Dokumentets metadata

Vurderingsstyrelsens genoptagelse og ændring af egen drift af ejendoms- og grundværdi samt benyttelseskode

Sagen omhandlede en grund, som pr. 1. januar 2001 var ubebygget, og som ved en fejl var registreret med benyttelseskoden 14 - Vurderet til 0. Kommunen solgte grunden til et alment boligselskab i 2001 og havde det foregående år givet dispensation til at opføre 6 boligenheder på grunden. Vurderingsstyrelsen genoptog af egen drift vurderingen pr. 1. januar 2001 ved afgørelse af 30. januar 2020 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Ved genoptagelsen ansatte Vurderingsstyrelsen en ejendoms-/grundværdi og ændrede benyttelseskoden til 09 (ubebygget areal) og traf endvidere afgørelse om, at den skattemæssige virkning af genoptagelsen var bagudrettet fra det oprindelige vurderingstidspunkt. Ejeren klagede over selve genoptagelsen, samt at den skattemæssige virkning af genoptagelsen var bagudrettet. Ejeren begrundede klagen - i forhold til punktet vedrørende den skattemæssige virkning - med, at ejeren ikke vidste og heller ikke burde have vidst, at der var fejl i den oprindelige vurdering, da det fremgik af skødet - som var udarbejdet af kommunen - at grunden var vurderet til 0 kr., idet grunden var vurderet som grønt område. Retten fandt, at genoptagelsen var til ugunst for ejeren, samt at ejeren som professional aktør på ejendomsmarkedet burde have vidst, at det var en fejl, at den påklagede ejendom forud for genoptagelsen var registreret som areal vurderet til 0, da dette ikke var i overensstemmelse med lokalplan og kommunens dispensation. Betingelserne for at tillægge afgørelsen bagudrettet skattemæssig virkning i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, var således opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Vurderingsstyrelsen har af egen drift genoptaget og ændret ejendoms- og grundværdi samt ændret benyttelseskoden til 09 Ubebygget grund i vurderingen pr. 1. januar 2001, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Vurderingsstyrelsen har truffet afgørelse om, at den skattemæssige virkning skal indtræde fra tidspunktet for den vurdering, der er genoptaget eller foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at der ikke er hjemmel til at genoptage vurderingen pr. 1. januar 2001. Subsidiær påstand, at ejendommen skal undtages for vurdering pr. 1. januar 2001. Tertiær påstand er, at skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, ikke er opfyldt, idet klageren [H1] ikke var i ond tro vedrørende fejlen i vurderingen pr. 1. januar 2001, hvormed den skattemæssige virkning ikke kan være fra tidspunktet for den oprindelige vurdering.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Ejendommen er beliggende på adressen Adresse Y1, By Y1, i X Kommune. Grundens areal er 1.579 m², heraf vej på 0 m². Ejendommen har matrikelnr. […].

Ifølge nuværende BBR meddelelse (pr. 26. januar 2022) er der på ejendommen i alt 5 bygninger herunder 3 række-/dobbelthuse med hver 2 lejligheder. Bygningerne til beboelse blev opført i 2002.

Ifølge google.dk/maps ligger ejendommen i et boligområde i […], ca. 7,5 km i fugleflugts-linje vest for […] Havn. Af luftfotos fra 1999 ses, at ejendommen var beplantet med træer på hele arealet. Af luftfotos fra 2002, ses at ejendommen er bebygget med 3 dobbelthuse.

Ejendommen er omfattet af "Partiel Byplanvedtægt nr. […] Kommune", som trådte i kraft i 1974. Ifølge lokalplanen ligger ejendommen i zone 1, som er udlagt til åben og lav boligbebyggelse.

Vurderingsstyrelsen har sammen med afgørelsen vedlagt en skrivelse dateret den 22. november 2000. Af denne fremgår, at TM-udvalget har givet dispensation til at opføre 6 2-værelsesboliger (et […]) på grunden under forudsætning af, at områdets karakter af boligområde ikke ændres.

Af endeligt skøde tinglyst den 16. november 2001 ses, at H2, afdeling […] købte ejendommen af Y Kommune til overtagelse den 1. september 2001 for 102.635 kr. Det fremgår endvidere, at ejendommen er en ubebygget grund beliggende i byzone, og at den er vurderet til 0 kr., idet grunden er vurderet som grønt område. Grunden var byggemodnet til opførelse af åben - lav bebyggelse. Af skødets afsnit 6 fremgår følgende:

"Værdierklæring
Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter parternes bedste skøn 102.635,00."

Af tinglysning.dk fremgår det, at H1 ejer ejendommen. Skødet er dateret den 16. november 2001. Af cvr.dk ses, at H1 (cvr nummer: […]) er registreret under branchekoden Almennyttige boligselskaber og har c/o adressse hos H3 s.m.b.a. Af skatteforvaltningens ejeroplysninger ses, at H1 påbegyndte ejerforholdet den 22. juli 2008. Af cvr.dk ses, at H2, afdeling […] er ophørt.

Af Skatteforvaltningens systemer fremgår, at ejendommen ved den oprindelige vurdering pr. 1. januar 2001 blev vurderet med benyttelseskoden "14 - Vurderet til 0" samt, at der ikke var ansat ejendoms-/grundværdi.

Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har ved afgørelse af 30. januar 2020 af egen drift genoptaget og indsat ejendoms- og grundværdi samt ændret benyttelseskoden fra 14 (Vurderet til 0) til 09 (ubebygget areal) ved vurderingen pr. 1. januar 2001, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Vurderingsstyrelsen har truffet afgørelse om, at ændringerne skal have skattemæssige virkning fra tidspunktet for den vurdering, der er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Vurderingerne blev ved afgørelsen ændret til følgende:

Vurderingen pr. 1. januar 2001:

Af begrundelsen fremgår:

"…
Derfor har vi ændret vurderingen
Ejendommen approberes pr. 14. marts 1973. Ejendommen vurderes med benyttelseskode 14, som er vurderet til 0 kr.

Ejendommen er handlet for 102.635 kr. pr. 16. november 2001. Ejendommen er købt af H2, cvr. nr. […]. I en intern handel overtages ejendommen pr. 22. juli 2008 af H3 s.m.b.a., cvr. nr. […].

Ifølge X Kommune er der givet en dispensation til opførsel af 6 2-værelses boliger på matriklen pr. 22. november 2000.

Ejendommen er vurderet med benyttelseskode 14 (vurderet til 0) til vurderingen pr. 1. januar 2001. Da ejendommen ifølge dispensationen må bebygges med 6 2-værelses boliger, burde ejendommen have været vurderet med benyttelseskode 09 (ubebygget areal).

Ejendommen burde derfor ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 2001 have været vurderet med benyttelseskode 09 (ubebygget areal) og der skulle have været ansat en ejendomsværdi og grundværdi.

Derfor har vi ansat ejendomsværdien og grundværdien samt ændret benyttelseskoden.

Betingelserne for at foretage en manglende (del af en) vurdering
Det fremgår af reglerne om foretagelse af manglende vurderinger, at vi altid kan foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.

