Dokumentets metadata

Maskeret udlodning

Sagen angik, om 21 udbetalinger fra appellantens selskab skulle beskattes som maskeret udbytte hos appellanten, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde dokumenteret, at de omtvistede betalinger var medgået til selskabets drift og ikke reelt var tilgået ham i egenskab af hovedanpartshaver og direktør eller var afholdt i hans interesse. Landsretten tiltrådte på den baggrund, at udbetalingerne skulle beskattes som maskeret udbytte og stadfæstede derved byrettens dom.

Sagens parter

A

(v/advokat Elisabeth Aagaard Lund, prøve)

mod

Skatteministeriet

(v/advokat Sune Riisgaard v/advokat Lasse Walhoff Spangsberg)

Københavns Byret har den 15. juli 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS10572/2017-KBH).

Afgørelsen er truffet af Landsdommerne

Mette Lyster Knudsen, Lene Jensen og Mads Pedersen (kst.)

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal nedsætte den ansatte forhøjelse af hans skattepligtige indkomst med 583.959 kr. for indkomståret 2010 og med 2.377.359 kr. for indkomståret 2011.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

A, PT og QL har afgivet supplerende forklaring. IJ, SA og KA har endvidere afgivet forklaring.

A har forklaret, at han også var ansat i G1-virksomhed. Der var herudover ansat to eller tre personer. Deres opgave var at hente og levere aviser og pakker. To ansatte pakkede og gjorde ruterne klar til, at G2-virksomhed herefter kunne køre ud med det. Han var også med til at gøre ruterne klar, ligesom han også kørte nogle af ruterne. G1-virksomhed havde herudover tre eller fire ansatte på G3-virksomhed. De havde også to eller tre biler, som selskabet leasede. Han brugte én af bilerne selv. De andre biler brugte de andre til at køre de aviser og pakker ud, som G2-virksomhed ikke havde kørt ud. Han ved ikke, hvor mange ansatte der var i G2-virksomhed. Der må have været en del, da det var forskellige chauffører, G2-virksomhed sendte. G1-virksomhed skulle bruge mange chauffører for at køre for både G4-virksomhed og G5-virksomhed.

Samarbejdet med G2-virksomhed opstod, fordi G1-virksomhed havde fået for mange ordrer til, at de selv kunne håndtere dem. Det var hans revisor, R1-revisionsfirma, der introducerede ham for LD og G2-virksomhed som en mulig underleverandør. Han vidste ikke, om LD havde egne vognmænd, men LD havde sagt, at han havde mandskab nok, hvorfor han indgik en aftale med ham. Samarbejdet gik fint. Han tror, at LD er fra Y1-land.

R1-revisionsfirma havde på et tidspunkt tilbudt ham, at de kunne stå for at betale G1-virksomheds regninger og indbetale skat mv. Det foregik på den måde, at revisionsfirmaet havde en klientkonto, som han skulle indbetale beløbene til, hvorefter revisionsfirmaet betalte hans regninger. Han fik at vide, når han skulle overføre penge til dem. Han mindes ikke, at han fik kvitteringer eller lignende fra dem, når de havde betalt hans regninger. Han regnede med, at alt var i orden.

Han overførte beløbet på 82.000 kr. til et andet kontonummer end det, der stod på fakturaen dateret den 6. november 2010 fra G2-virksomhed, fordi kontonummeret ikke virkede. Han fik at vide, at kontoen var lukket, og LD sagde, at han i stedet skulle overføre til et andet kontonummer. Han kender ikke selskabet G6-virksomhed, som han overførte beløbet til. Da han modtog de efterfølgende fakturaer, spurgte han LD, hvorfor der ikke var anført noget kontonummer på fakturaerne. LD oplyste, at det var en fejl. G2-virksomhed blev dog ved med at sende fakturaer uden kontonummer, og det var bl.a. også derfor, at han stoppede samarbejdet med G2-virksomhed. Når han havde modtaget en faktura fra LD uden et kontonummer, spurgte han LD, hvilket kontonummer han skulle overføre beløbet til. Han spurgte f.eks. LD, når han mødte ham om morgenen. De havde ikke mailkorrespondance om det, for der var ikke dengang særligt mange, der brugte mail. LD gav ham enten en seddel med kontonummeret, eller også ringede LD og fortalte ham, hvilket nummer han skulle overføre til. Han spurgte nogle gange banken, hvem kontoen tilhørte, men de svarede, at det måtte de ikke oplyse. Han kunne heller ikke selv se, hvem pengene blev overført til. Han havde ikke lagt mærke til, at det var forskellige kontonumre, han overførte til, og han tænkte heller ikke i øvrigt over det. Han havde ikke nogen personlig relation til LD. Det eneste, han kendte til LD, var, at LD kørte for ham. Han ved ikke, hvorfor der ikke er underliggende bilag til udgiftsbilag nr. 751, 768 og 933. Han har ikke selv modtaget nogle af de penge, som han har overført.

