Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - indsætninger - lån - frist

Sagen angik, om SKAT (nu Skattestyrelsen) var berettiget til at fastsætte skatteyderens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2012 skønsmæssigt, og om skønnet kunne tilsidesættes. Derudover var spørgsmålet om fristerne for, hvornår skatteansættelserne for 2006-2009 kunne ændres, var overholdt.

Skatteyderen havde for de pågældende indkomstår - på nær ét indkomstår - selvangivet indkomst med kr. 0,- Af kontoudtog mv. for skatteyderens konti fremgik det, at der indgik meget betydelig beløb ligesom der blev hævet, og anvendt meget betydelige beløb.

Efter de foreliggende oplysninger havde der ikke været udarbejdet erhvervsmæssige opgørelser over indtægter og udgifter. Der forelå derfor ikke regnskaber eller andre oplysninger, der kunne danne grundlag for skatteansættelsen. Skattemyndighederne var derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Retten bemærkede bl.a., at skatteyderen selv havde valgt at sammenblande sine private og sine forretningsmæssige forhold ved anvendelse af samme konti til såvel private som forretningsmæssig brug.

Retten fandt, at skatteyderen ikke ved sin forklaring i sagen og ved sine venners forklaringer om lån havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et klart fejlagtigt grundlag. Retten fandt herefter, at skatteyderen havde handlet i hvert fald groft uagtsomt ved hans indkomsts opgørelser for 2006-2009, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for disse indkomstår var derfor opfyldt.

Retten lagde til grund, at skatteyderen i vidt omfang optog lån hos venner og bekendte. En række af disse lån var godkendt af skattemyndighederne som ikke-skattepligtige overførelser. Andre lån var ikke godkendt af skattemyndighederne af forskellige årsager. Vedrørende flere af lånene forklarede långiver eller dennes repræsentant i retten, at man nok ikke forventede at modtage tilbagebetaling, og en enkelt långiver var ikke selv klar over, om der var tale om lån eller gave.

Retten fandt - trods de afgivne forklaringer under sagen - at lånene ikke i videre omfang end godkendt af skattemyndighederne var tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger. Retten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens indkomst for de pågældende indkomstår, hvorfor Skatteministeriet blev frifundet.

Parter

A

(v/advokat Jon Lauritzen)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Asger Hinsch)

Afgørelse er truffet af byretsdommer

Ulla Ingerslev

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 3. juni 2019.

Sagen drejer sig om mangler ved SKATs afgørelse af 19. september 2013 samt opgørelse af skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 til 2012.

A har fremsat følgende påstand:

Principalt:

De af SKAT foretagne ansættelser af As indkomst for indkomstårene 2006 til 2009 er ugyldige.

Skatteministeriet skal anerkende, at As indkomst for 2010 - 2012 skal fastsættes som følger:

2010

Anden indkomst kr. 0

2011

Anden indkomst kr. 0

2012

Anden indkomst kr. 0

Subsidiært:

Skatteministeriet skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 til 2012 skal fastsættes som følger:

De nedlagte påstande for så vidt angår skatteansættelsen indebærer sædvanlige subsidiære modifikationer om ændring til et af retten fastsat skattepligtigt beløb for indkomståret.

Mere subsidiært:

Hjemvisning

Skatteministeriet har fremsat følgende påstand

Principalt: Frifindelse

Subsidiært: Hjemvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2018 i As sag fremgår:

"…

Landsskatterettens afgørelse

…

Sagens realitet og forældelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Klageren var indtil den 20. september 2006 registreret som selvstændig erhvervsdrivende med et malerfirma, og han har været involveret i en lang række ejendomsselskaber. Bevægelserne på klagerens og ægtefællens bankkonti i F1-bank og F2-bank vidner om meget betydelige erhvervsmæssige aktiviteter i årene 2006-2012. Uanset det af repræsentanten anførte, lægger Landsskatteretten ved afgørelsen til grund, at klageren efter den 20. september 2006 fortsat har drevet selvstændig virksomhed. Klageren har imidlertid ikke selvangivet nogen indtægter fra selvstændig virksomhed eller indtægter fra de omhandlede ejendomsselskaber i en længere årrække. SKAT har derfor været berettiget til, at ansætte indkomsten skønsmæssigt for indkomstårene 2006-2012, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Der er ikke fremlagt nogen regnskaber eller bogføring, der kan sandsynliggøre indkomstens størrelse, hvorfor SKAT har være berettiget til at fastsættes klagerens indkomst med udgangspunkt i bevægelserne på bankkonti.

Ved ikke at opgive sine indkomster for de pågældende indkomstår har klageren handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor SKAT været berettiget til at foretage ekstraordinære ansættelser af indtægterne for 2006-2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er endvidere overholdt. Denne vurdering afhænger ikke af, om der foretages strafforfølgning. Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, hvor Højesteret fandt, at A måtte anses at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene på i alt 2,5 mio. kr., der var overført til hans bankkonto, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse var opfyldt. Ansættelserne for 2006-2009 kan således ikke anses for forældede. Ansættelserne for 20102012 er foretaget ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26.

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra låneforhold blandt andet i forbindelse med investeringer i ejendomsselskaber mv. Klagerens forklaringer er imidlertid ikke understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at alle de betydelige bankindsætninger hidrører fra midler, der er undtaget fra beskatning eller allerede er beskattet. Det har formodningen imod sig, at klageren har kunne låne så store beløb over så lang en årrække. Faktum er at mange meget store beløb har passeret klagerens bankkonti, uden at klageren har selvangivet nogen indtægter herfra.

SKAT har foretaget en grundig gennemgang og analyse af klagerens og den tidligere ægtefællens bankkonti for indkomstårene 2006-2012. SKAT har på den baggrund godkendt betydelige fradrag for driftsudgifter hovedsageligt vedrørende de mange kontante hævninger på bankkonti. Uanset det af klagerens repræsentant anførte finder Landsskatteretten som udgangspunkt ikke grundlag for at tilsidesætte de af SKATs ved ansættelserne foretagne vurderinger af, hvilke bankposteringer, der er erhvervsmæssige. Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

Landsskatteretten har dog i den samtidig trufne afgørelse for den tidligere ægtefællen fundet, at det ved afgørelsen må lægges til grund, at klageren er rette indkomstmodtager vedrørende alle bankindsætningerne på den tidligere ægtefællens bankkonto. Der er herved henset til klageren har erkendt, at beløbene vedrører ham, og at den tidligere ægtefælle havde lønindtægter fra (red. hospitalnavn fjernet) i 2010-2012. På den baggrund blev de påklagede forhøjelserne af den tidligere ægtefællens indkomst for 2010- 2012 på henholdsvis 173.000 kr., 314.925 kr. og 629.806 kr. nedsat til 0 kr.

Landsskatteretten forhøjer på den baggrund klagerens indkomster for indkomstårene 2010-2012 med den af SKAT opgjorte nettoindkomst vedrørende bankindsætningerne på 173.000 kr., 314.925 kr. og 629.806 kr. - bortset fra en bankoverførsel på 25.000 kr. fra F2-bank 5/10-2011, der indgået i den F3-bank den 6/10-2011, og en tilsvarende bankoverførsel på 5.000 kr. fra F2-bank 27/1-2012. De ansatte skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2010-2012 forhøjes således med henholdsvis 173.000 kr., 289.925 kr. og 624.806 kr. til henholdsvis 1.168.000 kr., 1.797.413 kr. og 1.004.724 kr.

SKAT har efter en fornyet gennemgang i forbindelse med klagesagen indstillet, at det ansatte virksomhedsoverskud for 2008 på 3.372.280 kr. nedsættes med betalte ejendomsskatter 28.419 kr. vedrørende G1-virksomhed, samt et modtaget lånebeløb på 2.000.000 kr. Landsskatteretten kan efter omstændighederne tiltræde SKATs indstilling. Der er herved henset til, at klageren i perioden 7. januar — 1. juli 2008 har modtaget i alt 2.355.000 kr. vedrørende renoveringen af NBs private ejendom, og at der herudover er overført 2.000.000 kr. den 7. oktober 2008, hvilket er relativt kort efter afslutningen af renoveringen af den private ejendom. Der er imidlertid fremlagt en aftale med G5-virksomhed vedrørende et lån på 2.000.000 kr., samt en årsrapport for 2008 for selskabet, hvoraf der fremgår et uspecificeret udlån på 2.000.000 kr. NB tegner selskabet, hvis årsrapport er modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 8. juni 2009. Landsskatteretten nedsætter således ansættelsen for 2008 fra 3.372.280 kr. til 1.343.861 kr.

Landsskatteretten kan endvidere tiltræde repræsentantens påstand om, at yderligere 49.000 kr. udbetalt til G2-virksomhed anses for løn til klageren. For indkomståret 2009 ændres forhøjelsen på 250.000 kr. med 49.000 kr. til 299.000 kr.

For så vidt angår ansættelsen for indkomståret 2007 nedsættes forhøjelsen på 2.537.499 kr. med 286.300 kr. vedrørende den på retsmødet fremlagte dokumentation for salgssummen på en bil.

