Dokumentets metadata

Indsætninger - skattepligtig indkomst - ekstraordinær genoptagelse - grov uagtsomhed

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at de omhandlede indsætninger på hans private konto i 2014 stammede fra lån. Skatteyderen var derfor skattepligtig af indsætningerne.

Retten fandt videre, at skatteyderen måtte anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet indsætningerne. Reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., løb ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT havde modtaget oplysninger fra SØIK, om at der var indsat en række beløb på skatteyderens private konto, men først fra det tidspunkt, hvor SKAT havde indhentet den sidste kontoudskrift vedrørende skatteyderens konto fra banken.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Parter

A

(v/advokat Peter Sørensen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af dommer

Grethe Jørgensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 16. september 2020. Sagen vedrører en afgørelse fra Skatteankenævnet i Y1-by, hvorefter indsættelser og overførsler til sagsøgtes bankkonto er skattepligtige.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2014 skal nedsættes med kr. 351.000, 00.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankenævnet i Y1-bys afgørelse af 19. juni 2020 fremgår:

"…

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant og to sagsbehandlere fra Skatteankestyrelsen, ligesom repræsentanten har udtalt sig ved et møde med skatteankenævnet.

Faktiske oplysninger

SKAT modtog den 28. maj 2015 oplysninger om, at der på klagerens bankkonto X1-konto i F1-bank var indbetalt 409.100 kr. og overført 160.000 kr. i indkomstårene 2013 og 2014. I indkomstårene 2013 og 2014 havde klageren selvangivet en skattepligtig indkomst på henholdsvis 189.374 kr. og 242.745 kr.

Indsætninger

Af klagerens kontoudskrifter fremgår følgende indsætninger i indkomstårene 2013 og 2014:

Klageren har til SKAT forklaret, at han har indsat flere beløb i indkomstårene 2013 og 2014, hvilket er penge som stammer fra arv efter klagerens far. I alt har klageren indsat 225.000 kr. i arv efter sin far. Desuden har klageren fortaget en fejlpostering på 11.000 kr. i 2013. Både arven og fejlposteringen er af SKAT godkendt, som ikke skattepligtige beløb. De resterende beløb på i alt 261.000 kr. er ikke af SKAT godkendt, som ikke skattepligtige.

Klageren har fremlagt fem gældsbreve i forbindelse med indsætningerne på klagerens bankkonto for 261.000. To gældsbreve på 20.000 kr. hver dateret 29. maj 2003, er mellem klageren og klagerens bror, NI. To gældsbreve på henholdsvis 18.000 kr. og 4.700 kr. dateret 6. marts 2014 og 18. september 2019, er mellem klageren og KD. Et gældsbrev på 37.200 kr. dateret 13. maj 2014, er mellem klageren og MO. Fælles for gældsbrevene er, at beløbet forrentes med 0 %, samt beløbet afvikles med en fast månedlig rate på mellem 200 kr. og 500 kr. startende samme dato gældsbrevene er dateret. Gældsbrevene er uopsigelige fra kreditors side.

Overførsler

Af klagerens kontoudskrifter fremgår følgende overførsler i indkomståret 2014:

"Dato Afsender Beløb

13.02.2014 NI 40.000 kr.

14.02.2014 JU 25.000 kr.

18.02.2014 IA 25.000 kr.

18.02.2014 SS 25.000 kr.

06.11.2014 45.000 kr."

SKAT har som ikke skattepligtige beløb godkendt overførslen på 25.000 kr. fra IA og overførslen på 45.000 kr., som er overført fra klagerens kone. Det resterende beløb på 90.000 kr. er ikke af SKAT godkendt, som ikke skattepligtige.

Klageren har fremlagt tre gældsbreve i forbindelse med overførslerne til klagerens bankkonto for 90.000 kr. Et gældsbrev på 40.000 kr. dateret 13. februar 2014, er mellem klageren og klagerens bror, NI. Et gældsbrev på 25.000 kr. dateret 14. februar 2014, er mellem klageren og JU. Et gældsbrev på 25.000 kr. dateret 18. februar 2014, er mellem klageren og SS. To af gældsbrevene er indgået på samme vilkår, hvor beløbet forrentes med 0 %, samt beløbet afdrages med en fast månedlig rate på 500 kr. startende samme dato gældsbrevene er dateret. Gældsbrevene er uopsigelige fra kreditors side. Det tredje gældsbrev mellem klageren og JU er indgået som et afdrags- og rentefrit anfordringstilgodehavende.

SKAT anmoder den 1. maj 2017 klageren om materiale til brug for sagen. Den 16. august 2017 har SKAT modtaget materiale til brug for sagen, herunder kontoudskrifter fra klagerens bankkonti i F1-bank og F2-bank. SKAT sender deres forslag den 28. september 2017. Den 16. november 2017 modtager SKAT gældsbreve fra klagerens repræsentant. Tidligere har klageren oplyst SKAT om, at han ikke var i besiddelse af gældsbrevene og beløbene stammede fra en kontant opsparing. SKAT sender den 15. januar 2018 deres afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har anset indsætningerne og overførslerne til klagerens bankkonto på 261.000 kr., som skattepligtige.

Som begrundelse er anført:

"1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi beregnede dit privatforbrug for 2010, 2011 og 2012 se bilag 1. Ifølge beregningen af dine privatforbrug har du ikke haft mulighed for, at opspare i alt 497.000 kr. Vi vurderede derfor, at du ikke har selvangivet din skattepligtige indkomst i overensstemmelse med skattekontrollovens § 1, og at indbetalingerne stammer fra en yderligere indtægtskilde.