Fordi ansættelserne mangler i vurderingen for 2001 har vi lavet ansættelserne efter reglerne om ekstraordinær ændring og foretagelse af vurderinger.

Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Vi har ansat grundværdien til 166.500 kr., idet vi vurderer, at dette i 2001 var grundens værdi i ubebygget stand under hensyntagen til grundens beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Da grunden er ubebygget ansættes ejendomsværdien også til 166.500 kr., svarende til grundværdien. Desuden ændres benyttelseskoden til 09 (ubebygget areal).

Vurderingen af grundværdien foretages med udgangspunkt i, at jeres ejendom er beliggende i vurderingskreds […], i grundværdiområdet […]. Områdeprisen for sammenlignelige ejendomme i vurderingsåret 2001 er ansat til 140 kr. Ved fastsættelsen af grundværdien har vi anvendt byggeretsværdiprincippet, idet vi mener, at dette vurderingsprincip afspejler ejendommens karakteristika og værdifastsættelsen af denne.

I jeres bemærkninger til forslaget til afgørelse, anfører I at da ejendommen på vurderingstids-punktet var ejet af Y Kommune og anvendt til grønt område, er ejendommen undtaget fra vurderingen i medfør af Vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 2.

Ejendommen har på intet tidspunkt været undtaget fra vurderingen i medfør af Vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og dermed vurderet med BK 00 (undtaget fra vurdering). Ejendommen var vurderet med BK 14 (vurderet til 0 kr.).

Y Kommune skriver i dispensationen, at grunden er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. […]. Grunden er tilplantet med træer, men udlagt til byggegrund. Y Kommune giver dispensation til at opføre 6 2-værelses boliger på ejendommen pr. 20. november 2000, fordi området ikke vil ændre karakter af boligområde.

Som det fremgår af dispensationen, er grunden udlagt til byggegrund både før og efter dispensationen. Før dispensationen må der kun opføres en bolig til en familie, mens der efter dispensationen må opføres 6 2-værelses boliger på grunden.

Da den retlige anvendelse af ejendommen både før og efter dispensationen er som byggegrund, fastholdes forslaget til afgørelse. Ejendommen vurderes derfor med BK 09 (ubebygget areal) og ejendoms- og grundværdien ansættes til 166.500 kr.

Dispensationen fra Y Kommune er medsendt.

Konsekvensen af den manglende grundværdi
At vurderingen pr. 1. januar 2001 er foretaget uden en ansættelse af en grundværdi, har betydet, at der ikke har været etableret et fuldstændigt grundlag for beregningen af grundskylden for ejendommen, der beregnes og opkræves af kommunen på grundlag af de offentlige vurderinger.

Det skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi findes ved at sammenholde den aktuelle grundværdi med grundskatteloftsværdien, fordi den laveste af de to værdier udgør den afgiftspligtige værdi. Vurderingen pr. 1 januar 2001 er udgangspunkt for beregning af grundskatteloftsværdien.

Den manglende ansættelse af en grundværdi pr. 1. januar 2001 har altså medført, at der har manglet et beregningsgrundlag.

Det skattemæssige virkningstidspunkt for ændringen af vurderingen
Den manglende grundværdi foreslås indsat med oprindelig skattemæssig virkning. Det vil sige med skattemæssig virkning tilbage til vurderingen for 2001.

Det skyldes, at den manglende grundværdi er indsat med hjemmel i reglerne om ekstraordinær ændring og foretagelse af vurderinger i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, og at den derfor skal tillægges skattemæssig virkning efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, skal den manglende grundværdi indsættes med skattemæssig virkning fra den vurdering, den er indsat i, hvis indsættelsen er til ugunst for jer og det vurderes, at I vidste eller burde vide, at det skyldtes en fejl, at der i vurderingsåret 2001 ikke blev foretaget en ansættelse af grundværdi for jeres ejendom.

Der etableres med ansættelsen af grundværdien i vurderingsåret 2001 et grundlag for beregning af den afgiftspligtige værdi af jeres grund, der på grund af fejlen ikke har været tilstede fra og med vurderingen pr. 1. januar 2001.

Vi vurderer, at I burde have indset, at det var en fejl, at grundværdiansættelsen for 2001 ikke er foretaget, og at der derfor ikke er etableret et grundlag for beregning af den afgiftspligtige værdi af ejendommen.

Denne afgørelse vedrører alene vurderingen. Vi har ikke taget stilling til, hvad afgørelsen eventuelt vil betyde for jeres beskatning. Det vil X Kommune efterfølgende tage stilling til. Hvis X Kommune i forlængelse af vores afgørelse om ændring af vurderingen, vurderer, at afgørelsen giver grundlag for at ændre jeres grundskyld for et eller flere år, vil I efterfølgende høre fra dem.
…"

Vurderingsstyrelsen har fremsendt følgende udtalelse til klagen:

"…
Vedrørende ekstraordinær genoptagelse:
Ejendommen har til vurderingen pr. 1. januar 2001 været registreret med benyttelseskode 14 (vurdering til 0). Daværende Y Kommune har d. 22. november 2000 givet dispensation til at der må opføres 6 2-værelsesboliger på ejendommen. Kommunen skriver i dispensationen, at grunden er i dag tilplantet med træer, men er udlagt til byggegrund. Der er derfor lavet en registreringsfejl i forbindelse med vurderingen. Ejendommen burde være registreret med benyttelseskode 09 (ubebygget areal) og ikke benyttelseskode 14 (vurdering til 0). Dette har desuden medført at der mangler at blive ansat en grundværdi. Da der er lavet en registreringsfejl og der mangler at blive ansat en grundværdi, fastholder Vurderingsstyrelsen at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningens § 33, stk. 3.

Vedrørende den subsidiære påstand om at ejendommen skal vurderes med benyttelseskode 00 (undtaget fra vurdering):

Det fremgår af kommunens dispensation, at grunden er omfattet af partiel byplanvedtægt […]. Grunden er dermed udlagt til byggegrund. Den retlige anvendelse af ejendommen pr. 1. januar 2001 er således som byggegrund. Vurderingsstyrelsen fastholder derfor, at ejendommen skal vurderes med benyttelseskode 09 (ubebygget areal) pr. 1. januar 2001.

Vedrørende påstanden om at en evt. ændring kun skal have fremadrettet skattemæssig virkning:
Ejer af ejendommen er H3. Ifølge H3's eget udsagn, er virksomheden en af Danmark's største bygge- og boligadministrationer af almene boliger. Ejer bør derfor vide, at der årligt skal betales ejendomsskat til kommunen.

Vurderingsstyrelsen fastholder derfor at ejer burde have vidst at den vurderingen pr. 1. januar 2001 er foretaget på et fejlagtigt grundlag.
…"

Vurderingsstyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling/forslag til afgørelse:

"…
Vurderingsstyrelsen har modtaget ankestyrelsens forslag til afgørelse i ovennævnte sag.

Sagen vedrører en ekstraordinær genoptagelse af 2001-vurderingen med ansættelse af ejendoms- og grundværdi.