Repræsentantens anmodning om fradrag for renteudgifter i indkomstårene 2006, fremført tab ved ejendomssalg i 2008, tab på anparter i 2008, fradrag for renteudgift på 495.382 kr. i 2009 og tab ved konkurs i 2011 har ikke været behandlet af SKAT i forbindelse med de påklagede indkomstansættelser. De påklagede ansættelser angår skattepligtige overskud af uregistreret virksomhed i 2006-2012 samt lønindtægter i 2009, der alle taget udgangspunkt i konkrete bankindsætninger og bankudbetalinger. De ønskede fradrag er således ikke omfattet af de påklagede ansættelser, og der er ikke tale om afledede ændringer som følge af klagen, jf. skatteforvaltningslovens § 11 og § 45. Landsskatteretten har derfor som udgangspunkt ikke kompetence til at tage stilling til påstandene ved behandlingen af klagesagen.

Bortset fra ovenstående ansættelsesændringer stadfæstes SKATs afgørelse.

…"

Forklaringer

A, NB, SM, IG, LH, MN, LT, PT, SV, KT, SB, IW, SD, JF og OM har afgivet forklaring.

A har forklaret, at han blev uddannet bygningsmaler i 1998 og drev selvstændig virksomhed som sådan frem til 2005. I dag beskæftiger han sig stadig med ejendomme og byggeri.

Han udarbejdede ikke selv sin selvangivelse i 2006-2012, men havde skiftende revisorer til at hjælpe sig. Han selvangav indtægter i hele perioden med 0 kr. - bortset fra 2006, hvor han efter dialog med sin revisor selvangav lønindkomst med 200.000 kr. Han havde i perioden ingen indkomst derudover - heller ikke fra ejendomsselskabet.

Han og SM var genboer fra ca. 2004-05, og de blev senere venner. De kunne se, at ejendomsmarkedet eksploderede. SM var meget velhavende, og han selv var håndværker. De besluttede at blive en del af ejendomsmarkedet. Den første ejendom, Y1-adresse, blev erhvervet i 2005. Efterfølgende erhvervede de Y2-adresse, Y3-adresse, Y4-adresse og Y5-adresse. SM finansierede, og han selv var en form for byggeleder. Det var hans opgave at betale regninger fra håndværkerne. SM ville finansiere projekterne, men han skulle selv sørge for sin privatøkonomi. Der blev ikke betalt løn til ham. Han tænkte, at deres samarbejde ville blive en succes, for markedet steg, og han regnede med, at det ville give overskud. Han løste sin privatøkonomi blandt andet ved kredit hos F4-bank, og han havde venner, der hjalp ham og f.eks. lånte ham 30.000 kr. i hånden. Han fik også penge fra sin mor. Han havde også haft en lille gevinst på et hussalg i 2004. Selskaberne havde ikke hver sin konto. Hver gang de fik en regning fra f.eks. en murermester, ringede han til SMs kontor, der fik en kopi af regningen. Så satte SMs kontor penge ind på hans private konto, og han betalte regningen fra den.

Revisoren dengang var JB.

De kontante hævninger fra hans konto i 2006 dækker over, at han altid var bagud med at betale regningerne fra håndværkerne. SM var også lang tid om at betale. Han selv kunne ikke dengang bruge netbank. Han betalte derfor håndværkerne enten med checks eller kontanter. Han kan have hævet enkelte beløb, f.eks. 10.000 kr. til sig selv. Håndværkerne havde ingen indvendinger mod kontant betaling. Når han i den periode skulle overføre penge, fik han sin mor til at komme, men hun kunne ikke altid komme med det samme. Han kan ikke huske, om overførslerne i 2006 var til private eller erhvervsmæssige formål. Han lavede tit nogle a-conto overførsler til håndværkerne. Beløbet på i alt 231.000 kr. til hans daværende ægtefælle, SG, må være deres private udgifter. Han kan have lånt beløbet forskellige steder, men SM har aldrig lånt ham penge.

Beløbet til G2-virksomhed var en overførsel fra hans egen konto til selskabskontoen. Det kan have været betaling for 49% af anparterne i et selskab med lidt stiftelsesomkostninger til en advokat. De fire ejendomsselskaber med SM, der blev stiftet i 2006, blev for hans del (49%) alle ejet via G2-virksomhed.

Han har ikke i 2006 haft et privatforbrug på 1,3 mio kr., som skønnet af Skat, for de levede et almindeligt liv. Der var ikke noget overskud i virksomhederne i 2006, og de tjente ingen penge.

I 2007 købte de også ejendomme/ejendomsselskaber på Y6-adresse, Y7-adresse og Y8-adresse. NH var medejer af Y7-adresse, så i det selskab var hans egen rolle mindre. NH spurgte, om de ville finansiere og stå for udvikling. NH var arkitekt og indgik i arbejdet. De tre projekter blev kørt på samme måde som de andre projekter.

Han ansatte i 2007 sin mor, der kunne overføre penge for ham. Hans mor har foretaget alle overførsler. Han husker ikke noget om den overførsel på 300.000 kr., der i kontoudskriften den 12. juni 2007 er anført som fejloverførsel.

Forespurgt til 4 mastercard registreringer i 2007 på i alt ca. 75.000 kr. forklarede han, at mastercard'et var det eneste han havde. Kontoen var hans "erhvervskonto" og blev primært brugt til erhverv. Overførslerne til SG dækker over privat forbrug. Pengene kom fra lån. Han havde aldrig svært ved at låne penge fra venner. Han havde fortsat ingen indtægter.

Beløbet på 150.000 kr. til hans selskabskonto dækker ikke løn eller udlodning. Det kan have dækket over, at han skulle stifte et selskab.

Beløbet i årsregnskabet for 2006 til 31. december 2007 vedrørende lønninger og gager var hans mors løn. Hun kørte ud og hjalp til på byggerierne og med forefaldende kontorarbejde. De havde en del projekter i gang. De havde også en del i Y9-land, og hun rejste ned for at hjælpe med det. Han fik ikke beløbsmæssig dækning fra SM til ansættelsen af sin mor. Projektet i Y9-land havde han også med SM. De købte en andel af 40 lejligheder i Y10-by. Han husker ikke, om beløbene til G3-virksomhed og G4-virksomhed i 2007 dækker private rejser. Hans mor var flere gange i Y10-by, hvilket hans selskab formentlig skulle betale for. Det var også hans selskab, der skulle betale hans mors løn. Han mener, at han selv og selskabet havde samme konto.

Ejendomsselskaberne tjente ikke penge i 2007, og han tog ikke penge ud til sig selv.

Han udtrådte som direktør i 2008, fordi de havde alle ejendommene til salg. Der kom eller var en finanskrise. Han og SM blev enige om, at der ikke var værdi i selskaberne, og at han skulle træde ud af selskaberne. Han ved, at alle ejendommene er solgt med tab. Måske ejer SM stadigvæk en enkelt eller to ejendomme.

Overførslen på 7 kr. den 4. juli 2008 var hans indtjening for 2 års arbejde. Han fik en krone for hvert selskab. Han var mere bekymret over, at SM havde tabt et pænt to-cifret beløb for arbejdet, end at han ikke selv havde tjent noget. Lånet på 2 mio. kr. fra G5-virksomhed skulle bruges, fordi han var bagud alle steder. Det var et tilfælde, at han efter afslutningen af arbejdet med SM blev kontaktet af NB, der dengang boede i Y11-land. NB ville gerne have ham til at finde håndværkere til at renovere sit hus og til at finde en bank. Da NB kom hjem til Danmark, fortalte han NB, at han havde stoppet samarbejdet med SM, og de aftalte at finde nogle projekter sammen, som NB ville finansiere på samme måde som SM havde gjort. Han startede med at renovere NBs private hus. Han stod for byggestyringen. Det var underforstået, at hvis han gjorde det godt, kunne de finde nogle projekter sammen. Han renoverede NBs hus, og det gik godt, men han overskred budgettet, og håndværkerne var ikke betalt. Han frygtede, at NB ikke ville fortsætte samarbejdet, og han fortalte det derfor ikke til NB. Lånet fra G5-virksomhed på 2 mio. kr. var derfor til betaling af håndværkerne på NBs eget hus.

Han tror, at de kontante hævninger i 2008 på i alt 190.000 kr. måske stammer fra afslutningen af byggerier, hvor han nok har måttet hæve penge til håndværkerne.

Beløbet på 563.000 kr. til MN og (red. navn fjernet) advokater havde relation til køb af en projektlejlighed i Y12-by. Det var G6-virksomheds tab i forbindelse med gensalg af lejligheden, efter at F4-bank var lukket og ikke ville honorere den garanti, der var sat. Han mener, at han havde købt lejligheden via selskabet G2-virksomhed. Han skulle ikke selv bo der, men hans mor skulle bo til leje i lejligheden.

Beløbet på 50.000 kr. som forliget med G6-virksomhed lød på, ifølge mailen af 1. november 2012 fra advokat SF, omhandledde renterne. Han havde også bedt om at få foretaget noget ekstraarbejde på lejligheden. Det var det, de skulle betale for. Beløbet på 563.000 kr. var en erhvervsmæssig betaling, fordi ejendommen var købt gennem hans selskab.

Han ved ikke, hvorfor der fremgår en overførsel på 133.000 kr. til G2-virksomhed ApS, for han mener, at det var samme konto, der blev anvendt erhvervsmæssigt og privat.

Han mener, at han ved ejendomsprojekterne med NB havde aftalt, at han skulle have 50.000 kr. i løn om måneden for sin arbejdsindsats, men det løb NB fra, så beløbet kom som vinden blæste, og han fik ikke penge, hvis NB ikke syntes, at der var nok fremdrift. NB syntes også, at han kunne starte med at bruge af de 2 mio. kr., som han havde lånt. De beløb, der for 2009 fremgår som løn, er det, der var aftalt.

