Dokumentets metadata

Aktieprogram for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer - anvendelse af styresignalet i SKM2020.351.SKTST

I en anmodning om bindende svar blev Skatterådet spurgt, om rådet kunne bekræfte, at en koncerns salg af aktier i et selskab til selskabets medarbejdere og tilbagekøb heraf, begge dele til indre værdi, efter den 1. december 2020 ikke var en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST og dermed, at medarbejderne ikke som følge af aktiekøbet skulle beskattes i henhold til ligningslovens § 16. Såfremt Skatterådet ikke kunne besvare dette spørgsmål bekræftende, var der stillet spørgsmål om, hvorvidt Skatterådet så kunne bekræfte, at aktierne handledes til markedsværdi, når købte og solgte aktier skete til den regnskabsmæssige indre værdi. Skatterådet havde svaret nej til begge spørgsmål.

Landsskatteretten anførte, at medarbejderaktierne skulle overdrages til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Det kunne ikke på det foreliggende grundlag konstateres, at den indre værdi svarerede til markedsværdien. I det omfang der skete overdragelse til under markedsværdien, udgjorde forskellen et skattepligtigt vederlag for medarbejderen. Ved styresignalet ændrede Skatterådet praksis, således at medarbejderes erhvervelse af aktier til indre værdi som led i en incitamentsordning beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien. Efter styresignalet kunne der ikke støttes ret på den tidligere praksis. Det ændrede ikke herpå, at medarbejderne også skulle tilbagesælge aktierne til indre værdi.

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar.

Selskabet har anmodet Skatterådet om bindende svar på følgende spørgsmål:

"1. Kan Skatterådet bekræfte, at Koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og Fonden efter den 1. december 2020 ikke skal anses for at være en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, og dermed at medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne ikke som følge af aktiekøbet skal beskattes i henhold til ligningslovens § 16, jf. nedenfor?

2. Såfremt Skatterådet ikke kan besvare bekræftende på spørgsmål 1, kan Skatterådet da bekræfte, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når Koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes, jf. nedenfor?"

Skatterådet har svaret nej til spørgsmålene.

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets afgørelse.

Faktiske oplysninger
I forbindelse med anmodningen om bindende svar er der oplyst følgende:

"Koncernen er en førende nordeuropæisk […] virksomhed, der arbejder med […] over hele verden […].

H1 A/S er et unoteret dansk aktieselskab. H1 A/S blev etableret den [dato] som nyt moderselskab for H2 A/S. Fonden ejer - når der ses bort fra 6,4% egne aktier - ca. 84,3% af H1 A/S. De resterende ca. 15,7% ejes af ansatte og bestyrelsesmedlemmer i Koncernen.

Det bemærkes, at når vi i denne anmodning om bindende svar anvender udtrykkene "ansatte" eller "medarbejderne" eller andre former heraf, så omfatter udtrykkene også bestyrelsesmedlemmer i Fonden og i H1 A/S.

Den nuværende selskabsstruktur blev etableret i [årstal], da virksomheden overgik til aktieselskabsform. I [årstal] ændrede virksomheden navn til H3 A/S, som blev til H2 A/S i [årstal].

(…)

Siden grundlæggelsen i [årstal] har Koncernen deltaget i flere end [antal] projekter i [antal] lande, primært i Europa, Asien, Mellemøsten, Afrika og Nordamerika.

Koncernen har over [antal] medarbejdere, heraf ca. [antal] med base i Danmark. […]. Aktiekapitalen er på mDKK […] bestående af mDKK […] A-aktier og mDKK […] B-aktier. A-aktierne er tildelt 10 stemmer for hver DKK 100 aktie, mens B-aktierne er tildelt én stemme for hver DKK 100 aktie.

Alle A-aktierne ejes af Fonden, som efter sin fundats, til enhver tid skal have stemmeflertallet i H1 A/S.

Hovedparten af B-aktierne er ejet af over [antal] danske og udenlandske ansatte i Koncernen. Herudover ejer H1 A/S en mindre del af B-aktierne selv (egne aktier), ligesom Fonden er i besiddelse af B-aktier i H1 A/S svarende til 29,2% af B-aktierne.

Koncernen har siden [årstal] tilbudt ansatte, inklusive bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og i Fonden, at købe eller tegne B-aktier i H1 A/S med det formål at knytte de ansatte tættere til koncernen ("Programmet"). Programmet er primært etableret for at de ansattes medejerskab kan være med til at fremme en virksomhedskultur præget af et fælles ansvar for H1s fremtid og styrke samarbejde på tværs af Koncernen.

Programmet udbydes på enslydende vilkår i alle lande, hvor Koncernen har medarbejdere, og der er i dag aktionærer i alle væsentlige lande, hvori Koncernen har aktiviteter. Det bemærkes dog, at enkelte lande med få ansatte, eller hvor de praktiske muligheder for at udbyde ordningen er besværliggjort, ikke kan deltage.

2021 Programmet (som udbydes i foråret 2021) vil i lighed med 2020 Programmet have følgende hovedvilkår og -betingelser:

● Alle ansatte uanset stilling, performance eller løn kan deltage, medmindre de er i opsagt stilling.

● Der udbydes et antal B-aktier. Under 2020 Programmet var det […] B-aktier, svarende til en aktiekapital på DKK […]. Der kan både være tale om nytegning af aktier og salg af eksisterende, egne aktier som er ejet af H1 A/S.

● Den enkelte ansatte kan frit købe så mange aktier, der ønskes, dog må ingen ansat eje over 0,5% af H1 A/S' samlede aktiekapital efter tegning af aktier under Programmet.
Der er ingen forskel på det antal aktier, som hver enkelt medarbejder kan købe.

● Tegningskursen udgør indre værdi af H1 A/S fastsat i seneste årsrapport.
For 2020 Programmet udgjorde tegningskursen […] kr. pr. B-aktie

● De B-aktier som erhverves under 2021 Programmet bærer ret til udbytte fra erhvervelsestidspunktet, som vil ligge efter udlodning af udbytte vedtaget på ordinær generalforsamling i [måned] 2021.

● Den ansatte kan sælge B-aktier én gang om året i et såkaldt køb-/tegningsvindue.
Både køb og salg sker til den indre værdi som er gældende i det pågældende køb-/tegnings- eller salgsvindue. Vinduet udgør en periode på op til fire uger efter vedtagelsen af H1 A/S' årsregnskab.

● Den ansatte kan kun sælge til et selskab i Koncernen eller en køber anvist af Koncernen. I øjeblikket er det H1 A/S, der varetager denne funktion i Koncernen

● Ansatte, der forlader Koncernen skal sælge deres aktier. Salget sker til indre værdi fastsat i seneste årsrapport. Dog gælder, at ansatte, der forlader Koncernen efter opsigelse fra Koncernen, som følge af pensionering eller som følge af uarbejdsdygtighed kan vente op til tre år med at sælge deres B-aktier. Udover denne salgspligt er de ansatte berettigede til at beholde ejerskabet af deres aktier så længe, de ønsker.

● Hvis der kommer salgsønsker for mere end mDKK […] har Koncernen ret til at reducere tilbagekøbet forholdsmæssigt. Den ansatte kan i sådanne tilfælde sælge til andre ansatte, dog maksimalt til indre værdi. Hvis der ikke er andre ansatte, som vil købe, er den ansatte nødt til at beholde B-aktierne.

● I tilfælde af børsnotering, salg af Koncernen eller indgåelse af andre samarbejder, der involverer H1 A/S aktier, skal de ansatte sælge deres aktier til et selskab i Koncernen eller en anden køber anvist af Koncernen. Salget skal ske til indre værdi af H1 A/S fastsat i den seneste årsrapport.

● Den ansattes løn- og ansættelsesforhold påvirkes ikke af, om der købes B-aktier, eller af hvor mange B-aktier, der eventuelt købes.