Det var ikke godtgjort, at indbetalingerne stammer fra beskattede midler. Det var derfor vores vurdering, at du skal betale skat af indsætningerne efter statsskattelovens § 4.

Vi har i forslaget af den 28. september 2017 forhøjet din skattepligtige indkomst som følgende:

Vi har efterfølgende modtaget dine indsigelser.

1.5 SKATs konklusion efter dine indsigelser

Arv

Vi har modtaget dokumentation for arv efter din far, der døde i 2003. Din arv var blandt andet en lejlighed i Y2-land. Du har sammen med de andre arvinger solgt lejligheden i 2013 og i den forbindelse modtaget 4.100.000 Y2-landske valuta. Du har oplyst, at pengene har været hos din hustru og hendes familie i Y2-land. Du har fortalt, at du har medbragt pengene til Danmark over flere gange i forbindelse med dine besøg i Y2-land. Vi har ligeledes modtaget dokumentation for veksling af de Y2-landske valuta til danske kroner. Vekslingen sker over fire gange i maj og juli 2013. Der veksles til i alt 225.000 DKK. Du har fortalt, at arven er indsat løbende på din konto i 2013 og 2014.

SKAT godkender dokumentet og pengene som værende arv fra din far. Din opgjorte skattepligtige indkomst ifølge forslaget af 28. september 2017 nedsættes med arven.

Fejlpostering

Indbetalingen den 3. april 2013 på 11.000 kr. anses for værende en fejl. Det fremgår af dine kontoudskrifter, at der foretages en udbetaling kort før indsætningen. Din skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 vil derfor ikke blive forhøjet med denne postering.

Gældsbreve

Du har den 24. august 2017 fortalt, at du ikke har dokumentation for lånene. Efter vi har sendt forslag af 28. september 2017, har vi modtaget 5 gældsbreve fra dig i forbindelse med dine indsigelser vedrørende de kontante indsætninger. Et gældsbevis der er udarbejdet til brug for sagen, skal bestyrkes af objektive kendsgerninger, se SKM2017.156BR og SKM2017.300BR. Kravet til objektive kendsgerninger er også fast højesteretspraksis.

Et lånedokument godtgøre ikke, at der reelt har været et låneforhold, se eksempelvis UfR2008.2177H, TfS2009,163H og UfR2011.1599H.

Ifølge Byrettens afgørelse SKM2017.172BR skærpes bevisbyrden såfremt at lånet er mellem interesseforbundne parter (nære familiemedlemmer), usædvanlige låneforhold (ingen forrentning, låneforholdet er uopsigelig for kreditor samt ikke fastsat betalingsvilkår) og/eller skiftende/modstridende forklaringer. Alle forholdene medfører hver især skærpet bevisbyrde, se også SKM2017.156BR, SKM2017.682BR og UfR2007.1049H.

De modtagne gældsbreve har samme vilkår uanset lånebeløbets størrelse. Ingen af lånene kan opsiges fra kreditors side, lånet forrentes ikke, der er ikke stillet sikkerhed uanset lånets størrelse og hvem långiver er samt hvilken relation denne har til låntager. Alle gældsbrevene har ens ordlyd og layout. Det gælder for alle gældsbrevene at afdragsplanen starter med først afdrag samme dag som lånet ydes.

NI

De to gældsbreve fra din bror NI er ens på hver 20.000 kr. De er dateret 29. maj 2003. Gældsbrevene skulle dokumentere, at 40.000 kr. som indsættes kontant på din konto i 2014 er lån. Lånet vedrører tidligere indkomstår. Der er 11 år mellem lånet ydes og indsætningen på din konto. Lånet afdrages med 200 kr. om måneden, med start den 29. maj 2013. Det er usandsynligt, at du optager et lån, som først indsættes 11 år efter på din konto. Du har ikke sandsynliggjort, at de 40.000 kr. stammer fra lånet udstedt i 2003, indsætningerne kan vedrøre hvad som helst. Pengestrømmen mellem långiver og låntager (dig) kan ikke følges, da indsætningen er kontant og det er ikke dokumenteret, at pengene kommer fra NIs konto. Du har ikke kunnet dokumentere, at du har haft en kontantbeholdning på 40.000 kr. i 11 år. Gældsbrevene godkendes derfor ikke.

MO

Gældsbrevet mellem dig og MO er på 37.200 kr., dateret den 13. maj 2014. Ud fra dine kontoudskrifter er indbetalingen sket kontant, indsætningen er ikke tekstet med långivers navn. Der er ikke indsendt andet der kan bekræfte, at MO har ydet lånet og det er heller ikke godtgjort, at MO har haft mulighed for at yde lånet. I gældsbrevet står der, at gælden afdrages med 500 kr. månedsvis, med første afdrag den 13. maj 2014. Ud fra dine kontoudskrifter kan vi ikke se, at du afdrager som aftalt. Ifølge Byrettens afgørelse SKM2017.300BR er manglende betaling en indikator på, at der ikke er realitet bag låneforholdet. De manglende afdrag, de usædvanlige vilkår, at gældsbrevet er udfærdiget til brug for sagen og dine skiftende forklaringer medfører, at lånedokumentet fra MO ikke godkendes.