Der var kun én ejendom i G7-virksomhed. Den var på Y13-adresse. Derudover købte NB en ejendom på Y14-adresse, som han hjalp NB med at renovere. Ejerandelen i G7-virksomhed var 25% til ham og 75% til NB.

De betalinger, som han modtog fra G7-virksomhed ud over lønnen, dækker over omkostninger til renovering af den ene eller den anden ejendom. Måske har G7-virksomhed også betalt for NBs egen ejendom. Han havde ikke noget at gøre med G7-virksomhed' bogføring. De enkelte ejendomme havde egne konti. Når der skulle betales håndværkere, fik han overført beløbene og betalte håndværkerne. Han ved ikke, hvorfor NB mener, at der ikke gik betaling til ham fra G7-virksomhed. NB betalte udgifterne til Y13-adresse direkte fra G7-virksomhed. Det kom ikke forbi ham. Når der var udgifter til Y14-adresse, blev det betalt til ham fra G7-virksomhed. Posteringerne i 2009 fra G7-virksomhed vedrørte således renovering af Y14-adresse. Det er rigtigt som forklaret af NB, at selskabet ikke fik overskud i den tid, han selv var medejer.

Han ved ikke, hvad de to checks, der er indsat på hans konto henholdsvis den 3. april og den 10. juli 2009, vedrørte. Han ved heller ikke, hvor checkene kom fra, men fastholder, at han ikke fik løn. Han hjalp i forskellige situationer venner med at skaffe f.eks. et billigt køkken, hvis de overførte beløb til ham.

Beløbet på 1 mio. kr. fra G8-virksomhed den 17. februar 2009 var også et lån. Han havde lige solgt den lejlighed, de boede i. Det var ½ år efter, at han gik ud af samarbejdet med SM. Alt var dårligt for ham, og LH havde overskud. Han har ikke tilbagebetalt beløbet, selv om LH rykker ham for det. Han har del-betalt nogle gange, men de har ikke talt om restbeløbet.

Beløbet, som han den 2. april 2009 fik overført fra SØ, og som ikke er beskattet, var et lån. Han samarbejder lidt med SØ, der er almindelig bolig-ejendomsmægler, og de er venner. SØ havde uden held forsøgt at sælge ejendomme i 2007-2009. Beløbet er tilbagebetalt.

Beløbet den 4. maj 2009 på 152.400 kr. vedrørte ejendommen på Y7-adresse, der var den eneste, NH var med i. SM udarbejdede en opgørelse på NHs andel af det tab, SM havde lidt, og NH blev bedt om at indbetale sin del. Han husker ikke hvor stor en andel, NH havde. Han tror, at han skulle betale beløbet videre til SM.

Han husker ikke, hvad beløbet på 250.000 kr., der er anført som et lån fra F5-bank den 3. juli 2009, dækkede. De tog pant i et privat hus, han købte.

Beløbet den 12/8 2009 på 50.000 kr. fra SM var et lån.

Beløbene på henholdsvis 100.000 kr. den 30. september 2010 og 250.000 kr. den 15. oktober 2010 fra G11-virksomhed var lån, som han nok skulle bruge til at betale renter på tidligere lån og til noget at leve for. G9-virksomhed var NBs hustrus selskab, og beløbet på 70.000 kr. den 26. november 2010 var et lån fra NBs kone, PM.

Han husker ikke baggrunden fra den personlige konkurs, som han har omtalt i en mail af 25. juni 2010 til F5-bank. Han husker heller ikke, hvilken kreditor, der var tale om. Han har nok fundet penge til at afværge ved at låne fra nogen.

Indsættelserne fra G10-virksomhed den 25. februar 2011 på 10.000 kr. og den 17. maj 2011 på 30.000 kr. var lån. Han tror også, at han fra G10-virksomhed har lånt beløbet på 20.000 kr. som er angivet i posteringsoversigten med "A"

Beløbene fra G11-virksomhed på 100.000 kr. den 17. marts 2011 og 150.000 kr. den 23. november 2011 er også lån. Dengang kunne han ikke tilbagebetale lånene.

Beløbet på 100.000 kr. den 6. januar 2012 fra SV var et lån. Det samme er tilfældet med beløbet på 50.000 kr. den 10. februar 2012 fra G11-virksomhed. Han har et nogenlunde overblik over, at han samlet skylder mellem 12 og 15 mio. kr. Lønnen til hans mor blev finansieret ved den kredit, han havde i F4-bank på 900.000 kr., og han var også begyndt at låne penge af venner og bekendte. Det er korrekt, at hans mor fungerede som en form for blæksprutte, og han håbede, at de ville få succes. Hun arbejdede for ham i lidt over 1 år. Hun forstod netbank og havde adgang til hans konti. Hun havde ikke adgang til G7-virksomhed' konti.

G7-virksomhed' selskaber fik en kopi af de håndværkerregninger, som han havde godkendt, og selskaberne sendte beløb til ham, hvorefter han betalte regningerne.

Han var byggeleder på NBs private bolig, men fik ingen avance herfor. Han var også byggeleder på projekterne med SM. Han fik ingen løn herfor. Det var hans opgave at finde projekter, som de kunne købe for SMs penge. Mens han var sammen med SM, havde han konti i F4-bank. Hvis der var en konto, der tilhørte G2-virksomhed, må det fremgå af materialet fra F4-bank.

Han tror, at han scannede fakturaerne fra håndværkerne og sendte dem til SMs kontor til betaling til ham.

Hans mor var med til at erhverve den lejlighed, hvor hun skulle bo til leje. Hun skulle købe halvdelen. Han skulle købe halvdelen for at hjælpe hende, og fordi der kunne være en fortjeneste på en projektlejlighed. Det var vist hans selskab, der stod som køber. Han købte intet privat.

Han tror, at beløbet fra NH på baggrund af tabsopgørelsen blev betalt til ham, fordi det gik hurtigt. Han udførte ikke arbejde for NH og heller ikke for LT, PT eller SV.

Han har haft rigtig mange biler i sit liv, men det passer nok, at han i 2007 udelukkende solgte en Jeep.

Den konto, han havde, blev også anvendt til privat brug. Hævninger til f.eks. (red. område fjernet), (red. forretning fjernet) og børnetøj var privat forbrug. I 2006 havde han stadig et kreditmaksimum og penge til gode fra salget af huset. Han er enig i, at udgifter i 2007 til Hotel i Y15-land vedrørte en privat rejse. Udgift til (red. forretning 2 fjernet) i Y16-by samt tøj var også private udgifter. Han havde råd til det, fordi han havde et kreditmaksimum. Også i 2008 brugte han kontoen til private udgifter, f.eks. til (red. navn 2 fjernet) m.v. Han husker ikke, om hans Mastercard blev brugt privat og/eller erhvervsmæssigt. Der er ikke eftergivet nogen del af hans gæld.

Der er flere, der har truet ham med fogedforretning, men ikke mange der har trukket ham i fogedretten. Han har - når kreditorerne har været meget sure - kunnet ride stormen af ved at give dem et afdrag.

Han tror at bilagene for håndværkerregningerne er på SMs kontor, fordi han nok har indscannet dem.

NB har forklaret, at han er uddannet på (red. navn institut fjernet). Han har arbejdet i udlandet i mange år og kom tilbage til Danmark omkring 2009-2010. Han lærte da A at kende, fordi de blev genboer.

G7-virksomhed blev etableret, fordi han ville investere i ejendomme og ejendomsudvikling, og A havde en baggrund som håndværker og havde haft ejendomsprojekter. De startede G7-virksomhed med henblik på at huse ejendomsprojekterne. Hans eget holdingselskab ejede 75% og A ejede 25%. A skulle finde projekterne, komme op med en plan, købe billigt og sælge dyrt. Han selv skulle komme med penge, sparring og lån til at finansiere projekterne. Han husker ikke, hvordan de tegnede selskabet. Han mener, at de sammen traf beslutninger. Han husker ikke, hvilke ejendomme, der indgik i porteføljen. Det var nok mindre end 5 ejendomme. De lå i (red. område 2 fjernet) og var beboelsesejendomme. A fik vist ikke løn.

Forespurgt til de beløb, der er indgået fra G7-virksomhed til A' konto i december 2009, tror han ikke, at A' private konto blev brugt som mellemregningskonto. Hvis der skulle bruges penge, lagde han penge ind i G7-virksomhed, og så betalte selskabet. Det var A, der havde dialog med håndværkere og betalte dem. De talte løbende om beslutninger. For ham var det ikke et stort projekt.

Han har én gang lånt penge til A. Det var 2 mio. kr. Baggrunden var, at A skulle investere ind i projekterne, så han derved kunne være med til at finansiere ejendommene.

Han fik nogle af pengene tilbagebetalt, men så kom A ifølge hans advokat, vist omkring 2010-12, i store økonomiske vanskeligheder, og så har han valgt ikke at forsøge at inddrive resten. Han husker ikke, hvornår dette fandt sted, men det var nok efter 2010. De har ikke haft dialog om betaling. Han ved ikke, om han har eftergivet beløbet, men han håber, at A vil betale, hvis han får penge. Han tænker ikke at ville sætte advokater på sagen.

