 20. maj 2010, hvor han tillige blev indsat som direktør. KH anførte, at det arbejde, han udførte i selskabet G6-virksomhed bestod i byggestyring af et projekt vedrørende ejendommen Y5-adresse og projektudvikling. Ifølge KH vedrørte fakturaerne af henholdsvis 1. maj og 1. september 2010 fra selskabet G6-virksomhed til selskabet G7-ApS, der var udarbejdet af via den Y23-landske bogholderi-service, en regnskabsydelse og ikke vederlag for byggestyring.

I modsætning til det anførte i klagen, om at klageren aldrig havde modtaget noget vederlag for sin arbejdsindsats, anførte klageren, at han havde modtaget et lån fra de udenlandske ejere, som han skulle afdrage ved sin arbejdsindsats i selskabet G6-virksomhed Klageren bekræftede herefter, at han havde modtaget løn for sit arbejde i selskabet G6-virksomhed"

Repræsentanten har hertil bemærket følgende:

For så vidt angår fakturaerne, jf. bilag 15 og 16, forklarede A på mødet, at disse dækkede over bogholderimæssig assistance, hvilket G6-virksomhed havde udført for en række af selskaberne i den danske koncern.

A har ikke pt. adgang til den bankkonto, hvorpå lønnen blev indsat, hvorfor det ikke er muligt at fremskaffe dokumentation herfor.

Til dokumentation af aftalegrundlaget mellem selskaberne har A anmodet advokat IP om fremsendelse af den indgåede aftale mellem G6-virksomhed og (red. betegnelse for selskaber fjernet) selskaberne. Da advokat IP er på ferie indtil ultimo denne måned, har det endnu ikke været muligt at fremskaffe dokumentation for aftalegrundlaget.

Som drøftet på mødet har A senere assisteret med projektudvikling vedrørende erhvervelsen af ejendommen beliggende Y5-adresse. Dette er dog tidsmæssigt foregået senere. Til illustration heraf fremlægges som bilag 24 kopi af hensigtserklæring udarbejdet mellem G14-ApS og G6-virksomhed

Heraf fremgår bl.a., at G6-virksomhed skulle fremskaffe kapital i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen.

Projektudviklingsarbejdet mv. lå således senere i tid i forhold til de udstedte fakturaer, jf. bilag 15 og 16.

Det er ligeledes væsentligt at pointere, at A personligt ikke rådede over beløbene, som fysisk først blev overført i forbindelse med udstedelsen af fakturaerne medio 2010, jf. bilag 17.

Hensigtserklæringen mellem G14-ApS og G6-virksomhed er underskrevet af klageren på vegne af G14-ApS den 23. marts 2010 og af klageren på vegne af G6-virksomhed den 25. marts 2010.

Aftalen mellem G6-virksomhed og (red. betegnelse for selskaber fjernet) er ikke fremsendt.

Der er fremlagt en udskrift for perioden 27. august - 25. november 2010 for G6-virksomhed's konto hos F2-bank i Y23-land. Bankkontoen kan ikke umiddelbart afstemmes med de betalte fakturer.

Indbetalinger fra advokat SS

På klagerens personlige bankkonto i F1-bank, konto nr. X1-konto, er der den 2. juli, den 20. august og 16. oktober 2009 indbetalt 84.000 kr. Den 23. november og den 28. december 2009 er der indbetalt 42.000 kr., svarende til i alt 336.000 kr. F1-bank har oplyst, at indbetalingerne stammer fra advokat SS i forbindelse med en inkasso sag mod A.

Af bankkonto for perioden 12. januar 2010 til 10. maj 2010 fremgår, at der i januar, februar, marts og maj er hævet 42.000 kr., med teksten "(red. tekst 1 fjernet), Advokat SS". Ifølge repræsentanten tilhører kontoen selskabet G7-ApS.

Af personligt skatteregnskab for klageren for 2009 fremgår, at klageren ikke har aktiver i form "Andre tilgodehavender".

Af årsregnskabet for G8-ApS for 2008/2009 fremgår under passiver "Gæld til selskabsdeltagerere og ledelse" 2008/2009 0 kr. "Anden gæld" er på 2.395.540 kr. Af årsregnskabet for 2009/2010 er "Anden gæld" på 2.497.544 kr.

Af fremlagt finanskonto for konto X3-konto - G8-ApS, konto X4-konto Mellemregning med A for perioden 1. januar 2010 til 30. september 2011 fremgår en hævning den 4. marts 2010 på 42.000 kr. med teksten "(red. tekst 3 fjernet)" og samme den 10. maj 2010.Af mellemregningen fremgår, at klageren skylder selskabet penge i hele perioden med undtagelse af marts måned.

Ifølge selskabsrapport fra G27-virksomhed, udskrevet den 22. januar 2013 står klageren som ejer og stifter af G7-ApS og har udgjort direktionen fra den 25. maj 2007 til den 10. april 2011. Ifølge den udleverede koncernoversigt er selskabet ejet 100 % af G1-virksomhed.

Af erklæring fra F3-bank af 1. juni 2011 fremgår, at klageren besidder nok midler til at må opholde sig i Y21-land udover tre måneder.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i 2009 og 2010 og rette indkomstmodtager af konsulenthonorar udbetalt til G6-virksomhed SKAT har beskattet klageren af 4 måneder a 12.000 euro, omregnet til 89.400 kr., i alt 357.600 kr. i 2009 og 12 måneder a 12.000 euro, omregnet til 89.400 kr., i alt 1.072.800 kr. i 2010. I 2010 har SKAT lagt til grund, at afregningen af honorar er fortsat efter status for seneste årsregnskab for G7-ApS under konkurs, da klageren fortsat er direktør og ejer i 2010. Ved omregningen fra euro til danske kroner er anvendt kurs 7,45.

SKAT har endvidere forhøjet indkomsten i 2009 med indbetalinger på bankkonto på 336.000 kr.

Skatteankenævn Y14-bys afgørelse SKATs afgørelse er stadfæstet.

Som begrundelse er anført følgende:

"Skattepligts forhold

Nævnet bemærker at, kildeskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1 foreskriver, at personer der har bopæl her i landet er fuldt skattepligtige til Danmark.

Nævnet finder at A har bolig til rådighed i Danmark og har haft det kontinuerligt.

Nævnet finder, at det er uden betydning om A har bolig til rådighed i personligt regi eller via et af sine selskaber, idet råderetten er bevaret. TfS1991.308 og SKM2010.432

Nævnet anser det for uden betydning, at A har meldt udrejse til Y23-land.

Nævnet finder, at det er et grundlæggende princip i dansk retspraksis, at hvis man påberåber sig en bestemt retstilstand, da har man bevisbyrden for sin påstand.

Nævnet bemærker sig, at A påberåber sig, at den fulde skattepligt til Danmark er ophørt med hans udrejse til Y23-land.

Ligeledes bemærker nævnet, at A har undladt at dokumentere sine skattepligtsforhold til Y23-land, eller til et andet land, eller at der er betalt skat til et andet land.

Nævnet finder, at da A har undladt at ville dokumentere/sandsynliggøre sine skattepligtstorhold, da skal han anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark.

Nævnet henser også til, at A fortsat har bolig til rådighed via et af sine selskaber, at hans kone og barn fortsat opholder sig i Danmark og at han er direktør i et større antal danske selskaber med aktivitet i Danmark.

Nævnet har også henset til, at A heller ikke har villet give de danske skattemyndigheder oplysning om en anden adresse hvor han kan træffes.

Skattepligtige indtægter

Nævnet skal indledningsvis præcisere, at i henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, uanset om det hidrører her fra landet eller udlandet. (globalindkomstprincippet)

Når skattemyndighederne har dokumenteret en formueoverførsel, har myndighederne løftet bevisbyrden for, at der er tilgået skatteyderen en skattepligtig indtægt. Bevisbyrden er løftet i den forstand at den "vender", således at det herefter påhviler skatteyderen at føre bevis for, at den dokumenterede formueforskydning ikke er skattepligtig eller stammer fra allerede beskattede midler.

Det følger heraf at ved fx transaktioner som pengeoverførsler til/fra udlandet, bankindsætninger, hævninger på udenlandske kreditkort, lån i familieforhold m.v. da er det den skattepligtige der har bevisbyrden for "sine indkomst- og formueforhold" jævnfør skattekontrollovens § 1 og § 6 B. Der er en righoldig praksis på området - se afsnit 5.2 ovenfor.

Nævnet bemærker at grundlæggende påhviler der selvangivelsespligt jævnfør skattekontrollovens § 1 og § 6 B, hvor enhver har pligt til at redegøre for sine indtægts- og formueforhold.

Nævnet bemærker, at A har undladt at opfylde denne pligt.

A har ikke fremlagt dokumentation for nogle af sine forhold, på trods af at han flere gange er opfordret hertil af SKAT. Det ville, efter nævnets opfattelse, være både naturligt og enkelt for A at dokumentere alle disse forhold.

Da A har valgt ikke at fremkomme med disse oplysninger, finder nævnet, at denne handlemåde skal komme ham til processuel skadevirkning fx TfS2010.264.