KD

De to gældsbreve mellem dig og KD på henholdsvis 18.000 kr. og 4.700 kr., er dateret den 6. marts 2014 og den 18. september 2014. Begge beløb er indsat kontant på din konto de pågældende datoer. Det er ikke muligt at følge pengestrømmen fra långiver til låntager (dig). Det er ikke godtgjort, at pengene kommer fra långivers konto og det er ikke sandsynliggjort, at långiver har haft mulighed for at yde dig lånene. Det er aftalt, at lånene skal afdrages med henholdsvis 300 kr. om måneden og 200 kr. om måneden. Ingen af afdragene fremgår af dine kontoudskrifter. Der er ikke en fast overførelse eller fast udbetaling hver måned på de omtalte beløb. Ud fra de manglende afdrag, de usædvanlige vilkår, at gældsbrevet er udfærdiget til brug for sagen og dine skiftende forklaringer vurdere SKAT, at lånedokumentet fra KD ikke godkendes.

Du har ligeledes ikke godtgjort behovet for lånene, eftersom du har arvet et større beløb, som du har haft til rådighed i 2013 og 2014, samt du modtog 109.351 kr. den 22. januar 2014 vedrørende et pantebrev. I alt har du haft 334.351 kr. til rådighed i løbet af 2013 og 2014, foruden dine lån.

Din skattepligtige indkomst vil herefter blive forhøjet med:

(…)

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Da der ikke var dokumentation for lånene, og da det ikke fremgår af din konto, at lånene er tilbagebetalt, at der afdrages på lånene eller at der betales renter, vurderede vi, at overførslerne er skatte- pligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Ved forslag af 28. september 2017 forhøjes din skattepligtige indkomst for 2014 med 160.000 kr.

Vi har efterfølgende modtaget dine indsigelser

2.5 SKATs konklusion efter dine indsigelser

Du har den 24. august 2017 fortalt, at overførsler, hvoraf der fremgik navn var lån. Du fortalte også, at du ikke har dokumentation for lånene. Efter vi har sendt forslag af 28. september 2017, har vi modtaget 5 gældsbreve fra dig i forbindelse med dine indsigelser mod forhøjelsen af din skattepligtige indkomst med de kontante indsætninger. Et gældsbevis der er udarbejdet til brug for sagen, skal bestyrkes i objektive kendsgerninger, se SKM2017.156BR og SKM2017.300BR. Kravet til objektive kendsgerninger er også fast højesteretspraksis.

Et lånedokument godtgør ikke, at der reelt har været et låneforhold, se eksempelvis UfR2008.2177H, TfS2009,163H og UfR2011.1599H.

Ifølge Byrettens afgørelse SKM2017.172BR skærpes bevisbyrden såfremt at lånet er mellem interesseforbundne parter (nære familiemedlemmer), usædvanlige låneforhold (ingen forrentning, låne- forholdet er uopsigelig for kreditor samt ikke fastsat betalingsvilkår) og/eller skiftende/ modstridende forklaringer. Alle forholdene medføre hver især skærpet bevisbyrde, se også SKM2017.156BR, SKM2017.682BR og UfR2007.1049H.3 af de 4 modtagne gældsbreve har samme vilkår uanset lånebeløbets størrelse. Ingen af lånene kan opsiges fra kreditors side, lånet forrentes ikke, der er ikke stillet sikkerhed uanset lånets størrelse og hvem långiver er samt hvilken relation denne har til låntager. Alle gældsbrevene har ens ordlyd og layout.

SS

Gældbrevet mellem SS og dig på 25.000 kr. er dateret den 18. februar 2014. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet skal afdrages med 500 kr. om måneden, første gang den 1. maj 2014. Afdragene fremgår ikke af dine kontoudskrifter. Der hæves ikke 500 kr. hver måned omkring samme dato og der er ingen overførelser der indikerer, at lånet bliver afdraget efter aftalen. Du har ikke på anden måde dokumenteret, at der afdrages på lånene. Ifølge SKM2017.300BR er manglende betaling en indikation på manglende realitet bag låneforholdet. Der er ingen yderligere indikatorer på lånefor- holdet ud over gældsbrevet. Ifølge SKM2017.156BR godtgør et lånedokument ikke, at der har været et reelt låneforhold, det skal være bestyrket af objektive kendsgerninger. Der findes ingen objektive kendsgerninger der bestyrker gældsbrevet og du har ikke godtgjort, at långiver har kunnet yde dig lånet. Ydermere har du tilkendegivet, at lånedokumentet ikke fandtes. Dokumentet er først kommet frem efter forslaget af 28. september 2017. SKAT vurderer derfor, at der ikke er realitet bag gældsbrevet, hvorfor dette ikke godkendes.

IA

Gældsbrevet mellem IA og dig på 25.000 kr., er dateret den 18. februar 2014.

Lånet skal ifølge gældsbrevet afdrages med 250 kr. om måneden, med start den 1. april 2014. Ud fra dine kontoudskrifter fremgår der en fast månedlig overførelse på 250 kr. aftalenr. (red. aftale nr. fjernet) fra 1. april og hver måned resten af 2014. Der er ikke indkaldt for 2015. Det fremgår ikke hvem pengene bliver overført til, men eftersom overførslerne starter samme dato som er aftalt i gældsbrevet og at der afdrages hver måned kontinuerligt, godkendes gældsbrevet.

JU

Gældsbrevet mellem JU og dig, på 25.000 kr. dateret den 18. februar 2014, har samme vilkår som de andre modtagne gældsbreve undtagen, at dette gældsbrev ikke er omfattet af kreditaftaleloven og at der ikke skal afdrages på lånet. Lånet forfalder til fuld indfrielse ved långivers død. Långiver er derfor ikke mulighed for, at kræve lånet indfriet på noget tidspunkt. Det er ikke godtgjort, at långiver har haft mulighed for, at yde dig lånet. Da gældsbrevet er udformet på usædvanlige vilkår, såsom at kreditor ikke har mulighed for, at kræve lånet indfriet, samt ingen afdragsplan, rentetilskrivning, eller sikkerhedsstillelse samt det ikke er godtgjort, at lånet kunne ydes vurdere SKAT, at der ikke reelt ligger et låneforhold. Gældsbrevet godkendes derfor ikke.