Han mener, at hans kone dengang ejede selskabet G9-virksomhed. G5-virksomhed var et datterselskab af G9-virksomhed, og det var G5-virksomhed, der ejede de 75% af G7-virksomhed. Han mener, at R1 var revisor for G7-virksomhed. De stod, så vidt han ved, ikke for bogføringen. Han har ingen erindring om et lån på 70.000 kr. fra G9-virksomhed til A. Han har ikke set oplysningerne tidligere. Han var ikke tæt inde over projektet med disse selskaber. Der blev aldrig delt penge ud til dem som ejere, for selskabet kom aldrig til at tjene penge.

Han kender ikke til indsætningerne på A' konto fra G7-virksomhed.

Han mener, at A stod for bogføringen i G7-virksomhed, men ikke i de andre selskaber. Der var ikke rejser i forbindelse med dette selskab. Det stod for ejendomsudvikling i (red. område 2 fjernet).

SM har forklaret, at han har læst cand. merc. og har en MBA. Han lever af at udvikle virksomheder og investere i ejendomme. Han har været selvstændig i mange år. Han kender A som tidligere genbo. A var malermester, og i 2005 kiggede A på flere projekter. A havde ikke penge, men det havde han selv. A havde derimod kontakt til håndværkere, så han og A indgik et partnerskab. G12-virksomhed er hans holdingselskab.

Det er korrekt, at han og A havde ejendommene/ejendomsselskaberne Y2-adresse, Y3-adresse, Y4-adresse, Y5-adresse, Y6-adresse, Y7-adresse 22 og Y8-adresse sammen. Han husker ikke umiddelbart Y6-adresse, men bekræfter ejerskabet ved oplysning om, at selskabet senere blev omdøbt til (red. navn 3 fjernet). Der var vist andre selskaber, blandt andet med en etageejendom, som han nok ejede direkte i G12-virksomhed, hvor A stod for renoveringen. Han tabte penge på ejendomsprojekterne. Det var alt sammen boliger, der skulle renoveres og ofte deles op i villalejligheder. Han havde stiftet selskaberne med minimumkapital. A ejede 49%. Han selv fik en rente, og meningen var, at A skulle have del i gevinsten. A arbejdede således for fortjenesten og fik ikke løn, som vidnet husker det. Ideen var, at vidnet stillede kapital til rådighed, og lønnen var den gevinst, der ville komme fra selskaberne. Det er en model, vidnet bruger i andre situationer. Det var korte projekter, og meningen var, at lønnen skulle komme, når de solgte ejendommene. De solgte (red. navn 3 fjernet) sammen i den tid, de samarbejdede. Der var vist lidt fortjeneste på den, måske et par hundrede tusinde kroner.

Han mener ikke, at han modtog regningerne fra håndværkerne, men A' mor oplyste beløbene, og så overførte han betaling til hende eller til A, der afregnede med håndværkerne. Hans eget regnskab stemte, så han har regninger for de beløb, der blev betalt. Det var A, der styrede det hele. Han ville ikke tage stilling til de enkelte regninger. Derfor betalte han ikke håndværkerne direkte. Han er sikker på, at han har haft bilag fra håndværkerne. Disse er brugt i hans eget selskab, hvor han har stået for bogføringen. Måske har han fået en samlet faktura fra A. Fakturaerne kan være overgivet til ham eller sendt pr. mail.

Han mener ikke, at han har lånt penge til A. Samarbejdet ophørte i 2008 på fredelig måde, fordi ejendomsmarkedet døde. A' ejerandel var værdiløs, og han købte A ud af hvert selskab for vist nok 1 kr. Derefter lejede han ejendommene ud i en periode, og efterfølgende er de blevet solgt med et samlet tab på mellem 30 og 50 mio. kr. Der var ingen værdistigning i selskaberne, der alle i princippet var insolvente.

Han mener ikke, at han fortsat har håndværkerregningerne fra 2006 til 2008, fordi bogføringsloven kun kræver opbevaring i 5 år.

Der var en arkitekt ved navn NH, der var blevet brugt som bygningsrådgiver på nogle sager i forhold til kommunen. På Y7-adresse skulle de foretage en opdeling, og NH indgik i projektet. Han selv havde som altid 51%, og A og NH delte de 49%. Han ved ikke, hvordan de delte disse procenter. Han har ikke opgjort noget tab, da dette projekt blev afsluttet. Han købte også her anparterne ud for 1 kr. NH og A har ved projektet kun kunnet tabe 49.000 kr. Han har ikke opgjort eller opkrævet et yderligere tab, og de har ikke haft midler, så det ville ikke give mening at opkræve noget beløb.

Han har kun foretaget pengeoverførsler og ved ikke, om der har været kontante betalinger. Han går ud fra, at håndværkerne ikke ville have udført arbejdet, hvis de ikke havde fået betaling.

Der var i selskaberne ingen rejseaktiviteter til udlandet for hans vedkommende. Han ved ikke, om A kan have købt materialer i udlandet. Han har ikke ydet lån til A men alene lagt penge til køb af selskaberne. Hans holdingselskab betalte til de enkelte selskaber, der betalte regningerne til A.

IG har forklaret, at hun er mor til A og uddannet på kontor. Hun har arbejdet på kontor, frem til hun blev pensioneret for 5-7 år siden. Hun har ikke så meget erfaring med bogholderi, idet hun navnlig har været sekretær. Hun blev ansat i A' firma i 2006 og skulle være blæksprutte. Hun skulle stå for kontorarbejde og have styr på posten. Hun skulle betale regninger og svare telefoner. Hun kørte til kommunen efter papirer og kørte ud til ejendomme, der skulle tilses, og købte ind til dem, hvis der f.eks. var noget, der skulle repareres. Hun kunne ringe til enkelte af de håndværkere, som hun kendte, fordi de kom på kontoret.

Når der kom penge ind, skulle hun i datoorden betale de ældste regninger først. De fik penge ind fra SM, så de kunne betale. Hun ringede eller skrev til SMs sekretær, når der var regninger, der forfaldt, og så fik de penge overført. Hun ved ikke, fra hvilken konto, beløbene kom, og hun husker ikke, om der var forsinkelse på betalingerne fra SM, så de kom i tidsnød. Hun tror, at hun kontrollerede fakturaerne fra håndværkerne. Hun ved ikke, om A sendte en regning til SMs selskab. Hun husker ikke, hvordan håndværkerne blev betalt i 2006. Hun havde ikke noget at gøre med kontante betalinger. Hendes søn var dengang ikke god til netbank. Det var vist også nyt. Det var derfor, han skulle have hjælp. Hun kunne logge ind på A' netbank. Hun mener ikke, at hun loggede ind forskellige steder for at foretage betaling. Hun kom ind i arbejdet i august 2006 og fik løn for sit arbejde. Det var almindelig kontorløn. Foreholdt årsrapportens oplysning om lønbetaling i første regnskabsår fra medio 2006 til ultimo 2007 på 336.614 kr. stemmer det nok overens med hendes løn. Hun stoppede arbejdet hos A i løbet af 2008, fordi A ikke havde råd til at betale hende. Hun har lånt A rigtig mange penge, nok ca. 500.000 kr. Hun tror, at de skulle bruges, når han skulle betale noget. Han lånte også af andre. Hun ved ikke, hvor mange penge han har lånt af andre. Det var også til private udgifter.

Hun har ikke eftergivet ham lånene og har kun fået meget lidt tilbagebetalt.

I 2006 til 2008 levede A og hans daværende kone, SG, med 3 små børn. De gik ikke meget ud, men hun syntes nok, at de levede lidt over normalen med indkøb til hjemmet. De købte dyrere ind, end hun ville have gjort. Skats anslåede privatforbrug for årene kan hun ikke forholde sig til, men det lyder voldsomt foreholdt det oplyste normalforbrug.

Hun husker, at hun og A købte en lejlighed på 3 værelser på Y20-adresse. Det var et projekt via G6-virksomhed. De talte om, at de kunne købe den sammen, og så kunne hun bo i den i en periode. Det gik i vasken på grund af blandt andet F4-banks konkurs. Hun skulle bo der alene. Hun ved ikke, om A skulle købe lejligheden privat eller igennem sit selskab. Hun husker ikke, hvad hendes del af købet af lejligheden skulle være, om hun f.eks. skulle have en bestemt procent. De skrev ikke noget ned, og de havde ikke nogen aftale om lejebetaling.

LH har forklaret, at han er uddannet som sanger og skuespiller og tidligere har boet sammen med A og A' kone i en ejendom i Y17-by. De kendte hinanden lidt forinden. A havde købt en to-families ejendom. Det er nok ca. 15 år siden. Han ejede G8-virksomhed i en kort årrække efter anbefaling fra sin revisor. Det var ikke en god ide.

Beløbet på 1 mio. kr., der gik ind på A' konto den 17. februar 2009, var et lån til A. Baggrunden var, at A havde startet et nyt erhvervseventyr, samtidig med at han blev fanget af en bankkonkurs. Han havde tillid til A på grund af et tidligere succesfuldt samarbejde. Der blev udstedt et gældsbevis, fordi tilbagebetalingen ikke blev gennemført. Gældsbeviset blev underskrevet i 2014 og vedrørte overførslen fra 2009. Da lånet blev overført, var de nære venner, og han troede, at gælden ville blive hurtigt afviklet. Forrentningen blev anført fra 2012, fordi A løbende havde betalt lidt renter, inden gældsbrevet blev underskrevet. Gælden er ikke betalt, men A har afdraget i alt 285.000 kr., henholdsvis den 5. juli 2020 med 25.000 kr., den 23. oktober 2020 med 100.000, den 7. juni 2021 med 20.000 kr., den 28. juni 2021 med 50.000 kr., den 3. september 2021 med 50.000, den 16. december 2021 med 20.000 kr. og den 7. februar 2022 med 20.000 kr.