Nævnet er af den opfattelse, at beløbene indsat på bankkontoen i F1-bank, er skattepligtige for A i medfør af statsskattelovens § 4, idet A ikke har dokumenteret, at beløbene hidrører fra allerede beskattede midler.

Nævnet er endvidere af den opfattelse, at beløbene der er faktureret via det Y23-landske selskab, er skattepligtige for A i medfør af statsskattelovens § 4, idet A ikke har dokumenteret en anden sammenhæng.

Nævnet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i dansk retspraksis er skærpet bevisbyrde i sager med økonomiske mellemværende mellem interesseforbundne parter.

For 2009

Nævnet anser derfor at SKAT har løftet bevisbyrden for at A har modtaget en skattepligtig indtægt, jævnfør statsskattelovens § 4, indsat på bankkonto X1-konto kr. 336.000

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har anset A for skattepligtig af indtægt faktureret via det Y23-landske selskab, G6-virksomhed jævnfør statsskattelovens § 4. Kr.357.600

For 2010:

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har anset A for skattepligtig af indtægt faktureret via det Y23-landske selskab, G6-virksomhed jævnfør statsskattelovens §4, . Kr.1.072.800

Nævnet stadfæster dermed SKAT's afgørelse i sin helhed."

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2009 nedsættes med 693.600 kr. og i 2010 med 1.072.800 kr. Der er anført følgende:

"A havde indtil den 25. august 2009 bopæl på ejendommen Y1-adresse.

Den 25. august 2009 udrejste han af forretningsmæssige årsager; bl.a. i forbindelse med salget af kapitalandelene i de ovennævnte selskaber, og bosatte sig på adressen Y7-adresse i Y23-land. Der henvises til anmeldelse af udrejse, der fremlægges som bilag 11. Der henvises ligeledes til lejekontrakt vedrørende den lejlighed, som A beboede i Y23-land. Lejekontrakten fremlægges som bilag 12.

På trods af sine mange direktørposter har A efter dette tidspunkt alene opholdt sig sporadisk i Danmark, idet han har udført sit arbejde som direktør via e-mail og telefon. Opholdsdagene i Danmark har i 2009 udgjort ca. 30 dage, i 2010 ca. 25 dage og i 2011 ca. 15 dage. Dette er bl.a. bekræftet af medarbejderne i selskaberne ved SKATs besøg på forretningsadressen.

Efter et ophold i Y23-land blev A efterfølgende udstationeret i Y21-land, hvor han bosatte sig i en lejlighed.

As arbejde bl.a. for koncernselskaberne er efter hans udrejse - bortset fra enkelte besøg i Danmark - udelukkende blevet udført fra udlandet. Det kan ligeledes oplyses, at JH ved sin udrejse fra Danmark bosatte sig sammen med A. I december 2010 blev parrets ældste datter tilmeldt skole i Y21-land, og i 2011 fødte JH parrets anden datter i Y21-land.

Driften af de danske selskaber har primært været udført af de fastansatte medarbejdere i Danmark, hvorfor udlejningsvirksomheden i selskaberne ikke krævede As tilstedeværelse i Danmark. I øvrigt bemærkes, at MR tiltrådte som direktør for størstedelen af selskaberne medio 2011.

A har ikke på noget tidspunkt modtaget egentlig løn for sit arbejde for selskaberne. I indkomstårene 2009 og 2010 har A således levet af en række tilbagebetalinger af beløb, som han tidligere havde udlånt til sine selskaber, bl.a. det ovenfor omtalte tilgodehavende.

Nærmere om G1-virksomhed

De selskaber, som A er direktør i Danmark, ejes alle af kommanditselskabet G1-virksomhed. Selskabet er ejet med 89 % af selskabet G4-virksomhed og med 11 % af selskabet G5-ApS. Der henvises til koncernoversigt, der fremlægges som bilag 13.

A har ikke ejet nogen andel af selskabskapitalen i selskabet G4-virksomhed Dette er bekræftet af selskabets advokat, SD, der er partner i det Y20-landske advokatfirma G20-virksomhed i Y12-by. Skrivelsen fra SD fremlægges som bilag 14. Det fremgår således af skrivelsen, at ingen aktionær i selskabet G4-virksomhed ejer mere end 20 % af kapitalen i selskabet.

Af skrivelsen fremgår tillige, at der for selskabet G11-virksomheds vedkommende tillige er tale om, at ingen aktionærer besidder mere end 20 % af aktiekapitalen i selskabet.

Som det fremgår nedenfor, er G11-virksomhed moderselskab for G6-virksomhed, hvorfor skrivelsen fra SD tillige dokumenterer, at A ikke er hovedaktionær i selskabet G6-virksomhed

Nærmere om G7-ApS (tidligere G8-ApS)

Det fremgår af selskabsrapport vedrørende selskabet fra G27-virksomhed, jf. bilag 5, at A indtrådte som direktør i selskabet den 24. juni 2010, ligesom det fremgår, at han fratrådte den 10. april 2011, ligesom han fratrådte som direktør i en lang række øvrige selskaber. Selskabet er taget under konkursbehandling pr. 26. juli 2011. A har via det Y23-landske selskab G6-virksomhed, udført konsulentarbejde for selskabet G7-ApS. Dette konsulentarbejde er udført som led i salget af kapitalandelene, idet de udenlandske ejere ønskede, at A fortsat skulle yde en arbejdsindsats i selskaberne.

Som ovenfor nævnt var dette således et krav fra både bankerne og de udenlandske ejere i forbindelse med salget.

A har dog aldrig modtaget noget vederlag for sin arbejdsindsats, men har som ovenfor nævnt levet af sine tilgodehavender i selskaberne, særligt selskabet G7-ApS.

Det er korrekt, at selskabet G6-virksomhed har faktureret selskabet G7-ApS en række beløb i 2009 og 2010 vedrørende konsulentassistance, udført af A. Der henvises til de af SKAT fremlagte fakturaer af den 1. maj 2010 og den 10. september 2010, jf. bilag 15 og 16.

Som det fremgår af de pågældende fakturaer, var der samlet set ydet konsulentbistand i fire måneder i 2009, med € 12.000 pr. måned, svarende til i alt€ 48.000 eksklusiv "tax". I 2010 var der i alt udført konsulentassistance i perioden fra januar til september 2010, svarende til i alt ni måneder, faktureret med€ 12.000 pr. måned, svarende til i alt € 108.000 eksklusiv "tax".

Der var således sammenlagt faktureret i alt€ 156.000 eksklusiv "tax" fra G6-virksomhed Til G7-ApS vedrørende konsulentassistance i 2009 og 2010.

Som det fremgår af det af SKAT fremlagte finanskontokort for G7-ApS, jf. bilag 17, blev beløbene debiteret selskabets udgiftskonto i overensstemmelse med fakturaernes udvisende.

G7-ApS betalte således henholdsvis kr. 945.405 den 1. maj 2009, ligesom selskabet betalte kr. 420.180 den 10. september 2010, svarende til fakturabeløbet inklusiv "tax".

Nærmere om selskabet G6-virksomhed

Selskabet blev oprindeligt stiftet af tredjemand i 2006. Selskabet blev herefter i 2010 overtaget af As udenlandske forretningspartnere, der indsatte A som direktør i selskabet. Som bilag 18 fremlægges "company details" vedrørende selskabet, hvoraf det bl.a. fremgår, at selskabet oprindeligt blev stiftet den 24. marts 2006 under navnet G12-virksomhed.

Som bilag 19 fremlægges et dokument, hvoraf det fremgår, at selskabet den 24. juni 2010 skiftede navn til G6-virksomhed Det fremgår af "first minutes" vedrørende selskabet, der fremlægges som bilag 20, at A pr. 20. maj 2010 blev indsat som direktør. Endelig fremgår det af "transfer of shares", der fremlægges som bilag 21. at selskabets kapital den 20. maj 2010 blev overført til selskabet G11-virksomhed Herefter ejede G11-virksomhed 100 % af selskabskapitalen.

Som ovenfor nævnt er det dokumenteret via skrivelse fra G11-virksomheds Y20-landske advokat, at ingen aktionærer ejer mere end 20 % af kapitalen i dette selskab. A har således ikke nogen bestemmende indflydelse i selskabet, og kan derfor heller ikke egenhændigt disponere over selskabets økonomiske forhold, herunder aflønning, fakturering m.v.

SKAT har i afgørelsen af den 19. august 2011 endvidere lagt til grund, at der er faktureret konsulentvederlag for hele 2010; det vil sige perioden for oktober til december 2010. Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for, at der skulle være afregnet disse konsulentvederlag. Der er ligeledes ikke fremlagt dokumentation for eventuelle pengestrømme, eller andre forhold der kunne sandsynliggøre de påståede beløb.

Nærmere om indbetalinger fra advokat SS Det fremgår af SKATs afgørelse, at der på As personlige bankkonto i F1-bank, konto nr. X1-konto, er modtaget en række beløb i 2009, svarende til i alt kr. 336.000. Kontoudtog for henholdsvis As private konto og selskabets erhvervskonto fremlægges som bilag 22 og 23. Den pågældende konto i F1-bank vedrørte en gæld, som A personligt havde til F1-bank i forbindelse med de ovenfor nævnte kautionsforpligtelser.