PT har forklaret, at hendes arbejde som (red. information 1 fjernet) hos G4-virksomhed bl.a. bestod i at fordele, hvilke eksterne vognmænd eller fastansatte chauffører der skulle køre de forskellige ruter. Det var hendes opgave at sikre, at de havde tilstrækkeligt mandskab. Det kunne ændre sig dagligt, hvor meget der skulle leveres og hvortil.

Deres cykelruter i Y2-område krævede som minimum tre personer. Vognruterne krævede mindst fem personer, og der skulle herudover være en person, der havde adgang til lufthavnen. De skulle altså i alt bruge 9-10 personer for at køre alle deres ruter. Det er også det, som hjælpebilaget fra byretssagen viser. Hjælpebilaget dækker over alle de ruter, som G4-virksomhed havde. Nogle af ruterne varetog A, mens andre blev varetaget af fastansatte chauffører fra G4-virksomhed. A fik efterhånden flere ruter tildelt.

Når en chauffør eller vognmand fik tildelt en rute, pakkede chaufføren eller vognmanden selv til ruten. Var man vognmand, kørte man et bestemt antal ruter, som var aftalt med dem på forhånd. Hvis vognmanden anskaffede sig underleverandører, skulle G4-virksomhed vide det, fordi underleverandøren i så fald skulle have adgang til G4-virksomheds lokaler. Det samme gjaldt for G1-virksomhed' ansatte. G4-virksomhed havde dokumenter på de vognmænd, som G1-virksomhed havde. Hun ved, at G1-virksomhed havde andre vognmænd, fordi hun så andre end A komme for at hente aviser. Hun ved ikke, hvem de var, men hun har set to forskellige personer, LD og NT. Hun har talt (red. sprog 1 fjernet) med LD. LD og NT kom fra samme virksomhed og talte (red. sprog 2 fjernet) indbyrdes. De havde begge fået udleveret adgangskort til G4-virksomheds lokaler.

De turnumre, der fremgår af fakturaen fra G1-virksomhed til G2-virksomhed dateret den 1. maj 2011, kan hun godt genkende. De dækker over nogle af de ruter, G4-virksomhed havde. "Pakkekørsel i Y3-by", der er nævnt i fakturaen dateret den 22. maj 2011, siger hende ikke noget. "Ekspress Kørsel", der er nævnt i fakturaen dateret den 22. september 2011, siger hende heller ikke noget.

Hvis en vognmand havde problemer med nogle af deres leverancer, eller hvis kunder klagede over dem, skulle hun tale med vognmanden. Til at begynde med talte hun kun med A, men efter at A havde udleveret LDs telefonnummer, talte hun også med LD. Hun ved ikke, hvor mange ansatte der var i LDs virksomhed, eller hvad der i øvrigt skete med aviserne, når LD havde hentet dem hos G4-virksomhed.

QL har forklaret, at hun ved, at A havde en underleverandør, fordi underleverandøren kom og hentede aviser i en anden bil end den, som A kom i. Til at begynde med kunne de ikke kontakte underleverandøren direkte, men var nødt til at gå gennem A. Hun kan huske, at der var en kvinde, der hed NT, og en mand, som hun ikke husker navnet på. NT og manden talte (red. sprog 2 fjernet) sammen. G4-virksomhed havde sin egen vognpark, og derudover havde A sin egen bil. Da underleverandøren var startet, kom der også en ny bil og hentede aviser.