For at øge muligheden for at kunne deltage i ordningen tilbyder Koncernen, at medarbejdere i det normale købs-/tegningsvindue kan indgå en bindende aftale om at erhverve B-aktier, hvorefter medarbejderen i en periode på 8 måneder opsparer et månedligt beløb ved træk i nettolønnen, og hvor B-aktierne derfor endeligt erhverves og leveres sidst i kalenderåret.

Under 2020 Programmet blev der udbudt op til […] B-aktier. Der blev tegnet […] B-aktier. Der var [antal] ansatte, som kunne købe B-aktier. Af disse benyttede [antal] ansatte sig af tilbuddet.

I årene 2016 - 2019 er der tegnet mellem […] (2018) og […] (2019) B-aktier af de ansatte. Der var udbudt […] B-aktier i hvert af disse år. Dog blev der i 2019 udbudt […] B-aktier med henblik på at give medarbejderne fra det opkøbte G1 mulighed for at købe H1 A/S aktier uden at der skulle komme forholdsmæssig reduktion af tegningerne for øvrige medarbejdere.
Udover medarbejdere og Fonden er der ikke og har der ikke været andre aktionærer i H1 A/S. H1 A/S har både købt og solgt B-aktier (egne aktier) til Fonden. Disse køb og salg er altid sket til indre værdi som fastsat i den seneste årsrapport.

Inden H1 A/S' stiftelse, havde H2 A/S to eksterne aktionærer, G2 A/S og G3. H2 A/S var moderselskab i koncernen indtil stiftelsen af H1 A/S. Disse to aktionærer var kommet ind som aktionærer i [årstal] i forbindelse med likviditetsmæssige udfordringer i H2 A/S, som i øvrigt ikke har haft andre eksterne aktionærer. De to aktionærer erhvervede i [årstal] samlet […]% af selskabskapitalen i form af B-aktier. I forbindelse med stiftelsen af H1 A/S solgte de to aktionærer i [årstal] deres B-aktier i H2 A/S (som i [årstal] samlet udgjorde […]% af aktiekapitalen) til Fonden til indre værdi. Prisen var ikke på forhånd reguleret imellem parterne og blev således aftalt til indre værdi via almindelig forhandling."

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har besvaret de stillede spørgsmål med "Nej".

Skatterådet har anset koncernens salg af B-aktier til selskabets medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer for omfattet af ligningslovens § 16, jf. § 4, og har anset ordningen for omfattet af styresignalet, offentliggjort som SKM2020.351.SKTST.

Skatterådet har desuden afvist, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når Koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes.

Skatterådet har tiltrådt Skattestyrelsens indstilling og begrundelse, hvoraf der bl.a. fremgår følgende:

"(…)

Spørgsmål 1

(…)

Dette spørgsmål vedrører anvendelsen af styresignalet SKM2020.351.SKTST.

I styresignalet fastlægges Skatterådets praksis for beskatning i forbindelse med medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, når det sker til indre værdi eller anden favørkurs som led i en incitamentsordning, og når der derved ikke sker betaling for selskabets merværdi i form af goodwill mv. Der er tale om en skærpelse af praksis med fremadrettet virkning. Den nye praksis har virkning fra den 1. december 2020.

Efter den nye praksis vil medarbejdere skulle beskattes af et lønaccessorium efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, når betingelserne i de særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere i ligningslovens § 7 P og § 28 ikke er opfyldt.

Styresignalet gælder ikke for deltagere i transparente enheder, såsom I/S, P/S, K/S mv.

Koncernen har i en årrække tilbudt medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer at købe aktier i H1 A/S på nærmere betingelser.

Koncernen anvender ikke reglen i ligningslovens § 7 P i deres nuværende aktieprogram. Koncernens nuværende aktieprogram opfylder ikke de betingelser, der er fastsat i denne regel. Det gælder blandt andet det forhold, at det ikke er aftalt at anvende reglen. I ligningslovens § 7 P er der fastsat begrænsninger for vederlæggelse med aktier set i forhold til medarbejderens årsløn. Koncernens nuværende aktieprogram er ikke knyttet til medarbejdernes årsløn eller begrænset på den måde, som det er fastlagt i ligningslovens § 7 P.

Herudover forudsætter anvendelse af reglen i ligningslovens § 7 P, at de aktier, der modtages af medarbejderne, ikke udgør en særlig aktieklasse. I Koncernens nuværende aktieprogram kan medarbejderne alene erhverve aktier med reduceret stemmeret i en særlig aktieklasse (B-aktier). Ligningslovens § 7 P udelukker ikke, at der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi. Anvendelsen af ligningslovens § 7 P beror på, om der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi kun for medarbejderaktier.

Ligningslovens § 28 om udsættelse af beskatningstidspunktet i forbindelse med modtagelse af køberet eller tegningsret til aktier i det selskab, hvor medarbejderne er ansat, finder heller ikke anvendelse på Koncernens aktieprogram. Det gælder også bestyrelsesmedlemmer.

Medarbejdernes deltagelse i aktieprogrammet er således omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Det samme gælder bestyrelsesmedlemmer, der deltager i aktieprogrammet.

Overdragelse af aktier eller anparter fra et selskab til dettes medarbejdere skal i skattemæssig henseende ske til markedsværdi. En for lav værdiansættelse af aktierne eller anparterne udgør et lønaccessorium til medarbejderen, som er skattepligtigt efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af styresignalet SKM2020.351.SKTST, at Skatterådet har ændret praksis, således at medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi som led i en incitamentsordning beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien. Det gælder også, hvis der anvendes en anden favørkurs end indre værdi.

Det fremgår af styresignalet, at de nedenfor følgende elementer taler for, at der foreligger en incitamentsordning:

· Aktier eller anparter erhverves af selskabets medarbejdere til indre værdi (eller anden favørkurs)
· Det kan ikke dokumenteres, at indre værdi (favørkursen) i det konkrete tilfælde er udtryk for markedsværdien
· Selskabets medejere ind- og udtræder ikke alle til indre værdi (eller anden favørkurs)
· Ved ind- og udtræden af selskabet værdiansættes medarbejdernes aktier eller anparter efter særlige principper, der ikke vedrører andre medejere
· Medarbejdernes ejerbeføjelser svarer ikke til deres ejerandel. Aktier eller anparter er inddelt i særlige klasser eller underlagt begrænsninger, fx ved en ejeraftale.

Når det gælder det konkrete aktieprogram i Koncernen, skal disse elementer således inddrages ved vurderingen af, om den ændrede praksis får betydning for aktieprogrammet.

Koncernens aktieprogram indebærer, at medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer kan købe aktier til indre værdi. Det er ikke dokumenteret, at indre værdi i dette tilfælde er udtryk for markedsværdien. Der er en række betingelser knyttet til aktieprogrammet, herunder regler om at køb og salg skal ske til indre værdi som opgjort i den seneste årsrapport for H1 A/S forud for køb og salg. Når medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer køber aktier i henhold til programmet, indebærer det, at de er underlagt nærmere fastsatte begrænsninger i mulighederne for at kunne disponere over aktierne. Dertil kommer, at der er tale om B-aktier med reduceret stemmeret dvs. aktier i en særlig aktieklasse.

Der er således en række af de elementer, der fremgår af styresignalet, som taler for, at Koncernens aktieprogram er en ordning omfattet af styresignalet.

Gennemgang og vurdering af forhold fremlagt af spørgeren

Det er spørgerens opfattelse, at Koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og Fonden efter den 1. december 2020 ikke skal anses for at være en incitamentsordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, og dermed at medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne ikke som følge af aktiekøbet skal beskattes i henhold til ligningslovens §16.

I det følgende gennemgås og vurderes grundlaget for spørgerens opfattelse.

Det fremhæves af spørgeren som et hovedsynspunkt, at der ikke er tale om en incitamentsordning, og at styresignalet derfor ikke skal finde anvendelse på Koncernens aktieprogram. Det tilføjes i den forbindelse, at Koncernen ikke opfatter aktieprogrammet som en incitamentsordning.