Han har jævnligt rykket for betaling undervejs. A skylder ham stadig 1 mio. kr. + rente med fradrag af betalingerne. Han har aldrig sendt A i fogedretten på grund af gælden, for man kan ikke plukke håret af en skaldet, og han er tilfreds, så længe de har en dialog om en løsning.

A har aldrig udført arbejde for ham. De havde en ejendom sammen, som de boede i, mange år forud for dette. De malede ejendommen sammen.

SM har forklaret, at han er medlem af (red. navn 4 fjernet) og siden 2004 har boet på den vej, hvor A tidligere boede. De har haft børn i samme børnehave og skole, og de var venner.

Den 21. december 2009 overførte han 150.000 kr. til A. Det var et lån og en af flere overførsler. Han overførte også den 12. august 2009 50.000 kr. Det var også et lån. Han har også overført 200.000 kr., men ved ikke om det var netop den dag, der er anført i A' oversigter.

Han har den 26. juni 2017 sendt en mail til A med oversigt over deres mellemværende. Det beløb, der er anført øverst på oversigten, 200.000 kr., kan godt være den betaling, der er anført i A' udskrifter. Det var også et lån. Han har endvidere den 4. marts 2011 overført 10.000 kr. som et lån.

Han lånte beløbene til A, fordi A var økonomisk i knibe og bad om hjælp. Han har ikke tidligere lånt penge ud til private. De skrev gældsbrevet, fordi han ønskede sikkerhed. Det yderligere lån i 2011 blev givet, fordi A stadig var i knibe. Han tænkte over betalingsrisikoen, hvilket var baggrunden for, at han efter råd fra en ven, der er jurist, fik udarbejdet et gældsbrev. Beløbet på 10.000 kr. var indregnet i gældsbrevet, selv om overførslen af de 10.000 kr. fandt sted senere. Han husker ikke, om gældsbrevet blev underskrevet senere end dateringen. Han havde oprindelig tillid til, at lånene ville blive betalt. Gælden er ikke betalt, men der er blevet betalt enkelte afdrag for mange år siden. Han husker ikke de enkelte datoer. A skylder ham stadig penge. Der har været strid om renteberegningen. Et inkassoselskab har oplyst ham om, at gælden inklusive renter er ca. 490.000. Han har haft løbende sms-udvekslinger og dialog med A, og er blevet stillet afdragsordninger i udsigt. Han har ikke sendt A i fogedretten. I dette forår kontaktede han inkassofirmaet og har på dem forstået, at A via en anden advokat end advokaten i denne sag bestrider gælden, idet han anfører, at den er forældet, og at der er et spørgsmål om rentetilskrivningen. Næste skridt vil være at indgive en stævning. Han havde inden sms-korrespondancen søgt at få gælden indfriet. Han har også søgt at få transport i fordringer, ligesom de har haft møder. Alt er mislykkedes. A har ikke udført arbejde for ham, men har henvist ham til andre håndværkere.

LT har forklaret, at han oprindelig var ejendomsmægler og erhvervsejendomsmægler. Han er nu 69 år og passer sine ejendomme. Relationen til A startede i 2007, hvor de lærte hinanden at kende, da de hver for sig deltog i samme investering i lejligheder i Y9-land. Han er direktør i selskabet G11-virksomhed, der har ejendomme, som udlejes.

Han husker ikke de enkelte posteringer, jf. As konti, men kan bekræfte sin opgørelse. Det er penge, han har lånt til A over tiden. Der mangler en side i den opgørelse, der fremgår af sagen. Han har medbragt side 2, der fortsætter med et lån på 25.000 kr. og derfor ender med et tilgodehavende på 275.000, som det også fremgår af aftalen, som de underskrev den 25. juni 2016.

Hans opgørelse skal læses sådan, at han først lånte A 40.000 kr. forud for september 2010. I september 2010 lånte han ham yderligere 100.000 kr. Den 14. oktober lånte han A 250.000 kr., hvorefter saldoen var 390.000 kr. Den 16. marts 2011 lånte han A yderligere 100.000 kr. og A afdrog 50.000 kr. den 23. maj 2011 og 190.000 kr. den 30. august 2011, således at saldoen ved udgangen af 2011 var en gæld fra A på 250.000 kr. Han kan se i sin egen opgørelse, at han senere lånte A yderligere 25.000 kr., hvorfor saldoen derefter var 275.000 kr., hvilket er det beløb pr. 31. december 2013, der fremgår af den aftale om afvikling af lån, som han og A underskrev den 24. juni 2016.

Overførslen på 150.000 kr. den 10. december 2012 fra G11-virksomhed A/S, der fremgår af A' posteringsoversigt i F2-bank, er ikke med i hans skema. Det er ikke en del af deres lånemellemværende. Beløbet på 50.000 kr., der er overført den 10. februar 2012, er heller ikke med i deres lånemellemværende. Han ved ikke, hvad disse to betalinger kan dække over. De havde et ejendomsprojekt sammen i 2011-2012 på Y18-adresse. Samarbejdet omhandlede en ejendom bestående af en bolig og et selskabslokale, som blev lejet ud. De ejede ejendommen i et selskab, der hed (red. navn 5 fjernet). De fik ikke udbetalt løn derfra, for det var en simpel bedrift. Han har ikke bestilt håndværksydelser fra A. Der var ingen gældsbreve eller låneaftaler forud for gældsbrevet i 2016, fordi han ikke anså det for nødvendigt. Gælden er ikke betalt. A skylder stadig 680.000 kr. med tillæg af renter, og det kan være, at de på et tidspunkt finder ud af betaling. Han har ikke eftergivet gælden. Han har haft A i fogedretten på et tidspunkt, måske i 2017 eller 2018.

PT har forklaret, at han er direktør og bestyrelsesformand i en række virksomheder, herunder holdingselskabet, G10-virksomhed, der har lånt penge til A. Hans kontakt til A startede i begyndelsen af 0'erne, hvor de mødtes via fælles venner og talte om forretningsmuligheder. De havde ikke direkte medejerskab af hinandens virksomheder, men han valgte at lånefinansiere, da A havde behov for penge.

Han husker ikke de enkelte overførsler, der fremgår af posteringsoversigterne på A' konti, men han har i sit eget bogholderi set overførslerne den 25. februar 2011 og den 17. maj 2011 fra G10-virksomhed. Han har også på sin konto set overførsel af et beløb på 20.000 kr. men har ikke haft adgang til det underliggende bilag. Han kan derfor ikke med sikkerhed sige, om beløbet, der er anført med "A J", er overført fra G10-virksomhed eller fra ham selv privat.

Han havde kommunikation med A, der havde en række spændende projekter og manglede kapital til at få adgang til projekterne via nogle optioner. Han selv skulle ikke have del i projekterne. Han gav blot lån med en rimelig forrentning. Han udarbejdede gældsbreve i forbindelse med overførslerne. Det er der skarp praksis for. Han har altid brugt en ekstern revisor eller bogholder til dette.

Han har aldrig købt håndværksydelser af A eller betalt ham for arbejde. Han har også senere lånt beløb til A, måske i 2012 eller 2013. Han har ikke forberedt sig herpå. A skylder ham i alt ca. 1,5 mio. kr. Han har ikke eftergivet noget endnu. Gælden skal efter selskabslovens regler afskrives, hvis han ikke modtager beløbene. Han har hverken eftergivet eller afskrevet. Han har jævnligt rykket A for betaling men ikke sendt ham i fogedretten.

Forrentningen på gældsbrevene ligger normalt på mellem 3 og 5%. Han har senest rykket A for betaling via SMS og telefon indenfor den seneste måned. Han har ikke sendt rykkere via advokat.

Han forstod efterhånden fra andre kilder, at A havde brug for pengene til andre betalinger, hvilket A har bekræftet.

SV har forklaret, at han er bygningsingeniør og har haft et rådgivende ingeniørfirma siden 2003. Hans forbindelse til A startede nok i slutningen af 0'erne eller starten af 10'erne, hvor A som ejendomsudvikler huserede i samme område som vidnet. A kontaktede ham i 2009 vedrørende Y13-adresse, hvor han for sin kunde NB skulle bruge en ingeniør og arkitekt til at tegne et helt nyt hus.

Han husker overførslen på 100.000 kr. den 6. januar 2012. Det var første, sidste og eneste gang, han gjorde noget sådant i sit firma. A kom og var i økonomisk knibe. Han betragtede A som en samarbejdspartner og ven eller bekendt. Han blev lovet en høj præmie (10.000 kr.) for at yde et lån i kort tid. Han havde penge på firmakontoen og lånte beløbet til A. De underskrev gældsbrevet den 5. januar 2012, det vil sige dagen før overførslen. Det var ham, der tog initiativ til gældsbrevet. Han blev fristet til udsigten til at få en præmie og tjene penge og samtidig hjælpe A.