IJ har forklaret, at hun er ejer af G5-virksomhed. Det var hun også i 2010 og 2011. Hun kan godt huske A. Hun kan ikke huske, hvem der kørte ruterne. Hun kan på det anførte rutenummer "(red. rutenummer fjernet) " på fakturaen dateret den 14. september 2010 fra G7-virksomhed til G5-virksomhed se, at det vedrører en kørsel i Y4-by. Hvis der står flere rutenumre på en faktura, har der været flere biler, der har kørt ruterne. Nummeret "(red. rutenummer fjernet) ", der er anført på fakturaen fra G2-virksomhed til G1-virksomhed dateret den 31. januar 2011, er også nummeret på en af de ruter, hendes virksomhed havde. Hun ved ikke, om A har anvendt underleverandører. Det er meget normalt, at man som vognmand gør brug af underleverandører.

SA har forklaret, at han har været ansat som chauffør hos G1-virksomhed. Han både pakkede og kørte for selskabet. Han har i den forbindelse mødt en, der hed LD. De talte ikke så meget sammen, så han ved ikke, hvad han hedder til efternavn. En gang imellem kom der også en eller to andre sammen med LD, men han ved ikke, om de kørte pakker for LD.

KA har forklaret, at han var medejer af det nu opløste selskab R1-revisionsfirma. De bogførte og lavede regnskaber for blandt andre G1-virksomhed. De tilbød herudover på et tidspunkt også den service, at de mod et honorar kunne stå for deres klienters betaling af regninger, skat og moms. Klienterne sendte regningerne til dem, hvorefter de bad klienterne om at indbetale beløbet på deres klientkonto. De betalte herefter regningerne. Det er korrekt, at G1-virksomhed var en klient, som indbetalte sådanne beløb til R1-revisionsfirma.

Han ved ikke, hvorfor det er R1-revisionsfirma kontonummer, der står på fakturaen fra G2-virksomhed til G1-virksomhed dateret den 4. november 2010. Han har ikke lavet en aftale med G2-virksomhed eller G1-virksomhed om, at deres kontonummer skulle stå på fakturaerne, men han ved ikke, om hans tidligere partner i virksomheden, OW, har gjort det.

LD var en ven til en af deres klienter. Han kan ikke huske, om LD også var klient hos dem. Han ved, at LD arbejdede som vognmand, og han tror, at LD også udførte opgaver for A. De blev i 2012/2013 kontaktet af SKAT. De udleverede alle de oplysninger, SKAT ville have, og på et tidspunkt derefter fik de at vide, at SKAT havde lukket sagen. Han kan ikke huske, om henvendelsen fra SKAT angik, hvad der var sket med de beløb, som G1-virksomhed havde overført til klientkontoen, eller om det var en generel henvendelse. Han tror, at det var en generel henvendelse. Han kan ikke huske, om R1-revisionsfirma havde noget med G2-virksomhed at gøre, og han erindrer ikke, hvad der skete med de beløb, der blev overført fra G1-virksomhed. Det var ikke kun ham, der havde adgang til klientkontoen. OW havde også adgang. Selskabet G6-virksomhed siger ham ikke noget.

Han tror, at de udarbejdede skriftlige aftaler med deres klienter, når de skulle stå for betaling af klienternes regninger. De skulle også kunne dokumentere, at pengene var betalt, så han mener, at de sendte kvitteringerne videre til deres klienter, når de havde betalt regningerne. Det var forskelligt, hvordan de konkret betalte regningerne for deres klienter. Nogen afleverede bare en bunke breve, som de herefter selv åbnede og behandlede for dem. Det var en del af den service, de leverede. Han kender ikke LD privat.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de fremlagte fakturaer fra G2-virksomhed ApS fremgår, at 17 ud af de i alt 19 fakturaer ikke indeholder et kontonummer, hvortil betaling skulle ske, og at der alene i ét tilfælde er sket overførsel til det kontonummer, som er angivet på fakturaen, hvilket kontonummer i øvrigt tilhørte R1-revisionsfirma ApS.

Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at A ikke har dokumenteret, at de omtvistede betalinger er medgået til G1-virksomhed ApS´ drift og ikke reelt er tilgået ham i egenskab af hovedanpartshaver og direktør eller er afholdt i hans interesse. De forklaringer, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten tiltræder herefter, at A i indkomstårene 2010 og 2011 er blevet beskattet af i alt 2.961.318 kr. som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 120.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at hovedforhandlingen har varet halvanden dag.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 120.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.