Skatteforlaget |
|
Dokumentets metadata
| Dokumentets dato: | 30-08-2022 |
| Offentliggjort: | 11-10-2022 |
| SKM-nr: | SKM2022.489.SR |
| Journalnr.: | 22-0293818 |
| Referencer.: | Momsloven |
| Dokumenttype: | Bindende svar |
Momsfradragsret almennyttig forening
Spørger er en almennyttig organisation, som har til formål at udbrede kendskabet til x, skabe større forståelse for x's vilkår og sikre x's plads rundt om i det danske samfund.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers aktiviteter i form af salg af varer fra webshop, sponsorater og levering af ydelser til samarbejdspartnere er momspligtige aktiviteter.
Spørgers kontingentindtægter omfattes derimod ikke af momslovens anvendelsesområde, idet Spørger på det foreliggende grundlag ikke ses at levere nogen konkret modydelse til medlemmerne for kontingentet.
Det er endvidere Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers aktiviteter med at drive foreningen "Y", donere x til børnehaver, udsende læringspakker, etablere undervisningsområder mv. falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet fonden med disse aktiviteter ikke udøver økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3 og § 4, stk. 1.
Spørger har på denne baggrund ikke adgang til fuld momsfradragsret efter momslovens § 37, stk. 1, men derimod alene delvis momsfradragsret efter momslovens § 38, stk. 2.
Spørgsmål:
- Kan det bekræftes, at Spørgers salg af varer er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1?
- Kan det bekræftes, at Spørgers salg af sponsorater er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1?
- Kan det bekræftes, at aftaler med samarbejdspartnere om gensidig levering af ydelser er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1?
- Kan det bekræftes, at opkrævning af kontingent fra "Y" er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1?
- Såfremt spørgsmål 1-4 alle bekræftes, kan det da bekræftes, at Spørger har ret til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, for moms af omkostninger, som relaterer sig til den samlede aktivitet?
- Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, men et af spørgsmålene 1-4 besvares benægtende, kan det da bekræftes, at Spørgers aktivitet er én samlet økonomisk virksomhed og derfor har ret til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, for moms af omkostninger, som relaterer sig til den samlede aktivitet?
Svar:
- Ja
- Ja
- Ja
- Nej
- Bortfalder
- Nej
Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er en almennyttig organisation. Organisationen har til formål at udbrede kendskabet til x, skabe større forståelse for x's vilkår og sikre x's plads rundt om i det danske samfund.
Organisationens formål kommer til udtryk gennem en række forskellige tiltag, og Spørger har således gennem årene iværksat mange arrangementer og projekter af forskellig størrelse.
Aktiviteterne sikrer en større forståelse i samfundet for vigtigheden af x og samtidig også betydningen, hvis man griber ind i x's naturlige cyklus ved bevidste handlinger.
I tråd med den stigende fokus på og interesse for miljø og klima, og et generelt stigende ønske i samfundet om at bidrage til forbedring deraf, er x en god og håndgribelig måde at hjælpe på for både privatpersoner, virksomheder, offentlige instanser, fonde og andre, som måtte have interesse heri.
Bidragsmuligheder
Spørgers aktiviteter kommer såvel samfund som borgere til gavn, og de samlede bidrag - både donationer, kontingenter og vederlag fra salg - gør det muligt for Spørger at udbrede x.
Det øgede fokus på miljø og klima har gjort det vigtigt for virksomheder og andre at tænke grønt gennem produkter, aktiviteter og processor, men også andre tiltag - som eksempelvis at støtte organisationer, som er med til at sikre en grøn udvikling af samfundet.
Ønsker man at bidrage til den grønne agenda, er der rig mulighed herfor for alle interesserede.
Salg fra webshop
Det er muligt at bidrage til Spørger og den grønne agenda ved køb af forskellige varer, som sælges fra Spørgers webshop. Her er det muligt at købe alt lige fra digtsamlinger, paraplyer til kort, bøger og plakater.
Salg af x
Spørger har salg af x til private, virksomheder og andre. Ved købet modtager køber et diplom på købet.
Salg af sponsorater
Det er muligt for virksomheder, organisationer eller andre at blive sponsor for Spørger og herigennem bidrage til en god sag og et grønnere Danmark. For et fast angivet beløb får sponsoren sit navn og logo med tilhørende link til sin egen hjemmeside omtalt og vist på Spørgers hjemmeside. Herudover opnår sponsoren ret til at benytte Spørgers logo og offentliggøre, at man har støttet op om Spørger.
Samarbejder
Ønsker virksomheder eller andre en bredere og større aftale, end hvad der indgår i et sponsorat, er det muligt at indgå en særskilt samarbejdsaftale med Spørger. Der kan enten være tale om en fastsat betaling pr. solgt enhed eller andet nærmere aftalt. Der indgås altid en konkret aftale med den enkelte samarbejdspartner ud fra de specifikke ønsker, som samarbejdspartneren måtte have.
Samarbejdspartnerne bliver på Spørgers hjemmeside alle vist frem med logo, link til hjemmeside og en supplerende tekst skrevet af samarbejdspartneren selv, som fortæller om, hvad samarbejdet betyder for dem. Som samarbejdspartner er det muligt for et fastsat beløb at tilkøbe ret til at benytte logo på samme vis som for sponsorer.
Donationer
Det er muligt for både privatpersoner, virksomheder og andre, som måtte have interesse heri, at give en donation til Spørger. Donationerne kan også oprettes som indsamlinger, hvor donationsgiver opfordrer andre til også at donere til Spørger. Ved donationer indgås der som udgangspunkt ikke særskilt aftale om levering af en modydelse til hverken giver eller tredjemand. Donationens størrelse vælges af giver.
Y
Videre er det muligt at blive medlem af Spørgers organisation som en del af "Y" mod betaling af et fastsat kontingent. Som medlem modtager man fire gange årligt et nyhedsbrev, hvori man kan følge Spørgers virke og aktiviteter. Spørger sørger for, at der for hvert nyt medlem anvendes x, som en del af et af organisationens projekter.
Y har mere end 400 medlemmer, som alle ønsker at gøre en forskel for miljø og klima ved at gøre det muligt for Spørger, gennem kontingent at gennemføre sine aktiviteter og dermed sit formål.
Af Spørgers hjemmeside følgende i relation til medlemskabet, som findes under fanebladene "Støtte/Bidrag - Sådan kan du støtte":
"Bliv medlem af Spørgers støttekreds: "Y" og støt vores arbejde med et årligt kontingent.
Som medlem af Y får du automatisk vores nyhedsbrev 4 gange om året og har bl.a. også stemmeret ved foreningens årlige generalforsamling."
Projekter og aktiviteter
Spørger har i en lang årrække været initiativtager til adskillige projekter og tiltag, hvor organisationens formål er blevet ført ud i samfundet.
Igennem tiden har man bl.a. udgivet digtsamling om x og iværksat landsdækkende kampagner på både mælkekartoner og frimærker.
Spørger har ligeledes iværksat store initiativer, som fortsat er igangværende, og som mange år ud i fremtiden skal bestå og sikre et varigt bidrag til at fremme x.
Skolers 1. klasser anvender x
Spørger har gjort det muligt for kommuner at give børn i 1. klasse på områdets skoler mulighed for at anvende x, og gøre x til en del af undervisningen. Herved gives børn fra start en forståelse for x, som de kan bringe med sig videre i livet. Samtidig gives skolerne en oplagt mulighed for at inddrage x i deres undervisning. Skolerne modtager sammen med x undervisningspakker og bøger, som de kan gøre brug af.
Ældrecentre
I samarbejde med K har Spørger igangsat et projekt, hvor børneinstitutioner anvender x ved ældrecentre rundt i landet, så der herved skabes en begivenhed, som generationerne på tværs kan være sammen om.
Der er ydermere lagt op til, at børnene skal tilse x ved ældrecentrene, hvorved der skabes lejlighed til gentagne besøg, som kan danne grobund for relationer generationer imellem.
Finansiering
Spørger har, som det fremgår af ovenstående, forskellige indtægtskilder - vederlag fra salg, donationer og kontingenter - som alt sammen gør det muligt at udøve organisationens formål.