ON

Gældsbrevet mellem NI og dig, på 40.000 kr. dateret den 13. februar 2014, har samme vilkår som øvrige gældsbreve, dette gældsbrev er dog underskrevet af et vidne; MO. Det fremgår af gældsbrevet, at lånet afvikles med en fast månedlig rate på 500 kr. første betaling 1. juni 2014. Erklæringen er mellem dig og din bror hvilket medfører skærpet bevisbyrde, se SKM2017.156BR og SKM2017.172BR. Vilkårene som lånet er omfattet af, anses for værende usædvanlige, eftersom kreditor ikke kan opsige gældsbrevet eller kræve lånet indfriet. Du har den 24. august 2017 i telefonen udtalt, at der ikke var dokumentation for de lån du havde optaget blandt venner og familie. Efter forslaget den 28. september 2017 modtager SKAT dette gældsbrev. Gældsbrevet anses for, at være skrevet til brug for sagen. Det vurderes, at der ikke er realitet bag gældsbrevet. Dine skiftende forklaringer, de usædvanlige vilkår og manglende overholdelse af låneaftales afdragsplan, samt det ikke er godtgjort, at långiver kunne yde dig lånet medfører, at gældsbrevet ikke godkendes.

Du har ved mødet den 13. december 2017 afleveret dokumentation for, at din kone har overført 45.000 kr. til din konto. Dokumentation godkendes.

Din skattepligtige indkomst forhøjes således:

For indkomståret 2014 90.000 kr."

Klagerens opfattelse

Til støtte for sin påstand om, at beløbene ikke er skattepligtige samt ligningsfristen er passeret, har repræsentanten anført følgende:

"På vegne af A - cpr. […] - indgives der herved klage over SKAT afgørelse af d. 15/1-18 vedr. indkomståret 2014.

Påstande:

Nedsættelse til de selvangivne beløb. Dvs at forhøjelse på 351.000 kr. afvises.

Ligningsfristen er passeret, hvorfor SKAT ikke har haft hjemmel til at foretage den anførte ændring.

Begrundelse:

Det fastholdes, at de midler der er tilgået min klient ikke er skattepligtig indkomst omfattet af statsskattelovens § 4.

Det fastholdes, at der er tale om låneforhold og at bevisbyrden herfor er løftet eller vil blive løftet.

Det gøres gælden, at min klient ikke har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er hjemmel til ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5."

Skatteankenævn Y1-bys afgørelse

Den materielle del

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Gaver mellem søskende er ikke omfattet af boafgiftslovens § 22, men er almindelig indkomst efter statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skattestyrelsen (tidligere SKAT) kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb, samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug, jf. skattekontrollovens §§ 1, stk. 1 og 6 B.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres yderligere indtægtskilder, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke er selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det kan udledes af praksis, hvilket kan udledes af SKM2011.208.HR. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det følger af praksis, SKM2008.905.HR.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder bl.a. for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, hvilket kan udledes af f.eks. SKM2013.274.BR.

Ved låneforhold mellem familiemedlemmer er der en skærpet bevisbyrde for, at der faktisk består en egentlig långivning og en retlig bindende forpligtelse om tilbagebetaling, jf. SKM2003.210.ØLR.

Indsætninger

Klageren har i indkomståret 2014 modtaget indsætninger for 261.000 kr. på sin bankkonto. Indsætningerne stammer efter klagerens forklaring fra tre personer, herunder klagerens bror NI.

Der er fremlagt fem gældsbreve til dokumentation for, at indsætningerne er sket i forbindelse med lån. Af de to gældsbreve mellem klageren og hans bror fremgår det, at gældsbrevet er dateret 11 år forud for indsætningerne. Af fire af gældsbrevene fremgår det, at klageren skal afdrage med 200 kr. hver måned. Af det sidste gældsbrev er beløbet 500 kr., ligeledes hver måned. Af klagerens kontoudskrifter fremgår der ikke afdrag på nogle af lånene, hvorfor det ikke er muligt at følge pengestrømmen.

Gældsbrevene er indgået på enslydende vilkår med 0 % forrentning og med uopsigelighed fra kreditors side.

Der er konstateret indsætninger på klagerens bankkonto og det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at disse indsætninger stammer fra midler, som ikke skal beskattes. Det er i øvrigt ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren har lånt pengene. Henset hertil er, at der er en skærpet bevisbyrde for lån mellem familiemedlemmer og klagerens skiftende forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, som kan medføre af beløbene herefter ikke skal beskattes. To gældsbreve mellem klageren og dennes bror, er dateret 11 år forud for indsætningerne. Der er i alle fem gældsbreve aftalt afdrag startende samme dag, som gældsbrevet er dateret, men der ses ikke at være betalt afdrag. De foreliggende gældsbreve ses således ikke, at dokumentere, at der på tidspunktet for indsætningerne har eksisteret en reel tilbagebetalingsforpligtigelse. Det bemærkes, at SKAT først modtog gældsbrevene efter de havde fremsendt deres forslag til afgørelse, hvorfor der er formodning for, at gældsbrevene er udarbejdet til brug for sagen.

Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at klageren skal beskattes af indsætningerne på klagerens bankkonto.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Overførsler

Klageren har i indkomståret medtaget overførsler for 90.000 kr. på sin bankkonto. Overførslerne stammer fra tre personer, herunder klagerens bror, NI.