Herudover fremgår, at der fra selskabet G7-ApS er overført en række beløb fra selskabets konto i F1-bank, konto nr. X2-konto til advokat SS med benævnelsen "(red. tekst 2 fjernet)".

Som ovenfor nævnt havde A et betydeligt tilgodehavende i forbindelse med salget af ejendommen beliggende Y1-adresse til selskabet G7-ApS i april 2008.

De overførsler, der fremgår af kontoudtogene fra F1-bank, udgjorde således blot tilbagebetaling af en del af det tilgodehavende, som A havde i selskabet. Der henvises som ovenfor nævnt til selskabets regnskab for 2009/2010, hvoraf det skyldige beløb bl.a. fremgår, jf. bilag 7 og 8.

ANBRINGENDER

…"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen

Der er fremlagt en række nye bilag vedrørende klagerens og dennes families ophold i udlandet frem til 2017.

På denne baggrund er følgende anført:

"Det er herefter dokumenteret, at JH fraflyttede Danmark endeligt i forbindelse med færdiggørelsen af sit studium, ligesom det er dokumenteret, at JH og familien tog varig bopæl i udlandet, først i Y21-land og derefter i Y20-land, hvor de boede indtil 2017 - et ophold på mere end seks år.

For god ordens skyld bemærkes, at skattemyndighederne ikke har anset JH for at være skattepligtig til Danmark i de efterfølgende indkomstår, hvorfor det må være ubestridt, at skattepligten - i hvert fald - er ophørt i de efterfølgende indkomstår.

Det fremgår af fast retspraksis, at skattepligten til Danmark ikke fastholdes, hvis der dokumenterbart er tale om, at en boligmulighed opretholdes midlertidigt, når hensigten har været at fraflytte permanent, jf. eksempelvis UfR.1982.708ØLD. Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af den 19. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.394.ØLR. Sagen er sammenlignelig med nærværende sag og vedrørte ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder havde opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, som følge af at hans ægtefælle var forblevet i Danmark i en midlertidig periode. Årsagen, til at skatteyders ægtefælle var forblevet i Danmark, var, at parrets datter var død efter kort tids sygdom og havde efterladt sig tre mindre børn. Af denne årsag forblev skatteyders ægtefælle i Danmark i en periode for at tilse børnebørnene. Landsretten fandt efter en samlet konkret vurdering, at ægtefællens fortsatte ophold i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig karakter, og derfor var skatteyders fulde skattepligt til Danmark ophørt allerede i forbindelse med den oprindelige udrejse. Det bemærkes - præcis som i nærværende sag - at ægtefællerne ikke var adskilt som følge af samlivsophævelse, og at den fraflyttede skatteyder også havde adgang til parrets tidligere fælles hjem i Danmark, ligesom ejendommen i sagen heller ikke blev tømt for indbo.

Det fastholdes derfor, at det er dokumenteret, at JH reelt fraflyttede Danmark, og at hun alene forblev i Danmark i en midlertidig periode som følge af afslutningen af sin uddannelse. Derfor er As skattepligt også allerede ophørt på tidspunktet for hans oprindelige udrejse.

…"

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt til knytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Klageren har efter meddelt flytning til udlandet den 25. august 2009 fortsat rådighed over en helårsbolig i Danmark, idet ægtefællen forblev boende i den hidtidige bolig frem til et tidspunkt i 1. halvdel af 2011.

Klageren har ikke påvist nogen hensigt om at blive bosiddende udlandet ved sin udrejse i modsætning til Østre Landsrets dom af 28. maj 1986, offentliggjort i TfS 1986, 299, og Østre Landsrets dom af 26. november 1981, offentliggjort i UfR.1982.708, hvor begge skatteydere flyttede til udlandet med henblik på at tiltræde dels en tidsubegrænset stilling, dels en 2-årig stilling med mulighed for forlængelse. Ægtefællens opretholdelse af bopælen i Danmark kan dermed heller ikke anses for alene at være af midlertidig karakter med den konsekvens, at den fulde skattepligt til Danmark anses for ophørt den 25. august 2009.

Det er desuden uvist, hvor og i hvilket omfang klageren har opholdt sig i udlandet.

Klageren er således fuldt skattepligtig til Danmark i 2009 og 2010.

Betalinger fra G7-ApS

Selskabet G7-ApS har i 2010 fratrukket 1.365.585 kr. til G6-virksomhed

Klageren er ejer af selskabet og tegnede frem til april 2011 selskabet i kraft af sin status som direktør.

Klageren var samtidig direktør i G12-virksomhed. senere G6-virksomhed Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at betalingen dækker over en leveret ydelse, og at denne ydelse er leveret af G6-virksomhed, uanset at klageren først officielt er indtrådt som direktør den 20. maj 2010. Der er lagt vægt på, at G7-ApS allerede den 1. maj 2010 betalte en faktura fra G6-virksomhed, som ifølge bogføringen vedrørte klageren.

Oplysningerne om, at der skulle være tale om betaling for regnskabsydelser har ikke støtte i sagens oplysninger. Det følger således af såvel fakturaerne af 1. maj 2010 og 10. september 2010 og kontokort, at der er tale om konsulentarbejde. Hvorvidt der er tale om konsulentarbejde er dog heller ikke dokumenteret, idet kontrakten, som fakturaerne henviser til, ikke er fremlagt trods opfordring hertil. Klageren har oplyst, at han ikke kendte til G12-virksomhed., før han blev indsat som direktør den 20. maj 2010, hvorfor G12-virksomhed. ikke har kunnet levere konsulentarbejde for G7-ApS tilbage fra september 2009.

Retten lægger til grund, at beløbene er overført på foranledning af klageren til klageren selv via G12-virksomhed., senere G6-virksomhed. Dette støttes af, at fakturaerne er skrevet på dansk, opkrævet i euro, og ikke Y23-landske valuta, at der ved udstedelse af faktura af 1. maj 2010 er anvendt G6-virksomhed og ikke G12-virksomhed, selvom navneændringen først er vedtaget den 24. juni 2010 - og endelig at bogholderen i G5-ApS, i forbindelse med bogføringen af betalingerne har skrevet, at fakturaerne vedrører klageren.

Der er ikke dokumentation for, at der er overført yderligere beløb til G6-virksomhed i 2010 fra G5-ApS.

Udbetalingen fra G5-ApS anses som løn til klageren, idet det lægges til grund, at klageren som direktør har udført arbejde for selskabet. lønnen er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c, og arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 1. lønnen beskattes i udbetalingsåret 2010 i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, 1. pkt.

Det af repræsentanten anførte vedrørende beskatningstidspunktet kan ikke medføre et andet resultat, idet det afgørende er, at klageren som ejer og direktør i G7-ApS har ladet selskabet afholde udgifter, hvor modydelsen ikke kan dokumenteres.

Spørgsmålet om lempelse efter ligningslovens§ 33 A har ikke været en del af skatteankenævnets afgørelse, hvorfor Landsskatteretten ikke har saglig kompetence til at træffe afgørelse herom, jf. dagældende skatteforvaltningslovs§ 11, stk. 1, nr. 3, lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret ved lov nr. 527 17. juni 2008.

Skatteankenævnets afgørelse for 2009 nedsættes herefter til 0 kr., men afgørelsen for 2010 forhøjes fra 1.072.800 kr. til 1.365.585 kr.

Indsætninger fra advokat

På klagerens bankkonto i F1-bank er der i månederne juni til december 2009 indsat i alt 336.000 kr. fra advokat SS, svarende til 48.000 kr. pr. måned. I den foreliggende situation, hvor der over en længere periode er indsat beløb af en vis størrelse, påhviler det klageren at godtgøre, at der er tale om allerede beskattede eller skattefrie midler, således også Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Repræsentantens anbringende om, at indsættelserne udgør afdrag på klagerens tilgodehavende hos sit selskab G8-ApS, har ikke støtte i de fremlagte regnskaber, hvor der dels ikke fremgår noget tilgodehavende i det personlige regnskab, dels ikke fremgår nogen gæld til selskabsdeltagerer og ledelse i regnskabet for G8-ApS. Posten" Anden gæld" er desuden ikke nedbragt.

Klageren finders dermed ikke at have godtgjort, at der er tale om allerede beskattede midler eller skattefrie midler.

Indsætningerne anses som løn til klageren, idet der er tale om løbende indsætninger hver eller hver anden måned på 48.000 kr. pr. måned. Lønnen er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c, og arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 1.

Den fremlagte mellemregningskonto vedrører perioden 1. januar 2010 til 30. september 2011 og ikke 2009.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse."