Samspillet mellem overskud fra salg af x, webshop, sponsorater og samarbejdsaftaler, gør det således sammen med donationerne muligt at gennemføre Spørgers projekter og tiltag. Det er i langt størstedelen af projekterne således ikke muligt at allokere direkte eller adskille konkret, hvilke indtægter der finansierer hvilke projekter. Modtages der gennem samarbejder beløb til konkrete projekter, medgår de naturligvis dertil, dog er projekterne ofte medfinansieret af Spørger, hvis indtægter ikke er adskilte. Ingen projekter eller tiltag er alene finansieret af donationer.
De administrative gange i organisationen varetages samlet. Det kan således ikke opgøres, hvilke ressourcer eller indtægtsstrømme der medgår til hvilke opgaver.
Spørger er en nonprofitorganisation og skal ikke skabe overskud til ejere. Såvel salg af varer, donationer og andre indtægtsaktiviteter bidrager og forstærker hinanden i en sådan grad, at det ikke kan adskilles.
Det er de samlede indtægtsstrømme, som gør det muligt for Spørger at gennemføre sine tiltag.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1
Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".
Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af varer er momspligtig aktivitet omfattet af momslovens anvendelsesområde, idet betingelserne herfor alle ses at være til stede.
Momsloven finder anvendelse på afgiftspligtige personers leveringer mod vederlag. Begrebet afgiftspligtig person fremgår af momslovens § 3, som implementerer momssystemdirektivets artikel 9.
Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer kan være både juridiske og fysiske personer, som driver selvstændig økonomisk virksomhed. Momssystemdirektivets artikel 9 uddyber begrebet og angiver, at såvel formål som resultat af den økonomiske virksomhed ikke er afgørende ved vurderingen af, hvorvidt personen anses for afgiftspligtig eller ej.
Hvordan den afgiftspligtige person er organiseret - om det er i selskabsform, virksomhedsform eller som fond eller forening - er ikke afgørende for, om man anses som afgiftspligtig person i henhold til momsloven eller momssystemdirektivets bestemmelse.
Ovenstående blev blandt andet bekræftet i SKM2007.515.SR, hvor Skatterådet konkluderede, at en forening var en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3. Skatterådet udtaler i sin begrundelse:
"SKAT finder, at det er uden betydning for vurderingen af spørgsmålet, om foreningen er en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, at foreningen ikke søger at opnå et overskud. Det er ligeledes uden betydning, at det af medlemmerne opkrævet kontingent alene skal dække omkostninger ved foreningens virke. Det er endvidere uden betydning, at overskuddet vil blive udloddet til velgørende formål."
Det forhold, at Spørger her er en non-profit velgørende forening, kan således ikke føre til andet resultat end afgiftspligtig person.
Samme tilgang er bekræftet flere gange i praksis gennem årene, senest i SKM2021.74.SR. Her konkluderede Skatterådet, at en fond var at anse som afgiftspligtig person.
Foreninger som Spørger vil derfor være at anse som afgiftspligtig person, såfremt betingelserne om selvstændig økonomisk virksomhed er opfyldt.
Begrebet selvstændig økonomisk virksomhed er ikke præciseret i den danske momslov, men det fremgår af momssystemdirektivets artikel 9, 2. pkt., at der forstås udnyttelsen af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.
Spørger udnytter her materielle goder i gængs form ved salg af varer fra webshop eller ved henvendelse, til at opnå en indtægt af varig karakter. Der er derfor ikke tvivl om, hvorvidt spørger udøver økonomisk virksomhed.
Det er en forudsætning for, at momsloven finder anvendelse, at den økonomiske virksomhed udøves selvstændigt. I begrebet selvstændigt skal der i denne henseende forstås, at arbejdet ikke er underlagt et over-/underordnet forhold. Her ses navnlig på, om udøveren er forpligtet overfor en arbejdsgiver. Dette ses ikke at være tilfældet for Spørger, som selvstændigt og egenrådigt kan udøve sin virksomhed. Det forhold, at udøvelsen sker i henhold til de af foreningen vedtagne vedtægter, ses ikke at udgøre en sådan begrænsning, at udøvelsen ikke anses for selvstændig, idet der ikke skabes et over-/underordnet forhold.
Det må på ovenstående baggrund konkluderes, at Spørger er en afgiftspligtig person, der udøver selvstændig økonomisk virksomhed. Anvendelse af momslovens bestemmelser forudsætter videre, at der er tale om levering mod vederlag.
Levering mod vederlag sker, når modtager erlægger et vederlag for at få retten til som ejer at råde over et materielt gode. Det er en forudsætning, at der ses en tilstrækkelig sammenhæng mellem den leverede vare og vederlaget, der erlægges, så der ses at opstå en gensidig bebyrdende aftale om udveksling af ydelser mellem parterne.
EU-Domstolen har præciseret netop dette i sagen C-16/93 Tolsma, hvoraf det fremgår, at der skal være et ønske om at modtage en vare eller ydelse, som danner grundlag for aftale mellem parterne om udveksling af varer og ydelser mod vederlag, hvor vederlaget ses at være i sammenhæng med den aftalte modydelse.
Denne sammenhæng ses at være til stede her, hvor der ved handel på webshop eller direkte henvendelse ytres et ønske om køb, som danner grundlag for den aftale om køb, som gennemførelse af et køb på en webshop eller på anden vis, ses at være. Yderligere betales der et vederlag, som i et hvert tilfælde ses at stå i rimeligt forhold til den vare, der leveres.
Leveringen af varer sker som led i Spørgers virke som organisation, og der ses ikke at være tvivl om, at Spørger ved salgene handler i egenskab af afgiftspligtig person.
Spørgers salg omfatter varer, som ikke ses fritaget af momslovens bestemmelser, idet der er tale om almindeligt, solgte materielle goder, som oplistet i sagsfremstillingen af Spørger.
Videre skal det bemærkes, at nærværende varer ikke ses fritaget som følge af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, idet Spørger ikke ses at opfylde bestemmelsens betingelser. Der er herved lagt vægt på, at Spørgers formål ikke er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter og vedrører ikke borgerlige rettigheder.
Spørgers formål ses af vedtægterne, selvsagt ikke at være af hverken fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk eller filosofisk karakter. Filantropi, som i almindelighed oversættes til medmenneskelighed, og som i sin renhed illustreres af sagnhelten Prometheus, som stjal ild fra guderne for at give den til menneskene, ses ikke at være relevant. Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers formål ikke kan ses som et medmenneskeligt formål omfattet af begrebet filantropi. Formålet må i videst form allerhøjest kunne være indirekte omfattet af førnævnte, som bestemmelsen ikke ses at kunne udstrækkes til at omfatte, idet der er tale om en undtagelsesbestemmelse.
Henset til at momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, er en undtagelse til momslovens hovedregel i § 4, som statuerer momspligt, må fritagelsesbestemmelsen skulle fortolkes indskrænkende. Spørger finder derfor ikke grundlag for at udstrække bestemmelsens ordlyd til at omfatte Spørger.
Det er ud fra ovenstående argumentation samlet set Spørgers opfattelse, at Spørgers salg af varer er momspligtige, jf. momslovens § 3 og 4, idet Spørger skal anses som afgiftspligtig person, som i egenskab deraf, mod vederlag leverer varer som led i udøvelsen af selvstændig økonomisk virksomhed.
Spørgsmål 2
Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".
Spørger skal i sin helhed henvise til begrundelsen anført under spørgsmål 1.
Det skal tilføjes, at Spørgers salg af reklameydelser i form af sponsorater ses at være momspligtige ud fra samme forudsætninger, som anført under spørgsmål 1, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Skatterådet har i SKM2009.176.SR bekræftet, at den omhandlede forenings salg af sponsorater skal anses for en momspligtig reklameydelse.
