Dokumentets metadata

Indsætninger - hævninger - skattepligtig indkomst

Sagen angik, om en række hævninger i indkomstårene 2012 og 2013, der ubestridt blev hævet af appellanten fra et selskab, han var eneanpartshaver i, udgjorde skattepligtig lønindkomst for ham. Derudover angik sagen, om en række indsætninger på appellantens private bankkonto i indkomståret 2014 udgjorde skattepligtig lønindkomst for ham.

Landsretten tiltrådte af de grunde, som byretten anførte, at appellanten ikke havde godtgjort, at hævningerne og indsætningerne ikke var skattepligtig indkomst for ham. For så vidt angår hævningerne lagde landsretten tillige vægt på, at der ikke var fremlagt bogføringsmateriale for selskabet, der understøttede appellantens forklaring om, hvad de hævede beløb var blevet anvendt til.

Parter

A

(v/advokat Jesper Køppen Fenger-Mieritz)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Alexander Rosendal Boisen (prøve))

Retten i Lyngby har den 12. maj 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-16987/2020LYN).

Afgørelse truffet af landsdommerne

Lone Kerrn-Jespersen, Michael de Thurah og André Dybdal Pape (kst.)

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans personlige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 skal nedsættes fra i alt 492.810 kr. til 0 kr., subsidiært til et beløb mindre end 492.810 kr. efter landsrettens skøn.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af en kontoudskrift for G1-ApS' konto i F1-bank, at der den 27. juli 2010 blev indsat 85.000 kr. på selskabets konto med posteringsteksten "Lån A …".

Af selskabets årsrapport for 2010/2011 fremgår af balancen, at A pr. 31. december 2011 havde et tilgodehavende hos selskabet på 107.497 kr.

Af selskabets saldobalance pr. 12. november 2012 fremgår under posten "24600 Mellemregning A" et beløb på 185.678,15 kr. i selskabets favør.

Landsskatterettens afgørelse, som er delvist gengivet i byrettens dom, er rettelig truffet den 23. januar 2020.

Forklaringer

A, IL og MJ har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret bl.a., at opgørelsen over lån, som han modtog fra sin bror IL i 2011-2013, er udarbejdet af SKAT.

Baggrunden for, at han også begyndte at drive transportvirksomhed, var, at hans lillebror NF, som drev et transportfirma, spurgte ham, om han ville udføre nogle transportopgaver på Y1-område for kunden G2-virksomhed. Han havde ikke på forhånd noget kendskab til transportbranchen.

For at G1-ApS kunne opnå vognmandstilladelse, skulle han stille en garanti. Han fik fire vognmandstilladelser. Gældsbrevet på 207.000 kr. var et lån til ham fra MJ. Beløbet blev deponereret som sikkerhed for vognmandstilladelserne. Virksomheden kunne ikke få banken til at stille sikkerhed. Lånet blev ydet til ham personligt og ikke til virksomheden, da MJ skulle have sikkerhed for, at hun kunne få pengene igen. Garantien blev efter konkursen frigivet, og pengene er blevet inddraget i konkursboet af kurator. Gældsbrevet på 50.000 kr. vedrører et lån fra MJ til brug for en sikkerhed, som G1-ApS skulle stille for virksomhedens betalingsløsning hos G4-virksomhed.

Alle de omhandlede hævninger i 2012 og 2013 er beløb, som er anvendt enten til chaufførernes køb af brændstof eller betaling af broafgift eller til efterbetaling af løn til chaufførerne. Chaufførernes løn blev kørt i lønsystemet (red. lønsystem fjernet), men det var ikke altid, at der var penge nok på virksomhedens konto til at udbetale den fulde løn. Så indgik han en aftale med chaufførerne om, at noget af lønnen ville blive udbetalt senere. (red. lønsystem fjernet) sørgede for, at der blev indeholdt korrekt Askat mv.

De 85.000 kr., som han lånte af MJ den 31. maj 2011, overførte han efterfølgende til G1-ApS. Det fremgår også af et af de fremlagte kontoudtog for virksomheden.

Han er ikke blevet mødt med noget krav fra konkursboet.

SKATs opgørelse over lån, som han modtog fra sin bror IL, stemmer. IL førte lånene ind som tilgodehavender i sit firma og kunne på den måde holde styr på deres mellemværende. Overførslen den 1. oktober 2014 på 15.000 kr. var også et lån fra IL, selv om beløbet ikke er medtaget i SKATs opgørelse. Han skal betale lånene tilbage, når han får mulighed for det. Indtil videre har han kun betalt et mindre beløb tilbage.