Han kan bekræfte de oplysninger, han har anført i sin vidneerklæring. Der blev ikke stillet kaution. Gælden er ikke betalt. A skylder stadig de 100.000 kr. og renter. Han har aldrig modtaget betalinger på gælden. Han har ikke officielt eftergivet gælden, men beløbet er afskrevet i firmaets regnskab efter revisors anbefaling for ca. 4-5 år siden. Hvis han hørte i byen, at A havde tjent penge og var kommet ovenpå, ville han helt sikkert kontakte A. Han mener således, at gælden i hvert fald moralsk stadig er gældende. De kender fortsat hinanden, selv om de ikke har forretninger sammen. I starten rykkede han A telefonisk flere gange. Senere hørte han i forbindelse med A' konkurs, at hans lån til A var et lillebitte lån i forhold til, hvad andre havde lånt ham. Seneste kontakt var nok for 6-7 år siden. Han har aldrig købt arbejde af A.

KT har forklaret, at han er lønmodtager og beskæftiger sig med forskellige selskaber indenfor automobilbranchen. Han og A voksede op i samme by og har mange fælles bekendte. Han ejer 100% af firmaet G13-virksomhed. Det er et driftsselskab, der væsentligst har drift af træk og trailere.

Posteringerne på A' konto på 50.000 kr. den 21. august 2012 og på 200.000 kr. den 29. november 2012 ser ud som overførsler, han har foretaget. Han husker ikke konkret overførsler på disse tidspunkter, men han har et tilgodehavende på denne størrelse stående i sit firma.

Han kan bekræfte mailkorrespondancen. Alle overførsler var lån. Baggrunden var, at A havde brug for lån. Han husker, at A var en presset mand. Han var dygtig til det, han gjorde, men var kommet bagud, og vidnet ville hjælpe, deres relation taget i betragtning. Han husker ikke noget om andre beløb.

Han kan bekræfte som anført i sin vidneerklæring, at gælden fra 2012 er betalt, og at han i 2013 lånte flere penge til A. Han har måske også senere lånt A et beløb på 10.000 kr. privat, som er tilbagebetalt.

Hans tilgodehavende i dag svarer til gældsbrevet. Beløbet står fortsat i hans selskab som et tilgodehavende. Han husker ikke, hvor mange gange, han har overført penge til A. Han har været i dialog med A men har ikke taget ham i fogedretten. Han har ikke eftergivet gælden, jf. gældsbrevet. Han har ikke fået udført arbejde af A.

SB har forklaret, at han er selvstændig indenfor solenergiløsninger. Hans relation til A blev etableret via et fælles netværk. Han blev introduceret til en mulighed for at låne penge til A til ejendomsprojekter mod at få et favorabelt afkast. Han ville nærmet få det dobbelte af lånet tilbage som en bonus eller præmie. Muligheden blev formidlet via LB. Han husker, at han omkring den 22. august 2012 overførte 150.000 kr. til A. Det var et lån. Overførslen fra hans hustru, UH, på 300.000 kr. var også et lån med samme muligheder for afkast. Afkastet var voldsomt og lød næsten, som om det var for godt til at være sandt, hvilket det også viste sig at være. Der var imidlertid nogen i netværket, der havde fået det til at lykkes og havde fået dobbelt op eller 50% afkast. Han husker ikke, hvem det drejede sig om. Det var blandede historier, han havde hørt, formentlig i 2011. Han udarbejdede på et tidspunkt et gældsbrev med A, hvorefter han og hans hustru som minimum skulle have de beløb tilbage, de havde lånt til A. Det foregik flere år efter, nok 5-6 år efter. Han fik derefter betaling af ca. hovedstolen på de to lån. Det var måske en lille minusforretning for ham og hans kone på 2550.000 kr. De indgik forlig, for han var ikke den eneste kreditor. De har i dag ikke noget udestående, men han fik ikke noget ud af det. Hverken han, hans hustru eller hans selskab har købt arbejde af A.

IW har forklaret, at han tidligere har været ejendomsmægler, men i dag er ejendomsudvikler og bygger og renoverer huse i Storkøbenhavn. Hans kontakt med A startede nok omkring 2006.

Den 17. august 2012 overførte han 400.000 kr. til A. Det var et lån. A og han var/er venner, og A havde brug for penge. Han var dengang ikke begyndt at lave projekter. A sagde, at det var arbejdsrelateret. De underskrev et gældsbrev på gælden. Renten på 50% blev anført, for at han kunne have sikkerhed, og som et incitament for A til at betale tilbage. A accepterede dette, nok fordi det var meget nødvendigt at låne beløbet. Gælden er ikke tilbagebetalt. Han har kun fået få beløb, maksimalt 20.000 kr. tilbagebetalt. Det er sket ved små beløb over tid. Han rykker A for betaling af beløbet. Han og A taler arbejdsmæssigt sammen, og han har senest nævnt gælden for en måned siden. Han har ikke eftergivet gælden. Mellem 1 og 2 år efter lånet fik han sin advokat til at skrive til A, men han er ikke gået i fogedretten med gælden. Han husker ikke, om han har købt arbejdsydelser fra A.

SD har forklaret, at han er uddannet pædagog og har taget en bachelor på universitetet. Han har bygget som hobby, men har ingen håndværksmæssig uddannelse. Han mødte A i 7. eller 8. klasse. De har spillet fodbold sammen og har boet sammen og rejst sammen. På et tidspunkt udførte han håndværksmæssigt arbejde for A og sendte ham en faktura. Han husker dog ikke nærmere herom.

Overførslen på 25.000 kr. den 22. maj 2012 havde han ikke husket, hvis han ikke var blevet forevist posteringsoversigten. Han har efter indkaldelsen til retsmødet overvejet sagen og talt med sin ekskone. Han mener, at A sandsynligvis havde lavet dårlige forretninger og var i økonomisk knibe. Beløbet er sikkert overført af ham selv eller hans ekskone. Han kan ikke huske, om han overførte et beløb på 25.000 kr. til A. Han ved, at A har haft problemer, og han og hans kone har givet eller lånt A 25.000 kr. Han kan ikke sige, om det var gave eller lån. Der var ingen "label på". Han har ikke en forventning om, at han nødvendigvis får beløbet tilbage. Der bliver ikke rykket for det, for de er vokset op sammen. Han ved, at A byggede med nogle investorer og satte forskellige ting i stand. Han antager, at A har gabt over for meget. Det var et lån eller hjælp. De havde ikke erhverv sammen. Det var alment kendt, at A var en presset mand. Han ved ikke, om det var første gang, A bad om hjælp. Han mener ikke, at beløbet er blevet tilbagebetalt. A har aldrig leveret ydelser til ham.

JF har forklaret, at han var med til at starte en forretningskæde, der havde diskoteker. Han startede selskabet G14-virksomhed sammen med PT og en, der hed (red. navn 6 fjernet). Han lærte A at kende omkring 2010 gennem PT.

Han foretog overførslen den 4. juni 2012 på 500.000 kr. A skulle bruge nogle penge, fordi han var flad og snart skulle have nogle projekter i hus. A ville låne penge og var villig til at betale en klækkelig rente. Aftalen om lånet kom i stand via PT, men SR nævnte også noget herom. De var flere partnere i G14-virksomhed, og han vidste, at PT havde lånt penge til A.

Beløbet på 500.000 kr., der er overført til A den 21. september 2012, er også overført af ham. A skulle bruge lidt flere penge, for at de andre penge kunne komme hjem. Han lånte beløbet ud som udgangspunkt for at score en hurtig profit.

Gældsbrevet, der er underskrevet den 1. juni 2012, relaterer sig til dette. Renten anført herpå er det, han anså som en hurtig profit, fordi alternativet ville være, at han havde beløbet stående på sin konto. Det samme er gældende for det andet gældsbrev, underskrevet samme dato

Han har samlet kun overført 1 mio. kr. til A. Han ved ikke, hvorfor gældsbrevet er underskrevet flere måneder før, beløb den 21. september 2012 blev overført.

Han har ikke fået beløbet tilbage. Han har løbende haft kontakt med A ved at efterspørge beløbet. Han har ikke søgt at tvangsinddrive, for det vil være at smide gode penge efter dårlige. Han har aldrig bestilt arbejde hos A.

A har engang fået honorar for formidling af en ejendom, vidnet har købt. Det skete i 2018 eller 2019.

Foreholdt, at der foreligger 4 gældsbreve, to dateret den 1/6 og to dateret den 24/9. For begge datoer er anført henholdsvis 500.000 kr. og "Yderligere 500.000 kr". Hertil fastholdt han, at han i alt har lånt A 1 mio. kr. Der er ikke udlånt 2 mio. kr. Selv om det er anført, at gælden forfalder senest 1. juni 2022, har han ikke forsøgt at inddrive gælden, fordi A' situation er håbløs, jf. andre kreditorer. Han har ikke eftergivet gælden men håber, at A på et tidspunkt betaler gælden.

OM har forklaret, at han er uddannet cand.merc. aud. og statsautoriseret revisor og i dag arbejder med biludlejning og ejendomshandel. Han er medejer af G15-virksomhed, der nu hedder G15-virksomhed. Hans relation til A startede i 2012, hvor G15-virksomhed ansatte IW, der kendte A. Der var nogen, som de kendte, der havde lavet ejendomsprojekter, som A havde skaffet eller formidlet, og så blev G15-virksomhed via A introduceret til nogle ejendomsprojekter. De vidste, at A lånte penge til egne projekter og betalte gode renter for det, og så lånte de også selv nogle penge til A. A var ikke økonomisk partner i nogen af de projekter, G15-virksomhed havde.