Spørger leverer mod vederlag eksponering af sponsorerne ved at offentliggøre navne på deres hjemmeside, hvor der vil fremgå en omtale samt et link til sponsorernes hjemmeside. Derudover er sponsorerne berettiget til at benytte Spørgers logo på tryksager, således at sponsorerne selv også får mulighed for at offentliggøre, at de støtter en god sag gennem sponsoratet. Det er således en reel reklameydelse, som Spørger leverer, der sker mod betaling af vederlag, hvorfor den må være omfattet af momspligten i momslovens § 4, stk. 1.
Videre ses Spørgers salg af sponsorater ikke at være i tilknytning til momsfritaget virksomhed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-22, hvorfor der ligeledes ikke ses at være grundlag for at anse sponsoraterne for momsfrie. Her skal igen henvises til argumentationen herom under spørgsmål 1, samt til det forhold at sponsoraterne ikke sælges som led i aktiviteter omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21. Her lægges særlig vægt på, at Spørgers aktiviteter ikke ses at være omfattet af en af fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.
Det er ud fra ovenstående argumentation samlet set Spørgers opfattelse, at Spørgers salg af sponsorater er momspligtige, jf. momslovens § 3 og 4, idet Spørger skal anses som afgiftspligtig person, som i egenskab deraf, mod vederlag leverer ydelser, som led i udøvelsen af selvstændig økonomisk virksomhed.
Spørgsmål 3
Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med "Ja".
Spørger skal i sin helhed henvise til begrundelserne anført under spørgsmål 1 og 2.
Videre skal Spørger tilføje, at samarbejder altid, trods at der for hver samarbejdspartner indgås en individuel aftale, vil være levering mod vederlag, som efter Spørgers opfattelse er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.
Der indgås i hvert samarbejde en aftale om gensidig udveksling af ydelser i forskellige form mod betaling af et vederlag. Spørger leverer som led i et samarbejde oftest såvel x som reklameydelse til samarbejdspartneren, som erlægger et vederlag derfor. Det er derfor Spørgers opfattelse, at samarbejdet er et udtryk for en aftale om levering mod vederlag, som må antages at være omfattet af momslovens § 4, stk. 1, med henvisning til argumentationen i såvel spørgsmål 1 som spørgsmål 2.
Det er Spørgers opfattelse, at der er en tilstrækkelig direkte sammenhæng mellem vederlagets størrelse og den konkrete aftale om eksponering, som indgås med samarbejdspartnere. Hver aftale indgås individuelt ud fra det konkrete samarbejde og ønske fra partneren. Vederlaget fastsættes ud fra omfanget af den indgåede aftale.
Den afgørende betydning af netop sammenhængen mellem eksponering og vederlag blev præciseret af Landsskatteretten i SKM2021.285.LSR, hvor man konkluderede, at der ikke forelå den fornødne sammenhæng, idet eksponeringen var den samme uanset vederlagets størrelse. Dette ses dog ikke at være situationen for Spørger, da der altid indgås en individuel aftale, hvor der tages konkret stilling til den ønskede levering og eksponering, hvorudfra der fastsættes et vederlag.
Samarbejdet indeholder oftest en levering af både varer og ydelser, men Spørger skal i denne sammenhæng bemærke, at vurderingen af den blandede leverance uanset udfaldet ikke vil ændre på momspligten, hvorfor Spørger ikke går dybere i vurderingen.
På ovenstående baggrund er det samlet set Spørgers opfattelse, at Spørgers salg af samarbejdsaftaler er momspligtige, jf. momslovens § 3 og 4, idet aftalen er udtryk for en levering mod vederlag, som Spørger foretager i egenskab af afgiftspligtig person, som led i udøvelsen af selvstændig økonomisk virksomhed.
Spørgsmål 4
Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med "Ja".
Spørger skal i sin helhed henvise til ovennævnte begrundelse for spørgsmålene 1-3.
Yderligere skal det tilføjes, at udgangspunktet for kontingentbetalinger må være det samme som for den almindelige momsmæssige vurdering ved erlæggelse af et beløb, hvor det skal vurderes, om der ses en direkte sammenhæng til en leverance, så der kan ses at være levering mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Denne tilgang fastslog EU-Domstolen i C-102/86 Apple and Pear Development Council, hvor man konkluderede, at der ikke forelå tilstrækkelig sammenhæng mellem medlemmernes betalinger og den modydelse, som medlemmerne fik, idet der var tale en erlæggelse, som skete uafhængigt af den omhandlede virksomhed. Modsat C-102/86 er der i nærværende situation tale om konkrete leveringer til medlemmerne, som forudsætter medlemskab.
Medlemmerne modtager som modydelse for betaling af kontingent Spørgers nyhedsbrev flere gange årligt. Nyhedsbrevet sendes alene til medlemmer og kan ikke tilgås for ikke-medlemmer. Yderligere anvender Spørger et x i sin aktivitet. Der ses således at være en direkte sammenhæng mellem betaling af kontingent og modtagelse af en levering i form af nyhedsbrevet og anvendelse af x. Det må derfor være klart her, at der sker en levering mod vederlag, hvor der ses at være en tilstrækkelig sammenhæng mellem ydelserne.
Om medlemmerne gør brug af den modydelse, som de har mulighed for at få, er ikke afgørende. Det fastslog EU-Domstolen i C-174/00 Kennemer Golf & Country Club, hvor det var tilstrækkelig modydelse, at faciliteter blev stillet til rådighed. Henset til at blot muligheden for at gøre brug af en ydelse er tilstrækkelig til at statuere levering mod vederlag, må omfanget af Spørgers leveringer i form af nyhedsbreve være at anse for tilstrækkeligt på samme vis. Det er tydeligvis statueret i praksis, at der alene skal et beskedent omfang til, før der er tale om en levering mod vederlag.
Dette også i betragtningen af, at udgangspunktet må være momspligt. I visse tilfælde kan almennyttige foreningers kontingent være momsfritaget, såfremt en række betingelser er opfyldt. Herunder skal foreningens formål som nævnt være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrøre borgerlige rettigheder. Dette konkluderede Skatterådet ligeledes i SKM2007.515.SR, hvor kontingent ikke blev anset som momsfritaget, idet foreningen ikke var omfattet af førnævnte formål.
Momsfritagelsen af foreningers kontingenter må være en undtagelse til momslovens hovedregel om momspligt, hvorfor fritagelsen skal fortolkes indskrænkende. Spørger ses ikke at være omfattet af ovennævnte formål, som tidligere argumenteret, hvorfor udgangspunktet må være momslovens hovedregel om momspligtig levering mod vederlag.
Spørger skal i øvrigt bemærke, at SKM2008.139.LSR ikke ses at være sammenlignelige med Spørgers situation. Landsskatteretten fandt, at den pågældende forenings virke for almene samfundsmæssige interesser ikke primært kom medlemmers specifikke interesser til gode, hvorfor man konkluderede, at der alene var tale om støttebidrag og ikke vederlag for en modydelse. Spørger leverer som ovenfor nævnt en direkte ydelse til sine medlemmer, hvorfor der klart er tale om en levering mod vederlag, og betaling af kontingent derfor ikke alene kan anses for et støttebidrag.
Det er således Spørgers opfattelse, at kontingent opkrævet fra medlemmer i Y er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet der er tale om en levering mod vederlag, som Spørger foretager i egenskab af afgiftspligtig person som led i udøvelsen af selvstændig økonomisk virksomhed.
Spørgsmål 5
Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 5 skal besvares med "Ja".
Spørger har ret til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, idet Spørgers samlede aktivitet er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Det følger af momslovens fradragsbestemmelser, at afgiftspligtige personer, som driver momspligtig virksomhed, har ret til fradrag for moms af omkostninger afholdt til den momspligtige aktivitet. Spørgers aktivitet er efter vores opfattelse, som anført i argumentationen for spørgsmål 1-4, momspligtig, hvorfor der som følge deraf må være fradragsret for de omkostninger, som Spørger måtte have til sin samlede økonomiske virksomhed.
Ovenstående er af EU-Domstolen præciseret flere gange i praksis, blandet andet i C-16/93 Sveda, hvor følgende fremgår af præmis 18:
"Det følger af momsdirektivets artikel 168, at for så vidt som en afgiftspligtig person, der handler i sin egenskab af afgiftspligtig ved køb af en vare, anvender varen i forbindelse med sine afgiftspligtige transaktioner, er den pågældende berettiget til at fradrage den moms, der skyldes eller er erlagt for nævnte vare (jf. bl.a. dom Klub, C-153/11, EU:C:2012:163, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis)."