Der er fremlagt tre gældsbreve til dokumentation for, at overførslerne er sket i forbindelse med lån. Af to af gældsbrevene fremgår det, at klageren skal afdrage med 500 kr. hver måned. Det fjerde gældsbrev er et anfordringstilgodehavende. Af klagerens kontoudskrifter fremgår der ikke afdrag på nogle af lånene, hvorfor det ikke er muligt at følge pengestrømmen.

To af gældsbrevene er indgået på enslydende vilkår med 0 % forrentning og med uopsigelighed fra kreditors side. Anfordringstilgodehavendet er afdrags- og rentefrit.

Der er konstateret overførsler til klagerens bankkonto og det er ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at disse overførsler stammer fra midler, som ikke skal beskattes. Det er i øvrigt ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at klageren har lånt pengene. Henset hertil er, at der er en skærpet bevisbyrde for lån mellem familiemedlemmer og klagerens skiftende forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, som kan medføre af beløbene herefter ikke skal beskattes. Der er i to gældsbreve aftalt afdrag startende henholdsvis 1. maj 2014 og 1. juni 2014, men der ses ikke at være betalt afdrag. Det tredje gældsbrev er indgået på usædvanlige vilkår og sammenholdt med, SKAT først modtog gældsbrevene efter de havde fremsendt deres forslag til afgørelse, er formodning for, at gældsbrevene er udarbejdet til brug for sagen.

Nævnet finder på baggrund af ovenstående, at klageren skal beskattes af overførslerne til klagerens bankkonto.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Den formelle del

Skattestyrelsens (tidligere SKAT) mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

"§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence efter § 26, stk. 1, 5. pkt., ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 (dagældende) om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

Af § 3 i bekendtgørelsen fremgår:

"Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt."

SKAT har udsendt forslag den 28. september 2017 og afgørelsen er dateret den 15. januar 2018.

Den forkortede ligningsfrist for indkomståret 2014 er derfor overskredet.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og sin ejerbolig. Endvidere følger af skattekontrollovens § 16, at den skattepligtige, hvis ansættelsen er for lav, skal underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Der er i indkomståret foretaget indsætninger og overførsler af et betydelige beløb på klagerens bankkonto. Ud fra en konkret vurdering, anses det for mindst groft uagtsomt, at klageren ikke har selvangivet de omhandlende kontantindsætning, hvorfor skatteansættelsen for indkomståret 2014 kunne genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, uagtet at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist.

For indkomståret 2014, skal fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, være opfyldt.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får startet sagsbehandlingen sent op imod 6måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil fristen for at behandle sagen være overskredet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Det må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skal fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget oplysninger fra klagerens bank F2-bank i form af kontoudskrifter, hvilket klageren ikke kunne fremskaffe. Fristen for indkomståret 2014 kan dermed tidligst regnes fra den 16. august 2017, hvor SKAT har modtaget klagerens kontoudskrifter fra F1-bank og F2-bank. Dette kan udledes af SKM2013.910.BR.

Nævnet finder derfor, at 6-måneders reaktionsfristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 16. august 2017, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomståret 2014 er foretaget rettidigt, da SKAT har sendt sit forslag den 28. september 2017. Klageren og dennes repræsentant har i flere omgange anmodet om fristforlængelse i forbindelse med forslaget, hvilket SKAT har accepteret. Der er således senest aftalt frist for afgørelse til 15. januar 2018. Dermed finder nævnet, at SKATs afgørelse af 15. januar 2018 for indkomståret 2014 er foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det bemærkes, at ansættelsen i øvrigt er foretaget inden kravet forældes, jf. skatteforvaltningslovens § 34a.

Nævnet stadfæster således SKATs afgørelse for indkomståret 2014.

…"

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, som har forklaret, at han kan bekræfte, at der er oprettet 8 gældsbreve vedrørende lån, der er indsat på hans konto. 3 af gældsbrevene blev oprindeligt godkendt af SKAT, men efterfølgende anerkendte SKAT kun et af gældsbrevene, som vedrørte et lån på 25.000 kr. Han har aldrig lånt fra sine venner før, men kun fra sin familie. Hans venner ville have en skriftlig bekræftelse på, at han havde lånt penge. De stolede ikke på ham. Hans familie ville også have sikkerhed for, at han havde lånt penge. Der var tale om lån. Han har tilbagebetalt pengene. Han tilbagebetalte et lån på 40.000 kr. til sin bror dagen efter, at han fik lånet, da han ikke havde brug for pengene alligevel. Der skulle helst stå "0" i hans skattemappe, da det havde betydning for hans mulighed for at få familiesammenføring med sin kone og børn. Han tog ekstraarbejde og arbejdede med rengøring om morgenen og kørte taxa om aftenen i 2009. Forud for optagelsen af lånet hos G1-A/S talte han med LR derfra, om hvilket beløb han havde brug for. LR havde talt med SKAT, som havde oplyst, at hvis han betalte SKAT 50.000 kr., skyldte han ikke mere. Han betalte 50.000 kr. til SKAT den 10. december 2013. Han ringede selv til SKAT dagen efter og spurgte, om det var ok, men fik derefter at vide, at han stadig skyldte 110.000 kr., og at han ville komme ud af sin gæld, hvis han betalte det beløb. Da han havde betalt det beløb, fik han at vide, at han stadig skyldte penge til SKAT.