Sagen vedrører hjemlen til at genoptage vurderingen og det skattemæssige virkningstidspunkt.

Skatteankestyrelsen indstiller, for så vidt angår hjemmelsspørgsmålet, at Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afgørelse, samt at Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afgørelse af tidspunktet for afgørelsens skattemæssige virkning.

Vurderingsstyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og begrundelse.

Der er følgende yderligere betragtninger:

Det er en fejl når ejers repræsentant skriver, at sælger af grunden har begået en fejl med hensyn til ejendommens vurderingsmæssige status. Y Kommune har ikke haft nogen form for myndighed med hensyn til ejendommens vurdering. Ansvaret for vurderingerne var til og med 2002 placeret på de lokale vurderingsråd.
Kommunerne havde alene en sekretariatsfunktion i den forbindelse.

Helt uanset dette kan der ikke ansvarsmæssigt sluttes fra kommunens rolle som sælger i sagen, til dens rolle som myndighed og udøver af sekretariatsfunktionen for Vurderingsrådet.

Den skattemæssige virkning.
Den skattemæssige virkning er fastsat i overensstemmelse med praksis i den pågældende sagstype. Man har fundet, henset till sagens omstændigheder, at fraværet af ejendomsbeskatning i en meget lang årrække, uden det har ført til nogen henvendelse til beskatnings- eller vurderingsmyndigheden fra ejer, der er professionel aktør på boligudlejningsområdet, udtrykker en burde-viden på området, der hjemler oprindelig skattemæssig virkning.
…"

Klagerens opfattelse
Klageren har fremsat principal påstand om, at der ikke er hjemmel til at genoptage vurderingen pr. 1. januar 2001. Subsidiær påstand: Ejendommen skal vurderes med benyttelseskoden 00 (Undtaget fra vurdering). Tertiære påstand: Ændringen bør udelukkende have fremadrettet skattemæssig virkning.

Til støtte for påstandene er anført:

"…
På vegne af min klient skal jeg herved påklage Vurderingsstyrelsens (VURDSTs) afgørelse vedr. ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 for Adresse Y1, By Y1.

VURDSTs afgørelse dateret d. 30. januar 2020 under j. nr. 19-0079054 vedlægges i kopi.
Jeg skal anmode om, at sagen visiteres til behandling hos Landsskatteretten.

VURDST har ved afgørelse af 30. januar 2020 genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 for Adresse Y1, By Y1, med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, og forhøjet grundværdien fra kr. 0 kr. 166.500, ejendomsværdien fra kr. 0 til kr. 166.500 og ændret ejendommens benyttelseskode fra 14 - vurderet til 0 til 09 - ubebygget areal.

VURDST har lagt til grund, at ejendommens ejer har været i ond tro, og således tillagt afgørelsen skattemæssig tilbagevirkende kraft.

På vegne af klager skal jeg principalt gøre gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke er opfyldt, idet både benyttelseskoden og kvadratmeterprisen ved grundværdiansættelsen pr. 1. januar 2001 er udtryk for skønsmæssige dele af vurderingen, der ikke kan begrunde genoptagelse af ejendomsvurdering iht. bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Såfremt Landsskatteretten - mod forventning - måtte nå frem til det resultat, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af de skønsmæssige dele af ejendomsvurderingen 2001, da gøres det subsidiært gældende, at ejendommen skal vurderes efter en benyttelseskode 00 "Undtaget fra vurdering".

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse som foretaget af VURDST, da gøres det tertiært gældende, skal ændringerne udelukkende have fremadrettet skattemæssig virkning, idet ejendommens ejer hverken vidste eller burde vide, at ejendommen skulle have været genstand for vurdering pr. 1. januar 2001.

KLAGERS PRINCIPALE PÅSTAND
Ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 var ejendommen Adresse Y1, By Y1, ejet af det tidligere Y kommune, og blev anvendt som et grønt område.

Det tidligere SKAT har vurderet ejendommen til kr. 0 pr. 1. januar 2001 og ejendommens benyttelseskode var oprindeligt kode 14.

I sin afgørelse af 30. januar 2020 har VURDST forhøjet kvadratmeterprisen fra kr. 0 til kr. 166.500, idet ejendommen er tildelt en byggeret og kvadratmeterprisen er forhøjet til kr. 70.

Det gøres gældende, at denne forhøjelse udgør en anfægtelse af det tidligere SKATs skønsudøvelse, og at dette ikke kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af en ejendomsvurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

KLAGERS SUBSIDIÆRE PÅSTAND
Ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 var ejendommen Adresse Y1, By Y1, ejet af det tidligere Y kommune, og blev anvendt som et grønt område.

Min klient erhvervede ejendommen ved købsaftale af 6. november 2001.

Ved den følgende ejendomsvurdering pr. 1. januar 2002 vurderede det tidligere SKAT ejendommen med en ejendomsværdi på kr. 500.000 og en grundværdi på kr. 157.600.

Det er min opfattelse, at ejendommen skal vurderes med en benyttelseskode 00 ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001, idet ejendommen opfylder betingelserne for undtagelse for vurdering iht. den tidligere vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 2, idet ejendommen på vurderingstidspunktet pr. 1. januar 2001 var ejet af den tidligere Y kommune, og blev anvendt til grønt område.

At Y Kommune har givet dispensation til at opføre 6 2-værelses boliger på ejendommen pr. 20. november 2000, giver ikke VURDST hjemmel til at vurdere ejendommen pr. 1. januar 2001, idet der ikke er tale om erhvervsmæssig anvendelse.

Det er på denne baggrund min opfattelse, at ejendommen skal undtages for vurdering pr. 1. januar 2001, jf. den tidligere vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 2, og at ejendommen skal vurderes ud fra en benyttelseskode 01.

KLAGERS TERTIÆRE PÅSTAND
Tertiært gøres det gældende, at ejendommens ejer hverken vidste eller burde have vidst, at Adresse Y1, By Y1, burde have været værdiansat efter en benyttelseskode 09 ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001.

På vurderingstidspunktet pr. 1. januar 2001 var ejendommen som ovenfor nævnt ejet af Y kommune, og blev anvendt til grønt område. Det kan ikke forventes, at ejendommens ejer burde have vidst, at det var en fejl, at det daværende SKAT havde skønnet en værdiansættelse på kr. 0 for dette areal.

Den ekstraordinære genoptagelse skal derfor have virkninger for vurderinger foretaget efter at genoptagelsen har fundet sted, dvs. med virkning for ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2020.
…"

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse:

"…
Hermed mine bemærkninger til den fremsendte udtalelse.
VURDST gør gældende, at ejendommen er vurderet med den forkerte benyttelseskode og at dette udgør en registreringsfejl, der begrunder genoptagelse. Det skal hertil bemærkes, at vi konsekvent bliver mødt med afgørelser fra både VURDST og Landsskatteretten hvorefter fejl i en benyttelseskode ikke kan begrunde genoptagelse af en ejendomsvurdering, idet benyttelseskoden har karakter af et skøn.
Der henvises til illustration til Landsskatterettens afgør gen 2015 for Adresse Y2 x-x m.fl., By Y2, hvori Landsskatteretten udtaler følgende:

"Landsskatteretten bemærker, at det er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende faktiske forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.