Det forhold, at Spørger modtager donationer, kan efter Spørgers opfattelse ikke ændre på ovenstående. Spørger skal her lægge vægt på, at Spørgers samlede økonomiske virksomhed, skal ses som en samlet aktivitet, som ikke begrænses af modtagelsen af donationer.
Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit D.A.11.4.3.1, at modtagelsen af tilskud, som normalt anses for udenfor momslovens anvendelsesområde, kan modtages, uden at fradragsretten skal begrænses, såfremt tilskuddene ikke kan udskilles til en ikke-økonomisk virksomhed.
Tilskud som anført i afsnit D.A.11.4.3.1 og donationer må efter Spørgers opfattelse sidestilles i denne henseende, således at modtagelsen af donationer ikke skal begrænse Spørgers fradragsret, idet donationerne har tilknytning til Spørgers økonomiske virksomhed, og ikke kan udskilles som ikkeøkonomisk.
Skatterådet fandt i SKM2021.74.SR, at en delvis finansiering gennem donationer og tilskud, ikke begrænsede foreningens fradragsret. Skatterådet henviste i den forbindelse til EU-Domstolens afgørelse C263/15 Lajvér præmis 38, hvoraf det fremgår:
"Det forhold, at de investeringer, der er blevet foretaget, for en væsentlig del er blevet finansieret gennem midler, der er tildelt af medlemsstaten og EU, kan ikke have nogen indflydelse på, om den virksomhed, som sagsøgerne i hovedsagen har udøvet eller haft til hensigt at udøve, er af økonomisk karakter, eftersom begrebet »økonomisk virksomhed« er objektivt og finder anvendelse uanset formålet med eller resultatet af de pågældende operationer, men også uanset hvilken finansieringsmåde den pågældende person har valgt, herunder når der er tale om offentlige tilskud (jf. for så vidt angår det forhold, at begrænsning af fradragsretten ikke er tilladt, dom af 6.10.2005, Kommissionen mod Frankrig, C-243/03, EU:C:2005:589, præmis 32 og 33, og af 23.4.2009, PARAT Automotive Cabrio, C74/08, EU:C:2009:261, præmis 20 og 26)."
Spørgers virke gennem projekter og tiltag har, som det fremgår af sagsfremstillingen og argumentation til spørgsmål 6, så stor sammenhæng med hinanden, og er så integreret, at det ikke er muligt at udskille donationerne til en særskilt del af Spørgers virke, som kan kategoriseres som ikke-økonomisk. Donationer er i samspil med overskud fra salg, sponsorater, kontingenter og samarbejder med til at gøre det muligt for Spørger samlet set at udøve sit formål.
Det er således Spørgers opfattelse, at Spørgers virke er én samlet aktivitet, som har til formål at generere momspligtige indtægter, hvorfor Spørger må have fradrag for moms af sine omkostninger efter momslovens § 37, stk. 1.
Spørgsmål 6
Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 6 - såfremt spørgsmål 2 bekræftes, og et af spørgsmålene 1-4 benægtes - skal besvares med "Ja".
Spørgers virke udgør til sammen én samlet aktivitet, hvoraf det ikke er muligt at udskille dele i selvstændige led. Organisationens overordnede formål udøves gennem et væld af projekter og tiltag, som i sammenhæng med hinanden gør det samlede virke muligt.
Projekter og tiltag er en integreret del af hinanden, og ingen del kan stå alene. Samarbejdsprojekter, sponsorater og store begivenheder med mediebevågenhed som ofte er tilfældet, skaber opmærksomhed om Spørgers øvrige dele af sit virke og bidrager derfor til at skabe en meromsætning, som igen benyttes til næste projekter. Spørgers virke og den lange række af projekter og tiltag indgår således alle i en cirkulær cyklus, som ikke kan brydes til enkeltdele, som i sig selv vil kunne stå alene.
Økonomisk er projekter og tiltag også én integreret aktivitet, hvor det ikke er muligt at udskille omkostninger og indtægter vedrørende særskilte dele. Overskud, donationer, kontingenter, vederlag mv. samles alle i én pulje, hvor det ikke er muligt at udskille, hvad der anvendes til hvilke dele.
Ved salg af sponsorater forpligter Spørger sig til at eksponere sponsorer. Et arbejde, som sker igennem flere aktiviteter, og som ikke alene finansieres ved momspligtige indtægter. Samtidig indgår eksponeringen i det samlede virke og bidrager til meromsætning og projekter, som ligger ud over sponsoraterne. Dele, som er afhængige af det arbejde og salg, som ligger i et sponsorat.
Det er Spørgers opfattelse, at Spørgers salg af sponsorater, uanset udfaldet af den øvrige vurdering, alt andet lige må være momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1. Uanset at dele af projekter eller tiltag måtte blive anset for uden for momslovens anvendelsesområde eller momsfritaget, er det vores opfattelse, at Spørgers momspligtige salg af sponsorater og sammenhængen mellem de forskellige projekter og tiltag bevirker, at der er tale om én samlet økonomisk virksomhed.
Her lægges der særligt vægt på, at den momspligtige del er en integreret del af det samlede virke, hvoraf det ikke er muligt at udskille dele som ikke-økonomisk. Her er blandt andet henset til, at det ikke økonomisk er muligt at udskille, ligesom det areal- og indkøbsmæssigt ikke er muligt at udskille en selvstændig del. Der ses således at være en tilstrækkelig tilknytning mellem Spørgers projekter og tiltag og momspligtige salg af sponsorater til, at det skal ses som én samlet aktivitet.
De dele, som måtte falde uden for momslovens anvendelsesområde eller findes at være momsfritaget, bliver således fanget af den momspligtige aktivitet, som gør, at Spørgers samlede virke skal ses som én samlet økonomisk virksomhed.
EU-Domstolen konkluderede i C-126/14, Sveda, at der var tale om en sådan tilknytning mellem udgifter afholdt til den vederlagsfrie del og de momspligtige salg, at der var tale om en samlet økonomisk virksomhed, hvorfor virksomhedens fradragsret ikke blev begrænset deraf. Domstolen udtalte:
"Henset til ovenstående bemærkninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 168 skal fortolkes således, at det under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende giver en afgiftspligtig person ret til at fradrage indgående moms for erhvervelse eller produktion af investeringsgoder med henblik på en påtænkt økonomisk virksomhed knyttet til fritidsturisme i landdistrikter, som dels er direkte beregnet til offentlighedens gratis anvendelse, dels kan være et middel til gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner, hvis der er fastslået en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de udgifter, der er knyttet til de indgående transaktioner, og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, eller hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve på grundlag af objektive forhold."
Videre fastslog EU-Domstolen i præmis 22, at den omtalte oplevelsessti, som kunne benyttes vederlagsfrit, var et middel til at tiltrække besøgende med henblik på levering af momspligtige varer og ydelser. På samme vis gør det sig gældende for Spørger, som gennem de dele af sit virke, som måtte findes uden for momslovens anvendelsesområde eller momsfritaget, tiltrækker sig en opmærksomhed, giver organisationen et omfang, som gør dem eftertragtede og sikrer deres renommé, som samlet vil lede til en meromsætning af sponsorater. Det er i den henseende lagt vægt på, at der ses en økonomisk sammenhæng, idet indtægter fra momspligtige salg dækker udgifter til gennemførelse af den vederlagsfri del - på samme vis, som er tilfældet for Spørger i nærværende fremstilling.