Heroverfor må det anføres, at styresignalet finder anvendelse efter sit indhold, herunder med anvendelse af de elementer, der taler for, at der foreligger en incitamentsordning. Dertil kommer de generelle eksempler og konkrete afgørelser, som nævnes i styresignalet.

Når det gælder Koncernens opfattelse af aktieprogrammet, fremgår det af spørgerens beskrivelse, at formålet med ordningen er at knytte de ansatte tættere til koncernen, og primært for at medarbejdernes medejerskab kan være med til at fremme en virksomhedskultur præget af fælles ansvar for H1s fremtid og for at styrke samarbejde på tværs af Koncernen.

Dertil kommer beskrivelsen i H4 employee share programme 2020 (offer letter), hvor det fremgår, at medarbejdere gennem en årrække har haft et ønske om at blive medejere, hvilket har været muligt siden [årstal] via køb af B-aktier. Derved er der, som det nævnes, etableret en forbindelse mellem det enkelte datterselskabs "performance" og holdingselskabet H1 A/S. Det tilføjes, at det er intentionen regelmæssigt at tilbyde medarbejderne at købe aktier.

Der fremhæves derudover i samme dokument en række risikofaktorer, som medarbejderne gøres opmærksomme på i forbindelse med køb af aktier. En af de nævnte risikofaktorer er, at Koncernen er dybt afhængig af at være i stand til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere og ledere. Hvis Koncernens evne til at gøre det bliver svækket, kan evnen til at konkurrere blive formindsket.

Det fremgår af flere af de afgørelser, som er nævnt i styresignalet, og som alle ville få et andet resultat, som følge af den nye praksis, at man i disse sager havde lignende overvejelser vedr. formålet med aktieordningerne.

Spørgeren nævner herefter en række kendetegn, som ifølge spørgeren gør, at aktieprogrammet ikke er en incitamentsordning.

Det nævnes i den forbindelse af spørgeren, at programmet udbydes til alle ansatte, uanset anciennitet, lønniveau, titel, performance mv. Dertil kommer at alle ansatte kan købe det samme antal aktier til samme pris (dog maksimum 0,5% af H1 A/S' samlede selskabskapital) uanset den ansattes jobfunktion og -titel mv. Yderligere nævnes det, at de ansattes løn- og arbejdsvilkår er fuldstændigt upåvirkede af, om man deltager i aktieprogrammet eller ikke. Programmet er gældende uanset den enkeltes performance og adfærd, eller hvordan Koncernen klarer sig økonomisk. Ansatte der opsiges, går på pension eller bliver permanent uarbejdsdygtige kan blive i programmet i op til 3 år efter, at de har forladt H1.

Heroverfor må det anføres, at ingen af de nævnte kendetegn forhindrer, at medarbejderne kan opnå økonomiske fordele ved at købe aktier til indre værdi, hvor der ikke betales for ikke-bogførte værdier. Fordelen kan eksempelvis være forbundet med gennem udbytter af aktierne at opnå et højere afkast af investeringen i form af andel i den løbende indtjening i H1 sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber. Der henvises i den forbindelse til eksemplerne, der er beskrevet i styresignalet.

Dertil kommer beskrivelsen i H4 employee share programme 2020 (offer letter), hvor det fremgår, at det alene er medarbejdere i Land Y1, Danmark, Land Y2, Land Y3, Land Y4, Land Y5 og Land Y6, som tilbydes at købe aktier via programmet.

Koncernen driver ifølge den seneste årsrapport virksomhed i langt flere lande, både i Europa, Asien og i Mellemøsten

Spørgeren nævner i den forbindelse, at enkelte lande med få ansatte, eller hvor de praktiske muligheder for at udbyde ordningen er besværliggjort, ikke kan deltage.

Dernæst nævner spørgeren en række yderligere kendetegn. Det nævnes, at alle ansatte, der er aktionærer, har B-aktier i H1 A/S. Det er kun Fonden, der har A-aktier. Dette er begrundet i fundatsen, som bestemmer, at Fonden til enhver tid skal besidde stemmeflertallet ifølge fundatsen. Som følge af det særlige fondsejerskab, er det vanskeligt at sammenligne Koncernens aktieprogram med andre selskabers programmer. Alle ansatte, der er aktionærer, har B-aktier i H1 A/S, hvorfor alle ansatte behandles ens ved ind- og udtræden af H1 A/S. Der er forskel på ejerrettighederne for Fonden og for medarbejderne, idet Fondens A-aktier har 10 dobbelt stemmeværdi. Alle aktionærer har lige adgang til at deltage på generalforsamlingen. Der er ikke en ejeraftale for H1 A/S. Forskelle i rettigheder er bestemt i vedtægterne for H1 A/S og i aktieprogrammet, og disse forskelle er begrundet i, at Fonden skal overholde sin fundats.

Heroverfor må det også i denne forbindelse anføres, at ingen af de nævnte kendetegn forhindrer, at medarbejderne kan opnå økonomiske fordele ved at købe aktier til indre værdi, hvor der ikke betales for ikke-bogførte værdier. Fordelen kan som nævnt være forbundet med gennem udbytter af aktierne at opnå et højere afkast af medarbejdernes investering i form af andel i den løbende indtjening i H1 sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber. Der henvises til eksemplerne i styresignalet.

Dertil kommer flere forskellige forhold, som må anses for at være i modstrid med det anførte.

Når det gælder Fonden, fremgår det således af vedtægterne for H1 A/S og fundatsen for Fonden, at fonden kan afstå stemmemajoriteten. Fonden kan eksempelvis ifølge fundatsen afstå stemmemajoriteten i forbindelse med oprettelse af et selskab her i landet eller i udlandet, hvis det anses som værende af betydning for Koncernen.

Når det gælder behandlingen af medarbejderne, fremgår det af vedtægterne for H1 A/S, at bestemte medarbejdere kan opnå fortegningsret ved kapitalforhøjelser.
Det fremgår af beskrivelsen i H4 employee share programme 2020 (offer letter), at aktierne til medarbejderne tilbydes via kapitalforhøjelse (B aktiekapital) eller salg af egne B-aktier.

Spørgeren nævner, at B-aktierne har en forlods udbytteret på 0,6%, men at det i praksis ikke er set, at denne forskel har udmøntet sig, idet udbytter typisk er højere end 0,6% af den nominelle aktiekapital.

Heroverfor må det anføres, at der er tale om en bestemmelse i vedtægterne for H1 A/S, hvorved der til B-aktionærerne forlods udbetales udbytte indtil 0,6 %. Hvis B-aktionærerne har fået 0,6%, udbetales dernæst til A-aktionærerne et udbytte på indtil 0,6%. I yderligere udbytte ud over 0,6%, deltager A- og B-aktierne på lige fod.

Bestemmelserne begrænser således ikke B-aktionærernes adgang til at opnå udbytte. Medarbejderne kan således opnå økonomiske fordele ved at købe aktier til indre værdi, hvor der ikke betales for ikke-bogførte værdier. Fordelen kan som nævnt være forbundet med gennem udbytter af aktierne at opnå et højere afkast af medarbejdernes investering i form af andel i den løbende indtjening i H1 sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber.

Spørgeren nævner, at B-aktionærerne under særlige omstændigheder er forpligtet til at sælge deres B-aktier til et selskab i Koncernen eller en køber anvist af Koncernen. Salgsprisen vil altid være fastsat til indre værdi.