Forklaringer

A har til spørgsmålet om skattepligt forklaret bl.a., at han i en årrække har drevet virksomheder i Danmark. I 1992 var han med i kæden G22-virksomhed. Fra 1999 og frem havde han en kæde, der hed G23-virksomhed, som blev solgt til G24-virksomhed. I 2007-08 solgte han sit livsværk og begyndte at beskæftige sig med fast ejendom. Han stiftede et ejendomsselskab med CVR nr. ...12. Det har haft forskellige navne, herunder G7-ApS. Selskabets første aktivitet var opkøb fra konkursboer. Selskabet stod også for nogle bilfestivaler. Selskabet lejede et stort areal, der er kendt som Y15-område. Det var på 36.000 kvadratmeter. Han ville lave et håndværkerhotel med fælles bogholderi, jurist m.v. Finanskrisen kom, og det gik ikke godt med lejemålene i starten, men det endte med, at det hele blev udlejet. I 2007-08 boede han på Y1-adresse. Han valgte at opsplitte hele sin koncern, fordi der både var lejere både med og uden momsregistrering. Han lavede derfor en koncern, hvor der var datterselskaber, der lejede ud uden moms, og andre hvor der blev lejet ud med moms. Han arbejdede med nogle containerboliger på det tidspunkt. Han planlagde at forfølge den drøm ved at flytte til udlandet. Som led i de planer solgte han boligen på Y1-adresse til sit selskab. Det var hans investorer, der forlangte, at han flyttede ud inden for en afmålt årrække, da der ikke burde være en privat ejendom i en udlejningskoncern. Han ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvem disse investorer var. Han solgte Y1-adresse, fordi han skulle bruge nogle penge til sit projekt med containerboligerne. Det var ikke et nødvendigt salg, men det var en god forretning, der var godkendt af SKAT. Han forsøgte at realisere drømmen om containerboliger i Danmark. De første af den slags boliger kom dog først i Danmark i 2017. Han mødte op på kommunekontoret i Y16-by og oplyste, at han gerne ville fraflytte landet. Han sagde, at han ville tage til Y25-land og derefter til Y17-by. Han udfyldte blanketten i dialog med den kommunale medarbejder. På det tidspunkt vidste han ikke lige hvor længe, han ville være i udlandet. Det var damen i skranken, der svarede nej til bevarelse af rådighed over bolig. Han husker ikke nøjagtigt, hvad han tænkte, da han skrev under på, at han ikke havde rådighed over boligen. Han havde fortsat ret til at råde over boligen. Det er ikke sikkert, at han overhovedet bemærkede afkrydsningen. I hans hoved var han nok bare fraflyttet Danmark. På samme tidspunkt købte han en enkeltbillet til Y25-land. Til at starte med overnattede han den første måned i en bolig tilhørende en dansk bankdirektør, der bor og arbejder i Y25-land. To af de største containerleverandører, der findes, er hjemmehørende i den by. Da han havde sat projektet i gang i Y25-land, måtte han finde en ny base, da man ikke kan opholde sig tidsubegrænset i Y25-land. Han anså Y23-land som et realistisk marked for containerboliger og rejste derfor til Y17-by efter to måneder. Han har også opholdt sig i Y29-land i samme periode. Han opholdt sig i Y25-land fra 1. september 2009 og 2½ måned frem. Han tog så til Y17-by, hvor han opholdt sig frem til 1. december. Herefter tog han til Y29-land ultimo 2009, hvor han opholdt sig i 14 dage og herefter vendte tilbage til Y23-land. Hans hustru var vant til, at arbejdet tog hans tid. Lejligheden i Y6-by var ikke egnet til familie. Det var først meningen at hustruen skulle med til udlandet, når hun havde afsluttet sin uddannelse. Han opholdt sig i lejligheden i Y6-by i kort tid. Han fandt ud af, at der var for meget spildtid på transport ind til Y17-by. Han valgte derfor at overnatte i sin kontorlejlighed inde i Y17-by. Hans hustru var ved at blive utålmodig. Gennem nogle bekendte fik han oplysning om en villa i Y11-by i Y20-land. Han beså den og besluttede at købe den. Det blev ikke til noget som følge af nogle pantsatte anparter i udlejerselskabet. Han flyttede dog ind i huset som lejer. Det skete lige med det samme i marts 2010. Det var en villa på 200 kvadratmeter, der lå højt oppe over byen med en god udsigt. Lejeaftalen (Ekstrakten side 143 ff.) blev underskrevet af begge parter; men kopien, der er fremlagt i sagen, er ikke underskrevet. Han har fået erstatning som følge af den manglende adgang til at købe ejendommen. Det havde han nok ikke fået, hvis aftalen ikke havde været underskrevet. Hans hustru var ofte på besøg i Y11-by. Hun var der så tit som muligt. Det gjaldt primært de to sidste måneder. Hans hustru skrev bachelorrapport. Hun kunne derfor opholde sig i meget tid nede i Y11-by. Han husker ikke nøjagtigt, hvornår han flyttede fra Y11-by. Han mener, at det har været i slutningen af 2010. Derefter flyttede han til Y21-land. På det tidspunkt var både hans og JHs ting i Y20-land. I Y21-land fik han besøg af danske tv-journalister. Det var hans hustru, der tog imod dem. De udviste en kritisabel adfærd. Ved huset i Y11-by åbnede de nogle af hans breve, hvilket han klagede over og fik medhold i. Det har været omkring november 2010. Lejekontrakten på lejligheden i Y21-land kom i stand, fordi hans hustru var konstateret gravid. De havde venner, som anbefalede dem at flytte til Y21-land, hvor der er mindre bureaukrati end i Y20-land. Mens han boede i Y21-land, købte han en (red. bilmærke fjernet) i Danmark i en lidt længere proces. Han sendte efter anmodning SKAT sin lejekontrakt, sit Y21-landske kørekort og en el- eller vandregning, hvorefter han fik lov til at købe bilen uden dansk indregistrering. Når man flytter til Y21-land, har man to år til at søge en opholdstilladelse. Man skal sætte 1 mio. euro ind pr. person, der skal indregistreres. Han fik opholdstilladelsen, og hans hustru ligeså. Man benytter stort set kun 1 årigt tidsbegrænsede lejekontrakter i Y21-land. Ved en fornyelse fik han JH med på kontrakten. JH var på det tidspunkt flyttet ned, og deres datter gik på G26-virksomhed. JH var af og til tilbage i Danmark for at tage nogle eksaminer m.v. Fra NIs fødsel og frem boede de fast sammen i Y21-land. Han var ikke særlig tit i Danmark. Der lå eksempelvis en stævning mod ham i lufthavnen i 1½ år, som først blev forkyndt, da han kom til landet ved en lejlighed. Hans virksomhed i Danmark blev varetaget af de ansatte. Han brugte sin tid på at bygge det nye op. Fra 25. august 2009 til 1. maj 2011 har han vel været i Danmark i maksimalt 10-12 dage. Han opholdt sig på hotel eller sov hos sin svigermor. Det var hans hustru og barn, der besøgte ham, ikke omvendt.

Til spørgsmålet om betalinger fra G7-ApS har han forklaret, at fakturaer dateret 1. maj og 10. september 2010 udstedt af G6-virksomhed (Ekstrakten side 149 og side 173) er lavet af ham eller LJ. LJ er en, der boede i Y21-land og var investor i firmaet. Det er formentlig ham selv, der har skrevet den. Fakturaen angår konsulentydelser. Det kan være relateret til Y5-adresse eller Y24-adresse. Det var to store byggerier, som han forestod byggestyring af. Han gennemså kontrakter, regninger m.v. Det er det arbejde, som fakturaen angik. G6-virksomhed var et selskab, der blev oprettet, for at Y5-adresse kunne blive til noget. Han skulle låne penge, renovere ejendommen og sælge den igen. G6-virksomhed var ikke ejet af ham. Han havde en købsoption, som ikke blev udnyttet. Selskabet var ejet af udenlandske og danske investorer. Det fakturerede beløb er overført til konto tilhørende G6-virksomhed. Han ved ikke, hvor det oplyste kontonummer er hjemmehørende. Han havde som direktør i G6-virksomhed adgang til selskabets konto i Y3-by. Udskrift for denne konto er i Ekstrakten på side 175 ff.: Han havde været med til at oprette kontoen, som han kunne tilgå via telefon eller via firmakreditkort. Betaling af faktura er ikke gået ind på denne konto. De honorarerne på 945.405 kr. og 420.180 kr., som fremgår af bogføringskonto for "Rådgiverhonorar(Udgifter)" i bogholderiet hos selskabet med CVR nr. ...12, G7-ApS / G8-ApS (Ekstraktens side 109) svarer til det, som G6-virksomhed har fakturereret ved fakturaer dateret 1. maj og 10. september 2010 (Ekstrakten side 149 og side 173).