Han kan ikke længere huske, hvorfor der er visse uoverensstemmelser mellem de beløb, som han i 2014 fik overført som godtgørelse for udlæg, og de fremlagte opgørelser over afholdte udlæg. Når der i hånden er påført "Privat overnatning + forplejning SB" på nogle af overførselskvitteringerne, skyldes det, at han spiste og overnattede hos en person i Y2-land ved navn SB og betalte denne nogle penge herfor. IL har godkendt alle overførslerne for udlæg.

IL har forklaret bl.a., at A ikke havde en ansættelseskontrakt i G3-ApS, og at virksomheden i øvrigt ikke havde nogen ansatte. G3-ApS udbetalte ikke løn til A.

Overførslen den 30. juli 2014 på 6.000 kr. med posteringsteksten "(red. tekst fjernet)", mener han, vedrørte en regning for naturgas, som han betalte for A, da denne ikke havde nogen penge på dette tidspunkt. "(red. tekst fjernet) " kan godt være navnet på en person, der skulle hjælpe A med mælkepulverprojektet. Det var en, som A havde kontakt med. Han husker ikke, om G3-ApS ydede et lån til personen, men det kan godt være.

Udgifterne til As rejse til Y2-land var en slags investering i projektet med mælkepulver. Han husker ikke, hvornår de opgav projektet. Han gennemgik ikke As rejsebilag nøje, så der kan godt være smuttet et bilag.

Han holdt styr på sit tilgodehavende hos A via posterne på sine kontoudtog, hvor han angav, når der var tale om lån til A. Det kan godt passe, at A har lånt de beløb af ham, som er angivet i SKATs opgørelse. A har kun tilbagebetalt et enkelt afdrag på gælden. Afdraget var på 25.000 kr.

Både han og A havde adgang til at disponere over G3-ApSs erhvervskonto, herunder at foretage overførsler. Der stod dog ikke mange penge på selskabets konto. Han overførte penge til kontoen i takt med, at virksomheden havde konkrete udgifter.

MJ har forklaret bl.a., at A ikke kunne få sin bank til at stille garanti og derfor spurgte hende, om hun ville stille en sådan garanti mod pant i hans bolig. Hun lånte ham derfor 207.000 kr. til brug for sikkerhedsstillelse for vognmandstilladelserne og 50.000 kr. til brug for sikkerhedsstillelse for G1-ApSs betalingsløsning hos G4-virksomhed. Lånene blev givet privat til A og sat ind på en deponeringskonto på vegne af selskabet. Hun har ikke fået pengene tilbage og ved ikke, hvor de er endt. Kurator har ikke kontaktet hende herom. A har ikke tilbagebetalt nogen del af disse lån eller de øvrige lån, der indgår i sagen. De tilbagebetalinger, som A foretog i 2017-2019, vedrører andre lån, og A har lånt pengene af hende igen efterfølgende. Det er hendes kontonumre, der er anført som modtagerkonto på overførselskvitteringerne. A skylder hende omkring 800.000 kr. Hun troede på et tidspunkt, at hun og A skulle være kærester, men det blev ikke til noget.

A foretog forskellige indskud i G1-ApS og havde et tilgodehavende i selskabet. Der var en mellemregningskonto i G1-ApS vedrørende mellemværendet med A. Nogle af de lån, som hun ydede A, blev ført ind på mellemregningen i selskabet, men hun husker ikke hvilke. De beløb, som hun overførte direkte til A, fremgik ikke af mellemregningskontoen, medmindre A efterfølgende overførte beløbet til selskabet. Det kan han godt have gjort.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført til støtte for, at der ikke skal ske en forhøjelse af hans personlige indkomst i indkomståret 2014, at han først opnåede ret til et eventuelt vederlag for sit arbejde for G3-ApS, hvis selskabet på et tidspunkt fik overskud. Dette vederlag var således en suspensivt betinget eventualrettighed, der først ville skulle beskattes, når og hvis betingelserne for udbetaling blev opfyldt.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at det anførte synspunkt ikke kan føre til, at A ikke skal beskattes som sket, da det er ubestridt, at han har fået indsat 66.076 kr. på sin konto i indkomståret 2014.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at A ikke har godtgjort, at hævningerne i 2012 og 2013 samt indsætningerne i 2014 ikke er skattepligtig indkomst for ham. Landsretten har herved for så vidt angår hævningerne i 2012 og 2013 tillige lagt vægt på, at der ikke er fremlagt bogføringsmateriale for G1-ApS, der understøtter As forklaring om, hvad de hævede beløb er anvendt til.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.