Det fremgår nærmere af de gældende "Aktionærvilkår (vilkår) for besiddelse af aktier i H1 A/S (H1) - B-aktier - ansatte i Koncernen mv., herunder i H2 A/S", at medarbejderne er forpligtet til at sælge deres aktier til H5 A/S, som er forpligtet til at købe. Fonden indestår for H5 A/S til enhver tid gældende forpligtelser til at erhverve B-aktier i H1 A/S i henhold til vilkårene, såfremt H5 ikke er i stand til at opfylde disse forpligtelser i vilkårene. Det fremgår også af beskrivelsen i H4 employee share programme 2020 (offer letter). H5 A/S er et 100% ejet datterselskab af H1 A/S.

Heroverfor må det anføres, at det forhold at medarbejderne er forpligtet til at sælge deres aktier til indre værdi på et tidspunkt ud i fremtiden, blot er ét element ud af flere elementer, når markedsværdien af aktierne skal fastsættes på købstidspunktet. Forpligtelsen til at sælge til indre værdi er ikke ensbetydende med, at medarbejderne er udelukket fra at opnå økonomiske fordele gennem køb af aktier til indre værdi. Som nævnt kan fordelen bestå i, at medarbejderne via udbytter af aktierne kan opnå et højere afkast af deres investering i H1 sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber.

Dertil kommer, at det fremgår af de afgørelser, som er nævnt i styresignalet, og som alle ville få et andet resultat, som følge af den nye praksis, at medarbejderne i disse afgørelser også var forpligtet til at sælge til indre værdi.

Spørgeren nævner, at der tidligere har været handlet til indre værdi med eksterne parter, da G2 og G3 udtrådte af ejerskabet i Koncernen i [årstal]. Der har ikke siden været eksterne handler med aktier i H1 A/S.

Spørgeren har i den forbindelse oplyst, at G2 og G3 indtrådte som aktionærer i [årstal] i forbindelse med likviditetsmæssige udfordringer i H2 A/S. Dette var på et tidspunkt forud for stiftelsen af H1 A/S, idet H2 A/S var moderselskab i koncernen på dette tidspunkt. De to aktionærer solgte deres B-aktier i H2 A/S til Fonden til indre værdi som resultat af en forhandling.

Heroverfor må det anføres, at det forhold at der tidligere er sket salg af B-aktier til indre værdi tilbage i tiden, ikke indebærer, at medarbejderne er udelukket fra at opnå økonomiske fordele gennem køb af aktier til indre værdi på et senere tidspunkt, eller at indre værdi udgør markedsværdien på et senere tidspunkt. Det må her igen nævnes, at fordelen kan bestå i, at medarbejderne gennem udbytter af deres aktier kan opnå et højere afkast af deres investering i H1 sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber. Der henvises i den forbindelse til eksemplerne, der er beskrevet i styresignalet.

Spørgeren nævner, at den omstændighed, at kun en mindre del af de udbudte B-aktier erhverves af medarbejdere, er en indikation af, at de ansatte ikke ser det som en økonomisk incitamentsordning. Derudover nævnes det, at de ansatte er afskåret fra at lægge aktierne i et holdingselskab, og at de derfor ikke kan opnå nogen skattefordel ved at eje aktierne.

Heroverfor må det anføres, at det fremgår af det oplyste i sagen, at mere end halvdelen af de årligt udbudte B-aktier er blevet erhvervet af medarbejderne i perioden 2016-2019. Dertil kommer, at det er en skattefordel for medarbejdere, der er skattepligtige i Danmark og betaler topskat at få et vederlag omfattet af beskatning som aktieindkomst, når vederlaget stammer fra merafkast, der ikke er betalt for. Dette fremgår også af styresignalet.

Dertil kommer beskrivelsen i H4 employee share programme 2020 (offer letter), hvor det fremgår, at det er medarbejdere i Land Y1, Danmark, Land Y2, Land Y3, Land Y4, Land Y5 og Land Y6, som tilbydes at købe aktier via programmet. Det fremgår også af beskrivelsen, at medarbejderne opfordres til at afklare konsekvenserne af at deltage i aktieprogrammet i deres hjemland. Det gælder eksempelvis beskatning af udbytte og beskatning ved køb og salg af de tilbudte aktier.

Det bemærkes endelig, at der i Koncernen løbende og fra år til år bogføres goodwill i forbindelse med opkøb af virksomheder, hvilket viser, at Koncernen er aktiv i en branche, hvor der skabes goodwill.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at medarbejdernes deltagelse i Koncernens aktieprogram er omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Det samme gælder bestyrelsesmedlemmer, der deltager i aktieprogrammet.

På baggrund af en gennemgang af Koncernens aktieprogram herunder en vurdering af de forhold, som er fremlagt af spørgeren, er det derudover Skattestyrelsens konklusion, at Koncernens køb og salg af B-aktier i H1 A/S til medarbejdere samt bestyrelsesmedlemmer i H1 A/S og Fonden må anses for at være en ordning omfattet af styresignalet SKM2020.351.SKTST, der har virkning fra den 1. december 2020.

I denne vurdering er styresignalets indhold inddraget i sin helhed, herunder baggrunden for ændringen af praksis, samt de fem elementer, de generelle eksempler og eksemplerne vedrørende den hidtidige praksis. Der er blandt andet lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at medarbejderne, der deltager i aktieprogrammet på de angivne vilkår, er helt afskåret fra på noget tidspunkt at kunne få del i et merafkast, der stammer fra ikke-bogførte værdier (eksempelvis oparbejdet goodwill m.v.), som medarbejderen ikke har betalt for. Dette merafkast er reelt udtryk for løn.

Medarbejderne og bestyrelsesmedlemmerne er som følge af aktiekøbet omfattet af reglerne om beskatning i henhold til ligningslovens §16, jf. statsskattelovens § 4, forudsat at de er omfattet af dansk fuld eller begrænset skattepligt.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringssvar af 4. januar 2021:

Når det gælder omtalen af ligningslovens § 7 P, er Skattestyrelsen ikke enig i, at ligningslovens § 7 P kan lades uomtalt, idet det ved besvarelsen af spørgsmålet er nødvendigt at inddrage en vurdering af, om aktieprogrammet er omfattet af de særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere, som er fastsat i ligningslovens § 7 P (og § 28). Når betingelserne i disse regler ikke er opfyldt, er ordningen omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Der henvises også til styresignalet SKM2020.351.SKTST, hvor dette fremgår.

Skattestyrelsen er enig i, at ligningslovens § 7 P ifølge praksis ikke udelukker, at der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi. Anvendelsen af ligningslovens § 7 P beror på, om der er en særlig aktieklasse med lavere stemmeværdi kun for medarbejderaktier. Der henvises i den forbindelse til SKM2017.653.SR

Når det gælder de yderligere bemærkninger, har Skattestyrelsen følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen er enig i, at Skatterådets ændrede praksis efter omstændighederne vil kunne føre til en ændret retsstilling, afhængigt af om der er tale om medarbejderaktier, der er erhvervet før eller efter den 1. december 2020. Der henvises i øvrigt til begrundelsen ovenfor, herunder gennemgangen vedrørende den ændrede praksis.

Den ændrede retstilstand vedrører beskatning i forbindelse med deltagelse i aktieprogrammet. Derimod stilles der ikke et krav om, at H1 skal ændre programmet, således at der anvendes en anden aktiekurs end indre værdi.

Koncernens aktieprogram opfylder ikke betingelserne i de særlige regler, der er fastsat i lovgivningen om aktieløn, jf. ligningslovens § 7 P og § 28. Aktieprogrammet er derfor omfattet af ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Der har som nævnt ovenfor tidligere eksisteret regler om generelle medarbejderaktieordninger i ligningslovens § 7 A. Reglerne om generelle medarbejderaktieordninger blev indsat i ligningslovens § 7 A ved lov nr. 286 af 9. juni 1971. Bestemmelsen er siden ophævet ved lov nr. 1382 af 28. december 2011.