Til spørgsmålet om indsætninger fra advokat har han forklaret, at hans konto i F1-bank med kontonummer X1-konto (Ekstrakten side 239 ff) er en bankkonto vedrørende et lån, der er blevet opsagt. Det er en udskrift af en af hans private konti i F1-bank. Indbetalingerne, der er markeret, er overført fra erhvervskontoen i F1-bank med kontonummer X2-konto (Ekstrakten side 121 ff.). Den konto tilhører G6-virksomhed. Man kan se, at han her og der har hævet penge til privat brug. Nu kan han godt se, at det ikke er samme datoer i de to kontoudtog. Det er bogholderiet, der har overført pengene. De kommer fra nogle af de 62 selskaber, som han havde i Danmark. Foreholdt, at pengene kommer fra advokat SS, har han forklaret, at det er korrekt. Det er inkassoadvokaten, som ifølge forlig skulle have afbetalinger på 42.000 kr. om måneden til nedbringelse af hans gæld. Han havde indgået forlig med banken om tilbagebetaling. Han havde mellemregning med flere af selskaberne. Da han solgte sit private hus til firmaet, fik han betaling i form af et tilgodehavende. Han havde flest penge skudt ind i G9-ApS. Foreholdt årsregnskabet for 2008-09 aflagt af selskabet med CVR nr. ...12, G7-ApS / G8-ApS (Ekstrakten side 125 ff.) har han forklaret, at der ikke optræder gæld til ledelse i det regnskab, fordi gælden var flyttet op i koncernen i forbindelse med, at han havde solgt den.

JH har til spørgsmålet om skattepligt forklaret blandt andet, at hun er gift med A. Hun er uddannet sygeplejerske og arbejder som oversygeplejerske på G25-virksomhed. Hun har boet på Y1-adresse fra 2006 til 2011. Det kan passe, at hun flyttede ud, da lejemålet udløb den 1. april 2011. Hun boede alene på adressen siden efteråret 2009. A drog ud i verden for at starte deres nye liv. Hun og datteren besluttede at blive hjemme. Hun var i gang med sin uddannelse som sygeplejerske, som hun gerne ville gøre færdig. Efter As fraflytning i efteråret 2009 sås de jævnligt i udlandet. Det var det nemmeste. De besøgte A i Y17-by og i Y11-by. I Y17-by mødtes de bare på hotel. I Y11-by mødtes de i det hus, som de påtænkte at købe. Det lå i Y11-by på adressen Y10-adresse. Hun var på besøg mange gange. Det begyndte i 2010. Det var en villa i to plan på omkring 150-170 kvadratmeter. De havde ejendommen frem til november 2010. Huskøbet gik galt af nogle grunde, som hun ikke helt husker. I Y21-land flyttede de ind i en toværelseslejlighed i den del af Y21-land, der ligger mod grænsen til Y20-land. Det var meningen, at de skulle bo der sammen, når hun var færdig med sin uddannelse. Hun ventede også deres andet barn på det tidspunkt. Hun fødte NI i Y21-land, hvor fødselsforløbet er privat med større fleksibilitet for den fødende. For hende var det også spændende at se et andet sundhedssystem end det danske. Fødselsforberedelsen foregik fra januar 2011 og frem. Hun opholdt sig meget i Y21-land i den periode. Hun havde fået lovet en bolig nede i varmen. Derfor blev Y20-land og Y21-land valgt. Hun udrejste af Danmark pr. 12. juli 2011, da hun var tilmeldt sit studium frem til juni 2011, hvor hun skrev sin bachelorrapport. Der var ikke egentlig undervisning i det halvår, men der var nogle evalueringer og noget indsamling af empiri. I første halvår af 2011 opholdt hun sig temmelig meget i Y21-land. Når hun kom til Danmark, boede hun hos sin mor. A besøgte også dem på Y1-adresse yderst få gange. A havde sin egen nøgle; men de var der altid sammen. Hun fik besøg af nogle journalister fra G18-virksomhed. Det var MK fra G17-virksomhed, der bankede på døren i Y21-land. Da hun åbnede, fik hun et kamera i hovedet. Hun lukkede straks døren igen. Det kan have været efteråret 2011 eller foråret 2012. I 2013 blev politiet involveret i en uenighed mellem deres udlejer og hende, idet udlejeren chikanerede hende. En journalist, der var venner med udlejer, hoppede ind over hegnet til huset i Y9-by. Hun sørgede for at lukke af; men journalisten var yderst ubehagelig. Det var et hus i Y9-by, som de boede i frem til marts 2017. Herefter vendte de tilbage til Danmark. Det passede godt med pigernes skole og andre praktiske hensyn.

Parternes anbringender

A har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"VEDRØRENDE SPØRGSMÅLET OM SKATTEPLIGT

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at As fulde skattepligt til Danmark ophørte på udrejsetidspunktet den 25. august 2009, da han på dette tidspunkt påbegyndte et permanent udlandsophold og derfor også havde til hensigt at opgive sin daværende bopæl i Danmark.

RETSGRUNDLAGET

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at der foreligger fuld skattepligt til Danmark, for personer der har bopæl i landet. Afgørende for, hvorvidt A i indkomståret 2009 opgav sin bopæl i Danmark og dermed ikke længere var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, beror på en nærmere vurdering af, hvorvidt A på fraflytningstidspunktet havde til hensigt at fraflytte Danmark og dermed permanent opgive sin tilknytning til og bopæl i Danmark. At skatteyderens hensigt har betydning, ved afgørelsen af hvorvidt skatteyderen anses for at have bevaret bopæl i Danmark i forbindelse med fraflytning, fremgår bl.a. af Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1986.299. Dommen vedrører en skatteyder, der i 1980 flyttede til Y26-land for at tiltræde en overordnet stilling. Af hensyn til børnenes skolegang flyttede skatteyderens hustru først til Y26-land fem år efter mandens fraflytning. Ved afgørelsen af hvorvidt skatteyderen havde bibeholdt bopæl i Danmark, henså Østre Landsret bl.a. til, at

"Sagsøgeren har ubestridt fra 1. april 1980 taget bopæl i Y26-land, hvor hans faste arbejde nødvendiggør hans løbende tilstedeværelse. Da bevarelsen af bolig i Danmark skyldes særlige hensyn af midlertidig art, og da de yderligere foreliggende tilknytningspunkter til Danmark må anses for at være af underordnet betydning, finder Retten ikke, at sagsøgeren skatteretligt tillige bevarede bopæl i Danmark efter udrejsen til Y26-land."

I Østre Landsrets dom af den 19. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.394.ØLR flyttede skatteyderen den 10. oktober 2007 til Y27-land, imens ægtefællen forblev i Danmark, på grund af at parrets datter samme år var død og havde efterladt sig tre mindre børn, som skatteyders ægtefælle måtte tage sig af. Ægtefællen forblev i ægteparrets hidtidige fællesbolig indtil den 21. maj 2008 og boede herefter til dels i et sommerhus i Y18-by og hos et barn i Y18-by, indtil den 30. november 2008 hvor hun udrejste til Y27-land. Hun måtte således forblive i Danmark på grund af "særlige forhold af midlertidig karakter", og landsretten fandt, at skatteyders bopæl var opgivet ved dennes fraflytning, uanset at ægtefællens bopæl var bevaret. Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i UfR.1982.708. Dommen vedrører en skatteyder, der sammen med sin familie var rejst til Y22-land for at tiltræde en stilling som direktør. Familien bevarede en helårsbolig i Danmark, som de benyttede under ferieophold. Efter to års ophold i Y22-land vendte familien tilbage til Danmark grundet risikoen for børns sygdom samt ægteskabelige problemer. Såvel Landsskatteretten som

Østre Landsret fandt, at "klageren har haft til hensigt at bosætte sig varigt i Y22-land, og at han ved udrejsen må anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark.".

Det er således fast antaget i retspraksis, at skatteyders hensigt på fraflytningstidspunktet spiller en afgørende rolle for, om bopælen i skattemæssig forstand tillige kan anses for at være opgivet. Der kan i den forbindelse tillige henvises til den skatteretlige litteratur. Af Skatteretten 1, 5. udgave, fremgår således på side 762 følgende:

"Der gælder imidlertid et bredt tilknytningskriterium, hvor også andre momenter har betydning. Der må lægges vægt på skatteyderens hensigt om ikke længere at bo i Danmark…"

DEN KONKRETE SAG

Det fastholdes overordnet, at As fulde skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse med hans udrejse af Danmark i august 2009. Landsskatteretten har i afgørelsen bl.a. anført, at det ikke er dokumenteret, at A havde til hensigt varigt at bosætte sig i udlandet i forbindelse med sin udrejse. Som det er dokumenteret i sagen, afsluttede JH sin uddannelse i Danmark i juni 2011, hvilket var den eneste årsag til, at hun ikke allerede udrejste i 2009 sammen med A. A havde allerede i november 2010 indgået lejekontrakt vedrørende en lejlighed i Y21-land, og i forbindelse med JHs tilflytning blev der lavet en allonge til lejekontrakten, jf. bilag 17a (E side 267). Det er således dokumenteret, at parret sammen etablerede sig permanent i Y21-land. I forbindelse med JHs tilflytning blev parrets ældste datter, OH, tilmeldt G26-virksomhed i Y21-land, jf. bilag 18 (E side 277), ligesom det er dokumenteret, at parrets yngste datter blev født i Y21-land den 29. juli 2011, jf. …

Herudover er det dokumenteret, at A var fuldt skattepligtig til Y21-land, jf. …, ligesom der er fremlagt kopi af dokumentation for forbrug, forsikring og huslejebetaling mv. vedrørende lejligheden i Y21-land, jf. … Det er ligeledes dokumenteret, at parret efterfølgende i 2012 flyttede til Y20-land i en villa, jf. …, samt at parret boede her, og at parrets børn gik i skole i lokalområdet, jf. ...