Retten finder, at henførelsen af en ejendom til en given benyttelseskode ikke er et faktisk forhold, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, men derimod er udtryk for et af SKAT foretaget skøn, der ikke kan gøres til genstand for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1. Retten henviser til en offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten, jf. SKM2016.518.LSR."

Jeg fastholder derfor, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderingen 2001 i nærværende sag, og at afgørelsen fra VURDST derfor skal ophæves.
…"

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling/forslag til afgørelse:

"…
Tak for det fremsendte forslag i vores sag vedr. Adresse Y1, By Y1. Sagen skal afgøres af Landsskatteretten.
Jeg skal anmode om et retsmøde i sagen.
Ad burde viden
I sit forslag til afgørelse anfører SANST, at køber burde have vidst, at det var en fejl, at ejendommen var vurderet som et grønt område til kr. 0 pr. 1. januar 2001
Dette er ikke korrekt.
Som det fremgår af sagens oplysninger, da købte min klient ejendommen af Y kommune ved købsaftale af 16. juli 2001 med overtagelse d. 1. september 2001.
Købsaftalen er vedhæftet denne mail.
Det skal indledningsvist bemærkes, at vurderingsopgaven på daværende tidspunkt lå hos de enkelte kommuner. Det er således Y kommune selv, der har vurderet ejendommen som et grønt areal pr. 1. januar 2001 til kr. 0.
Det savner mening at påstå, at køber af ejendommen skulle være i ond tro omkring en vurderingsansættelse pr. 1. januar 2001, der ligger hhv. 6 måneder før købsaftalen og 9 måneder før overtagelsesdagen, og hvor ejendommen er erhvervet af vurderingsmyndigheden.
Køber har naturligvis været i den tro, at vurderingerne var som de skulle være, og at ejendommen ville blive vurderet som ubebygget areal ved førstkommende vurdering pr. 1. januar 2002, hvilket netop også har været tilfældet.
Ejendommen er således korrekt vurderet til kr. 157.600 pr. 1. januar 2002, og der er betalt grundskyld på ejendommen i skatteåret 2003.
Det fremgår af skødets pkt. 6, at ejendommen ikke er særskilt vurderet, og at værdien på anmeldelsestidspunktet i efteråret 2001 efter parternes bedste skøn udgør kr. 102.635,00. Dette punkt er fejlbehæftet, idet ejendommen jo netop var særskilt vurderet pr. 1. januar 2001 - det var blot ansat til kr. 0.
Sælger - dvs. Y kommune - har derfor begået en fejl, hvilket min klient - køber - ikke har haft en chance for at gennemskue.
Det er sælger, der har udarbejdet købsaftalen, jf. pkt. 8, og sælger anfører direkte heri, at ejendommen ikke er særskilt vurderet.
Når der samtidigt henses til, at det er vurderingsmyndigheden der som sælger oplyser dette, da har køber ingen grund til at tro andet, end at det skulle være tilfældet.
Når man erhverver ejendomme, der ikke er særskilt vurderede, da er det normale, at vurderes ved førstkommende vurderingstermin - her 1. januar 2002 - og at grundskylden i de mellemliggende år- her grundskylden for september-december 2001 samt grundskylden for 2002 - opkræves manuelt af kommunerne, indtil den førstkommende særskilte vurdering for ejendommen "slår igennem".
Det er denne fremgangsmåde Y kommune - som sælger og vurderingsmyndighed - har lagt op til i købsaftalen, og køber har derfor ikke været i ond tro ift. at ejendommen skulle være værdiansat til kr. 0.
Køber kan ikke have været vidende om, at vurderingen pr. 1. januar 2001 skulle være fejlbehæftet, idet sælger og vurderingsmyndighed har oplyst køber om, at ejendommen derfor, at afgørelsen alene skal have fremadrettet skattemæssig virkning.
…"

Klagerens repræsentant har indsendt følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens erklæring:

"…
Som VURDST anfører, da havde kommunerne en sekretariatsfunktion i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingerne frem til og med ejendomsvurderingen pr. 1. januar 202
I denne sag har Y kommune således haft sekretariatsfunktion, og dermed klart "været inde over", udarbejdelsen af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 for Adresse Y1, By Y1.
Jeg er ikke ude efter at placere et ansvar hos Y kommune i denne sag.
Jeg finder det dog dybt urimeligt at den almene boligorganisation som køber i denne sag, skal "skydes i skoene", at de har været i ond tro omkring, at vurderingen pr. 1. januar 2001 har været forkert, når end ikke sælger - der har været sekretariat i forbindelse med udarbejdelsen af den pågældende vurdering - har været klar over, at vurderingen har været fejlbehæftet.
Det er meningsløst at påstå.
Køber har erhvervet ejendommen i den gode tro, at vurderingerne var korrekte, og denne tro har været bestyrket af, at sælger netop selv har haft en rolle i forbindelse med udarbejdelsen heraf.
Det afgørende er købers tro i forbindelse med overdragelsen, dvs. på erhvervelsestidspunktet, og ikke at ejendomsbeskatningen senere hen er udeblevet. Det er derfor uden relevans for ond-tros bedømmelsen, at ejendomsbeskatningen efter nogle år viser sig at udeblive - det afgørende er forholdene på erhvervelsestidspunktet.
Ejendommen blev netop vurderet pr. førstkommende 1. januar 2002 og der blev opkrævet grundskyld i 2003 og 2004. Jeg vedhæfter kopi af de oprindelige skattebilletter for 2003 og 2004 hvor der har været svaret grundskyld.
Grundskyldsbetalingerne udeblev først fra 2005 og frem, grundet en fejl hos kommunen, og det forhold, at ejer ikke efterfølgende har kontaktet kommunen har ingen relevans i relation til bedømmelsen af min klients gode tro på erhvervelsestidspunktet i juli 2001. Det er købers viden på købstidspunktet, der er altafgørende i denne sag.
Jeg fastholder derfor, at afgørelsen alene skal have fremadrettet skattemæssig virkning.
…"

Repræsentanten har indsendt følgende bemærkninger:

"…
Jeg skal hermed oplyse om, at Landsskatteretten d. 28. marts 2022 i j. nr. 21-0009044 (vedhæftet) har truffet afgørelse i en tilsvarende sag vedr. det skattemæssige virkningstidspunkt i skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.
I sagen havde VURDST genoptaget ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2001 og 1. januar 2002 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, og foretaget en fordeling af ejerboligværdi, hvilket det tidligere SKAT ved en fejl ikke havde foretaget.
VURDST har tillagt afgørelsen tilbagevirkende skattemæssig virkning, idet VURDST lagde til grund, at ejeren vidste eller burde have vidst, at ejerboligværdierne manglede for ejendomsvurderingerne 2001 og 2002, bl.a. med henvisning til, at der ikke var beregnet ejendomsværdiskat for skatteåret 2019.
Det blev i sagen dokumenteret, at der var svaret ejendomsværdiskat for skatteårene 2001 og 2002.
I den pågældende afgørelse nåede Landsskatteretten frem til, at der ikke var grundlag for at statuere, at ejeren vidste eller burde have vidst, at ejerboligværdierne manglede for ejendomsvurderingerne 2001 og 2002.
Landsskatteretten udtalte, at det forhold at der ikke var svaret ejendomsværdiskat i skatteåret 2019, ikke kan støtte et argument om, at ejeren tilbage i 2001 og 2002 skulle have vidst, at ejerboligværdierne manglede.
Landsskatteretten nåede i sagen frem til, at VURDST ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejeren vidste eller burde have vidst, at ejerboligværdierne manglede for ejendomsvurderingerne 2001 og 2002, og Landsskatteretten ændrede derfor VURDSTs afgørelse således, at genoptagelsen alene blev tillagt fremadrettet skattemæssig virkning.
Afgørelsen er særdeles relevant for Landsskatterettens behandling af nærværende sag vedr. Adresse Y1, By Y1, der netop omhandler samme problemstilling, nemlig hvorvidt der er grundlag for at antage, at ejer vidste eller burde have vidst, at det er en fejl, at ejendommen var vurderet som et grønt område til kr. 0 pr. 1. januar 2001.
Som jeg har redegjort for i sagen, da er der ikke belæg for at antage, at ejer skulle have været i ond tro herom.
Som det fremgår af sagens oplysninger, da erhvervede ejer ejendommen af Y kommune ved købsaftale af 16. juli 2001 med overtagelse d. 1. september 2001.
Y kommune havde på daværende tidspunkt en sekretariatsfunktion i forbindelse med vurderingsopgaven, og kommunen havde således selv været en del af beslutningen om, at ejendommen skulle vurderes som et grønt areal pr. 1. januar 2001 til kr. 0.
Det savner mening at påstå, at køber af ejendommen skulle være i ond tro omkring en vurderingsansættelse pr. 1. januar 2001, der ligger hhv. 6 måneder før købsaftalen og 9 måneder før overtagelsesdagen, og hvor ejendommen er erhvervet af vurderingsmyndigheden.
Køber har naturligvis været i den tro, at vurderingerne var "som de skulle være", og at ejendommen ville blive vurderet som ubebygget areal ved førstkommende vurdering pr. 1. januar 2002, hvilket netop også har været tilfældet.
Ejendommen er således korrekt vurderet til kr. 157.600 pr. 1. januar 2002, og der er betalt grundskyld på ejendommen i skatteåret 2003 og 2004.
Det fremgår af skødets pkt. 6, at ejendommen ikke er særskilt vurderet, og at værdien på anmeldelsestidspunktet i efteråret 2001 efter parternes bedste skøn udgør kr. 102.635,00.
Dette punkt er fejlbehæftet, idet ejendommen jo netop var særskilt vurderet pr. 1. januar 2001 - det var blot ansat til kr. 0.
Sælger - dvs. Y kommune - har derfor begået en fejl, hvilket min klient - køber - ikke har haft en chance for at gennemskue.
Det er sælger, der har udarbejdet købsaftalen, jf. pkt. 8, og sælger anfører direkte heri, at ejendommen ikke er særskilt vurderet.
Når der samtidigt henses til, at det er vurderingsmyndigheden der som sælger oplyser dette, da har køber ingen grund til at tro andet, end at det skulle være tilfældet.
Når man erhverver ejendomme, der ikke er særskilt vurderede, da er det normale, at vurderes ved førstkommende vurderingstermin - her 1. januar 2002 - og at grundskylden i de mellemliggende år - her grundskylden for september-december 2001 samt grundskylden for 2002 - opkræves manuelt af kommunerne, indtil den førstkommende særskilte vurdering for ejendommen "slår igennem".
Det er denne fremgangsmåde Y kommune - som sælger og vurderingsmyndighed - har lagt op til i købsaftalen, og køber har derfor ikke været i ond tro ift. at ejendommen skulle være værdiansat til kr. 0 pr. 1. januar 2001.
Køber kan ikke have været vidende om, at vurderingen pr. 1. januar 2001 skulle være fejlbehæftet, idet sælger og vurderingsmyndighed har oplyst køber om, at ejendommen ikke er særskilt vurderet.
Det er urimeligt, at den almene boligorganisation som køber i denne sag, skal "skydes i skoene", at de har været i ond tro omkring, at vurderingen pr. 1. januar 2001 har været forkert, når end ikke sælger - der har været sekretariat i forbindelse med udarbejdelsen af den pågældende vurdering - har været klar over, at vurderingen har været fejlbehæftet.
Køber har erhvervet ejendommen i den gode tro, at vurderingerne var korrekte, og denne tro har været bestyrket af, at sælger netop selv har haft en rolle i forbindelse med udarbejdelsen heraf.
Det afgørende er købers tro i forbindelse med overdragelsen, dvs. på erhvervelsestidspunktet, og ikke at ejendomsbeskatningen senere hen er udeblevet. Det er derfor uden relevans for ond-tros bedømmelsen, at ejendomsbeskatningen efter nogle år viser sig at udeblive - det afgørende er forholdene på erhvervelsestidspunktet. Dette underbygges netop af den vedhæftede Landsskatteretsafgørelse af 28. marts 2022.
Ejendommen blev netop vurderet pr. førstkommende 1. januar 2002 og der blev opkrævet grundskyld i 2003 og 2004.
Grundskyldsbetalingerne udeblev først fra 2005 og frem, grundet en fejl hos kommunen, og det forhold, at ejer ikke efterfølgende har kontaktet kommunen har ingen relevans i relation til bedømmelsen af min klients gode tro på erhvervelsestidspunktet i juli 2001. Det er købers viden på købstidspunktet, der er altafgørende i denne sag.
Med henvisning til afgørelsen af 28. marts 2022 fastholdes det således, at afgørelsen alene skal have fremadrettet skattemæssig virkning.
…"

Repræsentanten har indsendt følgende bemærkninger:

"Vi har retsmøde i nærværende sag i morgen.
Såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte nå det resultat, at ejer har været i ond tro, og at afgørelsen skal have skattemæssig tilbagevirkende kraft, da gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos VURDST, idet VURDST har foretaget en fejlagtig indberetning af afgørelsen.

Jeg skal henlede opmærksomheden på ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, der i 2005 havde følgende ordlyd:

"§1
Af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme er foretaget ansættelse af grundværdien, svares til kommunen en afgift, der benævnes kommunal grundskyld.

Stk. 2 Den kommunale grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier:
1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat ved de i afsnit C og D i lov om vurdering af landets faste ejendomme omhandlede ansættelser, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent."