Følgende fremgår af dommens præmis 25:
"Det forhold, at en sådan bistandsaftale ikke tillader, at den i hovedsagen omhandlede fritidssti i nævnte periode stilles til rådighed mod betaling, forhindrer ikke Sveda i at udøve den i nærværende doms præmis 22 omtalte økonomiske virksomhed. Ifølge den forelæggende ret kan denne fritidssti nærmere bestemt anses for at være beregnet til at tiltrække besøgende og at anspore dem til at købe de momspligtige varer og tjenesteydelser, som Sveda tilbyder. Som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, bliver de investeringsomkostninger, som Sveda, som er en juridisk person, der drives med gevinst for øje, har afholdt til anlæggelse af nævnte fritidssti, i det mindste delvis dækket af indtægter ved leveringen af varer og tjenesteydelser i forbindelse med den påtænkte økonomiske virksomhed."
Samme tilgang blev konkluderet af Landsskatteretten i SKM2018.411.LSR, som omhandlede en internetavis, hvor Landsskatteretten fandt, at der var tilstrækkelig tilknytning mellem salg af annoncer og den vederlagsfrie levering af internetavisen, således at fradragsretten ikke skulle begrænses som følge deraf.
Landsskatteretten anfører således i sin afgørelse:
"Vurderingen af, om og i hvilket omfang H1 har fradrag for moms af de i perioden afholdt udgifter, beror således bl.a. på en vurdering af de aktiviteter, H1 udøver. Det fremgår, at H1 i perioden bl.a. har drevet momspligtig virksomhed med salg af annoncer mv., som er at finde på den internetavis, som H1 leverer vederlagsfrit. Endvidere fremgår det, at H1 i perioden har modtaget donationer, hvoraf der ikke er afregnet moms. Det er i sagen ubestridt, at disse donationer for den omhandlede periode ikke i sig selv har indflydelse på H1s fradragsret for perioden.
Ud fra en samlet, konkret vurdering finder landsskatteretten, at der for den omhandlede periode ikke er tilstrækkeligt grundlag for at begrænse H1s fradragsret i medfør af momslovens § 38, stk. 2, som følge af den gratis levering af internetavisen.
Landsskatteretten henser herved blandt andet til det af H1 oplyste om, at internetavisen drives på kommercielle vilkår, og til, at det som udgangspunkt må formodes, at udgifterne til internetavisen også knytter sig direkte og umiddelbart til de momspligtige leverancer af annonce- og reklameydelser."
SKM2018.411.LSR må ses at være sammenlignelige med Spørgers salg af momspligtige sponsorater, som uanset vurderingen af de øvrige dele af organisationens virke har en sådan tilknytning til de øvrige projekter og tiltag, at der samlet set er tale om én samlet økonomisk aktivitet, hvor udgifterne afholdes i tilknytning til hinanden.
Samme tilgang blev anført i SKM2003.43.LSR, hvor Landsskatteretten konkluderede, at tilskudsdelen ikke kunne udskilles til en ikke-økonomisk aktivitet. Retspraksis viser således, at vurderingen af, hvornår og hvorvidt der ses at være tale om én samlet økonomisk aktivitet, er den samme, uanset hvilken aktivitet der er tale om. Retspraksis danner derved grundlag for generelle principper, som ligger til grund for vurderingen af, om tilskud og donationer kan udskilles som ikke-økonomisk aktivitet.
Dele som den ene eller anden grund måtte blive anset som uden for lovens anvendelsesområde eller momsfritaget, vil således være underordnet, eftersom ingen del vil kunne udskilles til ikke-økonomisk virksomhed. Den momspligtige del vil således fange den ikke-momspligtige, hvorefter alt bliver anset som én samlet økonomisk aktivitet, og der er fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1.
Det er på baggrund af den samlede argumentation Spørgers opfattelse, at Spørgers virke skal anses for én samlet aktivitet, uanset om dele af organisationens virke ikke måtte findes momspligtigt. Spørger er derfor af den opfattelse, at Spørgers fradragsret i denne situation ikke skal begrænses, hvorfor der er fradragsret for moms af omkostninger til den samlede økonomiske virksomhed efter momslovens § 37, stk. 1.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af varer er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Begrundelse
Spørger er en almennyttig organisation, som ifølge vedtægternes § 2 har til formål at stimulere en almen interesse for x. Dette søges gennemført ved at udbrede kendskabet til x, skabe større forståelse for x og sikre x's plads rundt om i det danske samfund.
Som led i Spørgers aktiviteter driver Spørger en webshop, hvorfra Spørger bl.a. digtsamlinger, paraplyer til kort, bøger og plakater.
Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer, kan være både juridiske eller fysiske personer, som driver økonomisk virksomhed.
Ved en afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed, se hertil momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.
Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv.
Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, at de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold
Derudover skal afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om økonomisk virksomhed, bero på en konkret vurdering af, om formålet med den pågældende virksomhed er at "tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter". Ved denne vurdering skal samtlige konkrete omstændigheder tages i betragtning, herunder arten af de goder, som udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, jf. f.eks. EU-dommen C-230/94, Renate Enkler, præmis 24 og 26-30.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger er en afgiftspligtig person, når Spørger sælger forskellige varer mod vederlag fra sin webshop. De pågældende salg er derfor momspligtige transaktioner, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Det bemærkes, at det er uden betydning for vurderingen af spørgsmålet, at foreningen er en non-profit almenvelgørende forening, jf. også SKM2007.515.SR.
Transaktionerne omfattes endvidere ikke af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, idet anvendelsen af denne fritagelse forudsætter, at der foretages en levering mod betaling af et kontingent, hvilket ikke er tilfældet i relation til webshoppen.
Heller ikke momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, kan bringes i anvendelse, idet denne i henhold til forarbejderne til bestemmelsen ikke er obligatorisk, men kan tilvælges af almennyttige foreninger, som ønsker at anvende momsfritagelsen. Det bemærkes i relation hertil, at Spørger har oplyst, at de ikke ønsker at være omfattet af momsfritagelsen.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at Spørgers salg af sponsorater er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Begrundelse
Spørger er en almennyttig organisation, som ifølge vedtægternes § 2 har til formål at stimulere en almen interesse for x. Dette søges gennemført ved at udbrede kendskabet til x, skabe større forståelse for x og sikre x's plads rundt om i det danske samfund.
Som led i Spørgers aktiviteter sælger Spørger sponsorater mod vederlag. Sponsoraterne består i eksponering af sponsorerne ved at offentliggøre sponsorernes navne på Spørgers hjemmeside, hvor der fremgår en omtale samt et link til sponsorernes hjemmeside. Derudover er sponsorerne berettiget til at benytte Spørgers logo på tryksager, således at sponsorerne selv også får mulighed for at offentliggøre, at de støtter en god sag gennem sponsoratet.
Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer, kan være både juridiske eller fysiske personer, som driver økonomisk virksomhed.
Ved en afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed, se hertil momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.
Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger er en afgiftspligtig person, når Spørger sælger sponsorater mod vederlag. De pågældende salg er derfor momspligtige transaktioner, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Det er på baggrund af de fremlagte oplysninger Skattestyrelsens opfattelse, at der i forbindelse med sponsoraterne leveres en ydelse i form af markedsføring, som ikke blot består i at modtage et støttebevis som en anerkendelse af, at sponsoren har støttet Spørger, jf. SKM2014.748.SR. Der er herved bl.a. henset til, at sponsorerne fremhæves på Spørgers hjemmeside, ligesom sponsorerne aktivt kan benytte sponsoratet i deres egen markedsføring.
Transaktionerne omfattes endvidere ikke af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, idet anvendelsen af denne fritagelse forudsætter, at der foretages en levering mod betaling af et kontingent, hvilket ikke er tilfældet i relation til salget af sponsorater.
Heller ikke momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, kan bringes i anvendelse, idet denne i henhold til forarbejderne til bestemmelsen ikke er obligatorisk, men kan tilvælges af almennyttige foreninger, som ønsker at anvende momsfritagelsen. Det bemærkes i relation hertil, at Spørger har oplyst, at de ikke ønsker at være omfattet af momsfritagelsen.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at aftaler med samarbejdspartnere om gensidig levering af ydelser er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Begrundelse
Spørger er en almennyttig organisation, som ifølge vedtægternes § 2 har til formål at stimulere en almen interesse for x. Dette søges gennemført ved at udbrede kendskabet til x, skabe større forståelse for x og sikre x's plads rundt om i det danske samfund.