Det var en generel betingelse for anvendelse af disse regler, at adgangen til at erhverve medarbejderaktier mv. skulle stå åben for alle ansatte i selskabet, så ingen gruppe af ansatte blev særligt favoriseret. Begrænsninger, der var fastsat efter almene kriterier, kunne dog efter en konkret vurdering anerkendes. Det var en forudsætning, at ordningen ikke mistede sin almene karakter, at ingen gruppe særligt favoriseredes, og at de øvrige medarbejdere ikke i særlig grad favoriseredes.

Det var også en generel betingelse for ordningerne, at aktierne skulle båndlægges. Kravet om båndlæggelse skulle sikre, at lønindkomst ikke kort efter erhvervelsen af medarbejderaktier/obligationer skulle kunne konverteres fra personlig indkomst til skattefri eller lempeligere beskattet indkomst.

Afskaffelsen af reglerne i ligningslovens § 7 A (og ligningslovens § 7 H) ved lov nr. 1382 af 28. december 2011 var begrundet i et ønske om, at skattereglerne bør være neutrale over for de forskellige former for aflønning af de ansatte. Med ophævelsen af skattebegunstigelsen ønskede man at opnå, at medarbejderaktier m.v. blev beskattet på samme måde som almindelig kontantløn. Ophævelsen indebar dermed, at man på dette punkt vendte tilbage til det skatteretlige udgangspunkt.

Det fremgår af de gældende "Aktionærvilkår (vilkår) for besiddelse af aktier i H1 A/S (H1) - B-aktier - ansatte i Koncernen mv., herunder i H2 A/S", at der forud for den 1. januar 2012 eksisterede en generel medarbejderaktieordning i Koncernen. Der blev i forbindelse med omstruktureringen i [årstal] anmodet om bindende svar vedrørende anvendelse af de dagældende regler i ligningslovens § 7 A, hvilket blev bekræftet af Skatterådet, jf. afgørelsen herom i SKM2010.421.SR.

Ligningslovens § 7 P er indsat ved lov nr. 430 af 18. maj 2016 om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger).

Regler om generelle medarbejderaktieordninger svarende til de tidligere regler i ligningslovens § 7 A er ikke genindført. Det er alene reglerne om individuelle medarbejderaktieordninger, som er genindført i ligningslovens § 7 P med enkelte ændringer i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 H.

Som det fremgår af styresignalet, har Skatterådet ændret sin praksis med virkning fra den 1. december 2020.

(…)

Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når Koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes, såfremt Skatterådet ikke kan svare bekræftende på spørgsmål 1.

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen angivet under spørgsmål 1.

På baggrund af denne gennemgang og vurdering af Koncernens aktieprogram, herunder forhold fremlagt af spørgeren herom, er det Skattestyrelsens konklusion, at det ikke kan bekræftes, at B-aktierne i H1 A/S handles til markedsværdi, når Koncernen køber og sælger B-aktier i H1 A/S til medarbejdere og den regnskabsmæssige indre værdi anvendes.

Det er således ikke dokumenteret, at indre værdi i dette tilfælde er udtryk for markedsværdien. Dertil kommer, at medarbejderne kan opnå økonomiske fordele ved at købe aktier til indre værdi dvs. uden at betale for ikke-bogførte værdier. Fordelen kan eksempelvis være forbundet med gennem udbytter af aktierne at opnå et højere afkast af investeringen i form af andel i den løbende indtjening i H1 sammenlignet med en tilsvarende investering i aktier i et selskab, hvor medarbejderen ville skulle betale markedsværdien for aktierne. Heri ville de ikke-bogførte værdier være inkluderet. På tilsvarende vis kan fordelen opnås gennem udbetaling af udbytter af aktierne, der stammer fra de ikke-bogførte værdier, der realiseres gennem salg af aktiviteter eller datterselskaber. Disse elementer vil skulle inddrages i fastlæggelsen af markedsværdien, hvilket vil skulle ske på det tidspunkt, hvor medarbejderne køber aktierne.

(…)"

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal svares "ja" til spørgsmål 1. Subsidiært, at der skal svares "ja" til spørgsmål 2.

Repræsentanten har anført følgende:

"(…)

2.1.1 Sagen angår fortolkningen af styresignal SKM2020.351.SKTST, herunder om, hvorvidt adgangen for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i Klagers koncern (Koncernen) til at købe B-aktier til indre værdi skal anses som en "incitamentsordning", således at det nævnte styresignal finder anvendelse. Dette indebærer, at dansk skattepligtige medarbejdere, som køber B-aktier til indre værdi skal beskattes af en forskel mellem aktiernes markedsværdi på købstidspunktet og købsprisen, selvom medarbejderne ved et senere salg alene kan sælge aktierne til indre værdi, jf. ligningslovens § 16.

(…)

2.1.4 Der henvises vedrørende de faktiske omstændigheder til bilag 1, s. 2-5, idet følgende herfra skal fremhæves:

Koncernens program for køb af B-aktier blev etableret i [årstal].

Formålet med at etablere et program for B-aktier, der gælder ligeværdigt for samtlige ansatte i Koncernen, var og er ikke at motivere de pågældende medarbejdere til at præstere bedre.

Dvs. formålet med aktieprogrammet adskiller sig fra formålet med et traditionelt incitamentsprogram, som normalt er hensynet til at forbedre de ansattes præstationer.

Formålet er at knytte medarbejderne tættere til Koncernen gennem medejerskabet, hvilket fx udmøntes i, at medarbejderne deltager i generalforsamlinger i Klager og her udøver indflydelse.

I forlængelse af medarbejdernes deltagelse i koncernen skal den ultimative ejer af Koncernen, Fonden, have et antal bestyrelsesmedlemmer, der er tidligere medarbejdere i Koncernen. Herved styrkes også det "bæredygtige" kredsløb, hvor nuværende og tidligere medarbejdere i Koncernen udøver bestemmende indflydelse over koncernen.

At Koncernens aktieprogram adskiller sig fra traditionelle incitamentsordninger, ses ligeledes i flere af de følgende elementer i det program for køb af B-aktier, som Klager tilbyder medarbejderne i Koncernen:

• Retten til at købe aktier tilbydes som udgangspunkt til samtlige medarbejdere i samtlige lande, hvor Koncernen har medarbejdere og der er således ikke tale om en rent dansk ordning;

• Retten til at købe aktier er løsrevet fra den enkelte medarbejders præstationer, fortidige såvel som fremtidige;

• Retten til at købe aktier er uafhængig af den enkelte medarbejders stilling, anciennitet og løn. Alle medarbejdere er fuldstændigt ligestillede og ingen har ret til at købe mere end andre;

• Selvom adgangen til at købe aktier udnyttes, påvirkes medarbejderens løn ikke. Der er således ikke tale om, at en del af lønnen kan eller skal flyttes over på køb af aktier;

• Der er tale om en ret til at købe B-aktier i Klager. Medarbejderne i Koncernen ejer flertallet af B-aktier, mens den resterende del B-aktierne ejes af Fonden;

• Medarbejderne kan årligt i et "vindue" købe B-aktier til indre værdi. Ved et senere salg af B-aktierne, hvilket også alene kan ske i et "vindue", er købesummen også fastlagt til indre værdi.

• B-aktierne giver ret til udbytte fra Klager fra tidspunktet for erhvervelse.

2.1.5 Når det overvejes, om den blotte adgang til at købe aktier til indre værdi udgør et "vederlag", må det tillægges betydning, at de ansatte i Koncernen statistisk ikke selv anser adgangen til at købe aktier som et vederlag. Således udnytter alene en mindre procentdel af medarbejderne den adgang, som Klager giver til at købe aktier. Således var det i seneste periode kun [antal] ud af [antal] ansatte, som købte aktier i Klager. Dette kan næppe begrundes i likviditetsmæssige hensyn, idet det mindste beløb, som der kan købes aktier for, er kr. […] (dette var prisen for en aktie i 2021-aktievinduet, i hvilket der hverken blev købt eller tegnet aktier fra medarbejdernes side).