Som jeg har redegjort for, da er der svaret grundskyld på ejendommen af et afgiftspligtigt grundlag i både 2003 og 2004.
Den afgiftspligtige grundværdi var kr. 157.600 i både skatteåret 2003 og 2004.
Som nævnt bestemmer ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, at grundskylden opkræves på baggrund af den afgiftspligtige grundværdi.
Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste værdi af 1) den aktuelle grundværdi efter fradrag for grundforbedringer og reduktion for fritagelser og 2) den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.
Den afgiftspligtige grundværdi for skatteåret 2004 var den aktuelle grundværdi pr. 1. januar 2002 på kr. 157.000.
Det er derfor ikke muligt, at en forhøjelse af grundværdien pr. 1. januar 2001 kan medføre en ændring af den afgiftspligtige grundværdi i skatteårene 2003 og frem.
Som det klart fremgår af ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, da opkræves grundskylden af den laveste af enten den aktuelle grundværdi med fradrag, jf. nr. 1, og forudgående års afgiftspligtige grundværdi, jf. nr. 2.
I denne sag er der tale om, at der sker en forhøjelse af grundværdien pr. 1. januar 2001, idet denne ansættes til kr. 166.500.
Ejendomsvurderingen 2001 var styrende for grundskyldsbetalingen i skatteåret 2002, og beregningerne for skatteårene 2002 og frem iht. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, bliver da:
Skatteåret 2002
Der er ikke tidligere ansat en grundværdi på ejendomsvurderingen 2001.
Den nye grundværdi 2001 på kr. 166.500 bliver derfor afgiftspligtigt grundlag for skatteåret 2002, jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2.
Skatteåret 2003
Den afgiftspligtige grundværdi for skatteåret 2003 er iht. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, den laveste værdi af 1) den aktuelle grundværdi efter fradrag for grundforbedringer og reduktion for fritagelser og 2) den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.
Vi er enige i, at den aktuelle grundværdi udgjorde kr. 157.600 fsva. skatteåret 2003 (grundværdien pr. 1. januar 2002 på kr. 157.500).
Den aktuelle grundværdi for skatteåret 2003 iht. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, er således kr. 157.500.
Denne skal holdes op imod forudgående års afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår 2002, forhøjet med en reguleringsprocent.
Som ovenfor nævnt er den afgiftspligtige grundværdi for det forudgående skatteår 2002 ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, kr. 166.500 (grundværdien pr. 1. januar 2001 på kr. 166.500).
Den aktuelle grundværdi for skatteåret 2003 på kr. 157.500 er uomtvisteligt lavere end forudgående afgiftspligtige grundværdi på kr. 166.500, hvilket medfører, at den afgiftspligtige grundværdi for skatteåret 2003 bliver den aktuelle grundværdi på kr. 157.500, jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, nr. 1.
Ejendommen skifter derfor basisår fra 2001 til 2002, hvilket betyder, at ejendomsvurderingen 2001 aldrig vil kunne danne grundlag for grundskatteloftsværdiansættelserne for skatteårene 2003 og frem.
Dette blokerer grundværdien pr. 1. januar 2002 på kr. 157.500 for.
Så vidt jeg kan se, er fejlen sket ved, at VURDST eller kommunen simpelthen har ændret den aktuelle grundværdi pr. 1. januar 2003 - der styrede grundskyldsbetalingen i skatteåret 2004 - fra kr. 157.500 til kr. 166.700.
Grundværdien pr. 1. januar 2003 har altid været kr. 157.500, svarende til grundværdien 2002.
Dette fremgår da også af den oprindeligt skattebillet for 2004:

(Delvist billede af Skatter og afgifter m.m. af fast ejendom 2004, dateret 21. november 2003 udeladt her).

Det fremgår dog af den nye skattebillet for 2004, at grundværdien pr. 1. januar 2003 nu pludseligt er ændret til kr. 166.700:

(Delvist billede af Kommunal ejendomsskat m.m. af fast ejendom 2004, dateret 19. februar 2020 udeladt her).

Dette hænger ganske enkelt ikke sammen.
Grundværdien pr. 1. januar 2003 er der netop ikke truffet afgørelse omkring. Der er truffet afgørelse vedr. grundværdien pr. 1. januar 2001.
Der er for mig at se tale om en fejl i VURDST indberetninger af afgørelsen, og derfor hvis mod forventning fastholde, da hjemvises til fornyet behandling/indberetning.
Grundværdierne pr. 1. januar 2002 og 1. januar 2003 er uændret kr. 157.500.
VURDST har derfor foretaget en forkert indberetning af afgørelsen, og sagen skal derfor subsidiært hjemvises til fornyet behandling/indberetning hos VURDST
…"

Retsmøde
Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten påberåbte sig Landsskatterettens afgørelse af 28. marts 2022, j.nr. 21-0009044 og anførte hertil, at Vurderingsstyrelsen i nærværende sag har bevisbyrden for, at ejeren vidste eller burde havde vidst, at ejendommen fejlagtigt var vurderet til 0 kr. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Vedrørende repræsentantens påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsens grundet fejl i Vurderingsstyrelsens indberetninger, gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med den fremsendte mail af 23. august 2022.

Vurderingsstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Vurderingsstyrelsen påberåbte sig lovforarbejder L 2012-09-18 nr. 925, og reglerne for genoptagelse af vurderinger foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Landsskatterettens afgørelse
Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 2 og 3, fremgår følgende:

"Stk. 1. En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalender-år, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan genoptage en vurdering på samme betingelser som nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."

Af de almindelige bemærkninger under afsnit "2.10.2.2. >>Glemte<< eller manglende ansættelser og fordelinger" til lovforslag nr. 212 fremsat den 3. maj 2017, hvorved lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev indført fremgår følgende:

"…
Det foreslås endvidere, at det ved ændring af ordlyden af § 33, stk. 1, 2 og 3 præciseres, at vurderingsmyndigheden til enhver tid kan foretage »glemte« vurderinger såvel som »glemte« dele af vurderinger, herunder såvel ansættelser som andre dele af en vurdering, f.eks. fordelinger, og at adgangen til genoptagelse omfatter foretagelse af alle ansættelser og dele af en vurdering, der ved en fejl ikke er foretaget eller mangler, dvs. at bestemmelsen både giver vurderingsmyndigheden adgang til at foretage fordelinger m.v., der ved en fejl ikke er foretaget i en i øvrigt foretaget vurdering, og adgang til at foretage vurderinger eller dele af vurderinger - f.eks. fordelinger - der mangler, uanset om de ikke skulle foretages, da den oprindelige vurdering blev foretaget, men som efterfølgende er blevet nødvendiggjort af f.eks. ny lovgivning, eller som af anden grund efterfølgende viser sig nødvendige.
…"

Af de almindelige bemærkninger under afsnit "2.10.2.3. Ændringen af grænsen for ekstraordinær genoptagelse" til lovforslag nr. 212 fremsat den 3. maj 2017, hvorved lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev indført fremgår følgende:

"…
Det foreslås derfor, at grænsen for ekstraordinær genoptagelse af vurderinger harmoniseres med grænsen på 20 pct. i de foreslåede regler om begrænsning af klagemyndighedens muligheder for at ændre en påklaget vurdering, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, 57 og 62. Det vil således være en forudsætning for ændring af flere ansættelser, at forudsætningerne for ekstraordinær genoptagelse skal være opfyldt, for så vidt angår hver enkelt ansættelse, der genoptages, men plus/minus 20 pct.-reglen vil ikke begrænse adgangen til at ændre eventuelle fordelinger, der indgår i vurderingen.
Forslaget skal som nævnt ses i lyset af det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsvurderingslov samt i sammenhæng med de samtidigt foreslåede regler om begrænsning af klagemyndighedens muligheder for at ændre en påklaget vurdering. Det fremgår af forslaget til en ny ejendomsvurderingslov, at en ejendomsvurdering også i fremtiden kan bestå af to uafhængige ansættelser af en grundværdi og en ejendomsværdi, men også kan indeholde andre dele i form af fordelinger af de ansatte grund- og ejendomsværdier.