Først i 2017 returnerede parret til Danmark, primært af hensyn til børnenes alder og mulighed for at opnå tilknytning til Danmark mv. Den ovenfor nævnte praksis og navnlig SKM2013.394.ØLR er sammenlignelig med nærværende sag og vedrørte ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder havde opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, som følge af at hans ægtefælle var forblevet i Danmark i en midlertidig periode. Årsagen til, at skatteyders ægtefælle var forblevet i Danmark, var, at parrets datter var død efter kort tids sygdom og havde efterladt sig tre mindre børn. Af denne årsag forblev skatteyders ægtefælle i Danmark i en periode for at tilse børnebørnene. Landsretten fandt efter en samlet konkret vurdering, at ægtefællens fortsatte ophold i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig karakter, og derfor var skatteyders fulde skattepligt til Danmark ophørt allerede i forbindelse med den oprindelige udrejse. Det bemærkes - præcis som i nærværende sag - at ægtefællerne ikke var adskilt som følge af samlivsophævelse, og at den fraflyttede skatteyder også havde adgang til parrets tidligere fælles hjem i Danmark, ligesom ejendommen i sagen heller ikke blev tømt for indbo.

Det fastholdes derfor, at det er dokumenteret, at JH reelt fraflyttede Danmark, og at hun alene forblev i Danmark i en midlertidig periode som følge af afslutningen af sin uddannelse. Derfor er As skattepligt også allerede ophørt på tidspunktet for hans oprindelige udrejse.

SAGENS MATERIELLE PROBLEMSTILLINGER

Såfremt Retten måtte finde, at As fulde skattepligt til Danmark ikke ophørte ved fraflytningen eller efterfølgende, opstår spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte ham af de omtvistede beløb.

VEDRØRENDE BETALINGER FRA G7-ApS

Det gøres overordnet gældende, at A ikke kan beskattes af de udstedte fakturaer, da disse hverken er udstedt til ham eller udbetalt til hans bankkonto. Det er ubestridt, at der er udstedt fakturaer fra G6-virksomhed til ovennævnte selskab, ligesom der er sket betaling fra selskabet til G6-virksomhed Endvidere har G7-ApS fratrukket udgifterne, hvilket skattemyndighederne ikke har anfægtet. Der er således en klar formodning for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter i selskabet. Det er ligeledes dokumenteret, at beløbet blev overført til en bankkonto hos G6-virksomhed, jf. …

Der er derfor ingen holdepunkter for, at beløbene i stedet skulle have været løn til A.

Selv såfremt beløbene må anses for at være kommet A til gode, kan det tidligst være på tidspunktet for en eventuel hævning fra kontoen tilhørende G6-virksomhed, da overførslen til det Y23-landske selskab i sig selv ikke kommer A til gode.

Der er således under alle omstændigheder ikke grundlag for lønbeskatning af A.

VEDRØRENDE INDSÆTNING FRA ADVOKAT SS

Det fastholdes ligeledes, at der ikke er grundlag for beskatning af indsætningerne. Det er dokumenteret i forbindelse med en straffesag mod A, at der fandtes mellemregningskonti mellem ham og koncernselskaberne. Som det fremgår af mellemregningskontoen med selskabet, …, var der primo 2010 en gæld til selskabet, som dog i løbet af 2010 udviklede sig til et større tilgodehavende. Det er væsentligt at være opmærksom på, at den samlede mellemregning med selskaberne i koncernen på intet tidspunkt var negativ, men der kunne opstå udsving for de enkelte selskaber. Af de enkelte overførsler fremgår "(red. tekst 2 fjernet)" - dette er en klar henvisning til A - og at posteringerne var ført på mellemregningen.

Ved en gennemgang af årsrapporterne, der er revideret af en statsautoriseret revisor, fremgår ikke påtegning om ulovligt aktionærlån, hvorfor det er dokumenteret, at samtlige overførsler blev modregnet i A daværende tilgodehavende, og at der ikke var en gæld fra A til selskabet på tidspunktet for regnskabsårets afslutning.

Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at selskabets regnskabsår var fra den 1. oktober til den 30. september - mellemregningskontoens udvisende fra den 1. januar 2010 tager således ikke højde for de posteringer, der er foretaget fra den 1. oktober 2010 til den 31. december 2010. Det fastholdes på den baggrund, at det er dokumenteret, at der fandtes en mellemregning, og at udbetalingerne blev ført på mellemregningen.

...

I det omfang Retten måtte finde det dokumenteret, at betalingerne var ført på mellemregningskontoen, gøres det gældende, at der, uanset at saldoen på mellemregningen var i selskabets favør ultimo 2009, ikke er grundlag for beskatning af A. Indtil den 15. august 2012 gjaldt der en særlig praksis vedrørende aktionærlån. Lån fra et selskab til en hovedanpartshaver anerkendes således frem til den 15. august 2012 i skattemæssig henseende, i det omfang hovedanpartshaveren var solvent på lånetidspunktet. Der fremgår følgende herom i den dagældende Ligningsvejledning, afsnit

C.B.3.5.3.3 Aktionærlån:

"Lån som opstår ved løbende hævninger på mellemregningskontoen må anerkendes, når aktionæren er solvent. Er aktionæren derimod insolvent, må hævninger som hovedregel beskattes som løn fra selskabet til aktionæren. Det forudsætter dog, at aktionæren udfører arbejde for selskabet, og at det samlede vederlag kan anses for en rimelig aflønning, ellers må hævningerne betragtes som maskeret udbytte. Se SKM2009.523.BR og TfS 1997, 641 LSR. "

Selvom det ikke direkte fremgår af dagældende Ligningsvejledning, skal solvensbedømmelsen foretages på tidspunktet for låneudbetalingen til hovedanpartshaveren. Når der er tale om lån opstået ved løbende hævninger, skal der foretages en solvensbedømmelse for hver hævning, jf. TfS 1997.641, som netop også er citeret det pågældende sted i Ligningsvejledningen. Til støtte for dette synspunkt anførte Landsskatteretten følgende i sin utrykte kendelse af den 18. juni 2012, j.nr. 11-01469:

"Lån, som opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent. Hvis det efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævninger i almindelighed beskattes som løn fra selskabet eller som maskeret udlodning. Dette fremgår af TfS 1997.641.LSR, og Ligningsvejledningen for 2006, afsnit S.F.2.2.4.2. Vurdering af solvens skal foretages på tidspunktet, hvor hævningerne er foretaget, jf. byrettens dom af 31. oktober 2008, SKM2009.523.BR." …

Det ses ligeledes tydeligt af Landsskatterettens ordvalg i TfS 1997.641, at det i udgangspunktet er SKAT, der har bevisbyrden for, at den pågældende hovedanpartshaver var insolvent på tidspunktet for lånoptagelsen. Landsskatteretten anførte følgende:

"Henset til det oplyste om klagerens økonomiske forhold, herunder at klageren på et møde med kurator havde oplyst at være insolvent, og at kurator på baggrund af en vurdering af klagerens forhold herefter besluttede at undlade at videreforfølge kravet mod klageren personligt, fandt retten, at det måtte anses for godtgjort, at klageren på tidspunktet for de løbende hævninger i 1993 havde været insolvent. Det bemærkedes hertil, at alene den i løbet af det omhandlede klageår, 1993, skete forøgelse af mellemregningskontoens udvisende kunne beskattes i 1993." (min fremhævning)

Solvensbetragtningerne i Ligningsvejledningen bygger ikke på en lovbestemmelse, men er udtryk for en bevisretlig formodning. Udover den tidsmæssige placering af solvensbedømmelsen synes administrativ praksis og retspraksis ikke at have taget stilling til det nærmere indhold af solvensbegrebet, andet end at hvis den, der hæver på en mellemregningskonto med et selskab, ikke er i stand til at tilbagebetale beløbet på tidspunktet for hævningen, er der ikke tale om et lån, da tilbagebetaling aldrig har været meningen. Det er endvidere ikke solvensdiskvalificerende, at midlerne er bundne i aktiver, som skal pantsættes eller sælges, forinden indfrielsen af gælden til selskabet kan ske, jf. Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 18. juni 2012, j.nr. 11-01469. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende i afgørelsen:

"Der er kontinuerligt overført beløb til klagerens konto angivet som løn, som ved regnskabsårets slutning den 30. september 2008 posteres som hævet på mellemregningskontoen, således at klageren og hans ægtefælle pr. denne dato har en gæld til selskabet på 223.131 kr., svarende til 111.566 kr. hver. Da klageren ved regnskabsårets slutning har et indestående på 58.832 kr. (halvdelen af 117.664 kr.) og en bil til en værdi af 150.000 kr. kan klageren ikke anses at være insolvent på hævetidspunktet den 30. september 2008. Der er således ikke grundlag for at beskatte klageren af yderligere løn i medfør af statsskattelovens § 4.

Spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har godtgjort, at den pågældende aktionær er insolvent på tidspunktet for hævningen, beror på en konkret bevisbedømmelse af de for sagen relevante faktiske omstændigheder. I nærværende sag har SKAT på intet tidspunkt undersøgt As solvens, som i øvrigt må anses for at have været særdeles god på daværende tidspunkt. Dette understøttes da også af skrivelse fra F3-bank, hvori banken bekræfter, at A har tilstrækkelige midler til at være bosat i Y21-land uden at arbejde, jf. ... På daværende tidspunkt var kravet EUR 1 mio."

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument påberåbt følgende anbringender:

"A opgav ikke sin fulde skattepligt til Danmark den 25. august 2009

Skatteministeriet gør gældende, at A var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010. Det er ubestridt, at A havde bopæl i Danmark og var fuldt skattepligtig til landet indtil den 25. august 2009, da han meddelte flytning til Y23-land. Det påhviler derfor ham at godtgøre, at han opgav sin bopæl ved den anmeldte flytning med den virkning, at hans fulde skattepligt til Danmark samtidig ophørte, jf. eksempelvis U.2018.3845H og U.2001.1459H. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Ved vurderingen af, om skattepligten er ophørt i forbindelse med fraflytning, tillægges det i praksis betydelig vægt, om skatteyderen har en helårsbolig i Danmark til sin rådighed. I de tilfælde hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen kan dokumentere at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, jf. eksempelvis U.2001.1459H og SKM2019.42.ØLR. Ved den samlede bevisvurdering heraf indgår med betydelig vægt omfanget af den skattepligtiges ophold i Danmark, den skattepligtiges aktiviteter i Danmark og den skattepligtiges familiemæssige og øvrige tilknytning til Danmark, herunder tillige set i forhold til den skattepligtiges ophold, aktiviteter og relationer i det land, som den skattepligtige hævder at være flyttet til.

A ejede sammen med sin ægtefælle ejendommen, Y1-adresse, som også tjente som ægteparrets fælles bopæl. Ægteparret solgte ejendommen den 1. april 2008 til G7-ApS, som var ejet af A (E 293). Salget havde imidlertid ingen betydning for ægteparrets rådighed over ejendommen, da der samme dag blev indgået en tidsbegrænset lejekontrakt om leje af ejendommen (E 101). Da der således var indgået en lejekontrakt om leje af ejendommen, er det også uden betydning for ægteparrets rådighed, at ejendommen i 2010 blev solgt til G14-ApS, jf. lejelovens § 7. As ægtefælle og ældste datter opretholdt bopælen på Y1-adresse, indtil den tidsbegrænsede lejekontrakt udløb den 1. april 2011 … A havde således fortsat rådighed over Y1-adresse i indkomstårene 2009 og 2010, som denne sag handler om.

A har ikke godtgjort, at han - på trods af rådigheden over Y1-adresse - havde til hensigt at bosætte sig varigt i Y25-land, Y23-land, Y20-land eller Y21-land, hvor han hævder at have opholdt sig i den omhandlede periode. Sagens faktiske omstændigheder viser således, at han havde en stærk tilknytning til Danmark, både hvad angår hans familiære og økonomiske interesser. Heroverfor har A alene fremlagt sparsomme oplysninger om sin hævdede flytning til Y25-land, Y23-land, Y20-land og Y21-land i de omhandlede indkomstår.

As ægtefælle og datter blev, som nævnt, boende i Y1-adresse, og ejendommen tjente som deres bopæl i hele den omhandlede periode. A havde dermed stærke familiemæssige bånd til Danmark. A havde også stærke økonomiske og erhvervsmæssige interesser i Danmark. Han var således ejer af og direktør i G7-ApS (E 293), ligesom han har oplyst at have været direktør i en "lang række" øvrige danske selskaber, indtil 10. april 2011 (E 46, 4. afsnit). Det bemærkes i den forbindelse, at A til besvarelse af opfordring (1) har oplyst, at han meldte flytning til Y23-land, fordi han ville "undersøge markedet" for at bygge boliger i containere, men at projektet dog ikke blev realiseret ...

A har ikke godtgjort, at han faktisk opholdt sig i Y25-land, Y23-land, Y20-land og Y21-land, eller at han havde en stærk tilknytning til disse lande. Det bestrides derfor også som udokumenteret, at han alene har opholdt sig i Danmark i et begrænset omfang, som anført i stævningen ...

Hans oplysning om, at han indtil udgangen af december 2009 hovedsageligt befandt sig i Y25-land, hvor han boede på "midlertidige kontorhoteller" … er ikke alene udokumenteret, men det stemmer heller ikke overens med, at han den 25. august 2009 meddelte folkeregisteret, at han var udrejst til Y23-land samme dag ...

A har ligeledes ikke dokumenteret, at han - efter sit hævdede ophold i Y25-land - flyttede til Y23-land. Den blotte fremlæggelse af en lejekontrakt … dokumenterer således ikke, at han faktisk tog ophold i Y23-land. A har da heller ikke - til besvarelse af opfordring (2) og (3) - dokumenteret, at han har afholdt udgifter til at møblere det umøblerede lejemål, eller at han betalte husleje i overensstemmelse med lejekontrakten …

Han har heller ikke dokumenteret, at han flyttede til Y11-by i Y20-land i 2010. Lejekontrakten … er således ikke underskrevet af udlejeren, og lejekontrakten tjener allerede af den grund ikke som dokumentation for, at han har boet i ejendommen. Han har da heller ikke fremlagt andre oplysninger, som indikerer, at han faktisk har opholdt sig i Y20-land i den hævdede periode. Lejekontrakten for indgåelse af et lejemål i Y21-land er affattet på Y20-landsk, og A har alene ladet den første og dele af den sidste side oversætte til dansk … Det fremgår af den sidste side, at lejekontrakten er indgået den 30. november 2010, men det fremgår ikke heraf, hvilket lejemål kontrakten vedrører, hvornår lejemålet begynder, eller hvilke betingelser der i øvrigt måtte være knyttet til lejekontrakten. Selv hvis det må lægges til grund, at A lejede en bolig i Y21-land ved indgåelsen af en lejekontrakt den 30. november 2010, dokumenterer dette imidlertid ikke, at han faktisk flyttede til og opholdt sig i Y21-land i 2010. Tilsvarende gør sig gældende for indgåelse af et elektricitetsabonnement … og etablering af internet ...

A har således ikke dokumenteret, at han på noget tidspunkt i indkomstårene 2009 eller 2010 fraflyttede Danmark, og han har heller ikke dokumenteret, at han faktisk opholdt sig i udlandet i denne periode. Under disse omstændigheder er det uden betydning, om årsagen til, at As ægtefælle og ældste datter blev boende i Danmark i 2009 og 2010, var, at ægtefællen var ved at færdiggøre sin uddannelse som sygeplejerske.

Den retspraksis, som A påberåber sig i stævningen, er af samme grund uden relevans for sagen. I TfS 1986, 299 var det således ubestridt, at skatteyderen faktisk havde taget bopæl i Y26-land, og i både SKM2013.394.ØLR og U.1982.708H blev det lagt til grund, at skatteyderen havde været undergivet beskatning i de lande, hvor skatteyderen var fraflyttet til. Noget tilsvarende gør sig ikke gældende i den foreliggende sag.

Skatteministeriet gør derfor gældende, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at han opgav sin fulde skattepligt til Danmark, da han 25. august 2009 meddelte, at han var udrejst til Y23-land, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det bemærkes i denne forbindelse, at A med stævningen har fremlagt en række bilag, som er uden relevans for sagen, idet bilagene vedrører perioden efter de omhandlede indkomstår. Som eksempel kan nævnes oplysninger om, at As yngste datter blev født i Y21-land den 29. juli 2011 …, en lejekontrakt fra 2012 … samt oplysning om, at As ældste datter blev tilmeldt en Y20-landsk skole pr. 1. september 2013 … Disse oplysninger dokumenterer ikke, at A opgav sin fulde skattepligt til Danmark den 25. august 2009.

A skal beskattes af betalinger fra G7-ApS

G7-ApS bogførte den 1. maj 2010 en udgift på 945.405 kr. og den 10. september 2010 en udgift på 420.180 kr. … Begge posteringer er benævnt "Honorar vedr. A faktura". Ifølge A vedrører udgiftsafholdelsen to fakturaer udstedt af det Y23-landske selskab, G6-virksomhed ... Fakturabeløbene ses imidlertid ikke at være blevet betalt til G6-virksomhed's konto (E 175). Af fakturaerne fremgår, at disse vedrører "konsulentarbejde", men det er ikke nærmere uddybet, hvad arbejdet har bestået i. Heller ikke i stævningen har A nærmere uddybet, hvad arbejdet vedrører. Han anfører således blot …:

"Dette konsulentarbejde er udført som led i salget af kapitalandelene, idet de udenlandske ejere ønskede, at A fortsat skulle yde en arbejdsindsats i selskaberne."