Den 19. december 2012 lånte G15-virksomhed 1,2 mio. kr. til A. Det var mange penge for dem, og de havde inden udbetalingen udarbejdet en låneaftale, der blev underskrevet den 17. december. PS, der underskrev for G15-virksomhed, var tegningsberettiget, hvilket vidnet ikke var. Ellers ville lånet ikke være udbetalt. G16-virksomhed, der fremgår af posteringsoversigten, er et datterselskab. Den 20. december 2012 blev der også udlånt 750.000 kr. Det var ham, der foreslog lånet, og PS der godkendte det. Som det fremgår af låneaftalen, var dette også et lån. Den pågældende låneaftale blev også underskrevet den 17. december 2012. Han tror, at begge låneaftalerne blev underskrevet, men de ville se, hvilke beløb, A skulle bruge, før lånene blev udbetalt. Der er sket delvis tilbagebetaling, således at der p.t. mangler 740.000 kr. samlet på de to lån. De har ikke eftergivet beløbet eller regnskabsmæssigt afskrevet det. De har været meget i dialog med A, men A har ikke mange kontanter nu, derfor venter de lidt og har ikke forsøgt at tvangsinddrive beløbet. Tilbagebetalingen fandt sted kort tid efter lånet, nok i 2013, og A har i den forbindelse betalt nogle renter og afdrag. I 2015 eller 2016 udførte A noget arbejde for dem, som de har modregnet i gælden. A hjalp dem med projektudvikling vedrørende en grund i Y19-by. Det var vist ikke store beløb. Det var mellem 100.000 kr. og 500.000 kr., nok nærmere et par hundrede tusinde. De fik vist ikke fakturaer herpå. Det var en plan B, fordi de ikke kunne få pengene. I 2014, hvor lånet forfaldt, havde de meget kontakt med A telefonisk. De regner i dag nok ikke med at få pengene, selv om beløbet står i deres bogføring. De har således nok reelt afskrevet beløbet.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

ANBRINGENDER

Ugyldig genoptagelse af skatteansættelsen for 2006 - 2009

1. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, at et varsel om ændring af skatteansættelsen skal fremsendes senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan skatteansættelsen uanset fristen i § 26 ændres, såfremt skatteyderen har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

2. Det gøres gældende, at A ikke har handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indkomster for 2006 - 2009. Det har været - og er fortsat As opfattelse - at det var og er korrekt, at der er sket selvangivelse af kr. 0, hvorfor det alene kan klassificeres som simpelt uagtsomt, såfremt der ikke er selvangivet korrekt i de pågældende indkomstår. Skatteansættelserne for indkomstårene 2006 - 2009 er således ugyldige.

SKATs skøn

3. Det gøres gældende, at SKATs skøn over As ansatte skattemæssige overskud og privatforbrug ikke er retvisende. De indsatte beløb, der danner grundlag for skønnet, udgør erhvervsmæssige mellemregninger med ejendomsselskaberne eller beløb, der ikke er skattepligtig indkomst.

4. Det gøres videre gældende, at opgørelserne af skattepligtigt overskud er baseret på et ikke retvisende skøn. SKAT har ikke dokumenteret eller redegjort nærmere for hvorledes skønnet er opgjort. Endelig skal det for så vidt angår skønnets rigtighed indgå, at der ikke er logisk sammenhæng mellem det skønnede overskud og den difference i året mellem primo og ultimo saldo på den respektive konto.

5. Det fastholdes, at SKAT har foretaget et skøn over indbetalingerne på As konti. Uanset, at SKAT har foretaget en vurdering af diverse posteringer på As konto, udgør det upåagtet SKATs skønnede ansættelse af As indkomst og privatforbrug.

Det skønnede privatforbrug

6. Det gøres gældende, at SKATs opgørelse over As privatforbrug ikke er udtryk for et retvisende skøn over hans og husstandens privatforbrug. Grundlaget for skønnet er ikke korrekt. Det forhold at SKAT har valgt at gennemgå og fastsætte specifikke posteringer som private hævninger eller privatforbrug medfører ikke uden videre, at skønnet over posteringsoversigterne er retvisende.

7. SKAT har i sin afgørelse medregnet en række kontante hævninger og uspecificerede overførsler som grundlag for den skønsmæssige ansættelse. Det er dog ikke korrekt og grundlaget for skønnet er ikke retvisende idet kontoen i væsentligst omfang har været anvendt som erhvervsmæssig mellemregningskonto for As ejendomsprojekter ligesom der fra As konti i væsentligt omfang har været foretaget erhvervsmæssige betalinger.

8. Det skal endvidere indgå i vurderingen over det skønnede privatforbrug, at A og husstanden har haft et for en uddannet maler og sygeplejerske normalt privatforbrug. De foretagne privatforbrugsansættelser er - allerede grundet beløbenes størrelser - udtryk for et urealistisk skøn der savner grundlag i de faktiske oplysninger og den livsførelse som husstanden havde. Ansættelsen medfører, at en åbenbart urimelig skatteansættelse for A.

9. Det er SKAT der bærer bevisbyrden for, at de nævnte posteringer med rimelig skal anses for privatforbrug såfremt SKAT ønsker at basere sit skøn herpå. I tilfælde af, at SKAT foretager et skøn skal det være såvel sagligt som baseret på et tilstrækkeligt objektivt grundlag, hvilket ikke er tilfældet.

Lån, anset for skattepligtige indbetalinger

10. Det gøres gældende, at SKAT i væsentligt omfang uberettiget har indtægtsført lånebeløb som skattepligtig indkomst, hvilket giver en uberettiget skatteansættelse.

11. A skal ikke beskattes af de lån, som er indsat på hans konto, idet lån ikke udgør skattepligtig indkomst. A har i kraft af de i sagen fremlagte bilag, herunder vidneerklæringer samt forklaringer, løftet bevisbyrden for, at der er tale om reelle lån, som er undtaget fra beskatning. Som følge heraf skal den af SKAT og Landsskatterettens fastsatte skatteansættelse nedsættes med de lånte beløb.

12. Det har formodningen imod sig, at A ville anerkende, at der var tale om lån hvis det ikke var tilfældet, idet A således skal tilbagebetale lånet fulde pålydende værdi inkl. rente, hvilket i alle tilfælde er højere end en eventuel skatteansættelse

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført blandt andet:

"…

3. ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at SKAT har været berettiget til at fastsætte As indkomst skønsmæssigt, idet A ikke har selvangivet en indkomst i indkomstårene 2006-2012, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. Dette på trods af at A har haft betydelige, erhvervsmæssige aktiviteter i denne periode, ligesom der er indsat og hævet betydelige beløb fra As og hans tidligere ægtefælles konti i disse år, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 3.1.

Det gøres endvidere gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at forhøjelserne er foretaget på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

A har ikke godtgjort, at skattemyndighederne har inddraget indtægter, som ikke er skattepligtige, eller undladt at tage hensyn til fradragsberettigede hævninger. I den forbindelse bemærkes særligt, at der er tale om et stort antal indsætninger, som samlet udgør et meget betydeligt beløb, ligesom de påståede låneforhold forekommer usædvanlige. Der er ikke stillet sikkerhed for de mange meget store påståede lån, ligesom der ikke er betalt renter og afrag. De påståede låneforhold mv. er ikke i tilstrækkelig grad bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis U.2021.1853.

Dertil kommer, at SKATs skøn er lempeligt, idet der skønsmæssigt er anerkendt betydelige fradrag, som ikke er dokumenteret, ligesom der er indtægter på kontiene, som fremstår skattepligtige, og som ikke indgår i skønnet. Selv hvis A påviser, at nogle af indsætningerne kan anses for skattefri, eller at nogle flere af hævningerne er fradragsberettigede - hvilket altså bestrides - er dette ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte skønnet som åbenbart urimeligt.

A må derfor føre et sikkert bevis for, at der er ganske betydelige fejl i SKATs ansættelse, før skønnet kan tilsidesættes, jf. eksempelvis SKM.2013.525 Ø og SKM2011.156.VLR.

Når A ikke har selvangivet sin indkomst, på trods af han haft betydelige skattepligtige indtægter, gøres det gældende, at SKAT har været berettiget til at forhøje As indkomst i 2006-2009 efter den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

3.1 Skattemyndighederne har været berettigede til at skønne

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler en skatteyder at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1.

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 med senere ændringer), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 6. juni 2006 med senere ændringer ) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013 med senere ændringer).

Indkomst skal selvangives, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. dagældende skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

As bankkonti viser, at A har haft betydelige erhvervsmæssige aktiviteter i de i sagen omhandlede år, 2006 - 2012, jf. nærmere herom i pkt. 3.2.1-3.2-7. Der er overført betydelige beløb til kontiene, ligesom der er hævet betydelige beløb. jf. bl.a. bilag A.

A har indtil den 20. september 2006 være registreret som selvstændig erhvervsdrivende med firmaet G2-virksomhed, jf. bilag B. A er imidlertid fortsat med at drive selvstændig virksomhed efter 2006, til trods for at A ikke har selvangivet derefter.

A har ikke selvangivet indkomst fra selvstændig virksomhed eller indtægter fra de selskaber, som han har været involveret i for 2006-2012, jf. As selvangivelse for 2006 (bilag E), samt R75oplysninger og årsopgørelser for 2007-2012 (bilag F).

Hvis den skattepligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Idet A ikke har selvangivet indtægter fra selvstændig virksomhed eller indtægter fra de ejendomsselskaber, som han har været involveret i, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As skattepligtige indkomst.