Som led i Spørgers aktiviteter indgår Spørger særskilte samarbejdsaftaler med samarbejdspartnere. Der kan enten være tale om en fastsat betaling pr. solgt enhed, køb af en samlet projekt eller andet nærmere aftalt. Der indgås altid en konkret aftale med den enkelte samarbejdspartner ud fra de specifikke ønsker, som samarbejdspartneren måtte have.
Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer, kan være både juridiske eller fysiske personer, som driver økonomisk virksomhed.
Ved en afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed, se hertil momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.
Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger er en afgiftspligtig person, når Spørger sælger indgår samarbejdsaftaler med samarbejdspartnere.
Det forudsættes, at de indgåede samarbejdsaftaler kan sidestilles med retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af varer eller ydelser, hvor vederlaget til Spørger udgør momsgrundlaget for varen eller ydelsen til samarbejdspartneren, jf. også præmis 11-12 i EU-Domstolens dom i sagen C-102/86, Apple and Pear Development Council.
I det af Spørger angivne tilfælde, hvor Spørger som led i et samarbejde leverer såvel x som reklameydelser til samarbejdspartneren, som erlægger et vederlag herfor, vil betingelserne være opfyldt, således at vederlaget er momspligtigt.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at opkrævning af kontingent fra "Y" er momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Begrundelse
Spørger er en almennyttig organisation, som ifølge vedtægternes § 2 har til formål at stimulere en almen interesse for x. Dette søges gennemført ved at udbrede kendskabet til x, skabe større forståelse for x og sikre x's plads rundt om i det danske samfund.
Det er muligt at blive medlem af Spørgers organisation som en del af "Y" mod betaling af et fastsat kontingent. Som medlem modtager man fire gange årligt et nyhedsbrev, hvori man kan følge Spørgers virke og aktiviteter. Spørger sørger for, at der for hvert nyt medlem anvendes x, som en del af et af organisationens projekter.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørger er en afgiftspligtig person, jf. også besvarelsen af spørgsmål 1-3.
Kontingentet er derfor omfattet af momsloven i det omfang kontingentet må anses for at være vederlag for en konkret modydelse, som Spørger leverer til medlemmerne, jf. også præmis 14 i EU-Domstolens dom i sagen C-16/93, Tolsma.
I relation til foreningers leveringer til sine medlemmer har Landsskatteretten i SKM2008.139.LSR fastslået, at en forening, der arbejdede for at bevare naturen, ikke leverede en konkret modydelse til medlemmerne for disses betaling af kontingent. Begrundelsen var, at foreningens virke for almene samfundsmæssige interesse ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Dette uanset medlemmerne modtog et tidsskrift fire gange om året fra foreningen.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det medlemskab, som Spørger tilbyder, er direkte sammenligneligt med det medlemskab, som er omhandlet i SKM2008.139.LSR. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers aktiviteter ved at virke for at stimulere en almen interesse for x ikke primært kommer medlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. At Spørgers medlemmer modtager nyhedsbreve kan som i SKM2008.139.LSR ikke medføre et andet resultat.
Denne konklusion understøttes endvidere af, at medlemskabet på Spørgers hjemmeside præsenteres som et støtte-medlemskab, hvor potentielle medlemmer alene stilles nyhedsbrevet og muligheden for at stemme på generalforsamlingen i udsigt for betalingen af kontingentet.
Heller ikke det forhold, at Spørger i øvrigt tilbyder at anvende x for hvert nyt medlem kan sidestilles med en konkret levering til det enkelte medlem for kontingentet. Der sker således efter det oplyste ingen individualisering af x i relation til medlemmet, men x anvendes efter det oplyste i stedet som led i Spørgers generelle aktiviteter.
Spørgers henvisning til EU-Domstolens dom i sagen C-174/00 Kennemer Golf & Country Club, ses i denne sammenhæng ikke at være relevant, idet der ikke er tale om, at Spørger stiller ydelser til rådighed for medlemmerne, som disse vælger ikke at benytte sig af.
Da der herefter ikke foreligger konkrete modydelser fra foreningen til medlemmerne, udgør kontingentet ikke et vederlag for en leverance, og kontingenterne omfattes derfor ikke af momslovens anvendelsesområde, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Nej".
Spørgsmål 5
Såfremt spørgsmål 1-4 alle bekræftes, ønskes det bekræftet, at Spørger har ret til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, for moms af omkostninger, som relaterer sig til den samlede aktivitet.
Begrundelse
Idet Spørgsmål 3 ikke besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 5.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Bortfalder".
Spørgsmål 6
Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, men et af spørgsmålene 1-4 besvares benægtende, ønskes det bekræfte, at Spørgers aktivitet er én samlet økonomisk virksomhed og derfor har ret til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, for moms af omkostninger, som relaterer sig til den samlede aktivitet.
Begrundelse
Spørger er en almennyttig organisation, som ifølge vedtægternes § 2 har til formål at stimulere en almen interesse for x. Dette søges gennemført ved at udbrede kendskabet til x, skabe større forståelse for x og sikre x's plads rundt om i det danske samfund.
Fondens aktiviteter finansieres ved hjælp af momspligtige partnerindtægter, sponsorater og salg fra webshop, jf. besvarelsen af spørgsmål 1-3. I relation til disse indtægter foretager Spørger leveringer mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1. For kontingentindtægter, indsamlingsindtægter, donationer mv. foretager Spørger derimod ikke nogen leveringer mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet beløbene gives for at støtte Spørgers formål uden krav om en konkret modydelse, og i disse tilfælde leveres der ikke varer eller ydelser mod vederlag omfattet af momslovens § 4, stk. 1.
Det er Skattestyrelsens vurdering, at Spørgers aktiviteter med at drive foreningen "Y", donere x til børnehaver, udsende læringspakker mv. falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet fonden med disse aktiviteter ikke udøver økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3 og § 4, stk. 1. Spørger må på denne baggrund anses for at have aktiviteter inden for og uden for momslovens anvendelsesområde, og Spørger udøver herved ikke én samlet aktivitet, der i sin helhed kan defineres som økonomisk virksomhed.
I relation til Spørgers momsfradragsret bemærker Skattestyrelsen, at det bl.a. er en grundlæggende betingelse for fradragsret efter momsloven, at udgifterne afholdes af en afgiftspligtig person, og at udgifterne afholdes til brug for en momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 37, stk. 1. I det omfang, en udgift også vedrører en virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter falder uden for momssystemets anvendelsesområde, er der alene delvist ret til fradrag, jf. momslovens § 38, stk. 2, og EU-domstolens domme i sagerne C-437/06, Securenta, præmis 30, og C-496/11, Portugal Telecom, præmis 47.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens vurdering, at Spørger ikke har adgang til momsfradragsret af omkostninger, som kan henføres direkte og umiddelbart til aktiviteterne, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, ligesom Spørger alene har adgang til delvis momsfradragsret efter momslovens § 38, stk. 2, af omkostninger, som kan henføres direkte og umiddelbart til både aktiviteterne som falder inden for momslovens anvendelsesområde og aktiviteterne, som falder uden for momslovens anvendelsesområde.
Uanset, at Spørgers aktiviteter, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, bidrager væsentligt til eller er grundlaget for muligheden for at oppebære momspligtige partnerindtægter, sponsorater og salg fra webshop, er der ikke grundlag for, at Spørger i momsmæssig henseende skal anses for at drive én samlet virksomhed med den konsekvens, at Spørger kan fradrage momsen af alle sine omkostninger, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Samme resultat kom Landsskatteretten til i en ikke offentliggjort afgørelse refereret i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.4.3.1. Sagen omhandlede en humanitær organisation, der havde til formål at hjælpe mennesker i udviklingslandene. Formålet blev opfyldt ved at foretage vederlagsfrie leverancer i udviklingslandene.
Organisationens aktiviteter blev primært finansieret af tilskud, gaver og bidrag. Herudover solgte organisationen en række forskellige former for reklameydelser mod vederlag til virksomheder.