A var ejer af og direktør i G7-ApS (E 293), og han var også direktør i G6-virksomhed fra den 20. maj 2010 (E 151). Det har desuden formodningen for sig, at han, udover at være direktør, også var ejer af G6-virksomhed, og at han også forud for den 20. maj 2010 agerede som selskabets direktør. Selskabet bærer således en sammenskrivning af As mellemnavn ((red. mellemnavn fjernet), …), og hans efternavn ((red. efternavn fjernet)), og det var da også A, som underskrev erklæringen om navneændringen til G6-virksomhed som værende "all members of the above company" … Hertil kommer, at det Y23-landske selskab også forud for den officielle navneændring anvendte navnet G6-virksomhed (E 147 og E 149). Som det fremgår af hensigtserklæringen indgået den 25. marts 2010 mellem G6-virksomhed og G14-ApS, var det da også A, som underskrev på vegne af G6-virksomhed (E 148). Det påhviler derfor under disse omstændigheder A at godtgøre, at beløbene ikke er tilgået ham. Denne bevisbyrde har han ikke løftet. Han har således ikke dokumenteret, at G6-virksomhed faktisk har udført konsulentarbejde for G7-ApS. Beløbene ses heller ikke at være tilgået G6-virksomhed, jf. opfordring (9), og A har desuden ikke dokumenteret, at G6-virksomhed har indtægtsført beløbene i selskabets skattepligtige indkomst, jf. opfordring (10).

A er under disse omstændigheder skattepligtig af beløbene. Det bemærkes i den forbindelse, at A ikke har bestridt, at beløbene skal beskattes som løn, hvis han findes at være skattepligtige heraf.

A skal beskattes af indsætningerne fra advokat SS

A fik i 2009 indsat i alt 336.000 kr. på sin private bankkonto i F1-bank (konto X1-konto), jf. ... Indsætningerne fordeler sig på følgende måde:

Ifølge F1-bank blev alle beløbene indsat af advokat SS, og indsættelserne vedrørte en inkassosag (…). A har ikke ønsket at redegøre nærmere for denne inkassosag, jf. besvarelsen af opfordring (11) ...

Det påhviler A at godtgøre, at han ikke skal beskattes af indsætningerne med 336.000 kr. i 2009 på hans private bankkonto, som hidrører fra advokat SS, jf. eksempelvis SKM2008.905.HR. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

A gør i første række gældende, at indsætningerne udgør afdrag på et tilgodehavende, som han havde i G7-ApS, og i anden række at indsætningerne udgør skattefrie aktionærlån i G7-ApS. A har imidlertid end ikke dokumenteret, at der en sammenhæng mellem indsætningerne på hans private konto og G7-ApS. Det fremgår ikke af kontoudtoget fremlagt som bilag 44 …, hvem denne erhvervskonto tilhører. Selv hvis det lægges til grund, at den faktisk tilhører G7-ApS, viser kontoudtoget imidlertid ikke en sådan sammenhæng mellem selskabet og de omtvistede indsætninger, som hævdet.

Det fremgår rigtig nok af kontoudtoget, at der fra kontoen er foretaget fire hævninger på hver 42.000 kr. til advokat SS, alle benævnt "(red. tekst 2 fjernet)" (…). Hævningerne er imidlertid foretaget henholdsvis den 18. januar 2010, den 3. februar 2010, den 4. marts 2010 og den 10. maj 2010 og er således foretaget efter samtlige omtvistede indsætninger på As private bankkonto, der har fundet sted i perioden juli - december 2009, jf. oversigten ovenfor.

A har dermed ikke godtgjort, at der er en sådan sammenhæng mellem indsætningerne på hans private bankkonto og selskabet, G7-ApS, at det kan lægges til grund, at de indsatte midler hidrører fra G7-ApS. Allerede af den grund har han ikke løftet sin bevisbyrde for, at indsætningerne stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler, som hævdet.

Selv hvis der var en sådan sammenhæng, har A imidlertid heller ikke godtgjort, at indsætningerne blev bogført på hans mellemregningskonto med G7-ApS i 2009, hvor indsætningerne blev foretaget. As synspunkter - som er indbyrdes modstridende - forudsætter således i begge tilfælde, at indsætningerne enten er blevet krediteret eller debiteret mellemregningskontoen. Han har imidlertid ikke fremlagt udskrift af mellemregningskontoen for 2009.

At A havde enten et tilgodehavende hos eller en gæld til G7-ApS stemmer da heller ikke overens med oplysningerne i hans personlige skatteregnskab for 2009 … og i selskabets regnskaber ... Det fremgår således ikke af regnskaberne, at A havde hverken et tilgodehavende hos selskabet, eller en gæld til selskabet. A har således ikke løftet sin bevisbyrde. Det bemærkes i den sammenhæng, at A ikke har bestridt, at beløbene skal beskattes som løn, såfremt han findes at være skattepligtig heraf."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Skattepligt

Efter As forklaring for retten er det ubestridt, at han bevarede rådigheden over sin helårsbolig i Danmark i 2009 og 2010. As hustru og barn havde efter hustruens forklaring for retten deres bopæl i denne bolig i de pågældende år. Under disse omstændigheder bærer A bevisbyrden for, at han havde til hensigt at bosætte sig og forblive bosat i udlandet, hvis han vil anses for frigjort for sin fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

As forklaring om, at han fraflyttede Danmark i 2009 med den hensigt at bosætte sig og forblive bosat i udlandet i udlandet er bekræftet af den forklaring, der er afgivet af hans hustru. Der er ikke objektive omstændigheder, der bekræfter oplysningen for så vidt angår 2009. As oplysninger om, hvor han opholdt sig i andet halvår af 2009, har været skiftende. Oplysningen om, at A i begyndelsen af 2010 opholdt sig i Y28-land støttes på den fremlagte lejekontrakt med ikrafttræden den 1. januar 2010 vedrørende en bolig i Y6-by samt en faktura vedrørende levering af el og gas til denne bolig for perioden 1. april til 30. juni 2010. Imidlertid har A forklaret, at han i det væsentlige ikke anvendte denne lejlighed, og regningen på el og gas vedrører en periode, hvor A efter sin forklaring opholdt sig i Y20-land. Oplysningen om, at A fra marts 2010 opholdt sig i en villa i Y11-by i Y20-land støttes på den fremlagte lejekontrakt med selskabet G21-virksomhed Lejekontrakten er i den fremlagte form ikke underskrevet af udlejer, og der er i sagen ikke fremlagt anden dokumentation, der kan underbygge eksistensen af et reelt lejeforhold vedrørende ejendommen. Oplysningen om, at A fra den 1. december 2010 opholdt sig i en lejlighed i Y21-land støttes på den fremlagte lejekontrakt på en lejlighed beliggende Y19-adresse i Y21-land, der er underskrevet af såvel lejer som udlejer samt på et el-abonnement til lejligheden med ikrafttræden den 7. december 2010 samt dokument om etablering af internet i lejligheden og mobiltelefon pr. 14. december 2010.

Retten finder, at disse objektive omstændigheder ikke er tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden for, at A havde til hensigt at bosætte sig og forblive bosat i udlandet i 2009 og 2010. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, hvorefter det er uvist, hvor og i hvilket omfang klageren har opholdt sig i udlandet, og retten tiltræder afgørelsen, hvorefter A er fuldt skattepligtig til Danmark i 2009 og 2010.

Betalinger fra G7-ApS

Af de grunde, der er anført af Landsskatteretten, herunder særligt oplysningerne om ejer- og ledelsesforhold i selskaberne G7-ApS og G6-virksomhed samt oplysningen i bogføringskonto for "Rådgiverhonorar(Udgifter)" i bogholderiet hos G7-ApS, hvorefter beløb på i alt 1.365.585 kr. angår "Honorar vedr. A faktura", finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, hvorefter de 1.365.585 kr. er overført på foranledning af A til ham selv via G6-virksomhed Retten bemærker, at anbringendet i As påstandsdokument, hvorefter det skulle være dokumenteret, at beløbene blev overført til en bankkonto hos G6-virksomhed, ikke har støtte i bilag, der er fremlagt i sagen. Retten tiltræder, at beløbet er skatte- og bidragspligtigt hos A i medfør af statsskattelovens § 4, litra c og arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 1, og retten tiltræder, at skatte- og bidragspligt angår 2010, idet retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering, hvorefter honoraret er udbetalt til A i dette år.

Indsætninger fra advokat

Retten tiltræder, at det under de foreliggende omstændigheder påhviler A at godtgøre, at de beløb, som han i 2009 modtog på sin konto ved indbetalinger fra advokat SS angik beløb, der allerede var beskattet hos A, eller skattefrie midler. As forklaring om, at midlerne hidrører fra hans tilgodehavende på mellemregningskonti med nogle af de 62 selskaber, som han havde i Danmark, er ikke bestyrket ved objektive omstændigheder, herunder udskrift af bankkonti eller bogføringskonti, der dokumenterer den hævdede pengestrøm. Retten tiltræder, at beløbet er skatte- og bidragspligtigt hos A i medfør af statsskattelovens § 4, litra c og arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 1.

Retten tager på den baggrund Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift inklusive moms med 86.250 kr.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 86.250 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.