Han fik pengene samme dag, som han optog de lån, som fremgår af gældsbrevene. Han har betalt det meste tilbage. Han optog 7-8 lån i 2014. Han lånte 3 gange 25.000 kr. af 3 venner og 40.000 kr. af sin bror. De 40.000 kr. blev betalt tilbage dagen efter. Han stolede på sine venner, så han har ikke bedt om kvittering for tilbagebetalingen. Han tilbagebetalte lånene kontant. Sagsbehandleren hos SKAT må have misforstået ham den 24. august 2017, når der står i SKAT's sagsnotat, at der ikke var dokumentation for lånene. Det var svært at fremskaffe efter så lang tid. Da han skrev til SKAT den 10. maj 2017, skulle han have noget tid til at finde gældsbrevene.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Anbringender:

Det gøres gældende at:

• Sagsøgte har anført, at sagsøgeren ikke har løftet bevisbyrden for, at han ikke er skattepligtig af en række beløb, der i 2014 er hhv. indbetalt og overført til hans bankkonto. Da sagsøger alene har udvist simpel uagtsomhed, er det sagsøgte, der har bevisbyrden for, at sagsøger er skattepligtig for indbetalinger og overførsler til sagsøgers bankkonto i 2014.

• Selve det forhold, at der er oprettet gældsbreve stadfæster, underbygger og bekræfter, at der er et gældsforhold mellem sagsøger og de omtalte kreditorer i henhold til gældsbrevene. Et gældsforhold bekræftes ved udstedelse af et gældsbrev.

• At lånedokumenterne er oprettet på usædvanlige lånevilkår skyldes, at der i disse forhold gælder særlige kutymer og fremgangsmåder.

• Gældsbrevene mellem sagsøgeren og hans bror NI er som anført af sagsøgte mellem interesseforbundne parter, men netop i sådanne familiemæssige relationer er lån og oprettelse af gældsbreve almindeligt og ofte anvendt.

• Kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

• Fristen regnes fra den 28. maj 2015, hvor SKAT modtog en indberetning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet om, at der var indbetalt og overført en række beløb til sagsøgerens konto.

• Det bestrides, at sagsøgte har anført, at SKAT først ved modtagelsen af sagsøgerens kontoudtog fra F2-bank 16. august 2017 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt afgørelse om forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelse for 2014. Skat har en undersøgelsespligt og burde have fulgt op på indberetningen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Fristen skal således regnes fra den 28. maj 2015, hvor Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

• Ad opfordring (A): Gældsbrev på kr. 20.000,00, dateret den 15.07.2005 mellem sagsøger og sagsøgers broder NI er fremlagt som bilag 2, og gældsbrev på kr. 40.000,00, dateret den 13.02.2014 mellem sagsøger og sagsøgers broder NI er fremlagt som bilag 9. Der er ikke 2 gældsbreve, men alene et gældsbrev på kr. 20.000,00. Jeg beklager det forkert anførte i stævningen.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

2. SAGENS TEMA OG FAKTISKE RAMMER

Sagen angår prøvelse af Skatteankenævn Y1-bys afgørelse af 19. juni 2020, hvorved nævnet stadfæstede SKATs afgørelse af 15. januar 2018. Skatteankenævnet fandt, at A er skattepligtig af indsætninger på og overførsler til hans konto i indkomståret 2014. A modtog i indkomståret 2014 i alt 351.000 kr. i form af 11 indsætninger (i alt 261.000 kr.) og 3 overførsler (i alt 90.000 kr.).

Sagen udspringer af, at SKAT den 28. maj 2015 modtog en indberetning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om, at der på A' lønkonto i F1-bank blandt andet var indbetalt 409.100 kr. og overført 115.000 kr.

De omhandlede indsætninger og overførsler er gengivet i bilag A, side 4.

Den 2. maj 2017 anmodede SKAT A om en række oplysninger, herunder kontoudskrifter for 2013 og 2014 for to af hans konti i F1-bank og for hans konto i F2-bank.

SKAT modtog efterfølgende breve og materiale fra A dateret den 10. maj 2017 og den 15. juni 2017. SKAT manglede dog fortsat den efterspurgte kontoudskrift for kontoen i F2-bank, og SKAT anmodede derfor den 30. juni 2017 igen om kontoudskrifter for denne konto for 2013 og 2014. SKAT rekvirerede kontoudskriften fra F2-bank den 1. august 2017, og SKAT modtog udskriften den 16. august 2017.

SKAT fremsendte herefter forslag til afgørelse til A den 28. september 2017.

A fremsendte den 16. november 2017 en række gældsbreve sammen med sine indsigelser til SKATs forslag til afgørelse af 28. september 2017, og gjorde gældende, at samtlige de indsatte beløb har karakter af lån.

SKAT traf afgørelse den 15. januar 2018, hvorved et af de fremlagte gældsbreve blev godkendt som et reelt gældsforhold. Skatteankenævn Y1-by stadfæstede SKATs afgørelse ved afgørelse af 19. juni 2020.

A har ikke under retssagen fremlagt nye bilag eller gjort nye anbringender gældende, og bedømmelsesgrundlaget er derfor det samme som for SKAT og skatteankenævnet.

3. ANBRINGENDER

3.1 Skatteministeriets overordnede argumentation

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at A' skattepligtige indkomst for 2014 skal nedsættes med 351.000 kr.

A har ikke dokumenteret, at indsætningerne og overførslerne ikke er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, jf. nedenfor afsnit 3.2.

Det gøres videre gældende, at SKAT har været berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af A' indkomstskat efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, da A har handlet mindst groft uagtsomt, jf. herom afsnit 3.3. A rejser den indsigelse, at 6-måneders fristen i § 27, stk. 2, var overskredet, da SKAT sendte forslag til afgørelse. Denne indsigelse er ikke holdbar, jf. nedenfor afsnit 3.4.