3. Anbringender

3.1 Det gøres overordnet gældende, at retten for Koncernens medarbejdere til at købe aktier til indre værdi i Klager ikke kan anses som et "vederlag", jf. Ligningslovens § 16 og heller ikke en "årsindtægt for en bestilling", jf. statsskattelovens § 4 c. Der er således ikke tale om, at retten til at købe aktier er et "lønaccessorium".

Dette støttes særligt af, at medarbejdernes øvrige løn er upåvirket af, om retten til at tegne aktier udnyttes eller ej.

3.2 Formålet med det ovenfor omtalte styresignal SKM2020.351.SKTST var ikke at lade ordninger som Klagers blive anset som "incitamentsordninger". Styresignalet blev tilvejebragt som en reaktion på Skatterådets afgørelse i SKM2020.353.SR, der var et tilfælde af reel skatteundgåelse eller skatteudnyttelse.

3.2.1 I den pågældende sag havde et selskab givet nogle få (4) medarbejdere adgang til at købe hver 10% af aktiekapitalen i deres arbejdsgiverselskab til indre værdi. Der var en forpligtelse til at sælge aktierne til indre værdi ved fratræden. De 4 medarbejdere havde hver især ret til at indskyde de købte aktier i et holdingselskab og fik dermed mulighed for at opnå udbytte fra arbejdsgiverselskabet uden at dette udbytte skulle beskattes, førend de ansatte udbetalte det fra deres holdingselskab. Arbejdsgiverselskabet finansierede desuden størstedelen af de 4 medarbejderes købesum for aktierne, så de 4 medarbejdere havde ingen nævneværdig risiko på aktierne. Sammenfattende gav den tilbudte ordning de 4 medarbejdere adgang til at flytte skattepligtig løn over på skattefrit udbytte.

3.2.2 Spørger i sagen anerkendte, at formålet med ordningen var rent økonomisk, idet spørger udtalte følgende (med mine understregninger):

"H1 påtænker at etablere en medarbejderaktieordning med henblik på at sikre medarbejderne et økonomisk incitament gennem udsigten til at kunne opnå et positivt afkast af den foretagne investering, uden de løber en stor økonomisk risiko.

Modstykket hertil er, at medarbejdere må acceptere, at der (næsten) udelukkende er knyttet økonomiske rettigheder - og ingen forvaltningsmæssige rettigheder - til deres medarbejderaktier.

3.2.3 Skatterådet tiltrådte på baggrund af hidtidig praksis, at der ikke var tale om et skattepligtigt lønaccessorium, men tilføjede følgende:

"SKAT mener dog, at praksis skal skærpes fremadrettet med passende varsel, jf. Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit A.A.7.1.5, således, at der sker lønbeskatning når medarbejdere, der i kraft af deres ansættelse, modtager et økonomisk gode bestående i, at medarbejderen ikke betaler markedsværdien for aktierne.

En praksisskærpelse vil ikke omfatte særlige tilfælde hvor indre værdi efter en konkret vurdering kan anses som udtryk for markedsværdien. Det kan fx være tilfældet for selvstændigt erhvervsdrivende, hvor ejerkredsen i en virksomhed alle indtræder uden vederlag for goodwill og tilsvarende udtræder uden vederlag for goodwill, og hvor ejerbeføjelserne svarer til ejerandelen."

3.2.4 Det er væsentligt at holde sig faktum i ovennævnte sag for øje, når det vurderes, om Klagers aktieordning udgør et lønaccessorium. Der er ingen tvivl om, at Klagers ordning på afgørende punkter adskiller sig fra ordningen i ovennævnte sag:

3.2.4.1 Klagers ordning står således åben for alle medarbejdere, dvs. et stort antal i mange forskellige lande,

3.2.4.2 Medarbejderne skal selv finansiere aktiekøbet og låner dermed ikke penge af Klager hertil,

3.2.4.3 Medarbejderne har ikke ret til at indskyde deres aktier i et holdingselskab og kan dermed ikke realisere skattefri udbytter,

3.2.4.4 Medarbejderne kan inden for et givent maksimum suverænt selv bestemme, hvor mange aktier, der købes og

3.2.4.5 Formålet med ordningen er netop ikke at give et økonomisk incitament, men derimod at give medarbejderne forvaltningsmæssige rettigheder og dermed indflydelse.

3.3 Hvis Landsskatteretten stadfæster det som bilag 1 vedhæftede bindende svar og dermed tillader, at det omtalte styresignal udstrækkes til at gælde samtlige situationer, hvor en ansat kan købe aktier til indre værdi, vil dette indebære, at prisen, som en ansat skal betale for en aktie i arbejdsgiveren, altid vil afgøre, om aktien er købt som led i en incitamentsordning, uanset at den ansatte skal sælge til samme værdi.

3.4 Der skal således efter Skatterådets/Skattestyrelsens opfattelse ikke være plads til overvejelser omkring arbejdsgiverens formål med at lade ansatte købe aktier, ligesom der heller ikke vil være mulighed for at lade det indgå i bedømmelsen, om de ansatte selv anser ordningen for at indeholde et løngode. Der vil dermed ikke være mulighed for at lade det indgå i bedømmelsen, om de ansatte selv har undladt at udnytte retten til at købe aktier.

3.4.1 Ved således at lade det skattemæssige resultat være fuldt afhængigt af, om indre værdi på købstidspunktet efter Skatterådets/Skattestyrelsens opfattelse er identisk med den underliggende akties markedsværdi, vil Skatterådet/Skattestyrelsen ikke tage højde for, om aktieretten er givet som vederlag for en ydelse fra den ansattes side eller ej. Det betyder, at Skatterådet/Skattestyrelsen vil beskatte brede ordninger som Klagers, identisk med ordninger, hvor antallet af aktier, som en ansat kan købe, er helt afhængigt af den ansattes stillingstrin, præstationer etc.

3.4.2 Det er efter Klagers opfattelse uhjemlet at betegne Klagers aktieordning som vederlag, fordi retten til at købe aktier netop er uafhængig af den pågældende medarbejders fortidige og fremtidige præstationer.

3.5 Skatterådets/Skattestyrelsens opfattelse fører også til, at den ansatte skal beskattes to gange af et modtaget udbytte: Første gang i form af en kapitaliseret værdi af fremtidige udbytter og anden gang, når udbyttet modtages.

3.5.1 I den henseende lader Skatterådet/Skattestyrelsen værdiansættelsen af det påståede lønaccessorium være uafhængig af, at den ansatte på et senere tidspunkt er forpligtet til at sælge sine aktier til en lavere værdi end den af Skattestyrelsen hævdede markedsværdi.

3.5.2 Den negative værdi af en prismaksimering ved senere salg skal med andre ord ifølge Skattestyrelsen ikke nødvendigvis medregnes på købstidspunktet.

3.5.3 I stedet vil Skattestyrelsen alene give ret til at tabsfradrag i aktieindkomsten, når der senere sker salg af de pågældende aktier, hvilket viser det økonomisk forkerte i Skattestyrelsens afgørelse, for dermed værdiansættes to forskellige aktier, der begge kan købes til indre værdi, på samme måde, selvom den ene kan sælges frit i markedet, mens den anden skal sælges igen til indre værdi.

3.5.4 Hvis Klagers opfattelse i stedet følges, skal fremtidige udbytter ikke værdiansættes i forbindelse med, at aktierne købes, men i stedet når der erhverves ret til udbytterne. Dette er efter Klagers opfattelse i overensstemmelse med beskatningen af muligheden for at opnå fremtidigt udbytte.

3.6 Sammenfattende gøres det gældende, at Klagers ordning, der har været eksisterende i en lang årrække, har så store forskelle til en traditionel incitamentsordning, hvor medarbejdernes præstationer normalt vil bestemme medarbejdernes gevinstmulighed, at Klagers ordning ikke kan anses som en incitamentsordning.