…
Hvis ændringen skal foretages efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse, vil vurderingsmyndigheden for hver enkelt ansættelse skulle tage stilling til, om forudsætningen om, at ændringen skal være mere end 20 pct., er opfyldt for hver enkelt ansættelse for sig. Denne forudsætning for ekstraordinær genoptagelse vil derimod ikke skulle gælde, for så vidt angår foretagelse af ansættelser, der ved en fejl ikke er blevet foretaget eller mangler. Forudsætningen vil heller ikke skulle gælde for ændring af andre dele af en vurdering, der ikke i ejendomsvurderingslovgivningen er kvalificeret som en ansættelse.

Forslaget vil således have den konsekvens, at vurderingsmyndigheden kun vil kunne ændre en ansættelse, f.eks. en ejendomsværdi, under henvisning til reglerne om ekstraordinær genoptagelse, hvis der er grundlag for at ændre ansættelsen med mere end 20 pct., mens vurderingsmyndigheden vil kunne ændre andre dele af vurderingen, f.eks. en ejerboligfordeling, uden hensyntagen til, om denne skal ændres med mere end 20 pct., blot årsagen til ændringen kvalificerer til ekstraordinær genoptagelse, jf. nærmere afsnit 2.10.2.1."

Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 27, fremgår følgende:

"…
Det foreslås endvidere, at det ved ændring af ordlyden af § 33, stk. 3 præciseres, at vurderingsmyndigheden til enhver tid kan foretage »glemte« vurderinger såvel som »glemte« dele af vurderinger, herunder såvel ansættelser som andre dele af en vurdering, og at adgangen til genoptagelse omfatter foretagelse af alle ansættelser og dele af en vurdering, der ved en fejl ikke er foretaget eller mangler, dvs. at bestemmelsen også giver vurderingsmyndigheden adgang til at foretage fordelinger m.v., der ved en fejl ikke er foretaget i en i øvrigt foretaget vurdering, og adgang til at foretage vurderinger eller fordelinger, der ikke skulle foretages, da den oprindelige vurdering blev foretaget, men som efterfølgende er blevet nødvendiggjort af f.eks. ny lovgivning, eller som af anden grund efterfølgende viser sig nødvendige.
…"

Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 28, fremgår følgende:

"…
Om baggrunden for den foreslåede 20 pct.-grænse og forståelsen heraf henvises således til afsnit 2.10.2.3 og til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 54, 57 og 62. Det gør sig således også ved fortolkningen af den her foreslåede bestemmelse gældende, at forudsætningen om, at ændringen skal være mere end 20 pct., vil skulle være opfyldt, for så vidt angår ejendomsværdiansættelsen, hvis denne skal ændres, og for så vidt angår grundværdiansættelsen, hvis denne skal ændres, jf. bemærkningerne til forslag til ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, samt de almindelige bemærkninger til ejendomsvurderingsloven afsnit 2.3. Det fremgår deraf, at en ny ejendomsvurdering består af to separate ansættelser - dels en ansættelse af en samlet ejendomsværdi, dels en grundværdiansættelse - og flere andre dele, og at et forhold kan påvirke og dermed give grundlag for ændringer i flere ansættelser og dele i en vurdering.
Det gør sig også for begrænsningen af adgangen til ekstraordinær genoptagelse gældende, at forudsætningen om, at ændringen skal være mere end 20 pct., alene skal gælde for de dele af en vurdering, der efter ejendomsvurderingslovgivningen defineres som »ansættelser«, men ikke for så vidt angår andre dele, der indgår i en vurdering."

Ekstraordinær genoptagelse
Vurderingsstyrelsen har af egen drift genoptaget og indsat ejendoms-/grundværdi samt ændret benyttelseskoden i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Den ordinære frist for at genoptage eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering er overskredet, idet fristen for ordinær genoptagelse for vurderingen pr. 1. januar 2001 var den 1. maj 2005, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2. Retten finder derfor, at det er korrekt, at Vurderingsstyrelsen har genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Vurderingsstyrelsen har som begrundelse for genoptagelsen anført, vurderingen pr. 1. januar 2001 er sket på et fejlagtigt grundlag, idet lokalplanen samt dispensation fra kommunen af 22. november 2000 ikke indgik i grundlaget for vurderingen. Dette bevirkede, at ejendommen ved den oprindelige vurdering blev vurderet med benyttelseskoden 14 - Vurderet til 0, hvorfor der ikke blev ansat en ejendomsværdi og grundværdi.

Af sagens oplysninger fremgår det, der i den oprindelige vurdering pr. 1. januar 2001 ikke er ansat ejendoms-/grundværdi samt, at ejendommen blev vurderet med benyttelseskode 14 - Vurderet til 0.

Retten henser til, at det af den gældende lokalplan, der trådte i kraft i 1974, fremgår, at området, som den påklagede ejendom ligger i, er udlagt til åben og lav boligbebyggelse. Y Kommunes dispensation af 22. november 2000 til at opføre 6 boligenheder på ejendommen regulerer tillige den retlige anvendelsesmulighed for den påklagede ejendom. Retten finder, at det er en objektiv konstaterbar fejl, at disse planforhold ikke var korrekt registreret på ejendommen og derfor ikke indgik i vurderingen af ejendommen pr. 1. januar 2001. Retten bemærker, at det forhold at ejendommen pr. 1. januar 2001 var ubebygget og visuelt fremstod som et grønt område ikke ændrer herved. De retlige anvendelsesmuligheder for den påklagede ejendom er ikke underlagt et skøn, men er et faktisk konstaterbart forhold. Ejendommens grundværdi skulle have været ansat efter de retlige anvendelsesmuligheder og ikke den faktisk anvendelse på vurderingstidspunktet. Retten finder, at den manglende inddragelse af lokalplanen og dispensationen i ejendommens vurdering pr. 1. januar 2001 kan anses som en fejlagtig registrering af de faktiske planforhold, og at denne fejl har medført en fejlagtig vurdering. Dermed anses denne del af betingelsen for at genoptage efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, for opfyldt.

Landsskatterettens konkrete afgørelser i de sager, som repræsentanten henviser til, kan ikke føre til et andet resultat, idet sagerne vedrører genoptagelse af benyttelseskode, hvor der ikke har været fejlagtigt registrering af plangrundlaget.