Der har ikke under sagen været fremlagt regnskaber eller bogføring, som kan sandsynliggøre den skattepligtige indkomsts størrelse. SKAT har derfor ved vurderingen taget udgangspunkt i bevægelserne på As bankkonti.

SKAT har foretaget en grundig analyse af As bankkonti for indkomstårene 2006-2012. SKAT har godkendt betydelige fradrag for driftsudgifter blandt de mange kontante hævninger på bankkontiene. Herudover har Landsskatteretten yderligere gennemgået såvel de af SKAT foretagne ansættelser samt de under landsskatteretssagen fremlagte yderligere oplysninger og korrigeret skatteansættelserne herefter, jf. bilag 2.

3.2 Skønnet kan ikke tilsidesættes

En skønsmæssig ansættelse kan alene tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2007.1007 H, UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H.

Det følger også af retspraksis, at hvis det konstateres, at der er en yderligere indtægtskilde, eller at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. bl.a. SKM2008.905.H.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

…

[Skatteministeriet har herefter i påstandsdokumentet gennemgået SKATs skønsmæssige ansættelse og As indsigelser for de enkelte indkomstår, jf. pkt. 3.2.1-3.2.7. Herefter har Skatteministeriet imødegået As generelle indsigelser mod SKATs skønsmæssige ansættelse under pkt. 3.2.8.]

…

3.2.8 Imødegåelse af As generelle indsigelser mod skønnet

3.2.8.1 Skatteansættelsen kan ske efter den udvidede ligningsfrist

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan ske ekstraordinær ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A var som skattepligtig pålagt at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens dagældende § 1.

Såfremt retten kommer frem til, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst var berettiget, har A undladt at selvangive betydelige skattepligtige indsætninger på sine konti.

Ved ikke at selvangive de modtagne beløb har A i hvert fald ved grov uagtsomhed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne for indkomstårene 2006-2009 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, jf. UfR 2018.3603 H, UfR 2011.1458 H og SKM2017.82.ØLR.

Det er ubestridt, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er iagttaget.

Skattemyndighederne har derfor været berettigede til at foretage ekstraordinær ansættelse af As indkomst for indkomstårene 2006-2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

3.2.8.2 A er rette indkomstmodtager

… [udeladt]

3.2.8.3 Privatforbrugsopgørelser er ikke relevante for sagen

A anfører (bl.a. processkrift 8, side 5), at SKAT har fastsat hans privatforbrug skønsmæssigt, og at grundlaget for skønnet ikke er korrekt. A henviser til, at skønnet giver et urealistisk privatforbrug for As husstand.

Det bemærkes, at SKATs skønsmæssige forhøjelser for 2006-2012 ikke er udtryk for SKATs beregning af As privatforbrug. Skønnet hviler derimod på en vurdering af, hvilke indsætninger der er skattepligtige, og hvor mange hævninger der kan anses for fradragsberettigede, jf. nærmere herom under pkt. 3.2 og pkt. 3.2.1-4.2.7, hvor de enkelte skønsmæssige ansættelser gennemgås.

Det gøres gældende, at privatforbrugsopgørelser ikke kan tillægges nogen vægt i sagen, hvor den skønsmæssige ansættelse er baseret på konkrete konstaterede indsætninger på As konti, jf. eksempelvis UfR 2005.3167 H, SKM2014.744.VLR og SKM2021.433.ØLR.

3.2.8.4 Primo- og ultimosaldoen på As private konti er uden betydning

A har i øvrigt anført (processkrift 8, side 5), at der ikke er sammenhæng mellem SKATs skønsmæssige opgørelse over den skattepligtige indkomst og forskellen mellem saldoen på As konto primo og ultimo for hvert indkomstår. Saldoen primo og ultimo året er uden betydning for sagen og siger ikke noget om As skattepligtige indkomst. Kontoen er As private konto, hvorfra han har foretaget diverse private ind- og udbetalinger. At han således eventuelt har brugt flere penge, end han har tjent i løbet af året, siger ingenting om, hvor meget han rent faktisk har tjent i det pågældende indkomstår.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at der i et vist omfang er grundlag for nedsættelse af de omhandlede forhøjelser af As skatteansættelser.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det derfor gældende, at det følger af retspraksis, at domstolene ikke selv udøver indkomstskøn, jf. f.eks. U 2000.2039 H, U 1982.1115 H, U 1978.660 H og U 1975.196 H.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A drev selvstændig virksomhed som bygningsmaler frem til 2005. I sin selvangivelse for 2006 har han angivet lønindkomst med 200.000 kr. og ingen anden indkomst. I sine selvangivelser for perioden fra 2007 til 2012 har han selvangivet indkomst (såvel lønindkomst som anden indkomst) med 0 kr. Han har under denne sag ikke beløbsmæssigt bestridt Landsskatterettens ændring af lønindkomst for 2009 til 299.999 kr.

Han har anført, at han i de pågældende år levede af det, han selv har oplyst som "et mindre overskud" fra en ejendomshandel, der fandt sted på et ikke nærmere anført tidspunkt forud for de pågældende år. Derudover levede han af de indtægter, som hans daværende ægtefælle havde som sygeplejerske. Endelig levede han af de kreditfaciliteter, som hans til enhver tid værende bank stillede til rådighed for ham, samt af lån fra venner og bekendte.

Det fremgår af de fremlagte posteringsoversigter og kontoudtog for hans konti, at der de enkelte år indgik meget betydelige beløb på hans konti, ligesom der blev hævet, overført og anvendt meget betydelige beløb. A har forklaret, at han anvendte sin og sin ægtefælles konto til såvel erhvervsmæssigt som privat brug. Han har i den forbindelse anført, at en række beløb udgjorde erhvervsmæssige mellemregninger med dels et selskab, som han ejede, dels selskaber, som han var medejer af. Der er imidlertid ikke fremlagt nogen form for dokumentation for mellemregninger med selskaberne i nogen af årene - heller ikke for de seneste år forud for Skats afgørelse i 2013.

Der har efter de foreliggende oplysninger ikke været udarbejdet erhvervsmæssige opgørelser over indtægter og udgifter for A, og der foreligger derfor ikke regnskaber eller andre oplysninger, der har kunnet danne et betryggende grundlag for skatteansættelsen. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse for de pågældende år, jf. skattekontrollovens dagældende § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Efter at Skat som følge heraf har foretaget skøn over As indkomst i de enkelte år og i den forbindelse har foretaget skøn over dels forretningsmæssige indtægter dels forretningsmæssige udgifter, påhviler det A som skatteyder at godtgøre, at skattemyndighedernes skøn er foretaget på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt, jf. blandt andet U2009.476/2H

På grundlag af de oplysninger, der fremgår i As kontoudskrifter og posteringsoversigter har skattemyndighederne for årene 2006-2012 vurderet at, han fortsat drev erhvervsmæssig virksomhed, selv om han ikke selvangav indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed.

A har selv valgt at sammenblande sine private og sine forretningsmæssige forhold ved anvendelse af samme konto til såvel privat som forretningsmæssig brug. Han har endvidere ikke klart udarbejdet opgørelser over de forretningsmæssige forhold.

På det grundlag finder retten, at A ikke ved sin forklaring i sagen og ved sine venners forklaringer om lån har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et klart fejlagtigt grundlag.

Retten finder som følge heraf, at A i hvert fald har handlet groft uagtsomt ved at have opgjort den skattepligtige lønindkomst i året 2006 til 200.000 kr. og anden indkomst til 0 kr. og ved at have opgjort anden indkomst i årene 2007-2009 til 0 kr. Betingelserne i skatteforvaltningslovens dagældende § 27, stk. 1, nr. 5 for ekstraordinær ansættelse vedrørende disse indkomstår er således opfyldt. Den tidsmæssige betingelse i stk. 2 er endvidere ikke bestridt.

Retten lægger efter sagens dokumenter og forklaringerne i sagen til grund, at A i vidt omfang optog lån hos venner og bekendte. En række af disse lån - der blandt andet er godtgjort ved samtidige låneaftaler, angivelser på kontoudtog som lån og hel eller delvis tilbagebetaling - er godkendt af Skattemyndighederne som ikke skattepligtige overførsler. Andre lån har skattemyndighederne ikke godkendt, særligt fordi der ikke er fremlagt låneaftaler, eller fordi låneaftalerne ikke blev underskrevet samtidig med overførslen af beløbene, eller fordi vilkårene synes usædvanlige. Vedrørende flere af lånene har långiver eller dennes repræsentant i retten forklaret, at man nok ikke reelt forventer at modtage tilbagebetaling, og vedrørende en overførsel fra SD har denne oplyst, at han ikke selv er klar over, om der var tale om lån eller gave.

Retten finder på den baggrund - trods de afgivne forklaringer under sagen - at lånene ikke i videre omfang end godkendt af skattemyndighederne er tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger. De angivne beløb kan derfor ikke anvendes til at sandsynliggøre yderligere låneforhold, der kan udelades ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er således ikke afgørende for denne sag, om As venner kan gøre civilretlige krav gældende mod A.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2012.

Retten tager derfor Skatteministeries frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 625.000 kr. Retten har herved lagt vægt på, at sagens værdi er anført til knap 13 mio. kr., at sagen blev hovedforhandlet over ca. 2½ retsdag og på sagens omfang, herunder omfanget af As vidneførsel.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 625.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.