Landsskatteretten bemærkede i præmisserne, at organisationens aktiviteter med at hjælpe mennesker i udviklingslandene faldt uden for momslovens anvendelsesområde, idet aktiviteten ikke udgjorde økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3 og § 4, stk. 1. Videre konstaterede retten, at organisationens levering af reklameydelser derimod måtte anses for økonomisk virksomhed, idet disse blev leveret mod vederlag og med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter, jf. momslovens § 3 og § 4, stk. 1.
Landsskatteretten udtalte herefter, at uanset organisationens aktivitet med at hjælpe mennesker i udviklingslande måtte anses for grundlaget for, at organisationen havde økonomisk virksomhed med levering af reklameydelser, var der ikke grundlag for, at organisationen kunne fradrage momsen af indkøb til aktiviteten med at hjælpe mennesker i udviklingslande, jf. momslovens § 37, stk. 1.
Aktiviteten med at hjælpe mennesker i udviklingslande måtte i stedet anses for at være en selvstændig aktivitet, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde, og de til aktiviteten afholdt direkte omkostninger måtte anses for uvedkommende i forhold til levering af den momspligtige reklame.
Skattestyrelsen skal endvidere henvise til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS.2000.828.LSR, hvor Landsskatteretten kom til samme resultat i en sag, hvor en fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser samt modtog offentlige tilskud. Det var oplyst, at fonden var finansieret af ca. 1/3 momspligtige reklameindtægter og 2/3 offentlige tilskud.
I forhold til EU-domstolens afgørelse i sagen C-126/14, Sveda, bemærkes, at EU-domstolen i denne sag bl.a. udtalte, at de afholdte udgifter ikke vedrørte aktiviteter, der lå uden for anvendelsesområdet for moms, jf. præmis 33, og at der således i modsætning til nærværende sag var tale om, at Sveda alene havde afgiftspligtige aktiviteter, økonomisk virksomhed.
Spørgers henvisning til Landsskatterettens kendelse SKM2003.43.LSR kan heller ikke medføre et andet resultat, idet Landsskatteretten i denne sag vurderede, at det ville være kunstigt at opdele skolens identiske undervisningsydelser i ydelser, der blev leveret mod vederlag og ydelser, der ikke blev leveret mod vederlag. Dette er ikke tilfældet i Spørgers situation, idet der er tale om henholdsvis ydelser i form af vederlagsfrie leverancer til opfyldelsen af Spørgers formål og momspligtige leverancer i form af salg fra webshop, reklameydelser mv.
Endelig bemærker Skattestyrelsen, at Spørgers situation heller ikke er sammenlignelig med SKM2018.411.LSR, idet der i den sag var tale om en kommercielt drevet internetavis, hvis aktivitet indebar levering af gratisydelser, men hvor den samlede aktivitet blev udøvet med henblik på opnåelsen af momspligtige indtægter fra salg af reklameydelser. I modsætning hertil gennemføres Spørgers vederlagsfrie aktiviteter ikke med et direkte og umiddelbare formål at oppebære de momspligtige indtægter, men derimod for at opfylde Spørgers almennyttige formål.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:
"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."
Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:
"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."
Praksis
C-16/93 Tolsma
Sagen omhandlede, hvorvidt der var tale om en levering mod vederlag, når en musikant på offentligt område spillede, og fra tilhørende og forbipasserende modtag beløb af forskellige størrelser.
EU-Domstolen konkluderede, at der ikke var den fornødne sammenhæng mellem levering og vederlag, idet der blev lagt vægt på, at der ikke mellem parterne var indgået aftale herom, og at tilhørende betalte et vilkårligt beløb, hvorfor der ikke var sammenhæng mellem den musik, der blev leveret, og størrelsen af det beløb, der blev erlagt.
C-230/94, Renate Enkler
Udlejning af et materielt gode er en udnyttelse af godet, der skal anses for »økonomisk virksomhed«, når udlejningen iværksættes med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.
Ved afgørelsen af, om udlejning af et materielt gode som en campingbil foretages med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, påhviler det den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder.
Skatterådet fandt, at en forening skulle anses som en afgiftspligtig person i momslovens forstand, og præciserede, at det var uden betydning for vurderingen, at foreningen ikke søgte at opnå et overskud, på samme vis, som udlodning af overskud var uden betydning. Videre konkluderede Skatterådet, at foreningen ikke kunne anses for momsfritaget, da formålet ikke var omfattet af de i loven anførte formål. Kontingent blev således anset som momspligtigt.
Sagen omhandlede en forening, som stillede faciliteter til rådighed. Skatterådet anfører i sit svar, at forening er at anse som en afgiftspligtig person, og at der endvidere ses at være fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1, idet der var tale om én samlet økonomisk aktivitet.
Spørgsmål 2
Lovgrundlag
Der henvises til "Lovgrundlag" under spørgsmål 1.
Praksis
Skatterådet fastslår, at foreningen, der ikke i sig selv har velgørende aktiviteter, ikke er omfattet af momslovens bestemmelser om velgørende foreninger i § 13, stk. 1, nr. 22. Foreningen sælger varer og sponsorater og udlodder overskuddet til velgørende formål.
Spørger har et udvalg, som varetager opgaver, som ønskes placeret i en selvstændig forening. Skatterådet kan bekræfte at foreningen har et almennyttigt formål. Skatterådet kan ikke bekræfte, at foreningen er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 eller § 13, stk. 1, nr. 4, da foreningen ikke leverer ydelser mod vederlag. Skatterådet bekræfter, at et driftstilskud, som foreningen modtager, er momsfritaget. Skatterådet bekræfter, at reklameindtægter/sponsorater er momsfritaget, da foreningen ikke leverer reklameydelser mod vederlag, når medlemmer, gavegivere og sponsorer alene får et støttebevis.
Spørgsmål 3
Lovgrundlag
Der henvises til "Lovgrundlag" under spørgsmål 1.
Praksis
C-102/86, Apple and Pear Development Council
EU-Domstolen konkluderede i sagen, at der ikke forelå tilstrækkelig sammenhæng mellem medlemmernes betalinger, og den modydelse, som medlemmerne fik, idet der var tale om en erlæggelse, som skete uafhængigt af den opkrævede afgift. Der blev lagt vægt på, at rådets virke var til fælles gavn, og tjenesteydelserne kom hele erhvervet til gode. Der var således ikke tale om levering mod vederlag.
Sagen angik, om en forening skulle anses for at have leveret en reklameydelse mod vederlag i forbindelse med modtagelse af en donation. Foreningens formål var at opføre teaterforestillinger, og den modtagne donation fra en fond skulle anvendes til at opføre en mobil scene- og tilskueropbygning. I forbindelse med donationen var det væsentligt for fonden, at fonden blev nævnt i kommunikations- og markedsføringsøjemed, og alt pressemateriale skulle koordineres med fonden før offentliggørelse. Landsskatteretten fandt, at der ikke bestod en direkte sammenhæng mellem på den ene side den af foreningen modtagne donation og på den anden side den af foreningen leverede ydelse, som bestod i eksponering via foreningens markedsføring. Der blev herved særligt henset til, at omfanget af fondens eksponering efter det oplyste ikke kunne antages at have været afhængig af donationens størrelse. Landsskatteretten bemærkede herved, at det ud fra foreningens flyers, plakater og teaterprogrammer måtte lægges til grund, at alle foreninger mv., der havde ydet donationer, opnåede samme eksponering, uanset størrelsen af det donerede beløb. Landsskatteretten ændrede på denne baggrund SKATs afgørelse, således at foreningen ikke skulle anses for at have leveret en reklameydelse mod vederlag i forbindelse med modtagelsen af donationen.
Spørgsmål 4
Lovgrundlag
Der henvises til "Lovgrundlag" under spørgsmål 1.
Praksis
C-102/86 Apple and Pear Development Council
EU-Domstolen konkluderede i sagen, at der ikke forelå tilstrækkelig sammenhæng mellem medlemmernes betalinger, og den modydelse, som medlemmerne fik, idet der var tale om en erlæggelse, som skete uafhængigt af den opkrævede afgift. Der blev lagt vægt på, at rådets virke var til fælles gavn, og tjenesteydelserne kom hele erhvervet til gode. Der var således ikke tale om levering mod vederlag.