(…)"

I forbindelse med det bindende svar er det bemærket af R1, at samtlige aktionærer i H1 A/S ejer aktier i samme aktieklasse. Der er således ikke oprettet en aktieklasse til formålet.

Selskabets repræsentant har desuden anført, at det ville føre til forskelsbehandling mellem de nuværende medarbejderaktionærer og kommende medarbejderaktionærer i H1 A/S, hvis der fremover udstedes nye aktier til en kurs, der er højere end indre værdi. Koncernen har [antal] medarbejderaktionærer, som har købt medarbejderaktier, og som er forpligtet til (i en salgssituation) at sælge deres aktier til indre værdi. De eksisterende medarbejderaktionærer vil kunne få en ubegrundet fordel, hvis der efter aktiekøb sker efterfølgende aktietegning til en kurs højere end indre værdi.

Omvendt vil de nye medarbejderaktionærer kunne få en fordel, når eksisterende medarbejderaktionærer evt. måtte sælge deres aktier. Det vil være tilfældet, hvis den skattemæssigt beregnede markedsværdi af aktierne overstiger indre værdi, fordi de eksisterende medarbejderaktionærer i så fald skal sælge til en "for lav" værdi.

En forskel mellem købs-, salgs- og tegningskurser mellem nuværende og kommende medarbejderaktionærer vil give en væsentlig, utilsigtet og uacceptabel påvirkning af prisfastsættelsen af medarbejderaktierne, som ikke er baseret på selskabets drift, men som i stedet stammer fra tegning/køb og tilbagesalg til en skattemæssigt beregnet markedsværdi. Den forskellige prispåvirkning aktionærgrupperne imellem kan kun vanskeligt forenes med det selskabsretlige ligebehandlingsprincip.

Den forskellige værdiansættelse vil desuden kunne skabe et modsætningsforhold mellem medarbejderaktionærer med nye og gamle aktier, hvilket vil være direkte i strid med formålet om at skabe sammenhængskraft på tværs af koncernen.

Hvis styresignalet udstrækkes til at gælde for H1s ordning vil konsekvensen derfor reelt være, at H1 fremadrettet afskæres fra at kunne udbyde medarbejderaktier til de danske medarbejdere i Koncernen.

Denne konsekvens forekommer helt urimelig, da Koncernen etablerede sit medarbejderaktieprogram baseret på en på etableringstidspunktet helt sædvanlig og anerkendt model. Medarbejderaktieprogrammet er hverken etableret med henblik på skatteoptimering eller som incitamentsprogram.

Det blev derimod etableret for at give alle medarbejderne en lige adgang til medejerskab i en demokratisk model uden forskelsbehandling og med en værdiansættelse, som nemt kunne kommunikeres til den brede medarbejderskare. I H1s medarbejderaktieprogram skal aktierne ejes personligt, og alle medarbejdere kan, uafhængigt af deres performance og løn, købe samme antal aktier til samme pris og vilkår. En medarbejders løn ændres ikke af et aktiekøb.

Det er langt fra alle medarbejdere, som udnytter deres ret til at købe eller tegne aktier, hvilket også indikerer, at medarbejderne ikke anser medarbejderaktieprogrammet for en "rabatordning". Det er derfor åbenlyst, at H1 medarbejderaktieprogrammet ikke kan anvendes til at konvertere skattepligtig løn til hverken aktieindkomst eller skattefrit udbytte eller i øvrigt give medarbejderen skattefordele.

I forbindelse med mødet i Skatteankestyrelsen anførte repræsentanten, at der ikke er hjemmel til at anse "alting" som vederlag i statsskatteloven og ligningslovens § 16. Ret til køb af medarbejderaktier til under markedsværdi er ikke et vederlag i denne sag. Der er tale om en rabat. Der er ikke hjemmel til at beskatte enhver form for rabat i ligningslovens § 16. Det skal vurderes, om der er tale om et lønaccessorium.

Formålet med ordningen er at knytte medarbejdere tættere til Koncernen. Der kører en incitamentsordning sideløbende, hvor der udbetales en årlig bonus, der er baseret på præstation og er afhængig af anciennitet og stilling.

Det er nødvendigt med en ordning, der kan kommunikeres ud til medarbejderne på en enkelt måde. Ordningen er ikke et incitament til at arbejde hårdere. Der er samme ret til medarbejderen, uanset stilling, anciennitet og præstation. Det kan således ikke betragtes som vederlag.

Repræsentanten bemærkede desuden, at der ved beskatning vil ske en beskatning af en kapitaliseret værdi ved købet og en beskatning efterfølgende ved udbytte. Hvis ikke-bogførte aktiver giver en indtægt, vil der ske beskatning heraf ved udlodning.

Det blev desuden påpeget, at medarbejderen ikke har mulighed for at lægge sine aktier i et holdingselskab og derved undgå beskatning.

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens kontorindstilling har repræsentanten anført følgende:

"(…)

Skatteankestyrelsen citerer Ligningslovens § 16, stk. 1 og henviser til, at når en person som led i et ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af formuegoder, skal sådant vederlag beskattes.

Herefter udlægger Skatteankestyrelsen, hvordan et vederlag skal værdiansættes.

Skatteankestyrelsen forholder sig dermed ikke til sagens helt centrale problem som er, hvad der kræves for, at et formuegode er givet som vederlag i et ansættelsesforhold.

Der er næppe uenighed om, at et vederlag normalt anses for at være den ydelse, der erlægges til gengæld for en anden ydelse.

I den Juridiske Vejledning, C.A.5.1.1 er det nærmere specificeret således: "Personalegoder er formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge."
For at et formuegode kan være skattepligtigt efter Ligningslovens § 16, stk. 1 må det dermed kræves, at formuegodet er ydet som vederlag i et ansættelsesforhold. Hvis et formuegode købes af arbejdsgiveren i sidstnævntes interesse, kan det fx ikke betragtes som et vederlag. Der kan fx henvises til Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.24.LSR, hvor en arbejdsgivers medlemskab af en golfklub ikke førte til beskatning af en hovedaktionær, der fik mulighed for at benytte medlemskabet, bl.a. fordi medlemskabet havde reklamemæssig værdi for arbejdsgiveren og dermed var tegnet i arbejdsgiverens egeninteresse.

Disse forudsætninger om vederlag ift. formuegoder, der bl.a. overdrages i arbejdsgiverens interesse skal tages i betragtning ved vurderingen af, om H1s ordning for at tilbyde de ansatte medejerskab, er en incitamentsordning, jf. styresignalet i SKM2020.351.SKTST. Kontorindstillingen forholder sig ikke til, hvad der må kræves for, at aktier skal anses for tilbudt som led i en incitamentsordning, men konstaterer blot nøgternt, at hvis indre værdi ikke svarer til aktiernes markedsværdi, er medarbejderne skattepligtige, når de køber aktier i H1 til indre værdi.

Dvs. kontorindstillingen forholder sig ikke til, om H1s aktieordning giver medarbejderne et incitament til at præstere bedre. Kontorindstillingen forholder sig som nævnt heller ikke til, om der er tale om et vederlag, eller om det er i H1s egeninteresse at lade medarbejderne købe aktier til indre værdi.

Det er i strid med Ligningslovens § 16, stk. 1 at slutte, at der ubetinget er tale om et vederlag, når et formuegode kan købes for en pris, som måske er lavere end en objektiv markedsværdi. Det er også i strid med det ovennævnte styresignal at slutte, at der ubetinget er tale om en incitamentsordning, når købesummen er indre værdi.

Kontorindstillingen er dermed juridisk forkert, fordi det ikke er indgået i begrundelsen, hvad H1s egeninteresse er i at tilbyde medarbejderne at købe og sælge aktier til indre værdi.
I den forbindelse henvises til den udførlige beskrivelse af H1s egeninteresse i aktieordningen, som fremgår af klagen til Landsskatteretten, særligt pkt. 2.1.4. Denne beskrivelse har ikke fundet vej til kontorindstillingen, hvilket er en juridisk fejl.