Idet ejendoms- og grundværdien ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 ved genoptagelsen ændrer sig fra 0 kr. til 166.500 kr., er betingelsen om ændringen på mere end 20 % opfyldt. Det fremgår endvidere af skatteforvaltningslovens forarbejder, at betingelsen om, at ændringen skal være på mere end 20 % af værdien relaterer sig til dele af vurderingen, der kvalificerer sig som ansættelser. Genoptagelsen af benyttelseskoden er derfor ikke omfattet, da denne ikke udgør en ansættelse.

Retten finder således, at den oprindelige vurdering pr. 1. januar 2001 er foretaget på et objektivt konstaterbart fejlagtigt grundlag, der kan anses som en fejlregistrering, og at der for ejendommen burde have været ansat en ejendoms-/grundværdi med inddragelse af at grunden ifølge lokalplanen fra 1974 kunne bebygges med et enfamiliehus og i medfør af dispensation fra 22. november 2000 bebygges med 6 boligenheder. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, er derfor opfyldt. Retten finder tillige, at benyttelseskoden ved genoptagelsen af vurderingen pr. 1. januar 2001 kan konsekvensrettes til benyttelseskoden 09 (Ubebygget areal).

Klageren har endvidere fremført påstand om, at ejendommen ved vurderingen pr. 1. januar 2001 - såfremt denne kan genoptages - skal undtages fra vurdering som grønt område. I denne forbindelse henser Landsskatteretten til, at ejendommen pr. 1. januar 2001 kunne bebygges i medfør af lokalplan og dispensation, hvorfor denne påstand ikke kan følges. Landsskatteretten finder derudover ikke, at ejendommen pr. 1. januar 2001 kunne anses som et parkanlæg i henhold til vurderingslovens § 7.

Landsskatteretten træffer afgørelse om, at Vurderingsstyrelsen har haft hjemmel til at genoptage ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2001 i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.

Skattemæssige virkning
Af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, fremgår det, hvornår den skattemæssige virkning indtræder ved genoptagelse eller foretagelse af en vurdering eller en del af en vurdering i medfør af stk. 3:

"Stk. 7. Genoptagelse eller foretagelse af en vurdering eller en del af en vurdering efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, eller efter ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, jf. stk. 3, tillægges skattemæssig virkning for vurderinger eller dele af vurderinger foretaget efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen eller foretagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen eller foretagelsen er til ugunst for ejeren og ejeren vidste eller burde have vidst, at vurderingen eller delen af vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, eller at vurderingen eller en del af vurderingen manglede. I så fald tillægges vurderingen eller delen af vurderingen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering eller del af en vurdering, der er blevet genoptaget eller foretaget. En ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat, der er afledt af en ændret eller foretaget vurdering eller af en del af en vurdering, jf. 2. pkt., kan alene ske inden for frister svarende til fristerne i § 26, stk. 1, 1.-4. pkt., medmindre ansættelsen eller ændringen af ansættelsen er til gunst for ejeren. I de tilfælde, hvor en ejer kan dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at denne senest den 31. december 2018 har rettet henvendelse til told- og skatteforvaltningen og gjort opmærksom på den fejlagtige eller manglende vurdering eller del af en vurdering eller har gjort opmærksom på, at der ikke er foretaget ansættelse af ejendomsværdiskat, eller at ejendomsværdiskatten er ansat for lavt, kan der ikke ske afledt ansættelse eller ændring af en ansættelse af ejendomsværdiskat for indkomståret 2018 og tidligere år, medmindre ansættelsen eller ændringen af ansættelsen er til gunst for ejeren."

I medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, fremgår det som udgangspunkt, at den skattemæssige virkning indtræder fremadrettet efter det tidspunkt, hvor genoptagelsen eller foretagelsen finder sted, medmindre genoptagelsen eller foretagelsen er til ugunst for ejeren og ejeren vidste eller burde have vidst, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag eller vurderingen eller en del af vurderingen manglede. I så fald tillægges vurderingen eller dele af vurderingen skattemæssig virkning fra tidspunktet for den vurdering eller dele af vurderingen, der er blevet genoptaget eller foretaget.

Ugunst
Den påklagede ejendom blev oprindeligt vurderet til 0 kr., hvorfor der ikke var ansat en grundværdi. Retten bemærker, at Vurderingsstyrelsen har oplyst, at der som følge af fejlen ikke har været et beskatningsgrundlag i forhold til betaling af grundskyld på baggrund af vurderingen pr. 1. januar 2001. Genoptagelsen og indsættelse af en grundværdi på kr. 166.500 i 2001-vurderingen anses som at være til ugunst for ejeren, idet der før genoptagelsen manglede et beskatningsgrundlag.

Burde viden
Det fremgår af tinglyst skøde, at klageren købte den påklagede ejendom som en ubebygget grund med overtagelsestidspunkt 1. september 2001 for 102.535 kr. Sælger var Y Kommune, og kommunens Teknik & Miljø udvalg gav den 22. november 2000 dispensation til at opføre 6 2-værelsesboliger (et [...]) under forudsætning om, at områdets boligmæssige karakter ikke ændres af byggeriet.

Retten konstaterer, at klageren ved købet af ejendommen i 2001 er bekendt med, at den påklagede ejendom er en ubebygget grund, da dette entydigt fremgår af tinglyst skøde. Det fremgår tillige af skødet, at grunden er vurderet til 0 kr., da den er vurderet som et grønt område, at ejendommen ikke er særskilt vurderet samt at værdien efter parternes bedste skøn er købsprisen på 102.635 kr. Retten henser dog til, at klageren er et almennyttigt boligselskab og dermed en professional aktør på ejendomsområdet. Endvidere må klageren antages at være vidende om, at der den 22. november 2000, hvilket er før vurderingstidspunktet er givet dispensation til at opføre 6 2-værelsesboliger på ejendommen, samt at dette alt andet lige påvirker grundens værdi. Derfor burde klageren senest ved købet være blevet opmærksom på, at vurderingen pr. 1. januar 2001 på 0 kr. ikke stemmer overens med grundens retlige anvendelsesmuligheder samt købsprisen. På købstidspunktet var det fortsat vurderingen pr. 1. januar 2001, der var gældende, og en professionel aktør på ejendomsområdet burde være opmærksom på, at det var en fejl, når ejendommen var vurderet til 0 kr. pr. 1. januar 2001. Når dette sammenholdes med, at Vurderingsstyrelsen har oplyst, at der ikke er betalt ejendomsskat på baggrund af vurderingen pr. 1. januar 2001, finder retten, at klageren burde havde vidst, at den oprindelige vurdering pr. 1. januar 2001 var foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Det bemærkes, at Landsskatteretten herved ikke har taget stilling til de afledte skatte- og forældelsesmæssige konsekvenser af den påklagede afgørelse, da der ikke er truffet afgørelse om disse forhold i den påklagede afgørelse.

Landsskatteretten træffer afgørelse om, at den skattemæssige virkning indtræder på tidspunktet fra den oprindelige vurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7.

Landsskatteretten stadfæster således Vurderingsstyrelsens afgørelse.