C-16/93, Tolsma
Sagen omhandlede, hvorvidt der var tale om en levering mod vederlag, når en musikant på offentligt område spillede, og fra tilhørende og forbipasserende modtag beløb af forskellige størrelser.
EU-Domstolen konkluderede, at der ikke var den fornødne sammenhæng mellem levering og vederlag, idet der blev lagt vægt på, at der ikke mellem parterne var indgået aftale herom, og at tilhørende betalte et vilkårligt beløb, hvorfor der ikke var sammenhæng mellem den musik, der blev leveret, og størrelsen af det beløb, der blev erlagt.
C-174/00 Kennemer Golf & Country Club
EU-Domstolen fastslog i sagen, at der ses at foreligge en levering mod vederlag, når der mod vederlag stilles faciliteter til rådighed. Om der gøres brug af muligheden for at anvende faciliteterne, ses ikke at være afgørende for, om der er tale om en levering mod vederlag.
Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at støttemedlemmernes betaling af kontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen, ikke udgjorde et vederlag for en modydelse i henhold til momslovens § 4, stk. 1. Begrundelsen var, at foreningens virke for almene samfundsmæssige interesse ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Støttemedlemmerne kunne derfor ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingentet.
Skatterådet fandt, at en forening, der afholdt netværksarrangementer med det formål at være et professionelt samlingssted for business developere, var momspligt af sine kontingenter. Afholdelsen af arrangementerne måtte anses for økonomisk virksomhed, og kontingenterne måtte anses for vederlag for adgangen til at deltage i arrangementerne. Foreningens formål kunne ikke anses for at være af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller for at vedrøre borgerlige rettigheder, og kontingentet var derfor ikke momsfritaget.
Spørgsmål 5
Lovgrundlag
Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:
"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."
Af momslovens § 38, stk. 1-2, fremgår følgende:
"For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved opgørelse af omsætningen ses bort fra omsætningsbeløb, der vedrører levering af investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler og ydelser, jf. § 43, stk. 2, nr. 1 og 4, hvis salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 100.000 kr. Der ses endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.
Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."
Praksis
C-263/15 Lajvér
Udnyttelsen af landbrugstekniske bygge- og anlægsarbejder som de i hovedsagen omhandlede, som foretages af et handelsselskab uden fortjeneste for øje, der alene på supplerende vis udøver denne virksomhed erhvervsmæssigt, udgør økonomisk virksomhed i denne bestemmelses forstand, desuagtet det forhold, at disse bygge- og anlægsarbejder i væsentligt omfang er blevet finansieret gennem statsstøtte, og det forhold, at udnyttelsen alene giver indtægter i form af afgifter af beskeden størrelse, når afgiften på grund af varigheden af den fastsatte opkrævningsperiode er af en vis varig karakter.
C-126/14, Sveda
Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende giver en afgiftspligtig person ret til at fradrage indgående merværdiafgift for erhvervelse eller produktion af investeringsgoder med henblik på en påtænkt økonomisk virksomhed knyttet til fritidsturisme i landdistrikter, som dels er direkte beregnet til offentlighedens gratis anvendelse, dels kan være et middel til gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner, hvis der er fastslået en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de udgifter, der er knyttet til de indgående transaktioner, og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, eller hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve på grundlag af objektive forhold.
Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til, om Fondens drift af projektet indebar, at Fonden var en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og at Fondens momsudgifter til etablering og drift af projektet var fradragsberettigede, jf. momslovens § 37.
Skatterådet bekræftede, at Fonden måtte anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed og udgjorde en afgiftspligtig person efter momslovens § 3. Skattestyrelsen indstillede endvidere, at Fondens momsudgifter til etablering af projektet var fradragsberettigede efter momslovens § 37. Spørgsmål 3 blev derfor besvaret samlet med "Ja".
Spørgsmål 6
Lovgrundlag
Der henvises til "Lovgrundlag" under spørgsmål 5.
Praksis
C-437/06, Securenta
Når en afgiftspligtig person samtidig udøver økonomisk, afgiftspligtig eller afgiftsfritaget virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for momsdirektivet, kan der kun foretages fradrag af moms, der er blevet pålagt udgifter forbundet med udstedelsen af aktier og særlige passive kapitalandele, i det omfang disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i dette direktivs artikel 2, nr. 1.
Indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person kan imidlertid ikke give fradragsret i det omfang, den vedrører virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter ikke falder inden for sjette direktivs anvendelsesområde.
C-496/11, Portugal Telecom
Et holdingselskab som det i hovedsagen omhandlede, der ved siden af sin hovedaktivitet - som består i forvaltning af andele i de selskaber, hvori det besidder hele eller en del af selskabskapitalen - erhverver goder og tjenesteydelser, som det efterfølgende fakturerer til de nævnte selskaber, er berettiget til at fradrage beløbet på den indgående merværdiafgift under betingelse af, at de i tidligere omsætningsled erhvervede ydelser har en direkte og umiddelbar tilknytning til økonomiske transaktioner i senere omsætningsled, der giver ret til fradrag.
Når de nævnte goder og ydelser af holdingselskabet benyttes såvel til økonomiske transaktioner, der giver ret til fradrag, som til økonomiske transaktioner, der ikke giver ret til fradrag, er fradrag kun tilladt for den del af merværdiafgiften, der forholdsmæssigt svarer til beløbet for den førstnævnte form for transaktioner, og det er tilladt for den nationale afgiftsmyndighed at fastsætte en af de metoder for fastlæggelse af fradragsretten, der er opregnet i nævnte artikel 17, stk. 5. Når de nævnte goder og ydelser benyttes såvel til økonomisk som ikke-økonomisk virksomhed, finder artikel 17, stk. 5, i sjette direktiv 77/388 ikke anvendelse, og fradrags- og fordelingsmetoderne defineres af medlemsstaterne, der under udøvelsen af denne beføjelse skal tage hensyn til formålet med og opbygningen af sjette direktiv 77/388 og herved fastsætte en beregningsmetode, som objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til hver af disse to former for virksomhed.
C-126/14, Sveda
Under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende giver en afgiftspligtig person ret til at fradrage indgående merværdiafgift for erhvervelse eller produktion af investeringsgoder med henblik på en påtænkt økonomisk virksomhed knyttet til fritidsturisme i landdistrikter, som dels er direkte beregnet til offentlighedens gratis anvendelse, dels kan være et middel til gennemførelse af afgiftspligtige transaktioner, hvis der er fastslået en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de udgifter, der er knyttet til de indgående transaktioner, og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, eller hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve på grundlag af objektive forhold.
TfS.2000.828.LSR
En fond, hvis formål var udvikling af fælles kulturaktiviteter over landegrænsen, drev momspligtig virksomhed ved levering af reklameydelser samt modtog offentlige tilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde.
Udgifter, der direkte kunne henføres til de momspligtige reklameydelser, kunne fratrækkes efter ML § 37, stk. 1.
Udgifter, der direkte relaterede sig til ikke-momspligtige aktiviteter (udvikling af fælles kulturaktiviteter, kunne ikke fradrages).
Udgifter vedrørende både momspligtig og ikke-momspligtige aktiviteter kunne fradrages efter et skøn efter ML § 38, stk. 2.
Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at anvende reglerne om opgørelse af den delvise fradragsret efter ML § 38, stk. 2, da aktiviteterne med undervisning må anses som én integreret aktivitet, der efter ML § 3, stk. 1, jf. 6. momsdirektivs artikel 4, må karakteriseres som økonomisk virksomhed, og at der derfor ikke er grundlag for at udskille den del af undervisningen, for hvilken skolen ikke modtager deltagerbetaling, som en særskilt aktivitet, der kan betragtes som ikke-økonomisk virksomhed.
Et selskab, der drev en reklamefinansieret internetavis på kommerciel basis, kunne få fuldt fradrag for moms af de afholdte udgifter, herunder udgifter, der knyttede sig til annoncering, it-ydelser og administration.