Det er klart i H1s interesse, at aktien både ved køb og salg værdiansættes til indre værdi i stedet for en mere kompleks værdiansættelsesmodel, fordi det er mindre ressourcekrævende at drive et aktieprogram baseret på indre værdi og fordi indre værdi gør det muligt at gennemføre aktieprogrammet i en lang række lande, hvor H1 har medarbejdere. Et aktieprogram baseret på indre værdi er væsentlig nemmere at kommunikere til en omfattende medarbejdergruppe fordelt på en række lande og lokationer, som generelt ikke har særlige forudsætninger for at forstå værdiansættelsesmodeller. Samtidig medfører et aktieprogram baseret på indre værdi ikke omkostninger (herunder til diverse eksterne rådgivere) til hvert år at værdiansætte aktien og få denne værdiansættelse efterprøvet i diverse lande udenfor Danmark, hvor køb og salg til indre værdi er en accepteret model for værdiansættelse.

Der er også en fejl i kontorindstillingen, at der ikke tages stilling til den dobbeltbeskatning, som vil opstå i konsekvens af Skatterådets bindende svar. Som nævnt i klagen sker der med Skatterådets bindende svar først lønbeskatning af forskellen mellem købesum (indre værdi) og markedsværdi. Markedsværdien beregnes, jf. det bindende svar, til nutidsværdien af de fremtidige udbytter. Dvs. der sker først lønbeskatning af de kommende udbytter, og derefter udbyttebeskatning, når udbytterne faktisk modtages. Skatterådet er af den umiddelbare opfattelse, at der gives tabsfradrag hos medarbejderen, når denne sælger aktier tilbage til H1 (i salgssituationen mener Skatterådet altså ikke, at der skal fikseres en højere købesum, hvilket er inkonsekvent). Det skal bemærkes, at sidstnævnte tabsfradrag ikke er sikkert, fordi det ikke var omfattet af anmodningen om bindende svar, men derimod fremstår som et obiter dictum fra Skatterådet.

Følgende eksempel illustrerer dobbeltbeskatningen:
Indre værdi: 50. Forventet udbytte fremover: 10 kr. pr. år. Forventet vækst: 0%. Forventet afkastgrad: 10%.
Nutidsværdi af forventet udbytte på 10 kr. pr. år: 10/0,10 = 100 kr.
Lønbeskatning: 50%
Lønbeskatning: (100-50)*50% = 25kr.

Ejertid: 2 år.

Beskatning af udbytter (forudsat 42% af det hele):
År 1: 42% af 10 kr. = 4,2kr.
År 2: 42% af 10 kr. = 4,2kr.
Total udbyttebeskatning: 4,2 kr.+4,2 kr. = 8,4 kr.

Salgspris ved salg til indre værdi efter år 2: 50 kr.
Tabsfradrag: 42% af 50 kr.= 21kr.

Samlet skat af de to års udbyttebetalinger på 20 kr.: Lønbeskatning (25 kr.) - tabsfradrag (21 kr.) + beskatning af udbytter (8,4 kr.) = 12,4 kr. Dette giver en samlet skat for medarbejderen på 62% (12,4kr. / 20kr.), og dette tal forudsætter endda, at medarbejderen rent faktisk opnår tabsfradrag ved et salg (og at Skattestyrelsen altså accepterer, at der ikke også i salgssituationen skal fikseres en salgssum til markedsværdi). Hvis der ikke opnås tabsfradrag ved et salg, fordi salgssummen skal fikseres til nutidsværdien af udbytteretten, bliver den samlede skat på de to års udbytter 25 + 8,4 = 33,4 = 167%.

Regneeksemplet illustrerer det forkerte i kontorindstillingen. Som minimum må denne dobbeltbeskatning kræve særlig sikker hjemmel for, at der er tale om et vederlag, hvilket der, som nævnt, ikke er."

Retsmøde
Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte repræsentanten, at der ikke i det bindende svar er taget stilling til, om der er tale om et vederlag.

Der er ikke tale om et vederlag, hvorfor der ikke skal ske beskatning i henhold til ligningslovens § 16. Alle H1' medarbejdere har mulighed for at købe aktier. En aktie repræsenterer ikke i sig selv en værdi for medarbejderne, men giver en udbytteret. For H1' medarbejdere er det udbyttet, der repræsenterer en værdi.

Hvis købet af aktierne til indre værdi beskattes, vil der ske en dobbeltbeskatning af udbytte. En kapitaliseret værdi af udbyttet vil blive beskattet ved køb af aktierne, og derefter vil der ske beskatning ved udbetaling af udbyttet.

Da H1 ikke er børsnoteret, vil der ikke kunne findes en objektiv rigtig pris for aktierne.

Skattestyrelsen anførte, at Skatterådets afgørelse medfører en generel praksisændring. Da H1 indførte sin medarbejderaktieordning, fandt ligningslovens § 7A anvendelse. Bestemmelsen er dog efterfølgende afskaffet. Ordningen er ikke omfattet af ligningslovens § 7P.

Aktierne er købt til indre værdi, og det kan ikke konstateres, at indre værdi er markedsværdien. Der er ikke ved det bindende svar spurgt om værdiansættelsen af aktierne.

Skattestyrelsen bemærkede, at der ved værdiansættelsen af markedsværdien vil blive taget højde for, at medarbejderaktierne skal tilbagesælges til indre værdi, og der derved gælder særlige vilkår for aktierne.

Der er tale om vederlag, da det kun er H1' medarbejdere, der kan købe aktierne til indre værdi. Der er et sparet privatforbrug, da man kan købe til en lavere pris end markedsprisen.

Landsskatterettens afgørelse
Når en person som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Personalegoder værdiansættes således som udgangspunkt til markedsprisen. Markedsprisen er den pris, det ville koste den enkelte ansatte at købe godet i almindelig fri handel.

Ligningslovens § 7 P fastsætter særlige regler for aktieaflønning af medarbejdere og giver derved mulighed for en lempeligere beskatning/udskudt beskatning i forbindelse med tildeling af aktier eller anparter. Ud fra det oplyste er H1' medarbejderaktier ikke omfattet af ligningslovens § 7 P.

Udgangspunktet er herefter, at medarbejderaktierne skal overdrages i skattemæssig henseende til markedsværdien.

Det er oplyst, at medarbejderaktierne overdrages til indre værdi. Det kan ikke på det foreliggende grundlag konstateres, at den indre værdi svarer til markedsværdien. I det omfang der sker overdragelse til under markedsværdien, anses forskellen for at udgøre et skattepligtigt vederlag for medarbejderen, jf. ligningslovens § 16. Der er ikke herved taget stilling til markedsværdien af de omhandlede aktier.

Skatterådet og Ligningsrådet har tidligere godkendt, at medarbejdere kunne erhverve ejerandele i form af unoterede aktier eller anparter til en kurs svarende til indre værdi, når aktierne eller anparterne ved et efterfølgende salg også skulle afstås til indre værdi, uden at blive beskattet herved på købstidspunktet.

Det fremgår af Skattestyrelsens styresignal af 1. september 2020, offentliggjort som SKM2020.351.SKTST, at Skatterådet har ændret praksis, således at medarbejderes erhvervelse af aktier eller anparter til indre værdi som led i en incitamentsordning beskattes som et lønaccessorium, medmindre indre værdi ikke udgør en favørkurs i forhold til markedsværdien.

Efter Styresignalet anses der ikke at kunne støttes ret på den omtalte tidligere praksis. Der ses herefter ikke - heller ikke med støtte i praksis - at være grundlag for at fravige udgangspunktet om, at et favørelement beskattes som løn på købstidspunktet, jf. ligningslovens § 16. Dette gælder, når der erhverves aktier til indre værdi, og den indre værdi er lavere end markedskursen. Det ændrer ikke herpå, om der også skal tilbagesælges til indre værdi.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatterådets afgørelse.