3.2 A har ikke dokumenteret, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige

A har hverken under skattemyndighedernes sagsbehandling eller under den foreliggende sag ført bevis for, at indsætningerne og overførslerne ikke er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og enhver skatteyder har pligt til at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1. Det er skatteyderen, der bærer bevisbyrden, for at indsatte beløb stammer fra aktiviteter/kilder, der ikke er skattepligtige, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H.

Den foreliggende sag handler om indsætninger på og overførsler til en bankkonto. I sådanne sager gøres det af skatteyderen ofte gældende, at de indsatte beløb har karakter af lån. Det følger af fast retspraksis, at bevisbyrden for, at de indsatte beløb er lån, alene kan løftes, hvis forklaringen er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H og senest SKM2021.162.ØLR, hvor landsretten fandt, at skatteydernes forklaringer, om at de i sagen omhandlede beløb havde karakter af lån, måtte tilsidesættes, "henset til de i sagerne meget få objektive omstændigheder".

A har da også i denne sag gjort gældende, at de indsatte beløb har karakter af lån til ham og henviser herved til nogle gældsbreve.

Et lånedokument, f.eks. et gældsbrev, godtgør efter fast retspraksis ikke i sig selv, at der reelt har været et gældsforhold. Og hvis gældsbrevet er oprettet på usædvanlige lånevilkår, eller er det angivelige gældsforhold etableret mellem interesseforbundne eller nærtstående parter, skærpes bevisbyrden, for at der eksisterer et reelt gældsforhold, jf. eksempelvis SKM2018.481.HR og fra nyere praksis SKM2021.162.ØLR og SKM2020.457.ØLR.

Til støtte for, at der er tale om lån, har A som bilag 2-9 fremlagt otte gældsbreve. A har ikke redegjort for, hvilke overførsler og indbetalinger der skulle have sammenhæng med hvilke gældsbreve.

A har ikke ved fremlæggelsen af disse gældsbreve ført bevis for, at de indsatte beløb på hans bankkonto har karakter af udbetalinger af lån. Det er således ikke godtgjort, at der har været et reelt gældsforhold mellem A og de personer, der er angivet som långivere i gældsbrevene, ligesom det i flere tilfælde end ikke er dokumenteret, at de indsætninger og overførsler, A er blevet beskattet af, hidrører fra de angivelige långivere.

A' bevisbyrde er skærpet, bl.a. fordi to af gældsbrevene er indgået med A' bror, NI, og fordi alle gældsbrevene er oprettet på usædvanlige lånevilkår: Ingen af lånene kan opsiges fra kreditors side, lånene forrentes ikke, og der er ikke stillet sikkerhed for betalingen. Med undtagelse af bilag 3 indeholder samtlige gældsbreve identiske vilkår og har ensartet ordlyd og layout. Endvidere forekommer det usædvanligt, at afdragene på en række af lånene starter på den dag, hvor lånet ydes.

For bilag 3 bemærkes særligt, at der er tale om et afdrags- og rentefrit anfordringslån, der først forfalder til indfrielse ved långivers død. Da der for bilag 3's tilfælde er tale om højst usædvanlige lånevilkår, skærpes A' bevisbyrde i relation til dette gældsbrev så meget desto mere.

Det skærper endvidere A' bevisbyrde, at A har afgivet forskellige og indbyrdes modstridende forklaringer om eksistensen af dokumentation for gældsforholdene. A forklarede den 24. august 2017, at de kontante indsætninger var penge, han havde opsparet kontant i løbet af årene, og at overførslerne udgjorde lån fra venner og familie, men at han ikke var i besiddelse af dokumentation for gældsforholdene.

På trods heraf fremsendte A den 16. november 2017 en række gældsbreve sammen med sine indsigelser til SKATs forslag til afgørelse af 28. september 2017, og det gøres nu gældende, at samtlige de indsatte beløb har karakter af lån.

Hertil kommer, at alle gældsbrevene indeholder bestemmelser om månedlige afdrag på mellem 200 kr. og 500 kr. (dog med undtagelse af bilag 3, der er afdragsfrit i hele långivers levetid). I gældsbrevene i bilag 2, 3, 6, 7 og 8 er det aftalt, at første afdrag på gældsbrevene forfalder til betaling samme dag, som lånet ydes. For gældsbrevene i bilag 4, 5 og 9 gælder, at afviklingen starter mellem 2-4 måneder efter datoen for underskrift.

Til trods for bestemmelserne om afdrag i gældsbrevene, har A ikke fremlagt dokumentation i form af kontoudskrifter eller lignende, der dokumenterer, at han har betalt afdrag på de angivelige lån.

Skatteankenævnet godkendte ved sin afgørelse af 19. juni 2020, at A ikke var skattepligtig af overførslen fra IA af 18. februar 2014, da der er dokumentation for, at der er sket tilbagebetaling af lånet. A har desuagtet fremlagt et gældsbrev med IA som långiver som bilag 5. Da skatteankenævnet således har anerkendt, at indsætningen fra IA ikke er skattepligtig, er det vanskeligt at forstå, at A påberåber sig bilag 5 under denne sag. Skatteministeriet opfordrede (B) i svarskriftet derfor A til at redegøre herfor, men A har ikke besvaret opfordringen.

3.3 SKAT var berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse

SKAT har i den foreliggende sag været berettiget til at foretage ekstraordinære ansættelse af A' indkomstskat for indkomståret 2014, da A har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de omhandlede indsætninger og overførsler.

Uanset de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26 kan skattemyndighederne i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, foretage en ændring af en skatteyders skatteansættelse, såfremt "den skattepligtige […] forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Der er i indkomståret 2014 foretaget indsætninger og overførsler af betydelige beløb til A' bankkonto, og det må tilregnes ham som mindst groft uagtsomt, at han ikke har selvangivet de indsatte beløb, jf. herved skattekontrollovens § 1, og derved har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget den oprindelige skatteansættelse på et urigtigt grundlag, jf. eksempelvis SKM2018.481.HR og UfR 2018.3845 H og senest SKM2020.457.ØLR og SKM2021.162.ØLR.

I førstnævnte dom fandt Højesteret, at SKATs viden om, at der var sket indsættelser på skatteyderens konto, ikke i sig selv gav SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT fik først kundskab herom efter at have indhentet yderligere oplysninger fra skatteyderen.

3.4 SKAT har overholdt den ekstraordinære ansættelsesfrist

A har gjort gældende, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, var overskredet, da SKAT sendte forslag til afgørelse den 28. september 2017. Ifølge A skal fristen regnes fra den 28. maj 2015, hvor SKAT modtog indberetningen fra SØIK.

A' indsigelse holder ikke, da den blotte viden om indsætningerne ikke er tilstrækkeligt til, at SKAT kunne vurdere, om der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at "en ansættelse kun kan foretages efter de stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen […] senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26".

Kundskaben retter sig efter bestemmelsens ordlyd mod "det forhold, der begrunder fravigelsen af" de ordinære frister, hvilket bl.a. omfatter den af A udviste (mindst) grove uagtsomhed, jf. ovenfor afsnit 3.3.

I overensstemmelse hermed har Højesteret i SKM2018.481.HR slået fast, at kundskabstidspunktet skal anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret fandt endvidere, at SKATs viden om, at der var sket indsættelser på skatteyderens konto, ikke i sig selv gav SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT fik først kundskab herom efter at have indhentet yderligere oplysninger fra skatteyderen.

SKAT modtog den 28. maj 2015 en indberetning fra SØIK, om at der på A' lønkonto i F1-bank bl.a. andet var indbetalt 409.100 kr. og overført 115.000 kr.

Oplysningerne i henvendelsen gav ikke SKAT grundlag for at fastslå, at der var grund til at forhøje A' skattepligtige indkomst, ligesom SKAT ikke havde grundlag for at fastslå, at der var mulighed for fristgennembrud efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. herved Højesterets dom i SKM2018.481.HR. SKAT iværksatte derfor yderligere undersøgelser.

Den 2. maj 2017 anmodede SKAT derfor A om en række oplysninger, herunder kontoudskrifter for 2013 og 2014 for to af hans konti i F1-bank og for hans konto i F2-bank med X2-konto.

SKAT modtog efterfølgende breve og materiale fra A dateret den 10. maj 2017 og den 15. juni 2017. Brevet af 10. maj 2017 indeholdt kontoudskrifter fra en anden konto i F2-bank ((X1-konto) for perioden 10. december 2013 - 18. februar 2014. Brevet af 15. juni indeholdt kontoudskrifter fra A' to konti i F1-bank for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2014.

SKAT modtog med andre ord ikke kontoudskrift for kontoen i F2-bank med X2-konto fra A. SKAT anmodede derfor den 30. juni 2017 igen om kontoudskrifter for denne konto for 2013 og 2014.

SKAT valgte i stedet at indkalde kontoudskriften hos F2-bank den 1. august 2017. SKAT modtog udskriften den 16. august 2017. Først på denne dag kom SKAT i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt afgørelse om forhøjelse af A' skatteansættelse for 2014. Varslingsfristen efter § 27, stk. 2, 1. pkt., skal derfor først regnes fra denne dato.

Da SKAT fremsendte et forslag til afgørelse til A den 28. september 2017, det vil sige ca. halvanden måned efter kundskabstidspunktet, er varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt., overholdt.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen finder retten, at sagsøger ikke har godtgjort, at de omhandlede indsættelser på hans konto i 2014 stammer fra lån. Retten har herved lagt vægt på, at sagsøgers forklaring og de fremlagte lånedokumenter, som ikke alle stemmer med indsættelserne på sagsøgers konto, ikke er underbygget af objektive kendsgerninger. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvor indsættelserne af de omhandlede beløb på sagsøgers konto stammer fra. Indsættelserne på sagsøgers konto må herefter anses for skattepligtig indkomst for sagsøger.

Retten finder på baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at overførslerne er skattepligtige, at sagsøger må anses for at have handlet i hvert faldt groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene, og at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ekstraordinær ansættelse vedrørende indkomståret 2014 er opfyldt.

Det er herefter spørgsmålet, om 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. er overholdt. Efter denne bestemmelse kan en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1 kun foretages, hvis den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Retten finder, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten finder, at SKAT den 28. maj 2015, hvor SKAT modtog oplysninger fra SØIK, alene havde kundskab om, at sagsøger havde fået en række beløb indsat på sin konto, og at der var tale om private lån, overskud af pantebrev og kontante indbetalinger. Retten finder, at disse oplysninger ikke i sig selv gav SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT fik først kundskab herom, da SKAT den 16. august 2017 modtog den sidste kontoudskrift vedrørende sagsøgers konto i F2-bank,X2-konto. Retten finder derfor, at varslingsfristen i § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke var overskredet, da SKAT sendte sit forslag til afgørelse til sagsøger den 28. september 2017.

Retten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.